Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om ferie

Ikke gældende LBK nr 538 af 25/06/1999LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet9. juli 1999

Gældende udgave: LBK nr 152 af 20/02/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4 afgørelser

Retsinformation 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om ferie

Herved bekendtgøres lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

498 af 29. juni 1998 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 424 af 26.

juni 1998, § 7 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 3 i lov nr. 288 af 12. maj

1999.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste har ret til ferie og

feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i denne lov.

§ 2.

Loven gælder dog ikke for

1)

lønmodtagere i statens, folkeskolens eller

folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd

2)

lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem

medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og

som

har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte

tjenestemænd,

3)

lønmodtagere, der har indgået aftale i

henhold til § 9, stk. 2, i lov om visse arbejdsforhold i landbruget

m.v., og

4)

kvinder, der er antaget i forsvaret på

værnepligtslignende vilkår, jf. dog § 9, stk. 5, og § 20.

Stk. 2.

De i

Læs alt

stk. 1, nr. 2, nævnte personer, der fratræder, uden at

pensionsudbetaling

påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter

§ 14,

stk. 3.

§ 3.

Direktøren for arbejdstilsynet kan bestemme, at loven, bortset fra

§§ 22,

23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er ansat i staten eller

kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for så vidt der ved

regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller

løn

efter regler, der stiller dem lige så godt som denne lov.

§ 4.

Denne lov indskrænker ikke videregående ferieret efter andre love og

bestemmelser, efter overenskomster mellem arbejdsgivere og lønmodtagere,

voldgiftskendelser eller sædvane.

§ 5.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person omfattes af denne lov, afgøres af

direktøren for arbejdstilsynet.

Kapitel 2

Optjeningsår og feriens længde

§ 6.

Ferien udgør 2 1/2 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår

(optjeningsår). Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes

ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.

Stk. 2.

Ved

beregning af feriens længde sidestilles med beskæftigelse ferie efter denne

lov

og fravær på grund af sygdom og tilskadekomst, hvorunder der ydes

feriegodtgørelse, jf. § 13.

Stk. 3.

I

virksomheder med 5 dages arbejdsuge indgår et forholdsmæssigt antal

arbejdsfri

dage i ferien.

§ 6 a.

Har en lønmodtager ikke optjent ret til 30 dages ferie med feriegodtgørelse

eller løn, har lønmodtageren ret til at få antallet af feriedage suppleret op

til 30 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller

løn.

Stk. 2.

En

lønmodtager kan dog højst kræve 12 dages ferie uden feriegodtgørelse eller

løn

efter ferieperiodens udløb den 30. september.

§ 7.

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til

betalt ferie i 30 dage i det første og andet hele ferieår, efter at

ansættelsesforholdet er påbegyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i

det omfang, eleven ikke har optjent løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2.

Er

ansættelsesforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en

tilsvarende ret til betalt ferie i 30 dage i dette ferieår.

Stk. 3.

Er

ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har eleven i forbindelse

med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 1.

maj, ret til højst 6 dages betalt ferie i dette ferieår.

Kapitel 3

Ferieår og ferieperiode

§ 8.

Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 2. maj

til 1. maj (ferieåret).

Stk. 2.

Ferie

optjent efter reglerne i § 6 skal holdes forud for ferie efter § 6

a.

§ 9.

Af

ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og

den

30. september (ferieperioden). Er feriedagenes antal under 18, skal hele

ferien

gives i sammenhæng i ferieperioden.

Stk. 2.

Resterende

feriedage skal også gives i sammenhæng, men kan lægges uden for

ferieperioden.

Hvor hensynet til virksomhedens drift gør det ønskeligt, kan denne del af

ferien dog gives i form af enkelte feriedage.

Stk. 3.

For

personer, der er beskæftiget i landbrug, skal mindst 12 feriedage gives i

sammenhæng i ferieperioden. Af de øvrige feriedage skal mindst 3 gives samlet

eller delt i tiden fra 2. maj-31. oktober. Såfremt der i kollektiv

overenskomst

er en bestemmelse herom eller aftale træffes mellem lønmodtageren og

arbejdsgiveren, kan de i 1. og 2. pkt. nævnte feriedage, i alt 15, gives i

sammenhæng i tiden fra 2. maj-31. oktober. De øvrige feriedage kan lægges

uden

for ferieperioden, men således at mindst 9 feriedage gives i sammenhæng.

Stk. 4.

Såfremt der

i en kollektiv overenskomst er en bestemmelse derom eller aftale træffes

mellem

lønmodtageren og arbejdsgiveren, kan den ferie, der efter stk. 1 skal

gives i sammenhæng i ferieperioden, gives i sammenhæng uden for

ferieperioden.

Den kan under samme betingelser deles således, at mindst 12 dage gives i

sammenhæng i eller uden for ferieperioden og de resterende dage ligeledes

gives

i sammenhæng i eller uden for ferieperioden.

Stk. 5.

Under

aftjening af værnepligt og under tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende

vilkår kan den pågældende holde optjent ferie uden for ferieperioden, ligesom

ferien kan deles.

§ 10.

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien

skal holdes, idet arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens tarv så

vidt muligt skal imødekomme lønmodtagerens ønske om feriens placering.

Arbejdsgiveren giver lønmodtageren meddelelse herom så tidligt som muligt,

dog

senest 3 måneder før ferien begynder for den ferie, der skal gives i

sammenhæng

i ferieperioden, jf. § 9, stk. 1, og senest 1 måned før ferien

begynder for resterende feriedage, jf. § 9, stk. 2, medmindre

særlige

omstændigheder hindrer dette.

Stk. 2.

Uden

lønmodtagerens samtykke kan den ferie, der efter § 9, stk. 1, skal

gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i tiden mellem en af

arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet, medmindre adgang

dertil følger af bestemmelse i kollektiv overenskomst eller det efter lov

eller

overenskomst gældende opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller

opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

§ 11.

Vil bestemmelserne i § 9, stk. 1, som følge af arbejdets

sæsonbetonede karakter eller af andre grunde medføre ulempe inden for fag

eller

faglige områder, kan direktøren for arbejdstilsynet efter forhandling med

fagets

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tillade, at denne del af ferien

gives uden for ferieperioden. Direktøren kan under samme betingelse tillade,

at

den deles således, at mindst 12 dage gives i sammenhæng i eller uden for

ferieperioden og de resterende dage ligeledes gives i sammenhæng i eller uden

for ferieperioden.

Stk. 2.

Når

omstændighederne taler derfor, kan direktøren for arbejdstilsynet tillade det

samme med hensyn til enkelte virksomheder eller personer, for så vidt angår

virksomheder dog først efter forhandling med de organisationer, der er nævnt

i

stk. 1.

Kapitel 4

Feriegodtgørelse og ferie med løn

§ 12.

Arbejdsgiveren yder feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. af lønnen.

§ 13.

Arbejdsgiveren yder tillige feriegodtgørelse under lønmodtagerens fravær af

mere end 3 dages varighed på grund af sygdom eller tilskadekomst i

virksomheden, således at feriegodtgørelsen beregnes på grundlag af

lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.

Stk. 2.

Ret til

feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at

lønmodtageren forud for sygdommens indtræden har været beskæftiget hos

arbejdsgiveren i mindst 12 måneder. Heri medregnes tidligere beskæftigelse

inden for de sidste 24 måneder, såfremt fratræden ikke skyldes lønmodtagerens

egne forhold.

Stk. 3.

Feriegodtgørelse efter stk. 1 ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden

for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller

tilskadekomst.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes

sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 14.

Lønmodtagere, der er antaget månedsvis eller for længere tid og således, at

der

ikke sker fradrag i lønnen for søgnehelligdage, sygedage o.lign., får i

stedet

for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost

beregnet efter reglen i § 16, stk. 2. Endvidere ydes et ferietillæg

på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår.

Stk. 2.

Sådanne

lønmodtagere kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse kræve

feriegodtgørelse

af lønnen i dette optjeningsår, dog kun med 12 pct.

Stk. 3.

Ved

fratræden ydes feriegodtgørelse efter § 12 for det løbende optjeningsår

samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin

fratræden endnu ikke har holdt ferie.

§ 15.

Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra løn, der er

udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.

§ 16.

Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra sådanne

tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er

indkomstskattepligtige. Arbejdsgiveren yder dog feriegodtgørelse og

ferietillæg

af lønmodtagerens bidrag til de pensionsordninger m.v., der er omfattet af

afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. samt af

lønmodtagerens

bidrag til arbejdsmarkedsfonden i medfør af lov om en arbejdsmarkedsfond.

Endvidere yder arbejdsgiveren feriegodtgørelse og ferietillæg af

lønmodtagerens

særlige pensionsopsparing i henhold til lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

kapitel 5 c.

Stk. 2.

Består

lønnen helt eller delvis af kost og logi, beregnes værdien heraf på grundlag

af

de af ligningsrådet for optjeningsåret fastsatte satser, medmindre værdien

ved

aftale mellem parterne er fastsat til højere beløb.

§ 17.

Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan lønmodtagere, der ikke er

berettigede til ferie i alle de dage, i hvilke virksomheden holdes lukket,

ikke

i anledning af lukningen kræve særlig godtgørelse ud over den

feriegodtgørelse,

der tilkommer dem efter foranstående bestemmelser.

§ 17 a.

(Ophævet)

§ 17 b.

Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal

arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det

omfang,

lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i

§ 6. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren

betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag

af

lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 18.

Arbejdsministeren fastsætter regler for beregning af feriegodtgørelse for

lønmodtagere, som ikke oppebærer løn direkte fra den virksomhed, for hvilken

arbejdet udføres, men aflønnes med betjeningsafgift eller på anden måde, der

afviger fra de almindelige lønningssystemer.

§ 19.

Medmindre andet følger af loven, ydes feriegodtgørelse gennem et system,

FerieKonto, der sikrer, at feriegodtgørelsen udbetales til lønmodtageren, når

ferien holdes. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Af

renteafkastet af FerieKonto i 1997 tilfalder 100 mio. kr. statskassen og

resten

Arbejdsmarkedets Feriefond. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

overførsel af renteafkastet.

§ 19 a.

Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter der ved forsinket betaling af

feriegodtgørelse efter §§ 12 og 14, stk. 2 og 3, skal betales

renter

heraf med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

§ 19 b.

Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales ved ferieårets begyndelse til

en

lønmodtager, uanset om ferie holdes

1)

når beløbet er 500

kr. eller mindre,

2)

når lønmodtageren er

fyldt 65 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det

fyldte 67. år,

3)

når lønmodtageren er

fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om social pension,

4)

når lønmodtageren er

fyldt 60 år og oppebærer alders- eller invalidepension fra en godkendt

pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes

arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ

m.v., eller

5)

når lønmodtageren

oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 19 c.

Lønmodtagere, der flytter til udlandet for at tage varig bopæl der, kan ved

flytningen få udbetalt al optjent feriegodtgørelse, uanset om ferie holdes.

Stk. 2.

Lønmodtagere, der ved ferieårets begyndelse havde midlertidigt ophold i

udlandet, kan fra dette tidspunkt, og så længe de fortsat har ophold i

udlandet, få udbetalt optjent feriegodtgørelse svarende til 18 feriedage,

uanset om ferie holdes.

§ 19 d.

Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af

feriegodtgørelse efter §§ 19 b og 19 c.

§ 20.

Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter udbetaling af tidligere

optjent

feriegodtgørelse kan ske, uden at ferie holdes, for så vidt angår personer,

der

på grund af aftjening af værnepligt, tjeneste i forsvaret på

værnepligtslignende vilkår, sygdom, ophold i udlandet eller andre særlige

forhold helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 21.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis

det

ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den 1. april i det ferieår, i

hvilket

ferien skal holdes.

Stk. 2.

Efterkommer

arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden

ugrundet ophold søger kravet gennemført.

§ 22.

Feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter

§ 21, og feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden

udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt,

tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997 og derefter hvert tredje år

inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder

henholdsvis statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3.

Direktøren

for arbejdstilsynet kan for områder, for hvilke der efter § 3 er

godkendt

regulativ eller overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede

feriegodtgørelse, jf. stk.1, der ikke tilfalder statskassen, anvendes til

andet

ferieformål.

Stk. 4.

Direktøren

kan endvidere under særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet

af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb.

Stk. 5.

Arbejdsministeren fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af

de

i stk. 1 nævnte beløb og om udbetaling af statskassens andel af

udbetalinger efter stk. 4.

§ 22 a.

(Ophævet)

§ 23.

Enhver aftale, hvorved der gives afkald på den i denne lov hjemlede ret til

ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, er ugyldig.

Stk. 2.

Aftaler om

overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse er ugyldige, ligesom

sådanne beviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 24.

Påtager lønmodtageren sig under ferie arbejde mod vederlag, kan direktøren

for

arbejdstilsynet kræve lønmodtagerens feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg for hele eller en del af ferien indbetalt til Arbejdsmarkedets

Feriefond.

§ 25.

For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, der ved denne lov er

henlagt til arbejdsministeren eller direktøren for arbejdstilsynet.

Stk. 2.

I øvrigt

kan erhvervsministeren efter indhentet udtalelse fra redernes og de

søfarendes

organisationer foretage sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som

findes

nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold, der gælder

for søfarende.

§ 25 a.

Arbejdsministeren fastsætter regler om ret til ferie uden feriegodtgørelse

eller løn på grundlag af aftjening af værnepligt.

Kapitel 6

Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 26.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution.

Stk. 2.

Fondens

midler består af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra

FerieKonto, jf. § 19, forældet feriegodtgørelse, beløb, som ikke har

kunnet anvises, og andre beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.

Stk. 3.

Fondens

midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem

støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer

feriemuligheder for lønmodtagere.

Stk. 4.

Arbejdsministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder dennes formand.

Bestyrelsen

udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 5.

Den

kapital, som fonden råder over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt.

Arbejdsministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af

denne kapital ydes støtte i form af lån.

Stk. 6.

Fondens

regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een skal være

statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad

gangen,

men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 7.

Det

reviderede årsregnskab indsendes, efter godkendelse af bestyrelsen til

arbejdsministeren.

Stk. 8.

Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder bestemmelse om

afholdelse af udgifter til fondens administration.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 27.

Med bøde straffes

1)

den arbejdsgiver, der

trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde skyldig feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg,

2)

den arbejdsgiver, der

indgår aftale om afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie

eller ferietillæg,

3)

den, der indgår

aftale om overdragelse af beviser for indtjent feriegodtgørelse.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

For

overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan

der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 8

Rekurs

§ 28.

De

af direktøren for arbejdstilsynet trufne afgørelser kan inden 4 uger

indbringes

for arbejdsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29.

Loven træder i kraft den 1. januar 1971.

Stk. 2.

Lov om

ferie med løn jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 3. juni 1967, ophæves.

§ 30-32.

(Overgangsbestemmelser, udeladt).

§ 33.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kgl. anordning kan loven

sættes

i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 204 af 22. maj 1985, hvis § 1 har ændret

§ 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven har virkning fra den 1. januar 1985.

Lov nr. 271 af 2. maj 1990, hvis § 5 har ændret

§ 25, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Lov nr. 226 af 8. april 1992, hvis § 1 har ændret

§ 7 og ophævet § 17 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 2. maj 1992.

Stk. 2.

Lærlinge

med lærlingekontrakt, indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende

lærlingelovs § 1 og personer, der har indgået aftale om læreforhold

efter

den dagældende lærlingelovs § 30, samt elever med uddannelsesaftale,

indgået inden den 1. januar 1991 efter den dagældende lov om erhvervsfaglige

grunduddannelser, har ret til betalt ferie efter bestemmelserne i lovens

§ 7.

Lov nr. 1038 af 23. december 1992, hvis § 1 har ændret

§ 19 og § 26, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 415 af 1. juni 1993, hvis § 21 har ændret

§ 2, stk. 1, nr. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Lov nr. 1064 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret

§ 16, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1199 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret

§ 19, stk. 2, § 21, stk. 3 og § 22, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr.

2 og 3, har dog først virkning for feriegodtgørelse, løn under ferie og

ferietillæg, der forældes efter 1. maj 1997, eller som skulle have været

hævet

inden udløbet af ferieåret 1996-97.

Lov nr. 1081 af 29. december 1997, hvis § 1 har ændret

§ 16, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 127 af 25. februar 1998, hvis § 3 har ændret

§ 2, stk. 1, nr. 2, § 2, stk. 1, nr. 3, og § 9,

stk. 5, og indsat § 2, stk. 1, nr. 4, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. april 1998.

Lov nr. 424 af 26. juni 1998, hvis § 6 har ændret § 16, stk.

1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

– – –

Stk. 3.

– – –

Stk. 4.

– – –

Lov nr. 468 af 1. juli 1998, hvis § 7 har ændret § 16, stk.

1, 3. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2-7 først i

kraft

den 1. januar 1999.

Stk. 2.

– – –

Stk. 3.

– – –

Stk. 4.

– – –

Lov nr. 288 af 12. maj 1999, hvis § 3 har ændret § 19 b, nr.

2, og nr. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

– – –

Stk. 3.

– – –

Stk. 4.

– – –

Stk. 5.

– – –

Arbejdsministeriet, den 25. juni

1999

Ove Hygum

/E. Edelberg

Lignende dokumenter