Boligstøtte - Børn - Fast ophold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Boligstøtte - Børn - Fast ophold
I et brev af 1/7-86, her modtaget retur fra kommunen den 16/7-86, har
ovennævnte klaget over Rødovre kommunes efterregulering af boligsikring for
1984, hvorefter kommunen har fremsat krav om tilbagebetaling af for meget
udbetalt boligsikring i perioden 1/1 - 30/9-84 med ialt 3.199,- kr., jfr.
boligstøttelovens § 41.
Klager har i tilknytning til anken anført, at kommunens opgørelse er
forkert, idet kommunen ved efterregulering af boligsikringen har medregnet
klagers ældste datter N.N.'s indkomst, selvom hun slet ikke boede hjemme i
1984. Klager har endvidere anført, at hun blev udlært den 31/3-86 og nu er
arbejdsløs, hvorfor det er en katastrofe at få en regning på 3.199,- kr.
Til brug for amtsankenævnets behandling af sagen har klager endvidere i et
brev af 16/6-87 nærmere redegjort for datterens opholdssted i den omhandlede
periode, og klager har som dokumentation for datterens flytning til eget
værelse fremsendt indgået lejeaftale og indflytningsrapport.
Amtsankenævnet har i anledning af klagen indhentet en udtalelse fra
kommunen og haft sagens akter til gennemsyn.
Det fremgår af sagen, at klager den 19/10-83 returnerede et udfyldt
spørgeskema til kommunen til brug ved den årlige omberegning af boligsikring
pr. 1/1-84.
Det fremgår af skemaet, at klager er lejer i et almindeligt
udlejningsbyggeri med lejekontrakt, og at klagers månedlige husleje incl.
varmebidrag på daværende tidspunkt udgjorde 2.391,~ kr. månedligt.
Det er endvidere anført i skemaet, at husstanden foruden klager selv
bestod af klagers 3 døtre.
Vedrørende husstandens indkomst er det oplyst, at klager på
ansøgningstidspunktet modtog kontanthjælp i henhold til bistandsloven, og at
klagers ældste datter N.N. havde en månedlig lønindtægt på 1.500,- kr. før
skattefradrag og herudover modtog SU med 13.200,- kr. årligt. Det er videre
oplyst, at de to yngste døtre modtog børnebidrag med henholdsvis 8.500,- og
Læs alt
6.000,- kr. årligt.
Kommunen har i sin udtalelse til amtsankenævnet oplyst, at boligsikringen
for 1984 er udregnet ud fra de oplysninger, som klager har opgivet i
spørgeskemaet for 1984. Det er endvidere anført, at klagers ældste datter
ifølge folkeregisteret har været tilmeldt klagers adresse indtil den 1/10-84,
hvilket der også er taget højde for i boligstøtteberegningen.
På grundlag af klagers oplysninger om husstandens samlede indtægter blev
boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84 beregnet på grundlag af en
forventet fremtidig husstandsindkomst på 110.000,~ kr., og klager har i den
nævnte periode modtaget boligsikring med ialt 6.625,- kr.
Ved kommunens efterregulering af boligsikringen for 1984 viste det sig, at
familiens faktiske husstandsindkomst i perioden 1/1 - 30/9-84 havde udgjort
151.000,- kr., idet N.N. i den nævnte periode havde haft en betydelig større
indtægt end opgivet i spørgeskemaet. Kommunen har ved regulering af
boligsikringen betragtet N.N. som logerende.
Boligsikringen skulle på baggrund af ovennævnte beregningsgrundlag kun
have udgjort 3.426,- kr., hvorfor kommunen i brev af 19/6-86 har krævet den
for meget udbetalte boligsikring for 1984, ialt 3.199,- kr., tilbagebetalt.
Kommunen har herved lagt vægt på, at den faktiske husstandsindkomst i
perioden 1/1 - 30/9-84 har oversteget den beregnede husstandsindkomst så
væsentligt, at tilbagebetaling skal finde sted.
Det fremgår af klagers supplerende oplysninger til anken af 16/6-87, at
N.N. i 1984 beboede en hybel, der ligger i samme bebyggelse som klagers
lejlighed. Hyblerne er beregnet for unge under uddannelse, og bliver udlejet
i forældrenes navn og adresse. Lejeforholdet vedrørende disse enkeltværelser
er tilknyttet hovedlejemålet.
