Fradrag i efterløn for norsk sømandspension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fradrag
i efterløn for norsk sømandspension
Resumé
Fradrag i efterløn for norsk sømandspension
Medlemmet havde arbejdet på norsk skib og ansøgte om efterløn pr. 23.
september 2002, hvor han fyldte 60 år.
På pensionsoplysningsskema oplyste han, at han fra den 1. oktober 2002 modtog
sjømannspensjon fra Pensjonstrygden for sjømenn med 5.329 kr. pr. måned.
Sømandspensionen var beregnet på grundlag af 144 måneders fartstid, og det er
en lovpligtig pensionsordning.
Det er nærmere oplyst om pensionen,
–
at den udbetales efter fastsat pensionssats til sømænd mellem 60 og
67 år, der har haft et vist antal pensionsgivende fartsmåneder som
underordnet
eller som overordnet, og
–
at pensionen finansierers af arbejdstager og rederi, med tilskud
fra stat (24,5 % i 2002) og egne fonde.
Den
Sociale Sikringsstyrelse har den 21. maj 2003 udtalt, at med hensyn til
spørgsmålet om tilkendelse af pension anvendes national lovgivning, og
sikringsstyrelsen fandt ikke, at den norske pension kunne sidestilles med
dansk
førtidspension. Sikringsstyrelsen lagde vægt på,
–
at den norske ydelse var en kompensation for nedslidning i erhverv,
–
at ydelsen udbetaltes på baggrund af optjeningstid (fartmåneder),
–
Læs alt
at arbejdstager og arbejdsgiver har foretaget indbetalinger til
pensionen, samt
–
at der ikke kræves dokumentation for nedsættelse af erhvervs- eller
arbejdsevne.
Ankenævnet
fandt på denne baggrund, at sømandspensionen fra Norge nærmest kunne
sidestilles
med en pension oprettet som led i et ansættelsesforhold og skulle fradrages i
efterlønnen med 50 % af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2.
oktober 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge og
modregningen skal ske efter omregningssatsen. De vil på baggrund heraf ikke
kunne få udbetalt ydelser pr. den 1. juni 2002 og kan derfor ikke indplaceres
i
dagpengesystemet. Ventepengene kan ikke medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet.
Fradrag i dagpenge:
Dagpenge udbetales som erstatning for indtægtstab, hvorfor
indtægter der har relation til et beskæftigelsesforhold, medfører fradrag i
dagpengene, for eksempel fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet for
indtægt, og løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere
ansættelsesforhold,
og beløb, der kan sidestilles med pension.
Ankenævnet har lagt til grund, at De i forbindelse med Deres
afskedigelse fra NN indgik aftale om udbetaling af ventepenge.
Ankenævnet har samtidig lagt til grund, at der skulle betales
arbejdsmarkedsbidrag, ATP og særligt pensionsbidrag af ydelsen.
Ankenævnet har lagt vægt på, at ventepengene fra den 1. juni 2002
og i de første 3 måneder blev udbetalt med et beløb svarende til Deres faste
løn på fratrædelsestidspunktet, og i den resterende del af perioden med 2/3
heraf svarende til 20.717 kr.
Ankenævnet har videre lagt vægt på aftalen, hvorefter NN ikke
skulle underrettes i tilfælde af, at De fik andet arbejde i perioden med
ventepenge uanset arbejdets art og omfang, at NN ikke havde ret til
modregning
i ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, og
at
disse udbetales over en forholdsvis lang periode.
Ankenævnet finder sammenfattende, at ventepengene skal sidestilles
med pension fra en tidligere arbejdsgiver og derfor medfører fradrag i Deres
dagpenge fra den 31. maj 2002 til den 31. maj 2007.
De har anført, at der bliver betalt arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsbidrag af ventepengene, og at disse derfor ikke kan sidestilles med
pension. Ankenævnet finder imidlertid, at dette moment ikke i sig selv er nok
til, at ventepengene ikke skal sidestilles med pension. Ankenævnet har herved
lagt vægt på, at udbetalingen er uafhængig af en arbejdsydelse fra Dem, at
der
et tale om en månedlig ydelse og at denne løber i en længere periode.
Ankenævnet finder, at disse momenter vægtes tungere end de af Dem anførte.
Indplacering i
dagpengesystemet:
De vil på grund af fradraget ikke kunne få udbetalt dagpenge pr.
1. juni 2002. Da De ikke får udbetalt dagpenge, kan De efter reglerne ikke
indplaceres i dagpengesystemet.
