Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 138/1995

KEN nr 9685 af 29/02/1996Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet1. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

138/1995

En mand har klaget til Pressenævnet over en artikel

bragt i Morgenposten Fyens Stiftstidende den 20. november 1995, idet han

finder, at god presseskik er overtrådt.

Der er endvidere klaget over, at bladet har afslået

at bringe et genmæle.

I artiklen hedder det under overskriften:

"Restauratør får ikke en krone trods millionkrav"

følgende:

"Boogie i Nørregade måtte lukke i en periode

efter nej til at forny bevillingen. Indehaveren har tabt sag mod Odense

Kommune og skal dække kommunens omkostninger med 120.000 kroner.

En restauratør i Odense får ikke en krone,

selv om han har krævet 5,8 mio. kroner i erstatning af Odense Kommune.

Restaurant Boogie i Nørregade måtte holde lukket i nogle

få måneder, fordi først det lokale bevillingsnævn og

derefter Odense Byråd sagde nej til at forny bevillingen til driften af

restauranten.

Det mente restauratør [navn], Odense, gav ham et

tab, som han beregnede til de nævnte 5,8 mio. kroner. Derfor rejste han

en sag mod Odense Kommune med krav om pengene, men ved retten i Odense er

kommunen blevet pure frifundet. Tværtimod skal sagens taber af med

120.000 kroner til dækning af sagens omkostninger, og dertil kan uden

tvivl lægges et ganske pænt beløb til hans egen

advokat.

Flere selskaber

[Navn] har drevet restauranten i Nørregade siden

1979 enten som privatperson eller gennem forskellige selskaber under hans

kontrol. Selskaberne kom ind i billedet af skattemæssige årsager,

Læs alt

fortalte hans selv under sagens behandling i retten. På grund af de

skiftende ejerforhold var bevillingen som oftest begrænset til et

år.

I foråret 1991 lå ejerskabet og bevillingen

til driften af "The All Nigth Boogie Dance Cafe/Cafe Birdy", der er

forretningens fulde betegnelse i selskabet [efternavn] Enterprises A/S. Dette

selskab havde imidlertid ondt i økonomien. [Navn] valgte først

og fremmest at betale sine leverandører og lønnen til de

ansatte, mens told- og skattevæsenet blev sorteper. I den periode

opholdt han sig en del i Australien og havde sat andre personer til at lede

Boogie. Selv trak [navn] sig på et tidspunkt som direktør. Han

følte, at han havde fået et dårligt navn, men han vendte

tilbage til direktørposten igen.

Politiet ind

De økonomiske problemer i [efternavn] Enterprises

A/S gjorde, at bevillingsnævnet i april 1991 sagde nej til en

ansøgning om fornyet bevilling. Selskabet endte med at gå

konkurs, og som den eneste kreditor stod told- og skattevæsenet med et

tab på 750.000 kroner.

Op til konkursen havde [navn] flyttet driften af

restauranten over i et andet selskab med navnet Boogie Dance Cafe ApS. Nu

søgte dette selskab om at få bevilling, men

bevillingsnævnet sagde nej og gav en frist på tre måneder

til at afvikle forretningen. [Navn] benyttede sig af denne ret til at klage

til Odense Byråd over afslaget.

Noget usædvanligt var sagen på byrådets

dagsorden hele fem gange, før byrådsmedlemmerne i slutningen af

juni 1992 godkendte bevillingsnævnets nej. Allerede dagen efter dukkede

politiet op på Boogie om aftenen, bad gæsterne gå og

lukkede restauranten.

Afslaget fra først bevillingsnævnet og

derefter Odense Byråd blev begrundet med problemer med at få de

nødvendige oplysninger om både [navn]s personlige økonomi

og økonomien bag flere af hans forskellige selskaber. Som et vidne

udtrykte det i retten "kørte det hele i ring". Bevillingsnævnet

ønskede sikkerhed for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det

selskab, der fik bevilling.

Store tab

Det endte med, at restauratøren selv søgte

om og fik en bevilling til at drive restauranten. Efter at have været

lukket i nogle måneder kunne Boogie og Birdy åbne igen.

Sådan har det været siden, og restauranten hører til et af

de foretrukne steder i Odense, når unge skal ud at more sig.

Efter [navn]s opfattelse kom den midlertidige lukning til

at koste ham et betydeligt tab. Egentlig berørte forholdet formelt og

juridisk det konkursramte [efternavn] Enterprises A/S, men formeldest en

krone overtog [navn] personligt det påståede krav mod Odense

Kommune og rejste sag. Kravet på 5,8 mio. kroner i erstatning blev

afvist af kommunen, som nu har fået medhold ved retten i Odense. Dommen

lyder på frifindelse og tager overhovedet ikke stilling til kravets

størrelse. Efter rettens afgørelse har Odense Kommune ikke

pådraget sig nogen pligt om at yde erstatning."