Det fremgår videre af lejeaftalen, at lejeforholdet skal ophøre, når den
unges uddannelse er afsluttet og kan maksimalt vare i 3 år - gældende fra
tillægsaftalens indgåelse. Såfremt uddannelsen ikke er afsluttet indenfor
denne periode, vil der være mulighed for at søge aftalen forlænget for en
kortere periode. Ovennævnte lejeaftale er indgået pr. 15/1-83, og klagers
datter har ifølge det oplyste beboet hyblen indtil den 1/10-84. N.N. har ikke
i den nævnte periode meldt flytning hverken til folkeregisteret eller
postvæsenet, og klager har hertil oplyst, at hun aldrig har tænkt over, at
dette skulle være nødvendigt, idet hun fortsat så sin datter næsten dagligt
på grund af den fysiske nærhed mellem deres boliger. Klager har endelig
oplyst, at datteren selv har betalt sin husleje ud af sin lønindtægt på et
selvstændigt giroindbetalingskort, og at der til hyblerne var tilknyttet
fællesfaciliteter i form af toilet, bad og et lille tekøkken.
Kommunens boligstøttekontor har oplyst overfor amtsankenævnets
sekretariat, at klager på intet tidspunkt har rettet henvendelse til kommunen
om datterens flytning til eget værelse, og at kommunen først ved klagers
indsendelse af nyt spørgeskema i slutningen af 1984 blev opmærksom på, at
N.N. ikke længere var anført som medlem af husstanden. På denne baggrund
indhentede kommunen til brug for efterregulering af boligsikringen for 1984
en udskrift fra folkeregisteret, hvoraf fremgik, at datteren pr. 1/10-84 var
blevet frameldt klagers adresse.
Amtsankenævnets sekretariat har til brug for sagens behandling telefonisk
forespurgt Boligstyrelsens 1. kontor, om klagers datter efter flytning til
hybel i umiddelbar nærhed af moderens bolig skal betragtes som udgået af
husstanden, eller om datteren fortsat skal medregnes som logerende hos
moderen.
Ved telefonisk meddelelse den 25/6-87 har Boligstyrelsen vejledende
oplyst, at folkeregistertilmeldingen er et indicium for, at barnet har fast
ophold i hjemmet, men såfremt klager kan godtgøre, at barnet ikke har en
sådan tilknytning til boligen, må dette udgangspunkt fraviges. Der må således
i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om et barn fortsat
skønnes at have fast ophold i hjemmet. I det foreliggende tilfælde, hvor
klager ved fremsendt lejeaftale har dokumenteret datterens flytning til eget
værelse, er det Boligstyrelsens opfattelse, at datteren har erhvervet
selvstændig bopæl, og dermed ved efterregulering af boligsikringen for 1984
bør betragtes som udgået af husstanden. Det er endvidere Boligstyrelsens
opfattelse, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at der ikke til
hyblerne er tilknyttet selvstændig køkken, idet mange unge lejer værelser hos
private uden adgang til køkken. Den manglende adgang til selvstændig køkken
har alene betydning for den unges mulighed for selv at ansøge om
boligsikring.
Boligstyrelsen har endelig gjort opmærksom på, at datterens flytning til
selvstændig bopæl alene kan få betydning for efterregulering af
boligsikringen for 1984, idet omberegningen af boligstøtte på grund af varig
nedgang af den samlede husstandsindkomst tidligst kan ske med virkning fra
begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om
ændringen til Kommunalbestyrelsen jfr. boligstøttelovens § 39, stk. 1.
Der henvises til boligstøttelovens §§ 6, 7, 39 og 41, stk. 1 samt til
Boligstyrelsens cirkulære af 30/8-82, pkt. 3.2 og 14.6.
Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 28/8-87 og
truffet følgende
AFGØRELSE:
Nævnet besluttede på baggrund af de foreliggende oplysninger at pålægge
kommunen at efterregulere boligsikringen for 1984, således at klagers ældste
datter betragtes som udgået af husstanden i perioden 1/1 til 30/9-84.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ved fremsendelse af indgået
lejeaftale og indflytningsrapport har godtgjort, at datteren ikke har haft
fast ophold i klagers hjem, og derfor ikke skal medregnes som husstandsmedlem
ved efterregulering af boligsikringen for perioden 1/1 - 30/9-84. Nævnet har
endvidere lagt vægt på Boligstyrelsens vejledende udtalelse.
Det bemærkes, at der er adgang til aktindsigt i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Ankevejledning vedlagt til klager.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Boligstøtte - Tilbagebetaling - Oplysningspligt Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - oplysningspligt tilsidesat Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Husstandsmedlem - Logerende Retsinformation · 24. september 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse M-8-04 om boligstøtte - medlem af husstanden - barn under 23 år - campingvogn Retsinformation · 11. juli 2013
- Tilbagebetaling af boligstøtte - Periodeopdeling Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Nedsættelse med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Anvendelse af forventet fremtidig indkomst ved beregning af boligsikring Retsinformation · 16. februar 2019
- Boligstøtte - Indtægtsændringer for et andet husstandsmedlem - Oplysningspligt Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Udbetaling hvis kommunen anker - Oplysningspligt Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Efterfølgende regulering - Feriepenge Retsinformation · 24. september 1997
- 1992 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING Retsinformation · 23. december 1992
- G.A.3.7.5 Andre specielle fordringstyper Den juridiske vejledning · 1. juli 2026