Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Lars Ertner fra Ankestyrelsen - 'Regler for samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er anbragt uden for hjemmet' (* 1)

KOM nr 19305 af 31/07/1995KommentarSocial- og Boligministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse - af fuldmægtig Lars Ertner fra Ankestyrelsen - »Regler for

samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er anbragt uden for

hjemmet« (* 1)

Samtidig med ændringerne i bistandslovens regler om anbringelse uden for

hjemmet pr. 1. januar 1993, blev der også indført nye regler om samvær og

begrænsninger i samværet.

- - -

Overskriften til lovens § 67 er »Samvær og kontakt« og de

grundlæggende regler er, at børnene og deres forældre har ret til samvær og

kontakt, og at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at denne ret kommer

til udfoldelse.

Retten til kontakt og samvær er imidlertid ligesom alle andre rettigheder

i samfundet begrænset af andres lige så beskyttelsesværdige rettigheder og

interesser.

Det ville således være uhensigtsmæssigt, hvis retten til samvær betød, at

forældrene opholdt sig i døgndrift på institutionen eller i plejefamilien hos

deres børn.

Kommunalbestyrelsens opgaver

Kommunalbestyrelsen kan derfor om fornødent træffe beslutning om omfanget

og udøvelse af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår, under

forudsætning af, at der lægges særlig vægt på hensynet til barnet og formålet

med anbringelsen, jf. § 67, stk. 2.

Dette gøres normalt ved, at der indgås aftale med forældrene om nærmere

fastsatte tidspunkter, hvor de kan besøge barnet, hvor mange weekender om

måneden barnet kan opholde sig i hjemmet, hvor barnet skal opholde sig i

ferier, osv.

Det må antages, at disse aftaler i langt de fleste tilfælde foregår

gnidningsløst. Det er i hvert fald meget få tilfælde, hvor Ankestyrelsen har

fået kendskab til problemer, når der tages hensyn til, at reglen ikke kun

Læs alt

finder anvendelse på de ca. 850 tvangsfjernede børn og unge, men også på de

frivillige anbringelser af børn og unge uden for hjemmet (godt 11.000).

Kompetencefordeling

Kommunalbestyrelsen

Det, der har givet problemer i de sager, der har været forelagt

Ankestyrelsen, har været spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem

kommunalbestyrelsen og Børn og unge-udvalget og der-med også om den rette

klagemyndighed.

Efter § 67, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for en bestemt periode

beslutte, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant

for kommunen, og det kan for en bestemt periode besluttes at afbryde

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge.

Børn- og unge-udvalget

Efter § 67, stk. 4, skal en beslutning om overvågning, der strækker sig ud

over 3 måneder og en beslutning om afbrydelse af samværet træffes af Børn og

unge-udvalget.

Endvidere er det i § 67, stk. 4, 3. punktum, bestemt, at såfremt

begrænsningen i samværet medfører, at forældrene og børnene kun må se

hinanden mindre end en gang om måneden, skal beslutningen træffes af Børn og

unge-udvalget.

Klage

Hvad angår klagevejen fremgår det af § 67 a, at en beslutning, der er

truffet af kommunalbestyrel-sen, kan ankes til det sociale ankenævn, og det

fremgår af § 128, jf. § 127, at en beslutning, der er truffet af Børn og

unge-udvalget, kan påklages for Ankestyrelsen.

Der er således i reglerne fastsat nogle kompetenceafgrænsninger, der også

refererer til ankevejene.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i nogle sager om kompetencespørgsmålet

samt om fortolkningen af indholdet i § 67.

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om samvær, når samværet

fastsættes til en gang eller mere om måneden, og det er Børn og

unge-udvalget, der træffer beslutning, når samværet begrænses til mindre end

en gang om måneden.

I flere sager havde Børn og unge-udvalgene i forskellige kommuner i

forbindelse med behandling af spørgsmål om anbringelse uden for hjemmet

samtidig truffet beslutning om fastsættelse af samvær til en gang eller mere

end en gang om måneden. Omfanget af samværet var blevet påklaget til

Ankestyrelsen samtidig med klagen over anbringelsen.

Ankestyrelsen udtalte i en af disse sager, at beslutningen ikke var

gyldig, da Børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe

beslutning om samværsbegrænsning, med mindre beslutningen medførte, at samvær

kun måtte finde sted mindre end en gang om måneden.

Kommunalbestyrelsens kompetence kunne ifølge almindelige

forvaltningsretlige principper ikke delegeres til Børn og unge- udvalget.

Ankestyrelsen har netop offentliggjort en SM om dette spørgsmål (SM

0-76-95).

Hvad er samvær?

Der har endvidere været tvivl om fortolkning af den tidsmæssige

udstrækning af, hvornår et besøg kan kaldes et samvær.

På den ene side kan det forhold, at mor og barn vinker til hinanden, når

moderen kører forbi barnet i bil, ikke kaldes et samvær, og på den anden side

er et weekendophold i hjemmet helt klart et samvær.

Dette har betydning for at afgrænse kommunalbestyrelsens kompetence i

forhold til Børn og unge-udvalget.

Hvis et samvær, der fastsættes til en gang om måneden, har en så stor

tidsmæssig udstrækning, at det kan kaldes et samvær, ligger kompetencen hos

kommunalbestyrelsen, men hvis besøget er så kortvarigt, at det kun har

begrænset eller ingen funktion som samvær, må det antages, at kompetencen

ligger hos Børn og unge- udvalget, idet der i så fald er tale om, at

forbindelse mellem barnet og forældrene er afbrudt.

Ankestyrelsen vil som 3. instans (ved en principiel afgørelse) kunne tage

stilling til en afgørelse truffet af et social ankenævn om, hvorvidt et

månedligt samvær er af et så beskedent omfang, at samværet må betragtes som

afbrudt.

Ankestyrelsen har afslået at behandle en klage over en afgørelse fra et

ankenævn som principiel sag, hvor forældrene og barnet var sammen i 1 1/2

time en gang om måneden. Ankestyrelsen har således med denne afgørelse taget

stilling til, at et sådant samvær falder inden for rammerne af

kommunalbestyrelsens kompe-tance i § 67, stk. 2.

Ankestyrelsen har ikke haft lejlighed til at tage stilling til samvær af

kortere varighed.

Kommende sager

Ankestyrelsen har optaget en sag om fastsættelse af samvær til mere end en

gang om måneden til principiel behandling.

Sagens drejer sig om en førstegangsanbringelse uden for hjemmet af en

7-årig dreng. Han havde først været frivilligt anbragt, men da samværet blev

fastsat til et besøg en gang om måneden og 2 telefonsamtaler pr. uge, havde

faderen krævet ham hjemgivet.

Sagen er optaget til behandling som led i fastlæggelse af praksis for,

hvornår det kan anses for forsvarligt og nødvendigt at fastsætte samværet til

lovens minimum sammenholdt med, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge

for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet holdes ved lige.

Rette klagemyndighed

Ankestyrelsen har endelig taget stilling til henvisningen i § 67 a, om,

hvilken klageinstans, der er rette myndighed.

I lovens § 67 a, om klage, er det nævnt, at beslutninger efter § 67, stk.

2, samt beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der vedrører en periode

indtil 3 måneder, af forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er

fyldt 15 år, kan indbringes for det sociale ankenævn.

Ankestyrelsen har fra et ankenævn fået videresendt en klage over en

afgørelse om samværshyppigheden efter § 67, stk. 2, hvor der var truffet

afgørelse for en længere periode end 3 måneder.

Ankestyrelsen tilbagesendte kla-gen til ankenævnet til behandling, idet

Ankestyrelsen fandt, at lovens ord om »periode indtil 3 måneder«,

udelukkende henviste til § 67, stk. 3, om samværsovervågning.

Ankestyrelsen fandt således, at kommunalbestyrelsens beslutning efter §

67, stk. 2, under alle omstændigheder skal påklages for ankenævnet, selv om

den tidsmæssige udstrækning er på mere end 3 måneder.

Sammenfatning:

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at kontakten mellem

forældre og børn opretholdes.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om omfanget og udøvelsen af

samværet og fastsætte nærmere vilkår for samværet.

Kommunalbestyrelsen kan for en bestemt periode træffe beslutning om

overvågning af samværet for en periode af indtil 3 måneder.

Børn og unge-udvalget kan træffe beslutning om overvåget samvær for en

periode af mere end 3 måneder, samt af samværsafbrydelse i en nærmere bestemt

periode.

Beslutning om samvær, hvor samværet begrænses til at finde sted mindre end

en gang om måneden, skal træffes af Børn og unge- udvalget.

Beslutninger om regulering af samvær, der er truffet af

kommunalbestyrelsen, kan indbringes for det sociale ankenævn og beslutninger

om samværsbegrænsning og samværsafbrydelse, der er truffet af Børn og

unge-udvalget kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Lignende dokumenter