Spring til indhold

Retsinformation

Ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, lukning, ægtefælleudtræden, bortfald af arbejdsfunktion, pakning, osteskærere

KEN nr 9264 af 14/02/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet20. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, lukning, ægtefælleudtræden, bortfald af arbejdsfunktion,

pakning, osteskærere

Vedrørende Deres j.nr. xxx, cpr.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 13. februar 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klient anses for

ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse den 1. oktober 2001 idet hun fra denne dato kan anses for

udtrådt af sin ægtefælles virksomhed ved bortfald af arbejdsfunktioner.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne at

beskæftigelse i ægtefællens selvstændige virksomhed anses for drift af

selvstændig virksomhed hvis der er under 20 ansatte i virksomheden.

Ankenævnet lægger til grund

i

At Deres klient er selvstændig

erhvervsdrivende fordi hun sammen med den eneste anden ansatte var

beskæftiget

i ægtefællens virksomhed med at pakke de xxx som virksomheden producerede.

i

At Deres klients ægtefælle havde startet

virksomheden med produktion af en af ham opfundet xxx.

i

At virksomheden fik en samhandelsaftale

med detailkæden xxx hvorefter xxx skulle aftage alle virksomhedens produkter,

samt at der var en aftale om at virksomhedens produkter kun måtte leveres til

xxx.

Læs alt

i

At der udover xxx blev produceret tre

produkter xxx som ikke var omfattet af aftalen med xxx, i ægtefællens

virksomhed

i

At Deres klient alene pakkede de

produkter, der var samhandelsaftale med xxx om mens Deres klients ægtefælle

pakkede de øvrige tre produkter i virksomheden

i

At xxx opsagde samarbejdet med

virksomheden

i

At al produktion i virksomheden

standsede et halvt år før den 1. oktober 2001

i

At Deres klient og den anden medarbejder

i virksomheden blev opsagt til fratræden den 1. oktober 2001, hvorefter der

ikke blev pakket produkter omfattet af xxx aftalen

i

At Deres klients ægtefælle efter, at

produktionen og pakningen af produkterne var ophørt, forsøgte at sælge de

pakkede produkter og maskinerne.

Ankenævnet finder det på

denne baggrund godtgjort at Deres klients arbejdsfunktioner er bortfaldet

mere

end midlertidigt. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres klient

alene

var beskæftiget med pakning af de produkter, der var omfattet af

samhan-delsaftalen med xxx, og at pakning af disse produkter var ophørt den

1.

oktober 2001 som følge af at al produktion i virksomheden ophørte et halvt år

tidligere.

De efterfølgende oplysninger

om at skifteretten den 23. maj 2002 modtog anmodning fra virksomheden om

betalingsstandsning, og at der den 13. november 2002 blev afholdt

tvangsauktion

over erhvervsejendommen som Deres klients ægtefælle ejede – anser

ankenævnet

for at understøtte nævnets afgørelse.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 57, stk. 1 og stk. 3,

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende § 2,

stk.

1, og § 4, stk. 1, nr. 1, og

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, og § 7.

Ankenævnet ændrer således

direktoratets afgørelse af 4. april 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller

sagen på følgende måde:

”Den l. april 2000 blev xxx

ansat i den virksomhed, [Virksomheden hedder xxx. Ankenævnets sekretariat.]

hvor hendes ægtefælle er eneejer af aktierne. Hun blev ansat til foreståelse

af

pakning af virksomhedens produkter. Herudover blev der yderligere ansat en

medarbejder til at forestå pakningen.

xxxs ægtefælle, xxx,

startede virksomheden med produktion af en af ham opfundet xxx. Virksomheden

fik en samhandelsaftale med xxx, hvorefter xxx skulle aftage alle

virksomhedens

produkter. Der var tale om en aftale, hvorefter virksomhedens produkter kun

måtte

leveres til xxx.

Der blev således optaget lån

og iværksat en produktion, ligesom der blev leaset maskiner m.v. ene og alene

på grundlag af denne samhandelsaftale. Herefter blev Deres klient og den

yderligere medarbejder ansat til at forestå pakningen af produkterne. Ud over

de to ansatte i pakkeriet var der ingen andre ansatte i virksomheden, bortset

fra virksomhedens direktør, xxx - Deres klients ægtefælle.

Imidlertid har xxx opsagt

samhandelsaftalen, og al drift i virksomheden er hermed ophørt. Direktør xxx

forsøger at få solgt de produkter, der allerede er pakket, til anden side og

forsøger at få afhændet maskiner m.v., og både Deres klient, xxx, og den

anden

medarbejder i pakkeriet blev derfor afskediget, da der ikke længere er

produktion og dermed heller ikke behov for pakning af varer.

[Ifølge ledighedserklæring

af 3. oktober 2001 ophørte Deres klient i virksomheden den 1. oktober 2001.

Ankenævnets sekretariat.]

Den 15. marts 2002 sendte

direktoratet en høring til Dem for at få afklaret et par spørgsmål.

De svarede den 2. april

2002, at aftalen med xxx vedrørte xxx. Herudover blev der produceret tre

produkter, xxx, som ikke var omfattet af aftalen med xxx. Produktionen af

disse

produkter er også ophørt, da det ikke har været muligt at sælge dem. De tre

produkter

blev pakket af xxx, men al produktion på virksomheden er nu indstillet.

De oplyser endvidere, at xxx

stadigvæk forsøger at sælge de allerede indpakkede produkter. Han ejer

lokalerne, som virksomheden drives fra. Det er ikke afgjort, hvad der videre

skal ske med virksomheden, men xxx kan ikke betale terminsydelserne på

erhvervsejendommen eller overholde leasingkontrakten på maskinen.”

Sekretariatet er med de

anførte tilføjelser enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4.

april 2002 følgende afgørelse:

”Den 20. december 2001 har

direktoratet modtaget Deres klage på vegne af ovenstående klient over en

afgørelse, som xxx Arbejdsløshedskasse (a-kassen) har truffet den 18. oktober

2001. [Skal være den 5. december 2001. Ankenævnets sekretariat.]

Afgørelse

Deres klient er selvstændig

erhvervsdrivende.

Deres klient opfylder ikke

betingelserne for at kunne anses for at være ophørt mere end midlertidigt med

drift af selvstændig virksomhed.

Begrundelse

Deres klients beskæftigelse

i ægtefællens virksomhed anses for drift af selvstændig virksomhed, da der

var

under 20 ansatte. Der henvises til § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, i

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse

for selvstændige erhvervsdrivende.

I henhold til lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 603

af 25. juni 2001, § 57, stk. 1, kan dagpenge kun udbetales til et medlem, som

er ledigt. Ifølge § 57, stk. 3, anses en selvstændig erhvervsdrivende for

ledig,

når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

For at kunne anses for

ophørt mere end midlertidigt skal Deres klient opfylde en af betingelserne i

§§

3–14 i direktoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør

med

udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

(ophørsbekendtgørelsen).

Ifølge

ophørsbekendtgørelsens § 7 kan et medlem, der udtræder af en virksomhed, der

fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når

medlemmets udtræden skyldes, at medlem-mets hidtidige arbejdsfunktioner er

bortfaldet.

Direktoratet har lagt vægt

på, at Deres klients arbejdsopgaver i virksomheden var pakning af produkter.

Direktoratet finder ikke, at det er dokumenteret, at disse arbejdsopgaver er

bortfaldet mere end midlertidigt i virksomheden.

At

en samhandelsaftale vedrørende to produkter er blevet opsagt,

at

tre andre produkter ikke har været

mulige at sælge, at produktionen i virksomheden dermed er ophørt, og

at

Deres klient blev afskediget, fordi

der ikke var et aktuelt behov for pakning af varer, ændrer ikke herpå.

Der henvises til, at

aktiviteterne i virksomheden udelukkende er nedsat som følge af manglende

efterspørgsel. Der henvises endvidere til, at hvis efterspørgslen og salget

øges,

afhænger omfanget af virksomheden og dermed omfanget af Deres klients

arbejdsopgaver i virksomheden alene af, hvorledes Deres klients ægtefælle

vælger at drive virksomheden.

Direktoratet har lagt til

grund, at Deres klients ægtefælle fortsat forsøger at sælge virksomhedens

produkter, og at det ikke er afgjort, hvad der videre skal ske med

virksomheden. Virksomheden er dermed ikke endelig lukket eller overdraget.

Det fremgår af vejledningen

til ophørsbekendtgørelsen, at § 7 ikke kan anvendes, hvis medlemmet udtræder

af

virksomheden, fordi indtjeningen falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt

eller delvist består.

Deres klient opfylder ikke

betingelsen i bekendtgørelsens § 7 om varigt bortfald af arbejdsopgaver i

virksomheden.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 22. april 2002 anførte De:

”Som advokat for ovennævnte

xxx skal jeg hermed påklage ovennævnte afgørelse. Det fastholdes fortsat, at

min klients hidtidige arbejdsfunktion er bortfaldet mere end midlertidigt.

Der

vil i nærmeste fremtid fremkomme yderligere dokumentation herfor, og jeg

beder

Dem således venligst afvente denne dokumentation inden klagen

behandles.”

4. Nye oplysninger

Retten i xxx modtog den 23.

maj 2002 anmeldelse fra xxx om betalingsstandsning.

Tilsyn for

betalingsstandsningen, advokat xxx, udtalte den 4. juni 2002 bl.a. at Deres

klient blev opsagt til fratræden i selskabet den 1. oktober 2001. Der var

ikke

siden denne dato og siden Deres klients fratræden sket pakning af varer i

selskabet og dermed udøvet nogen funktion, omfattet af Deres klients arbejde

for selskabet. Der havde i øvrigt ikke såvidt det var oplyst for advokaten,

været produceret i virksomheden siden den 1. oktober 2001.

5. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 13. juni 2002:

”Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det forhold, at virksomheden

den 23. maj 2002 anmeldte betalingsstandsning, finder direktoratet ikke kan

føre til en anden vurdering af sagen. Direktoratet har herved lagt vægt på,

at

betingelserne for ophør ikke var tilstede den 1. oktober 2001, jf.

begrundelsen

i afgørelsen af 4. april 2002.

Bilagsfortegnelse og alle

bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til

medlemmet og a-kassen.”

6. Nye oplysninger

Arbejdsløshedskassen traf

den 25. juni 2002 afgørelse om at Deres klient ansås for ophørt med udøvelse

af

selvstændig virksomhed den 23. maj 2002 på grund af betalingsstandsningen.

Den 13. november 2002

afholdtes der tvangsauktion over den ejendom hvori virksomheden blev drevet -

hvilken ejendom ejedes af Deres klients ægtefælle.

På forespørgsel fra

ankenævnets sekretariat meddelte Deres klient den 7. januar 2003 telefonisk

at

den anden pakker var holdt op med arbejdet samtidig med Deres klient den 1.

oktober 2001. Selve produktionen af xxx var ophørt ca. ½ år tidligere.

7. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 25.

juni 2001 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 2

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans

personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere

regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i

virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af Direktøren

for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for

egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk

udbytte.

Stk. 2.

§ 4.

En person, der – uden at være medejer – er ansat i ægtefællens

virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i

§§ 2 og 3, hvis

1) der er under 20 ansatte i

virksomheden,

Stk. 2

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13.

marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det

personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at

virksomheden

endeligt er overdraget eller lukket.

Stk. 2

§ 7.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af

ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets

udtræden

skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end

midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af

ringe

omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

(Direktoratets vejledning nr. 27 af 13. marts 2001

til bekendtgørelsen

Til § 7. Arbejdsfunktionens bortfald.

Bestemmelsen bruges, når

medlemmets arbejde i virksomheden bliver overflødigt, fordi der i

virksomheden

sker faktiske ændringer af mere varig karakter i tidsmæsssig sammenhæng med

medlemmets udtræden. F.eks. kan en delvis lukning eller en driftsomlægning

medføre, at der ikke længere er behov for medlemmets arbejdskraft i

virksomheden.

Bestemmelsen kan ikke

anvendes, hvis medlemmet udtræder af virksomheden, fordi indtjeningen falder,

og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består )

Lignende dokumenter