Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 138/1995
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
138/1995
En mand har klaget til Pressenævnet over en artikel
bragt i Morgenposten Fyens Stiftstidende den 20. november 1995, idet han
finder, at god presseskik er overtrådt.
Der er endvidere klaget over, at bladet har afslået
at bringe et genmæle.
I artiklen hedder det under overskriften:
"Restauratør får ikke en krone trods millionkrav"
følgende:
"Boogie i Nørregade måtte lukke i en periode
efter nej til at forny bevillingen. Indehaveren har tabt sag mod Odense
Kommune og skal dække kommunens omkostninger med 120.000 kroner.
En restauratør i Odense får ikke en krone,
selv om han har krævet 5,8 mio. kroner i erstatning af Odense Kommune.
Restaurant Boogie i Nørregade måtte holde lukket i nogle
få måneder, fordi først det lokale bevillingsnævn og
derefter Odense Byråd sagde nej til at forny bevillingen til driften af
restauranten.
Det mente restauratør [navn], Odense, gav ham et
tab, som han beregnede til de nævnte 5,8 mio. kroner. Derfor rejste han
en sag mod Odense Kommune med krav om pengene, men ved retten i Odense er
kommunen blevet pure frifundet. Tværtimod skal sagens taber af med
120.000 kroner til dækning af sagens omkostninger, og dertil kan uden
tvivl lægges et ganske pænt beløb til hans egen
advokat.
Flere selskaber
[Navn] har drevet restauranten i Nørregade siden
1979 enten som privatperson eller gennem forskellige selskaber under hans
kontrol. Selskaberne kom ind i billedet af skattemæssige årsager,
Læs alt
fortalte hans selv under sagens behandling i retten. På grund af de
skiftende ejerforhold var bevillingen som oftest begrænset til et
år.
I foråret 1991 lå ejerskabet og bevillingen
til driften af "The All Nigth Boogie Dance Cafe/Cafe Birdy", der er
forretningens fulde betegnelse i selskabet [efternavn] Enterprises A/S. Dette
selskab havde imidlertid ondt i økonomien. [Navn] valgte først
og fremmest at betale sine leverandører og lønnen til de
ansatte, mens told- og skattevæsenet blev sorteper. I den periode
opholdt han sig en del i Australien og havde sat andre personer til at lede
Boogie. Selv trak [navn] sig på et tidspunkt som direktør. Han
følte, at han havde fået et dårligt navn, men han vendte
tilbage til direktørposten igen.
Politiet ind
De økonomiske problemer i [efternavn] Enterprises
A/S gjorde, at bevillingsnævnet i april 1991 sagde nej til en
ansøgning om fornyet bevilling. Selskabet endte med at gå
konkurs, og som den eneste kreditor stod told- og skattevæsenet med et
tab på 750.000 kroner.
Op til konkursen havde [navn] flyttet driften af
restauranten over i et andet selskab med navnet Boogie Dance Cafe ApS. Nu
søgte dette selskab om at få bevilling, men
bevillingsnævnet sagde nej og gav en frist på tre måneder
til at afvikle forretningen. [Navn] benyttede sig af denne ret til at klage
til Odense Byråd over afslaget.
Noget usædvanligt var sagen på byrådets
dagsorden hele fem gange, før byrådsmedlemmerne i slutningen af
juni 1992 godkendte bevillingsnævnets nej. Allerede dagen efter dukkede
politiet op på Boogie om aftenen, bad gæsterne gå og
lukkede restauranten.
Afslaget fra først bevillingsnævnet og
derefter Odense Byråd blev begrundet med problemer med at få de
nødvendige oplysninger om både [navn]s personlige økonomi
og økonomien bag flere af hans forskellige selskaber. Som et vidne
udtrykte det i retten "kørte det hele i ring". Bevillingsnævnet
ønskede sikkerhed for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det
selskab, der fik bevilling.
Store tab
Det endte med, at restauratøren selv søgte
om og fik en bevilling til at drive restauranten. Efter at have været
lukket i nogle måneder kunne Boogie og Birdy åbne igen.
Sådan har det været siden, og restauranten hører til et af
de foretrukne steder i Odense, når unge skal ud at more sig.
Efter [navn]s opfattelse kom den midlertidige lukning til
at koste ham et betydeligt tab. Egentlig berørte forholdet formelt og
juridisk det konkursramte [efternavn] Enterprises A/S, men formeldest en
krone overtog [navn] personligt det påståede krav mod Odense
Kommune og rejste sag. Kravet på 5,8 mio. kroner i erstatning blev
afvist af kommunen, som nu har fået medhold ved retten i Odense. Dommen
lyder på frifindelse og tager overhovedet ikke stilling til kravets
størrelse. Efter rettens afgørelse har Odense Kommune ikke
pådraget sig nogen pligt om at yde erstatning."
Klageren har fremlagt kopier af:
- brev af 13. december 1995 til bladet,
- dombogsudskrift vedrørende deldom afsagt af
retten i Odense, 8. afdeling, den 10. november 1995,
- udkast til processkrift af 26. november 1993,
- skrivelse af 11/11-1985, 11/11-1987, 14/11-1988,
13/2-1990, 19/4-1991, 11/11-1991 og 14/4-1992 fra Odense Kommunes
Bevillingsnævn,
- brev af 26. september 1990 fra advokat Kurt
Liliengren,
- skrivelse af 16. maj 1991 fra Odense Magistrat, 7.
afdeling,
- artikel fra Morgenposten Fyens Stiftstidende af 22.
februar 1991,
- kronik skrevet af Verner Dalskov,
- side af dagsorden for møde i Odense Byråd
den 1. november 1995,
- skrivelse af 20. februar 1990 fra Politimesteren i
Odense,
- indkaldelse til retsmøde af 20. december
1989,
- anklageskrift af 15. november 1989,
- artikel fra bladet den 22. april 1990,
- "internt notatark" af 6/2-1992,
- udskrift af skifteprotokollen for skifteretten i Odense
vedrørende et møde den 13/12-1993 og
- udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til støtte for klagen om overtrædelse af god
presseskik har klageren anført, at der i artiklen refereres fra
en retssag, hvor journalisten ikke har været til stede, og at
oplysningerne derfor må stamme fra en ufuldstændig domsudskrift
med faktuelle fejl, at klageren ikke har haft mulighed for at
kommentere eller korrigere oplysningerne, og at der er grove faktuelle
fejl i artiklen, som er krænkende og agtelsesforringende og egnet til
at påføre klageren skade.
Klageren har anmodet om følgende genmæle:
"I artiklen den 20/11 1995 er [navn] refereret for at
mene, at en lukning af hans restaurant i nogle måneder gav ham et tab
beregnet til 5,8 mio. kr. Dette har han ikke udtalt, og den nævnte
retssag mod Odense kommune drejede sig om, hvorvidt kommunen har handlet
ansvarspådragende ved behandlingen af en ansøgning om
alkoholbevilling. Det er ikke et forhold, der formelt og juridisk
berørte selskabet [efternavn] Enterprises A/S, som det er oplyst i
artiklen. Det berørte selskabet Boogie Dance Cafe ApS.
[Navn] har ikke på noget tidspunkt trukket sig som
direktør for sit selskab [efternavn] Enterprises A/S og har derfor
heller ikke udtalt, at følte, at han havde fået et
dårligt navn". Han har slet ikke udtalt sig til pressen om denne
sag, idet han ikke er blevet spurgt.
Han har ikke flyttet driften af sin restaurant fra
ovennævnte selskab over i selskabet Boogie Dance Cafe ApS. "op til
konkursen" i [efternavn] Enterprises A/S som påstået i
artiklen, idet sidstnævnte selskab først bliver opløst 2
år og 5 måneder efter overdragelsen.
Bevillingsnævnet har ikke ønsket sikkerhed
for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det selskab der søgte
bevilling, som oplyst i artiklen.
Selskabet [efternavn] Enterprises A/S havde ingen
økonomiske problemer førend kommunens afslag på fornyelse
af bevillingen i april 1991, som skrevet i artiklen, og kommunen har heller
ikke begrundet et afslag på en bevillingsansøgning med denne
påstand."
I en udtalelse om klagen har Morgenavisen Fyens
Stiftstidende anført, at der ikke af klageren er påvist fejl i
artiklen, som berettiger til genmæle, og at der ikke er sket en
overtrædelse af god presseskik.
Bladet har endvidere oplyst, at journalisten ikke var
tilstede under retssagen, at artiklen er baseret på den afsagte deldom
og journalistens kendskab til sagen, og at klageren ikke er hørt inden
offentliggørelsen.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Kate Bluhme og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Oplysningerne i en offentligt tilgængelig
domsudskrift må normalt kunne lægges til grund og gengives i
medierne. Det forhold, at de i dommen angivne oplysninger ikke har
været forelagt klageren forud for offentliggørelsen i bladet,
indebærer derfor ikke en overtrædelse af god presseskik.
Tilsvarende kan den omstændighed, at artiklens
forfatter ikke har været til stede under sagens behandling i retten,
heller ikke have til følge, at der påhviler bladet en
særlig pligt til efterprøvelse af de i dommen gengivne
oplysninger.
Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen har
fornøden støtte i den afsagte deldom af 10. november 1995 fra
retten i Odense. Pressenævnet finder ikke, at der i artiklen er bragt
sådanne forkerte oplysninger, at klageren er berettiget til
genmæle, og tiltræder derfor, at bladet har meddelt klageren
afslag herpå.
Bladet har imidlertid i forbindelse med afslaget på
genmæle ikke givet klagevejledning, jf. medieansvarslovens § 40 stk. 1,
hvilket burde være sket.
Afsagt den 29. februar 1996.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00431 Retsinformation · 16. marts 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07590 Retsinformation · 24. marts 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03979 Retsinformation · 27. august 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0922 Retsinformation · 24. februar 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01135 Retsinformation · 13. september 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0694 Retsinformation · 16. oktober 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00067 Retsinformation · 22. august 2025