Spring til indhold

Retsinformation

5.2.4 Lægevagt - Manglende tilsyn af febrilt spædbarn

KEN nr 15090 af 25/06/1993Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

5.2.4 Lægevagt - Manglende tilsyn af febrilt

spædbarn

Sagen omhandler et 3 1/2 måneder gammelt barn, der pludselig blev

højfebril og frembød almensymptomer. Barnet havde blandt andet grædt meget

samt været en anelse hæs og havde ikke villet die.

Forældrene kontaktede vagtlægen kl. 5 om morgenen. Han fandt ikke grundlag

for at tilse barnet på baggrund af de oplyste symptomer samt hans udspørgen.

Vagtlægen oplyste moderen om, at feber hos småbørn, der ikke er særligt

påvirkede, ofte skyldes virus, og opfordrede moderen til at søge egen læge 3

timer senere.

Egen læge fandt 3 timer senere ikke tegn til nakke/rygstivhed eller

punktformede udslæt, men barnet alment påvirket, påfaldende sløv, slap uden

tilstrækkelig reaktion på stimuli. Han indlagde barnet akut på

børneafdelingen under diagnosen meningitis.

Her blev der foretaget lumbal punktur og iværksat behandling med

antibiotika samtidig med, at barnet blev lagt i respirator. Senere

undersøgelse viste, at det drejede sig om såkaldt haemophilus influenza

meningit.

På initiativ af børneafdelingen blev sagen indberettet til

embedslægeinstitutionen, idet afdelingens læger fandt, at et højfebrilt barn

under 6 måneder har en »signifikant højere risiko for en alvorlig

bakteriel infektion end større børn«.

Såvel Sundhedsstyrelsen som Patientklagenævnet fandt, at

vagtlægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, jf. lægelovens

§ 6, stk. 1, idet spædbørn kan være alvorligt syge af infektioner, specielt i

den aldersgruppe, som barnet tilhørte, og kan være vanskelige at vurdere for

barnets forældre. Selv nøje telefonisk udspørgen vil ofte ikke være

tilstrækkelig til at udelukke alvorlig sygdom, hvorfor spædbørn må undersøges

af en læge på vide indikationer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter