Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af kontorfuldmægtig Lizzie Haastrup - 'Behovsbestemt førtidspension' - lempelse af praksis (* 1)

KOM nr 19307 af 31/12/1994KommentarBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse - af kontorfuldmægtig Lizzie Haastrup - »Behovsbestemt

førtidspension« - lempelse af praksis (* 1)

Som tidligere meddelt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/1993, har styrelsen

fået en del forespørgsler om praksis for tilkendelse af behovsbestemt

førtidspension til personer i aldersgruppen 50- 59- årige.

Vi har desuden i forbindelse med behandlingen af pensionssager fra hele

landet måttet konstatere, at der har udviklet sig nogen uensartethed i

tilkendelsespraksis. Således har enkelte kommuner, i strid med Ankestyrelsens

praksis, tilkendt behovsbestemt førtidspension til kvinder i 55-års alderen,

uden forudgående forsøg på afprøvning af arbejdsplaceringsmulighederne.

Ankestyrelsen har på den baggrund besluttet at tage spørgsmålet om

behovsbestemt førtidspension til personer i alderen 54-59 år op til fornyet

vurdering af praksis.

Lovgrundlag

Efter bestemmelsen i lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3 kan der

tilkendes forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension

til personer i alderen 50-67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler

for det.

Tilkendelse af pension, når sociale og helbredsmæssige grunde taler for

det, betyder, at der kan tilkendes pension på et kombineret socialt og

helbredsmæssigt grundlag eller alene på socialt grundlag.

Det er en betingelse for tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3,

at der er tale om et varigt udækket forsørgelsesgrundlag.

De nærmere regler om tilkendelse af behovsbestemt førtidspension fremgår

af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, § 15 og § 16.

Det er en betingelse for tilkendelse af pension på socialt grundlag, at den

samlede indtægt for ansøgeren og dennes eventuelle ægtefælle ikke overstiger

en grænse, der fremgår af § 16.

Indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget for gifte er det beløb, der

Læs alt

årligt højst kan udbetales i dagpenge ved sygdom eller fødsel. For enlige er

grænsen 2/3 af dette beløb.

Det er ikke en betingelse for tilkendelse af behovsbestemt førtidspension,

at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men alene, at der skal

være et varigt udækket forsørgelsesbehov.

Ved tilkendelse af pension på rent socialt grundlag skal der lægges vægt

på ansøgerens alder og tidligere erhvervsbaggrund, ligesom mulighederne for

at afhjælpe forsørgelsesbehovet gennem revalidering, omskoling eller selektiv

placering skal vurderes og eventuelt være forsøgt realiseret.

Ankestyrelsens praksis

Efter Ankestyrelsens hidtidige praksis antages der, hos personer uden

væsentlige helbredsklager, i almindelighed først at foreligge et varigt behov

for forsørgelse, når de pågældende er omkring 60 år, medmindre

arbejdsprøvning, forsøg på arbejdsplacering mv. konkret har vist, at det ikke

er muligt for de pågældende at opnå eller generhverve tilknytning til

arbejdsmarkedet. Først når ansøgerne er omkring 60 år, er der en formodning

for, at de ikke længere kan opnå beskæftigelse.

Nye principielle afgørelser

I september 1994 har Ankestyrelsen behandlet 6 sager om behovsbestemt

førtidspension til kvinder i alderen 54-59 år.

Alle ansøgerne havde meget beskedne eller slet ingen helbredsklager, som i

sig selv kunne udgøre nogen hindring for erhvervsarbejde.

Der skulle derfor overvejende lægges vægt på deres alder og sociale

forhold, herunder tidligere uddannelses- og erhvervsbaggrund.

Alle ansøgerne var blevet gift i de tidlige ungdomsår og havde i

forbindelse hermed eller i forbindelse med 1. graviditet, opgivet

erhvervsarbejde og var blevet husmødre.

De havde således i et langt ægteskab opfyldt deres del af den gensidige

forsørgelsespligt ved at være husmødre, og det havde som udgangspunkt ikke

været deres hensigt at vende tilbage til erhvervsarbejde.

Fælles for kvinderne var, at de efter det fyldte 50. år var kommet i en

social situation, der medførte, at forsørgelsesgrundlaget varigt faldt til

under udelukkelsesgrænsen.

De var f.eks. gift med en noget ældre ægtefælle, der overgik til efterløn

på laveste sats eller til folkepension, eller de blev enlige i forbindelse

med skilsmisse eller ægtefællens død.

Ved bedømmelsen af sagerne er der lagt vægt på alder, uddannelse og

tidligere erhvervserfaring.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at der særligt for de kvinder, der

mangler uddannelse og erhvervserfaring, og som i mange år har været

fraværende fra arbejdsmarkedet, er en formodning for, at de kun har få eller

ingen ressourcer, der kan udnyttes i forhold til revalidering/oplæring og

arbejdstræning. Ved vurderingen lægges der vægt på, at ressourcerne i forhold

til erhvervsarbejde aftager med alderen.

Efter disse kriterier blev der i to sager tilkendt behovsbestemt

førtidspension til 57-årige kvinder, der var uden uddannelse og

erhvervserfaring. Efter mange års fravær fra arbejdsmarkedet kunne det ikke

længere forventes, at de havde ressourcer, der kunne udnyttes

erhvervsmæssigt, således at de kunne bidrage til forsørgelsesgrundlaget. Der

blev således ikke i disse sager stillet krav om forudgående arbejdsprøvning.

En 54-årig gift kvinde, der ligeledes var uden uddannelse og

erhvervserfaring, fik afslag på behovsbestemt førtidspension, med henvisning

til, at hendes helbredsforhold ikke skønnedes at være til hinder for

erhvervsarbejde, herunder arbejdsprøvning eller andre tiltag med henblik på

forbedring af hendes muligheder for at opnå beskæftigelse.

I tre sager var der tale om ansøgere i aldersgruppen 55-57 år, der havde

uddannelse og tidligere nogen erhvervserfaring, men som havde valgt at være

husmødre i en længere årrække. Der blev her givet afslag på behovsbestemt

førtidspension med mindre arbejdsprøvning konkret havde vist, at der ikke

længere var realistiske erhvervsmuligheder.

Praksisændring

Afgørelserne betyder således en mindre lempelse i forhold til den

tidligere praksis for så vidt angår tilkendelse af behovsbestemt

førtidspension til ansøgere, hvor det på grund af alder, manglende

uddannelse, manglende tidligere erhvervserfaring og mangeårigt fravær fra

arbejdsmarkedet må formodes, at de ikke længere vil kunne opnå tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Nærmere redegørelse for de enkelte sager fremgår af SM P-20-94, som er

udsendt 15. december 1994.

De vil udgøre et supplement, samt betyde en delvis ændring af den praksis,

der bl.a. fremgår af SM P-4-87, SM P-7-87, SM P-21-87, SM P-5-88, SM P-7-88,

SM P-13-88, SM P-16-88, SM P-11-89.

Lignende dokumenter