Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Lars Ertner fra Ankestyrelsen - 'Regler for samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er anbragt uden for hjemmet' (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - af fuldmægtig Lars Ertner fra Ankestyrelsen - »Regler for
samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er anbragt uden for
hjemmet« (* 1)
Samtidig med ændringerne i bistandslovens regler om anbringelse uden for
hjemmet pr. 1. januar 1993, blev der også indført nye regler om samvær og
begrænsninger i samværet.
- - -
Overskriften til lovens § 67 er »Samvær og kontakt« og de
grundlæggende regler er, at børnene og deres forældre har ret til samvær og
kontakt, og at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at denne ret kommer
til udfoldelse.
Retten til kontakt og samvær er imidlertid ligesom alle andre rettigheder
i samfundet begrænset af andres lige så beskyttelsesværdige rettigheder og
interesser.
Det ville således være uhensigtsmæssigt, hvis retten til samvær betød, at
forældrene opholdt sig i døgndrift på institutionen eller i plejefamilien hos
deres børn.
Kommunalbestyrelsens opgaver
Kommunalbestyrelsen kan derfor om fornødent træffe beslutning om omfanget
og udøvelse af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår, under
forudsætning af, at der lægges særlig vægt på hensynet til barnet og formålet
med anbringelsen, jf. § 67, stk. 2.
Dette gøres normalt ved, at der indgås aftale med forældrene om nærmere
fastsatte tidspunkter, hvor de kan besøge barnet, hvor mange weekender om
måneden barnet kan opholde sig i hjemmet, hvor barnet skal opholde sig i
ferier, osv.
Det må antages, at disse aftaler i langt de fleste tilfælde foregår
gnidningsløst. Det er i hvert fald meget få tilfælde, hvor Ankestyrelsen har
fået kendskab til problemer, når der tages hensyn til, at reglen ikke kun
Læs alt
finder anvendelse på de ca. 850 tvangsfjernede børn og unge, men også på de
frivillige anbringelser af børn og unge uden for hjemmet (godt 11.000).
Kompetencefordeling
Kommunalbestyrelsen
Det, der har givet problemer i de sager, der har været forelagt
Ankestyrelsen, har været spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem
kommunalbestyrelsen og Børn og unge-udvalget og der-med også om den rette
klagemyndighed.
Efter § 67, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for en bestemt periode
beslutte, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant
for kommunen, og det kan for en bestemt periode besluttes at afbryde
forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge.
Børn- og unge-udvalget
Efter § 67, stk. 4, skal en beslutning om overvågning, der strækker sig ud
over 3 måneder og en beslutning om afbrydelse af samværet træffes af Børn og
unge-udvalget.
Endvidere er det i § 67, stk. 4, 3. punktum, bestemt, at såfremt
begrænsningen i samværet medfører, at forældrene og børnene kun må se
hinanden mindre end en gang om måneden, skal beslutningen træffes af Børn og
unge-udvalget.
Klage
Hvad angår klagevejen fremgår det af § 67 a, at en beslutning, der er
truffet af kommunalbestyrel-sen, kan ankes til det sociale ankenævn, og det
fremgår af § 128, jf. § 127, at en beslutning, der er truffet af Børn og
unge-udvalget, kan påklages for Ankestyrelsen.
Der er således i reglerne fastsat nogle kompetenceafgrænsninger, der også
refererer til ankevejene.
Ankestyrelsens afgørelser
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i nogle sager om kompetencespørgsmålet
samt om fortolkningen af indholdet i § 67.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om samvær, når samværet
fastsættes til en gang eller mere om måneden, og det er Børn og
unge-udvalget, der træffer beslutning, når samværet begrænses til mindre end
en gang om måneden.
I flere sager havde Børn og unge-udvalgene i forskellige kommuner i
forbindelse med behandling af spørgsmål om anbringelse uden for hjemmet
samtidig truffet beslutning om fastsættelse af samvær til en gang eller mere
end en gang om måneden. Omfanget af samværet var blevet påklaget til
Ankestyrelsen samtidig med klagen over anbringelsen.
Ankestyrelsen udtalte i en af disse sager, at beslutningen ikke var
gyldig, da Børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe
beslutning om samværsbegrænsning, med mindre beslutningen medførte, at samvær
kun måtte finde sted mindre end en gang om måneden.
Kommunalbestyrelsens kompetence kunne ifølge almindelige
forvaltningsretlige principper ikke delegeres til Børn og unge- udvalget.
Ankestyrelsen har netop offentliggjort en SM om dette spørgsmål (SM
0-76-95).
Hvad er samvær?
Der har endvidere været tvivl om fortolkning af den tidsmæssige
udstrækning af, hvornår et besøg kan kaldes et samvær.
På den ene side kan det forhold, at mor og barn vinker til hinanden, når
moderen kører forbi barnet i bil, ikke kaldes et samvær, og på den anden side
er et weekendophold i hjemmet helt klart et samvær.
Dette har betydning for at afgrænse kommunalbestyrelsens kompetence i
forhold til Børn og unge-udvalget.
Hvis et samvær, der fastsættes til en gang om måneden, har en så stor
tidsmæssig udstrækning, at det kan kaldes et samvær, ligger kompetencen hos
kommunalbestyrelsen, men hvis besøget er så kortvarigt, at det kun har
begrænset eller ingen funktion som samvær, må det antages, at kompetencen
ligger hos Børn og unge- udvalget, idet der i så fald er tale om, at
forbindelse mellem barnet og forældrene er afbrudt.
Ankestyrelsen vil som 3. instans (ved en principiel afgørelse) kunne tage
stilling til en afgørelse truffet af et social ankenævn om, hvorvidt et
månedligt samvær er af et så beskedent omfang, at samværet må betragtes som
afbrudt.
Ankestyrelsen har afslået at behandle en klage over en afgørelse fra et
ankenævn som principiel sag, hvor forældrene og barnet var sammen i 1 1/2
time en gang om måneden. Ankestyrelsen har således med denne afgørelse taget
stilling til, at et sådant samvær falder inden for rammerne af
kommunalbestyrelsens kompe-tance i § 67, stk. 2.
Ankestyrelsen har ikke haft lejlighed til at tage stilling til samvær af
kortere varighed.
Kommende sager
Ankestyrelsen har optaget en sag om fastsættelse af samvær til mere end en
gang om måneden til principiel behandling.
Sagens drejer sig om en førstegangsanbringelse uden for hjemmet af en
7-årig dreng. Han havde først været frivilligt anbragt, men da samværet blev
fastsat til et besøg en gang om måneden og 2 telefonsamtaler pr. uge, havde
faderen krævet ham hjemgivet.
Sagen er optaget til behandling som led i fastlæggelse af praksis for,
hvornår det kan anses for forsvarligt og nødvendigt at fastsætte samværet til
lovens minimum sammenholdt med, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge
for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet holdes ved lige.
Rette klagemyndighed
Ankestyrelsen har endelig taget stilling til henvisningen i § 67 a, om,
hvilken klageinstans, der er rette myndighed.
I lovens § 67 a, om klage, er det nævnt, at beslutninger efter § 67, stk.
2, samt beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der vedrører en periode
indtil 3 måneder, af forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er
fyldt 15 år, kan indbringes for det sociale ankenævn.
Ankestyrelsen har fra et ankenævn fået videresendt en klage over en
afgørelse om samværshyppigheden efter § 67, stk. 2, hvor der var truffet
afgørelse for en længere periode end 3 måneder.
Ankestyrelsen tilbagesendte kla-gen til ankenævnet til behandling, idet
Ankestyrelsen fandt, at lovens ord om »periode indtil 3 måneder«,
udelukkende henviste til § 67, stk. 3, om samværsovervågning.
Ankestyrelsen fandt således, at kommunalbestyrelsens beslutning efter §
67, stk. 2, under alle omstændigheder skal påklages for ankenævnet, selv om
den tidsmæssige udstrækning er på mere end 3 måneder.
Sammenfatning:
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at kontakten mellem
forældre og børn opretholdes.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om omfanget og udøvelsen af
samværet og fastsætte nærmere vilkår for samværet.
Kommunalbestyrelsen kan for en bestemt periode træffe beslutning om
overvågning af samværet for en periode af indtil 3 måneder.
Børn og unge-udvalget kan træffe beslutning om overvåget samvær for en
periode af mere end 3 måneder, samt af samværsafbrydelse i en nærmere bestemt
periode.
Beslutning om samvær, hvor samværet begrænses til at finde sted mindre end
en gang om måneden, skal træffes af Børn og unge- udvalget.
Beslutninger om regulering af samvær, der er truffet af
kommunalbestyrelsen, kan indbringes for det sociale ankenævn og beslutninger
om samværsbegrænsning og samværsafbrydelse, der er truffet af Børn og
unge-udvalget kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - servicelovens regler om samvær og kontakt, herunder overvåget samvær - af specialkonsulent Birgitte Randbøll - lov om social service § 57 Retsinformation · 19. november 1998
- Købsmoms Landsskatteretten · 9. november 2020
- Udlændingenævnets afgørelse af 31.01.2024 – Inddragelse eller nægtelse af forlængelse - Nægtelse af forlængelse - Betingelser ej længere opfyldt Retsinformation · 20. marts 2024
- Sagen drejer sig om erstatning fra en kommune som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse af barnet Domsdatabasen · 12. januar 2021
- Landsretten har ændret byrettens afgørelse, således at kommune frifindes i sag om erstatning som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov) Retsinformation · 20. marts 2024