Bekendtgørelse af lov om orlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4 afgørelser
Retsinformation 4
De nyeste afgørelser
- Ankestyrelsens principafgørelse O-78-98 om erhvervsplan - uddannelsesorlov - hjælp efter anden lovgivning til leveomkostninger - revalidering Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-30-96 om kontanthjælp - forældreorlov - uddannelsesorlov - orlovsydelse - ophør af social begivenhed Retsinformation · 11. juli 2013
- Tilbagekaldelse af orlovsbevilling til børnepasning Retsinformation · 2. januar 2003
- Fratrædelsesgodtgørelse, ubegrundet opsigelse, barselsorlov Retsinformation · 6. december 2001
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om orlov
Herved bekendtgøres lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr.
4 af 4. januar 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 1075 af 29.
december 1999.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Loven har til formål at tilgodese
arbejdsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og social- og familiepolitiske
behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning
til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til uddannelse og orlov til
børnepasning.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for indkaldte
værnepligtige.
Stk. 3.
Lovens bestemmelser om orlov til uddannelse
gælder ikke for kvinder antaget i forsvaret på
værnepligtslignende vilkår.
Kapitel 2
Orlov til uddannelse
§ 2. Personer, der er fyldt 25 år, kan jf.
stk. 2 - 6, opnå orlov til uddannelse, jf. § 3. Det er en
betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af en
statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer
medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele
orlovsperioden.
Stk. 2.
Beskæftigede dagpengeberettigede
lønmodtagere, der har haft beskæftigelse i mindst 3 år
Læs alt
inden for 5 år, og som aftaler orloven med arbejdsgiveren, kan
opnå orlov til uddannelse i op til 1 år.
Stk. 3.
Selvstændige erhvervsdrivende, der ved orlovens
start vil være berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i
virksomheden, jf. § 57, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har haft erhvervsarbejde i
mindst 3 år inden for 5 år, kan opnå orlov til uddannelse i
op til 1 år.
Stk. 4.
Ledige kan opnå orlov til uddannelse i op til 6
uger, såfremt de er berettigede til ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og befinder sig i dagpengeperioden, jf.
samme lovs § 55, stk. 1, under hele orloven. Orlov til uddannelse
kan ikke anvendes i forbindelse med en handlingsplan, jf. lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig
virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift,
medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i
stk. 2 og 3.
Stk. 6.
En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig
er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.
Stk. 7.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå
orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om
jobrotation på en arbejdsplads.
§ 3. Orlov til uddannelse skal fortrinsvis
anvendes til deltagelse i uddannelses- eller kursusforløb, som styrker
den enkeltes faglige, almene eller personlige kvalifikationer, og dermed
øger den pågældendes muligheder for at fastholde
tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Lange og mellemlange videregående uddannelser
omfattes som hovedregel ikke af de uddannelser, der kan opnås orlov til
efter § 2.
Stk. 3.
Der kan ikke opnås orlov efter § 2 til
uddannelses- og kursusforløb, hvis indhold overvejende er af hobby- og
fritidskarakter.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med undervisningsministeren nærmere regler for, hvilke uddannelser der
omfattes af § 2. Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan
opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder,
hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler for den mindste varighed af uddannelsesorlov.
§ 4. Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.
Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til
uddannelse, at den pågældende deltager aktivt i uddannelsen.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler efter
stk. 1.
§ 5. For ledige medregnes orlov til uddannelse i
ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person, jf. dog
stk. 2, kan anvende orlov til uddannelse.
Stk. 2.
For ledige, der ansøger om orlov i henhold til
§ 2, stk. 4, fradrages kun perioder der er anvendt til deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser
§ 3 a, stk. 4, i den 6 ugers periode, hvori der kan opnås
orlov til uddannelse.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler efter stk. 1 og 2.
§ 5 b. Ledige skal i perioder med orlov til
uddannelse stå til rådighed for arbejde formidlet af
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre
arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler efter stk. 1, herunder om at Arbejdsformidlingen kan fravige
kravet om rådighed.
§ 6. Orlovsydelsen udgør for
fuldtidsforsikrede et beløb svarende til
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede
deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i
gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentligt eller derover,
udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til
fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i
stk. 2, nævnte beskæftigelseskrav, udgør
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
For ledige, der er omfattet af § 51, stk. 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør orlovsydelsen et
beløb svarende til den lediges hidtidige dagpenge.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om
supplering af orlovsydelsen til beskæftigede lønmodtagere, der
gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er
eller kan forventes mangel på arbejdskraft.
Kapitel 3
Orlov til sabbat
§§ 7-9.
(Ophævet)
Kapitel 4
Orlov til børnepasning
§ 10. Personer med børn i alderen 0-8
år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12,
12 a og 12 b.
Stk. 2.
Det er en forudsætning for, at der kan udbetales
ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende
tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at opnå orlov, at
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at opnå orlov, at den
ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en
forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige
tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før
orlovens start.
§ 10 a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i
alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes
offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8
år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes
halvdagsplads i offentligt dagtilbud.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet
i op til to uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden
benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at
kende.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte
offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven
træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud,
jf. lov om social service.
§ 11. Beskæftigede lønmodtagere har
ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en
sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Der
er dog ret til orlov i mindst 8 og højst 26 uger, hvis barnet ikke er
fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For
adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder,
jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra
barnets modtagelse i hjemmet.
Stk. 2.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte
retten efter stk. 1, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4
ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders
ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.
Stk. 3.
Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv
overenskomst kan det i stk. 2 nævnte varsel fraviges ved aftale
mellem de berørte organisationer. I øvrige
ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet
kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2
uger og højst 26 uger.
Stk. 4.
Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte
forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 3 ikke
overstige 16 uger.
Stk. 5.
Beskæftigede lønmodtagere, der har ret
til orlov efter § 11, stk. 1, kan anvende denne ret en gang til
hvert barn inden for barnets første 8 leveår. Ved varslingen af
orloven skal det angives, i hvor mange uger der ønskes orlov. Hvis der
ønskes et mindre antal uger end det højest opnåelige
efter § 11, stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger
overføres til den aftalebaserede orlov efter § 12. Yderligere
fravalgte uger ud over 5 falder bort, og kan ikke senere anvendes.
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere tidspunkt for
tilbagevenden til arbejdspladsen med den virkning, at den del af de varslede,
men ikke anvendte, orlovsuger falder bort, og ikke senere kan anvendes.
Stk. 6.
Den tid, en lønmodtager har været
fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved beregning af
anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke
pensionsforhold.
Stk. 7.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en
lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til
orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende
på grund af orlov efter § 11.
Stk. 8.
Såfremt afskedigelse finder sted efter, at
lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven, eller i
umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til
arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af
stk. 7.
Stk. 9.
For lønmodtagere, der er omfattet af
stk. 2, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 8 tidligst
4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er
omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen
indtræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel
skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst
udgøre 30 uger.
Stk. 10.
Afskediges en lønmodtager i strid med
stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn,
fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens
ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 11.
Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor
beskyttelse mod afskedigelse følger af kollektiv overenskomst, men
hvor der i overenskomsten enten ikke gives den pågældende adgang
til godtgørelse eller der i overenskomsten gives adgang til en
godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte. Kravet
behandles ad fagretlig vej.
§ 11 a. Arbejdsgiveren kan udsætte den
varslede orlov i henhold til § 11 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren
kan godtgøre, at Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager
formidlingen af arbejdskraft på det pågældende
område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde
arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke
ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog
stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til
Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af
arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft senest seks
arbejdsdage, inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal
afgives til lønmodtageren, jf. § 11 b, stk. 1.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis
Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af
arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som
arbejdsgiveren har opstillet.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er
varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov.
Stk. 4.
Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren,
er lønmodtageren udover de i § 11, stk. 8 og 9, nævnte
perioder, beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode,
hvor orloven er udsat.
§ 11 b. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren
og Arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen senest 14 dage inden
orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt
et kortere varsel end 4 uger, jf. § 11, stk. 3, aftales,
hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med
orlovsydelse i henhold til § 11 14 dage inden orlovens
begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1, medmindre arbejdsgiveren over for
lønmodtageren og Arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens
begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis
Arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf.
§ 11 a, stk. 2 og 3.
§ 12. Beskæftigede lønmodtagere har
ud over retten efter § 11 adgang til at aftale orlov med arbejdsgiveren
til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende
perioder på mindst 8 uger. Lønmodtageren har endvidere adgang
til med arbejdsgiveren at aftale orlov for hele orlovsperioden.
Stk. 2.
Orlovsadgangen efter stk. 1 og § 11,
stk. 1, kan tilsammen højst udgøre 52 uger.
§ 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, har ret til orlov til at
passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger.
Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1
år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For
adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder,
jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra
barnets modtagelse i hjemmet.
Stk. 2.
For ledige, som ønsker
børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder,
træffer arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under
hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.
Stk. 3.
Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen
højst udgøre 52 uger.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler efter stk. 1 og 2.
§ 12 b. Selvstændige erhvervsdrivende har
ret til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en
varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst
udgøre 52 uger.
§ 13. Hver af forældrene har mulighed for at
udnytte adgangen til orlov efter §§ 10, 11, 12, 12a, og 12b, for hvert
af deres børn.
§ 14. Orlov til børnepasning medregnes ikke
i ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 15. Orlovsydelsen udgør til
fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede
deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i
gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller
derover, udgør et beløb svarende til 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til
fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i
stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede
lønmodtagere, som forud for orloven har været
fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end
midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et
beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb,
jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af
beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Stk. 5.
Orlovsydelsen til deltidsforsikrede
lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring,
og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med
samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af
selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60
pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af
beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Stk. 6.
Orlovsydelsen til ikkeforsikrede
fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til
60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Orlovsydelsen til ikkeforsikrede
deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til
60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 8.
Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer
til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov
er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 9.
Socialministeren fastsætter efter forhandling
med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af
personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.
Stk. 10.
Socialministeren fastsætter efter forhandling
med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde
og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.
Kapitel 5
Særlige adgangskrav
§ 16. (Ophævet)
Kapitel 6
Gentagen orlov
§ 17. Orlov til børnepasning
begrænses ikke af anvendelse af uddannelsesorlov efter kapitel 2.
Stk. 2.
En person kan højst anvende orlov til
uddannelse i samlet 1 år inden for en periode på 5 år.
Stk. 3.
Ledige, der har opbrugt adgangen til 6 ugers orlov i
henhold til § 2, stk. 4, har ret til en ny 6 ugers periode, hvis de
påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55, stk. 1.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om opgørelsen af perioden i stk. 2, og om betingelserne
for genoptjening af ret til orlov til uddannelse i henhold til
stk. 3.
Kapitel 7
Fælles bestemmelser
§ 18. Når beskæftigede
lønmodtagere og arbejdsgivere indgår aftale om orlov, skal
aftalen indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til
arbejdspladsen.
Stk. 2.
Såfremt lønmodtageren afholder optjent
ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del
af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder
betingelserne for at gå på barselsorlov, jf. § 7 i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselsorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at
gå på barselsorlov på de vilkår, der gælder
herfor i ansættelsesforholdet.
Stk. 2.
Hvis en person afskediges under orloven, har den
pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at
følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende
løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en orlov efter denne lov
dog bortset fra de i § 11, stk. 5, nævnte - afbrydes,
ophører orloven med den virkning, at den ikke anvendte orlovsperiode
henstår. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges orlov,
hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et
dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse,
hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61.
Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke
er dagpengeberettigede.
Stk. 2.
Orlovsydelsen må ikke udbetales til et
dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse,
hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61.
Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke
er dagpengeberettigede.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse,
hvis en orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.
§ 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der
er på orlov.
Stk. 2.
For beskæftigede lønmodtagere kan
orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn
under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger
orlovsydelsen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et
aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf.
stk. 9.
Stk. 4.
Beskæftigede lønmodtagere, der modtager
hjælp efter lov om social service § 29 til pasning af et
handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved
ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 10,
stk. 4, vælge at gå på børnepasningsorlov med
den virkning, at de under orloven både kan modtage denne hjælp og
orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning om
børnepasningsorlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller -
for lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel senest en uge
efter afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om
børnepasningsorlov til beskæftigede lønmodtagere, jf.
§ 10, stk. 3.
Stk. 5.
Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af
orlovsordningerne ad gangen.
Stk. 6.
Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter
anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.
Stk. 7.
Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.
Stk. 8.
Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som
ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er
berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse.
Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som
forsørges på institution.
Stk. 9.
Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af
orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør
af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 10.
Kommunernes udgifter til orlovsydelse til
ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige
erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.
Stk. 11.
Kommunernes udgifter til orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.
Stk. 12.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab
og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.
§ 20. Loven indskrænker ikke
videregående orlovsret efter andre love og bestemmelser og efter
overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere.
§ 21. Arbejdsformidlingen administrerer
orlovsordningerne og har pligt til at underrette
arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for
udbetaling af orlovsydelsen.
Stk. 2.
Ansøgning om orlov indgives til
arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af
orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis
betingelserne for orloven ikke længere er til stede.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer,
der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen.
Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens
økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige
myndigheder samt arbejdsløshedskasser.
Stk. 4.
Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af
orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Stk. 5.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn,
regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes
udbetaling af orlovsydelse.
Stk. 6.
Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i
forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige
i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders
uddannelsesplanlægning m.v.
Stk. 7.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om
arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige
erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen,
arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og
meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.
Stk. 8.
Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om
beskæftigelseskravet i § 2, om selvstændige
erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10 og om
beregning af orlovsydelsen efter § 6 og § 15.
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 21 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om
udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og
ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har
truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 9,
kan indbringes for det sociale nævn i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om
udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere,
selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse
kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Arbejdsformidlingens afgørelser om
tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra
klagefristen i stk. 1 og stk. 5, når der er særlig
grund hertil.
§ 21 b. Tilbagekalder arbejdsformidlingen en
bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal
arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og
udbetalingen af orlovsydelsen skal standses.
Stk. 2.
For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt
arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe
afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og
87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
For personer, der har modtaget orlovsydelse fra
kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger
eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at
modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har
modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette,
tilbagebetales.
Stk. 4.
For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter
stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til
arbejdsløshedskassen anvendelse.
Stk. 5.
For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter
stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19,
stk. 10 og 11, og udbetalte refusionsbeløb skal
tilbagebetales.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar
1994.
§ 23. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 og
§ 6 følgende bestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter
vedtagelsen.
Stk. 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
§ 6
Stk. 1.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3. Ansøgninger om orlov i henhold til lov om
orlov, der inden 1. januar 1994 er behandlet af Arbejdsformidlingen med
henblik på gennemførelse 1. januar 1994 eller senere, kan uanset
denne lov umiddelbart sættes i værk. Alle orlovsydelser skal dog
beregnes efter de regler, der er fastsat i lov om orlov, som ændret ved
denne lov.
Lov nr. 260 af 14. april 1994 indeholder i §§ 2 og 3
følgende bestemmelser:
§ 2
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 11 a og 11 b, som indsat ved denne lovs
§ 1, nr. 2, har virkning for orlov, der varsles over for arbejdsgiveren
den 12. april 1994 eller senere, såfremt Arbejdsformidlingen ikke ved
lovens ikrafttræden har givet tilsagn om orlovsydelse.
Stk. 3.
I de i stk. 2 nævnte tilfælde kan
orlov tidligst påbegyndes 4 uger efter lovens ikrafttræden. Dette
gælder dog ikke orlov, der er varslet i forlængelse af
barselorlov.
Lov nr. 1084 af 21. december 1994 indeholder i §§ 2-4
følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2.
Aftaler om orlov til sabbat kan ikke løbe
længere end til udgangen af marts 1999.
§ 3
Stk. 1.
For orlov til børnepasning finder de hidtil
gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 15,
stk. 1-6, fortsat anvendelse,
1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,
2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,
3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til
arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23.
november 1994,
4) hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den
23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen,
arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995 og
orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.
Stk. 2.
For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af
stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder
§ 15, stk. 1-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.
Stk. 3.
Har en arbejdsgiver i henhold til § 11a benyttet
sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige
adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse dog
med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven
ikke var blevet udsat.
Stk. 4.
§ 11, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10, har virkning for orlov, der er varslet over for
arbejdsgiveren efter den 23. november 1994, såfremt arbejdsformidlingen
ikke ved lovens ikrafttræden har bevilget orloven.
§ 4
Stk. 1.
For orlov til sabbat finder de hidtil gældende
regler om udbetaling af orlovsydelse i § 8, stk. 1-3, fortsat
anvendelse,
1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,
2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,
3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen
eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,
4) hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november
1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995 og orloven
påbegyndes senest den 31. januar 1995.
Stk. 2.
For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af
stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder
§ 8 med de ændringer, der følger af denne lovs § 1,
nr. 5 og 6, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1.
januar 1995.
Stk. 3.
Ved aftaler om orlov til sabbat, der er godkendt af
arbejdsformidlingen inden den 1. januar 1995, gælder betingelsen om, at
den ledige skal have 52 ugers forudgående ledighed, jf. § 9,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke ved
besættelse af orlovsstillingen.
Lov nr. 1060 af 20. december 1995 indeholder i § 3
følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2.
Loven har virkning for ansøgninger om orlov,
der er modtaget hos arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller
kommunen den 1. januar 1996 eller senere.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 5 a i lov om orlov, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder alene perioder med
godtgørelse eller støtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som er påbegyndt den 1. januar 1996 eller
senere.
Stk. 4.
For medlemmer, der under ledighed forud for den 4.
oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har
indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31.
januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter
§ 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 5.
---
Lov nr. 1077 af 29. december 1997 indeholder i § 6 og
§ 7, stk. 2, følgende bestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
§ 7
---
Stk. 2.
Ledige, som har indgivet en ansøgning om
uddannelsesorlov til arbejdsformidlingen inden lovens ikrafttræden, har
adgang til uddannelsesorlov efter de hidtil gældende regler.
---
Lov nr. 895 af 16. december 1998 indeholder i § 3
følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på ansøgninger om
uddannelsesorlov eller om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, som indgives
den 1. januar 1999 eller senere.
Lov nr. 1075 af 29. december 1999 indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Arbejdsministeriet, den 5. januar
2000
Ove Hygum
/Lisbet Jensen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om orlov Retsinformation · 17. december 1999
- 1992 LSF 273 FORSLAG TIL LOV OM ORLOV Retsinformation · 2. juli 1993
- 1997 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSVARETS PERSONEL, LOV OM HJEMMEVÆRNET, LOV OM FERIE OG LOV OM ORLOV (ANTAGELSE AF KVINDER PÅ VÆRNEPLIGTSLIGNENDE VILKÅR, KULANCEMÆSSIG GODTGØRELSE, PENSIONSMÆSSIG SIKRING AF OVERENSKOMSTANSAT PERSONEL M.V.) Retsinformation · 25. februar 1998
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 8. juni 2004 EU-domme · 8. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om børnepasningsorlov (Tilmelding til børnepasningsorlov) Retsinformation · 17. december 2003
- Forslag til Lov om børnepasningsorlov Retsinformation · 26. maj 2000