Varmeregnskab tilsidesat p.g.a. mangler ved varmeanlægget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Varmeregnskab tilsidesat p.g.a. mangler ved
varmeanlægget
Under en sag om varmeregnskab konstateredes, at et dokumenteret
olieforbrug var ekstraordinært stort i forhold til tidligere varmeår. Et
sådant ekstraordinært forbrug var ikke indiceret ved oplysning om graddage
eller aflæste målerdelinger, og det ekstraordinære forbrug kom efter
gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Der forelå oplysninger om
defekt olieledning og om mangelfuld tilstand ved oliefyrene.
Ankenævnet pålagde udlejer at udarbejde nyt varmeregnskab på grundlag af
et olieforbrug, svarende til literforbruget året tidligere, hvilket svarede
til knap 50% af den dokumenterede olieleverance i det påklagede varmeår.
I ankenævnets afgørelse hedder det bl.a.:
»I skrivelse af 27. september 1984 har advokat ... på vegne
ejendommens 14 lejere indbragt huslejenævnets afgørelse af 31. august 1984
vedrørende varmeregnskabet for perioden 1. januar 1983 - 31. december 1983.
...
I afgørelse af 24. juli 1984 meddelte huslejenævnet, at man havde vedtaget
at godkende varmeregnskabet.
I anken er nedlagt påstand om, at varmeregnskabet ændres, således at
forbruget fastsættes i overensstemmelse med tidligere års varmeregnskaber, og
således at der yderligere fratrækkes 20-25% svarende til den af udlejer
lovede varmebesparelse ved gennemførelsen af de energibesparende
foranstaltninger og den deraf følgende lejeforhøjelse.
Det er oplyst, at varmeforbruget i varmeperioden 1979/80 udgjorde 29.709 l
olie, i 1980/81 43.365 l, i 1982 31.287 l og i 1983 63.395 l.
Det gøres gældende, at der foreligger en række indikationer, som gør det
usandsynligt, at lejernes varmeforbrug kan være steget fra 31.287 l til
63.395 l. Det anføres, at der i efteråret 1982 udførtes energibesparende
foranstaltninger, som forventelig skulle have medført en varmebesparelse på
20-25%. Videre er anført, at ifølge Teknologisk Institut udgjorde graddagene
Læs alt
gennemsnitlig pr. år i perioden 1. juni 1979 til 31. december 1982 2.630
graddage og i perioden 1. januar 1983 til 31. december 1983 2.605 graddage.
Yderligere er anført, at de af målerfirmaet Kosan Brunata opgjorte
varmeenheder udgjorde gennemsnitlig 558 streger i perioden 1. juni 1979 - 31.
december 1982 og i perioden 1. januar 1983 - 31. december 1983 601 streger.
Da de klimatiske forhold i varmeregnskabsåret 1983 har været normale,
ligeledes forholdet mellem målerdelinger og graddage, og da der inden
varmeregnskabsåret 1983 er udført energibesparende foranstaltninger, gøres
gældende fra lejernes side, at det er umuligt, at lejerne kan have forbrugt
63.395 l olie, hvorfor det må antages, at olien er forsvundet på anden vis,
f.eks. ved lækage i olierørene.
Det er oplyst, at lejerne allerede i februar/marts måned gjorde udlejer
opmærksom på det usædvanligt store olieforbrug. ...
Af sagen fremgår, at Københavns Magistrats 5. afdeling i skrivelse af 28.
marts 1984 har oplyst, at en sag om olieforurening ikke gav anledning til
yderligere bemærkninger, efter at Miljøkontrollen i rapport af 16. marts 1984
havde anset det for godtgjort, at der ikke var trængt større mængder olie ned
i undergrunden fra en defekt returledning end skønsmæssigt ca. 50 l.
På given foranldning har administrator fremsendt dokumentation for, at
udlejer har betalt for påfyldninger svarende til 63.593 l olie. Af det
fremsendte regningsmateriale fremgår, at der i varmeperioden er sket 16
påfyldninger.
I skrivelse af 9. januar 1985 anmodede ankenævnet administrator om at
indsende den i § 3 i byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 497 af 19. november
1980 om kontrolmåling, justering og rensning af større oliefyrsanlæg m.v. (§
5 i nugældende bekendtgørelse nr. 438 af 16. augut 1984). Omhandlede
driftsjournal for varmeperioderne 1983 og 1982.