Opfyldelse af
beskæftigelseskravet:
Beskæftigelseskravet skal sikre at der er en vis aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet, og der stilles krav om et vist antal
løntimer
i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold. Ydelser som for eksempel fratrædelsesgodtgørelse,
ventepenge og lignende, som relaterer sig til et
tidligere
arbejdsforhold
kan ikke anses for at opfylde kravet om netop en aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Perioder med ventepenge kan således ikke medregnes.
Der er således tale om et andet hensyn end det der ligger bag
fradrag i dagpengene. Der er således efter ankenævnets opfattelse ikke
modstrid
mellem det forhold, at der skal ske fradrag for disse timer i dagpengene, og
at
de ikke kan medregnes til beskæftigelseskravet, idet der ligger forskellige
formål til grund for de to regelsæt.
Ankenævnet finder, at Deres ventepenge ikke kan medregnes til
opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Ankenævnet har lagt vægt på, at der ikke er knyttet nogen
arbejdsforpligtelse til udbetalingen af ventepengene, og at
beskæftigelseskravet
netop skal sikre den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ankenævnet er enig i direktoratets vurdering af, at Deres
ventepenge ikke kan sidestilles med en ordning med rådighedsløn til
tjenestemænd,
da NN udtrykkeligt har angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at
kunne anvise Dem andet arbejde, efter De er overgået til ventepenge.
Ankenævnet lægger desuden vægt på, at De ikke skal underrette NN i
tilfælde af andet arbejde i perioden med ventepenge, uanset art og omfang, at
NN ikke har ret til modregning i
ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, at
der betales arbejdsmarkedsbidrag,
bidrag til pensionsordning og ATP af ventepengene.
Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven §§ 53
og 58, direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juni 2000 om fradrag i
dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og
etableringsydelse §§ 8 og 13, direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8.
november 2001 om supplerende dagpenge §§ 4 og 12, samt, direktoratets
bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode og aktivperiode §§ 1 og 4.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 21.
oktober 2002.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Af brev af 22. oktober 2001 fra NN/NN fremgår, at De blev
afskediget med virkning fra 31. maj 2002. De fritstilledes pr. 1. december
2001. Det fremgår videre, at :”Fra opsigelsesvarslets udløb den 31. maj
2002
til den 31. maj 2007 vil du oppebære ventepenge i henhold til
pensionsreglementet
af 1959. Selskabet vil ikke benytte sig af muligheden for, at du skal stå til
rådighed i perioden.”
Af blanket AR 259 fremgår, at De vil få udbetalt ventepenge i
perioden 1. juni 2002 – 31. maj 2007 med kr. 20.728,82 (20.717 kr.
sekretariatets bemærkning) pr. måned, svarende til 2/3 af Deres løn.
Det fremgår endvidere af aftalen,
at
arbejdsgiveren ikke
underrettes i tilfælde af, at De får andet arbejde uanset art og omfang,
at
arbejdsgiver ikke har ret til modregning,
at
arbejdsgiveren ikke
indbetaler bidrag til pension, og
at
der ikke udbetales feriepenge og
ferietillæg af ventepengene.
A-kassen traf den 19. juli 2002 afgørelse om, at De ikke havde ret
til dagpenge og efterløn. De havde ikke ret til dagpenge, fordi Deres
ventepenge skulle modregnes i dagpengene ved omregning med omregningssatsen.
Dette bevirkede ifølge a-kassens afgørelse, at De intet ville få udbetalt i
dagpenge, hvorfor De ikke kunne indplaceres i dagpengesystemet.
De havde ikke ret til efterløn i henhold til a-kassens afgørelse,
fordi De ved Deres 60 års fødselsdag ikke ville opfylde det såkaldte
beskæftigelseskrav, da Deres ventepenge ikke kunne sidestilles med løn.
I Deres klage af 9. august 2002 har De anført, at De anker
afgørelsen, idet De mener at opfylde betingelserne for at få udbetalt
dagpenge/efterløn.
De anfører, at der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag (AM) eller
særlig pensionsopsparing (SP) af understøttelse og pension, hvorfor der må
ske
fradrag for AM-bidrag og SP-bidrag.
Dette bevirker efter Deres opfattelse, at der kan udbetales
dagpenge svarende til 8,24 timer pr. uge.
De finder endelig, at ventepenge må betragtes som løn for 2/3
arbejdstid, da det kun er lønarbejde, der betales AM-bidrag og SP-bidrag af.
A-kassen fastholdt efter en fornyet vurdering afgørelsen og sendte
den 27. august 2002 Deres klage til direktoratet.
A-kassen bemærkede dog, at der efter a-kassens opfattelse var tale
om en helt urimelig følgevirkning af de nugældende regler om fradrag, at De
blev afskåret fra muligheden for at få efterløn som 60 årig, fordi De ikke
kunne indplaceres i dagpengesystemet.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen, med den anførte
korrektion.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 21. oktober 2002 denne afgørelse:
” Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge.
Modregning skal ske efter omregning med omregningssatsen.
De kan ikke få udbetalt dagpenge ved Deres fratræden pr. den 1.
november 2001. (1. juni 2002 sekretariatets bemærkning). De kan heller ikke
indplaceres i dagpengesystemet.
De kan ikke medregne Deres ventepenge til optjening af
beskæftigelseskravet.
Begrundelse
Fradrag i dagpenge
Der skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension
og tillæg hertil, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en
sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til
pensionen.
Dette fremgår af § 8, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr.
670
af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (fradragsbekendtgørelsen).
Løbende
udbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension,
medfører også fradrag. Dette fremgår af § 8, stk. 4, i
fradragsbekendtgørelsen.
Direktoratet finder på baggrund heraf, at der skal ske fradrag i
Deres dagpenge for ventepengene, idet Deres ventepenge er at sidestille med
pensionsindtægter.
De modtager ventepenge med 20.717,- kr. pr. måned i perioden fra
1. juni 2002 til 31. maj 2007.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i fradragsbekendtgørelsen,
at timetallet, der skal ske fradrag for, beregnes ved omregning af
indtægterne
med omregningssatsen.
Ifølge direktoratets praksis, som fremgår af vejledning nr. 186 af
8. november 2001 til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, skal der ikke
ved
beregningen af arbejdstiden i ugen ved omregning ske fradrag for
arbejdsmarkedsbidrag og SP (den Særlige Pensionsopsparing).
Direktoratet er enig i a-kassens beregning. De kan derfor ikke få
udbetalt dagpenge. Det skyldes, at der skal ske modregning med mere end 29,6
timer pr. uge, og at der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel, som
bevirker, at der ikke kan udbetales dagpenge for mindre end 7,4 timer pr.
uge.
Der henvises § 12 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november
2001 om supplerende dagpenge .
Indplacering i dagpengesystemet
De kan ikke indplaceres i dagpengesystemet. Det skyldes,
at det er en betingelse for indplacering, at man anmoder om og derefter
modtager dagpenge. Der henvises til § 7, stk. 1, i direktoratets
bekendtgørelse
nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og
aktivperiode (bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav). Da De ikke kan modtage
dagpenge på grund af mindsteudbetalingsreglen, kan De derfor ikke
indplaceres.
Ret til efterløn
Direktoratet træffer ikke afgørelse om forhold, der
ligger så langt ude i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.
Direktoratet skal dog oplyse, at De ikke kan medregne Deres
ventepenge til optjening af beskæftigelseskravet forud for overgang til
efterløn i år 2007.
Det fremgår af vejledningen til § 4, stk. 1, nr. 5, i
bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, at der på det private arbejdsmarked
forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for
tjenestemænd, og at sådanne ordninger konkret kan forelægges direktoratet,
der
kan godkende, at perioder, hvor et medlem har modtaget rådighedsløn, kan
medregnes til beskæftigelseskravet.
Direktoratet finder imidlertid, at Deres periode med ventepenge
ikke vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, fordi NN udtrykkeligt har
angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at kunne anvise Dem andet
arbejde efter De er overgået til ventepenge. Ordningen afviger derfor
afgørende
fra de betingelser, der gælder for at få og bevare rådighedsløn/ventepenge
for
statstjenestemænd.
Direktoratet har herved samtidig lagt vægt på,
at
De ikke skal underrette arbejdsgiver
om andet arbejde i perioden;
at
arbejdsgiver
ikke har ret til modregning, og
at
der ikke udbetales ferietillæg.
*
De skal være opmærksom på, at reglerne kan ændre sig,
hvorfor direktoratet skal foreslå, at De løbende holder Dem orienteret om
reglerne via Deres a-kasse”.
3. Klagen
til ankenævnet
Idet jeg henviser til jeres brev af 21. oktober 2002 har jeg
følgende bemærkninger til afgørelsen:
Afgørelsen.:
Mine ventepenge skal modregnes.
Begrundelse:
Der skal ske fradrag for udbetaling af løbende pension og tillæg
hertil, som led i tidligere ansættelsesforhold.
Jeg får ikke udbetalt løbende pension, men
aftrædelsesløn/ventepenge på 2/3 af den løn som NN udbetalte pr. måned til
mig
inden min afsked på grund af overtallighed. 2/3 af min daværende løn får jeg
til jeg kan gå på pension i år 2007 ifølge afskedsbrev. NN indbetaler
pensionsbidrag, så man kan ikke kalde det en løbende pension.
Hvis de fem års aftrædelsesløn/ventepenge blev udbetalt på en
gang, ville der ifølge A - kassen ikke være problem med at få udbetalt
dagpenge
samt forblive i dagpengesystemet med ret til at gå på efterløn. Det kan da
ikke
være rigtigt, at fordi NN skriver ventepenge og ikke fratrædelsesløn, at man
ikke kan modtage dagpenge og derfor ikke kan indplaceres i dagpengesystemet
med
ret til efterløn.
Indplacering i
dagpengesystemet
Jeg kan ikke indplaceres i dagpengesystemet og mister dermed
retten til at gå på efterløn på trods af, at jeg har været og er medlem af en
A-kasse for netop at have denne mulighed for at kunne trække mig tilbage fra
arbejdsmarkedet, når man blev 60 år gammel. Det er måske det, der er hele
problemet,
at det er nævnt på en medarbejdersamtale, at jeg muligvis ville gå på
efterløn,
når jeg blev 60 år, at man i dag sidder uden job efter 41 år på
arbejdsmarkedet
og ikke kan få hjælp.
Ret til efterløn
Ifølge afslag træffer direktoratet ikke afgørelse om forhold, der
ligger så langt ud i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.
Jeg bliver 60 år 21. juli 2004, der har jeg et ønske om at gå på
efterløn.
Direktoratet finder ikke at ventepenge kan medregnes som
beskæftigelseskrav, på grund af at følgende ikke efter direktoratet bliver
opfyldt i mit fratrædelsesbrev fra NN.
1)
Medlemmet skal
underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden uanset arbejdets
omfang.
NN har opsagt mig
på grund af overtallighed med en ordning (ventepenge/fratrædelse) til jeg
skal
på pension.
2)
Arbejdsgiveren har
ret til modregning
NN har opsagt mig
med en ordning (ventepenge/ fratrædelse) til jeg skal på pension, derfor
ingen
modregning.
3)
Den
arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60% NN har opsagt mig med 2/3 af
min daværende løn.
4)
Der indbetales
arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen
Jeg betaler
arbejdsmarkedsbidrag af månedlige lønudbetalinger.
5)
Der indbetales bidrag
til pensionsordning NN indbetaler til pensionsordning.
6)
Der indbetales
ferietillæg
NN har opsagt mig
med 2/3 af min daværende løn uden ferietillæg.
7)
Der indbetales til
ATP
Jeg betaler ATP-bidrag
af månedlige lønudbetalinger.
Jeg betaler
naturligvis også SP-bidrag af månedlige lønudbetalinger
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet sender klage over afgørelse af 21. oktober 2002.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
For så vidt angår medlemmets bemærkning om, at det ikke havde
medført fradrag i dagpengene, hvis medlemmet havde fået fratrædelsesløn i
stedet for ventepenge, skal direktoratet oplyse, at det afgørende for, om et
udbetalt beløb skal medføre fradrag, ikke er beløbets benævnelse, men om
beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en ansættelsesperiode
eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode.
Hvad angår det forhold, at medlemmets periode med ventepenge ikke
vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, har direktoratet lagt vægt på,
at
arbejdsgiveren udtrykkeligt har afskrevet sig muligheden for at kunne anvise
medlemmet andet arbejdet, efter at medlemmet overgår til ventepenge.
Ordningen
kan derfor efter direktoratets opfattelse ikke sidestilles med rådighedsløn
for
tjenestemænd.
Direktoratet skal i øvrigt henholde sig til sin afgørelse.
5. Nyt
efter klagen
Intet
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til
at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er
endvidere betinget af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et
deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som
lønmodtager
i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.
§ 58.
Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
fastsætte regler om
1)
udbetaling af
dagpenge for søgnehelligdage,
2)
retten til dagpenge
for et medlem,
a)
som under ledighed
har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
b)
som er beskæftiget i
en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver
og
lønmodtagere,
3)
hvilken betydning
arbejde og indtægt skal have for størrelsen af
a)
dagpenge, der
udbetales efter § 52 a eller § 55, stk. 1,
b)
overgangsydelse, der
udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt
c)
ydelser, der
udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om
børnepasningsorlov.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse:
§ 8.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere
ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at
arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag.
Stk. 4.
Løbende
udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med
pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende
efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.
Stk. 5.
Fradraget
sker for den periode, pensionen eller beløbet dækker.
§ 13.
Beregning af fradrag, herunder belægning af dagpengekortet, sker efter
reglerne
i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Timetallet,
der skal ske fradrag for efter §§ 6-10, beregnes ved omregning af
indtægterne
med omregningssatsen.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:
§ 4.
Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,
beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med
omregningssatsen.
Stk. 2.
Medlemmets
nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede
nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før
beregning af skat.
Stk. 3.
Hvis lønnen
ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt
fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet
har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning
efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Hvis
arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal
timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er
forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4
timer.
For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst
udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Mindsteudbetaling
m.v.
§ 12.
Et
medlem, der er forsikret på fuld tid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis
medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for
7,4 timer.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode og aktivperiode:
§ 1.
Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget
af,
at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt
svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52
uger
inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. lovens § 53, stk. 2,
litra a.
§ 4.
Til
beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller
tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:
1)
Beskæftigelse, der
udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil
der
ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller
private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er
godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.
2)
Afholdt ferie med
feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens
§ 6
a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.
3)
Søgnehelligdage i et
beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller
feriedagpenge.
4)
Overenskomstmæssige
fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller
dagpenge
under ferie.
5)
Perioder, hvori en
afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.
Stk. 2.
Opgørelsen,
jf. stk. 1, nr. 2-4, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om
supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie.
§ 7.
Indplacering i dagpengeperioden sker - såvel for ydelses- som for
referenceperioden
- fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt
1)
dagpenge,
2)
efterløn efter lovens
§§ 75 a-g, eller hvor medlemmet,
3)
har ret til dagpenge
i henhold til artikel 69 i Forordning (EØF) nr. 1408/71 (Attest E 303),
4)
som ledig og
dagpengeberettiget får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte,
5)
som ledig og
dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter
lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse,
6)
deltager i
uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og
uddannelsesinstitutionen, jf. § 29 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
eller
7)
deltager i tilbud
efter kapitel 3 eller 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Direktoratets
vejledning nr. 186 af 8. november 2001 til bekendtgørelse om supplerende
dagpenge:
Til § 4, stk. 1
Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel efter
§ 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af indtægten før skat
men
inkl. ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing) til timer med
omregningssatsen.
Der henvises til bekendtgørelsen om fastsættelse og regulering af
omregningssatsen.
Til § 4, stk. 2
Ved opgørelsen af nettoindtægten sker der fradrag for de
dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til skattereglerne
fradrages
indtægten før skatteberegning. Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag
i
henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.
Direktoratets
vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode
og aktivperiode:
Til § 4, stk. 1, nr. 5
7.7. På det private arbejdsmarked forekommer ordninger,
der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.
Sådanne ordninger kan konkret forelægges direktoratet, der kan
godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes
ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den
pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.
Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren
taler for, at direktoratet vil godkende, at en sådan ordning kan medregnes
til
opfyldelse af beskæftigelseskravet:
1)
Medlemmet skal
underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets
art
og omfang.
2)
Arbejdsgiveren har
ret til modregning.
3)
Den
arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.
4)
Der indbetales
arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.
5)
Der indbetales bidrag
til pensionsordning.
6)
Der udbetales
ferietillæg.
7)
Der indbetales til
ATP.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fradrag i dagpenge - ventepenge - rateudbetalt - indplacering beskæftigelseskrav Retsinformation · 1. marts 2004
Lignende dokumenter
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004
- Sag om modregning i medfør af arbejdsskadeforsikringslovens § 29, stk. 2 vedrørende en i Fillipinerne udbetalt POEA kompensation, og erstatning for erhvervsevnetab udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven Domsdatabasen · 26. november 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat L.A. Geelhoed fremsat den 22. maj 2003 EU-domme · 22. maj 2003
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 22. maj 2003
- DIS-indkomst, pensionsordning, statsstøtte SKM-databasen · 19. november 2019
- Byrettens dom i sag om modregning af en i Fillipinerne udbetalt kompensation og erstatning for erhvervsevnetab ændres således, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at ulykkesforsikringsforbund skulle have udbetalt et beløb svarende til 10.075 USD til arbejdsgivers forsikringsselskab Domsdatabasen · 20. marts 2020