Spring til indhold

Retsinformation

Mistede en skattefri præmie på grund af 16,65 timers efterløn

KEN nr 10233 af 29/09/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Mistede

en skattefri præmie på grund af 16,65 timers efterløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28.

september 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til 11 skattefri præmier.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 11. oktober 2005.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De fik udstedt

efterlønsbevis med virkning fra Deres 60 års dag den 1. maj 2000,

–

De opfyldte 2 års

reglen den 1. maj 2002,

–

De derefter har

arbejdet 5.801,95 timer,

–

De har modtaget

efterløn i perioden fra den 6. maj 2002 til den 24. maj 2002, i alt 16,65

timer, og

–

De ved brev af 18.

juni 2002 blev vejledt om, at De kunne optjene én skattefri præmie, hver gang

De havde arbejdet 481 timer, at modtagne dagpenge eller efterløn skulle

modregnes

Læs alt

i timerne, og at der højst kunne optjenes 12 præmieportioner.

Opgørelse af

skattefri præmie

Et medlem optjener ret til en

skattefri præmie, når medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at

efterlønsbeviset har haft virkning, har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer,

og herudover har haft arbejde i mindst 481 timer.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af

præmie kan højst udgøre 5.772 timer (12 gange 481 timer). Her fra skal

trækkes

timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn.

Det betyder for Deres vedkommende, at der fra de 5.772

timer skal trækkes 16,65 timer, som De har fået udbetalt i efterløn.

De kan således medregne 5.772 – 16,65 = 5755,35 timer,

og kan højst opnå ret til 11 skattefri præmier svarende til 5291

arbejdstimer.

Ankenævnet har taget udgangspunkt i

arbejdsløshedskassens beregning af løntimer, idet der ikke er rejst tvivl om,

at De har arbejdet 5.772 timer.

Det kan oplyses, at Ankenævnet ikke har adgang til at

dispensere fra reglerne.

Arbejdsløshedskassens

pligt til at vejledning

På det tidspunkt, hvor De fik

efterlønsbevis havde arbejdsløshedskassen pligt til at vejlede medlemmer om,

at

de rettigheder, som efterlønsbeviset ville give, herunder muligheden for at

opnå skattefri præmie, hvis tidspunktet for overgang til efterløn blev udsat

i

mindst 2 år.

Hvis medlemmet rettede henvendelse til

arbejdsløshedskassen om yderligere information, havde arbejdsløshedskassen

pligt til at vejlede på baggrund af den konkrete henvendelse.

Arbejdsløshedskassen havde pligt til at notere alle

oplysninger, der kunne have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder

de oplysninger, som medlemmet selv gav, og arbejdsløshedskassen skulle

notere,

hvad medlemmet var blevet informeret og vejledt om.

De har modtaget vejledning om muligheden for at opnå

skattefri præmie i efterlønsbeviset, som har virkning fra 1. maj 2000.

De har oplyst, at De søgte vejledning om skattefri

præmie. De har oplyst, at De spurgte arbejdsløshedskassen om en mindre

udbetaling af efterløn ville medføre, at De mistede en hel skattefri præmie.

De

spurgte ud fra et konkret eksempel med 6032 arbejdstimer og 32 timers

efterløn.

De oplyser, at arbejdsløshedskassen svarede, at modregning ville ske i

forhold

til antallet af timer.

Arbejdsløshedskassen har ikke noget notat om denne

samtale.

Ankenævnet finder ikke, at arbejdsløshedskassens

vejledning har været mangelfuld.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsløshedskassen

ikke havde pligt til at vejlede om konkret beregning af skattefri præmie,

medmindre en henvendelse fra Dem havde givet anledning til det.

I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at der

ikke findes dokumentation eller andre forhold, der sandsynliggør, at

arbejdsløshedskassen før udbetaling af efterløn i maj 2002 havde anledning

til

at vejlede Dem konkret. Da De søgte og fik udbetalt efterløn, kunne

arbejdsløshedskassen ikke vide, at De kun skulle have efterløn i 16, 65 timer

for maj 2002.

Arbejdsløshedskasserne har nu pligt til at vejlede et

medlem, når arbejdsløshedskassen konstaterer, at medlemmet har fortabt eller

står over for at fortabe en ret. Den pligt eksisterede ikke på det tidspunkt,

hvor De fik udbetalt de få timers efterløn. Arbejdsløshedskassen havde derfor

ikke pligt til at vejlede Dem om konsekvenserne, da efterlønnen stoppede

efter

udbetalingen af ganske få timer.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 65, stk. 1

og stk. 5 og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

–

§ 65, stk. 1

og stk. 5 og § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§ 2, § 3

og § 13 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001

om

fleksibel efterløn,

–

§ 13 i

Arbejdsdirektoratet bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel

efterløn, og

–

§ 1 og § 28

i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19.

maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

B E M Æ

R K N I N G E R

T I L

D E R E S

K L A G E

De har i Deres klage anført, det ikke fremgår af det

vedlagte informationsmateriale, at det antal timer, som kan medregnes til

præmie, højst udgør 5772 timer. Hvis dette informationsmateriale havde været

tilgængeligt i juni 2002, havde De planlagt Deres arbejdstid anderledes.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at det fremgår, at De

kan optjene én skattefri præmie, hver gang De har arbejdet 481 timer, og at

der

højst kan optjenes 12 præmieportioner, dvs. maksimalt 5772 timer.

Efter Deres udregning skal udbetalt efterløn trækkes

fra de præsterede timer før timetallet sammenholdes med den øvre grænse på

5772

timer. Som det fremgår ovenfor, er den beregning ikke korrekt, idet udbetalt

efterløn skal trækkes fra den øvre grænse på 5772 timer.

De har i Deres klage anført, at uagtet, at

arbejdsløshedskassens medarbejdere ikke har pligt til at informere om hvordan

den skattefri præmie skal gøres op, må medlemmer af en arbejdsløshedskasse

kunne forvente, at de oplysninger, der gives, er korrekte.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at det skriftlige

vejledningsmateriale ikke indeholder forkert vejledning.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt arbejdsløshedskassens brev af

10. august 2006 og Deres bemærkninger i brev af 17. september 2006.

På ankenævnets

vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

YYY

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009

København K J.nr. 05-653-1003

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

uændret ved lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 bortset fra, at

Landsarbejdsrådet er ændret til Beskæftigelsesrådet.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der

følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5.

Nærmere

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af

direktøren

for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Præmieordning

§ 74 k.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at

efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i

mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller

har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde

herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet

fylder

65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået

udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse,

at

der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og

udbetaler

præmiebeløbet.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af

arbejde

efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i,

stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, uændret ved

bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004

§ 13.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre

5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn

indtil det 65. år eller dagpenge.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede

m.v.

§ 1.

En

a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter,

der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om

medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse

har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig

vejledning,

når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 28.

A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for

vejledningen

af medlemmet, herunder de oplysninger, som medlemmet selv giver, jf.

§ 27.

Stk. 2.

A-kassen

skal notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om efter

bekendtgørelsen.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

§ 2.

Et

medlem, der opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1,

nr.

6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 2.

A-kassen

skal senest 2 måneder før, et medlem fylder 60 år, informere skriftligt om

retten til at få et efterlønsbevis efter lovens § 74 b. A-kassen skal

samtidig sende medlemmet en blanket til at ansøge om beviset, og en oversigt

over de elektronisk indberettede pensioner, som a-kassen har modtaget, jf.

lovens § 74 i, stk. 4.

Stk. 3.

A-kassen

kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget

ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet

opfylder betingelserne for efterløn.

Stk. 4.

Datoen

efter stk. 3 betegnes som bevistidspunktet.

§ 3.

Der

skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal

udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af

Arbejdsdirektoratet, jf. bilag 1 eller 2.

Bilag 1

A-kassens

navn

A-kassens logo

Den 26. oktober 2001

Efterlønsbevis

XXXXXX - XXXX

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder

betingelserne for at gå på efterløn den 1. oktober 2001.

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne

oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder

bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De

er

berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale

efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

*

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv

om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres

efterløn

ud fra mindst den daglige arbejdsfortjeneste, som De har nu, hvis De bevarer

Deres nuværende forsikringsstatus.

Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres

efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. 1. oktober 2001 opgjort

til... kr. Deres efterløn vil udgøre ... kr. (højst 91 pct. satsen) på

årsbasis,

hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for

pension

m.v.

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal

De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De

fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den

manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og

opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på

det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og

Færøerne)

eller i et andet EØS-land.

*

Hvis De med virkning fra den 1. oktober 2001 udskyder

Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne

periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret

i

mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder:

1)

mulighed for at få

efterløn med højeste maksimale efterlønssats,

2)

mulighed for en mere

lempelig pensionsmodregning, og

3)

mulighed for ved

fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når

De

fylder 65 år.

Med venlig

hilsen

Arbejdsløshedskassen

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af

efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået

dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.

Bilag 2

A-kassens

navn

Den 26. oktober 2001

Efterlønsbevis

A-kassens logo

XXXXXX - XXXX

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder

betingelserne for at gå på efterløn den 1. oktober 2001.

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne

oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder

bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De

er

berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal nu ikke længere betale

efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

*

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv

om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for

arbejdsmarkedet. Samtidig giver beviset Dem ret til at få beregnet Deres

efterløn ud fra mindst den dagpengesats, som De har ret til nu, hvis De

bevarer

Deres nuværende forsikringsstatus.

De har pr. 1. oktober 2001 ret til at modtage efterløn

med 82 pct. af det maksimale dagpengebeløb. Det skyldes, at De har ret til

mindstesatsen for lønmodtagere eller selvstændige, satsen som dimittend,

eller

den faste sats for medlemmer, der overgår til efterløn fra overgangsydelse.

Satsen er på ... kr. pr. dag, og Deres efterløn vil udgøre ... kr. på

årsbasis,

hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for

pension

m.v.

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal

De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De

fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den

manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og

opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på

det tidspunkt også have fast bopæl her i riget (Danmark, Grønland og

Færøerne)

eller i et andet EØS-land.

*

Hvis De med virkning fra den 1. oktober 2001 udskyder

Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De dokumenterer, at De i denne

periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret

i

mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder:

1)

mulighed for at få

efterløn med højeste maksimale efterlønssats,

2)

mulighed for en mere

lempelig pensionsmodregning, og

3)

mulighed for ved

fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når

De

fylder 65 år.

Med venlig

hilsen

Arbejdsløshedskassen

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af

efterlønsbeviset til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at De har fået

dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter