Skrivelse om orientering om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats L 199 Til samtlige kommuner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse om orientering om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats – L 199
Til samtlige kommuner
Folketinget
har den 25. maj 2004 vedtaget Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med
kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation,
aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.)
Loven
træder i kraft den 1. juli 2004. Der er enkelte bestemmelser, der har
virkning
fra et tidligere tidspunkt. Se nedenfor.
Loven
som vedtaget ved 3. behandlingen kan ses på Arbejdsdirektoratets hjemmeside
(Kommuner og ydelser, Det kommunale rådighedstilsyn, 4. Regler) eller på
Folketingets Hjemmeside, hvor lovforslaget med bemærkninger også kan ses.
Loven indeholder følgende 4
dele:
1.
Arbejdsdirektoratets
tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger af kontant- og
starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed
(rådighedstilsynet)
2.
Bemyndigelse til at
fastsætte regler for tilsyn med kommunernes visitation samt regler om
Læs alt
bortfald
af retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis
kommunen ikke foretager de
sagsbehandlingsskridt, der er i visitationsreglerne i forhold til den enkelte
ledige
3.
Konsekvensændringer
m.v. som følge af Flere i Arbejde
4.
Ændringer i
integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette
lovforslag.
1.
Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes
rådighedsvurderinger af kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp
alene på grund af ledighed (rådighedstilsynet)
a)
Hvilke kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere skal indgå i
rådighedskontrollen
Målgruppen
er de kontant- og starthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem.
Dvs. de kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som kommunerne vurderer som
værende arbejdsmarkedsparate, og som skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen
(AF).
Den
generelle kontrol vil i første omgang tage udgangspunkt i de underretninger
om
såkaldt ”negative hændelser”, som AF sender til kommunerne. Der kan
f.eks. være
tale om, at en tilmeldt kontanthjælpsmodtager er udeblevet fra en samtale-,
møde- eller formidlingsaktivitet på AF eller hos en arbejdsgiver, har afvist
et
tilbud fra AF om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller har undladt at søge konkrete åbne jobordrer efter
krav fra AF.
Kontrollen
vil i begyndelsen blive tilrettelagt således, at den ikke omfatter de
tilfælde,
hvor en kommune – efter at den har modtaget underretning fra AF om en
”negativ
hændelse” – vurderer, at kontanthjælps- og starthjælpsmodtageren
alligevel ikke
skulle have stået tilmeldt, fordi den pågældende har andre problemer end
ledighed.
En
del kommuner anvender kravet om tilmelding aktivt, dvs. at de for at motivere
kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der måske ikke er helt
arbejdsmarkedsparate, kræver, at de skal tilmeldes AF. Endvidere kan deres
situation have ændret sig, således at de ikke længere skal opfylde
rådighedsforpligtelsen (sygdom, barsel m.v.). Der vil således være en del
tilfælde, der sorteres fra, efter at kommunerne har modtaget underretningerne
fra AF.
Når
denne frasortering er sket, vil efterkontrollen omfatte både sager, hvor
kommunerne har foretaget indgreb over for ydelsesmodtagerne, og sager, hvor
kommunerne ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere.
Der
er meget store forskelle i kommunernes vurdering af, om kontant- og
starthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed. Forskellighederne i de
enkelte kommuners vurdering af, hvor stor en del af deres kontanthjælps- og
starthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, vil blive fulgt i de
kvantitative benchmarking-undersøgelser, som direktoratet vil foretage, og
hvor
bl.a. en sammenligning af tallene for kommunernes andel af
arbejdsmarkedsparate/AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere indgår.
b)
Hvordan gennemføres rådighedskontrollen?
Kontrollen
gennemføres af Arbejdsdirektoratet. Kontrollen vil dels blive tilrettelagt
som
en central stikprøvekontrol i første omgang udtaget blandt de underretninger,
som AF sender til kommunerne om ”negative hændelser”, dels som
gennemgang af
kontant-og starthjælpssager, som Arbejdsdirektoratet udtager til
stikprøvekontrol ved besøg i kommunerne.
Kommunikationen
mellem kommunerne og Arbejdsdirektoratet skal så hurtigt som muligt
kunne ske digitalt.
Kontrollen
vil alene omfatte kommunernes rådighedsvurderinger og vurderingen af, hvilken
sanktion der evt. skal idømmes, og vil således ikke omfatte en vurdering af,
om
kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i
forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v.
Det
er væsentligt at sikre, at der er overensstemmelse mellem direktoratets
vurderinger i kontrolsagerne og vurderingen i tilsvarende sager, der bliver
behandlet i de sociale nævn og Ankestyrelsen. Direktoratet kan derfor
indhente
bistand fra Ankestyrelsen i form af en konsulentfunktion. Tilsvarende vil
ankesystemets praksiskoordinering supplere direktoratets tilsyn, således at
rådighedsvurderingen ikke generelt undtages fra praksiskoordineringen.
Ankestyrelsen og direktoratet samarbejder derfor i de tilfælde, hvor der kan
være sammenfaldende interesser.
Hvis
en konkret sag, der er udtaget til efterkontrol, har været, samtidig er eller
kommer under behandling i ankesystemet, vil sagen ikke blive behandlet i
kontrollen.
Der
vil blive fastsat regler om den praktiske gennemførelse af både det centrale
tilsyn og det tilsyn, der efter forslaget skal ske ved besøg i kommunerne.
Reglerne vil blive fastsat efter høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de
kommunale parter
,
ligesom
Datatilsynet vil blive inddraget med henblik på at sikre, at kravene i
Persondataloven er opfyldt.
De
sager, der kan udtages til kontrol, er sager, hvori der er truffet afgørelse
efter rådigheds- og sanktionsreglerne efter lovens ikrafttræden, dvs. efter
1.
juli 2004. Hvis en tidligere hændelse kan have betydning for afgørelsen (fx
fordi det er 2. gang inden for 12 måneder, at en person har afvist et tilbud,
jf. § 38 a, stk. 2,) indgår den sagsbehandling, der vedrører den tidligere
hændelse, dog også i kontrollen.
c)
Retsvirkninger af rådighedskontrollen
.
Sigtet
med den særlige kontrol er først og fremmest fremadrettet, og resultaterne
skal
anvendes til at sikre, at der fremover rettes op på eventuelle fejl i
administrationen.
Arbejdsdirektoratet
tildeles således ikke kompetence til at ændre kommunernes afgørelser i
forbindelse med kontrollen, og direktoratet vil heller ikke kunne anmode
ankeinstanserne (de sociale nævn) om at tage bestemte afgørelser op til
behandling. Tilsvarende er Ankestyrelsen ikke bundet af tilsynet og kan
i forbindelse med en ankesag foretage den
nødvendige helhedsvurdering af kontanthjælpsmodtagerens situation og i den
forbindelse nå frem til en anden afgørelse end resultatet af direktoratets
tilsyn.
Der
vil blive fulgt målrettet op over for den enkelte kommune, ligesom det vil
blive muligt at foretage en kvalitativ benchmarking, hvilket på
arbejdsløshedsforsikringsområdet har vist sig at være et effektivt
styringsinstrument. Det er hensigten, at resultaterne af kontrollen vil blive
offentliggjort.
Der
vil blive givet en tilbagemelding på gennemgangen af sagerne til den enkelte
kommune. I tilbagemeldingen vil direktoratet meddele, om de gennemgåede
afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og
sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt kontant- eller
starthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Hvis direktoratet gennem kontrollen konstaterer, at der ikke foreligger
forretningsgangbeskrivelser for behandlingen af sagerne, vil der endvidere i
tilbagemeldingen typisk være en henstilling om, at kommunen udarbejder
sådanne
beskrivelser med sædvanlig inddragelse af kommunens revisor.
Kontrolmodellen
supplerer således de eksisterende regler, fastsat med hjemmel i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter udgifter,
der
ikke er afholdt efter reglerne, som altovervejende hovedregel ikke kan
refunderes, og hvorefter der skal ske berigtigelse af fejl og mangler, som
kommunernes revisorer konstaterer ved revisionens udførelse, jf.
bekendtgørelse
nr. 592 af 27. juni 2003 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse
og revision vedrørende bl.a. lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig
med tilbagemeldingen til kommunen sker der en orientering af
kommunernes revisorer, således at det sikres,
at der sker refusionsmæssig berigtigelse i de tilfælde, hvor kontant- eller
starthjælp er udbetalt fejlagtigt.
Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet
vil fortsat kunne anmode det almindelige kommunale tilsyn (statsamtsmændene i
Københavns, Vestsjællands, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands Amter) om at
behandle en sag, hvis man gennem efterkontrollen bliver bekendt med en
ulovlig
administration i en kommune.
Der
ændres heller ikke på de gældende regler, hvorefter en kommune skal
træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en
person mod bedre vidende har undladt at give krævede oplysninger eller
uberettiget har modtaget ydelser, jf. aktivlovens § 91 og
retssikkerhedslovens
§ 11, stk. 2.
Tilsynsrådet,
der er nedsat efter § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bliver
rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende
Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger efter den
nye
bestemmelse i § 13 d.
2.
Bemyndigelse til at fastsætte regler for
tilsyn med kommunernes visitation samt regler om bortfald af retten til
refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis
kommunen ikke foretager de
sagsbehandlingsskridt, der er i visitationsreglerne i forhold til den enkelte
ledige
a)
Visitationstilsynets formål og målgruppe
Tilsynets
målgruppe er kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Det vil sige de
kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, hvor kommunen skal vurdere, om
borgeren
er arbejdsmarkedsparat og derfor skal tilmeldes AF.
Tilsynet
vil tage udgangspunkt i de regler om en visitationsmodel, der vil blive
udstedt
med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 19, stk.1, i lov om ansvaret for
og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, og som vil regulere kommunal
sagspraksis i forhold til indsamlingen og behandlingen af informationer, der
kan understøtte en vurdering af borgerens afstand til arbejdsmarkedet,
herunder
om borgeren er arbejdsmarkedsparat eller ej. Bekendtgørelsen er under
udarbejdelse.
Sigtet
med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt. Målet er at sikre, at
sagsbehandlingen er professionel og har en høj kvalitet, således at borgerens
rettigheder sikres.
b)
Hvordan gennemføres visitationstilsynet?
Tilsynet
forventes tilrettelagt som stikprøvekontrol, fx udtaget med udgangspunkt i
ændringer i den enkelte kommunes AF-tilmeldemønster eller med udgangspunkt i
kommuner, der AF-tilmeldemæssigt afviger væsentligt fra AF-tilmeldemønstret
på
landsplan.
Tilsynet
vil blive tilrettelagt ud fra objektive tilsynskriterier og vil alene omfatte
kommunernes sagsbehandlingspraksis og de enkelte sagsbehandlingsskridt –
og
ikke en konkret vurdering af kommunens afgørelse om den enkelte borgers
afstand
til arbejdsmarkedet.
c)
Bortfald af refusionsret
Når
reglerne om visitationen er fastsat, vil der blive fastsat regler om tilsynet
og regler om, at kommuner, der ikke overholder de sagsbehandlingsskridt, der
er
fastsat i reglerne om visitationen i forhold til den enkelte ledige, mister
retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende
ledige. Retten til refusion mistes fra det tidspunkt, det pågældende
sagsbehandlingsskridt skulle have været foretaget, og indtil der er rettet op
på fejlen.
d)
Forventet ikrafttræden
Tilsynet
forventes at træde i kraft samtidig med den bekendtgørelse, der skal regulere
kommunal sagsbehandlingspraksis om visitationen (visitationsmodellen). Det
forventede ikrafttrædelsestidspunkt er 1. december 2004.
I
perioden indtil ikrafttræden af regler om visitation og visitationstilsyn vil
der blive gennemført en undersøgelse, der har til formål at afdække forskelle
i
AF-tilmelde-mønstre kommuner i mellem.
Reglerne
om tilsyn på visitationsområdet vil blive fastsat efter høring af
Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter.
3.
Konsekvensændringer m.v. som følge af Flere
i Arbejde
3.1.
Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
a)
Frigørelsesattester
Bestemmelsen
i aktivlovens § 13, stk. 9, bemyndiger ministeren til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen af § 13, stk. 1 –
4.
Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse om rådighed for personer, der
ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af
ledighed (bekendtgørelse nr. 731 af 20. august 2003). I bekendtgørelsen er
der
fastsat regler om pligt til at overtage arbejde med dags varsel og om krav om
frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel. Reglerne
er så vidt muligt identiske med reglerne for de forsikrede ledige.
Det
har i praksis vist sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved
deltidsarbejde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til
en
ægtefælle, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en attest.
Det
er nu præciseret, at bemyndigelsen i § 13, stk. 9, også omfatter adgang til
at
fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest,
hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Rådighedsbekendtgørelsen
forventes justeret på dette punkt.
b)
Harmonisering af sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som
led i aftalen om Flere i Arbejde skal der ske en harmonisering af reglerne om
rådighed og sanktioner i lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de underliggende regelsæt.
For
at sikre denne harmonisering er det nu fastsat, at en persons undladelse af
rettidigt at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank
ikke
skal medføre en sanktion i form af 1/3-dels nedsættelse af kontanthjælpen,
men
i stedet medfører, at rådighedsforpligtelsen ikke anses for opfyldt, indtil
CV’et er lagt ind. Dette indebærer, at der bliver overensstemmelse
mellem
reglerne for henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
Ændringen
vil blive medtaget ved justeringen af rådighedsbekendtgørelsen.
c)
Ny bemyndigelsesbestemmelse
Med
henblik på at harmonisere reglerne om sanktioner, herunder bl.a. regler om
placering, forældelse og afvikling af sanktionerne, i lov om aktiv
socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de underliggende
regelsæt, er beskæftigelsesministeren nu bemyndiget til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen af
sanktionsbestemmelserne i §§ 38 a-41, som så vidt muligt er identiske med
reglerne for de forsikrede ledige.
Bemyndigelsen
vil blive udmøntet i en bekendtgørelse om anvendelse af
sanktionsbestemmelserne.
d)
Ophør af hjælpen
Det
har vist sig, at bestemmelsen i lovens § 41, stk. 3, om ophør af hjælpen til
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på de høje satser ved gentagne
afvisninger af tilbud om arbejde m.v., er overflødig, idet denne
sanktionsmulighed allerede er indeholdt i den generelle bestemmelse om ophør
af
hjælpen i lovens § 41, stk. 1. Bestemmelsen i § 41, stk. 3, har medført en
del
usikkerhed i kommunerne om anvendelsen og om samspillet med den generelle
bestemmelse i § 41, stk. 1, samt med bestemmelsen i lovens § 38 a om 1/3-dels
nedsættelse af hjælpen. Bestemmelsen er derfor ophævet.
3.2.
Ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
a)
Aktiveringsfri periode
I
overensstemmelse med de principper, der var gældende for aktiveringsfri
periode
i lov om aktiv socialpolitik før den 1. juli 2003, er det nu præciseret i §
23,
stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at revalidender,
der
deltager i
-
særligt tilrettelagte
projekter, som led i tilbud om vejledning og opkvalificering, eller
-
tilbud om
virksomhedspraktik
har
ret til en aktiveringsfri periode, når tilbudet har en sammenhængende
varighed
på 12 måneder eller mere.
Ved
deltagelse i ordinære uddannelsesforløb følges uddannelsesstedets
ferielukning.
b)
Den økonomiske ramme til længerevarende uddannelsestilbud gælder
både dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og
starthjælpsmodtagere.
Med
forslaget præciseres, at den økonomiske ramme i § 36, stk. 4, i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats, anvendes til finansieringen af den udvidede
vejlednings-
og opkvalificeringsindsats i forhold til såvel dagpengemodtagere (ledige
omfattet af lovens § 2, nr. 1) som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og
starthjælpsmodtagere (ledige omfattet af lovens § 2, nr. 2).
c)
Konsekvensændring af sats for befordringsgodtgørelse til
revalidender og sygedagpengemodtagere som følge af ændringer i ligningsloven.
Satsen
for befordringsgodtgørelse til revalidender og sygedagpengemodtagere har
hidtil
i § 82, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats været fastsat til
1,54
kr. pr. km. (1. juli 2002) under den forudsætning, at godtgørelsen er
skattepligtig
ved deltagelse i virksomhedspraktik. Ligningsloven er imidlertid ændret pr.
1.
januar 2004 således, at befordringsgodtgørelse til disse målgrupper er
gjort
skattefri
ved deltagelse i alle
tilbud. Derfor er satsen til disse målgrupper sat ned til 0,85 kr. pr. km.
(1.
juli 2002), således at den svarer til satsen ved revalidenders og
sygedagpengemodtageres deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering
og
tilbud om ansættelse med løntilskud.
d)
Den faktiske udgift til befordring til revalidender og
sygedagpengemodtagere under forrevalidering,
Det
er nu præciseret i § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
det er den faktiske udgift til befordring, kommunen kan afholde, hvor der i
den
hidtidige formulering stod ”den fulde udgift”. Desuden er
muligheden for at
afholde de faktiske udgifter udvidet til også at omfatte
sygedagpengemodtagere
under forrevalidering. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med
reglerne, som de var gældende før 1. juli 2003 efter § 63 i lov om aktiv
socialpolitik.
e)
Beregning af løntilskud – fradrag for refusion fra det offentlige
Løntilskuddet
i forbindelse med ansættelse med løntilskud nedsættes med det beløb, som
arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige, fx efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse. Refusionen udbetales i de
tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale løn til den ledige.
Bestemmelsen bringes dermed i overensstemmelse med de
regler, der gjaldt før 1. juli 2003.
f)
Statslig refusion for deltagerbetaling i forbindelse med
revalidering
Som
led i den politiske aftale ”Flere i arbejde” har det været
forudsat, at der
ikke pr. 1. juli 2003 skulle ske ændringer i den statslige refusion af
kommunens udgifter til revalidering. Med den hidtidige affattelse af § 119,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skete der imidlertid en
utilsigtet begrænsning i den statslige refusion, således at der ikke var
statslig refusion af kommunens udgifter til deltagerbetaling for revalidender
og sygedagpengemodtagere under forrevalidering.
Nu
er bestemmelsen bragt i overensstemmelse med de regler om refusion, som
gjaldt
før 1. juli 2003. Der vil således være statslig refusion af udgifter til
deltagerbetaling
i forbindelse med, at en revalidend eller sygedagpengemodtager under
forrevalidering får tilbud om vejledning og opkvalificering.
For
perioden 1. juli til 31. december 2003 er den statslige refusion sikret ved
et
aktstykke.
Ændringen
af § 119, stk. 2, har virkning fra 1. januar 2004.
g)
Fælles kommunal og amtskommunal finansiering af driftsudgifter i
forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering til alle
revalidender.
Med
den ændrede formulering af § 119, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
præciseres det, at bestemmelsen vedrører alle revalidender og ikke kun
forrevalidender.
Ændringen
har virkning fra 1. januar 2004.
4.
Ændringer i integrationsloven som følge af
ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag.
a)
Tilsyn med kommunale
rådighedsvurderinger efter integrationsloven
Integrationsloven
indeholder i lighed med reglerne i lov om aktiv socialpolitik nærmere regler
om, at en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, alene er
berettiget til introduktionsydelse, hvis den pågældende står til rådighed for
arbejdsmarkedet. De i integrationsloven fastsatte rådighedsbetingelser og de
dertil knyttede sanktioner, hvis rådighedsbetingelserne ikke opfyldes, svarer
således i vidt omfang til reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
Med
ændringerne af integrationsloven indføres der et statsligt tilsyn med de
kommunale rådighedsvurderinger efter integrationsloven, som svarer til det
statslige tilsyn, der indføres med kommunale rådighedsvurderinger efter lov
om
aktiv socialpolitik.
Tilsynet
omfatter således kommunernes rådighedsvurderinger af udlændinge, der alene
har
ledighed som problem, dvs. udlændinge, som er arbejdsmarkedsparate, og som er
tilmeldt AF.
I
lighed med det tilsyn, der indføres for kommunernes rådighedsvurderinger
efter
lov om aktiv socialpolitik, omfatter tilsynet sager, hvor kommunerne på
baggrund af en underretning fra AF eller som følge af afslag på eller
udeblivelse fra et kommunalt tilbud (de såkaldte negative hændelser) træffer
afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse. Tilsynet
omfatter
endvidere – ligeledes svarende til tilsynet med kommunale
rådighedsvurderinger
efter lov om aktiv socialpolitik – sager, hvor en kommune på baggrund af
oplysninger om en negativ hændelse ikke foretager sig videre, idet kommunen
vurderer, at betingelserne for at lade introduktionsydelsen nedsætte eller
ophøre ikke er opfyldt.
Tilsynet
med kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven varetages af
Arbejdsdirektoratet efter bemyndigelse fra integrationsministeren.
Arbejdsdirektoratet vil således varetage denne tilsynsopgave i forbindelse
med
direktoratets tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter lov om aktiv
socialpolitik, jf. ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter integrationsloven vil blive
tilrettelagt og udført efter samme principper, som tilsynet med kommunernes
rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer, at
Arbejdsdirektoratet gennemfører tilsynet dels ved stikprøver, dels ved en
gennemgang af konkrete sager ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune.
Arbejdsdirektoratet
orienterer kommunerne om resultatet af direktoratets vurdering af de
kommunale
rådighedsvurderinger, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til
refusion. Direktoratet kan ikke ændre en kommunal afgørelse om, hvorvidt en
udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, men direktoratet kan anmode
kommunen om at udtale sig om forhold, som konstateres i forbindelse med
tilsynet. Endvidere orienteres den kommunale revisor om resultatet af
tilsynet.
Der
kan i øvrigt henvises til den ovenstående beskrivelse af tilsynet med
kommunale
rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik for en nærmere
gennemgang
af tilrettelæggelse og retsvirkninger af tilsynet med kommunernes
rådighedsvurdering efter integrationsloven.
En
bekendtgørelse om tilsynets gennemførelse er under udarbejdelse.
b)
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunernes
visitation af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og til at
etablere et statsligt tilsyn med den kommunale visitation.
Med
ændringen af integrationsloven bemyndiges integrationsministeren til at
fastsætte nærmere regler for, hvordan kommunerne skal vurdere, hvilke
aktiviteter og tilbud der skal tilbydes udlændinge som led i
introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Endvidere
bemyndiges integrationsministeren til at fastsætte regler om et statsligt
tilsyn
med de kommunale visitationsvurderinger. Integrationsministeren kan i den
forbindelse beslutte, at de regler om tilsyn med kommunernes vurderinger, som
beskæftigelsesministeren kan fastsætte efter lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde
tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, herunder
regler om bortfald af retten til refusion af kommunernes udgifter til
introduktionsydelse.
Det
vil bero på en nærmere vurdering af de regler, som beskæftigelsesministeren
fastsætter om de kommunale vurderinger og om tilsynet hermed, om disse regler
helt eller delvist skal finde anvendelse for kommunale visitationsvurderinger
efter integrationsloven.
c)
Præciseringer m.v.
Loven
indeholder en række præciseringer i integrationsloven.
Blandt
andet er det nu præciseret, at integrationsministeren – ligesom
beskæftigelsesministeren – kan fastsætte regler om, hvornår kommunen
skal
stille krav om frigørelsesattest. Der henvises til punkt 3.1. ovenfor.
Eventuelle spørgsmål
kan rettes til
Arbejdsdirektoratet,
tlf. 38 10 60 11 eller
adir@adir.dk
(ændringerne i lov om aktiv socialpolitik samt spørgsmål vedr.
visitationstilsynet (ændringen i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats)).
Arbejdsmarkedsstyrelsen, tlf. 35 28 81 00 eller
ams@ams.dk
(ændringerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats samt spørgsmål vedr.
visitationsmodellen).
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, tlf. 33 92 33 80
eller
inm@inm.dk
(ændringerne i integrationsloven).
Med venlig hilsen
Arbejdsdirektoratet, den 27. maj
2004
Lise Fangel
kontorchef
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004) - L 199 Retsinformation · 24. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) Retsinformation · 24. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) Retsinformation · 12. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 191 Retsinformation · 13. marts 2003
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) Retsinformation · 17. december 2024
- Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.) Retsinformation · 26. maj 2010