Bekendtgørelse af lov om ferie
Gældende udgave: LBK nr 152 af 20/02/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4 afgørelser
Retsinformation 4
De nyeste afgørelser
- Hensættelse til feriepenge af pensionsbidrag Retsinformation · 24. maj 2000
- Merudgifter - handicappet barn - tabt arbejdsfortjeneste - udbetaling af feriegodtgørelse - modregning (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Dagpenge - uarbejdsdygtighed - udbetaling af feriegodtgørelse - modregning (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Beregning af feriedagpengeretten ved kursusgodtgørelse og supplerende løn under ansættelse i optjeningsåret (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om ferie
Herved bekendtgøres lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
498 af 29. juni 1998 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 424 af 26.
juni 1998, § 7 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 3 i lov nr. 288 af 12. maj
1999.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste har ret til ferie og
feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i denne lov.
§ 2.
Loven gælder dog ikke for
1)
lønmodtagere i statens, folkeskolens eller
folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd
2)
lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem
medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og
som
har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte
tjenestemænd,
3)
lønmodtagere, der har indgået aftale i
henhold til § 9, stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget
m.v., og
4)
kvinder, der er antaget i forsvaret på
værnepligtslignende vilkår, jf. dog § 9, stk. 5, og § 20.
Stk. 2.
De i
Læs alt
stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der fratræder, uden at
pensionsudbetaling
påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter
§ 14,
stk. 3.
§ 3.
Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at loven, bortset fra
§§ 22,
23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er ansat i staten eller
kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for så vidt der ved
regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller
løn
efter regler, der stiller dem lige så godt som denne lov.
§ 4.
Denne lov indskrænker ikke videregående ferieret efter andre love og
bestemmelser, efter overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere,
voldgiftskendelser eller sædvane.
§ 5.
Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person omfattes af denne lov, afgøres af
direktøren for arbejdstilsynet.
Kapitel 2
Optjeningsår og feriens længde
§ 6.
Ferien udgør 2 1/2 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår
(optjeningsår). Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes
ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.
Stk. 2.
Ved
beregning af feriens længde sidestilles med beskæftigelse ferie efter denne
lov
og fravær på grund af sygdom og tilskadekomst, hvorunder der ydes
feriegodtgørelse, jf. § 13.
Stk. 3.
I
virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et forholdsmæssigt antal
arbejdsfri
dage i ferien.
§ 6 a.
Har en lønmodtager ikke optjent ret til 30 dages ferie med feriegodtgørelse
eller løn, har lønmodtageren ret til at få antallet af feriedage suppleret op
til 30 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller
løn.
Stk. 2.
En
lønmodtager kan dog højst kræve 12 dages ferie uden feriegodtgørelse eller
løn
efter ferieperiodens udløb den 30. september.
§ 7.
Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til
betalt ferie i 30 dage i det første og andet hele ferieår, efter at
ansættelsesforholdet er påbegyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i
det omfang, eleven ikke har optjent løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Stk. 2.
Er
ansættelsesforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en
tilsvarende ret til betalt ferie i 30 dage i dette ferieår.
Stk. 3.
Er
ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har eleven i forbindelse
med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 1.
maj, ret til højst 6 dages betalt ferie i dette ferieår.
Kapitel 3
Ferieår og ferieperiode
§ 8.
Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 2. maj
til 1. maj (ferieåret).
Stk. 2.
Ferie
optjent efter reglerne i § 6 skal holdes forud for ferie efter § 6
a.
§ 9.
Af
ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og
den
30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal under 18, skal hele
ferien
gives i sammenhæng i ferieperioden.
Stk. 2.
Resterende
feriedage skal også gives i sammenhæng, men kan lægges uden for
ferieperioden.
Hvor hensynet til virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af
ferien dog gives i form af enkelte feriedage.
Stk. 3.
For
personer, der er beskæftiget i landbrug, skal mindst 12 feriedage gives i
sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige feriedage skal mindst 3 gives samlet
eller delt i tiden fra 2. maj-31. oktober. Såfremt der i kollektiv
overenskomst
er en bestemmelse herom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og
arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt. nævnte feriedage, i alt 15, gives i
sammenhæng i tiden fra 2. maj-31. oktober. De øvrige feriedage kan lægges
uden
for ferieperioden, men således at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.
Stk. 4.
Såfremt der
i en kollektiv overenskomst er en bestemmelse derom eller aftale træffes
mellem
lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal
gives i sammenhæng i ferieperioden, gives i sammenhæng uden for
ferieperioden.
Den kan under samme betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i
sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes
gives
i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.
Stk. 5.
Under
aftjening af værnepligt og under tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende
vilkår kan den pågældende holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom
ferien kan deles.
§ 10.
Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien
skal holdes, idet arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens tarv så
vidt muligt skal imødekomme lønmodtagerens ønske om feriens placering.
Arbejdsgiveren giver lønmodtageren meddelelse herom så tidligt som muligt,
dog
senest 3 måneder før ferien begynder for den ferie, der skal gives i
sammenhæng
i ferieperioden, jf. § 9, stk. 1, og senest 1 måned før ferien
begynder for resterende feriedage, jf. § 9, stk. 2, medmindre
særlige
omstændigheder hindrer dette.
Stk. 2.
Uden
lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der efter § 9, stk. 1, skal
gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i tiden mellem en af
arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang
dertil følger af bestemmelse i kollektiv overenskomst eller det efter lov
eller
overenskomst gældende opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller
opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.
§ 11.
Vil bestemmelserne i § 9, stk. 1, som følge af arbejdets
sæsonbetonede karakter eller af andre grunde medføre ulempe inden for fag
eller
faglige områder, kan direktøren for arbejdstilsynet efter forhandling med
fagets
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tillade, at denne del af ferien
gives uden for ferieperioden. Direktøren kan under samme betingelse tillade,
at
den deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden for
ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller uden
for ferieperioden.
Stk. 2.
Når
omstændighederne taler derfor, kan direktøren for arbejdstilsynet tillade det
samme med hensyn til enkelte virksomheder eller personer, for så vidt angår
virksomheder dog først efter forhandling med de organisationer, der er nævnt
i
stk. 1.
Kapitel 4
Feriegodtgørelse og ferie med løn
§ 12.
Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. af lønnen.
§ 13.
Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse under lønmodtagerens fravær af
mere end 3 dages varighed på grund af sygdom eller tilskadekomst i
virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på grundlag af
lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.
Stk. 2.
Ret til
feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at
lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse
inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes lønmodtagerens
egne forhold.
Stk. 3.
Feriegodtgørelse efter stk. 1 ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden
for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller
tilskadekomst.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes
sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.
§ 14.
Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller for længere tid og således, at
der
ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage o.lign., får i
stedet
for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost
beregnet efter reglen i § 16, stk. 2. Endvidere ydes et ferietillæg
på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår.
Stk. 2.
Sådanne
lønmodtagere kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse kræve
feriegodtgørelse
af lønnen i dette optjeningsår, dog kun med 12 pct.
Stk. 3.
Ved
fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 12 for det løbende optjeningsår
samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin
fratræden endnu ikke har holdt ferie.
§ 15.
Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra løn, der er
udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.
§ 16.
Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra sådanne
tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er
indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og
ferietillæg
af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er omfattet af
afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af
lønmodtagerens
bidrag til arbejdsmarkedsfonden i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond.
Endvidere yder arbejdsgiveren feriegodtgørelse og ferietillæg af
lønmodtagerens
særlige pensionsopsparing i henhold til lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
kapitel 5 c.
Stk. 2.
Består
lønnen helt eller delvis af kost og logi, beregnes værdien heraf på grundlag
af
de af ligningsrådet for optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien
ved
aftale mellem parterne er fastsat til højere beløb.
§ 17.
Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan lønmodtagere, der ikke er
berettigede til ferie i alle de dage, i hvilke virksomheden holdes lukket,
ikke
i anledning af lukningen kræve særlig godtgørelse ud over den
feriegodtgørelse,
der tilkommer dem efter foranstående bestemmelser.
§ 17 a.
(Ophævet)
§ 17 b.
Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal
arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det
omfang,
lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i
§ 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren
betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag
af
lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 18.
Arbejdsministeren fastsætter regler for beregning af feriegodtgørelse for
lønmodtagere, som ikke oppebærer løn direkte fra den virksomhed, for hvilken
arbejdet udføres, men aflønnes med betjeningsafgift eller på anden måde, der
afviger fra de almindelige lønningssystemer.
§ 19.
Medmindre andet følger af loven, ydes feriegodtgørelse gennem et system,
FerieKonto, der sikrer, at feriegodtgørelsen udbetales til lønmodtageren, når
ferien holdes. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2.
Af
renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder 100 mio. kr. statskassen og
resten
Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
overførsel af renteafkastet.
§ 19 a.
Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter der ved forsinket betaling af
feriegodtgørelse efter §§ 12 og 14, stk. 2 og 3, skal betales
renter
heraf med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
§ 19 b.
Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales ved ferieårets begyndelse til
en
lønmodtager, uanset om ferie holdes
1)
når beløbet er 500
kr. eller mindre,
2)
når lønmodtageren er
fyldt 65 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det
fyldte 67. år,
3)
når lønmodtageren er
fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om social pension,
4)
når lønmodtageren er
fyldt 60 år og oppebærer alders- eller invalidepension fra en godkendt
pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes
arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ
m.v., eller
5)
når lønmodtageren
oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 19 c.
Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at tage varig bopæl der, kan ved
flytningen få udbetalt al optjent feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes.
Stk. 2.
Lønmodtagere, der ved ferieårets begyndelse havde midlertidigt ophold i
udlandet, kan fra dette tidspunkt, og så længe de fortsat har ophold i
udlandet, få udbetalt optjent feriegodtgørelse svarende til 18 feriedage,
uanset om ferie holdes.
§ 19 d.
Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af
feriegodtgørelse efter §§ 19 b og 19 c.
§ 20.
Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter udbetaling af tidligere
optjent
feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie holdes, for så vidt angår personer,
der
på grund af aftjening af værnepligt, tjeneste i forsvaret på
værnepligtslignende vilkår, sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige
forhold helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie.
Kapitel 5
Almindelige bestemmelser
§ 21.
Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis
det
ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den 1. april i det ferieår, i
hvilket
ferien skal holdes.
Stk. 2.
Efterkommer
arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden
ugrundet ophold søger kravet gennemført.
§ 22.
Feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter
§ 21, og feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden
udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt,
tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997 og derefter hvert tredje år
inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder
henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 3.
Direktøren
for arbejdstilsynet kan for områder, for hvilke der efter § 3 er
godkendt
regulativ eller overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede
feriegodtgørelse, jf. stk.1, der ikke tilfalder statskassen, anvendes til
andet
ferieformål.
Stk. 4.
Direktøren
kan endvidere under særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet
af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb.
Stk. 5.
Arbejdsministeren fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af
de
i stk. 1 nævnte beløb og om udbetaling af statskassens andel af
udbetalinger efter stk. 4.
§ 22 a.
(Ophævet)
§ 23.
Enhver aftale, hvorved der gives afkald på den i denne lov hjemlede ret til
ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, er ugyldig.
Stk. 2.
Aftaler om
overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse er ugyldige, ligesom
sådanne beviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
§ 24.
Påtager lønmodtageren sig under ferie arbejde mod vederlag, kan direktøren
for
arbejdstilsynet kræve lønmodtagerens feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg for hele eller en del af ferien indbetalt til Arbejdsmarkedets
Feriefond.
§ 25.
For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, der ved denne lov er
henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for arbejdstilsynet.
Stk. 2.
I øvrigt
kan erhvervsministeren efter indhentet udtalelse fra redernes og de
søfarendes
organisationer foretage sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som
findes
nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder
for søfarende.
§ 25 a.
Arbejdsministeren fastsætter regler om ret til ferie uden feriegodtgørelse
eller løn på grundlag af aftjening af værnepligt.
Kapitel 6
Arbejdsmarkedets Feriefond
§ 26.
Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution.
Stk. 2.
Fondens
midler består af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra
FerieKonto, jf. § 19, forældet feriegodtgørelse, beløb, som ikke har
kunnet anvises, og andre beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.
Stk. 3.
Fondens
midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem
støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer
feriemuligheder for lønmodtagere.
Stk. 4.
Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder dennes formand.
Bestyrelsen
udpeges for 3 år ad gangen.
Stk. 5.
Den
kapital, som fonden råder over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt.
Arbejdsministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af
denne kapital ydes støtte i form af lån.
Stk. 6.
Fondens
regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een skal være
statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad
gangen,
men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 7.
Det
reviderede årsregnskab indsendes, efter godkendelse af bestyrelsen til
arbejdsministeren.
Stk. 8.
Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder bestemmelse om
afholdelse af udgifter til fondens administration.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 27.
Med bøde straffes
1)
den arbejdsgiver, der
trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde skyldig feriegodtgørelse, løn
under ferie eller ferietillæg,
2)
den arbejdsgiver, der
indgår aftale om afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie
eller ferietillæg,
3)
den, der indgår
aftale om overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
For
overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan
der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Kapitel 8
Rekurs
§ 28.
De
af direktøren for arbejdstilsynet trufne afgørelser kan inden 4 uger
indbringes
for arbejdsministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 29.
Loven træder i kraft den 1. januar 1971.
Stk. 2.
Lov om
ferie med løn jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 3. juni 1967, ophæves.
§ 30-32.
(Overgangsbestemmelser, udeladt).
§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kgl. anordning kan loven
sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 204 af 22. maj 1985, hvis § 1 har ændret
§ 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven har virkning fra den 1. januar 1985.
Lov nr. 271 af 2. maj 1990, hvis § 5 har ændret
§ 25, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Lov nr. 226 af 8. april 1992, hvis § 1 har ændret
§ 7 og ophævet § 17 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 2. maj 1992.
Stk. 2.
Lærlinge
med lærlingekontrakt, indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende
lærlingelovs § 1 og personer, der har indgået aftale om læreforhold
efter
den dagældende lærlingelovs § 30, samt elever med uddannelsesaftale,
indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser, har ret til betalt ferie efter bestemmelserne i lovens
§ 7.
Lov nr. 1038 af 23. december 1992, hvis § 1 har ændret
§ 19 og § 26, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Lov nr. 415 af 1. juni 1993, hvis § 21 har ændret
§ 2, stk. 1, nr. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Lov nr. 1064 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret
§ 16, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 1199 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret
§ 19, stk. 2, § 21, stk. 3 og § 22, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr.
2 og 3, har dog først virkning for feriegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg, der forældes efter 1. maj 1997, eller som skulle have været
hævet
inden udløbet af ferieåret 1996-97.
Lov nr. 1081 af 29. december 1997, hvis § 1 har ændret
§ 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 127 af 25. februar 1998, hvis § 3 har ændret
§ 2, stk. 1, nr. 2, § 2, stk. 1, nr. 3, og § 9,
stk. 5, og indsat § 2, stk. 1, nr. 4, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. april 1998.
Lov nr. 424 af 26. juni 1998, hvis § 6 har ændret § 16, stk.
1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
– – –
Stk. 3.
– – –
Stk. 4.
– – –
Lov nr. 468 af 1. juli 1998, hvis § 7 har ændret § 16, stk.
1, 3. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2-7 først i
kraft
den 1. januar 1999.
Stk. 2.
– – –
Stk. 3.
– – –
Stk. 4.
– – –
Lov nr. 288 af 12. maj 1999, hvis § 3 har ændret § 19 b, nr.
2, og nr. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
– – –
Stk. 3.
– – –
Stk. 4.
– – –
Stk. 5.
– – –
Arbejdsministeriet, den 25. juni
1999
Ove Hygum
/E. Edelberg
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om en reform af finansieringen af pensionsordningen for RATP (statsstøtte C 42/07 (ex N 428/06)), som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for RATP (meddelt under nummer K(2009) 5505) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/945/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. februar 2019. — BUAK Bauarbeiter-Urlaubs- u. Abfertigungskasse mod Gradbeništvo Korana d.o.o. EU-domme · 28. februar 2019
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Afgørelse om slutudbetaling af tilskud til projektet: Rådgivning af erhvervsfiskere under ordningen "Tilskud til fælles initiativer indenfor fiskeri- og akva-kultursektoren" Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. oktober 2015
- 57.2020 (Denne sag drejer sig om betaling af feriepenge) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. maj 2021