Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1995
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
28/1995
Et ægtepar har v/advokat Hanne Gullitz klaget til
Pressenævnet over artikler i B.T. den 12. februar 1995, hvor klagernes
datter, [D], blev omtalt, idet de finder, at god presseskik er
overtrådt.
Den 12. februar 1995 hed det på forsiden af
avisen:
"Sex-misbrug udløste 4 års helvede:
16-årig besat af sex. "Jeg har ikke tal på hvor mange, jeg har
været i seng med. Men det er mange. Når det gik højt,
havde jeg to mænd om dagen tre gange om ugen. Jeg var afhængig af
det, som en narkoman er afhængig af stoffer", fortæller [D] om
sin sygdom, som hun nu håber, et psykiatrisk ophold har kureret."
På forsiden var endvidere vist et billede af
datteren.
Inde i avisen havde artiklen overskriften:
"Læger behandler 16-årig for
sex-afhængighed: Besat af sex. [D] på 16 år har
været indlagt i to måneder og er blevet behandlet for
"sex-narkomani" på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. En
sygdom, der i USA går under diagnosen "compulsive sexual behaviour"
(tvangsmæssig seksuel adfærd). Hun har ikke tal på, hvor
mange mænd hun har haft sex med. Hun håber nu, hun er
helbredt."
I artiklen hed det bl.a.:
""Jeg har nu besluttet, at jeg ikke går i seng med
en mand, før jeg er blevet gift".
16-årige [D] fra ... har igennem de sidste to
år været sygeligt besat af sex. Men efter to måneders
Læs alt
behandling på psykiatrisk afdeling i Risskov ved Århus
håber hun, at hun nu er helbredt for sin sex-afhængighed.
Lægerne mener, at [D] er ramt af en sygdom, der i
USA kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour" (tvangsmæssig
seksuel adfærd).
....
[D] samlede bl.a. sine sexuelle forbindelser op på
et flygtningecenter:
"Det startede med, at jeg begyndte at komme på
centret, efter jeg havde fået en veninde der. På det tidspunkt
var jeg 14 år, og mit syn på mænd og mig selv havde
ændret sig, efter jeg som 12-årig havde været udsat for en
pædofil mands overgreb".
....
... siger [D], der igennem de sidste fire år har
gået til psykolog for at bearbejde sine uhyggelige oplevelser.
"Flygtningene var ofte væsentligt ældre end
mig. De var gift og havde børn. Jeg kom på et specielt
værelse, hvor der boede en flygtning, som skaffede mig aftalerne. Han
blev en slags alfons for mig. Han lå og så på, mens jeg
havde sex med andre mænd.
....
Efter jeg var blevet truet til sex med en kniv af en
ældre mand, blev jeg meget bange og indvilgede i at lade mig
indlægge på et behandlingshjem i Århus. Det gik ikke
særlig godt.
Jeg blev ved med at støve mænd op.
....
Efter otte måneder opgav de mig. De havde ikke
ressourcer nok til at hjælpe mig.
Så blev jeg tilbudt behandling på Risskov i
november og december sidste år. Jeg valgte at sige ja, og siden er det
gået godt for mig. De var omsorgsfulde og gav mig den tryghed, jeg
manglede. Mine forældre var glade for, at de kunne følge meget
mere med i behandlingen af mig. Jeg fik individuel behandling og mine
forældre og jeg gik til familiesamtaler. Jeg var ofte bange for, hvad
der blev sagt.
Jeg er da flov over mig selv. Men det hjalp mig meget at
tale om det, og jeg vil meget gerne hjælpe andre, der har de samme
problemer", siger [D]."
Også denne artikel var ledsaget af et billede af
datteren.
I en anden artikel hed det under overskriften "Farlig
afhængighed" bl.a.:
"Sex kan blive en farlig besættelse for nogle
mennesker. Man kan blive endnu mere afhængig af et umætteligt
sex-begær end af heroin og alkohol.
I USA regner man med, at 15 millioner amerikanere lider af
sygdommen, som kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour"
(tvangsmæssig seksuel adfærd).
"Ligesom spillelidenskab er der et spændingsmoment i
at have mange forhold til fremmede og skiftende partnere. Det kan f.eks.
være spændingen ved at risikere at blive opdaget, eller
spændingen ved ikke at vide, hvem den næste partner er", siger
psykolog Susanne van Deurs, behandlingsinstitutionen Stolpegården
ved København."
Klagerne har bl.a. fremlagt en artikel af 25. februar 1995
fra Amtsbladet, hvor det bl.a. hed:
"Diagnosen der blev væk.
Det er lidt af en telefonisk marathon at finde ud af noget
om det amerikanske begreb "Compulsive sexual behaviour" - eller
"tvangsmæssig seksuel adfærd".
I hvert fald i Danmark. For ingen vil kendes ved det, og
det bruges ikke som en diagnose.
På Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor [D] er
behandlet for sin sygdom, ryster telefondamen på hovedet, når man
spørger om begrebet. Overlæge Christian Valbak kender ikke til
diagnosen, og heller ikke hospitalets lægesekretærer kan
være til nogen hjælp.
Samme resultat giver en runde omkring hospitalets
Psykologiske information, Psyk.Info.
....
B.T.-journalistens egen kilde, psykolog Susanne van
Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, er ikke
bekendt med en diagnose som den nævnte.
- Det er mere en adfærd, for der er ikke en sygdom,
der hedder sådan.
Ufin metode.
"Det er løgn", er psykologens første
reaktion, da Amts Avisen/Dagbladet Djursland fortæller Susanne van
Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, at hun
har været i B.T.
....
Efter en oplæsning af interviewet vil hun stadig
gerne stå ved citaterne:
- Det er rigtigt nok, at det har jeg sagt, men i en hel
anden sammenhæng."
Klagerne har om optakten til artiklerne anført, at
det hele startede med, at datteren indsendte et læserbrev til B.T. med
nogle betragtninger til den voldsomme debat i sagen om Peter Schmidt, der
ville oprette privat børnepasning. Datteren ville fortælle andre
om det overgreb, hun havde været udsat for som 12-årig og advare
mod følgerne heraf samt nødvendigheden af at gå i
behandling.
Af læserbrevet fremgår bl.a.:
"Jeg får aldrig at vide, hvilken pige jeg ville have
været, hvis ikke jeg var blevet udsat for en mands overgreb, da jeg var
12 år.
....
Efterhånden som tiden gik, fjernede oplevelsen sig
mere og mere, men det betød absolut ikke, at alting blev bedre; mit
syn på mænd og ikke mindst på mig selv var ændret.
Jeg følte ikke, jeg var noget værd, og jeg forstod ikke mere
mænds hensigter. Hvornår var det ægte omsorg, og
hvornår var det sexsuelle tilnærmelser. Jeg anede det ikke, men
min nu ringe selvtillid blev til, at jeg lod mig misbruge af utallige
mænd. Jeg tog sågar penge for det.
....
I snart 4 år har jeg gået til psykolog, har
været indlagt på behandlingshjem og senere på psykiatrisk
afdeling. Folk ville virkelig gerne hjælpe mig, og de har helt sikkert
også hjulpet mig blot ved at være hos mig, men det har i den
sidste ende været mig selv, der har måtte kæmpe for
at blive et helt menneske. Det er mig selv, der nu må kæmpe
videre for at vinde denne kamp: jeg vil lære om sund og god
kærlighed. Opleve det smukkeste mellem 2 mennesker ... - og det er
ikke at lade en voksen mand røre ved små børn. Det
må der for guds skyld ikke herske nogen tvivl om."
Herefter blev datteren kontaktet at B.T.-journalist
Susanne Lundbæk, der gerne ville have en længere snak med
hende. Senere ringede journalisten og talte i 3 kvarter med datteren, der i
mellemtiden havde kontaktet klagerne og nævnt, at bladet gerne ville
tale med hende om hendes læserbrev. Da datteren af journalisten blev
spurgt, hvad hendes mor "synes om det", kunne datteren kun svare, at moderen
var bekendt med læserbrevet. Datteren fik ikke sin moders tilladelse
til at udtale sig, og dette var heller ikke på tale. Moderen kom hjem i
de sidste 5 minutter af telefonsamtalen, men deltog ikke i denne. Datteren
udtalte sig kun om misbrug af børn i almindelighed sat i relation til
hendes egne tidligere oplevelser.
Da der blev taget billeder, kikkede moderen kort indenfor.
Faderen var ikke til stede.
Klagerne var overbeviste om, at artiklen ville handle om
budskab - en advarsel om følgerne af seksuelle overgreb mod
børn. I stedet er datteren blevet hængt ud, og både
datteren og klagerne føler sig krænket.
B.T. burde have taget hensyn til en 16-årig pige,
som fortæller, at hun har haft psykiske problemer og gået til
behandling i 4 år og ikke nøjes med at tale med hende i
telefonen.
Bladet burde endvidere have talt med klagerne og
fået deres accept, ligesom klagerne burde have været til stede
under interviewet.
Klagerne har endvidere anført, at artiklen rummer
flere forkerte og vildledende oplysninger. Bladet opstiller bl.a. for egen
regning diagnosen "compulsive sexual behaviour", som klagerne aldrig har
hørt nævnt i de 4 år, datteren har gået til
behandling. Det var journalisten, der sagde til datteren, at hendes forhold
til mænd vel var ligesom "narkomani", hvortil datteren svarede, at det
kunne man godt sige, det havde hun drøftet med en psykolog. Datteren
har ikke selv udtalt, at man på psykiatrisk afdeling i Risskov skulle
have anvendt ordet "sexomani", og har ej heller henvist til den
anførte betegnelse fra USA "compulsive sexual behaviour".
Det er ikke korrekt, at datteren har været fast
medvirkende i et ungdomsprogram. Hun har medvirket i en enkelt udsendelse og
er således på ingen måde medievant.
Klagerne har endelig anført, at det bestrides, at
datteren har været "sygeligt besat af sex", at hun skulle være
ramt af en sygdom, der kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour",
baseret på en lægelig diagnose, samt at datteren har betegnet sig
som værende lig en narkoman, der er afhængig af stoffer. Der er
således ikke belæg for overskrifterne i artiklens indhold.
Idet der i øvrigt henvises til artiklen i
Amtsavisen den 25. februar 1995, anføres det, at psykolog Susanne
van Deurs efter det oplyste har fået en skriftlig undskyldning fra
B.T., da hun ikke har udtalt sig som anført.
I en udtalelsen om klagen har B.T. anført, at det
burde have fremgået af artiklen, at udtalelserne fra psykolog Susanne
van Deurs stammede fra et tidligere interview.
Om selve klagen har bladet anført, at det blev
aftalt, at det pågældende interview skulle foregå lidt
senere, når datteren havde talt med sin mor. Da datteren senere blev
ringet op, bekræftede hun, at hun havde talt med sin mor. Under
telefonsamtalen kom moderen hjem og fulgte den sidste del af interviewet,
hvor datteren fortalte, at man på den psykiatriske afdeling i Risskov
havde anvendt ordet "sexomani" om hendes tilstand. Betegnelsen dækker
den psykiske lidelse, der i USA er kendt som "compulsive sexual
behaviour".
Datteren blev 2-3 gange spurgt, om klagerne var
indforstået med hendes medvirken, hvilket hun bekræftede. Da
fotografen senere kom, blev han lukket ind af klagerne, der interesserede
fulgte optagelserne.
Bladet mener, at klagerne havde fuldstændig indsigt
i, hvad der foregik i forbindelse med interviewet, og klagerne bad ikke om at
få artiklen til godkendelse.
Bladet har endvidere anført, at klagernes
adfærd har efterladt det indtryk, at de direkte ønskede
datterens mediefremtræden, og det er indlysende, at de måtte
være indforstået med det fremlagte læserbrev. Der var al
mulig grund til at antage, at baggrunden for familiens åbenhed var, at
den har tillid til den terapeutiske skole, der anbefaler åbenhed
omkring traumer af den karakter, datteren har lidt af.
Journalisten var desuden vidende om, at datteren har
været fast medvirkende i ungdomsprogrammet Zig-Zag, som bl.a.
beskæftiger sig med alvorlige emner i den genre, der her er tale om.
Journalisten skønnede derfor, at hun havde at gøre med en
medievant ung person.
Bladet har endelig anført, at der er dækning
for overskrifterne allerede i det fremlagte læserbrev.
Til orientering har bladet oplyst, at det for at
undgå fremtidige sager af denne karakter har indskærpet, at
indirekte forældreaccept i sager, hvor mindreårige interviewes om
følsomme emner, ikke accepteres.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben
Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s
person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med
psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede
artiklerne.
Pressenævnet finder således, at B.T. har
overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.
For så vidt angår overskrifterne finder
Pressenævnet, at der er dækning i artiklerne.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges den ansvarshavende redaktør af B.T. at
offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
I artikler i B.T. den 12. februar 1995 blev [D]s
personlige forhold omtalt. Overskriften på forsiden af avisen og inde i
bladet var "Besat af sex", og dette blev i detaljer beskrevet i
artiklerne.
[D]s forældre har klaget til Pressenævnet, da
de finder, at god presseskik er overtrådt.
I anledning af klagen udtaler Pressenævnet:
B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s
person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med
psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede
artiklerne.
Pressenævnet finder således, at B.T. har
overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.
København, den 18. maj 1995.
Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben
Sørensen."
Afsagt den 18. maj 1995.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-54 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-240 Retsinformation · 7. december 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01085 Retsinformation · 24. marts 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-153/160 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 116/1994 Retsinformation · 5. juli 1999