Spring til indhold

Retsinformation

Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling - forældelse (* 1)

DOM nr 19237 af 06/10/1988DomSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dobbeltforsørgelse - tilbagebetaling -

forældelse (* 1)

(Harald Boas, Ebbe Christensen, Erik Kjærgaard (kst.)).

A mod

Københavns kommune ved socialborgmesteren (advokat F.S.)

Københavns byrets dom af 29. februar 1988: Denne dom er i medfør af

retsplejelovens § 366 a, stk. 2, skrevet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Københavns kommune, dømt til at

betale sagsøger 20.089 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, den

30. juni 1987, til betaling sker samt sagsomkostninger 4.275 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidært frifindelse alene mod betaling

af 20.089 kr.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det har været berettiget, at Københavns

Kommunes socialforvaltning den 1. juli 1982 i medfør af bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 4, pålagde sagsøgte at tilbagebetale kontanthjælp på 20.089 kr.,

som han i medfør af bistandslovens § 37 modtog for perioden 1. december 1976

til 31. juli 1977. Kommunens afgørelse er efterfølgende tiltrådt af Den

Sociale Ankestyrelse, hvorefter beløbet er blevet inddrevet hos sagsøger.

Sagsøgeren har gjort gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel til af

kræve den udbetalte kontanthjælp tilbagebetalt. Sagsøgeren har i den

forbindelse anført, at et eventuelt tilbagebetalingskrav må anses for

bortfaldet pr. 1. august 1980, idet 5-års forældelsesfristen, der afløste den

tidligere 3-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27, stk. 3, først blev

indført pr. 1. januar 1981. i øvrigt er hovedparten af kravet også forældet

efter den 5-årige forældelsesfrist i bistandslovens § 27.

Sagsøgte har gjort gældende, bistandslovens § 27, stk. 3, alene angår

tilbagebetalingspligtige ydelser efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1-3,

hvorfor denne bestemmelse om bortfald af tilbagebetalingspligtige ydelser

ikke er anvendelig i nærværende sag, hvor sagsøger ved udbetaling af

erstatning har opnået dobbelt forsørgelse. Bistandslovens § 26, stk. 1, nr.

Læs alt

4, der hjemler tilbagebetalingskrav uden for de tilfælde, hvor

bistandsmodtageren ved ydelsens modtagelse blev gjort bekendt hermed, jævnfør

bistandslovens § 26, stk. 2, skal netop sikre, at bistandsmodtagere ikke

opnår dobbelt forsørgelse. Sagsøgtes tilbagebetalingskrav efter

bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var således ikke forældet eller

bortfaldet den 1. juli 1982, hvorfor den fremsendte

tilbagebetalingsresolution og sagsøgers betaling har været retmæssig.

Rettens bemærkninger:

Sagsøgtes beslutning i 1982 om at sagsøgte skulle tilbagebetale den i 1976

og 77 udbetalte kontanthjælp med 20.089 kr., er truffet i medfør af

bestemmelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, for at undgå dobbelt

forsørgelse. Allerede i 1977 var sagsøger af sagsøgte gjort bekendt med

muligheden for, at sagsøgte ville kræve tilbagebetaling, såfremt sagsøger

senere fik erstatning for den ikke udbetalte løn, som kontanthjælpen i

1976/77 skulle kompensere for. Øjeblikkeligt efter at sagsøgte i juni 1982

var blevet bekendt med, at sagsøger havde vundet sagen mod sin tidligere

arbejdsgiver om løn for perioden 1976/77, hvor han selv havde måtte leve af

kontanthjælp, fremsatte sagsøgte krav om tilbagebetaling af de 20.089 kr.

Under disse omstændigheder, hvor de sociale myndigheder ikke har haft

mulighed for på et tidligere tidspunkt at konstatere, at

tilbagebetalingsbetingelserne i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, var

opfyldt, findes sagsøgtes tilbagebetalingskrav ikke at være bortfaldet efter

bestemmelserne i bistandslovens § 27, stk. 3.

Herefter vil sagsøgtes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Østre Landsrets dom:

Københavns byrets dom af 29. februar 1988 (afd. C nr. 1029/1987) er anket

af A med påstand som for byretten om, at Københavns kommune ved

Socialborgmesteren, dømmes til at betale 20.089 kr. med procesrente fra

sagens anlæg den 30. juni 1987.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten givet forklaring af appellanten, der bl.a. har

forklaret, at hans løntilgodehavende først blev betalt, efter at der for

landsretten var indgået forlig mellem hans fagforening og Københavns kommunes

socialforvaltning, revalideringsvirksomheden Sønderbro. Han har rettet

henvendelse til skattevæsenet, der har tilkendegivet, at man ikke vil

efterregullere hans skat, uanset om han tilbagebetaler bistandsbeløbet, da

der er forløbet mere end 5 år.

Der er for landsretten enighed om, at en eventuel frist for kravets

bortfald er 3 år. parterne har iøvrigt i det væsentlige gentaget deres

procedure for byretten.

Landsretten udtaler: efter ordlyden af bistandslovens § 27 og

forarbejderne hertil findes bestemmelsen om bortfald af tilbagebetalingskrav

også at omfatte krav i anledning af de i § 26, stk. 1, nr. 4, omhandlede

tilfælde af dobbeltforsørgelse. Idet fristen for bortfald, i hvert fald i det

foreliggende tilfælde, ikke findes at kunne regnes fra noget senere tidspunkt

end hjælpens ophør, tages appellantens påstand herefter til følge.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter