Spring til indhold

Retsinformation

5.1.3 Skadestuebehandling af berusede personer med kranietraumer

KEN nr 15085 af 25/06/1993Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

5.1.3 Skadestuebehandling af berusede personer

med kranietraumer

Beruset person indbragt til skadestuen efter slag i hovedet

En 34-årig mand, der tidligere var narkoman, men nu formentlig alene

spiritusmisbruger, kom i klammeri, hvorved han fik et slag i hovedet, faldt

om på fortorvet og slog nakken. Han blev indbragt til skadestuen, og døde et

par dage senere på sygehuset.

På skadestuen noterede lægen, at patienten formentlig var faldet, havde

slået sin nakke og var voldsomt beruset. Patienten havde over for politiet

tilkendegivet, at han havde ondt i hovedet og i nakken, hvorfor der blev

taget røntgenbillede af halshvirvelsøjlen. Billedet viste intet abnormt.

Blodtrykket var normalt, pupillerne udvidede (dilaterede), men normalt

reagerende for lys. Patienten fik behandlet nogle hudafskrabninger, hvorefter

politiet kørte ham hjem.

Næste dag indfandt patienten sig på eget initiativ, idet han mente, at han

havde fået et »alkoholchok«. Han ville gerne sove, men skønnedes

fuldt orienteret. Undersøgelse viste fortsat intet abnormt, jf. ovenfor. Den

læge, der nu så ham i skadestuen, nåede ikke frem til en diagnose.

Manden blev overført til et forsorgshjem for at sove rusen ud. Her

konstaterede man, at blodtrykket var steget og pulsen faldet. En

alkometertest viste 0. Patienten var meget sløj og usikker på benene.

Sygeplejersken kontaktede lægen for at forhøre sig om formålet med

overførslen af patienten i betragtning af, at alkometertest viste 0. Lægen

mente efter det oplyste fortsat, at patienten skulle blive på

forsorgshjemmet. Senere på aftenen fandt sygeplejersken, at patienten var så

dårlig, at han skulle tilbage til sygehuset.

Lægen skønnede her, at patienten var mere sløv, end da han så ham

tidligere på dagen. Patienten var sløv og træt, men ikke bevidsthedssvækket.

Blodtryk og puls, pupiller, refleksforhold i ekstremiteterne viste intet

abnormt. Lægen stillede diagnosen forgiftning med medicin og alkohol og

Læs alt

ordinerede observation og diverse blodprøver den følgende dag. Lægen

tilkaldte ikke sin bagvagt.

Patienten blev tiltagende sløv. Et par dage efter, blev han overflyttet

til neurokirurgisk afdeling, hvor han afgik ved døden.

Obduktionen viste bl.a. brud af kraniebasis på venstre side,

blodansamling, punktformede blodudtrædninger samt svært hjerneødem. Desuden

blev der påvist udtalt skrumpelever.

Både Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet fandt, at den

første skadestuelæge havde udvist manglende omhu, jf. lægelovens § 6, stk. 1,

idet hun ud fra de givne oplysninger og på grundlag af sin undersøgelse af

patienten burde have indlagt ham i forbindelse med indbringelsen til

skadestuen.

Endvidere fandt man, at den anden skadestuelæge havde udvist manglende

omhu, jf. lægelovens § 6, stk. 1., idet han, med sin viden om, at

alkometertest på forsorgshjemmet viste nul, og med den beskrivelse, som

sygeplejersken gav lægen, har fejlbedømt situationen. Han burde have

foranlediget patienten tilbageført til sygehuset og indlagt ham som ønsket af

sygeplejersken.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter