Spring til indhold

Retsinformation

Om konsekvenserne af at byggeri påbegyndes inden der foreligger udstykningstilladelse. (* 1)

UDT nr 4025 af 18/05/1978UdtalelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om konsekvenserne af at byggeri påbegyndes inden

der foreligger udstykningstilladelse. (* 1)

I et brev af 20.4.1978, j. nr. 722.28.78, har De bedt om en udtalelse fra

matrikeldirektoratet til brug ved en redegørelse for de mulige konsekvenser

af, at byggeri påbegyndes, før der foreligger en udstykningstilladelse fra

direktoratet.

I denne anledning skal man meddele følgende:

De eneste bestemmelser, som giver direktoratet hjemmel til at afslå

ansøgning om udstykning af parceller, der skal anvendes til byggeri, er § 2 i

udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.1.1973) og § 4 i

landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 458 af 2.8.1973).

Udstykningslovens § 2 fastsætter, at ansøgniger om udstykning ikke kan

godkendes, når det er oplyst, at delingen eller den herved tilsigtede

anvendelse af arealerne vil medføre noget, som er i strid med eller kræver

godkendelse efter bestemmelser, som er fastsat i eller i henhold til gældende

love. Bestemmelsen er indføjet i udstykningsloven i 1963, fordi man fandt det

uheldigt, at der kunne udstykkes parceller til bebyggelse m.v. og til andre

formål, når det senere kunne vise sig, at andre myndigheder ikke ville

meddele nødvendig tilladelse til den ønskede anvendelse af parcellerne. De

myndigheder, der skulle tage stilling til spørgsmålet om bebyggelse af en

parcel, blev - hvis en parcelkøber havde påbegyndt byggeri på grundlag af

udstykningstilladelsen - udsat for et stærkt pres fra bygherren for at opnå

godkendelse af byggeriet.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 2 giver ikke direktoratet en

diskretionær beføjelse til at godkende ansøgninger om udstykning, men

medfører kun, at ansøgninger skal nægtes, såfremt der ikke foreligger de

fornødne tilladelser fra kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der

administrerer lovgivningen om regulering af fast ejendom, jfr. punkt 5.3 i

cirkulære nr. 43 af 18.2.1977 om udstykningskontrol. Reglerne i cirkulærets

punkt 6-13 angiver, hvilke myndighedstilladelser der er tale om.

Læs alt

Fuld sikkerhed for, at de fornødne tilladelser foreligger, vil derfor

først være til stede, når udstykningssagen er indsendt til direktoratet, og

sagen er behandlet og godkendt af direktoratet. Det er dog kun sjældent, at

formelle mangler i sagerne er af en sådan karakter, at de ikke kan afhjælpes.

Det må også nævnes, at der efter sagens indsendelse til direktoratet kan

opstå forhold, der er til hinder for, at sagen godkendes, f.eks. kan anke af

en tilladelse efter naturfredningsloven eller lov om by- og landzoner

medføre, at udstykning ikke kan godkendes. Hertil kommer, at direktoratet

undertiden modtager protester mod udstykning fra naboejere og andre, der har

en retlig interesse i sagen. Der kan således være tale om udstykning, der

strider mod private servitutter om udstykningsforhold, grundstørrelser,

vejrettigheder o.lign. I flere tilfælde har direktoratet afslået af tage

stilling til udstykningsansøgningen, før det privatretlige forhold var

afgjort, eventuelt ved dom.

I tilfælde, hvor byggegrunde søges udstykket fra Landbrugsejendomme, er

det endvidere en forudsætning for sagens godkendelse, at landbrugspligten på

de udstykkede arealer ophæves af matrikeldirektoratet efter landbrugslovens §

4. I praksis gives der altid tilladelse til, at landbrugspligten ophæves ved

udstykning til byggegrunde, når byggeriet skal ske i nær fremtid, og grunden

ikke er større end 3000 (m2).

I det forslag til ændring af landbrugsloven, der for tiden behandles i

folketinget, er der dog tale om en skærpelse af bestemmelserne om adgang til

udstykning af parceller til bebyggelse med videre.

Matrikeldirektoratets ekspeditionstid er i øjeblikket ca. 4-6 måneder. Det

er derfor forståeligt, at kommunerne kan blive udsat for et pres til at give

byggetilladelser, før udstykningen er godkendt. Det forhold, at det kun i få

tilfælde vil kunne forekomme, at en ansøgning om udstykning af byggegrunde

ikke imødekommes, og at kommunalbestyrelsen selv administrerer en væsentlig

del af den lovgivning, som kunne være til hinder for godkendelse af

ansøgningen om udstykning, kan tale for, at byggetilladelser gives, før

udstykningen er godkendt. Man kan imidlertid som det fremgår ovenfor ikke se

bort fra, at der kan forekomme tilfælde, hvor udstykning ikke kan godkendes,

og man gør ligeledes opmærksom på, at der vil kunne opstå problemer, hvis

der, før udstykningen er godkendt, opstår et behov for at foretage en

prioritering af den nye ejendom, idet udstykningslovens § 1, jfr. § 11 C, er

til hinder for, at en endnu ikke udstykket grund pantsættes.

Direktoratet finder ikke at kunne udtale sig om de ansvarsmæssige

konsekvenser, dersom et byggeri må standses, fordi udstykningen ikke kan

approberes. Man skal i denne forbindelse pege på, at en eventuel ordning,

hvorefter bygningsmyndigheden tager forbehold med hensyn til spørgsmålet om

at opnå udstykningsapprobation, synes at harmonere dårligt med bestemmelserne

i udstykningslovens § 2, og byggelovens § 16, stk. 3,jfr.

bygningsreglementets afsnit 1.3 og bilag 2.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 30. bind side 54.

Lignende dokumenter