Manuelt register, syfilis, sletning, følsomme oplysninger (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Manuelt register, syfilis, sletning, følsomme
oplysninger (* 1)
Det fremgik af omtale i dagspressen, at Statens Seruminstitut førte et
manuelt syfilisregister med oplysninger om 300.000 personer. Registertilsynet
anmodede på denne baggrund Statens Seruminstitut om en udtalelse.
Registertilsynet henledte i den forbindelse Statens Seruminstituts
opmærksomhed på lovens § 3, stk. 1, hvorefter vedkommende minister efter
indhentet udtalelse fra Registertilsynet kan bestemme, at manuelle registre
med personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, nævnte myndigheder,
kan omfattes af loven.
Foruden en redegørelse for registeret modtog Registertilsynet også kopi af
Justitsministeriets besvarelse af oktober 1989 af Retsudvalgets spørgsmål
nr. 199 af 5. april 1989, hvoraf det bl.a. fremgik, at syfilisregisteret,
efter Sundhedsministeriets opfattelse, skal omfattes af lov om offentlige
myndigheders registre. Sundhedsministeriet havde derfor anmodet Statens
Seruminstitut om at udarbejde et udkast til registerforskrifter med henblik
på sagens forelæggelse for Registertilsynet. Herudover modtog
Registertilsynet en kopi af Statens Seruminstituts redegørelse
til Sundhedsministeriet om en række faglige og økonomiske grunde til at
opretholde registeret.
Det fremgik bl.a. af redegørelsen, at formålet med registeret er at
opsamle serologiske og kliniske data til brug ved diagnosticering af
syfilistilfælde hos undersøgte patienter samt til vurdering af behov for
supplerende behandling. På baggrund af registeret udarbejdes ligeledes
statistikker vedrørende forekomst af syfilis i Danmark, på Færøerne og i
Grønland til brug for epidemiologisk overvågning og planlægning af
sygdomsbekæmpelse.
Endelig anvendes registeret til forskning af især immunbiologisk og
samfundsmedicinsk art.
Det fremgik yderligere af sagen, at registeret blev oprettet i 1920 og
Læs alt
lige siden er blevet videreført efter de samme principper. Det blev oplyst,
at registeret er opdelt i fire delregistre: A-, B-, C- og D-registeret.
A-registeret er det egentlige diagnostiske redskab med oplysninger om påvist
syfilisserologisk reaktivitet og/eller diagnosticeret syfilis. Registeret
indeholder kartotekskort med oplysninger om personers identitet, diagnoser,
behandlinger m.v. og herudover også oplysninger om indføring i C- og
D-registeret. A-registeret ajourføres løbende og indeholder oplysninger, der
er noteret indenfor de seneste 30 kalenderår. Hvis der ikke påføres nye
oplysninger om en person i 30 år, overflyttes kartotekskortet til
B-registeret, efter at navn og eventuelt personnummer er fjernet.
B-registeret er et historisk arkiv, der viser ikke-personhenførbare
sammenhænge mellem diagnose, behandling og syfilisserologiske fund. Her
opbevares alle kartotekskort, som er udtaget fra A-registeret, enten fordi de
ikke har fået tilført nye oplysninger i de seneste 30 år, eller fordi det er
blevet oplyst, at den pågældende person er død. Oplysningerne i B-registeret
opbevares tidsubegrænset.
C-registeret benyttes ved udarbejdelsen af årsoptællinger og som nøgle for
diagnosegrupper i A-registeret. Registeret består af protokoller over
samtlige nyregistreringer i hver kalendermåned og indeholder en række
oplysninger til brug for statistiske opgørelser. De i C-registeret anførte
oplysninger henstår tidsubegrænset. I C-registeret indgår ikke navn eller
personnummer, men bl.a. oplysninger om køn, fødselsdato og efternavnets
forbogstav, fødeland, prøvens rekvirent, diagnostisk gruppering m.v.
D-registeret benyttes til epidemiologisk overvågning og består af farvede
kartonkort, der angiver de nyopdagede syfilistilfældes geografiske fordeling
indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Oplysningerne i D-registeret
tilintetgøres efter et år.
Det blev endvidere oplyst, at indberetning til registeret altid er sket og
fortsat vil ske fra Syfilisserologisk laboratorium i
Seruminstituttets Infektionsimmunologiske afdeling. Indberetning af kliniske
oplysninger sker overvejende skriftligt fra hospitaler og praktiserende læger
ved indsendelse af prøver samt udfyldte spørgeskemaer.
Af Statens Seruminstituts redegørelse til Sundhedsministeriet fremgik
bl.a., at oplysninger fra registeret har medvirket til at forhindre medfødt
syfilis. Ligeledes blev fremhævet registerets store betydning for den
epidemiologiske overvågning af syfilis, ikke mindst i Grønland, hvor syfilis
forekommer ca. 200 gange hyppigere end i Danmark og andre vestlige lande.
Oplysninger fra registeret har herudover været af betydning for tidlig
bekæmpelse af flere syfilisepidemier: senest i Sydgrønland i 1987.
I marts 1990 indsendte Statens Seruminstitut, efter anmodning fra
Sundhedsministeriet, et udkast til forskrifter for Syfilisregisteret
i Statens Seruminstitut med anmodning om en udtalelse.
Sagen blev behandlet første gang på et møde i Registerrådet i april 1990.
Registertilsynet udtalte, at man fandt, at oplysningerne i registeret var
af så følsom karakter, at registeret burde undergives de regler, der gælder
for offentlige myndigheders edb-registre. På den baggrund henstillede man, at
det manuelle syfilisregister blev inddraget under loven, jf. lovens § 3, stk.
1.
Man udtalte ligeledes, at man ikke havde indvendinger imod registerets
opretholdelse til varetagelse af de formål, der fremgik af sagen, og
henstillede, at forskrifterne for registeret fastsattes i overensstemmelse
med det fremsendte udkast under hensyntagen til nærmere angivne bemærkninger.
Registertilsynet henstillede bl.a., ud fra en samlet vurdering og på
baggrund af den foreliggende praksis vedrørende sygdomsregistre, at
oplysningerne i A-registeret, diagnoseregisteret, anonymiseres 20 kalenderår
efter, at der ikke er påført nye oplysninger om en person, eller nærmeste
kalenderår efter udtagelsen af oplysningerne om en person, der er afgået ved
døden.
Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at oplysningerne i B- og
C-registeret kunne henføres til bestemte personer og således ikke var
anonymiserede i lovens forstand. Registertilsynet fandt derfor, at der burde
gennemføres yderligere foranstaltninger til anonymisering af oplysninger i
disse to delregistre, og henstillede, at der i B- og C-registeret kun skulle
indgå en række nærmere specificerede oplysninger.
Vedrørende videregivelse af oplysninger fra registeret til private var
Registertilsynet bl.a. af den opfattelse, at der ikke i lov om offentlige
myndigheders registre er hjemmel til at videregive oplysninger om tidligere
prøveresultater, diagnostiske konklusioner m.v. uden patientens samtykke.
Registertilsynet henstillede således, at videregivelse af denne type
oplysninger alene finder sted i henhold til reglerne om samtykke fra
patienten.
Registertilsynet henstillede endelig, at der supplerende blev fastsat
sikkerhedsforanstaltninger for registeret i overensstemmelse med et forslag,
udarbejdet af Registertilsynet.
Statens Seruminstitut fremsendte herefter et nyt forskriftsudkast til
udtalelse, hvoraf det fremgik, at Registertilsynets henstillinger i det store
og hele var fulgt på nær nogle få punkter. Med forskriftsudkastet fulgte en
nærmere redegørelse for disse afvigelser. Heraf fremgik,
at Statens Seruminstitut bl.a. ønskede en 30-årig sletningsfrist for
A-registeret, da Infektionsimmunologisk afdeling havde oplyst, at en
nedsættelse af sletningsfristen fra 30 til 20 år ville medføre en klar
forringelse af mulighederne for at foretage vurderinger af diagnostisk
betydning på syfilisserologiske fund. Som eksempel blev anført tilfælde af
sensyfilis i centralnervesystem, hjerte og kranspulsåre, som ofte findes hos
ældre mennesker, der ikke er blevet undersøgt i de forudgående 20 år.
Endvidere anmodede Seruminstituttet om, at antallet af sletninger i
B-registeret blev reduceret samt at rammerne, for hvad der må noteres i
C-registeret, blev udvidet.
Angående sletninger i B-registeret blev det oplyst, at der fra
A-registeret til B-registeret på grundlag af en sletningsfrist på enten 20
eller 30 år skal overføres ca. 330.000 kort ud af ca. 500.000 vedrørende ca.
200.000 personer. Denne overførsel, inklusive de af Registertilsynet
henstillede sletninger, blev af Infektionsimmunologisk afdeling anslået til
en arbejdsindsats i størrelsesorden fem årsværk. På denne baggrund anmodede
Statens Seruminstitut om en reduktion i antallet af sletninger således, at
kun navn og personnummer slettes ved overflytning til B-registeret. Som et
alternativ hertil foreslog Statens Seruminstitut af hensyn til bevarelsen af
et materiale af stor medicinsk og forskningsmæssig værdi, at alle de kort,
der er udtaget fra A-registeret uden sletninger, blev deponeret i
Rigsarkivet under strenge sikkerhedsbestemmelser.
Som begrundelse for anmodningen om tilladelse til, at C-registeret måtte
indeholde de oprindeligt foreslåede oplysninger vedrørende kartotekskort i
A-registeret, anførte Statens Seruminstitut, at der var behov for at kunne
anvende C-registeret som nøgle til A-registeret, bl.a. ved årsoptællinger
vedrørende oplysninger, der udelukkende fremgår af kortene i A-registeret,
f.eks. smitte i udland. Statens Seruminstitut foreslog i den forbindelse, at
man ved overførsel af kartotekskort fra A- til B-registeret kunne slette
patientens forbogstav og fødselsdato i C-registeret. Instituttet bemærkede,
at en fuld anonymisering af C-registeret vil kræve sletning i det omfang,
Registertilsynet henstillede, men at en sletning af forbogstav og fødselsdato
efter instituttets opfattelse reelt ville være tilstrækkeligt til, at
personen ikke kan identificeres, idet C-registerets omfattende
protokolsamling med titusindvis af nyregistreringer reelt ikke kan fungere
som en nøgle.
Sagen blev på ny behandlet i Registerrådet i september 1990.
Registertilsynet udtalte i den anledning, at man på baggrund af de
foreliggende lægelige oplysninger ikke havde indvendinger imod, at
oplysningerne i A-registeret anonymiseres 30 kalenderår efter, at der ikke er
påført nye oplysninger. Endvidere udtalte Registertilsynet, at man fastholdt
den oprindelige henstilling om fuld anonymisering af B-registeret således, at
der skal udføres de oprindeligt anførte sletnings- og anonymiseringsrutiner
ved overførsel af kartotekskort fra A- til B-registeret.
Registertilsynet tilkendegav, at man ikke havde indvendinger imod, at
Statens Seruminstitut som en alternativ løsning på henstillingen om
sletning/anonymisering af oplysningerne i B-registeret, overførte
B-registeret til opbevaring i Rigsarkivet.
Endelig udtalte Registertilsynet, at man, under hensyntagen til de anførte
oplysninger om den helt specielle opbygning af C-registeret og registerets
særlige anvendelse som nøgle til A-registeret, ikke havde indvendinger imod,
at man i C-registeret alene slettede oplysninger om patientens forbogstav og
fødselsdato.
Sundhedsministeriet har efterfølgende valgt at overføre B-registeret i
Statens Seruminstituts syfilisregister til opbevaring i Rigsarkivet, samt
fastsat forskrifter, under hensyntagen til Registertilsynets bemærkninger,
for de registerdele, som befinder sig i Statens Seruminstitut.
Officielle noter
(* 1) Registertilsynets årsberetning 1990 side 33
(* 2) Oprindeligt lovbekendtgørelsen nr. 621 af 2. oktober 1987.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1795 af 10. juli 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger inden for EU-USA-databeskyttelsesrammen (meddelt under nummer C(2023)4745) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. juli 2023
- 1986 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE NR L 32 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1034 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 22. november 1990
- 1990 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 23. maj 1991
- 1986 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988