Klageren har fremlagt kopier af:

- brev af 13. december 1995 til bladet,

- dombogsudskrift vedrørende deldom afsagt af

retten i Odense, 8. afdeling, den 10. november 1995,

- udkast til processkrift af 26. november 1993,

- skrivelse af 11/11-1985, 11/11-1987, 14/11-1988,

13/2-1990, 19/4-1991, 11/11-1991 og 14/4-1992 fra Odense Kommunes

Bevillingsnævn,

- brev af 26. september 1990 fra advokat Kurt

Liliengren,

- skrivelse af 16. maj 1991 fra Odense Magistrat, 7.

afdeling,

- artikel fra Morgenposten Fyens Stiftstidende af 22.

februar 1991,

- kronik skrevet af Verner Dalskov,

- side af dagsorden for møde i Odense Byråd

den 1. november 1995,

- skrivelse af 20. februar 1990 fra Politimesteren i

Odense,

- indkaldelse til retsmøde af 20. december

1989,

- anklageskrift af 15. november 1989,

- artikel fra bladet den 22. april 1990,

- "internt notatark" af 6/2-1992,

- udskrift af skifteprotokollen for skifteretten i Odense

vedrørende et møde den 13/12-1993 og

- udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til støtte for klagen om overtrædelse af god

presseskik har klageren anført, at der i artiklen refereres fra

en retssag, hvor journalisten ikke har været til stede, og at

oplysningerne derfor må stamme fra en ufuldstændig domsudskrift

med faktuelle fejl, at klageren ikke har haft mulighed for at

kommentere eller korrigere oplysningerne, og at der er grove faktuelle

fejl i artiklen, som er krænkende og agtelsesforringende og egnet til

at påføre klageren skade.

Klageren har anmodet om følgende genmæle:

"I artiklen den 20/11 1995 er [navn] refereret for at

mene, at en lukning af hans restaurant i nogle måneder gav ham et tab

beregnet til 5,8 mio. kr. Dette har han ikke udtalt, og den nævnte

retssag mod Odense kommune drejede sig om, hvorvidt kommunen har handlet

ansvarspådragende ved behandlingen af en ansøgning om

alkoholbevilling. Det er ikke et forhold, der formelt og juridisk

berørte selskabet [efternavn] Enterprises A/S, som det er oplyst i

artiklen. Det berørte selskabet Boogie Dance Cafe ApS.

[Navn] har ikke på noget tidspunkt trukket sig som

direktør for sit selskab [efternavn] Enterprises A/S og har derfor

heller ikke udtalt, at følte, at han havde fået et

dårligt navn". Han har slet ikke udtalt sig til pressen om denne

sag, idet han ikke er blevet spurgt.

Han har ikke flyttet driften af sin restaurant fra

ovennævnte selskab over i selskabet Boogie Dance Cafe ApS. "op til

konkursen" i [efternavn] Enterprises A/S som påstået i

artiklen, idet sidstnævnte selskab først bliver opløst 2

år og 5 måneder efter overdragelsen.

Bevillingsnævnet har ikke ønsket sikkerhed

for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det selskab der søgte

bevilling, som oplyst i artiklen.

Selskabet [efternavn] Enterprises A/S havde ingen

økonomiske problemer førend kommunens afslag på fornyelse

af bevillingen i april 1991, som skrevet i artiklen, og kommunen har heller

ikke begrundet et afslag på en bevillingsansøgning med denne

påstand."

I en udtalelse om klagen har Morgenavisen Fyens

Stiftstidende anført, at der ikke af klageren er påvist fejl i

artiklen, som berettiger til genmæle, og at der ikke er sket en

overtrædelse af god presseskik.

Bladet har endvidere oplyst, at journalisten ikke var

tilstede under retssagen, at artiklen er baseret på den afsagte deldom

og journalistens kendskab til sagen, og at klageren ikke er hørt inden

offentliggørelsen.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Kate Bluhme og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Oplysningerne i en offentligt tilgængelig

domsudskrift må normalt kunne lægges til grund og gengives i

medierne. Det forhold, at de i dommen angivne oplysninger ikke har

været forelagt klageren forud for offentliggørelsen i bladet,

indebærer derfor ikke en overtrædelse af god presseskik.

Tilsvarende kan den omstændighed, at artiklens

forfatter ikke har været til stede under sagens behandling i retten,

heller ikke have til følge, at der påhviler bladet en

særlig pligt til efterprøvelse af de i dommen gengivne

oplysninger.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen har

fornøden støtte i den afsagte deldom af 10. november 1995 fra

retten i Odense. Pressenævnet finder ikke, at der i artiklen er bragt

sådanne forkerte oplysninger, at klageren er berettiget til

genmæle, og tiltræder derfor, at bladet har meddelt klageren

afslag herpå.

Bladet har imidlertid i forbindelse med afslaget på

genmæle ikke givet klagevejledning, jf. medieansvarslovens § 40 stk. 1,

hvilket burde være sket.

Afsagt den 29. februar 1996.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter