Spring til indhold

Retsinformation

Boligstøtte - Børn - Fast ophold

AFG nr 4036 af 09/09/1987AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Boligstøtte - Børn - Fast ophold

I et brev af 1/7-86, her modtaget retur fra kommunen den 16/7-86, har

ovennævnte klaget over Rødovre kommunes efterregulering af boligsikring for

1984, hvorefter kommunen har fremsat krav om tilbagebetaling af for meget

udbetalt boligsikring i perioden 1/1 - 30/9-84 med ialt 3.199,- kr., jfr.

boligstøttelovens § 41.

Klager har i tilknytning til anken anført, at kommunens opgørelse er

forkert, idet kommunen ved efterregulering af boligsikringen har medregnet

klagers ældste datter N.N.'s indkomst, selvom hun slet ikke boede hjemme i

1984. Klager har endvidere anført, at hun blev udlært den 31/3-86 og nu er

arbejdsløs, hvorfor det er en katastrofe at få en regning på 3.199,- kr.

Til brug for amtsankenævnets behandling af sagen har klager endvidere i et

brev af 16/6-87 nærmere redegjort for datterens opholdssted i den omhandlede

periode, og klager har som dokumentation for datterens flytning til eget

værelse fremsendt indgået lejeaftale og indflytningsrapport.

Amtsankenævnet har i anledning af klagen indhentet en udtalelse fra

kommunen og haft sagens akter til gennemsyn.

Det fremgår af sagen, at klager den 19/10-83 returnerede et udfyldt

spørgeskema til kommunen til brug ved den årlige omberegning af boligsikring

pr. 1/1-84.

Det fremgår af skemaet, at klager er lejer i et almindeligt

udlejningsbyggeri med lejekontrakt, og at klagers månedlige husleje incl.

varmebidrag på daværende tidspunkt udgjorde 2.391,~ kr. månedligt.

Det er endvidere anført i skemaet, at husstanden foruden klager selv

bestod af klagers 3 døtre.

Vedrørende husstandens indkomst er det oplyst, at klager på

ansøgningstidspunktet modtog kontanthjælp i henhold til bistandsloven, og at

klagers ældste datter N.N. havde en månedlig lønindtægt på 1.500,- kr. før

skattefradrag og herudover modtog SU med 13.200,- kr. årligt. Det er videre

oplyst, at de to yngste døtre modtog børnebidrag med henholdsvis 8.500,- og

Læs alt

6.000,- kr. årligt.

Kommunen har i sin udtalelse til amtsankenævnet oplyst, at boligsikringen

for 1984 er udregnet ud fra de oplysninger, som klager har opgivet i

spørgeskemaet for 1984. Det er endvidere anført, at klagers ældste datter

ifølge folkeregisteret har været tilmeldt klagers adresse indtil den 1/10-84,

hvilket der også er taget højde for i boligstøtteberegningen.

På grundlag af klagers oplysninger om husstandens samlede indtægter blev

boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84 beregnet på grundlag af en

forventet fremtidig husstandsindkomst på 110.000,~ kr., og klager har i den

nævnte periode modtaget boligsikring med ialt 6.625,- kr.

Ved kommunens efterregulering af boligsikringen for 1984 viste det sig, at

familiens faktiske husstandsindkomst i perioden 1/1 - 30/9-84 havde udgjort

151.000,- kr., idet N.N. i den nævnte periode havde haft en betydelig større

indtægt end opgivet i spørgeskemaet. Kommunen har ved regulering af

boligsikringen betragtet N.N. som logerende.

Boligsikringen skulle på baggrund af ovennævnte beregningsgrundlag kun

have udgjort 3.426,- kr., hvorfor kommunen i brev af 19/6-86 har krævet den

for meget udbetalte boligsikring for 1984, ialt 3.199,- kr., tilbagebetalt.

Kommunen har herved lagt vægt på, at den faktiske husstandsindkomst i

perioden 1/1 - 30/9-84 har oversteget den beregnede husstandsindkomst så

væsentligt, at tilbagebetaling skal finde sted.

Det fremgår af klagers supplerende oplysninger til anken af 16/6-87, at

N.N. i 1984 beboede en hybel, der ligger i samme bebyggelse som klagers

lejlighed. Hyblerne er beregnet for unge under uddannelse, og bliver udlejet

i forældrenes navn og adresse. Lejeforholdet vedrørende disse enkeltværelser

er tilknyttet hovedlejemålet.

Det fremgår videre af lejeaftalen, at lejeforholdet skal ophøre, når den

unges uddannelse er afsluttet og kan maksimalt vare i 3 år - gældende fra

tillægsaftalens indgåelse. Såfremt uddannelsen ikke er afsluttet indenfor

denne periode, vil der være mulighed for at søge aftalen forlænget for en

kortere periode. Ovennævnte lejeaftale er indgået pr. 15/1-83, og klagers

datter har ifølge det oplyste beboet hyblen indtil den 1/10-84. N.N. har ikke

i den nævnte periode meldt flytning hverken til folkeregisteret eller

postvæsenet, og klager har hertil oplyst, at hun aldrig har tænkt over, at

dette skulle være nødvendigt, idet hun fortsat så sin datter næsten dagligt

på grund af den fysiske nærhed mellem deres boliger. Klager har endelig

oplyst, at datteren selv har betalt sin husleje ud af sin lønindtægt på et

selvstændigt giroindbetalingskort, og at der til hyblerne var tilknyttet

fællesfaciliteter i form af toilet, bad og et lille tekøkken.

Kommunens boligstøttekontor har oplyst overfor amtsankenævnets

sekretariat, at klager på intet tidspunkt har rettet henvendelse til kommunen

om datterens flytning til eget værelse, og at kommunen først ved klagers

indsendelse af nyt spørgeskema i slutningen af 1984 blev opmærksom på, at

N.N. ikke længere var anført som medlem af husstanden. På denne baggrund

indhentede kommunen til brug for efterregulering af boligsikringen for 1984

en udskrift fra folkeregisteret, hvoraf fremgik, at datteren pr. 1/10-84 var

blevet frameldt klagers adresse.

Amtsankenævnets sekretariat har til brug for sagens behandling telefonisk

forespurgt Boligstyrelsens 1. kontor, om klagers datter efter flytning til

hybel i umiddelbar nærhed af moderens bolig skal betragtes som udgået af

husstanden, eller om datteren fortsat skal medregnes som logerende hos

moderen.

Ved telefonisk meddelelse den 25/6-87 har Boligstyrelsen vejledende

oplyst, at folkeregistertilmeldingen er et indicium for, at barnet har fast

ophold i hjemmet, men såfremt klager kan godtgøre, at barnet ikke har en

sådan tilknytning til boligen, må dette udgangspunkt fraviges. Der må således

i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om et barn fortsat

skønnes at have fast ophold i hjemmet. I det foreliggende tilfælde, hvor

klager ved fremsendt lejeaftale har dokumenteret datterens flytning til eget

værelse, er det Boligstyrelsens opfattelse, at datteren har erhvervet

selvstændig bopæl, og dermed ved efterregulering af boligsikringen for 1984

bør betragtes som udgået af husstanden. Det er endvidere Boligstyrelsens

opfattelse, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at der ikke til

hyblerne er tilknyttet selvstændig køkken, idet mange unge lejer værelser hos

private uden adgang til køkken. Den manglende adgang til selvstændig køkken

har alene betydning for den unges mulighed for selv at ansøge om

boligsikring.

Boligstyrelsen har endelig gjort opmærksom på, at datterens flytning til

selvstændig bopæl alene kan få betydning for efterregulering af

boligsikringen for 1984, idet omberegningen af boligstøtte på grund af varig

nedgang af den samlede husstandsindkomst tidligst kan ske med virkning fra

begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om

ændringen til Kommunalbestyrelsen jfr. boligstøttelovens § 39, stk. 1.

Der henvises til boligstøttelovens §§ 6, 7, 39 og 41, stk. 1 samt til

Boligstyrelsens cirkulære af 30/8-82, pkt. 3.2 og 14.6.

Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 28/8-87 og

truffet følgende

AFGØRELSE:

Nævnet besluttede på baggrund af de foreliggende oplysninger at pålægge

kommunen at efterregulere boligsikringen for 1984, således at klagers ældste

datter betragtes som udgået af husstanden i perioden 1/1 til 30/9-84.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ved fremsendelse af indgået

lejeaftale og indflytningsrapport har godtgjort, at datteren ikke har haft

fast ophold i klagers hjem, og derfor ikke skal medregnes som husstandsmedlem

ved efterregulering af boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84. Nævnet har

endvidere lagt vægt på Boligstyrelsens vejledende udtalelse.

Det bemærkes, at der er adgang til aktindsigt i overensstemmelse med

reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Ankevejledning vedlagt til klager.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter