Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
42/1999
En kvindelig hotelejer har klaget til Pressenævnet
over overskriften og en artikel bragt i Fagbladet SID, nr. 12, 9. april 1999,
idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget
over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
Bladets forside viste et billede af en kvinde og
følgende tekst:
" Alberta Nielsen besvimede efter lang arbejdsweekend
på Kommandørgården på Rømø, hvor
underbetalte medarbejdere knokler, til de segner.
KNOKLEDE TIL HUN FALDT OM
Læs side 20".
Samme tekst blev bragt som overskrift til artiklen inde i
bladet. Heri hed det bl.a.:
"Efter fem lange måneder som ufaglært
allround-medhjælp hos Rømøs turist-dronning, [navn],
brød SiD'eren Alberta Nielsen sammen både fysisk og
psykisk. Totalt udmattet af arbejdet på feriecentret
Kommandørgården.
- Jeg er ikke bange for at bestille noget, men
månederne på Kommandørgården var lange på mere
end en måde. I weekenderne skulle jeg arbejde 14 timer om dagen, og da
konstant manglede folk, var der aldrig tid til pauser. Det blev ofte
kun til et kvarter i løbet af et døgn, og der var
sjældent tid til at spise ordentligt. Stress og panik er simpelthen en
konstant del af hverdagen på Kommandørgården.
De sidste uger inden Alberta Nielsen udmattet
måtte give op, kunne hun hverken spise eller sove. Og efter en lang
weekend på arbejdet besvimede hun, da hun nåede hjem.
Læs alt
- Min mand fik tilkaldt lægen, der konstaterede et
voldsomt forhøjet blodtryk, fortæller Alberta Nielsen, der 2.
marts måtte langtids-sygemeldes.
Skræmte ansatte
Der er mange forskellige nationaliteter ansat hos [navn],
og fælles for de mange ansatte er, at de er rystende angste for hende,
fortæller Alberta Nielsen.
- Alle var utroligt stressede, og livet hos [navn] var
arbejde og sove. Der var ikke plads til nogen form for socialt liv. Efter jeg
var besvimet, var jeg sygemeldt en uge, men tog så tilbage igen. Det
varede dog ikke mange dage, fortæller Alberta Nielsen.
I Syd- og Sønderjylland er det en kendt sag, at
Rømøs turist-dronning hader alt, der bare lugter af
fagforening. [Navn] er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening og
forsømmer ingen lejlighed til at forsøge at få sine
ansatte til at organisere sig hos de gule hvis de absolut skal organisere
sig."
I tilknytning til artiklen blev bragt en ramme med
overskriften "Kommandøren". Heri hed det:
"Kommandørgården på Rømø
med cirka 80 værelser og lejligheder omfatter desuden en stor
campingplads og skal fra denne sæson også drive det store
Rømø Sommerland.
De fagforbund, der har tilknytning til områderne,
har alle haft problemer med arbejdsforholdene for de ansatte.
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) fik
allerede for nogle år siden frakendt ejeren [navn] retten til at
have kokke-elever. Det skete, da en elev på blot to år havde haft
ikke færre end ni udenlandske kokke som læremestre. RBF har i
øvrigt også indledt en undersøgelse over omfanget af
børne-arbejde på stedet, efter man havde fundet en 13-årig
dreng liggende på køkken-gulvet ved fire-tiden om morgenen. Han
havde arbejdet 12-14 timer i træk.
En polsk pige, der er medlem af HK, har netop meldt [navn]
til politiet for vold, efter at hun ifølge anmeldelsen har slået
hende i baghovedet og sparket hende.
Også SID har siden 1992, hvor [navn] overtog
imperiet efter sin mor, haft solide problemer med grædende medlemmer,
der var helt kørt ned.
Det er blandt andet på den bag-grund, at en samlet
fagbevægelse nu har fået nok og varsler strejker og fysiske
blokader hen over sommeren."
På den følgende side blev bragt en artikel
med overskriften: "Hed sommer på Rømø". Heri hed
det bl.a.:
"SiD og andre lokale fagforeninger har i årevis
krævet overenskomst og haft forhandling for at skaffe bedre
arbejdsforhold for de ansatte på Kommandørgården på
Rømø. Men det har hidtil prellet af på indehaveren
[navn]. Men nu er SiD, Træ, Industri og Byg, HK og Dansk
El-Forbund enige om, at det skal være slut.
- Fra 30. april har vi bedt vore hovedforbund etablere
strejke og blokader.
[Navn] har været en torn i øjet på
afdelingen siden 1992. De seneste år har SiD måttet trække
to-tre medlemmer fra arbejdspladsen om året, efter de grædende
har henvendt sig og fortalt den sammen historie om, at nu kunne de bare ikke
holde til det mere.
- Der er ikke orden i noget som helst. Feriepenge,
søn- og helligdagsbetaling, pensions-indbetaling er ting, vi nu skal
til at regne på, ligesom vi overvejer sager om
organisations-forfølgelse.
Der er mange eksempler på, at indehaveren går
meget vidt for at få folk til at meld sig ud af en fagforening og ind
hos de kristelige, fortæller SiD-formanden.
Ulovlige udlændinge
- Stedet vrimler med udlændinge, som vi tror
opholder sig ulovligt i landet. Sidste år fik vi nys om, at der var en
flok på ti, og vi indgav politianmeldelse. Da politiet nåede
frem, kunne de kun finde fire. De havde ikke orden i papirerne.
[Navn] ønsker ikke at kommentere påstandene
om brugen af børn, illegal udenlandsk arbejdskraft og vold mod
ansatte. Hun henviser os i stedet til at kontakte hendes
arbejdsgiverforening: De kristelige."
Klageren har anført, at hun ikke ønskede at
tale med journalisten, idet hun havde utroligt dårlige erfaringer med
at udtale sig over for ham. Derfor ville hun gerne havde, at journalisten
kontaktede hendes arbejdsgiverforening. Bladet har imidlertid ikke henvendt
sig der.
Klageren har videre anført, at en række
påstande i artiklerne er meget urimelige, og har nærmere
anført, at det ikke er korrekt, at en elev har haft 9 forskellige
udenlandske kokke, at hun ikke har slået nogen, og at beskrivelsen af
Alberta Nelsons forhold hos klageren ikke er korrekt.
Klageren har endelig krævet genmæle i relation
til artiklens forkerte oplysninger.
Bladet har afvist klagerens krav på genmæle og
har anført, at det som udgangspunkt er en naturlig opgave for
fagbevægelsens medier at beskæftige sig med medlemmernes
arbejdsforhold. Herunder også, når forholdene betyder, at
medlemmerne er udsat for forhold, der givet anledning til kritik.
Bladet vil derfor ikke lade sig stække i sin
redaktionelle frihed til at omtale emner og sager, der har væsentlighed
for organisationen og dens medlemmer.
Bladet har videre anført, at de lokale
fagforeninger i en årrække har noteret en række problemer
på Kommandørgården, hvilket har givet anledning til flere
sager, som er omtalt i såvel forbundenes fagblade som i den lokale
presse. Dette er selvfølgelig ubehageligt for klageren.
Bladet har anført, at journalisten
selvfølgelig har givet klageren mulighed for at kommentere de
kritikpunkter, der blev rejst i artiklerne. Hun blev også tilbudt at
få oplæst det, hun ville blive citeret for, men det
ønskede hun ikke. At bladet blev opfordret til at kontakte klagerens
arbejdsgiverforening kunne man i situationen ikke bruge til noget, idet
bladet ønskede kommentarer fra klageren.
Bladet har vedrørende klagerens angivelse af, at
der er blevet bragt forkerte oplysninger, fastholdt rigtigheden af disse, og
vedrørende Alberta Nielsen anført, at man har refereret de
oplevelser, hun har haft på arbejdspladsen. Bladet har i den
forbindelse henvist til, at klageren er blevet tilbudt at kommenteret
oplysningerne, men at hun ikke har ønsket dette.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet ikke kan foretage bevisførelse og derfor navnlig ikke kan
tage stilling til, hvorledes forholdene er på arbejdspladsen.
De oplysninger, klageren ønsker genmæle over
for, udgør overvejende de citerede personers subjektive opfattelse af
forholdene. Af denne grund kan Pressenævnet tiltræde bladets
afslag på at give klageren mulighed for at fremkomme med et
genmæle.
Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at
kritisere, at bladet ønskede at indhente en personlig kommentar fra
klageren.
Da klageren var blevet kontaktet af bladet med henblik
på at fremkomme med sin kommentar til de bragte påstande, men
ikke ønskede at udtale sig, finder Pressenævnet herefter, at
bladet ikke har tilsidesat god presseskik.
Afsagt den 26. maj 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/1999 Retsinformation · 24. september 1999