Spring til indhold

Retsinformation

Ansvarsfordeling mellem reservelæge og 1. reservelæge

KEN nr 15011 af 30/03/1992Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ansvarsfordeling mellem reservelæge og 1.

reservelæge

5.2.3. Ansvarsfordeling mellem reservelæge og 1. reservelæge.

I forbindelse med helbedøvelse af en 48-årig kvinde placeres trachealtuben

(ventilationsrøret) fejlagtigt i spiserøret i stedet for som tilsigtet i

luftrøret. Patienten var som følge heraf uden ilttilførsel i ca. 12 minutter.

Hun forblev bevistløs efter bedøvelsens afslutning og døde efter godt en

måned.

På grund af respirationsproblemer tilkaldte reservelægen, der stod for

narkosen en 1. reservelæge ca. 5 minutter efter at intubationen var sket. Han

stetoskoperede og intensiverede behandlingen mod bronchospasmer, hvorefter

han forlod stuen uden at have sikret sig effekt af behandlingen.

Efter et par minutter forværredes tilstanden med puls- og blodtryksfald og

1. reservelægen tilkaldtes atter. Patienten var nu svært cyanotisk

(blåfarvet), og overlægen tilkaldtes. Han fandt at underlivet var udspilet

som udtryk for, at overtryksventilationen var sket til mavesækken.

Han optog straks den nedlagte tube, og patienten kunne ventileres uden

vanskelighed.

Sundhedsstyrelsen fandt, at reservelægen, der forestod bedøvelsen,

mest hensigtsmæssigt burde have tilkaldt hjælp af 1. reservelægen straks, da

ventilationen viste sig vanskelig. Perioden der hengik inden der blev

tilkaldt hjælp var imidlertid så kort, at forholdet ikke kunne betragtes som

værende en overtrædelse af lægeloven.

For så vidt angår 1. reservelægen, indstillede Sundhedsstyrelsen ,

at der burde rejses tiltale for overtrædelse af lægelovens § 18.

Sundhedsstyrelsen fandt, at han havde udvist grov forsømmelighed ved

ikke at have søgt årsagen til patientens tilstand opklaret, idet ukorrekt

placering af tuben var en nærliggende mulighed, som burde have været

overvejet, og som krævede hurtig indgriben.

Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse var det tillige et udtryk for

Læs alt

manglende omhu, at 1. reservelægen forlod patienten i en kritisk situation

uden at sikre sig, at den instituerede behandling havde virkning.

Patientklagenævnet tiltrådte Sundhedsstyrelsens udtalelse.

Efterfølgende er 1. reservelægen blevet idømt en bøde på 3.000,- kr. for

overtrædelse af lægelovens § 18. Ved udmålingen af bøden lagde retten bl.a.

vægt på den urimeligt lange tid, der gik fra politimesterens forelæggelse for

Sundhedsstyrelsen , til Patientklagenævnets afgørelse forelå.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter