Spring til indhold

Retsinformation

Lov om fødevarer

Ikke gældende siden 1. juli 2011 LOV nr 526 af 24/06/2005LovMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri25. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.418 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 1.386, Retsinformation 26, Domsdatabasen 6

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om fødevarer

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af

Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at

beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i

forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner,

og

derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige

og

ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal

understøttes

gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle led af

produktion og omsætning af fødevarer.

§ 2.

Loven omfatter:

1)

Fødevaresikkerhed og fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3

og 7.

2)

Kost og ernæring, jf. kapitel 4.

3)

Markedsføring og mærkning af fødevarer, jf. kapitel 5 og 6.

4)

Fødevarevirksomheder, jf. kapitel 8 og 9.

5)

Myndigheder og kontrol, jf. kapitel 10-15.

Læs alt

Stk. 2.

Inden for denne lovs

område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og

krav

i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og

om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

Stk. 3.

Lovens regler om

behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af

fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

§ 3.

I forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af

fødevarelovgivningen sker høring af offentligheden i overensstemmelse med

artikel 9 i fødevareforordningen.

Kapitel 2

Fødevaresikkerhed

§ 4.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

hygiejne ved behandling og markedsføring af fødevarer.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som

er

beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.

§ 5.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.

Stk. 2.

Når der foreligger

risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder indeholder

forureninger,

herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i

øvrigt kan være uegnede til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan

ministeren fastsætte regler herom, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte

vilkår for markedsføring af sådanne varer.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for

dyrkning

af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær,

svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om dyrkning,

opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje.

§ 6.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved behandling af

fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre

konserverings- eller behandlingsmetoder.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil

har

været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af

teknologi,

der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for

anvendelse eller markedsføring.

Kapitel 3

Fødevarernes sammensætning

§ 7.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan ud fra sundheds-,

ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre

forbrugerne

vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning og beskaffenhed af

fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål og

til kosttilskud.

§ 8.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

tilsætningsstoffer og aromaer skal godkendes før brug.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og

om,

på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i

hvilke mængder og til hvilke produkter.

Stk. 3.

Ministeren udarbejder

en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, som

gøres offentligt tilgængelig.

§ 9.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer og aromaer kan tages i

anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6

måneder

efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb

nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at

fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være

tilsat et røbestof.

Kapitel 4

Kost og ernæring

§ 10.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har til opgave at formidle

oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om

ernæring.

Stk. 2.

Ministeren kan

iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer

og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler

inden

for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger,

vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost

og

ernæring.

§ 11.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

privates, herunder virksomheders, oplysningsaktivitet om kost og ernæring.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi,

herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer

og

lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

§ 12.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan rådgive om og

fastsætte regler for offentlig kostforplejning.

§ 13.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Motions- og

Ernæringsrådet, der skal være rådgivende i faglige spørgsmål om ernæring og

motion.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 5

Markedsføring og mærkning af fødevarer

§ 14.

Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder

deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer,

den

måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles,

samt

de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller

være egnet til at vildlede.

Stk. 2.

Stk. 1 finder kun

anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i

fødevareforordningen.

§ 15.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om

1)

angivelse af, at fødevarer har en særlig helbredende eller

forebyggende effekt,

2)

anvendelse af anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse

af visse egenskaber,

3)

anvendelse af anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig

egnet for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller

andre forhold, eller som angiver at virke forebyggende over for sygdom.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et

produkt

ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt

gælder

for tilsvarende produkter eller virksomheder.

§ 16.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for

forbrugerne,

virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

§ 17.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller

bestemte

typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel

eller

særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller

geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling.

Stk. 2.

Anvendelsen af de

varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er

forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan

forveksles

med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til

stk.

1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion,

behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.

§ 18.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og

advarselsmærkning.

§ 19.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de

foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.

Kapitel 6

Frivillige mærkningsordninger

§ 20.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for

en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af

fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet

eller med særlige karakteristika.

Stk. 2.

Til at bistå ved

administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af

regler

for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise

inden

for fødevarekvalitet.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter rådets forretningsorden.

§ 21.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for,

hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder

opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion,

forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i

henhold

til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 2.

Importerede

produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig

mærkningsordning,

hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret

opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af

loven.

Stk. 3.

Ministeren kan

beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig

mærkningsordning,

hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en

konkret

vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan

sidestilles

med krav, der stilles under denne mærkningsordning.

§ 22.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for

godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller

markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller

dele

af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller

anmeldte

virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning

opstillede

krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra

denne

mærkningsordning.

§ 23.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning,

herunder om forbeholdte varebetegnelser og om anvendelse af særlige mærker,

jf.

§ 17, stk. 1.

§ 24.

De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig

mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med

denne

ordning.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om betaling af afgifter

til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig

mærkningsordning.

Kapitel 7

Materialer og genstande

§ 25.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

1)

godkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved

behandling eller markedsføring af fødevarer,

2)

godkendelse af stoffer, der indgår i materialer og genstande,

3)

godkendelse af fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion

af materialer og genstande,

4)

sammensætning og mærkning af materialer og genstande,

5)

afsmitning fra materialer og genstande,

6)

krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal

anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer, og

7)

at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller

kvalitetscertifikater.

§ 26.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-,

desinfektions- og smøremidler.

§ 27.

For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1,

§§ 39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Virksomheder

§ 28.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Der kan herunder

fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvornår

en

autorisation skal indhentes på ny, og hvornår der skal meddeles ejerskifte.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at

blive autoriseret.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller

fødevarevirksomhedstyper

kan undtages fra kravet om autorisation og registrering.

§ 29.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1,

ikke

må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er

sket registrering af den pågældende aktivitet.

§ 30.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at behandling og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt

med fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den

pågældende aktivitet.

§ 31.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i de i medfør af § 28

fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis

virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne

for

autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet

fremgår

af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles

virksomheden.

Stk. 2.

En afgørelse efter

stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 3.

Begæring herom skal

fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger

om

adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den

pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender anlægger sag mod

den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

Retten kan ved

kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens

afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har

opsættende virkning.

§ 32.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den

hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

§ 33.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig

af

dyreværnsmæssige grunde.

§ 34.

På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger

uanset bestemmelsen i § 28 foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig

behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproducenters

slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring

fra

egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private

husholdning.

§ 35.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v.

direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 36.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

hygiejne i samt indretning og drift af fødevarevirksomheder, transportmidler

og

lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler

eller

træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler, inventarer,

udstyr, maskiner, emballage og lign. samt om is, vand, damp, luft og

luftarter,

der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler,

udstyr

m.v.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende

fødevarer

fra autoriserede eller registrerede virksomheder.

§ 37.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en

egenkontrol.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere

oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan

forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne

identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er

leveret.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal

lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at

analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at

analyserne

skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1.

§ 38.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse

personer,

som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan

etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og afsluttes

med et certifikat.

Kapitel 9

Import, eksport og samhandel

§ 39.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan af hensyn til

menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe

bestemmelser om import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder

forbyde

import, eksport og genindførsel af fødevarer.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem

landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

§ 40.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der

eksporteres her fra landet.

Stk. 2.

Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og

egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.

Stk. 3.

Medmindre ministeren

fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven,

også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til

skibe

og fly.

§ 41.

Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde

finder §§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.

§ 42.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder.

Stk. 2.

Ministeren kan

herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om

oprettelse

af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede

lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på

kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra

og

udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som

ikke

har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.

Stk. 3.

Ministeren kan

bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset

omfang,

ophører som grænsekontrolsted.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk.

1

nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i

medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på

grænsekontrolstedet.

§ 43.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan indgå aftaler om, at

etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis

finansieres af lokale interessenter.

§ 44.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for

teknisk bistand, der på anmodning fra en virksomhed ydes af ministeren for

familie-

og forbrugeranliggender til løsning af problemer i forbindelse med eksport af

fødevarer. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for bistanden.

Betaling

for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel eller

delvis

dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med

bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Kapitel 10

Formålsbestemte afgifter og gebyrer

§ 45.

De af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder

virksomheder, der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at

komme i forbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn og

den kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven

eller

i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de

af loven omfattede forhold, medmindre ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet

fremgår af forordningerne.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning

af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i

medfør

af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske

Fællesskab

vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende

kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig

kontrol, jf. § 51.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder

autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og

attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af

loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab

vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 4.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens

område,

i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke

betales

rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig

rente

svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra

forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For

erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med

tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 5.

Den, der overtager en

virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksomhed,

med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler

udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og

gebyrer,

som vedrører tiden før overtagelsen.

Stk. 6.

Der er udpantningsret

for de i stk. 1-5, § 24, § 52, stk. 2, og § 61 nævnte beløb.

Stk. 7.

Der kan endvidere ske

inddrivelse af de i stk. 6 omhandlede beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos

den

pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 8.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 6 efter

reglerne

i opkrævningsloven.

§ 46.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt

arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste

for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder,

helt eller delvis kan fritages for afgifter og gebyrer omfattet af § 45.

Kapitel 11

Myndigheder

§ 47.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender etablerer en central enhed

og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn,

undersøgelser og informationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens

område.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med

disse.

§ 48.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede af et

akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European

co-operation for

Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller

opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage

undersøgelsesopgaver

i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter

regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af

analysemetoder

og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i

henhold til fødevarelovgivningen.

Kapitel 12

Det Europæiske Fællesskab m.v.

§ 49.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger

om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for

anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af

reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang

hertil.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og

aftaler

inden for lovens område.

Kapitel 13

Kontrol og offentliggørelse af

kontrolresultater

§ 50.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler

eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger overholdes.

§ 51.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

at bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.

§ 52.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender træffer de afgørelser,

herunder meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre

overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det

Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver.

Stk. 2.

Ministeren kan

bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres

for virksomhedens regning.

Stk. 3.

Hvis forbud eller

påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren nedlægge

forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som er

omfattet

af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre andet

fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den

meddeles virksomheden.

Stk. 4.

En afgørelse efter

stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 5.

Begæring herom skal

fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger

om

adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den

pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender anlægger sag mod

den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6.

Retten kan ved

kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens

afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har

opsættende virkning.

§ 53.

Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

offentlige

og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at

tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til

fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender

kan

efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 54.

En fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give

alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde

tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering

og

udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt

andre

foranstaltninger, der iværksættes i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

En fødevarevirksomhed

skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som virksomheden af egen

drift fremkommer med, er korrekte.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden

kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage

eller

pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer,

halvfabrikata og færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og

genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektionsmidler m.v.

Stk. 4.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at en

fødevarevirksomhed

skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af prøver og afholde

udgifterne herved.

§ 55.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter

Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen

udføres i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, kontrolstrategien og

kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde.

Stk. 2.

Udvalget består af 6

fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 3 medlemmer

af

forbrugerorganisationer og 3 medlemmer af relevante brancheorganisationer.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler herom. Udvalget vælger sin formand blandt

medlemmerne. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og de nærmere

regler om udvalgets opgave.

Stk. 3.

En revisionsenhed

under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bistår

Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget.

Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation og opgaver.

Stk. 4.

Dokumenter, der i

henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er

interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget

og

revisionsenheden deres interne karakter.

Stk. 5.

Ministeren udarbejder

årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen.

§ 56.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af

sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til

fødevarelovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage

ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,

på

hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige

for

offentligheden på kontrolstedet.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at

offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at

visse

resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3.

Ministeren kan

bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren

oprettet

elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for

offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk,

videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra

informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang

til

fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været

offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel

enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 14

Det Rådgivende Fødevareudvalg

§ 57.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Det Rådgivende

Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelser om væsentlige fødevarepolitiske

emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter udvalgets forretningsorden.

Kapitel 15

Klage og delegation

§ 58.

Henlægger ministeren for familie- og forbrugeranliggender sine beføjelser

efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte

regler

om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om

myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

Stk. 2.

Ministeren kan efter

forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation

fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners

medvirken

ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed

fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller

institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for

anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang

til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre

afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde

instruktionsbeføjelse.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende

godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september

1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det

specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen

til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre

afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde

instruktionsbeføjelse.

Stk. 4.

Ministeren kan

nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for

fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse

udvalgs

afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage

afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse

af

en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen.

§ 59.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan under større

katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de

bestemmelser, herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest

fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre

befolkningens

forsyning med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller

træffe

bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte

regler.

Stk. 2.

Såfremt de i medfør

af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab

for

en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3.

Erstatning ansættes i

mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes

af ministeren.

Kapitel 16

Straffebestemmelser

§ 60.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes

med bøde den, der

1)

undlader at efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser

truffet i medfør af § 52, stk. 1, eller § 59, stk. 1,

2)

undlader at give tilsynsmyndighederne adgang efter § 53,

3)

undlader at give oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand

efter § 54, stk. 1, eller

4)

undlader at udtage prøver efter § 54, stk. 3.

Stk. 2.

Straffen kan stige

til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete

overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved

overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

I regler, der

udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I

reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige

til

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Stk. 5.

Ved udmåling af

bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige regler i

straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

§ 61.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

ministeren for familie- og forbrugeranliggender tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere

angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

For så vidt angår den

i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven

om

krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette

tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 17

Ikrafttræden m.v.

§ 62.

For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov

nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt

ansættelse som statstjenestemænd, men som ikke ønskede en sådan stilling,

opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under

tjenestemandens udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte

statslige

stilling.

Stk. 2.

Tjenestemanden har

pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers

omfang

og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet sted i

forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale

statslige

enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og

informationsvirksomhed

m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden har herunder pligt til i

den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne forandringer, som ikke ændrer

tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan

anses

for passende for vedkommende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden

at

overtage en anden stilling.

Stk. 3.

Staten refunderer

kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til

stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører

arbejde for staten.

Stk. 4.

Hvis staten ikke

længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at

opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af

vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til

ophør

med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 5.

Staten afholder

eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension

til

de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1.

juli

1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som

statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens

pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved

overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 6.

Staten refunderer

kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de

tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale

ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.

Stk. 7.

Kommunen udbetaler

pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at

opretholde

den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af

tjenestemandens

pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har

optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8.

Den endelige

administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af

finansministeren

efter forhandling med de involverede parter.

§ 63.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for familie-

og forbrugeranliggender.

Stk. 2.

Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:

1)

Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2)

Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3)

Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

4)

Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

(mælkeproduktloven).

5)

Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

6)

Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 3.

Regler, der er

udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

(fødevareloven),

samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i

kraft,

indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:

1)

§ 81 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

(fødevareloven).

2)

§ 68 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3)

§ 18 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

4)

§ 25 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter,

margarine m.v. (mælkeproduktloven).

5)

§ 29 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

6)

§ 29, stk. 2 og 3, i lov om kvalitetskontrol med fisk og

fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 4.

Overtrædelse af de i

stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Virksomheder, som

efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne

lov

og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 6.

Aktiviteter, som

efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne

lov

og regler udstedt i medfør af loven.

§ 64.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 24. juni

2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Lars Barfoed

Lignende dokumenter