Om konsekvenserne af at byggeri påbegyndes inden der foreligger udstykningstilladelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Om konsekvenserne af at byggeri påbegyndes inden
der foreligger udstykningstilladelse. (* 1)
I et brev af 20.4.1978, j. nr. 722.28.78, har De bedt om en udtalelse fra
matrikeldirektoratet til brug ved en redegørelse for de mulige konsekvenser
af, at byggeri påbegyndes, før der foreligger en udstykningstilladelse fra
direktoratet.
I denne anledning skal man meddele følgende:
De eneste bestemmelser, som giver direktoratet hjemmel til at afslå
ansøgning om udstykning af parceller, der skal anvendes til byggeri, er § 2 i
udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.1.1973) og § 4 i
landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 458 af 2.8.1973).
Udstykningslovens § 2 fastsætter, at ansøgniger om udstykning ikke kan
godkendes, når det er oplyst, at delingen eller den herved tilsigtede
anvendelse af arealerne vil medføre noget, som er i strid med eller kræver
godkendelse efter bestemmelser, som er fastsat i eller i henhold til gældende
love. Bestemmelsen er indføjet i udstykningsloven i 1963, fordi man fandt det
uheldigt, at der kunne udstykkes parceller til bebyggelse m.v. og til andre
formål, når det senere kunne vise sig, at andre myndigheder ikke ville
meddele nødvendig tilladelse til den ønskede anvendelse af parcellerne. De
myndigheder, der skulle tage stilling til spørgsmålet om bebyggelse af en
parcel, blev - hvis en parcelkøber havde påbegyndt byggeri på grundlag af
udstykningstilladelsen - udsat for et stærkt pres fra bygherren for at opnå
godkendelse af byggeriet.
Bestemmelsen i udstykningslovens § 2 giver ikke direktoratet en
diskretionær beføjelse til at godkende ansøgninger om udstykning, men
medfører kun, at ansøgninger skal nægtes, såfremt der ikke foreligger de
fornødne tilladelser fra kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der
administrerer lovgivningen om regulering af fast ejendom, jfr. punkt 5.3 i
cirkulære nr. 43 af 18.2.1977 om udstykningskontrol. Reglerne i cirkulærets
punkt 6-13 angiver, hvilke myndighedstilladelser der er tale om.
Læs alt
Fuld sikkerhed for, at de fornødne tilladelser foreligger, vil derfor
først være til stede, når udstykningssagen er indsendt til direktoratet, og
sagen er behandlet og godkendt af direktoratet. Det er dog kun sjældent, at
formelle mangler i sagerne er af en sådan karakter, at de ikke kan afhjælpes.
Det må også nævnes, at der efter sagens indsendelse til direktoratet kan
opstå forhold, der er til hinder for, at sagen godkendes, f.eks. kan anke af
en tilladelse efter naturfredningsloven eller lov om by- og landzoner
medføre, at udstykning ikke kan godkendes. Hertil kommer, at direktoratet
undertiden modtager protester mod udstykning fra naboejere og andre, der har
en retlig interesse i sagen. Der kan således være tale om udstykning, der
strider mod private servitutter om udstykningsforhold, grundstørrelser,
vejrettigheder o.lign. I flere tilfælde har direktoratet afslået af tage
stilling til udstykningsansøgningen, før det privatretlige forhold var
afgjort, eventuelt ved dom.
I tilfælde, hvor byggegrunde søges udstykket fra Landbrugsejendomme, er
det endvidere en forudsætning for sagens godkendelse, at landbrugspligten på
de udstykkede arealer ophæves af matrikeldirektoratet efter landbrugslovens §
4. I praksis gives der altid tilladelse til, at landbrugspligten ophæves ved
udstykning til byggegrunde, når byggeriet skal ske i nær fremtid, og grunden
ikke er større end 3000 (m2).
I det forslag til ændring af landbrugsloven, der for tiden behandles i
folketinget, er der dog tale om en skærpelse af bestemmelserne om adgang til
udstykning af parceller til bebyggelse med videre.
Matrikeldirektoratets ekspeditionstid er i øjeblikket ca. 4-6 måneder. Det
er derfor forståeligt, at kommunerne kan blive udsat for et pres til at give
byggetilladelser, før udstykningen er godkendt. Det forhold, at det kun i få
tilfælde vil kunne forekomme, at en ansøgning om udstykning af byggegrunde
ikke imødekommes, og at kommunalbestyrelsen selv administrerer en væsentlig
del af den lovgivning, som kunne være til hinder for godkendelse af
ansøgningen om udstykning, kan tale for, at byggetilladelser gives, før
udstykningen er godkendt. Man kan imidlertid som det fremgår ovenfor ikke se
bort fra, at der kan forekomme tilfælde, hvor udstykning ikke kan godkendes,
og man gør ligeledes opmærksom på, at der vil kunne opstå problemer, hvis
der, før udstykningen er godkendt, opstår et behov for at foretage en
prioritering af den nye ejendom, idet udstykningslovens § 1, jfr. § 11 C, er
til hinder for, at en endnu ikke udstykket grund pantsættes.
Direktoratet finder ikke at kunne udtale sig om de ansvarsmæssige
konsekvenser, dersom et byggeri må standses, fordi udstykningen ikke kan
approberes. Man skal i denne forbindelse pege på, at en eventuel ordning,
hvorefter bygningsmyndigheden tager forbehold med hensyn til spørgsmålet om
at opnå udstykningsapprobation, synes at harmonere dårligt med bestemmelserne
i udstykningslovens § 2, og byggelovens § 16, stk. 3,jfr.
bygningsreglementets afsnit 1.3 og bilag 2.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i tidsskriftet Landinspektøren 30. bind side 54.
Lignende dokumenter
- Zonetilladelse til udstykning af skovarealer Retsinformation · 15. februar 2019
- Landbrugsministeriet undladt vejledning om byggemulighed i landbrugssag Retsinformation · 7. februar 2019
- Cirkulære om lov om landbrugsejendomme Retsinformation · 3. juni 1987
- Angående udstykningslovens § 1 i forbindelse med bygninger på lejet grund - opførelse af varige bygninger. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Om den fysiske udformning af adgangsvejen. Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10A og forholdet til kommuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven mv.) Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og Boligstyrelsen (afsnit 1, 2, 3 og 7), Planstyrelsen (afsnit 4 og 5) og Kort- og Matrikelstyrelsen (afsnit 6). Retsinformation · 18. juli 1991