Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1995

KEN nr 9667 af 18/05/1995Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet1. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

28/1995

Et ægtepar har v/advokat Hanne Gullitz klaget til

Pressenævnet over artikler i B.T. den 12. februar 1995, hvor klagernes

datter, [D], blev omtalt, idet de finder, at god presseskik er

overtrådt.

Den 12. februar 1995 hed det på forsiden af

avisen:

"Sex-misbrug udløste 4 års helvede:

16-årig besat af sex. "Jeg har ikke tal på hvor mange, jeg har

været i seng med. Men det er mange. Når det gik højt,

havde jeg to mænd om dagen tre gange om ugen. Jeg var afhængig af

det, som en narkoman er afhængig af stoffer", fortæller [D] om

sin sygdom, som hun nu håber, et psykiatrisk ophold har kureret."

På forsiden var endvidere vist et billede af

datteren.

Inde i avisen havde artiklen overskriften:

"Læger behandler 16-årig for

sex-afhængighed: Besat af sex. [D] på 16 år har

været indlagt i to måneder og er blevet behandlet for

"sex-narkomani" på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. En

sygdom, der i USA går under diagnosen "compulsive sexual behaviour"

(tvangsmæssig seksuel adfærd). Hun har ikke tal på, hvor

mange mænd hun har haft sex med. Hun håber nu, hun er

helbredt."

I artiklen hed det bl.a.:

""Jeg har nu besluttet, at jeg ikke går i seng med

en mand, før jeg er blevet gift".

16-årige [D] fra ... har igennem de sidste to

år været sygeligt besat af sex. Men efter to måneders

Læs alt

behandling på psykiatrisk afdeling i Risskov ved Århus

håber hun, at hun nu er helbredt for sin sex-afhængighed.

Lægerne mener, at [D] er ramt af en sygdom, der i

USA kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour" (tvangsmæssig

seksuel adfærd).

....

[D] samlede bl.a. sine sexuelle forbindelser op på

et flygtningecenter:

"Det startede med, at jeg begyndte at komme på

centret, efter jeg havde fået en veninde der. På det tidspunkt

var jeg 14 år, og mit syn på mænd og mig selv havde

ændret sig, efter jeg som 12-årig havde været udsat for en

pædofil mands overgreb".

....

... siger [D], der igennem de sidste fire år har

gået til psykolog for at bearbejde sine uhyggelige oplevelser.

"Flygtningene var ofte væsentligt ældre end

mig. De var gift og havde børn. Jeg kom på et specielt

værelse, hvor der boede en flygtning, som skaffede mig aftalerne. Han

blev en slags alfons for mig. Han lå og så på, mens jeg

havde sex med andre mænd.

....

Efter jeg var blevet truet til sex med en kniv af en

ældre mand, blev jeg meget bange og indvilgede i at lade mig

indlægge på et behandlingshjem i Århus. Det gik ikke

særlig godt.

Jeg blev ved med at støve mænd op.

....

Efter otte måneder opgav de mig. De havde ikke

ressourcer nok til at hjælpe mig.

Så blev jeg tilbudt behandling på Risskov i

november og december sidste år. Jeg valgte at sige ja, og siden er det

gået godt for mig. De var omsorgsfulde og gav mig den tryghed, jeg

manglede. Mine forældre var glade for, at de kunne følge meget

mere med i behandlingen af mig. Jeg fik individuel behandling og mine

forældre og jeg gik til familiesamtaler. Jeg var ofte bange for, hvad

der blev sagt.

Jeg er da flov over mig selv. Men det hjalp mig meget at

tale om det, og jeg vil meget gerne hjælpe andre, der har de samme

problemer", siger [D]."

Også denne artikel var ledsaget af et billede af

datteren.

I en anden artikel hed det under overskriften "Farlig

afhængighed" bl.a.:

"Sex kan blive en farlig besættelse for nogle

mennesker. Man kan blive endnu mere afhængig af et umætteligt

sex-begær end af heroin og alkohol.

I USA regner man med, at 15 millioner amerikanere lider af

sygdommen, som kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour"

(tvangsmæssig seksuel adfærd).

"Ligesom spillelidenskab er der et spændingsmoment i

at have mange forhold til fremmede og skiftende partnere. Det kan f.eks.

være spændingen ved at risikere at blive opdaget, eller

spændingen ved ikke at vide, hvem den næste partner er", siger

psykolog Susanne van Deurs, behandlingsinstitutionen Stolpegården

ved København."

Klagerne har bl.a. fremlagt en artikel af 25. februar 1995

fra Amtsbladet, hvor det bl.a. hed:

"Diagnosen der blev væk.

Det er lidt af en telefonisk marathon at finde ud af noget

om det amerikanske begreb "Compulsive sexual behaviour" - eller

"tvangsmæssig seksuel adfærd".

I hvert fald i Danmark. For ingen vil kendes ved det, og

det bruges ikke som en diagnose.

På Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor [D] er

behandlet for sin sygdom, ryster telefondamen på hovedet, når man

spørger om begrebet. Overlæge Christian Valbak kender ikke til

diagnosen, og heller ikke hospitalets lægesekretærer kan

være til nogen hjælp.

Samme resultat giver en runde omkring hospitalets

Psykologiske information, Psyk.Info.

....

B.T.-journalistens egen kilde, psykolog Susanne van

Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, er ikke

bekendt med en diagnose som den nævnte.

- Det er mere en adfærd, for der er ikke en sygdom,

der hedder sådan.

Ufin metode.

"Det er løgn", er psykologens første

reaktion, da Amts Avisen/Dagbladet Djursland fortæller Susanne van

Deurs, behandlingshjemmet Stolpegården ved København, at hun

har været i B.T.

....

Efter en oplæsning af interviewet vil hun stadig

gerne stå ved citaterne:

- Det er rigtigt nok, at det har jeg sagt, men i en hel

anden sammenhæng."

Klagerne har om optakten til artiklerne anført, at

det hele startede med, at datteren indsendte et læserbrev til B.T. med

nogle betragtninger til den voldsomme debat i sagen om Peter Schmidt, der

ville oprette privat børnepasning. Datteren ville fortælle andre

om det overgreb, hun havde været udsat for som 12-årig og advare

mod følgerne heraf samt nødvendigheden af at gå i

behandling.

Af læserbrevet fremgår bl.a.:

"Jeg får aldrig at vide, hvilken pige jeg ville have

været, hvis ikke jeg var blevet udsat for en mands overgreb, da jeg var

12 år.

....

Efterhånden som tiden gik, fjernede oplevelsen sig

mere og mere, men det betød absolut ikke, at alting blev bedre; mit

syn på mænd og ikke mindst på mig selv var ændret.

Jeg følte ikke, jeg var noget værd, og jeg forstod ikke mere

mænds hensigter. Hvornår var det ægte omsorg, og

hvornår var det sexsuelle tilnærmelser. Jeg anede det ikke, men

min nu ringe selvtillid blev til, at jeg lod mig misbruge af utallige

mænd. Jeg tog sågar penge for det.

....

I snart 4 år har jeg gået til psykolog, har

været indlagt på behandlingshjem og senere på psykiatrisk

afdeling. Folk ville virkelig gerne hjælpe mig, og de har helt sikkert

også hjulpet mig blot ved at være hos mig, men det har i den

sidste ende været mig selv, der har måtte kæmpe for

at blive et helt menneske. Det er mig selv, der nu må kæmpe

videre for at vinde denne kamp: jeg vil lære om sund og god

kærlighed. Opleve det smukkeste mellem 2 mennesker ... - og det er

ikke at lade en voksen mand røre ved små børn. Det

må der for guds skyld ikke herske nogen tvivl om."

Herefter blev datteren kontaktet at B.T.-journalist

Susanne Lundbæk, der gerne ville have en længere snak med

hende. Senere ringede journalisten og talte i 3 kvarter med datteren, der i

mellemtiden havde kontaktet klagerne og nævnt, at bladet gerne ville

tale med hende om hendes læserbrev. Da datteren af journalisten blev

spurgt, hvad hendes mor "synes om det", kunne datteren kun svare, at moderen

var bekendt med læserbrevet. Datteren fik ikke sin moders tilladelse

til at udtale sig, og dette var heller ikke på tale. Moderen kom hjem i

de sidste 5 minutter af telefonsamtalen, men deltog ikke i denne. Datteren

udtalte sig kun om misbrug af børn i almindelighed sat i relation til

hendes egne tidligere oplevelser.

Da der blev taget billeder, kikkede moderen kort indenfor.

Faderen var ikke til stede.

Klagerne var overbeviste om, at artiklen ville handle om

budskab - en advarsel om følgerne af seksuelle overgreb mod

børn. I stedet er datteren blevet hængt ud, og både

datteren og klagerne føler sig krænket.

B.T. burde have taget hensyn til en 16-årig pige,

som fortæller, at hun har haft psykiske problemer og gået til

behandling i 4 år og ikke nøjes med at tale med hende i

telefonen.

Bladet burde endvidere have talt med klagerne og

fået deres accept, ligesom klagerne burde have været til stede

under interviewet.

Klagerne har endvidere anført, at artiklen rummer

flere forkerte og vildledende oplysninger. Bladet opstiller bl.a. for egen

regning diagnosen "compulsive sexual behaviour", som klagerne aldrig har

hørt nævnt i de 4 år, datteren har gået til

behandling. Det var journalisten, der sagde til datteren, at hendes forhold

til mænd vel var ligesom "narkomani", hvortil datteren svarede, at det

kunne man godt sige, det havde hun drøftet med en psykolog. Datteren

har ikke selv udtalt, at man på psykiatrisk afdeling i Risskov skulle

have anvendt ordet "sexomani", og har ej heller henvist til den

anførte betegnelse fra USA "compulsive sexual behaviour".

Det er ikke korrekt, at datteren har været fast

medvirkende i et ungdomsprogram. Hun har medvirket i en enkelt udsendelse og

er således på ingen måde medievant.

Klagerne har endelig anført, at det bestrides, at

datteren har været "sygeligt besat af sex", at hun skulle være

ramt af en sygdom, der kendes under diagnosen "compulsive sexual behaviour",

baseret på en lægelig diagnose, samt at datteren har betegnet sig

som værende lig en narkoman, der er afhængig af stoffer. Der er

således ikke belæg for overskrifterne i artiklens indhold.

Idet der i øvrigt henvises til artiklen i

Amtsavisen den 25. februar 1995, anføres det, at psykolog Susanne

van Deurs efter det oplyste har fået en skriftlig undskyldning fra

B.T., da hun ikke har udtalt sig som anført.

I en udtalelsen om klagen har B.T. anført, at det

burde have fremgået af artiklen, at udtalelserne fra psykolog Susanne

van Deurs stammede fra et tidligere interview.

Om selve klagen har bladet anført, at det blev

aftalt, at det pågældende interview skulle foregå lidt

senere, når datteren havde talt med sin mor. Da datteren senere blev

ringet op, bekræftede hun, at hun havde talt med sin mor. Under

telefonsamtalen kom moderen hjem og fulgte den sidste del af interviewet,

hvor datteren fortalte, at man på den psykiatriske afdeling i Risskov

havde anvendt ordet "sexomani" om hendes tilstand. Betegnelsen dækker

den psykiske lidelse, der i USA er kendt som "compulsive sexual

behaviour".

Datteren blev 2-3 gange spurgt, om klagerne var

indforstået med hendes medvirken, hvilket hun bekræftede. Da

fotografen senere kom, blev han lukket ind af klagerne, der interesserede

fulgte optagelserne.

Bladet mener, at klagerne havde fuldstændig indsigt

i, hvad der foregik i forbindelse med interviewet, og klagerne bad ikke om at

få artiklen til godkendelse.

Bladet har endvidere anført, at klagernes

adfærd har efterladt det indtryk, at de direkte ønskede

datterens mediefremtræden, og det er indlysende, at de måtte

være indforstået med det fremlagte læserbrev. Der var al

mulig grund til at antage, at baggrunden for familiens åbenhed var, at

den har tillid til den terapeutiske skole, der anbefaler åbenhed

omkring traumer af den karakter, datteren har lidt af.

Journalisten var desuden vidende om, at datteren har

været fast medvirkende i ungdomsprogrammet Zig-Zag, som bl.a.

beskæftiger sig med alvorlige emner i den genre, der her er tale om.

Journalisten skønnede derfor, at hun havde at gøre med en

medievant ung person.

Bladet har endelig anført, at der er dækning

for overskrifterne allerede i det fremlagte læserbrev.

Til orientering har bladet oplyst, at det for at

undgå fremtidige sager af denne karakter har indskærpet, at

indirekte forældreaccept i sager, hvor mindreårige interviewes om

følsomme emner, ikke accepteres.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben

Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s

person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med

psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede

artiklerne.

Pressenævnet finder således, at B.T. har

overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.

For så vidt angår overskrifterne finder

Pressenævnet, at der er dækning i artiklerne.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges den ansvarshavende redaktør af B.T. at

offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

I artikler i B.T. den 12. februar 1995 blev [D]s

personlige forhold omtalt. Overskriften på forsiden af avisen og inde i

bladet var "Besat af sex", og dette blev i detaljer beskrevet i

artiklerne.

[D]s forældre har klaget til Pressenævnet, da

de finder, at god presseskik er overtrådt.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet:

B.T. har bragt meget følsomme oplysninger om [D]s

person. Da bladet vidste, at der var tale om en 16-årig pige med

psykiske problemer, burde bladet have sikret sig, at klagerne accepterede

artiklerne.

Pressenævnet finder således, at B.T. har

overtrådt god presseskik og udtaler sin alvorlige kritik.

København, den 18. maj 1995.

Axel Kierkegaard, Bent A. Koch, Kaare R. Skou og Preben

Sørensen."

Afsagt den 18. maj 1995.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter