Spring til indhold

Retsinformation

Ophavsret

KEN nr 16918 af 29/06/1990Endelig adm. afgørelseKulturministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ophavsret

I sag nr. 41:

Radio HSR

mod

Gramex

blev af nævnet angående vederlag for benyttelse af litterære og

kunstneriske værker samt fotografier (Tvangslicensnævnet) den 29. juni 1990

afsagt sålydende

kendelse:

Ved kendelse af 10. april 1987 i en mellem Gramex og Sammenslutningen af

lokale radio- og TV-stationer som mandatar for en række lokale

radiofoniforetagender verserende tvist om størrelsen af vederlaget i henhold

til ophavsretslovens § 47 bestemte Tvangslicensnævnet følgende:

»Det vederlag, de af sagen omfattede lokalradioer i medfør af

ophavsretslovens § 47, jf. §§ 59 og 60, vil have at betale til Gramex

fastsættes således:

Lokalradioer med et dækningsområde på 50.000 indbyggere skal betale enten

50 øre pr. minut udsendelse af beskyttede fonogrammer, eller - i mangel af

afgivet specifikation af denne fonogrambenyttelse - 30 øre pr. minut af den

samlede sendetid af fonogrammer. Ved dækningsområder mindre end, henholdsvis

større end 50.000 indbyggere formindskes, henholdsvis forøges beløbene

proportionalt.«

Efter en pristalsreguleringsbestemmelse fortsætter kendelsen således:

»Ved beregningen af dækningsgrundlaget skal der lægges vægt på det

befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at

blive aflyttet af. Eventuelle tvister herom afgøres af nævnet.

Afgiftsordningen fastsættes med virkning fra den 1. november 1986.«

Efter afsigelsen af kendelsen opstod der mellem Gramex og en række

lokalradioer tvist om, hvorledes dækningsområdet nærmere skulle bestemmes,

idet Gramex gjorde gældende, at udgangspunktet er det faktiske indbyggertal i

Læs alt

den eller de kommuner, for hvilke nærradioen har sendetilladelse

(»sendeområdet«), mens lokalradioerne gjorde gældende, at det

dækningsområde, der er grundlaget for beregning af det vederlag, som

lokalradioerne skal erlægge til Gramex for offentlig fremførelse af

fonogrammer, udgøres af det faktiske antal lyttere.

Denne tvist blev afgjort ved nævnets kendelse af 23. juni 1988, hvor

nævnet fastlagde dækningsområdet for de af sagen omfattede syv lokalradioer.

I begrundelsen for afgørelsen anførte nævnet bl.a.:

»Det afgørende for vederlagskravets beregning er omfanget af

anvendelsen og fremførelsen af fonogrammerne, uden at det deri indgår, hvor

mange der faktisk modtager udsendelsen.

En lokalradio må som udgangspunkt antages at henvende sig til befolkningen

i det område, for hvilket den har sendetilladelse, og dens dækningsområde må

derfor som udgangspunkt ansættes til indbyggertallet i dette område. Der kan

imidlertid forekomme tilfælde, hvor en sådan opgørelse ikke vil forekomme

rimelig. Eksempelvis kan der være tilfælde, hvor lokalradioens sendestyrke

ikke tillader en tilfredsstillende dækning af hele sendeområdet - eller

omvendt rækker langt derudover, og der kan tænkes tilfælde, hvor en

lokalradio har en holdning - religiøs, politisk eller af anden art der

medfører, at den af denne grund kun kan tænkes at have interesse for en

begrænset del af sendeområdets indbyggere. Det er med henblik på sådanne mere

generelle vurderinger, at det i nævnets kendelse af 10. april 1987 er udtalt,

at der ved beregningen af dækningsgrundlaget skal lægges vægt på det

befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at

blive aflyttet af. Det har derimod ikke været tanken med denne passus, at der

skulle lægges vægt på lokalradioens faktiske lyttertal, heller ikke selv om

dette begreb kunne defineres og måles på forsvarlig vis.«

I en senere kendelse af 28. marts 1989 vedrørende bl.a. den københavnske

lokalradio »The Voice« anførte Gramex, at man som udgangspunkt

lægger vægt på indbyggertallet i den kommune, hvor lokalradioen har

sendetilladelse (»sendeområdet«). I København og Frederiksberg kan

sendeområderne imidlertid ikke afgrænses efter kommunegrænsen, og disse 2

kommuner må derfor behandles som et sendeområde med 560.000 indbyggere. Til

gengæld er det i dette område udgangspunktet for Gramex, at dækningsområdet

ansættes til det halve indbyggertal - 280.000.

Dette tal kunne så nedsættes eller begæres forhøjet efter de konkrete

forhold.

Nævnet udtalte i kendelsen, at man kunne tiltræde det af Gramex valgte

udgangspunkt, og man fastlagde dækningsområdet for »The Voice« til

280.000 indbyggere.

Efter at det ikke var lykkedes for Gramex at opnå nogen aftale med den

københavnske lokalradio Radio HSR, anlagde Gramex ved stævning af 3. juli

1989 sag mod Radio HSR med påstand om betaling af 297.725 kr. 29 øre med

nærmere angivne renter. Beløbet skulle skyldes for brug af fonogrammer i

perioden november 1986 til og med april 1989 og var beregnet ud fra et

dækningsområde for lokalradioen på 280.000 indbyggere, svarende til det af

Gramex normalt anvendte udgangspunkt for lokalradioer i Københavns og

Frederiksberg kommuner.

Ved klageskrift af 7. november 1989 indbragte Radio HSR derefter

spørgsmålet om fastsættelsen af dækningsområdet for Tvangslicensnævnet til

afgørelse med påstand om, at klagerens dækningsområde fastsættes til 140.000

indbyggere.

I svarskrift af 11. december 1989 har Gramex påstået

principalt frifindelse, således at det af Gramex anvendte

dækningsområde på 280.000 indbyggere står ved magt,

subsidiært klageren tilpligtet at anerkende, at klagerens

dækningsområde fastsættes til et af Tvangslicensnævnet fastsat niveau større

end 140.000 indbyggere.

I svarskrift har Gramex oplyst, at Radio HSR pr. 4. december 1989 har

betalt vederlag for perioden 1. november 1986 - 31. marts 1989 beregnet ud

fra et dækningsområde på 140.000 indbyggere overensstemmende med klagerens

påstand under denne sag.

Tvisten drejer sig således alene om, hvor dækningsområdet for Radio HSR

skal fastlægges i intervallet 140.000 - 280.000 indbyggere.

I behandlingen af sagen har højesteretsdommer Poul Høeg,

højesteretssagfører Jørgen Pedersen samt kontorchef Lise Østerborg deltaget.

Under den mundtlige forhandling i sagen den 2. maj 1990 er der afgivet

forklaring af Radio HSRs daglige leder Poul Lundstrøm. Han har forklaret, at

radioens økonomiske grundlag er tilskud fra arbejderbevægelsens

organisationer samt reklameindtægter. Radioen benytter sig i udstrakt grad af

frivillige medhjælpere fra Socialdemokratiet, DSU, DUI etc. Der sendes musik

i ikke over halvdelen af sendetiden.

Radio HSR har oplyst, at sendetiderne er:

Hverdage: kl. 11-12, 16.30-18 og 18.30-19.30

Lørdag: kl. 8-11 og 15-24

Søndag: kl. 8-13 og 15-24

Udsendelsernes gennemsnitlige indhold har Radio HSR beskrevet således:

»Hverdage om formiddagen sendes til »husmødre«, primært

musik og aktuelle nyheder.

Om eftermiddagen sendes journalistiske indslag, primært af fagligt

indhold.

Om aftenen sendes primært til børn og unge, for det meste i samarbejde med

Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE.

I weekenden sendes om formiddagen primært populært stof som »Her og

Nu« og »Det sker i byen« og om aftenen er målgruppen primært

gymnasieelever.

Om søndagen sendes om formiddagen primært opsummering af ugens forløb samt

hilsner, genudsendelser mv.'

Radio HSR har vedlagt programmer for udsendelserne i dagene 8.-14. oktober

og 17.-23. december 1988.

Til støtte for sin påstand har klageren anført, at Radio HSR har mindre

attraktive sendetider og - navnlig - at den på grund af sine holdninger har

et væsentligt snævrere lytterpotentiale end fx »The Voice«, der har

fået fastsat et dækningsområde på 280.000 indbyggere.

Med hensyn til lytterpotentialet har klageren nærmere anført, at det er og

har været klagerens intention at formidle og styrke kendskabet til den

socialdemokratiske bevægelse og fagbevægelsen. Bogstaverne HSR er en

reminiscens af, at klageren før 1986 benævnte sig selv »Hovedstadens

Socialdemokratiske Radio«.

Denne holdning indebærer - parallelt med, hvad der er tilfældet indenfor

dagspressen - alt taget i betragtning et snævrere lytterpotentiale end

radioer - fx »The Voice« - der ikke hvad angår målgruppe begrænses

af holdningsmæssige forhold.

De af parterne fremlagte lytterundersøgelser tyder også i samme retning.

Disse forhold bør udmøntes i, at klagerens påstand helt eller delvis tages

til følge.

Over for det af klageren således anførte, har indklagede gjort gældende,

at Radio HSR må karakteriseres som en almindelig populær og alsidig nyheds-,

debat- og musikradio med reklamer og med en musikanvendelse på ca. 60% af

sendetiden. For en sådan radio skal dækningsområdet i København-Frederiksberg

som udgangspunkt sættes til 280.000 indbyggere, og klageren har ikke på nogen

måde sandsynliggjort, at Radio HSR på grund af sin politiske holdning har en

så begrænset og veldefineret målgruppe, at det kan begrunde, at

dækningsområdet sættes lavere. Udgangspunktet på 280.000 indbyggere bør

derfor fastholdes for Radio HSRs vedkommende, hvorfor indklagedes

frifindelsespåstand bør tages til følge.

Nævnet skal udtale:

I den førnævnte kendelse af 28. marts 1989 tiltrådte nævnet den af Gramex

anlagte praksis, hvorefter dækningsområdet for lokalradioer i

København-Frederiksberg som udgangspunkt fastsættes til 280.000 indbyggere,

hvilket tal dog kan nedsættes (eller forhøjes) efter de konkrete forhold.

For at opnå en nedsættelse må en lokalradio kunne sandsynliggøre, at den

retter sig mod en væsentlig snævrere målgruppe end almindeligt, eksempelvis

fordi den kun retter sig til befolkningen i en mindre del af området, eller

fordi den holdningsmæssigt retter sig så markant mod en minoritetsgruppe, at

den må antages kun i begrænset grad at kunne interessere det almindelige

publikum.

I nærværende sag findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at der

foreligger en sådan væsentlig begrænsning af målgruppen. Efter det, der er

oplyst om programindholdet i Radio HSR, er der, som af indklagede anført,

tale om en almindelig populær og alsidig nyheds-, debat- og musikradio med

reklamer og med udstrakt anvendelse af populærmusik. At en sådan lokalradio

har en vis tilknytning til et politisk parti - her Socialdemokratiet - findes

ikke at indebære en sådan indsnævring af målgruppen, at det kan begrunde en

nedsættelse af det som udgangspunkt godkendte dækningsområde for en

lokalradio i København-Frederiksberg.

Dækningsområdet for Radio HSR findes derfor at burde fastsættes til

280.000 indbyggere. Herefter tages indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede, Gramex, frifindes for tiltale af klageren, Radio HSR, i denne

sag.

Jørgen Pedersen Poul Høeg Lise Østerborg

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser