Spring til indhold

Retsinformation

Ophør, Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald arbejdsfunktion, Moster's Systue

KEN nr 9838 af 09/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ophør,

Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald

arbejdsfunktion, Moster’s Systue

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8.

januar 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

De anses i forbindelse med Deres ophør med at arbejde i

Deres ægtefælles selvstændige virksomhed den 30. april 2003 for ophørt med

udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af den

virksomhed, der videreførtes af Deres ægtefælle – således at De opfyldte

denne

betingelse for dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

En person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens

virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20

ansatte i virksomheden.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af

ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden

skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end

midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af

ringe

omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Ankenævnet finder, at De skal anses for at være selvstændig

erhvervsdrivende i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven, da De

arbejdede

Læs alt

i Deres ægtefælles selvstændige virksomhed, hvor der efter det oplyste var

under 20 ansatte.

Ankenævnet finder videre, at De skal anses for ophørt mere end

midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed, da De udtrådte af den

virksomhed, der fortsattes af Deres ægtefælle, da Deres udtræden skyldtes, at

Deres hidtidige arbejdsfunktioner var bortfaldet mere end midlertidigt.

Ankenævnet lægger vægt på, at det er oplyst i sagen, at Deres

arbejdsopgaver med opsøgende, personlig kontakt til kunderne med firmabilen

samt telefonisk kontakt til kunderne var bortfaldet, idet virksomheden blev

ændret til, at salget skulle ske via telefax og e-mail og senere hjemmeside

på

internettet, hvilke arbejdsopgaver Deres ægtefælle havde stået for og også

fremover skulle stå for. Nævnet finder derfor, at Deres arbejde i

virksomheden

blev overflødigt, fordi der i virksomheden skete en driftsomlægning, der

gjorde

Deres arbejdskraft overflødig. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på det

oplyste om, at arbejdsopgaver, således som De udførte dem, ikke længere

udføres

i virksomheden.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og

stk. 3,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om

optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2,

stk. 1,

og § 4, stk. 1, nr. 1, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 8.

Ankenævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse af 1. september

2003.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

”Af ledighedserklæring for lønmodtagere, modtaget den 7. maj 2003

i xxx, fremgår det, at De den 1. maj 2003 er blevet tilmeldt

arbejdsformidlingen, og at årsagen til Deres arbejdsophør skyldes svigtende

ordretilgang. Vedlagt ledighedserklæringen var kopi af ansættelseskontrakt

mellem Dem og xxx samt kopi af brev af 31. januar 2003, hvoraf fremgår, at De

med virkning fra den 30. april 2003 er blevet opsagt fra Deres stilling i

xxx.

I skema til brug for supplerende oplysninger, modtaget i xxx den

7. maj 2003, har De oplyst,

–

at De og Deres

ægtefælle i fællesskab har ejet virksomheden xxx,

–

at De er ophørt med

at arbejde i xxx den 30. august 2002,

–

at Deres ægtefælle

ejer virksomheden xxx, og

–

at De har arbejdet

som sælger i xxx.

Af telefonnotater af 21. maj 2003 fremgår det, at De til xxx har

oplyst,

–

at det er Deres

ægtefælle, der ejer xxx,

–

at De tidligere har

ejet xxx, men at aktiviteterne er solgt, og selskabet likvideres,

–

at der ikke har

været andre ansatte i xxx end Dem og Deres ægtefælle,

–

at Deres

arbejdsopgaver har været at køre ud til kunder og ringe til kunder,

–

at Deres ægtefælles

arbejdsopgaver har været papirarbejde, idet han har fultidsarbejde, og

–

at Deres ægtefælle

eventuelt vil drive virksomheden over internettet som bibeskæftigelse.

Ved brev af 22. maj 2003 meddelte xxx Dem afslag på Deres ansøgning

om dagpenge.

Ved brev af 25. maj 2003 har De klaget over xxx´s afgørelse af 22.

maj 2003. De har i Deres klage anført,

–

at De ikke har

drevet virksomheden xxx sammen med Deres ægtefælle, idet det er Deres

ægtefælle

der alene ejer virksomheden,

–

at De alene har

været ansat i xxx, og at De er blevet opsagt fra Deres stilling,

–

at Deres

arbejdsopgaver er bortfaldet, og at firmabilen skal sælges,

–

at xxx ikke har

anmodet om dokumentation for omsætningsnedgang, omlægning i virksomheden

etc.,

–

at årsagen til, at

De har været ansat som lønmodtager i virksomheden, ikke skyldes skattemæssige

årsager, og

–

at xxx først sendte

ledighedserklæringen til brug for selvstændige erhvervsdrivende sammen med

afslaget på Deres ansøgning om dagpenge.

Ved brev af 3. juni 2003 oplyste xxx, at grunden til, at xxx ikke

havde anmodet Dem om dokumentation for bortfald af arbejdsopgaver eller

driftsomlægning, skyldtes, at De til xxx havde oplyst, at De ringede og kørte

ud til kunder i forbindelse med salg af tøj. xxx havde således antaget, at

Deres arbejdsopgaver ikke er bortfaldet, idet det må formodes, at der hører

salgsarbejde med til driften af en virksomhed med en produktion. xxx anførte,

at de ville foretage en fornyet vurdering af sagen, såfremt De udfyldte

ledighedserklæringen for selvstændige erhvervsdrivende. Endeligt anmodede xxx

Dem om en udførlig redegørelse for driften af virksomheden samt dokumentation

for en eventuel driftsomlægning, f.eks. dokumentation for salg af firmabilen.

Ved brev af 9. juni 2003 har Deres ægtefælle bekræftet, at De ikke

længere arbejder for xxx, hvilket skyldes svigtende ordretilgang samt en

omlægning af forretningskonceptet. Deres ægtefælle har hertil oplyst, at der

ikke længere er grundlag for at beskæftige Dem, idet virksomheden var forsøgt

baseret på personlige besøg hos kunderne, og at kunderne ofte vælger at købe

deres arbejdstøj hos grossisten. Deres ægtefælle har videre oplyst, at han er

i

gang med at omdanne virksomheden, således at fremtidigt salg eventuelt vil

foregå

over internettet.

Ved brev af 9. juni 2003 til xxx har De oplyst,

–

at der ikke er nogen

produktion i xxx, men at alle varer er varer, der videresælges,

–

at virksomhedens

produktionsaktiviteter og materiale blev solgt i august 2002,

–

at den generelle

afmatning og de store ændringer i branchen med arbejdstøj har forårsaget, at

Deres stilling er blevet nedlagt, hvorfor der ikke er andre personer –

heller

ikke Deres ægtefælle – der har overtaget Deres arbejdsopgaver,

–

at virksomheden ikke

længere beskæftiger sig med salg af arbejdstøj,

–

at De ikke har

deltaget i virksomhedens drift i tre hele regnskabsår, idet virksomheden ikke

er tre år gammel, og

–

at firmabilen endnu

ikke var solgt.

Den 10. juni 2003 modtog xxx en ledighedserklæring for

selvstændige erhvervsdrivende fra Dem, hvoraf fremgår,

–

at De har drevet

selvstændig virksomhed med firmaet , der beskæftiger sig med salg af tøj,

–

at virksomheden er

begyndt den 1. maj 2001,

–

at De personligt er

begyndt at arbejde i virksomheden den 1. september 2002,

–

at Deres sidste

arbejdsdag i virksomheden var den 30. april 2003,

–

at Deres ophør med

drift af selvstændig virksomhed er endeligt,

–

at De i gennemsnit

har arbejdet 37 timer pr. uge, og

–

at virksomheden

fortsættes af Deres ægtefælle.

Ved brev af 13. juni 2003 anmodede xxx Dem om at indsende dokumentation

for, at Deres arbejdsopgaver i xxx var bortfaldet, samt dokumentation for, at

produktionsaktiviteterne og produktionsmateriellet i virksomheden blev solgt

i

august 2002.

Ved brev af 15. juni 2003 har De til xxx oplyst, at De kunne

fremvise en udskrift fra Den Blå Avis samt Bilbørsen Danmark, hvoraf fremgår,

at firmabilen var sat til salg. De har tillige oplyst, at bilen var

registreret

til salg hos xxx. Vedlagt brevet var kopi af overdragelsesaftale af 1. august

2002

mellem xxx og xxx som dokumentation for, at alle produktionsaktiviteter fra

xxx

var solgt. De oplyste hertil, at produktionsmaskinerne først var blevet solgt

i

januar 2003.

Ved brev af 18. juni 2003 meddelte xxx Dem, at xxx havde overvejet

sagen på ny, men at xxx fastholdt sit afslag af 22. maj 2003. xxx sendte

samme

dag Deres klage til direktoratet.

De har i brev af 3. juli 2003 til direktoratet anført,

–

at De ikke kan anses

for selvstændig erhvervsdrivende, og at dette skyldes en fejlfortolkning,

–

at De har været

lønmodtager i virksomheden og er blevet opsagt på lønmodtagervilkår,

–

at der ikke har

været nogle forhandlerkontrakter mellem xxx og arbejdstøjsfabrikanterne,

–

at xxx ikke har

meddelt kunderne, at virksomheden ikke længere kører ud til kunderne, idet

der

ikke var nogle kunder at meddele dette til, og

–

at De er påbegyndt

nyt lønarbejde.

Ved brev af 17. juli 2003 har De oplyst, at firmabilen per 17.

juli 2003 er blevet solgt.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 1. september 2003 følgende

afgørelse:

”Den 23. juni 2003 har direktoratet modtaget Deres klage over en

afgørelse, som xxx (a-kassen) har truffet den 22. maj 2003.

Direktoratet har nu behandlet Deres sag og har truffet følgende

afgørelse:

Afgørelse

De opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for

ophørt med drift af selvstændig virksomhed.

De har derfor ikke ret til dagpenge.

Begrundelse

En person, der er ansat i sin ægtefælles virksomhed,

anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20 ansatte i

virksomheden. Dette fremgår af § 4, jf. § 2, i direktoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende i en a-kasse.

Direktoratet har lagt vægt på, at De har været ansat i Deres ægtefælles

virksomhed, hvor der var under 20 ansatte. De anses derfor for at være

selvstændig

erhvervsdrivende i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En

selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57,

stk. 1

og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708

af

13. august 2003.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed

findes i direktoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør

med

udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

(ophørsbekendtgørelsen).

Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige

arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af

betingelserne i §§ 3-16 er opfyldt.

Direktoratet har lagt til grund,

at

Deres arbejdsopgaver i virksomheden var salg og personlig

opsøgende kontakt til kunderne,

at

virksomheden ikke længere beskæftiger sig med personlig opsøgende kontakt til

kunderne,

at

dette skyldes svigtende

ordretilgang, og

at

Deres ægtefælle

skal fortsætte virksomheden med salg af tøj.

Ifølge § 8 kan et medlem, der udtræder af en virksomhed, der

fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når

medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er

bortfaldet.

Det fremgår af vejledningen til ophørsbekendtgørelsen, at § 8

ikke kan anvendes, hvis medlemmet udtræder af virksomheden, fordi

indtjeningen

falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består. Direktoratet

finder, at det er godtgjort, at Deres arbejdsfunktion – for så vidt

angår opsøgende

personlig kontakt til kunderne – er bortfaldet. Uanset dette finder

Direktoratet

ikke, at De opfylder betingelsen i § 8 om varigt bortfald af

arbejdsopgaver

i virksomheden. Direktoratet har herved lagt vægt på, at det til sagen er

oplyst, at Deres arbejdsopgaver i virksomheden blandt andet har været salg,

at

Deres ægtefælles arbejdsopgaver har været at tage sig af papirarbejdet, og at

Deres ægtefælle skal fortsætte virksomheden med salg af tøj. Deres

arbejdsfunktion med salg af tøj består således delvist, hvorfor De ikke

opfylder

betingelsen i § 8.

Det forhold, at De og Deres ægtefælle per 17. juli 2003 har solgt

firmabilen, finder direktoratet ikke, kan føre til en ændret vurdering af

sagen, idet Deres arbejdsfunktion med salg af tøj er overdraget til Deres

ægtefælle, selv om den opsøgende kontakt til kunderne er bortfaldet.

§§ 13 og 14 i ophørsbekendtgørelsen vedrører udtræden af

mindre virksomheder, der videreføres af ægtefællen.

Efter § 13 i ophørsbekendtgørelsen kan et medlem, der sammen

med ægtefællen driver en virksomhed, hvor den samlede lønudgift i hvert af de

2

seneste, hele regnskabsår har været på et beløb, der er mindre end 2 gange

mindstesatsen på årsbasis på ophørstidspunktet, anses for ophørt mere end

midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det personlige arbejde fuldt ud

er

overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft bortset fra

ægtefælle,

samlever eller umyndige børn.

De opfylder ikke betingelsen i § 13, idet det er Deres

ægtefælle, der har overtaget Deres resterende arbejdsopgaver.

Efter § 14 kan et medlem, som udtræder af en virksomhed som

nævnt i § 13, stk. 1, også anses for ophørt mere end midlertidigt,

når medlemmet dokumenterer at have deltaget i driften af virksomheden som sin

hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår. De opfylder ikke

betingelsen i § 14, idet De ikke har deltaget i driften af virksomheden

som Deres hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår.

Direktoratet finder ikke, at De opfylder én af de øvrige

bestemmelser i ophørsbekendtgørelsen.

*

Efter ophørsbekendtgørelsens § 5 kan et medlem, som

udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt

mere

end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på

over

30 timer i gennemsnit pr. uge. Det er en betingelse, at lønarbejdet ikke på

forhånd

er bestemt til at være tidsbegrænset.

Ved eventuel ny ledighed fra Deres lønarbejde skal a-kassen som 1.

instans træffe afgørelse om, hvorvidt Deres lønarbejde kan danne grundlag for

ophør

med selvstændig virksomhed, jf. § 5 i ophørsbekendtgørelsen.”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved indankningen den 27. september 2003 anførte De:

”Jeg skal hermed klage, til arbejdsmarkedets ankenævn, jf.

§ 99, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, over

arbejdsdirektoratets kendelse vedrørende arbejdsdirektoratets afgørelse

dateret

den 1. september 2003, hvori arbejdsdirektoratet ikke mener at jeg opfylder

betingelserne for at modtage dagpenge.

Da jeg ikke er jurist har jeg totalt opgivet at sætte mig ind i

alle de paragraffer som der henvises til, hvis jeg skulle dette kunne jeg på

samme tid heller ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg vil blot bede ankenævnet se på sagen, og samtidig have in mind

nogle ganske basale faktum:

1.

Jeg var ansat hos

xxx. Tilfældigvis er jeg gift med ejeren, dette til trods havde jeg

ansættelseskontrakt i firmaet, og løn blev ordnet over dataløn som enhver

andet

ansat får løn for sin indsats.

2.

Jeg er ikke ansat

mere, og udfører derfor ingen arbejde i firmaet.

3.

Driftsmidler til

brug i forbindelse med mit arbejde er solgt. Jeg kan oplyse at firmaet har

tabt

kr. 20.000,00 i et forceret salg, i et forsøg på at tilfredsstille a-kassen,

som endda forslog at min mand skulle købe bilen privat for at få bilen til at

”forsvinde” ud af firmaet.

4.

Jeg har ikke haft

selvstændig virksomhed og kan derfor ikke ophører med samme som beskrevet i

afgørelsen fa Arbejdsdirektoratet.

5.

Mine

arbejdsfunktioner er bortfaldet i firmaet, trods påstande om det modsatte,

hvordan jeg skal kunne bevise dette har jeg meget svært ved at se, men faktum

er at jeg ikke udfører noget arbejde i firmaet længere.

Jeg håber at ovenstående i sagen kan hjælpe til med at der ikke

forskels behandles i det danske samfund, jeg har trods alt betalt for en

forsikring som pludselig ikke mener at de skal være til hjælp i forbindelse

med

arbejdsløshed.

Desuden mangler der tilsyneladende en forbindelse fra

Arbejdsdirektoratet til min a-kasse, idet der står i brevet fra

Arbejdsdirektoratet at min a-kasse vil orientere mig om konsekvenserne ved

afgørelsen, dette er ikke sket!. Igen hvad betaler jeg for.”

4.

Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 6. oktober 2003:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 1. september 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Det forhold, at xxx i sin klage af 27. september 2003 har anført,

at hun ikke er selvstændig erhvervsdrivende, finder direktoratet ikke kan

føre

til en ændret vurdering af sagen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Intet

6. Regler

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 57.

Dagpenge

kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt,

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses

for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes

personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om

optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 2.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

§ 4.

En

person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens virksomhed, anses

kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3,

hvis

1)

der er under 20

ansatte i virksomheden,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om

ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 8.

Et

medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan

anses

for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at

medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt.

Der

kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang.

Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

§ 13.

Et

medlem, der sammen med ægtefællen driver en virksomhed, hvor den samlede

lønudgift i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår har været på et beløb,

der

er mindre end 2 gange mindstesatsen på årsbasis på ophørstidspunktet, kan

anses

for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det

personlige

arbejde fuldt ud er overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft,

bortset fra ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

§ 14.

Et

medlem, som udtræder af en virksomhed som nævnt i § 13, stk. 1, kan

også anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer at

have

deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste,

hele regnskabsår, og

1)

at omsætningen er

faldet i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår og med mindst 40 pct. i hele

perioden, eller

2)

at omsætningen er

faldet i det seneste, hele regnskabsår med mindst 40 pct., og at der i

forbindelse med medlemmets udtræden er sket en væsentlig omlægning af

driften.

Lignende dokumenter