Spring til indhold

Retsinformation

Opgørelse af erstatning for ejendomsindskrænkning set i sammenhæng med andre landbrugsmæssige ulemper.

AFG nr 17900 af 21/12/1990AfgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Opgørelse af erstatning for

ejendomsindskrænkning set i sammenhæng med andre landbrugsmæssige ulemper.

U D S K R I F T

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

VEDRØRENDE FREMTIDIGE MOTORVEJSANLÆG I JYLLAND.

DØRUP-HADBJERG.

(Protokoltilførsel den 21. december 1990.)

Fredag den 21. december 1990 lod kommissarius protokollen tilføre

nedenstående

KENDELSE:

Ejendommen.

Sammen med matr. nr. 6 Yderup By, Lyngby udgør de ovennævnte 3

matrikelnumre en landbrugsejendom på ca. 33 ha. Den er beliggende i landzone,

og den er pr. 1. januar 1990 vurderet til ejendomsskyld med en ejendomsværdi

på 1.900.000 kr., heraf grundværdi 656.700 kr. Det nedenfor nævnte

eksproprierede areal er vurderet til henholdsvis 2,05 kr. pr. (m2) og 0,92

kr. pr. (m2).

Matr. nr. 2a er dels ejendommens hovedlod dels en ca. 4.500 (m2) stor,

selvstændigt beliggende englod. Hovedlodden, hvorpå bygningerne er

beliggende, har omtrent form som en langstrakt trekant med den ene langside

ud mod kommunevej Lyngbygårdsvej. Vinkelret på denne og omtrent midt på

arealet gennemskæres det af adgangsvejen til en naboejendom, matr. nr. 3 a

Yderup By, Lyngby. Fra bygningerne til det fjerneste hjørne af matr. nr. 2a

er der i luftlinie ca. 650 m. På dette sted grænser matr. nr. 9a, der er en

ca. 1 km lang, smal lod på 97.173 (m2), op til matr. nr. 2a. Matr. nr. 10 er

en lod på 10.710 (m2), der sammen med den anførte englod af matr. nr. 2 a er

adskilt fra bygningerne af jernbanen Århus-Randers. Adgangen sker ad det

Læs alt

offentlige vejnet mod vest og under jernbanen og derfra mod øst over en

naboejendoms marker. Afstanden for enhver form for fædsel er ca. 1. 300 m,

heraf ca. 800 m ad ikke-anlagt vej. Færdselsretten er ikke tinglyst.

Ekspropriationen.

Ejendommen afstår i alt ca. 40.410 (m2), hvoraf ca. 7.440 (m2) er

vejareal, som ikke erstattes. Arealafståelsen sker såvel til anlæg af

motorvejen og et regnvandsbassin som til regulering af Lyngbygårdsvej, der

føres over motorvejen på en bro. Engarealerne nord for jernbanen afstås i

deres helhed, idet den del, der ikke medgår til motorvej og regnvandsbassin,

afskæres fra bygningerne.

Motorvejen gennemskærer hovedlodden af matr. nr. 2a parallelt med

adgangsvejen til matr. nr. 3a og vinkelret på Lyngbygårdsvej. Herved

fraskæres ca. 6,5 ha, der sammen med matr. nr. 9a kommer til at ligge på

motorvejens østside. På vestsiden består matr. nr. 2a herefter af 2 lodder på

henholdsvis ca. 7 ha med ejendommens bygninger vest for adgangsvejen til

matr. nr. 3a og ca. 5,5 ha mellem denne og motorvejen.

Øst for motorvejen etableres der en privat fællesvej fra Lyngbygårdsvej

over en naboejendom langs skellet mod matr. nr. 2a. Vejen fortsætter over

lodsejerens ejendom i skellet mellem matr. nr. 2a og matr. nr. 9a. Til udlæg

af vejen medgør ca. 550 (m2) af det sidstnævnte matrikelnummer.

Ved ekspropriationen pålægges der ejendommen servitut om byggelinie som

anmærkning a i arealfortegnelsen.

Til midlertidig brug afstår ejendommen ca. 16.940 (m2), men erstatningen

herfor fastsættes først, når den midlertidige brug er ophørt.

Parternes påstande.

Anlægsmyndigheden har ikke ytret sig om erstatningsspørgsmålet.

Ejeren har nedlagt påstand om en arealerstatning på i kr. pr. (m2), idet

han har gjort gældende, at jorden er af høj bonitet og giver et stort

udbytte. For så vidt angår matr. nr. 10 nord for jernbanen er kravet 2 kr.

pr. (m2) med tillæg af en erstatning på 220.000 kr. for tab af grusforekomst.

Ejeren gør gældende, at arealet ifølge en landinspektøropmåling indeholder

ca. 7.700 (m3), og at gruset ifølge indhentede oplysninger har en værdi af 22

kr. pr. (m3).

For ulemper ved fraskæring af ca. 16 ha har han krævet en erstatning på

100.000 kr., og for en ejendomsindskrænkning på godt 10% har han stillet krav

om en erstatning på 170.000 kr. Med hensyn til den sidstnævnte post har han

gjort gældende, at erstatningen skal beregnes som en procent, der svarer til

ejendomsformindskelsen, af såvel driftsbygningernes som driftsmaterialets

værdi. Herudover har ejeren fremsat krav om en erstatning på 200.000 kr. for

ulemper ved gennemskæring, idet ejendommen - mod tidligere 1 -nu får 3

tværgående veje. Endelig har han krævet et beløb på 40.000 kr. til

driftsomlægning og et ikke nærmere fastsat beløb for tab af jagt og for tab

af mulighed for at etablere krebsefarm på et areal nord for jernbanen. Han

har oplyst, at der altid har været en god due-, fasan- og rævejagt på disse

arealer, og at han efter besigtigelsesforretningen, men inden han blev

bekendt med, at hele engarealet vest for motorvejen ville medgå til et på

ette sted projekteret regnvandsbassin, har søgt og fået tilladelse til at

etablere en krebsefarm på denne del af arealet.

Ekspropriationskommissionens afgørelse.

Kommissionen har undersøgt prisniveauet på landbrugsarealer i området dels

ved indhentning af oplysninger fra Århus Kommune dels ved en analyse af nogle

indgåede salgsaftaler i området inden for de senere år, som en konsulent for

lodsejere har foreholdt kommissionen. Kommissionen har også været opmærksom

på de ekspropriationserstatninger, der er endeligt fastsat af

taksationsmyndighederne i forbindelse med et nyt kommunalt vejanlæg i

nærheden.

Specielt om den jordpris, der aftales i fri handel, bemærkes, at den i

almindelighed ikke er direkte sammenlignelig med arealerstatningen i

forbindelse med ekspropriation, idet der ved fastsættelsen af førstnævnte er

taget hensyn til de ved frasalget opståede ulemper, som derimod ved

ekspropriation erstattes særskilt.

På grundlag af de ovennævnte undersøgelser samt under hensyn til

beliggenheden og beskaffenheden, herunder boniteten af arealerne, har

kommissionen fastsat en arealerstatning på 5,00 kr. pr. (m2) for så vidt

angår det ca. 17.390 (m2) store, afståede areal af hovedlodden og på 3,00 kr.

for så vidt angår engarealerne på ca. 15.580 (m2). Kommissionen har ikke

kunnet imødekomme ejerens krav om en forhøjet erstatning for de sidstnævnte

arealer på grund af grusforekomst. Det er herved lagt til grund, at ejeren

ikke har nogen indvindingstilladelse og heller ikke vil kunne forvente at få

en sådan. Da en eventuel forekomst af grus i arealerne således alene må

udnyttes til eget brug, kan ejeren ikke påregne, at en fornuftig køber vil

betale en overpris for arealerne.

Ud over arealerstatningen har kommissionen fastsat en samlet

ulempeerstatning på 235.000 kr. Ved fastsættelsen af denne del af

erstatningen har kommissionen først og fremmest taget hensyn til den

ejendomsforringelse, der er en følge af den skete indskrænkning i de dyrkbare

arealer og af den driftsforstyrrelse, arealindgrebet medfører, samt af den

nødvendiggjorte driftsomlægning. Med hensyn til erstatningen for ulemper ved

ejendomsindskrænkning kan kommissionen ikke give ejeren medhold i, at denne

skal fastsættes til en tilsvarende procent af værdien af det samlede

produktionsapparat (bygninger og driftsmateriel), hvormed de dyrkbare arealer

er blevet indskrænket. Erstatning for ejendomsindskrænkning ydes for

forringede udnyttelsesmuligheder i tilfælde, hvor produktionsapparatet bliver

for stort og således ikke kan udnyttes rationelt. Der må derfor ved

erstatningsfastsættelsen tages hensyn til, hvorledes produktionsapparatet var

dimensioneret inden ekspropriationen, ligesom der skal tages hensyn til, om

ulemperne allerede er erstattet helt eller delvis gennem den øvrige del af

erstatningen. Med hensyn til det sidstnævnte spørgsmål er det kommissionens

opfattelse, at man ikke ved fastsættelsen af erstatningen for de forskellige

landbrugsmæssige ulemper (ejendomsindskrænkning, defigurering, gennemskæring,

driftsomlægning, driftsforstyrrelse m.fl.) blot bør betragte disse hver for

sig, da dette vil kunne føre til mere end fuld erstatning. Erstatningen for

ulemperne ved arealnedgang (ejendomsindskrænkning), der ikke uden videre kan

sættes på en formel om et bestemt forhold mellem værdien af

landbrugsbygningerne og driftsmateriellet på ekspropriationstidspunktet og

nedgangen i arealtilliggendet, er et led i den samlede, skønsmæssigt

fastsatte erstatning.

Ved fastsættelse af ulempeerstatningen har kommissionen endvidere taget

hensyn til de øvrige landbrugsmæssige ulemper ved den skete gennemskæring af

ejendommen, idet ca. 17 ha fraskæres den direkte adgang over egne arealer.

Der er også taget hensyn til, at der bliver en mindre omvej til ca. 7 ha.

Herudover har kommissionen været opmærksom på, at vejanlægget medfører en

mindre defigurering, og at der skal udlægges areal til ny privat fællesvej.

Endelig er der taget hensyn til, at arealafståelsen først får skattemæssig

virkning fra den 1. januar 1992 samt til de eventuelle udgifter, ejeren får

til fremskaffelse af udbetalingsdokumentation.

Kommissionen har ikke kunnet imødekomme ejerens krav om en særskilt

erstatning for tab af jagt på de afståede arealer, da erstatningen herfor er

indeholdt i arealprisen. Heller ikke kravet vedrørende tab af muligheder for

etablering af krebsefarm har kommissionen kunnet imødekomme, da han ikke har

afholdt udgifter på noget egentligt projekt og således ikke bliver påført

noget tab.

For servitut om byggelinie ydes ingen erstatning, jfr. lov om offentlige

veje § 38 modsætningsvis.

Erstatningen forrentes som anført nedenfor.

I godtgørelse for advokatbistand m.v. har kommissionen tillagt ejeren

5.000 kr.

Herefter

b e s t e m m e s:

Erstatningen fastsættes således:

For areal af ager (ca. 17.390 (m2)) pr. (m2) 5,00 kr.

For areal af eng (ca. 15.580 (m2)) pr. (m2) 3,00 kr.

For samtlige ulemper 235.000 kr.

Renter 9 1/2% p.a. fra den 1. oktober 1990.

For sagkyndig bistand 5.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter