Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om forældremyndighed og samvær

Ikke gældende siden 6. juni 2007 LBK nr 39 af 15/01/2007LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet26. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 14 afgørelser

Retsinformation 13, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om forældremyndighed og samvær

Herved bekendtgøres lov nr. 387 af 14. juni 1995 om

forældremyndighed og samvær med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 416

af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, § 3 i lov nr. 446 af 9.

juni 2004, § 1 i lov nr. 525 af 24. juni 2005, § 25 i lov nr. 542 af 24. juni

2005, § 7 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 483 af 7. juni 2006.

Kapitel 1

Forældremyndighed

§ 1.

Børn

og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået

ægteskab.

Indhold

§ 2.

Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe

afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Stk. 2.

Barnet har ret

til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må

ikke

udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Stk. 3.

Forældrene kan

anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under

hensyntagen

til deres og barnets stilling.

§ 3.

Har

forældrene fælles forældremyndighed, og er de uenige om, hvem af dem der skal

Læs alt

have forældremyndigheden alene, skal begge give samtykke til, at barnet

forlader landet, eller til at barnets ophold i udlandet forlænges ud over det

aftalte, forudsatte eller fastsatte.

Indehavere

§ 4.

Er

forældrene gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere

ægteskab, har de fælles forældremyndighed. Er forældrene separeret ved

barnets

fødsel, har moderen dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem

ægtefællerne genoptages, eller forældrene har afgivet erklæring som nævnt i §

5, stk. 1, eller indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6.

§ 5.

Forældre,

der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis de efter

børnelovens

§ 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3, har

afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet.

Stk. 2.

Erklæring som

nævnt i stk. 1 etablerer dog ikke fælles forældremyndighed, hvis

betingelserne

i retsplejelovens § 448 f for her i landet at behandle spørgsmålet om

forældremyndighed ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Afgives der ikke

erklæring som nævnt i stk. 1, har moderen forældremyndigheden alene,

medmindre

forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6.

Aftale om fælles forældremyndighed

§ 6.

Forældrene kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen er

kun

gyldig, når den er anmeldt til statsforvaltningen. Er en sag om

forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.

Separation og skilsmisse

§ 7.

(Ophævet).

Samlivsophævelse

§ 8.

Lever forældrene ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan

hver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre.

Ophør af fælles forældremyndighed

§ 9.

Skal

den fælles forældremyndighed ophøre, kan forældrene aftale, hvem af dem der

skal have forældremyndigheden alene. Aftalen er kun gyldig, når den er

anmeldt

til statsforvaltningen. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten,

kan

anmeldelse ske hertil.

Stk. 2.

Er forældrene

uenige, afgør retten, under særligt hensyn til hvad der er bedst for barnet,

hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.

Genoptagelse af samlivet

§ 10.

Er

der truffet aftale eller afgørelse efter § 9 om, at en af forældrene skal

have

forældremyndigheden alene, genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis

gifte, herunder separerede, forældre genoptager eller fortsætter samlivet. Er

forældrene ugifte eller fraskilte, får de ikke på ny fælles

forældremyndighed,

medmindre de indgår aftale herom efter § 6.

Overførsel ved aftale

§ 11.

Forældremyndigheden

kan ved aftale overføres fra den ene af forældrene til den anden. Aftalen er

kun gyldig, når den er anmeldt til statsforvaltningen. Er en sag om

forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.

Stk. 2.

Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsforvaltningen overføres

til

andre end en af forældrene. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar

i

forening, herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle. Aftalen

godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag

om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.

Overførsel til faderen ved dom

§ 12.

Har forældre, der ikke er gift med hinanden, levet sammen i længere tid, uden

at de har fælles forældremyndighed, og kræver faderen forældremyndigheden ved

samlivets ophør, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for

barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.

Stk. 2.

I andre tilfælde

kan retten overføre forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis

ændringen er bedst for barnet. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om

indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen

af

samvær.

Ændring ved dom

§ 13.

Er

forældremyndigheden ved aftale eller dom tillagt en af forældrene alene, kan

retten, når særlige grunde taler derfor, overføre forældremyndigheden til den

anden, hvis det er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentligt

forandrede

forhold. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af

forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

også, hvis faderen ikke har fået forældremyndigheden under en sag efter § 12.

Stk. 3.

Aftale efter §

11 eller afgørelse efter § 14 kan ændres af retten under samme betingelser

som

nævnt i stk. 1.

Dødsfald

§ 14.

Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver

forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den

efterlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få

tillagt

forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad

der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den

efterlevende. Bor barnet ved dødsfaldet hos den efterlevende, og har denne

forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om

at

få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er

af

afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke

forbliver

hos den efterlevende.

Stk. 2.

Har en af

forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et

dødsfald

i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad

der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den

efterlevende af forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen,

medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.

Stk. 3.

Har en af

forældrene forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden af

forældrenes

død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen

kan

kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at

forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende.

Stk. 4.

Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den

efterlevende af forældrene og dennes ægtefælle.

Stk. 5-6.

(Ophævet).

§ 15.

Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død

bør have tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen følges, medmindre

hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler derimod. Den efterlevendes

fortrinsstilling efter § 14 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.

Kapitel 2

Samvær mv.

§ 16.

Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke

har

barnet boende, har ret til samvær.

§ 17.

Er

forældre uenige om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning

træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i

forbindelse

hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Stk. 2.

En aftale eller

afgørelse om samvær kan ændres, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig

på

grund af væsentligt forandrede forhold.

Stk. 3.

Fastsættelse af

samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse herom kan ophæves, hvis det

er

påkrævet af hensyn til barnet.

Stk. 4.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om overvåget samvær.

Anden kontakt

§ 18.

I

særlige tilfælde kan der træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet for

den af forældrene, der ikke har barnet boende, i form af telefonsamtaler,

brevveksling og lign.

Orientering om barnet

§ 19.

Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter

anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler,

børneinstitutioner,

social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger

og

tandlæger. Myndigheden, institutionen, lægen eller tandlægen kan nægte at

give

oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige

oplysninger

om forældremyndighedsindehaverens forhold.

Stk. 2.

Statsforvaltningen

kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden

eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner mv. fratage den af forældrene,

der

ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En

afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen

modtager meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 3

Arbejdsaftaler

§ 20.

Har et barn eller en ung, der er under forældremyndighed, jf. § 1, med

tilladelse af forældremyndighedens indehaver på egen hånd påtaget sig

tjeneste

eller andet personligt arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at

sørge for sit underhold, kan den pågældende, hvis denne er fyldt 15 år, selv

ophæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art, medmindre andet

bestemmes

af forældremyndighedens indehaver.

§ 21.

Aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde, som et barn eller en ung

på

egen hånd har truffet, kan forældremyndighedens indehaver ophæve, såfremt

hensynet til barnets eller den unges opdragelse eller velfærd kræver det.

Ophævelsen skal dog så vidt muligt ske med passende varsel, og hvor det

findes

rimeligt, kan der tillægges den anden part en passende erstatning.

Kapitel 4

Midlertidige afgørelser

Forældremyndighed

§ 22.

Under

en sag om forældremyndigheden kan den myndighed, der behandler sagen, efter

anmodning

bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen

træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen.

Afgørelsen

gælder, indtil der foreligger en aftale eller afgørelse om

forældremyndigheden,

der kan fuldbyrdes, og bortfalder

1)

4 uger efter, at

statsforvaltningen har meddelt parterne, at sagen er afsluttet, medmindre den

er indbragt for retten, eller,

2)

hvis sagen efter

indbringelsen for retten hæves eller afvises.

§ 23.

Har forældrene fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af

dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om

forældremyndigheden, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender

eller

den, der bemyndiges hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene

forældremyndigheden alene.

Dødsfald

§ 24.

(Ophævet).

Forhindring

§ 25.

Er

indehaveren, den ene af to indehavere eller begge indehavere af

forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige

forhold, kan statsforvaltningen afgøre, hvem forældremyndigheden skal

tilkomme,

så længe forhindringen varer.

Samvær

§ 26.

Under

en sag om forældremyndighed eller samvær kan statsforvaltningen efter

anmodning

træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Er en sag om forældremyndighed

indbragt for retten efter § 30 b, og omfatter retssagen samværet, jf. §

30 a, stk. 2, kan retten efter anmodning

træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Afgørelsen træffes under hensyn til,

hvad der er bedst for barnet under sagen.

Ændring

§ 27.

En

midlertidig afgørelse efter §§ 22, 23, 25 eller 26 kan ændres, hvis det er

bedst for barnet.

Kapitel 5

Sagsbehandling

Sagens begyndelse

§ 28.

Anmodning om afgørelse om forældremyndighed efter § 9, stk. 2, § 12, § 13

eller

§ 14 og om samvær m.v. efter §§ 17 og 18 indgives til statsforvaltningen.

Stk. 2.

Statsforvaltningen indkalder parterne til et møde, medmindre anmodningen

alene

vedrører § 18.

Stk. 3.

Statsforvaltningen kan undlade at indkalde til et møde, hvis det er

unødvendigt

eller uhensigtsmæssigt.

Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling

§ 29.

Statsforvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning

eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet

er

at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst

for barnet.

Stk. 2.

Statsforvaltningen kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning

eller

konfliktmægling, hvis der er et særligt behov herfor.

Stk. 3.

Statsforvaltningen kan undlade at tilbyde rådgivning eller konfliktmægling

efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.

Børnesagkyndige erklæringer

§ 29 a.

Statsforvaltningen kan indhente børnesagkyndige erklæringer i sager om

forældremyndighed og samvær.

Stk. 2.

Har

statsforvaltningen iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, færdigbehandles

denne uanset sagens indbringelse for retten efter § 30 b.

Samtaler med børn

§ 29 b.

Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om

forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom.

Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet

eller uden nogen betydning for sagen.

Stk. 2.

Er barnet under

12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i stk. 1, hvis barnets

modenhed

og sagens omstændigheder tilsiger det.

Erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden

§ 29 c.

Inden der træffes afgørelse efter § 11, stk. 2, eller efter § 14, stk. 2,

skal

statsforvaltningen indhente en erklæring fra den af forældrene, der ikke har

del i forældremyndigheden, medmindre dette kan være til væsentlig skade for

barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Forældremyndighed efter dødsfald

§ 30.

Afgørelser efter § 14 træffes af statsforvaltningen. Statsforvaltningen

indbringer afgørelsen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.

Afgørelser om samvær mv.

§ 30 a.

Bliver forældrene ikke enige om samvær mv. efter §§ 17 og 18, træffer

statsforvaltningen afgørelse herom.

Stk. 2.

Indbringes en

forældremyndighedssag efter § 9, stk. 2, eller § 12 for retten i medfør af §

30

b, kan hver af forældrene anmode om, at også spørgsmål om samvær mv. efter §§

17 og 18 afgøres under retssagen.

Afslutning af sagsbehandlingen og indbringelse for

retten

§ 30 b.

Statsforvaltningen kan afslutte en forældremyndighedssag omfattet af § 9,

stk.

2, § 12 eller § 13, hvis der ikke er opnået enighed om forældremyndigheden.

Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis en part inden 4 uger

efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet, anmoder

herom.

Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at den pågældende

er

udeblevet fra et møde i statsforvaltningen.

Stk. 2.

Efter anmodning

fra en part afslutter statsforvaltningen sagen og indbringer den for retten,

hvis

1)

parterne har modtaget

vejledning på et møde i statsforvaltningen, uden at enighed om

forældremyndigheden

er opnået, og parterne eller en af dem ikke ønsker børnesagkyndig rådgivning

eller konfliktmægling, eller børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling

er

afsluttet uden opnåelse af enighed, eller

2)

den pågældende har

deltaget i et møde, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser.

Stk. 3.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og

indbringe den for retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er

opfyldt.

Klage mv.

§ 31.

Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til ministeren

for

familie- og forbrugeranliggender. Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 30

og § 30 b, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter §

30 b, stk. 3.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandlingen af

forældremyndigheds- og samværssager, herunder om betingelserne for anmeldelse

af aftaler om forældremyndighed, om børnesagkyndig rådgivning og

konfliktmægling samt om klagers behandling.

Kapitel 6 (Ophævet)

Kapitel 7

Internationale aftaler og international

kompetence

§ 32.

Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk

rets og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten

finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om forholdet

mellem danske og andre nordiske landes regler om forældremyndighed og samvær.

Stk. 3.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandling af sager

efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om

kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende

forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn

(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).

§ 32 a.

Statsforvaltningen kan behandle en sag om forældremyndighed, samvær m.v.,

hvis

betingelserne i retsplejelovens §

448 f

er opfyldt.

Stk. 2.

Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed

efter

§ 9, stk. 2, eller §§ 12-14, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan

efter anmodning fra en af parterne indbringes for retten.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 33.

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 35, nr. 1 og 2, træder dog i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2-3.

(Udeladt).

Stk. 4.

Bestemmelserne i

lovens § 13 og § 17, stk. 2 og 3, anvendes også på aftaler eller afgørelser

om

forældremyndighed og samvær, der er truffet før den 1. januar 1996.

Stk. 5.

Bestemmelserne i

lovens § 14 anvendes også, hvis dødsfaldet er indtrådt inden lovens

ikrafttræden.

§§ 34-36.

(Udeladt).

§ 37.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog med undtagelse af §

34

ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

§ 5 i lov nr. 525 af 24. juni 2005, som ændret ved § 3 i lov

nr. 483 af 7. juni 2006, indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Retssager, der

er under behandling ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 3.

§§ 1 og 2 finder

anvendelse på ansøgning om forældremyndighed, samvær, separation og

skilsmisse,

der er indgivet til statsamtet, men ikke færdigbehandlet den 1. januar 2007.

Lov nr. 434 af 8. maj 2006 indeholder bl.a. følgende

bestemmelse:

§ 15.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 7, nr.

1, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 3

. Tidspunktet for

ikrafttræden af lovens §§ 1-6, § 7, nr. 4, og §§ 8-11 fastsættes af

ministeren

for familie- og forbrugeranliggender.

Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender, den 15. januar 2007

Carina Christensen

/Dorrit Sylvest Nielsen

Lignende dokumenter