Spring til indhold

Retsinformation

Overskydende timer 39 ugentlige timer individuel ansættelseskontrakt

KEN nr 9925 af 19/08/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet3. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Overskydende

timer – 39 ugentlige timer – individuel ansættelseskontrakt

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 18. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde den 1. juli 2004 26 overskydende timer.

De skulle afvikle 26 overskydende timer, inden De havde ret til

efterløn.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 31.

januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De fra den 1. august

1957 til den 30. juni 2004 var ansat 39 timer om ugen ekskl. frokost ved XX,

–

De blev lønnet for 169

timer pr. måned,

–

Deres arbejdstid var

fastsat i en individuel ansættelsesaftale mellem XX og Dem,

–

alle fuldtidsansatte

ved XX har en ugentlig arbejdstid på 39 timer, og

–

De den 18. maj 2004

søgte a-kassen om efterløn pr. 1. juli 2004.

Et medlem, der overgår til efterløn, er omfattet af de gældende

dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.

Læs alt

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet

i 12 uger eller 3 måneder før ledigheden – for Dem overgangen til

efterløn –

har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr.

uge. Medlemmet har ikke ret til dagpenge – for Dem efterløn – før

de

overskydende timer er afviklet.

Hvis arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm i en kollektiv

overenskomst er fastsat til et højere timetal end 37 timer pr. uge, opgøres

overskydende timer i forhold til dette højere timetal, når arbejdstiden på

grund af arbejdets særlige karakterer ikke kan fastsættes til 37 timer pr.

uge,

og når aflønningen, arbejdsopgaverne og arbejdsvilkårene i øvrigt må

sidestilles

med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdstid, ifølge Deres

arbejdsgivers brev af 30. juli 2004 samt Deres lønsedler, var 39 timer pr.

uge

ekskl. frokost.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres arbejdstid, ifølge

Deres egne oplysninger, var fastsat i en individuel ansættelseskontrakt.

Ankenævnet finder, at De pr. 1. juli 2004 havde 26 overskydende

timer (som opgjort af a-kassen), som skulle afvikles, inden De havde ret til

efterløn, idet De sammenlagt havde haft lønnet arbejde og fået kontant

dækning

af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid, der

for

tiden, som på tidspunktet for Deres overgang til efterløn, er 37 timer.

Det forhold, at alle fuldtidsansatte ved XX har en ugentlig

arbejdstid på 39 timer, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet

resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at en opgørelse af overskydende

timer

i forhold til et højere timetal end en normal overenskomstmæssig arbejdstid

på

37 timer om ugen, er betinget af, at arbejdstiden eller arbejdstidsnormen er

fastsat i en kollektiv overenskomst. Dette ses ikke at være tilfældet for

fuldtidsansatte ved XX.

B E M Æ R K N

I N G E R

Ankenævnet anser Deres henvisning til § 59, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

i Deres brev af 7. februar 2005 for besvaret ved Arbejdsdirektoratets

afgørelse

af 29. april 2005 til Dem.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 59, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003,

–

§ 17 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr.

594

af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, og

–

§ 1, stk. 1 og 3 og §

2, stk. 1, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har

modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på den følgende side.

Kopi til:

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003:

§ 59.

Stk. 2.

Har et medlem

haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal

overenskomstmæssig

arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra

de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens

indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5

uger fra opgørelsestidspunktet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse

nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn:

§ 17.

Et medlem kan

overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse.

Medlemmet

er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af de gældende

dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om

overskydende

timer:

§ 1.

Et

fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3

måneder

forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for

mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og indtægter i

medlemsperioder medregnes.

Stk. 2.

Stk. 3.

Medlemmet vil

ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller

bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

§ 2.

Hvis arbejdstiden

eller en arbejdstidsnorm i en kollektiv overenskomst er fastsat til et højere

timetal end 37 timer pr. uge, opgøres overskydende timer i forhold til dette

højere timetal, når arbejdstiden på grund af arbejdets særlige karakter ikke

kan fastsættes til 37 timer pr. uge, og når aflønningen, arbejdsopgaverne og

arbejdsvilkårene i øvrigt må sidestilles med en normal arbejdstid på 37 timer

pr. uge.

Lignende dokumenter