Ophavsret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ophavsret
I sag nr. 41:
Radio HSR
mod
Gramex
blev af nævnet angående vederlag for benyttelse af litterære og
kunstneriske værker samt fotografier (Tvangslicensnævnet) den 29. juni 1990
afsagt sålydende
kendelse:
Ved kendelse af 10. april 1987 i en mellem Gramex og Sammenslutningen af
lokale radio- og TV-stationer som mandatar for en række lokale
radiofoniforetagender verserende tvist om størrelsen af vederlaget i henhold
til ophavsretslovens § 47 bestemte Tvangslicensnævnet følgende:
»Det vederlag, de af sagen omfattede lokalradioer i medfør af
ophavsretslovens § 47, jf. §§ 59 og 60, vil have at betale til Gramex
fastsættes således:
Lokalradioer med et dækningsområde på 50.000 indbyggere skal betale enten
50 øre pr. minut udsendelse af beskyttede fonogrammer, eller - i mangel af
afgivet specifikation af denne fonogrambenyttelse - 30 øre pr. minut af den
samlede sendetid af fonogrammer. Ved dækningsområder mindre end, henholdsvis
større end 50.000 indbyggere formindskes, henholdsvis forøges beløbene
proportionalt.«
Efter en pristalsreguleringsbestemmelse fortsætter kendelsen således:
»Ved beregningen af dækningsgrundlaget skal der lægges vægt på det
befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at
blive aflyttet af. Eventuelle tvister herom afgøres af nævnet.
Afgiftsordningen fastsættes med virkning fra den 1. november 1986.«
Efter afsigelsen af kendelsen opstod der mellem Gramex og en række
lokalradioer tvist om, hvorledes dækningsområdet nærmere skulle bestemmes,
idet Gramex gjorde gældende, at udgangspunktet er det faktiske indbyggertal i
Læs alt
den eller de kommuner, for hvilke nærradioen har sendetilladelse
(»sendeområdet«), mens lokalradioerne gjorde gældende, at det
dækningsområde, der er grundlaget for beregning af det vederlag, som
lokalradioerne skal erlægge til Gramex for offentlig fremførelse af
fonogrammer, udgøres af det faktiske antal lyttere.
Denne tvist blev afgjort ved nævnets kendelse af 23. juni 1988, hvor
nævnet fastlagde dækningsområdet for de af sagen omfattede syv lokalradioer.
I begrundelsen for afgørelsen anførte nævnet bl.a.:
»Det afgørende for vederlagskravets beregning er omfanget af
anvendelsen og fremførelsen af fonogrammerne, uden at det deri indgår, hvor
mange der faktisk modtager udsendelsen.
En lokalradio må som udgangspunkt antages at henvende sig til befolkningen
i det område, for hvilket den har sendetilladelse, og dens dækningsområde må
derfor som udgangspunkt ansættes til indbyggertallet i dette område. Der kan
imidlertid forekomme tilfælde, hvor en sådan opgørelse ikke vil forekomme
rimelig. Eksempelvis kan der være tilfælde, hvor lokalradioens sendestyrke
ikke tillader en tilfredsstillende dækning af hele sendeområdet - eller
omvendt rækker langt derudover, og der kan tænkes tilfælde, hvor en
lokalradio har en holdning - religiøs, politisk eller af anden art der
medfører, at den af denne grund kun kan tænkes at have interesse for en
begrænset del af sendeområdets indbyggere. Det er med henblik på sådanne mere
generelle vurderinger, at det i nævnets kendelse af 10. april 1987 er udtalt,
at der ved beregningen af dækningsgrundlaget skal lægges vægt på det
befolkningstal, som den pågældende radio efter alt foreliggende må antages at
blive aflyttet af. Det har derimod ikke været tanken med denne passus, at der
skulle lægges vægt på lokalradioens faktiske lyttertal, heller ikke selv om
dette begreb kunne defineres og måles på forsvarlig vis.«
I en senere kendelse af 28. marts 1989 vedrørende bl.a. den københavnske
lokalradio »The Voice« anførte Gramex, at man som udgangspunkt
lægger vægt på indbyggertallet i den kommune, hvor lokalradioen har
sendetilladelse (»sendeområdet«). I København og Frederiksberg kan
sendeområderne imidlertid ikke afgrænses efter kommunegrænsen, og disse 2
kommuner må derfor behandles som et sendeområde med 560.000 indbyggere. Til
gengæld er det i dette område udgangspunktet for Gramex, at dækningsområdet
ansættes til det halve indbyggertal - 280.000.
Dette tal kunne så nedsættes eller begæres forhøjet efter de konkrete
forhold.
Nævnet udtalte i kendelsen, at man kunne tiltræde det af Gramex valgte
udgangspunkt, og man fastlagde dækningsområdet for »The Voice« til
280.000 indbyggere.
Efter at det ikke var lykkedes for Gramex at opnå nogen aftale med den
københavnske lokalradio Radio HSR, anlagde Gramex ved stævning af 3. juli
1989 sag mod Radio HSR med påstand om betaling af 297.725 kr. 29 øre med
nærmere angivne renter. Beløbet skulle skyldes for brug af fonogrammer i
perioden november 1986 til og med april 1989 og var beregnet ud fra et
dækningsområde for lokalradioen på 280.000 indbyggere, svarende til det af
Gramex normalt anvendte udgangspunkt for lokalradioer i Københavns og
Frederiksberg kommuner.
Ved klageskrift af 7. november 1989 indbragte Radio HSR derefter
spørgsmålet om fastsættelsen af dækningsområdet for Tvangslicensnævnet til
afgørelse med påstand om, at klagerens dækningsområde fastsættes til 140.000
indbyggere.
I svarskrift af 11. december 1989 har Gramex påstået
principalt frifindelse, således at det af Gramex anvendte
dækningsområde på 280.000 indbyggere står ved magt,
subsidiært klageren tilpligtet at anerkende, at klagerens
dækningsområde fastsættes til et af Tvangslicensnævnet fastsat niveau større
end 140.000 indbyggere.
I svarskrift har Gramex oplyst, at Radio HSR pr. 4. december 1989 har
betalt vederlag for perioden 1. november 1986 - 31. marts 1989 beregnet ud
fra et dækningsområde på 140.000 indbyggere overensstemmende med klagerens
påstand under denne sag.
Tvisten drejer sig således alene om, hvor dækningsområdet for Radio HSR
skal fastlægges i intervallet 140.000 - 280.000 indbyggere.
I behandlingen af sagen har højesteretsdommer Poul Høeg,
højesteretssagfører Jørgen Pedersen samt kontorchef Lise Østerborg deltaget.
Under den mundtlige forhandling i sagen den 2. maj 1990 er der afgivet
forklaring af Radio HSRs daglige leder Poul Lundstrøm. Han har forklaret, at
radioens økonomiske grundlag er tilskud fra arbejderbevægelsens
organisationer samt reklameindtægter. Radioen benytter sig i udstrakt grad af
frivillige medhjælpere fra Socialdemokratiet, DSU, DUI etc. Der sendes musik
i ikke over halvdelen af sendetiden.
Radio HSR har oplyst, at sendetiderne er:
Hverdage: kl. 11-12, 16.30-18 og 18.30-19.30
Lørdag: kl. 8-11 og 15-24
Søndag: kl. 8-13 og 15-24
Udsendelsernes gennemsnitlige indhold har Radio HSR beskrevet således:
»Hverdage om formiddagen sendes til »husmødre«, primært
musik og aktuelle nyheder.
Om eftermiddagen sendes journalistiske indslag, primært af fagligt
indhold.
Om aftenen sendes primært til børn og unge, for det meste i samarbejde med
Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE.
I weekenden sendes om formiddagen primært populært stof som »Her og
Nu« og »Det sker i byen« og om aftenen er målgruppen primært
gymnasieelever.
Om søndagen sendes om formiddagen primært opsummering af ugens forløb samt
hilsner, genudsendelser mv.'
Radio HSR har vedlagt programmer for udsendelserne i dagene 8.-14. oktober
og 17.-23. december 1988.
Til støtte for sin påstand har klageren anført, at Radio HSR har mindre
attraktive sendetider og - navnlig - at den på grund af sine holdninger har
et væsentligt snævrere lytterpotentiale end fx »The Voice«, der har
fået fastsat et dækningsområde på 280.000 indbyggere.
Med hensyn til lytterpotentialet har klageren nærmere anført, at det er og
har været klagerens intention at formidle og styrke kendskabet til den
socialdemokratiske bevægelse og fagbevægelsen. Bogstaverne HSR er en
reminiscens af, at klageren før 1986 benævnte sig selv »Hovedstadens
Socialdemokratiske Radio«.
Denne holdning indebærer - parallelt med, hvad der er tilfældet indenfor
dagspressen - alt taget i betragtning et snævrere lytterpotentiale end
radioer - fx »The Voice« - der ikke hvad angår målgruppe begrænses
af holdningsmæssige forhold.
De af parterne fremlagte lytterundersøgelser tyder også i samme retning.
Disse forhold bør udmøntes i, at klagerens påstand helt eller delvis tages
til følge.
Over for det af klageren således anførte, har indklagede gjort gældende,
at Radio HSR må karakteriseres som en almindelig populær og alsidig nyheds-,
debat- og musikradio med reklamer og med en musikanvendelse på ca. 60% af
sendetiden. For en sådan radio skal dækningsområdet i København-Frederiksberg
som udgangspunkt sættes til 280.000 indbyggere, og klageren har ikke på nogen
måde sandsynliggjort, at Radio HSR på grund af sin politiske holdning har en
så begrænset og veldefineret målgruppe, at det kan begrunde, at
dækningsområdet sættes lavere. Udgangspunktet på 280.000 indbyggere bør
derfor fastholdes for Radio HSRs vedkommende, hvorfor indklagedes
frifindelsespåstand bør tages til følge.
Nævnet skal udtale:
I den førnævnte kendelse af 28. marts 1989 tiltrådte nævnet den af Gramex
anlagte praksis, hvorefter dækningsområdet for lokalradioer i
København-Frederiksberg som udgangspunkt fastsættes til 280.000 indbyggere,
hvilket tal dog kan nedsættes (eller forhøjes) efter de konkrete forhold.
For at opnå en nedsættelse må en lokalradio kunne sandsynliggøre, at den
retter sig mod en væsentlig snævrere målgruppe end almindeligt, eksempelvis
fordi den kun retter sig til befolkningen i en mindre del af området, eller
fordi den holdningsmæssigt retter sig så markant mod en minoritetsgruppe, at
den må antages kun i begrænset grad at kunne interessere det almindelige
publikum.
I nærværende sag findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at der
foreligger en sådan væsentlig begrænsning af målgruppen. Efter det, der er
oplyst om programindholdet i Radio HSR, er der, som af indklagede anført,
tale om en almindelig populær og alsidig nyheds-, debat- og musikradio med
reklamer og med udstrakt anvendelse af populærmusik. At en sådan lokalradio
har en vis tilknytning til et politisk parti - her Socialdemokratiet - findes
ikke at indebære en sådan indsnævring af målgruppen, at det kan begrunde en
nedsættelse af det som udgangspunkt godkendte dækningsområde for en
lokalradio i København-Frederiksberg.
Dækningsområdet for Radio HSR findes derfor at burde fastsættes til
280.000 indbyggere. Herefter tages indklagedes frifindelsespåstand til følge.
Thi bestemmes:
Indklagede, Gramex, frifindes for tiltale af klageren, Radio HSR, i denne
sag.
Jørgen Pedersen Poul Høeg Lise Østerborg
Officielle noter
Ingen