Spring til indhold

Retsinformation

Nedlæggelse af en mindre del af et vejareal

KEN nr 17800 af 12/11/1984Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nedlæggelse af en mindre del af et vejareal

I brev af 18. september 1984 har De klaget over, at kommunalbestyrelsen

efter anmodning fra F grundejerforening har godkendt, at en del af den

private fællesvej F nedlægges som vejareal.

Godkendelsen omfatter et 28 m2 stort vejareal, som har henligget som

rabatareal, men nu er inddraget i den tilgrænsende ejendoms haveareal. I

forbindelse med nedlæggelse overføres vejarealet matrikulært til ejendommen.

De har anført, at kommunalbestyrelsen har anvendt privatvejsloven til

formål, som ikke er omfattet af denne lov ved at tilgodese en parcelhusejers

ønske om en større have, idet kommunalbestyrelsen har accepteret, at

grundejerforeningen kan overdrage fællesareal til en enkelt grundejer.

På denne baggrund har De anmodet ministeriet om at annullere

kommunalbestyrelsens beslutning.

Ministeriet har indhentet den i kopi vedlagte udtalelse af 12. oktober

1984 fra A kommunalbestyrelse.

Heraf fremgår bl.a.,

at

fællesvejen i 1977 er godkendt med et tværprofil det pågældende sted på 2

m fortov, 5 m kørebane og 1 m græsrabat,

at

tværprofilet efter nedlæggelsen af de 28 m2 vejareal bliver 2 m fortov og

5 m kørebane,

at

kommunalbestyrelsen har vurderet grundejerforeningens ønske om nedlæggelse

af de 28 m2 vejareal ud fra en vejteknisk betragtning, og skønnet, at et

vejudlæg på 7 m vil være tilstrækkeligt til afvikling af færdslen på en

rimelig og hensigtsmæssig måde, og

at

det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at det er et privatretligt

spørgsmål, om generalforsamlingen kan beslutte at sælge arealet, som henhører

Læs alt

under domstolene ved civilretligt søgsmål.

Ministeriet skal herefter meddele Dem følgende.

Ministeriet kan oplyse, at Højesteret i dom af 20. september 1984 har

fastslået, at reglerne om nedlæggelse af offentlige veje efter deres indhold

alene tager sigte på tilfælde, hvor en offentlig vej eller vejstrækning

nedlægges i hele dens bredde, men at vejbestyrelsen kan anvende disse regler

analogt.

Da reglerne i privatvejslovens kapitel 9 om nedlæggelse af private

fællesveje svarer til og har samme formål som reglerne om nedlæggelse af

offentlige veje, er ministeriet af den opfattelse, at disse synspunkter også

må gælde for nedlæggelse af private fællesveje. På denne baggrund finder

ministeriet, at reglerne i privatvejslovens kapitel 9 om nedlæggelse af

private fællesveje ikke bør anvendes i det konkrete tilfælde, hvor der alene

er tale om en uvæsentlig indsnævring af vejen med 1 m, hvorved alene et

ubefæstet areal (græsrabat) på 28 m2 udgår af vejarealet. I et sådant

tilfælde må det være tilstrækkeligt, at kommunen i medfør af bestemmelsen i

privatvejslovens §§ 23 og 24 godkender, at det efter samme bestemmelser

godkendte vejudlæg ændres.

En sådan tilladelse kan gives, hvis vejmyndigheden skønner, at ændringen

kan gennemføres uden at tilsidesætte de hensyn, vejmyndigheden har påset ved

sin godkendelse.

Da A kommune har skønnet, at vejudlægget efter ændringen vil være

tilstrækkelig til afviklingen af færdslen på en rimelig og hensigtsmæssig

måde, og da der ikke foreligger oplysninger, der kan begrunde, at ministeriet

tilsidesætter dette skøn, finder ministeriet ikke grundlag for at kritisere

kommunalbestyrelsens beslutning om at imødekomme grundejerforeningens

ansøgnig herom.

Det tilføjes, at spørgsmålet om, hvorvidt grundejerforeningen herefter kan

overdrage arealet til et enkelt medlem, er et privatretligt spørgsmål, som

hverken kommunalbestyrelsen som vejmyndighed eller ministeriet som

klagemyndighed kan tage stilling til. Dette spørgsmål henhører under

domstolene ved civilt søgsmål.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter