Spring til indhold

Retsinformation

Selvejende institutions udlejning af kollegieværelser omfattet af lejeloven.

AFG nr 4004 af 05/04/1988AfgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvejende institutions udlejning af

kollegieværelser omfattet af lejeloven.

Afgørelse af 05.04.1988 fra Huslejenævnet i Århus nordre kreds

L mod U (journ.nr. C 418/87)

Flere af lejerne i en ejendom, der udelukkende bestod af

(kollegie)værelser, klagede til nævnet over dels den aftalte lejes størrelse

dels at de ikke havde fået nogen lejereduktion for gener i forbindelse med

ombygnings- og moderniseringsarbejder.

Da der var tale om leje af »husrum«, jfr. LL § 1, stk. 1, og da

lejeforholdet ikke var »omfattet af særlige regler i anden

lovgivning«, jfr. LL § 2, stk. 1, lagde nævnet til grund, at

retsforholdet mellem lejerne (kollegianerne) og udlejeren (kollegiet) var

omfattet af lejelovens regler.

Nævnet lagde endvidere til grund, at lejeforholdene i ejendommen ikke var

omfattet af BRL kap. II-IV, idet mere end 80% af ejendommens bruttoetageareal

d. 1. januar 1980 anvendtes til »andet end beboelse«, jfr. BRL § 4,

stk. 2, nr. 2.

Det fandtes ikke, at den aftalte leje væsentligt oversteg det lejedes

værdi, jfr. BRL § 31, jfr. LL § 49. Spørgsmålet om nedslag i lejen på grund

af gener i forbindelse med ombygning og modernisering henhørte efter nævnets

opfattelse under boligrettens kompetence.

I huslejenævnets afgørelse hedder det bl.a.: »...

Af lejernes skrivelse af 28. oktober 1987 sammenholdt med det senere

anførte fremgår, at lejerne gør indsigelse mod at skulle betale den fulde

aftalte leje i den periode af efteråret 1987, hvor moderniserings- og

vedligeholdelsesarbejderne endnu ikke var tilendebragt, og at lejerne finder,

at den aftalte leje også efter de nævnte arbejders færdiggørelse væsentligt

overstiger det lejedes værdi.

Ved skrivelse af 2. december 1987 (samt under forhandlingsmødet) har

advokat A på vegne udlejer bl.a. gjort gældende, at »udlejningen af

Læs alt

kollegieværelser til de uddannelsessøgende er af en så særegen karakter, at

lejeloven og boligreguleringsloven ikke finder anvendelse derpå, og at

huslejenævnet som følge heraf ikke bør realitetsbehandle sagen«.

I nævnte skrivelse gives der følgende oplysninger om kollegiet:

»Kollegiebygningen ejes af en selvejende institution (fond), stiftet

i 1958. Fonden har ingen anden aktivitet end at drive kollegiet i H. Gade.

Gennem en offentlig indsamling på initiativ fra Dansk Sygeplejeråd

fremskaffedes kapital til at opføre kollegiebygningen. Byggeriet fandt sted

på en grund stillet vederlagsfrit til rådighed af Århus kommune. Oprindeligt

havde man forudsat, at kollegiet skulle bygges med støtte fra stat eller

kommune, og de oprindelige vedtægter tog højde herfor gennem særlige

bestemmelser i vedtægterne om offentligt tilsyn m.v. Vedtægterne blev

godkendt af Århus byråd og boligministeriet, men da der ikke blev modtaget

støtte hverken fra stat eller kommune til opførelsen eller senere til driften

af kollegiet, er kollegiet ikke underkastet noget egentligt offentligt tilsyn

bortset fra, hvad der følger af fondslovgivningen.

Som det fremgår af vedtægterne, sammensættes bestyrelsen af 1 medlem valgt

af Dansk Sygeplejeråd, 1 medlem valgt af Århus Universitet, 1 medlem valgt af

lærerne ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole og 2 medlemmer af beboerne på

kollegiet.

Kollegiet benyttes af sygeplejersker og sundhedsplejersker, der

videreudanner sig ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet.

Der er tale om en et-årig uddannelse, der strækker sig fra 1. september til

15. juni det følgende år.

Formålet med kollegiets oprettelse har naturligvis været at sørge for

egnede boligforhold for de uddannelsessøgene, der kommer fra hele landet. De

uddannelsessøgende oppebærer typisk en ganske betydelig del af deres

hidtidige gage i uddannelsesperioden.

Navnet »Dansk Sygeplejeråds Kollegium« er for så vidt misvisende

som Dansk Sygeplejeråd, bortset fra det ene medlem af bestyrelsen, som

udpeges af Rådet, ikke har været involveret i kollegiets drift og

kapitalmæssige forhold.

Som det fremgår af de nye vedtægters § 6, skal værelsesprisen fastsættes

således, at indtægter og udgifter balancerer. Der tilstræbes således intet

overskud, og værelsesprisen er da også stedse blevet fastlagt af den samlede

bestyrelse, herunder repræsentanterne for kollegianerne, i ensstemmighed og

under hensyntagen til dels regnskaberne for de tidligere år, dels et budget

for det kommende år'.

På baggrund af disse oplysninger gøres det derefter gældende, at

huslejenævnet ikke bør realitetsbehandle sagen.

Da der i den foreliggende sag er tale om leje af »husrum«, jf.

lejelovens § 1, stk. 1, og da lejeforholdet ikke »er omfattet af særlige

regler i anden lovgivning«, jf. lejelovens § 2, stk. 1, er retsforholdet

mellem kollegianerne og kollegiet som udgangspunkt omfattet af lejelovens

regler.

Da ejendommen den 1. januar 1980 ikke indeholdt egentlige

beboelseslejligheder (hvilket også er tilfældet på nuværende tidspunkt), var

der på daværende tidspunkt tale om, at mere end 80% af ejendommens

bruttoetageareal anvendtes til andet end beboelse, hvorfor lejeforhold i

ejendommen ikke er omfattet af boligreguleringslovens kap. II-IV, jf. samme

lovs § 4, stk. 2, nr. 2.

(Det bemærkes, at det ved anvendelsen af § 4, stk. 2, nr. 2, er forholdene

den 1. januar 1980, der er afgørende, at enkeltværelser på daværende

tidspunkt generelt var uregulerede, dvs. at de ikke var omfattet af

boligreguleringslovens kap. II-IV, og at det ved fortolkningen af § 4, stk.

2, nr. 2, må lægges til grund, at udtrykket »andet end beboelse« er

anvendt synonymt med uregulerede lejemål).

Retsforholdet mellem kollegianerne og kollegiet er herefter omfattet af

lejeloven og boligreguleringslovens kap. V, der - da ejendommen er beliggende

i en »reguleret« kommune - også finder anvendelse på ejendomme, der

på grund af reglen i boligreguleringslovens § 4, stk. 2, nr. 2, ikke er

omfattet af nævnte lovs kap. II-IV. Nævnet er herefter kompetent til at

træffe afgørelse om, hvorvidt den aftalte leje på 1.500 kr. månedlig pr.

enkeltværelse væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf.

boligreguleringslovens kapitel V. Derimod har nævnet ikke kompetence til at

træffe afgørelse om hvorvidt de af kollegianerne (lejerne) påberåbte gener i

forbindelse med moderniserings- og vedligeholdelsesarbejderne i efteråret

1987 kan berettige til et afslag i lejen (udover det der allerede er givet).

Dette spørgsmål henhører under boligretten.

Nævnets flertal finder ikke, at den afalte leje væsentligt overstiger det

lejedes værdi. Flertallet har herved bl.a. lagt vægt på, at lejen inkluderer

varme, vand og el, at værelserne er udlejet møbleret, at værelserne har eget

bad og toilet, at værelserne ikke skal istandsættes af lejerne ved

fraflytning, at ejendommen er centralt beliggende i et roligt kvarter med

umiddelbar adgang til grønne områder, at rengøring af køkken og andre

fællesarealer er inkluderet i lejen, og at ejendommen har vaskekælder med

vaskemaskine til fri afbenyttelse for lejerne.

Et medlem finder, at den aftalte leje væsentligt overstiger det lejedes

værdi og kan kun godkende en månedlig værelsesleje på 1.000 kr., inklusive de

samme ydelser som for indeværende stilles til rådighed for lejerne. ....'

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter