Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om orlov

Ikke gældende LBK nr 6 af 05/01/2000LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4 afgørelser

Retsinformation 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om orlov

Herved bekendtgøres lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr.

4 af 4. januar 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 1075 af 29.

december 1999.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven har til formål at tilgodese

arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og social- og familiepolitiske

behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning

til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til uddannelse og orlov til

børnepasning.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for indkaldte

værnepligtige.

Stk. 3.

Lovens bestemmelser om orlov til uddannelse

gælder ikke for kvinder antaget i forsvaret på

værnepligtslignende vilkår.

Kapitel 2

Orlov til uddannelse

§ 2. Personer, der er fyldt 25 år, kan jf.

stk. 2 - 6, opnå orlov til uddannelse, jf. § 3. Det er en

betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af en

statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer

medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele

orlovsperioden.

Stk. 2.

Beskæftigede dagpengeberettigede

lønmodtagere, der har haft beskæftigelse i mindst 3 år

Læs alt

inden for 5 år, og som aftaler orloven med arbejdsgiveren, kan

opnå orlov til uddannelse i op til 1 år.

Stk. 3.

Selvstændige erhvervsdrivende, der ved orlovens

start vil være berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i

virksomheden, jf. § 57, stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har haft erhvervsarbejde i

mindst 3 år inden for 5 år, kan opnå orlov til uddannelse i

op til 1 år.

Stk. 4.

Ledige kan opnå orlov til uddannelse i op til 6

uger, såfremt de er berettigede til ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og befinder sig i dagpengeperioden, jf.

samme lovs § 55, stk. 1, under hele orloven. Orlov til uddannelse

kan ikke anvendes i forbindelse med en handlingsplan, jf. lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt

tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig

virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift,

medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i

stk. 2 og 3.

Stk. 6.

En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig

er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Stk. 7.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå

orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om

jobrotation på en arbejdsplads.

§ 3. Orlov til uddannelse skal fortrinsvis

anvendes til deltagelse i uddannelses- eller kursusforløb, som styrker

den enkeltes faglige, almene eller personlige kvalifikationer, og dermed

øger den pågældendes muligheder for at fastholde

tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Lange og mellemlange videregående uddannelser

omfattes som hovedregel ikke af de uddannelser, der kan opnås orlov til

efter § 2.

Stk. 3.

Der kan ikke opnås orlov efter § 2 til

uddannelses- og kursusforløb, hvis indhold overvejende er af hobby- og

fritidskarakter.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med undervisningsministeren nærmere regler for, hvilke uddannelser der

omfattes af § 2. Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan

opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder,

hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler for den mindste varighed af uddannelsesorlov.

§ 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.

Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til

uddannelse, at den pågældende deltager aktivt i uddannelsen.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte nærmere regler efter

stk. 1.

§ 5. For ledige medregnes orlov til uddannelse i

ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov

om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person, jf. dog

stk. 2, kan anvende orlov til uddannelse.

Stk. 2.

For ledige, der ansøger om orlov i henhold til

§ 2, stk. 4, fradrages kun perioder der er anvendt til deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 3 a, stk. 4, i den 6 ugers periode, hvori der kan opnås

orlov til uddannelse.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler efter stk. 1 og 2.

§ 5 b. Ledige skal i perioder med orlov til

uddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre

arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler efter stk. 1, herunder om at Arbejdsformidlingen kan fravige

kravet om rådighed.

§ 6. Orlovsydelsen udgør for

fuldtidsforsikrede et beløb svarende til

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede

deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i

gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentligt eller derover,

udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til

fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i

stk. 2, nævnte beskæftigelseskrav, udgør

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

For ledige, der er omfattet af § 51, stk. 2,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør orlovsydelsen et

beløb svarende til den lediges hidtidige dagpenge.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om

supplering af orlovsydelsen til beskæftigede lønmodtagere, der

gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er

eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Kapitel 3

Orlov til sabbat

§§ 7-9.

(Ophævet)

Kapitel 4

Orlov til børnepasning

§ 10. Personer med børn i alderen 0-8

år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12,

12 a og 12 b.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for, at der kan udbetales

ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende

tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3.

Det er en betingelse for at opnå orlov, at

beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå orlov, at den

ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en

forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige

tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før

orlovens start.

§ 10 a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i

alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes

offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8

år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes

halvdagsplads i offentligt dagtilbud.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet

i op til to uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden

benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at

kende.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte

offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven

træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud,

jf. lov om social service.

§ 11. Beskæftigede lønmodtagere har

ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en

sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Der

er dog ret til orlov i mindst 8 og højst 26 uger, hvis barnet ikke er

fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For

adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder,

jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra

barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte

retten efter stk. 1, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4

ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders

ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv

overenskomst kan det i stk. 2 nævnte varsel fraviges ved aftale

mellem de berørte organisationer. I øvrige

ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet

kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2

uger og højst 26 uger.

Stk. 4.

Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte

forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 3 ikke

overstige 16 uger.

Stk. 5.

Beskæftigede lønmodtagere, der har ret

til orlov efter § 11, stk. 1, kan anvende denne ret en gang til

hvert barn inden for barnets første 8 leveår. Ved varslingen af

orloven skal det angives, i hvor mange uger der ønskes orlov. Hvis der

ønskes et mindre antal uger end det højest opnåelige

efter § 11, stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger

overføres til den aftalebaserede orlov efter § 12. Yderligere

fravalgte uger ud over 5 falder bort, og kan ikke senere anvendes.

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere tidspunkt for

tilbagevenden til arbejdspladsen med den virkning, at den del af de varslede,

men ikke anvendte, orlovsuger falder bort, og ikke senere kan anvendes.

Stk. 6.

Den tid, en lønmodtager har været

fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved beregning af

anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke

pensionsforhold.

Stk. 7.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til

orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende

på grund af orlov efter § 11.

Stk. 8.

Såfremt afskedigelse finder sted efter, at

lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven, eller i

umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til

arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at

godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af

stk. 7.

Stk. 9.

For lønmodtagere, der er omfattet af

stk. 2, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 8 tidligst

4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er

omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen

indtræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel

skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst

udgøre 30 uger.

Stk. 10.

Afskediges en lønmodtager i strid med

stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn,

fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens

ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 11.

Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor

beskyttelse mod afskedigelse følger af kollektiv overenskomst, men

hvor der i overenskomsten enten ikke gives den pågældende adgang

til godtgørelse eller der i overenskomsten gives adgang til en

godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte. Kravet

behandles ad fagretlig vej.

§ 11 a. Arbejdsgiveren kan udsætte den

varslede orlov i henhold til § 11 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren

kan godtgøre, at Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager

formidlingen af arbejdskraft på det pågældende

område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde

arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke

ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog

stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til

Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af

arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft senest seks

arbejdsdage, inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal

afgives til lønmodtageren, jf. § 11 b, stk. 1.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis

Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af

arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som

arbejdsgiveren har opstillet.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er

varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov.

Stk. 4.

Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren,

er lønmodtageren udover de i § 11, stk. 8 og 9, nævnte

perioder, beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode,

hvor orloven er udsat.

§ 11 b. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren

og Arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen senest 14 dage inden

orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt

et kortere varsel end 4 uger, jf. § 11, stk. 3, aftales,

hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med

orlovsydelse i henhold til § 11 14 dage inden orlovens

begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1, medmindre arbejdsgiveren over for

lønmodtageren og Arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens

begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis

Arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf.

§ 11 a, stk. 2 og 3.

§ 12. Beskæftigede lønmodtagere har

ud over retten efter § 11 adgang til at aftale orlov med arbejdsgiveren

til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende

perioder på mindst 8 uger. Lønmodtageren har endvidere adgang

til med arbejdsgiveren at aftale orlov for hele orlovsperioden.

Stk. 2.

Orlovsadgangen efter stk. 1 og § 11,

stk. 1, kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

§ 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, har ret til orlov til at

passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger.

Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1

år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For

adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder,

jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra

barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2.

For ledige, som ønsker

børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder,

træffer arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under

hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Stk. 3.

Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen

højst udgøre 52 uger.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler efter stk. 1 og 2.

§ 12 b. Selvstændige erhvervsdrivende har

ret til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en

varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst

udgøre 52 uger.

§ 13. Hver af forældrene har mulighed for at

udnytte adgangen til orlov efter §§ 10, 11, 12, 12a, og 12b, for hvert

af deres børn.

§ 14. Orlov til børnepasning medregnes ikke

i ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 15. Orlovsydelsen udgør til

fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede

deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i

gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller

derover, udgør et beløb svarende til 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til

fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i

stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede

lønmodtagere, som forud for orloven har været

fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end

midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et

beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb,

jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af

beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede

lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring,

og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med

samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af

selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60

pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af

beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6.

Orlovsydelsen til ikkeforsikrede

fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til

60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7.

Orlovsydelsen til ikkeforsikrede

deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til

60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8.

Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer

til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov

er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9.

Socialministeren fastsætter efter forhandling

med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af

personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.

Stk. 10.

Socialministeren fastsætter efter forhandling

med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde

og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.

Kapitel 5

Særlige adgangskrav

§ 16. (Ophævet)

Kapitel 6

Gentagen orlov

§ 17. Orlov til børnepasning

begrænses ikke af anvendelse af uddannelsesorlov efter kapitel 2.

Stk. 2.

En person kan højst anvende orlov til

uddannelse i samlet 1 år inden for en periode på 5 år.

Stk. 3.

Ledige, der har opbrugt adgangen til 6 ugers orlov i

henhold til § 2, stk. 4, har ret til en ny 6 ugers periode, hvis de

påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55, stk. 1.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om opgørelsen af perioden i stk. 2, og om betingelserne

for genoptjening af ret til orlov til uddannelse i henhold til

stk. 3.

Kapitel 7

Fælles bestemmelser

§ 18. Når beskæftigede

lønmodtagere og arbejdsgivere indgår aftale om orlov, skal

aftalen indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til

arbejdspladsen.

Stk. 2.

Såfremt lønmodtageren afholder optjent

ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del

af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder

betingelserne for at gå på barselsorlov, jf. § 7 i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og

barselsorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at

gå på barselsorlov på de vilkår, der gælder

herfor i ansættelsesforholdet.

Stk. 2.

Hvis en person afskediges under orloven, har den

pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at

følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende

løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en orlov efter denne lov

dog bortset fra de i § 11, stk. 5, nævnte - afbrydes,

ophører orloven med den virkning, at den ikke anvendte orlovsperiode

henstår. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges orlov,

hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et

dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse,

hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61.

Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke

er dagpengeberettigede.

Stk. 2.

Orlovsydelsen må ikke udbetales til et

dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse,

hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61.

Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke

er dagpengeberettigede.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse,

hvis en orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.

§ 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der

er på orlov.

Stk. 2.

For beskæftigede lønmodtagere kan

orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn

under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger

orlovsydelsen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et

aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf.

stk. 9.

Stk. 4.

Beskæftigede lønmodtagere, der modtager

hjælp efter lov om social service § 29 til pasning af et

handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved

ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 10,

stk. 4, vælge at gå på børnepasningsorlov med

den virkning, at de under orloven både kan modtage denne hjælp og

orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning om

børnepasningsorlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller -

for lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel senest en uge

efter afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om

børnepasningsorlov til beskæftigede lønmodtagere, jf.

§ 10, stk. 3.

Stk. 5.

Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af

orlovsordningerne ad gangen.

Stk. 6.

Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter

anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.

Stk. 7.

Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.

Stk. 8.

Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som

ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er

berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse.

Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som

forsørges på institution.

Stk. 9.

Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af

orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør

af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 10.

Kommunernes udgifter til orlovsydelse til

ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige

erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.

Stk. 11.

Kommunernes udgifter til orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.

Stk. 12.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab

og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.

§ 20. Loven indskrænker ikke

videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser og efter

overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere.

§ 21. Arbejdsformidlingen administrerer

orlovsordningerne og har pligt til at underrette

arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for

udbetaling af orlovsydelsen.

Stk. 2.

Ansøgning om orlov indgives til

arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af

orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis

betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Stk. 3.

Orlovsydelsen til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer,

der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen.

Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens

økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige

myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Stk. 4.

Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af

orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Stk. 5.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn,

regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes

udbetaling af orlovsydelse.

Stk. 6.

Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i

forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige

i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders

uddannelsesplanlægning m.v.

Stk. 7.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om

arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige

erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen,

arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og

meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.

Stk. 8.

Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om

beskæftigelseskravet i § 2, om selvstændige

erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10 og om

beregning af orlovsydelsen efter § 6 og § 15.

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 21 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om

udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og

ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har

truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 9,

kan indbringes for det sociale nævn i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om

udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse

kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Arbejdsformidlingens afgørelser om

tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren

har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra

klagefristen i stk. 1 og stk. 5, når der er særlig

grund hertil.

§ 21 b. Tilbagekalder arbejdsformidlingen en

bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal

arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og

udbetalingen af orlovsydelsen skal standses.

Stk. 2.

For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt

arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe

afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og

87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

For personer, der har modtaget orlovsydelse fra

kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at

modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har

modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette,

tilbagebetales.

Stk. 4.

For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter

stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til

arbejdsløshedskassen anvendelse.

Stk. 5.

For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter

stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19,

stk. 10 og 11, og udbetalte refusionsbeløb skal

tilbagebetales.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar

1994.

§ 23. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 og

§ 6 følgende bestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter

vedtagelsen.

Stk. 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 6

Stk. 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3. Ansøgninger om orlov i henhold til lov om

orlov, der inden 1. januar 1994 er behandlet af Arbejdsformidlingen med

henblik på gennemførelse 1. januar 1994 eller senere, kan uanset

denne lov umiddelbart sættes i værk. Alle orlovsydelser skal dog

beregnes efter de regler, der er fastsat i lov om orlov, som ændret ved

denne lov.

Lov nr. 260 af 14. april 1994 indeholder i §§ 2 og 3

følgende bestemmelser:

§ 2

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 11 a og 11 b, som indsat ved denne lovs

§ 1, nr. 2, har virkning for orlov, der varsles over for arbejdsgiveren

den 12. april 1994 eller senere, såfremt Arbejdsformidlingen ikke ved

lovens ikrafttræden har givet tilsagn om orlovsydelse.

Stk. 3.

I de i stk. 2 nævnte tilfælde kan

orlov tidligst påbegyndes 4 uger efter lovens ikrafttræden. Dette

gælder dog ikke orlov, der er varslet i forlængelse af

barselorlov.

Lov nr. 1084 af 21. december 1994 indeholder i §§ 2-4

følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2.

Aftaler om orlov til sabbat kan ikke løbe

længere end til udgangen af marts 1999.

§ 3

Stk. 1.

For orlov til børnepasning finder de hidtil

gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 15,

stk. 1-6, fortsat anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til

arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23.

november 1994,

4) hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den

23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen,

arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995 og

orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2.

For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af

stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder

§ 15, stk. 1-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,

anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3.

Har en arbejdsgiver i henhold til § 11a benyttet

sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige

adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse dog

med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven

ikke var blevet udsat.

Stk. 4.

§ 11, stk. 1, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 10, har virkning for orlov, der er varslet over for

arbejdsgiveren efter den 23. november 1994, såfremt arbejdsformidlingen

ikke ved lovens ikrafttræden har bevilget orloven.

§ 4

Stk. 1.

For orlov til sabbat finder de hidtil gældende

regler om udbetaling af orlovsydelse i § 8, stk. 1-3, fortsat

anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen

eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november

1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995 og orloven

påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2.

For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af

stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder

§ 8 med de ændringer, der følger af denne lovs § 1,

nr. 5 og 6, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1.

januar 1995.

Stk. 3.

Ved aftaler om orlov til sabbat, der er godkendt af

arbejdsformidlingen inden den 1. januar 1995, gælder betingelsen om, at

den ledige skal have 52 ugers forudgående ledighed, jf. § 9,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke ved

besættelse af orlovsstillingen.

Lov nr. 1060 af 20. december 1995 indeholder i § 3

følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2.

Loven har virkning for ansøgninger om orlov,

der er modtaget hos arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller

kommunen den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 5 a i lov om orlov, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder alene perioder med

godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser

eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller

senere.

Stk. 4.

For medlemmer, der under ledighed forud for den 4.

oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har

indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31.

januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter

§ 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter lov

om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5.

---

Lov nr. 1077 af 29. december 1997 indeholder i § 6 og

§ 7, stk. 2, følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 7

---

Stk. 2.

Ledige, som har indgivet en ansøgning om

uddannelsesorlov til arbejdsformidlingen inden lovens ikrafttræden, har

adgang til uddannelsesorlov efter de hidtil gældende regler.

---

Lov nr. 895 af 16. december 1998 indeholder i § 3

følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på ansøgninger om

uddannelsesorlov eller om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, som indgives

den 1. januar 1999 eller senere.

Lov nr. 1075 af 29. december 1999 indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Arbejdsministeriet, den 5. januar

2000

Ove Hygum

/Lisbet Jensen

Lignende dokumenter