Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling - forældelse (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling -
forældelse (* 1)
(Harald Boas, Ebbe Christensen, Erik Kjærgaard (kst.)).
A mod
Københavns kommune ved socialborgmesteren (advokat F.S.)
Københavns byrets dom af 29. februar 1988: Denne dom er i medfør af
retsplejelovens § 366 a, stk. 2, skrevet uden fuldstændig sagsfremstilling.
Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Københavns kommune, dømt til at
betale sagsøger 20.089 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, den
30. juni 1987, til betaling sker samt sagsomkostninger 4.275 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidært frifindelse alene mod betaling
af 20.089 kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt det har været berettiget, at Københavns
Kommunes socialforvaltning den 1. juli 1982 i medfør af bistandslovens § 26,
stk. 1, nr. 4, pålagde sagsøgte at tilbagebetale kontanthjælp på 20.089 kr.,
som han i medfør af bistandslovens § 37 modtog for perioden 1. december 1976
til 31. juli 1977. Kommunens afgørelse er efterfølgende tiltrådt af Den
Sociale Ankestyrelse, hvorefter beløbet er blevet inddrevet hos sagsøger.
Sagsøgeren har gjort gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel til af
kræve den udbetalte kontanthjælp tilbagebetalt. Sagsøgeren har i den
forbindelse anført, at et eventuelt tilbagebetalingskrav må anses for
bortfaldet pr. 1. august 1980, idet 5-års forældelsesfristen, der afløste den
tidligere 3-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27, stk. 3, først blev
indført pr. 1. januar 1981. i øvrigt er hovedparten af kravet også forældet
efter den 5-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27.
Sagsøgte har gjort gældende, bistandslovens § 27, stk. 3, alene angår
tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1-3,
hvorfor denne bestemmelse om bortfald af tilbagebetalingspligtige ydelser
ikke er anvendelig i nærværende sag, hvor sagsøger ved udbetaling af
erstatning har opnået dobbelt forsørgelse. Bistandslovens § 26, stk. 1, nr.
Læs alt
4, der hjemler tilbagebetalingskrav uden for de tilfælde, hvor
bistandsmodtageren ved ydelsens modtagelse blev gjort bekendt hermed, jævnfør
bistandslovens § 26, stk. 2, skal netop sikre, at bistandsmodtagere ikke
opnår dobbelt forsørgelse. Sagsøgtes tilbagebetalingskrav efter
bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var således ikke forældet eller
bortfaldet den 1. juli 1982, hvorfor den fremsendte
tilbagebetalingsresolution og sagsøgers betaling har været retmæssig.
Rettens bemærkninger:
Sagsøgtes beslutning i 1982 om at sagsøgte skulle tilbagebetale den i 1976
og 77 udbetalte kontanthjælp med 20.089 kr., er truffet i medfør af
bestemmelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, for at undgå dobbelt
forsørgelse. Allerede i 1977 var sagsøger af sagsøgte gjort bekendt med
muligheden for, at sagsøgte ville kræve tilbagebetaling, såfremt sagsøger
senere fik erstatning for den ikke udbetalte løn, som kontanthjælpen i
1976/77 skulle kompensere for. Øjeblikkeligt efter at sagsøgte i juni 1982
var blevet bekendt med, at sagsøger havde vundet sagen mod sin tidligere
arbejdsgiver om løn for perioden 1976/77, hvor han selv havde måtte leve af
kontanthjælp, fremsatte sagsøgte krav om tilbagebetaling af de 20.089 kr.
Under disse omstændigheder, hvor de sociale myndigheder ikke har haft
mulighed for på et tidligere tidspunkt at konstatere, at
tilbagebetalingsbetingelserne i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var
opfyldt, findes sagsøgtes tilbagebetalingskrav ikke at være bortfaldet efter
bestemmelserne i bistandslovens § 27, stk. 3.
Herefter vil sagsøgtes frifindelsespåstand være at tage til følge.
Østre Landsrets dom:
Københavns byrets dom af 29. februar 1988 (afd. C nr. 1029/1987) er anket
af A med påstand som for byretten om, at Københavns kommune ved
Socialborgmesteren, dømmes til at betale 20.089 kr. med procesrente fra
sagens anlæg den 30. juni 1987.
Indstævnte har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten givet forklaring af appellanten, der bl.a. har
forklaret, at hans løntilgodehavende først blev betalt, efter at der for
landsretten var indgået forlig mellem hans fagforening og Københavns kommunes
socialforvaltning, revalideringsvirksomheden Sønderbro. Han har rettet
henvendelse til skattevæsenet, der har tilkendegivet, at man ikke vil
efterregullere hans skat, uanset om han tilbagebetaler bistandsbeløbet, da
der er forløbet mere end 5 år.
Der er for landsretten enighed om, at en eventuel frist for kravets
bortfald er 3 år. parterne har iøvrigt i det væsentlige gentaget deres
procedure for byretten.
Landsretten udtaler: efter ordlyden af bistandslovens § 27 og
forarbejderne hertil findes bestemmelsen om bortfald af tilbagebetalingskrav
også at omfatte krav i anledning af de i § 26, stk. 1, nr. 4, omhandlede
tilfælde af dobbeltforsørgelse. Idet fristen for bortfald, i hvert fald i det
foreliggende tilfælde, ikke findes at kunne regnes fra noget senere tidspunkt
end hjælpens ophør, tages appellantens påstand herefter til følge.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Ægteskab - offentlig forsorg - love Skilsmisse - bidragspligt - afkald - hjælp efter bistandsloven (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Offentlig forsorg - tilbagesøgning af ydet betaling - social bistand - kontanthjælp - dobbeltforsørgelse - formalitetskrav (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 6. september 2011 EU-domme · 6. september 2011
- Ubetinget tilbagebetalingspligt - god og ond tro (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Daginstitutionspladser - Kommune (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026