I besvarelse heraf har administrator den 17. januar 1985 fremsendt kopi af
aftale af 12. september 1983 om VKO-kontrol med varmekonsulent ..., kopi af
en VKO-checkliste af 2. september 1983 for kedel- og varmeanlæg, samt
udtalelse af 12. september 1983 fra ... Der er dog ikke fremsendt
driftsjournaler.
I denne udtalelse er anført følgende:
»Den 2. september 1983 har vi foretaget økonomiprøve på Deres
oliefyr. Kopi af måleresultaterne vedlægges. Kedel nr. 2 incl. røgkanal var
blevet renset. Glanssoden var blevet fjernet, men der sidder endnu en hård
belægning på kedelfladen. Kedel nr. 1 var slet ikke renset. Den hårde
belægning bør fjernes, evt. ved hjælp af et sodfjerningsmiddel.
Som det fremgår af økonomiprøven, har begge oliefyr en meget dårlig
forbrænding og bør justeres. Den pågældende kedel DFJ, type J, er vanskelig
at måle på, men med et Riello oliefyr skulle man kunne opnå en CO 2 % på 8-10
med et sodtal på O - 1 ved en røgtemperatur på 170 C til 200 C.
Olieforbruget i 1982 på 30.787 l svarer nøje til det forbrug, man kunne
forvente efter ejendommens størrelse og alder. Det meget store merforbrug i
første halvdel af 1983 kan sandsynligvis tilskrivs den kraftige tilsodning af
kedlen samt den dårlig forbrænding.
Vi har aftalt med varmemester ..., at han i den kommende tid måler
olieforbrug hver uge.« ...
Ankenævnet ... har efter en gennemgang af samtlige sagens oplysninger
fundet det overvejende sandsynligt, at lejernes forbrug af olie i
varmeperioden 1. januar 1983 til 31. december 1983 ikke har oversteget
forbruget i varmeperioden 1982, hvilket forbrug ifølg varmeregnskabet for
1982 udgør 30.787 liter (31.287 l + 4.000 l - 4.500 l).
Ankenævnet har herefter vedtaget at lægge et forbrug på 30.787 l olie til
grund for varmeregnskabet 1983, og således at udgiiften baseres på
enhedsprisen for olieleverancerne i 1983.
I overensstemmelse med foranstående pålægges det udlejer at udfærdige et
nyt varmeregnskab efter de anførte retningslinier og at afregne med lejerne i
henhold til dette regnskab.
Ved sin afgørelse har ankenævnet lagt vægt på, at de foreliggende
oplysninger om graddage i 1983 og 1982 ikke indicerer, at lejernes
varmeforbrug i 1983 skulle være væsentligt højere end forbruget i 1982,
hvorved bemærkes, at de aflæste målerdelinger i henholdsvis 1982 og 1983
udgør stort set det samme tal. Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at der
i efteråret 1982 er gnnemført energibesparende foranstaltninger, hvilke
foranstaltninger må antages at have medført en vis varmebesparelse i 1983.
Når yderligere henses til de foreliggende oplysninger om udskiftet defekt
returledning, herunder det under besigtigelsen konstaterede, til indholdet af
rådgivnde ingeniør ...'s udtalelse af 12. september 1983 vedrørende
oliefyrenes tilstand, samt til det forhold, at udlejer ikke tidligere har
været tilsluttet den i byggestyrelsens bekendtgørelse om kontrolmåling,
justering og rensning af større oliefyrsanlæg omhandlede VKO-kontrolordning
og ført den i bekendtgørelsen omhandlede driftsjournal, er det ankenævnets
opfattelse, at årsagen til det usædvanlige varmeforbrug i 1983 må søgs i
omstændigheder, som hidrører fra ejendommens varmeindretninger, hvilket
forhold udlejer må være ansvarlig for og bære risikoen for.
Huslejenævnets afgørelse ændres hermed således, at det pålægges udlejer at
udarbejde nyt varmeregnskab i overensstemmelse med de af ankenævnet skitsrede
retningslinier. ...'
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betaling for spædevand og merforbrug i forbindelse med rørskade Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. oktober 2005
- Afslag på refusion af betaling for ekstra forbrug Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. juni 2004
- Rønne Revisionskontor ctr. Gas- og Varmeprisudvalget Retsinformation · 6. november 1998
- Varmeforbrug nedsat p.g.a. fejl og mangler Retsinformation · 24. september 1997
- Opgørelse af varmeforbrug Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. oktober 2001
- Afgørelse i sag om Morsø Kommunes afgørelse af 28. januar 2014 om påbud om supplerende undersøgelser af forurening fra villaolietank Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. juli 2017