Spring til indhold

Retsinformation

Fradrag i efterløn for norsk sømandspension

KEN nr 10364 af 21/11/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fradrag

i efterløn for norsk sømandspension

Resumé

Fradrag i efterløn for norsk sømandspension

Medlemmet havde arbejdet på norsk skib og ansøgte om efterløn pr. 23.

september 2002, hvor han fyldte 60 år.

På pensionsoplysningsskema oplyste han, at han fra den 1. oktober 2002 modtog

sjømannspensjon fra Pensjonstrygden for sjømenn med 5.329 kr. pr. måned.

Sømandspensionen var beregnet på grundlag af 144 måneders fartstid, og det er

en lovpligtig pensionsordning.

Det er nærmere oplyst om pensionen,

–

at den udbetales efter fastsat pensionssats til sømænd mellem 60 og

67 år, der har haft et vist antal pensionsgivende fartsmåneder som

underordnet

eller som overordnet, og

–

at pensionen finansierers af arbejdstager og rederi, med tilskud

fra stat (24,5 % i 2002) og egne fonde.

Den

Sociale Sikringsstyrelse har den 21. maj 2003 udtalt, at med hensyn til

spørgsmålet om tilkendelse af pension anvendes national lovgivning, og

sikringsstyrelsen fandt ikke, at den norske pension kunne sidestilles med

dansk

førtidspension. Sikringsstyrelsen lagde vægt på,

–

at den norske ydelse var en kompensation for nedslidning i erhverv,

–

at ydelsen udbetaltes på baggrund af optjeningstid (fartmåneder),

–

Læs alt

at arbejdstager og arbejdsgiver har foretaget indbetalinger til

pensionen, samt

–

at der ikke kræves dokumentation for nedsættelse af erhvervs- eller

arbejdsevne.

Ankenævnet

fandt på denne baggrund, at sømandspensionen fra Norge nærmest kunne

sidestilles

med en pension oprettet som led i et ansættelsesforhold og skulle fradrages i

efterlønnen med 50 % af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2.

oktober 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge og

modregningen skal ske efter omregningssatsen. De vil på baggrund heraf ikke

kunne få udbetalt ydelser pr. den 1. juni 2002 og kan derfor ikke indplaceres

i

dagpengesystemet. Ventepengene kan ikke medregnes til opfyldelse af

beskæftigelseskravet.

Fradrag i dagpenge:

Dagpenge udbetales som erstatning for indtægtstab, hvorfor

indtægter der har relation til et beskæftigelsesforhold, medfører fradrag i

dagpengene, for eksempel fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet for

indtægt, og løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere

ansættelsesforhold,

og beløb, der kan sidestilles med pension.

Ankenævnet har lagt til grund, at De i forbindelse med Deres

afskedigelse fra NN indgik aftale om udbetaling af ventepenge.

Ankenævnet har samtidig lagt til grund, at der skulle betales

arbejdsmarkedsbidrag, ATP og særligt pensionsbidrag af ydelsen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at ventepengene fra den 1. juni 2002

og i de første 3 måneder blev udbetalt med et beløb svarende til Deres faste

løn på fratrædelsestidspunktet, og i den resterende del af perioden med 2/3

heraf svarende til 20.717 kr.

Ankenævnet har videre lagt vægt på aftalen, hvorefter NN ikke

skulle underrettes i tilfælde af, at De fik andet arbejde i perioden med

ventepenge uanset arbejdets art og omfang, at NN ikke havde ret til

modregning

i ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, og

at

disse udbetales over en forholdsvis lang periode.

Ankenævnet finder sammenfattende, at ventepengene skal sidestilles

med pension fra en tidligere arbejdsgiver og derfor medfører fradrag i Deres

dagpenge fra den 31. maj 2002 til den 31. maj 2007.

De har anført, at der bliver betalt arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsbidrag af ventepengene, og at disse derfor ikke kan sidestilles med

pension. Ankenævnet finder imidlertid, at dette moment ikke i sig selv er nok

til, at ventepengene ikke skal sidestilles med pension. Ankenævnet har herved

lagt vægt på, at udbetalingen er uafhængig af en arbejdsydelse fra Dem, at

der

et tale om en månedlig ydelse og at denne løber i en længere periode.

Ankenævnet finder, at disse momenter vægtes tungere end de af Dem anførte.

Indplacering i

dagpengesystemet:

De vil på grund af fradraget ikke kunne få udbetalt dagpenge pr.

1. juni 2002. Da De ikke får udbetalt dagpenge, kan De efter reglerne ikke

indplaceres i dagpengesystemet.

Opfyldelse af

beskæftigelseskravet:

Beskæftigelseskravet skal sikre at der er en vis aktuel

tilknytning til arbejdsmarkedet, og der stilles krav om et vist antal

løntimer

i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold. Ydelser som for eksempel fratrædelsesgodtgørelse,

ventepenge og lignende, som relaterer sig til et

tidligere

arbejdsforhold

kan ikke anses for at opfylde kravet om netop en aktuel tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Perioder med ventepenge kan således ikke medregnes.

Der er således tale om et andet hensyn end det der ligger bag

fradrag i dagpengene. Der er således efter ankenævnets opfattelse ikke

modstrid

mellem det forhold, at der skal ske fradrag for disse timer i dagpengene, og

at

de ikke kan medregnes til beskæftigelseskravet, idet der ligger forskellige

formål til grund for de to regelsæt.

Ankenævnet finder, at Deres ventepenge ikke kan medregnes til

opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der ikke er knyttet nogen

arbejdsforpligtelse til udbetalingen af ventepengene, og at

beskæftigelseskravet

netop skal sikre den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankenævnet er enig i direktoratets vurdering af, at Deres

ventepenge ikke kan sidestilles med en ordning med rådighedsløn til

tjenestemænd,

da NN udtrykkeligt har angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at

kunne anvise Dem andet arbejde, efter De er overgået til ventepenge.

Ankenævnet lægger desuden vægt på, at De ikke skal underrette NN i

tilfælde af andet arbejde i perioden med ventepenge, uanset art og omfang, at

NN ikke har ret til modregning i

ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, at

der betales arbejdsmarkedsbidrag,

bidrag til pensionsordning og ATP af ventepengene.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven §§ 53

og 58, direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juni 2000 om fradrag i

dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og

etableringsydelse §§ 8 og 13, direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8.

november 2001 om supplerende dagpenge §§ 4 og 12, samt, direktoratets

bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode §§ 1 og 4.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 21.

oktober 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Af brev af 22. oktober 2001 fra NN/NN fremgår, at De blev

afskediget med virkning fra 31. maj 2002. De fritstilledes pr. 1. december

2001. Det fremgår videre, at :”Fra opsigelsesvarslets udløb den 31. maj

2002

til den 31. maj 2007 vil du oppebære ventepenge i henhold til

pensionsreglementet

af 1959. Selskabet vil ikke benytte sig af muligheden for, at du skal stå til

rådighed i perioden.”

Af blanket AR 259 fremgår, at De vil få udbetalt ventepenge i

perioden 1. juni 2002 – 31. maj 2007 med kr. 20.728,82 (20.717 kr.

sekretariatets bemærkning) pr. måned, svarende til 2/3 af Deres løn.

Det fremgår endvidere af aftalen,

at

arbejdsgiveren ikke

underrettes i tilfælde af, at De får andet arbejde uanset art og omfang,

at

arbejdsgiver ikke har ret til modregning,

at

arbejdsgiveren ikke

indbetaler bidrag til pension, og

at

der ikke udbetales feriepenge og

ferietillæg af ventepengene.

A-kassen traf den 19. juli 2002 afgørelse om, at De ikke havde ret

til dagpenge og efterløn. De havde ikke ret til dagpenge, fordi Deres

ventepenge skulle modregnes i dagpengene ved omregning med omregningssatsen.

Dette bevirkede ifølge a-kassens afgørelse, at De intet ville få udbetalt i

dagpenge, hvorfor De ikke kunne indplaceres i dagpengesystemet.

De havde ikke ret til efterløn i henhold til a-kassens afgørelse,

fordi De ved Deres 60 års fødselsdag ikke ville opfylde det såkaldte

beskæftigelseskrav, da Deres ventepenge ikke kunne sidestilles med løn.

I Deres klage af 9. august 2002 har De anført, at De anker

afgørelsen, idet De mener at opfylde betingelserne for at få udbetalt

dagpenge/efterløn.

De anfører, at der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag (AM) eller

særlig pensionsopsparing (SP) af understøttelse og pension, hvorfor der må

ske

fradrag for AM-bidrag og SP-bidrag.

Dette bevirker efter Deres opfattelse, at der kan udbetales

dagpenge svarende til 8,24 timer pr. uge.

De finder endelig, at ventepenge må betragtes som løn for 2/3

arbejdstid, da det kun er lønarbejde, der betales AM-bidrag og SP-bidrag af.

A-kassen fastholdt efter en fornyet vurdering afgørelsen og sendte

den 27. august 2002 Deres klage til direktoratet.

A-kassen bemærkede dog, at der efter a-kassens opfattelse var tale

om en helt urimelig følgevirkning af de nugældende regler om fradrag, at De

blev afskåret fra muligheden for at få efterløn som 60 årig, fordi De ikke

kunne indplaceres i dagpengesystemet.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen, med den anførte

korrektion.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 21. oktober 2002 denne afgørelse:

” Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge.

Modregning skal ske efter omregning med omregningssatsen.

De kan ikke få udbetalt dagpenge ved Deres fratræden pr. den 1.

november 2001. (1. juni 2002 sekretariatets bemærkning). De kan heller ikke

indplaceres i dagpengesystemet.

De kan ikke medregne Deres ventepenge til optjening af

beskæftigelseskravet.

Begrundelse

Fradrag i dagpenge

Der skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension

og tillæg hertil, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en

sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til

pensionen.

Dette fremgår af § 8, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr.

670

af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse,

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (fradragsbekendtgørelsen).

Løbende

udbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension,

medfører også fradrag. Dette fremgår af § 8, stk. 4, i

fradragsbekendtgørelsen.

Direktoratet finder på baggrund heraf, at der skal ske fradrag i

Deres dagpenge for ventepengene, idet Deres ventepenge er at sidestille med

pensionsindtægter.

De modtager ventepenge med 20.717,- kr. pr. måned i perioden fra

1. juni 2002 til 31. maj 2007.

Det fremgår af § 13, stk. 2, i fradragsbekendtgørelsen,

at timetallet, der skal ske fradrag for, beregnes ved omregning af

indtægterne

med omregningssatsen.

Ifølge direktoratets praksis, som fremgår af vejledning nr. 186 af

8. november 2001 til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, skal der ikke

ved

beregningen af arbejdstiden i ugen ved omregning ske fradrag for

arbejdsmarkedsbidrag og SP (den Særlige Pensionsopsparing).

Direktoratet er enig i a-kassens beregning. De kan derfor ikke få

udbetalt dagpenge. Det skyldes, at der skal ske modregning med mere end 29,6

timer pr. uge, og at der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel, som

bevirker, at der ikke kan udbetales dagpenge for mindre end 7,4 timer pr.

uge.

Der henvises § 12 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november

2001 om supplerende dagpenge .

Indplacering i dagpengesystemet

De kan ikke indplaceres i dagpengesystemet. Det skyldes,

at det er en betingelse for indplacering, at man anmoder om og derefter

modtager dagpenge. Der henvises til § 7, stk. 1, i direktoratets

bekendtgørelse

nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og

aktivperiode (bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav). Da De ikke kan modtage

dagpenge på grund af mindsteudbetalingsreglen, kan De derfor ikke

indplaceres.

Ret til efterløn

Direktoratet træffer ikke afgørelse om forhold, der

ligger så langt ude i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.

Direktoratet skal dog oplyse, at De ikke kan medregne Deres

ventepenge til optjening af beskæftigelseskravet forud for overgang til

efterløn i år 2007.

Det fremgår af vejledningen til § 4, stk. 1, nr. 5, i

bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, at der på det private arbejdsmarked

forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for

tjenestemænd, og at sådanne ordninger konkret kan forelægges direktoratet,

der

kan godkende, at perioder, hvor et medlem har modtaget rådighedsløn, kan

medregnes til beskæftigelseskravet.

Direktoratet finder imidlertid, at Deres periode med ventepenge

ikke vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, fordi NN udtrykkeligt har

angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at kunne anvise Dem andet

arbejde efter De er overgået til ventepenge. Ordningen afviger derfor

afgørende

fra de betingelser, der gælder for at få og bevare rådighedsløn/ventepenge

for

statstjenestemænd.

Direktoratet har herved samtidig lagt vægt på,

at

De ikke skal underrette arbejdsgiver

om andet arbejde i perioden;

at

arbejdsgiver

ikke har ret til modregning, og

at

der ikke udbetales ferietillæg.

*

De skal være opmærksom på, at reglerne kan ændre sig,

hvorfor direktoratet skal foreslå, at De løbende holder Dem orienteret om

reglerne via Deres a-kasse”.

3. Klagen

til ankenævnet

Idet jeg henviser til jeres brev af 21. oktober 2002 har jeg

følgende bemærkninger til afgørelsen:

Afgørelsen.:

Mine ventepenge skal modregnes.

Begrundelse:

Der skal ske fradrag for udbetaling af løbende pension og tillæg

hertil, som led i tidligere ansættelsesforhold.

Jeg får ikke udbetalt løbende pension, men

aftrædelsesløn/ventepenge på 2/3 af den løn som NN udbetalte pr. måned til

mig

inden min afsked på grund af overtallighed. 2/3 af min daværende løn får jeg

til jeg kan gå på pension i år 2007 ifølge afskedsbrev. NN indbetaler

pensionsbidrag, så man kan ikke kalde det en løbende pension.

Hvis de fem års aftrædelsesløn/ventepenge blev udbetalt på en

gang, ville der ifølge A - kassen ikke være problem med at få udbetalt

dagpenge

samt forblive i dagpengesystemet med ret til at gå på efterløn. Det kan da

ikke

være rigtigt, at fordi NN skriver ventepenge og ikke fratrædelsesløn, at man

ikke kan modtage dagpenge og derfor ikke kan indplaceres i dagpengesystemet

med

ret til efterløn.

Indplacering i

dagpengesystemet

Jeg kan ikke indplaceres i dagpengesystemet og mister dermed

retten til at gå på efterløn på trods af, at jeg har været og er medlem af en

A-kasse for netop at have denne mulighed for at kunne trække mig tilbage fra

arbejdsmarkedet, når man blev 60 år gammel. Det er måske det, der er hele

problemet,

at det er nævnt på en medarbejdersamtale, at jeg muligvis ville gå på

efterløn,

når jeg blev 60 år, at man i dag sidder uden job efter 41 år på

arbejdsmarkedet

og ikke kan få hjælp.

Ret til efterløn

Ifølge afslag træffer direktoratet ikke afgørelse om forhold, der

ligger så langt ud i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.

Jeg bliver 60 år 21. juli 2004, der har jeg et ønske om at gå på

efterløn.

Direktoratet finder ikke at ventepenge kan medregnes som

beskæftigelseskrav, på grund af at følgende ikke efter direktoratet bliver

opfyldt i mit fratrædelsesbrev fra NN.

1)

Medlemmet skal

underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden uanset arbejdets

omfang.

NN har opsagt mig

på grund af overtallighed med en ordning (ventepenge/fratrædelse) til jeg

skal

på pension.

2)

Arbejdsgiveren har

ret til modregning

NN har opsagt mig

med en ordning (ventepenge/ fratrædelse) til jeg skal på pension, derfor

ingen

modregning.

3)

Den

arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60% NN har opsagt mig med 2/3 af

min daværende løn.

4)

Der indbetales

arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen

Jeg betaler

arbejdsmarkedsbidrag af månedlige lønudbetalinger.

5)

Der indbetales bidrag

til pensionsordning NN indbetaler til pensionsordning.

6)

Der indbetales

ferietillæg

NN har opsagt mig

med 2/3 af min daværende løn uden ferietillæg.

7)

Der indbetales til

ATP

Jeg betaler ATP-bidrag

af månedlige lønudbetalinger.

Jeg betaler

naturligvis også SP-bidrag af månedlige lønudbetalinger

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet sender klage over afgørelse af 21. oktober 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

For så vidt angår medlemmets bemærkning om, at det ikke havde

medført fradrag i dagpengene, hvis medlemmet havde fået fratrædelsesløn i

stedet for ventepenge, skal direktoratet oplyse, at det afgørende for, om et

udbetalt beløb skal medføre fradrag, ikke er beløbets benævnelse, men om

beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en ansættelsesperiode

eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode.

Hvad angår det forhold, at medlemmets periode med ventepenge ikke

vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, har direktoratet lagt vægt på,

at

arbejdsgiveren udtrykkeligt har afskrevet sig muligheden for at kunne anvise

medlemmet andet arbejdet, efter at medlemmet overgår til ventepenge.

Ordningen

kan derfor efter direktoratets opfattelse ikke sidestilles med rådighedsløn

for

tjenestemænd.

Direktoratet skal i øvrigt henholde sig til sin afgørelse.

5. Nyt

efter klagen

Intet

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til

at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er

endvidere betinget af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som

lønmodtager

i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

§ 58.

Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætte regler om

1)

udbetaling af

dagpenge for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge

for et medlem,

a)

som under ledighed

har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i

en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

og

lønmodtagere,

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a eller § 55, stk. 1,

b)

overgangsydelse, der

udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c)

ydelser, der

udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

børnepasningsorlov.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse:

§ 8.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere

ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at

arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag.

Stk. 4.

Løbende

udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med

pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende

efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.

Stk. 5.

Fradraget

sker for den periode, pensionen eller beløbet dækker.

§ 13.

Beregning af fradrag, herunder belægning af dagpengekortet, sker efter

reglerne

i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 2.

Timetallet,

der skal ske fradrag for efter §§ 6-10, beregnes ved omregning af

indtægterne

med omregningssatsen.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,

beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med

omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets

nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede

nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før

beregning af skat.

Stk. 3.

Hvis lønnen

ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt

fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet

har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning

efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Hvis

arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal

timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er

forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4

timer.

For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst

udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Mindsteudbetaling

m.v.

§ 12.

Et

medlem, der er forsikret på fuld tid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis

medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for

7,4 timer.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode:

§ 1.

Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget

af,

at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt

svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52

uger

inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. lovens § 53, stk. 2,

litra a.

§ 4.

Til

beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller

tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:

1)

Beskæftigelse, der

udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil

der

ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller

private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er

godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.

2)

Afholdt ferie med

feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens

§ 6

a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

3)

Søgnehelligdage i et

beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller

feriedagpenge.

4)

Overenskomstmæssige

fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller

dagpenge

under ferie.

5)

Perioder, hvori en

afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.

Stk. 2.

Opgørelsen,

jf. stk. 1, nr. 2-4, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om

supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie.

§ 7.

Indplacering i dagpengeperioden sker - såvel for ydelses- som for

referenceperioden

- fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt

1)

dagpenge,

2)

efterløn efter lovens

§§ 75 a-g, eller hvor medlemmet,

3)

har ret til dagpenge

i henhold til artikel 69 i Forordning (EØF) nr. 1408/71 (Attest E 303),

4)

som ledig og

dagpengeberettiget får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens

voksenuddannelsesstøtte,

5)

som ledig og

dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter

lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse,

6)

deltager i

uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og

uddannelsesinstitutionen, jf. § 29 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

eller

7)

deltager i tilbud

efter kapitel 3 eller 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Direktoratets

vejledning nr. 186 af 8. november 2001 til bekendtgørelse om supplerende

dagpenge:

Til § 4, stk. 1

Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel efter

§ 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af indtægten før skat

men

inkl. ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing) til timer med

omregningssatsen.

Der henvises til bekendtgørelsen om fastsættelse og regulering af

omregningssatsen.

Til § 4, stk. 2

Ved opgørelsen af nettoindtægten sker der fradrag for de

dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til skattereglerne

fradrages

indtægten før skatteberegning. Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag

i

henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.

Direktoratets

vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode

og aktivperiode:

Til § 4, stk. 1, nr. 5

7.7. På det private arbejdsmarked forekommer ordninger,

der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges direktoratet, der kan

godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes

ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den

pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren

taler for, at direktoratet vil godkende, at en sådan ordning kan medregnes

til

opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1)

Medlemmet skal

underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets

art

og omfang.

2)

Arbejdsgiveren har

ret til modregning.

3)

Den

arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

4)

Der indbetales

arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

5)

Der indbetales bidrag

til pensionsordning.

6)

Der udbetales

ferietillæg.

7)

Der indbetales til

ATP.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter