Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.)

2003/1 LSF 199Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet24. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. marts 2004 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

(Tilsyn med

kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation,

aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19.

december

2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1.

pkt.

, og to steder i

§ 25 a,

stk. 1

, indsættes efter »kontanthjælp

«

:

»eller starthjælp«.

2.

I

§ 13, stk. 9

Læs alt

, indsættes efter » i

stk. 1-4«: », herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve

frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde«.

3.

Efter

§ 13 c indsættes:

»Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering

§ 13 d.

Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons

rådighed, når pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed.

Stk. 2.

Tilsynet

omfatter

1)

kommunernes

afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, og

2)

kommunernes

afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for

tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte

kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 4.

Arbejdsdirektoratet

meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i

overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der

fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at

udgiften

ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om gennemførelsen af tilsynet.

§ 13 e.

Tilsynsrådet,

jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for

beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets

tilsynsvirksomhed efter § 13 d.«

4.

I

§ 14, stk. 5,

og

§ 33, stk. 1, nr. 4,

ændres

»ligningslovens § 7, litra z« til: »ligningslovens § 7, nr. 22«.

5.

Overskriften

inden § 38 a affattes

således:

»Sanktioner m.v.

Nedsættelse af hjælpen«

6.

§ 38 a, stk. 1,

affattes

således:

»Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller

dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1

eller

2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed,

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

uden rimelig grund

afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller

4)

uden rimelig grund

undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete

åbne jobordrer, jf.

§ 13

a, stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

7.

I

§ 38 a

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Sanktionen

efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele

kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet

arbejde.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8.

I

§ 38 a, stk. 2,

som bliver

stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 1-5« til: »stk. 1, nr. 1-4«.

9.

I

§ 38 a, stk. 3

og

4,

som bliver stk. 4 og 5, ændres

»stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.

10.

I

§ 38 a, stk. 4,

som bliver

stk. 5, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 4«.

11.

§ 41, stk. 3

, ophæves.

12.

Efter

§ 41 indsættes:

»

§ 41 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.«

13.

I

§ 74 b, stk. 2,

ændres

»§ 13, stk. 3 og 4« til: »§ 13, stk. 4 og 5«.

14.

I

§ 80, stk. 1,

indsættes efter

»§§ 30-33,«: »38 a,«.

15.

I

§ 85 a, stk. 2

, indsættes

efter »lov om social pension«: »eller § 47 i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

16.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til

1)

revalideringsydelse

efter § 51, stk. 2, og

2)

revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§ 2

I lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:

1.

I

§ 19

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes

praksis

i vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen), herunder regler om, at

kommuner,

der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt

i

forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt

kontant-

eller starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik

fra

det tidspunkt, sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil

det er sket. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 16, stk. 2, 2. pkt.,

og § 45,

stk. 15, 1. pkt., ændres »danskundervisning« til: »danskuddannelse«.

2.

I

§ 23 a

indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7.

De

regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som

beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.«

3.

I

§ 25, stk. 7,

indsættes som 2.

punktum:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår

kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har

deltidsarbejde«.

4.

Efter

§ 25 a indsættes:

»

§ 25 b.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes

vurdering af, om en udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, når den

pågældende har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af

ledighed.

Stk. 2.

Tilsynet

omfatter

1)

kommunalbestyrelsens

afgørelser om rådighed efter § 25 og § 25 a, og

2)

kommunalbestyrelsens

afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter § 30

og

§ 31.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug

for tilsynet efter stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om

de

gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende

rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt

introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til

statsrefusion.

Stk. 5.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelsen af tilsynet.

Stk. 6.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige

Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med

kommunerne

efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan

i

så fald beslutte, at de regler om gennemførelsen af tilsynet, som

beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 6, i

lov

om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse

ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.

Stk. 7.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som

led

i introduktionsprogrammet, skal foretages.

Stk. 8.

Ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de regler for

tilsyn med kommunernes praksis, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte i

medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde anvendelse for

udlændinge, der modtager introduktionsydelse.«

5.

I

§ 45, stk. 2,

indsættes efter

»kapitel 5,«: »beskæftigelsestillæg efter § 23 b, stk. 6,«.

6.

I

§ 45, stk. 2

,

ændres »§ 27, stk. 2 og 3« til: »§ 27, stk. 3

og 4«.

7.

I

§ 45, stk. 10,

ændres »

stk. 5, 14 og 15« til: »Stk. 5, 8, 11 og 14-16«.

§ 4

I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:

1.

§ 23, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

»Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2,

nr. 4, som får tilbud efter kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte

projekter eller tilbud efter kapitel 11.«

2.

I

§ 36

indsættes efter stk. 4 som

stk. 5:

»Stk. 5.

Den

økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til finansiering af tilbud om

vejledning og opkvalificering for personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2.«

3.

§ 82, stk. 3,

affattes således:

»

Stk. 3

. Ved tilbud

efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli 2002) til personer, der

er

omfattet af § 2, nr. 1, og 0,85 kr. pr. km (1. juli 2002) til personer,

der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«

4.

I

§ 82, stk. 5,

affattes således:

»

Stk. 5

. For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, afholder kommunen den

faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.«

5.

§ 110, stk. 4,

affattes således:

»

Stk. 4.

Løntilskuddet

i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som

arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at

arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.«

6.

I

§ 119, stk. 2,

indsættes efter

»kapitel«: »10, for så vidt angår deltagerbetaling, og«.

7.

I

§ 119, stk. 4,

udgår: »og som

er under forrevalidering,«.

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2003.

Stk. 3.

§ 3,

nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra 1. januar 2004.

Bemærkninger til

lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709

af 13. august 2003, undergik en række ændringer i forbindelse med aftalen om

Flere i Arbejde. Dette lovforslag indeholder dels en udmøntning af aftalen,

dels en opfølgning på lovkomplekset vedrørende Flere i Arbejde som følge af

arbejdet med udmøntningen af aftalen og erfaringerne fra kommunernes praksis

på

området.

Som led i udmøntningen af aftalen om Flere i Arbejde fra

oktober 2002, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, foreslås, at der

skabes hjemmel til at etablere et statsligt tilsyn med de kommunale

rådighedsvurderinger af kontant- og start-hjælpsmodtagere, der alene har

ledighed som problem.

I forlængelse heraf foreslås, at der skabes hjemmel til at

etablere et tilsvarende rådighedstilsyn i forhold til modtagere af

introduktionsydelse efter integrationsloven.

Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren får

bemyndigelse til at fastsætte regler for tilsyn med kommunernes praksis i

vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen). I forbindelse hermed foreslås

det,

at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at

kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne

sagsbehandlingsskridt

i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt

kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige fra det tidspunkt,

sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.

II. Forslagets indhold

1.

Arbejdsdirektoratets

tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger af kontant- og

starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed

2.

Bemyndigelse til at

fastsætte regler for tilsyn med kommunernes visitation samt regler om

bortfald

af retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis kommunen

ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i

forhold

til den enkelte ledige

3.

Konsekvensændringer

m.v. som følge af Flere i Arbejde

4.

Ændringer i

integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette

lovforslag.

1. Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes

rådighedsvurderinger af kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp

alene på grund af ledighed

Ønsket om en styrkelse af tilsynet med de kommunale

rådighedsvurderinger i forhold til personer, der ansøger om eller modtager

kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, er tidligere omtalt

i

bemærkningerne til lovforslag nr. L 62 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik

og integrationsloven fremsat af beskæftigelsesministeren den 7. november 2002

(lov nr. 1035 af 17. december 2002).

Som anført i bemærkningerne til L 62 kan samspillet mellem

forskellige ydelser betyde, at nogle bliver låst fast på passiv forsørgelse i

stedet for at komme tilbage til et aktivt arbejdsliv. Der skal derfor stilles

øgede krav om, at folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiv

rådighed i forhold til tilbud om beskæftigelse og aktivering er en nødvendig

betingelse for at kunne modtage offentlige forsørgelsesydelser. I forlængelse

heraf er det ønskeligt at indføre et særligt statsligt tilsyn med

rådighedsvurderingerne i kommunerne i lighed med statens tilsyn med

rådighedsvurderingerne i a-kasserne.

Rådighedsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere, der

alene har ledighed som problem, blev præciseret i forbindelse med vedtagelsen

af lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik

m.fl.

love, fremsat af beskæftigelsesministeren den 13. marts 2003 som lovforslag

nr.

L 191. I forlængelse af lovændringerne er der udstedt en bekendtgørelse om

rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed (bekendtgørelse nr. 731 af 20. august

2003).

Der er i første fase af arbejdsmarkedsreformen sat fokus på

allerede kendte værktøjer til opfølgningen af rådighedsvurderingerne i

kommunerne for kontant- og starthjælpsmodtagere. Den Sociale Ankestyrelse er

således bedt om at foretage en praksisundersøgelse. Endvidere er der igangsat

et modelarbejde vedr. en kvantitativ benchmarking af kommunernes

rådighedsadministration. Endelig er de kommunale revisorer bedt om i 2003 at

foretage en særlig temarevision af rådighedsadministrationen.

Sideløbende med disse initiativer har der været gennemført

en nærmere analyse af lovgrundlaget med henblik på at afklare mulighederne

for

at etablere et egentligt statsligt tilsyn med de kommunale

rådighedsafgørelser

i forhold til den gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene har

ledighed

som problem.

Regeringen foreslår på denne baggrund, at der i lov om

aktiv socialpolitik etableres en udtrykkelig hjemmel til at føre et statsligt

tilsyn med de kommunale rådighedsvurderinger. Forslaget supplerer den adgang,

som beskæftigelsesministeren allerede har dels som ressorttilsynsmyndighed

til

at indkalde oplysninger fra kommunerne om deres administration af reglerne,

dels til at afvise statsrefusion af udgifter, der ikke er afholdt efter

reglerne.

Den foreslåede rådighedstilsynsmodel

a) Hvilke ydelsesmodtagere skal indgå i

rådighedskontrollen

Målgruppen er de kontant- og starthjælpsmodtagere, som

alene har ledighed som problem. Det vil sige de ydelsesmodtagere, som

kommunerne vurderer som værende arbejdsmarkedsparate, og som skal være

tilmeldt

Arbejdsformidlingen (AF).

Den generelle kontrol vil i første omgang tage udgangspunkt

i de underretninger om såkaldt »negative hændelser«, som AF sender til

kommunerne. Der kan fx være tale om, at en tilmeldt kontanthjælpsmodtager er

udeblevet fra en samtale-, møde- eller formidlingsaktivitet på AF eller hos

en

arbejdsgiver, har afvist et tilbud fra AF om arbejde eller tilbud efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller har undladt at søge konkrete åbne

jobordrer efter krav fra AF.

Kontrollen vil i begyndelsen blive tilrettelagt således, at

den ikke omfatter de tilfælde, hvor en kommune – efter at den har

modtaget

underretning fra AF om en »negativ hændelse« – vurderer, at

ydelsesmodtageren

alligevel ikke skulle have stået tilmeldt, fordi den pågældende har andre

problemer end ledighed.

Baggrunden herfor er, at en del kommuner anvender kravet om

tilmelding aktivt, dvs. at de for at motivere ydelsesmodtagere, der måske

ikke

er helt arbejdsmarkedsparate, kræver, at de skal tilmeldes AF. Endvidere kan

ydelsesmodtagernes situation have ændret sig, således at de ikke længere skal

opfylde rådighedsforpligtelsen (sygdom, barsel m.v.). Der vil således være en

del tilfælde, der sorteres fra, efter at kommunerne har modtaget

underretningerne fra AF.

Når denne frasortering er sket, vil efterkontrollen omfatte

både sager, hvor kommunerne har foretaget indgreb over for ydelsesmodtagerne,

og sager, hvor kommunerne ikke har fundet anledning til at foretage sig

yderligere.

»Negative hændelser« for målgruppen, der finder sted i

kommunalt regi, fx afslag på eller udeblivelser fra kommunale aktiviteter

eller

tilbud, vil indgå i den kontrol, som Arbejdsdirektoratet vil foretage ved

besøg

i kommunerne, jf. nedenfor under b). Der vil blive arbejdet videre med at

finde

en model for, hvordan disse sager kan inddrages i den generelle efterkontrol.

Der eksisterer p.t. ikke en samlet registrering af disse hændelser, hvorfra

der

kan udtrækkes sager til central kontrol.

Undersøgelser har vist, at der er meget store forskelle i

kommunernes vurdering af, om kontant- og starthjælpsmodtagere har andre

problemer end ledighed.

Forskellighederne i de enkelte kommuners vurdering af, hvor

stor en del af deres ydelsesmodtagere der er arbejdsmarkedsparate, vil blive

fulgt i de kvantitative benchmarking-undersøgelser, som direktoratet vil

foretage, og hvor bl.a. en sammenligning af tallene for kommunernes andel af

arbejdsmarkedsparate/AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere indgår.

Endvidere foreslås det, at der i forlængelse af

Arbejdsmarkedsstyrelsens udvikling og implementering af nye redskaber til

brug

i kommunernes og Arbejdsformidlingens visitation af borgere etableres hjemmel

til at etablere et tilsyn med kommunernes administration på

visitationsområdet,

jf. nedenfor under punkt 2.

Som det fremgår under punkt 2 forventes en ny

visitationsmodel, regler for visitationen og et tilsyn hermed at kunne træde

i

kraft 1. december 2004. I forlængelse heraf vil det blive overvejet, om

Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn fremover også skal omfatte de sager, som

kommunerne – efter indberetning fra AF – frasorterer med den

begrundelse, at de

pågældende alligevel har andre problemer end ledighed, idet formodningen

efter

indkøringen af visitationsmodel m.m. må være, at kommunerne i forbindelse med

visitationen med betydelig sikkerhed har vurderet, at de personer, der

tilmeldes AF, alene har ledighed som problem på tilmeldingstidspunktet.

b) Hvordan gennemføres rådighedskontrollen?

Ifølge forslaget gennemføres kontrollen af

Arbejdsdirektoratet, der som institution under Beskæftigelsesministeriet har

ansvaret for at følge lovgivningen på området.

Kontrollen vil dels blive tilrettelagt som en central

stikprøvekontrol i første omgang udtaget blandt de underretninger, som AF

sender til kommunerne om »negative hændelser«, dels som gennemgang af

kontant-og starthjælpssager, som Arbejdsdirektoratet udtager til

stikprøvekontrol ved besøg i kommunerne.

For at sikre en så smidig og enkel kommunikation som

overhovedet muligt ved den centrale kontrol er det direktoratets hensigt, at

kommunikationen så hurtigt som muligt skal kunne foregå digitalt.

Kontrollen vil alene omfatte kommunernes

rådighedsvurderinger og vil således ikke omfatte en vurdering af, om

kommunerne

har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven,

retssikkerhedsloven m.v.

Det er væsentligt at sikre, at der er overensstemmelse

mellem direktoratets vurderinger i kontrolsagerne og vurderingen i

tilsvarende

sager, der bliver behandlet i de sociale nævn og Ankestyrelsen. Det er derfor

forudsat, at direktoratet kan indhente bistand fra Ankestyrelsen. Der vil

være

tale om en konsulentfunktion. Tilsvarende vil ankesystemets

praksiskoordinering

supplere direktoratets tilsyn, således at rådighedsvurderingen ikke generelt

undtages fra praksiskoordineringen. Ankestyrelsen og direktoratet samarbejder

derfor i de tilfælde, hvor der kan være sammenfaldende interesser.

Ankestyrelsen er sidste administrative ankeinstans på

området og gennemfører allerede i dag undersøgelser af kommunernes

administration. Styrelsen ligger således inde med en stor og aktuel faglig

viden om praksis på området og om kommunernes administration generelt.

I det omfang en konkret sag, der er udtaget til

efterkontrol, har været, samtidig er eller kommer under behandling i

ankesystemet,

vil sagen ikke blive behandlet i kontrollen.

Ifølge forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at

fastsætte regler om gennemførelsen af kontrollen. Bemyndigelsen vil blive

udnyttet til at fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af både det

centrale tilsyn og det tilsyn, der efter forslaget skal ske ved besøg i

kommunerne, fx om stikprøvernes omfang og sammensætning, tidsfrister og

fremgangsmåden ved indsendelsen af sagerne. Reglerne vil blive fastsat efter

høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter

,

ligesom Datatilsynet vil blive inddraget med henblik på at sikre,

at kravene i Persondataloven er opfyldt.

De sager, der kan udtages til kontrol, er sager, hvori der

er truffet afgørelse efter rådigheds- og sanktionsreglerne efter lovens

foreslåede ikrafttræden, dvs. efter 1. juli 2004. I det omfang, en tidligere

hændelse kan have betydning for afgørelsen (fx fordi det er 2. gang inden for

12 måneder, en person har afvist et tilbud, jf. § 38 a, stk.2,) indgår

den

sagsbehandling, der vedrører den tidligere hændelse, dog også i kontrollen.

c) Retsvirkninger af rådighedskontrollen

Sigtet med den særlige kontrol vil efter forslaget først og

fremmest være fremadrettet, og resultaterne skal anvendes til at sikre, at

der

fremover rettes op på eventuelle fejl i administrationen.

Arbejdsdirektoratet tildeles således ikke kompetence til at

kunne ændre kommunernes afgørelser i forbindelse med kontrollen, og

direktoratet vil heller ikke kunne anmode ankeinstanserne (de sociale nævn)

om at

tage bestemte afgørelser op til behandling. Tilsvarende er Ankestyrelsen ikke

bundet af tilsynet og kan fx i forbindelse med en ankesag foretage den

nødvendige helhedsvurdering af kontanthjælpsmodtagerens situation og i den

forbindelse nå frem til en anden afgørelsen end resultatet af direktoratets

tilsyn.

Kontrollen vil gøre det muligt at tegne et billede af,

hvordan kommunerne administrerer, og antallet og karakteren af eventuelle

fejl

vil kunne konstateres. Det vil således blive muligt at følge målrettet op

over

for den enkelte kommune, ligesom det vil blive muligt at foretage en

kvalitativ

benchmarking, hvilket på arbejdsløshedsforsikringsområdet har vist sig at

være

et effektivt styringsinstrument. Det er hensigten, at resultaterne af

kontrollen vil blive offentliggjort.

Hvis de ønskede/nødvendige effekter på kommunernes

administration ikke kan opnås gennem den foreslåede model, kan det eventuelt

i

en senere fase overvejes, om direktoratet bør kunne ændre en afgørelse eller

foranledige en afgørelse efterprøvet i ankeinstanserne, med deraf følgende

retsvirkning, herunder økonomiske konsekvenser, for ydelsesmodtageren. En

sådan

udvidelse af kontrollens retsvirkninger vil kræve fornyet lovgivning.

Der vil blive givet en tilbagemelding på gennemgangen af

sagerne til den enkelte kommune. I tilbagemeldingen vil direktoratet meddele,

om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende

rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt

kontant-

eller starthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til

statsrefusion. Hvis direktoratet gennem kontrollen konstaterer, at der ikke

foreligger forretningsgangsbeskrivelser for behandlingen af sagerne, vil der

endvidere i tilbagemeldingen typisk være en henstilling om, at kommunen

udarbejder sådanne beskrivelser med sædvanlig inddragelse af kommunens

revisor.

Den foreslåede kontrolmodel supplerer således de

eksisterende regler, fastsat med hjemmel i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, hvorefter udgifter, der ikke er afholdt

efter reglerne, som altovervejende hovedregel ikke kan refunderes, og

hvorefter

der skal ske berigtigelse af fejl og mangler, som kommunernes revisorer

konstaterer ved revisionens udførelse, jf. bekendtgørelse nr. 592 af 27. juni

2003 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision

vedrørende bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Rigsrevisionen har taget

initativ

til nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Rigsrevisionen og

de

relevante ministerier, der generelt skal se på behovet for en modernisering

og

præcisering af gældende revisionsbestemmelser, ligesom der under

Socialministeriets ledelse er igangsat et tværministerielt arbejde med at

samle

regnskabs- og revisionsbestemmelserne på kommunale områder med statsrefusion

i

én bekendtgørelse.

I forbindelse med etableringen af et rådighedstilsyn er det

hensigten, at der samtidig med tilbagemeldingen til kommunen sker en

orientering af kommunernes revisorer, således at det sikres, at der sker

refusionsmæssig berigtigelse i de tilfælde, hvor kontant- eller starthjælp er

udbetalt fejlagtigt.

På samme måde vil

Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet fortsat kunne anmode det

almindelige kommunale tilsyn (fra 1. januar 2004 statsamtsmændene i

Københavns,

Vestsjællands, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands Amter) om at behandle en

sag, hvis man gennem efterkontrollen bliver bekendt med en ulovlig

administration i en kommune.

Tilsvarende kan Arbejdsdirektoratet, hvor der er anledning

til det, anmode kommunerne om at udtale sig om forhold, som direktoratet

konstaterer i forbindelse med kontrollen. Hvor der er anledning til det, vil

direktoratet endvidere orientere den kommunale revision om konstaterede

uregelmæssigheder med henblik på, at revisorerne på eget initiativ kan

foretage

yderligere undersøgelser.

Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler,

hvorefter en kommune skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person

mod bedre vidende har undladt at give krævede oplysninger eller uberettiget

har

modtaget ydelser, jf. aktivlovens § 91 og retssikkerhedslovens

§ 11,

stk. 2.

Det foreslås, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter

§ 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bliver rådgivende for

beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsyn

med

kommunernes rådighedsvurderinger efter den foreslåede § 13 d. Herved

sikres en koordineret og tværgående rådgivning af ministeren vedr.

direktoratets tilsynsvirksomhed i forhold til rådighedsvurderingerne af både

forsikrede ledige og ledige kontanthjælpsmodtagere m.fl., der alene har

ledighed som problem.

2. Bemyndigelse til at fastsætte regler for tilsyn

med kommunernes visitation samt til at fastsætte regler om bortfald af retten

til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis kommunen ikke

foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i

forhold

til den enkelte ledige

Samtidig med forslaget om etablering af en statslig kontrol

med kommunernes rådighedsvurderinger foreslås det, at

beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte regler for tilsyn med kommunernes praksis i

vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen),

samt til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke foretager de i

visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den

enkelte

ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til

den pågældende, fra det tidspunkt, det pågældende sagsbehandlingsskridt

skulle

have været foretaget, og indtil det er sket.

a) Visitationstilsynets formål og målgruppe

Tilsynets målgruppe er kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det vil sige de ydelsesmodtagere, hvor kommunen skal vurdere, om borgeren er

arbejdsmarkedsparat og derfor skal tilmeldes AF.

Tilsynet vil tage udgangspunkt i en bekendtgørelse, der vil

blive udstedt med hjemmel i den gældende bestemmelse i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 19, stk. 1, og som

vil regulere kommunal sagspraksis i forhold til indsamlingen og behandlingen

af

informationer, der kan understøtte en vurdering af borgerens afstand til

arbejdsmarkedet, herunder om borgeren er arbejdsmarkedsparat eller ej.

Bekendtgørelsen er under udarbejdelse.

Baggrunden for forslaget om et tilsyn er, at kommunernes

visitationspraksis er meget forskellig. Andelen af kontanthjælpsmodtagere,

der

tilmeldes AF, svinger i et omfang, der ikke alene kan forklares med forskelle

i

kommunernes befolkningssammensætning.

Sigtet med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt.

Målet er at sikre, at sagsbehandlingen er professionel og har en høj

kvalitet,

således at borgerens rettigheder sikres.

b) Hvordan gennemføres visitationstilsynet?

Tilsynet forventes tilrettelagt som stikprøvekontrol, fx

udtaget med udgangspunkt i ændringer i den enkelte kommunes

AF-tilmeldemønster

eller med udgangspunkt i kommuner, der AF-tilmeldemæssigt afviger væsentligt

fra AF-tilmeldemønstret på landsplan.

Tilsynet vil blive tilrettelagt ud fra objektive

tilsynskriterier og vil alene omfatte kommunernes sagsbehandlingspraksis og

ikke en konkret vurdering af kommunens afgørelse om den enkelte borgers

afstand

til arbejdsmarkedet.

c) Bortfald af refusionsret

Det foreslås, at ministeren i forbindelse med fastsættelse

af regler om tilsyn med visitationen også kan fastsætte regler om, at

kommuner,

der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt

i

forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt

kontant-

eller starthjælp til den pågældende ledige fra det tidspunkt, det pågældende

sagsbehandlingsskridt skulle have været foretaget, og indtil der er rettet op

på fejlen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilsynet vil

omfatte kommunernes sagsbehandlingspraksis og ikke en konkret vurdering af

kommunens afgørelse om den enkelte borgers afstand fra arbejdsmarkedet.

d) Forventet ikrafttræden

Tilsynsmodellen forventes at træde i kraft samtidig med den

bekendtgørelse, der skal regulere kommunal sagspraksis vedr. visitationen.

Det

forventede ikrafttrædelsestidspunkt er 1. december 2004.

I perioden indtil ikraftræden af regler vedr. visitation og

visitationstilsyn vil der blive gennemført en undersøgelse, der har til

formål

at afdække forskelle i AF-tilmeldemønstre kommuner i mellem. Undersøgelsen

vil

blive tilrettelagt, så man både afdækker praksis i et antal kommuner med lav

AF-tilmeldefrekvens og i kommuner med høj. Undersøgelsen har – ud over

at sætte

fokus på uacceptabel og uhensigtsmæssig praksis – også til formål at

afdække

andre faktorer end administrativ praksis og forskelle i lokal

befolkningssammensætning, så der kan blive taget højde for disse i

tilrettelæggelsen af et fremtidigt tilsyn på området.

Reglerne om tilsyn på visitationsområdet vil blive fastsat

efter høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter.

3. Konsekvensændringer som følge af Flere i Arbejde

I arbejdet med udmøntningen af Flere i Arbejde og

kommunernes administration af det efterfølgende lovkompleks har det vist sig

hensigtsmæssigt at foretage nogle konsekvensændringer og redaktionelle

ændringer.

Forslaget indeholder derfor følgende forslag:

a.

Frigørelsesattester

b.

Harmonisering af

sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

c.

Ny

bemyndigelsesbestemmelse

d.

Ophør af hjælpen

e.

Aktiveringsfri

periode for revalidender, befordringsgodtgørelse og statsrefusion af

kommunernes udgifter til deltagerbetaling og revalideringsydelse

a. Frigørelsesattester

Den gældende bestemmelse i aktivlovens § 13,

stk. 9, bemyndiger ministeren til efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen af § 13,

stk. 1-4. Denne bemyndigelse er udnyttet i den ny bekendtgørelse om

rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed (bekendtgørelse nr. 731 af 20. august

2003). I bekendtgørelsen er der fastsat regler om pligt til at overtage

arbejde

med dags varsel og om krav om frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med

et opsigelsesvarsel. Reglerne er så vidt muligt identiske med reglerne for de

forsikrede ledige.

Med dette lovforslag præciseres det, at bemyndigelsen i

§ 13, stk. 9, også omfatter adgang til at fastsætte regler om,

hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller

ægtefællen har deltidsarbejde. I de tilfælde, hvor der stilles et sådant

krav,

er der endvidere behov for at præcisere, at en person vil have en rimelig

grund

til at afvise et tilbud om arbejde eller ophøre i et arbejde, hvis

afvisningen

eller ophøret er begrundet i, at arbejdsgiver ikke vil udstede en

frigørelsesattest eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest.

Det bemærkes, at det i praksis har vist sig, at et

ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde, kan have

uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle, hvis

arbejdsgiveren afslår at udstede en attest. Det overvejes derfor p.t. at

justere rådighedsbekendtgørelsen på dette punkt. Der henvises til de

specielle

bemærkninger.

b. Harmonisering af sanktionsreglerne i lov om

aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som led i aftalen om Flere i Arbejde skal der ske en

harmonisering af reglerne om rådighed og sanktioner i lov om aktiv

socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de underliggende

regelsæt. For at sikre denne harmonisering foreslås, at en persons undladelse

af rettidigt at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank

ikke skal medføre en sanktion i form af 1/3-dels nedsættelse af

kontanthjælpen,

men i stedet medfører, at rådighedsforpligtelsen ikke anses for opfyldt,

hvilket indebærer, at der bliver overensstemmelse mellem reglerne for

henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede ledige.

c. Ny bemyndigelsesbestemmelse

Med henblik på at harmonisere reglerne om sanktioner,

herunder bl.a. regler om placering, forældelse og afvikling af sanktionerne,

i

lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de

underliggende regelsæt, foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen

af

sanktionsbestemmelserne i §§ 38a-41, som så vidt muligt er identiske med

reglerne for de forsikrede ledige.

d. Ophør af hjælpen

Det har vist sig, at bestemmelsen i lovens § 41,

stk. 3, om ophør af hjælpen til arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere på de høje satser ved gentagne afvisninger af tilbud

om

arbejde m.v., er overflødig, idet denne sanktionsmulighed allerede er

indeholdt

i den generelle bestemmelse om ophør af hjælpen i lovens § 41,

stk. 1. Bestemmelsen i § 41, stk. 3, har medført en del

usikkerhed i kommunerne om anvendelsen og om samspillet med den generelle

bestemmelse i § 41, stk. 1, samt med bestemmelsen i lovens

§ 38

a om 1/3-dels nedsættelse af hjælpen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

e. Aktiveringsfri periode for revalidender,

befordringsgodtgørelse og statsrefusion af kommunernes udgifter til

deltagerbetaling

Lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats (Folketingstidende 2002-03, FF sp. 6799, 9558 og 10494,

tillæg A, sp. 5924, tillæg B, sp. 1114 og 1782, tillæg C, sp. 784).

Med forslagene til ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats foretages der en række konsekvensrettelser samt

tekniske

ændringer, der retter op på utilsigtede virkninger ved lovændringen 1. juli

2003.

Det drejer sig dels om en præcisering, hvorefter der skabes

overensstemmelse med lovteksten og lovbemærkningerne, dels om præciseringer,

der bringer loven i overensstemmelse med de før 1. juli 2003 gældende regler,

hvor dette har været forudsat. Endvidere foretages der en konsekvensændring

som

følge af en ændring af ligningsloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 4.

4. Ændringer i integrationsloven som følge af

ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

Integrationsloven indeholder i lighed med lov om aktiv

socialpolitik nærmere regler om, at en udlænding, der ikke har problemer ud

over ledighed, alene er berettiget til introduktionsydelse, hvis den

pågældende

står til rådighed for arbejdsmarkedet. De i integrationsloven fastsatte

rådighedsbetingelser og de dertil knyttede sanktioner, hvis

rådighedsbetingelserne ikke opfyldes, svarer således i vidt omfang til

reglerne

i lov om aktiv socialpolitik.

Kravet om, at udlændinge, der har ansøgt om eller modtager

introduktionsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er en

afgørende

forudsætning for en vellykket integration af den enkelte udlænding på

arbejdsmarkedet.

Rådighedsbetingelserne for udlændinge, der alene har

ledighed som problem, er senest blevet skærpet ved lov nr. 425 af 10. juni

2003

om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (lovens formål, udmelding

af

landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse,

finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til

velintegrerede udlændinge m.v.). Ændringerne af integrationsloven indebærer

bl.a., at udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal tilmeldes

arbejdsformidlingen, ligesom pligten for kommunerne til at foretage

rådighedsafprøvning af denne gruppe udlændinge er blevet forstærket og

udvidet,

jf. herved integrationslovens § 25 a.

På den baggrund – og i lyset af forslaget om et særligt

statsligt tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter lov om aktiv

socialpolitik – foreslås der indført et tilsvarende statsligt tilsyn med

kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven, jf. den foreslåede

§ 25 b.

Tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger efter

integrationsloven foreslås varetaget af ministeren for flygtninge,

indvandrere

og integration. Efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, vil ministeren

dog kunne bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage

tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven.

Desuden foreslås det, at ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, hvordan

kommunerne

skal vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal tilbydes udlændinge

som

led i introduktionsprogrammet. Bemyndigelsen til integrationsministeren

svarer

til den bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, der følger af § 19,

stk. 1, 2. led, i lov om ansvaret for styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats. I den forbindelse foreslås endvidere, at

integrationsministeren kan beslutte, at de regler for tilsyn med kommunernes

praksis, som beskæftigelsesministeren efter lovforslagets § 2, nr. 1,

får

bemyndigelse til at fastsætte, helt eller delvist skal finde anvendelse for

udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Det bemærkes, at integrationsministeren i medfør af

integrationslovens § 25, stk. 7, og § 30, stk. 4, er

bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om en udlændings pligt til at

udnytte sine arbejdsmuligheder og om nedsættelse af introduktionsydelsen. Der

er med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om

rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse.

Bekendtgørelsen

indeholder bl.a. nærmere regler om rådighedsbetingelserne for udlændinge, der

har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.

Rådighedsbetingelserne for udlændinge, der ikke har

problemer ud over ledighed, indebærer – i lighed med

rådighedsbetingelserne for

personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp

efter

lov om aktiv socialpolitik – bl.a., at den pågældende udlænding skal

kunne

overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er

formidlet af arbejdsformidlingen eller kommunen.

Det foreslås, at det i lighed med forslaget til ændring af

lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 9, specielt anføres i

integrationslovens § 25, stk. 7, at ministeren kan fastsætte regler

om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis en udlænding har

deltidsarbejde. Det er herved forudsat, at der i de tilfælde, hvor der

stilles

krav om frigørelsesattest, foreligger en rimelig grund til at afvise et

tilbud

om arbejde eller ophøre med et arbejde, hvis afvisningen eller ophøret er

begrundet i, at arbejdsgiver ikke vil udstede frigørelsesattest eller

tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest.

Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer og

redaktionelle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser.

III. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Rådigheds- og visitationstilsyn

Forslaget om etablering af et statsligt rådighedstilsyn for

ledige kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af

introduktionsydelse,

der alene har ledighed som problem, skønnes at medføre en øget udgift for

staten på 4 mio. kr. årligt (heraf lønsum 3,4 mio. kr.) fra 2004 og frem til

etablering og drift af en tilsynsadministration i Arbejdsdirektoratet.

Rådighedstilsynet skønnes at indebære en mindre

administrativ merudgift for kommunerne under ét på 0,1 mio. kr. fra 2004. De

kommunaløkonomiske konsekvenser heraf vil blive forhandlet med de kommunale

parter.

Der vurderes ikke at være grundlag for at kompensere

kommunerne under ét for evt. krav om berigtigelse af statsrefusion som følge

af, at det gennem rådighedskontrollen konstateres, at nogle kommuner

administrerer i strid med reglerne.

Etableringen af et tilsyn med kommunernes

visitationspraksis forventes at indebære en merudgift for staten på 2 mio.

kr.

fra 2005.

Visitationstilsynet skønnes at indebære en mindre

administrativ merudgift for kommunerne under ét på 0,1 mio. kr. fra 2005. De

kommunaløkonomiske konsekvenser heraf vil blive forhandlet med de kommunale

parter.

Visitationstilsynets sigte er først og fremmest præventivt

og fremadrettet. Tilsynet tilrettelægges med en indkøringsfase, hvor

kommunerne

har mulighed for at kvalitetssikre sagsbehandling og procedurer.

Forslaget forventes derfor kun at have meget begrænsede

refusionsmæssige konsekvenser for kommunerne. Der vurderes i øvrigt ikke at

være grundlag for at kompensere kommunerne under ét for en merudgift, der

skyldes, at nogle kommuner ikke administrerer i overensstemmelse med de

kommende regler for visitationen.

De samlede statslige driftsudgifter til et styrket tilsyn

med kommunernes administration af rådigheds- og visitationsreglerne udgør i

alt

4 mio. kr. i 2004 og 6 mio. kr. fra 2005, der sammen med de

kommunaløkonomiske

konsekvenser finansieres inden for Beskæftigelsesministeriets egne rammer,

herunder via de afsatte midler under 17.19.79.70 Justeringer af

beskæftigelsespolitikken.

Befordringsgodtgørelse

Forslaget om at ændre af satsen for befordringsgodtgørelse

til revalidender og sygedagpengemodtagere i virksomhedspraktik skønnes ikke

at

have økonomiske konsekvenser samlet set for det offentlige.

Satsen for befordringsgodtgørelse har hidtil været fastsat

under den forudsætning, at godtgørelsen er skattepligtig ved deltagelse i

virksomhedspraktik. Ligningsloven er imidlertid ændret således, at

befordringsgodtgørelse til disse målgrupper er gjort skattefri ved deltagelse

i

alle tilbud. Som konsekvens heraf nedsættes satsen for befordringsgodtgørelse

tilsvarende, så den er på niveau med de andre ikke skattepligtige satser.

Der vil således være tale om en mindre mindreudgift for

kommunerne og staten til befordringsgodtgørelse og en mindre skatteindtægt.

For så vidt angår de øvrige justeringer i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er der tale om præciseringer, der bringer

overensstemmelse mellem lovtekst og lovbemærkninger samt præciseringer, der

bringer loven i overensstemmelse med de før 1. juli 2003 gældende regler,

hvor

dette har været forudsat.

Det skønnes således, at de forslåede ændringer ikke vil

have økonomiske konsekvenser i forhold til det forudsatte ved vedtagelsen af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

IV. Administrative konsekvenser for det offentlige

I Arbejdsdirektoratet, der skal udføre rådighedskontrollen

på Beskæftigelsesministeriets område, indebærer forslaget, at der skal

opbygges

en tilsynsadministration, der skal stå for indhentelse af sager fra

kommunerne,

sagsgennemgang, tilbagemelding til kommunerne, herunder udarbejdelse af

tværgående benchmark-analyser samt tilsynsbesøg i kommunerne. Etableringen

vil

ske i løbet af 2. kvartal 2004, således at tilsynet i form af et eller flere

pilotprojekter kan startes op i 2. halvår 2004.

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger, kan

rådighedstilsynet på Integrationsministeriets område overdrages til

Arbejdsdirektoratet som led i tilsynet med kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at antallet af modtagere af introduktionsydelse, der

vil

være omfattet af tilsynet, er forholdsvis begrænset sammenholdt med antallet

af

kontant- og starthjælpsmodtagere, og forventes at falde i takt med det

generelt

faldende indrejsetal.

Forslaget om et rådighedstilsyn vil indebære en mindre meradministration

for kommunerne i forbindelse med indsendelse af de sager, der udtages til

efterkontrol, og i forbindelse med Arbejdsdirektoratets gennemgang af sager

ved

besøg i kommunerne. Det er hensigten, at der hurtigst muligt skal etableres

mulighed for elektronisk kommunikation til brug for den centrale kontrol,

hvilket vil bidrage til at reducere de administrative byrder.

Etableringen af et tilsyn med kommunernes

visitationspraksis forventes at indebære meradministration for staten samt en

mindre meradministration i kommunerne.

V. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet,

og

derfor ikke skal forelægges et virksomhedspanel.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VII. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

VIII. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

IX. Høringer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

Beskæftigelsesrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns

og Frederiksberg Kommuner, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af

Socialchefer

i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Rådighedstilsynet:

Staten

:

4 mio. kr. årligt fra 2004

Kommunerne

:

0,1 mio. kr. årligt fra 2004

Visitationstilsyn:

Staten

:

2 mio. kr. årligt fra 2005

Kommunerne

:

0,1 mio. kr. årligt fra 2005

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Rådighedstilsynet

Staten

:

etablering og drift af et rådighedstilsyn fra 2004

Kommunerne

:

en mindre meradministration fra 2004

Visitationstilsyn:

Staten

:

etablering og drift af et visitationstilsyn fra 2005

Kommunerne

:

en mindre meradministration fra 2005

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i

§ 8, stk. 2

, om kommunens

sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om hjælp i ukomplicerede tilfælde

også skal gælde for starthjælpsmodtagere.

Endvidere foreslås det i

§ 13 b, stk. 1., 1. pkt.,

præciseret, at starthjælpen

også er bagudbetalt. Endelig foreslås det præciseret, at starthjælpsmodtagere

også er omfattet af reglerne i

§ 25

a, stk. 1,

om engangshjælp.

Til nr. 2

Det foreslås præciseret, at bemyndigelsen i lovens

§ 13, stk. 9

, også omfatter en

adgang til at fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om

frigørelsesattest, hvis en ansøger eller dennes ægtefælle har deltidsarbejde.

I bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om

eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed (nr.

731 af 20. august 2003), er der fastsat regler om, at det er en

rådighedsbetingelse, at man kan overtage arbejde med dags varsel, og at man

derfor har en frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med et

opsigelsesvarsel. Reglerne er fastsat, så de så vidt muligt er identiske med

reglerne

for de forsikrede ledige.

I reglerne er det således fastsat, at en person eller

dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid og er bundet til arbejdet af

et

opsigelsesvarsel, skal kunne overtage andet arbejde med dags varsel for, at

den

pågældende/ægteparret kan få supplerende hjælp. Det vil sige, at den

pågældende

skal have en frigørelsesattest fra sin arbejdsgiver. På attesten erklærer

arbejdsgiveren at ville frigøre personen fra opsigelsesvarslet, hvis denne

skulle få tilbudt andet arbejde, der bevirker, at den pågældende i højere

grad

eller helt bliver selvforsørgende.

Med indførelsen af kravet om frigørelsesattest er der

opstået behov for at afhjælpe den situation, at en arbejdsgiver ikke vil

udstede eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest, hvorefter

personen/et ægtepar ikke kan få supplerende hjælp, medmindre pågældende

afviser

det tilbud om arbejde eller ophører i det arbejde, hvori der kræves

frigørelsesattest. Som reglerne er i dag, er det uklart, om der i disse

situationer foreligger en rimelig grund til afvisningen eller ophøret,

hvilket

vil kunne medføre en sanktion efter lovens §§ 38 a og 41. Det er

præciseret over for kommunerne, at der i praksis ikke skal sanktioneres i den

nævnte situation, jf. den tilsvarende regel om »gyldig grund« for de

forsikrede

ledige i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Det vil ved en kommende revision af

rådighedsbekendtgørelsen for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der

modtager hjælp alene på grund af ledighed blive præciseret, at en person vil

have en rimelig grund til at afvise eller ophøre i et arbejde på nedsat tid

med

et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en

frigørelsesattest,

eller hvis en udstedt frigørelsesattest kaldes tilbage, og personen derfor

ikke

kan få supplerende hjælp. En person har således også en rimelig grund til at

ophøre i et arbejde, hvis ansættelsen ændrer sig, så den pågældende får brug

for en frigørelsesattest, og arbejdsgiver ikke vil udstede en sådan.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det i praksis

vist sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde (og

den

deraf følgende rimelige grund til at afvise eller opsige et deltidsarbejde),

kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle,

hvis arbejdsgiveren afslår at udstede attesten eller tilbagekalder en

allerede

udstedt attest. Det overvejes derfor p.t., om der er behov for at justere

rådighedsbekendtgørelsen på dette punkt, fx således at der kun stilles krav

om

frigørelsesattest, hvis den pågældendes indtægt er mindre end det beløb, den

pågældende (isoleret set) ville være berettiget til i kontanthjælp.

Til nr. 3

Forslaget til ny § 13 d indeholder følgende elementer:

Stk. 1.

Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet får hjemmel til

generelt og systematisk at føre tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger i

sager, der vedrører den gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene

har ledighed som problem. I modsætning til den almindelige tilsynsbeføjelse,

som Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet har som ressortmyndighed,

er

det således ikke nødvendigt, at der foreligger en konkret, begrundet

formodning

om, at kommunernes afgørelser ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2.

Det foreslås at afgrænse de afgørelser, der føres tilsyn

med, til de afgørelser om rådighed i forhold til målgruppen, som kommunerne

træffer efter §§ 13-13 c i aktivloven, og de afgørelser om konsekvenser

og

sanktioner som følge af rådighedsvurderingen, som kommunerne træffer efter

§§ 38 a-41. I første omgang vil kontrollen omfatte afgørelser i forhold

til målgruppen truffet på baggrund af underretninger fra Arbejdsformidlingen

om

såkaldt »negative hændelser«, samt de sager om »negative hændelser«, der

finder

sted i kommunernes eget regi, fx afslag på eller udeblivelser fra kommunale

aktiviteter eller tilbud, som Arbejdsdirektoratet udsøger ved kontrolbesøg i

kommunerne.

Kontrollen vil efter forslaget alene omfatte kommunernes

rådighedsvurderinger og vurderinger af, om der skal knyttes en sanktion eller

anden konsekvens til rådighedsvurderingen. Derimod vil kontrollen ikke

omfatte

en vurdering af, om kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle

regler

i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v.

Det er forudsat, at direktoratet kan indhente bistand fra

Den Sociale Ankestyrelse. Der vil være tale om en konsulentfunktion.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 3.

Det foreslås, at kommunerne får pligt til efter anmodning

at indsende de sager, som Arbejdsdirektoratet ønsker at gennemgå som led i

tilsynet. Endvidere skal kommunerne give Arbejdsdirektoratet adgang til at

gennemgå de sager, som direktoratet anmoder om at se ved besøg i kommunen.

Der vil i de regler, der vil blive fastsat om

gennemførelsen af tilsynet, jf. det foreslåede stk. 5 , blive fastsat

nærmere retningslinjer for den praktiske fremgangsmåde ved indsendelsen af

sager til den centrale kontrol, herunder om hvilke sagsakter der skal

indsendes. Det skal således være muligt for Arbejdsdirektoratet at foretage

en

vurdering af kommunens sagsbehandling i forbindelse med rådighedsvurderingen

og

i forbindelse med afgørelsen af, om der skal knyttes en sanktion eller anden

konsekvens til rådighedsvurderingen.

For at sikre en så smidig og enkel kommunikation som

overhovedet muligt er det direktoratets hensigt, at kommunikationen så

hurtigt

som muligt skal kunne foregå digitalt.

Stk. 4.

Det foreslås, at resultatet af Arbejdsdirektoratets

gennemgang af sagerne skal meddeles den enkelte kommune. Eventuelt kan

gennemgangen give anledning til en nærmere dialog med kommunen, hvis der

findes

en særlig stor fejlprocent eller særligt alvorlige fejl.

Arbejdsdirektoratet forventer herudover at bruge

resultaterne i en kvalitativ benchmarking af kommunernes

rådighedsadministration, som kan give anledning til en mere generel debat

samt

inspiration kommunerne imellem.

Arbejdsdirektoratet har derimod ikke adgang til at ændre de

pågældende afgørelser med deraf følgende retsvirkninger for

ydelsesmodtageren,

ligesom Arbejdsdirektoratet ikke som led i tilsynet kan anmode

ankeinstanserne

på det sociale område (de sociale nævn) om at tage sagerne op til behandling.

Der er principielt ikke noget til hinder for, at en kommune

– hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – selv vil kunne

tage en

afgørelse op til fornyet vurdering på baggrund af direktoratets

tilbagemelding.

Det følger af almindelige forvaltningretlige principper, at en kommune har

pligt til at tage en sag op, hvis direktoratets kontrol har afdækket, at

kommunen har truffet en ukorrekt bebyrdende afgørelse for en ydelsesmodtager.

Hvis der ved sagsgennemgangen konstateres uretmæssigt

udbetalte beløb til ydelsesmodtagere, vil Arbejdsdirektoratet meddele

kommunen

dette samt orientere kommunens revisor herom med henblik på, at denne som led

i

den almindelige revision kan sikre, at der sker refusionsmæssig berigtigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 5.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om gennemførelsen af både det centrale tilsyn og det tilsyn,

der efter forslaget skal ske ved besøg i kommunerne.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om

den praktiske gennemførelse af kontrollen, herunder om stikprøvernes omfang

og

sammensætning, tidsfrister og fremgangsmåden ved indsendelsen af sagerne,

frister for direktoratets tilbagemeldinger osv.

Reglerne vil blive fastsat efter høring af

Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter, ligesom Datatilsynet vil

blive inddraget med henblik på at sikre, at kravene i persondataloven er

opfyldt.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel som følge af en ændring af

ligningsloven, jf. lov nr. 1064 af 17. december 2002.

Til nr. 5

Det foreslås at ændre overskriften, da nedsættelsen af

hjælpen i § 38 a ikke skyldes indtægtsfradrag m.v., men er en sanktion.

Til nr. 6

Det indgår i aftalen om Flere i Arbejde, at reglerne om

rådighed og sanktioner skal harmoniseres for forsikrede og ikke-forsikrede

ledige.

Efter de nuværende regler får en kontanthjælpsmodtager, der

ikke indlægger et CV i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank)

senest 1 måned efter tilmeldingen til AF, en sanktion i form af 1/3-dels

nedsættelse af kontanthjælpen.

En forsikret ledig, der ikke indlægger et CV inden 1 måned,

og det alene skyldes den lediges forhold, mister dagpengene fra det

tidspunkt,

hvor CV ikke er indlagt, og så længe det ikke er indlagt.

For at skabe overensstemmelse mellem reglerne for

henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige foreslås det derfor, at

undladelse af at indlægge et CV ikke medfører 1/3-dels nedsættelse af

kontanthjælpen. Undladelsen vil derimod, da indlæggelse af CV er en del af

rådighedsforpligtelsen, medføre andre former for sanktioner – typisk

ophør af

hjælpen, indtil CV er indlagt.

I bestemmelsen foreslås det præciseret, at sanktionen ved

arbejdsophør, afvisning af tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats m.v. samt ved undladelse af at søge konkrete åbne

jobordrer efter krav fra AF eller kommunen kun skal medføre en sanktion i

form

af 1/3-dels nedsættelse, hvis den pågældende ikke har haft

en rimelig grund

til ophøret, afvisningen af tilbudet m.v.

Det foreslås samtidig præciseret, at bestemmelsen om

undladelse af at meddele sygdom til AF, kommunen eller en arbejdsgiver i

forbindelse med en samtale-, møde- eller formidlingsaktivitet kun omfatter

personer, der – hvis de ikke var syge – har haft pligt til at stå

til rådighed,

og som dermed også har haft pligt til at meddele sygdom. Det er således ikke

selve udeblivelsen på grund af sygdom, der sanktioneres, da sygdom jo er en

rimelig grund til at udeblive, men undladelsen af at meddele sygdom, der

medfører en sanktion.

Til nr. 7

Det foreslås, at sanktionen i form af 1/3-dels nedsættelsen

bortfalder, hvis sanktionen ikke har kunnet afvikles inden 3 måneder efter,

at

personen afviste tilbud m.v., jf.

§ 38 a, stk. 1, nr. 1-4.

Hermed vil bestemmelsen så

vidt muligt være i overensstemmelse med forældelsesreglen for de forsikrede

ledige ved karantæne i 3 uger.

Det foreslås endvidere, at sanktionen bortfalder, hvis personen

efter at have afvist tilbud m.v., jf. § 38 a, stk. 1, nr. 1-4, har

haft ustøttet arbejde i mindst 185 timer. Hvis personen har haft ustøttet

arbejde i mindst dette omfang, vil sanktionen bortfalde, selv om der ikke er

forløbet 3 kalendermåneder fra afvisningen af tilbud m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 8

Ændringen er redaktionel som følge af forslaget til

§ 1, nr. 6

.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel som følge af forslaget til et nyt

stk. 2

i

§ 38 a

.

Til nr. 10

Ændringen er redaktionel, idet der i bestemmelsen bør

henvises til § 13, stk. 4.

Til nr. 11

Bestemmelsen i lovens

§ 41,

stk. 3,

om, at hjælpen til personer, der modtager en af de høje

kontanthjælpssatser alene på grund af ledighed, ophører, hvis personen eller

ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi personen

eller ægtefællen gentagne gange uden rimelig grund afviser et tilbud om

arbejde

eller aktivering, så længe muligheden for at benytte tilbudet består, har

vist

sig uhensigtsmæssig i forhold til den generelle bestemmelse i § 41,

stk. 1, om ophør af hjælpen. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i

§ 41, stk. 3,

ophæves.

Forslaget medfører ingen reel ændring. Hjælpen vil fortsat skulle ophøre,

hver

gang en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser et tilbud om

arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte

tilbudet består.

For de personer eller deres ægtefælle, der modtager en af

de høje kontanthjælpssatser alene på grund af ledighed, suppleres sanktionen

i

§ 41 om ophør i hjælpen med sanktionen i § 38 a om 1/3-dels

nedsættelse. Hvis en person, som skal stå til rådighed efter lovens

§ 13,

stk. 1-4, således uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde m.v.,

skal hjælpen ophøre, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Når

personen igen er berettiget til hjælp, fx fordi der ikke længere består et

tilbud, eller fordi personen efterfølgende accepterer at tage imod det

afviste

tilbud, skal kommunen nedsætte hjælpen med 1/3 i 3 eller 20 uger efter

§ 38 a. Det er den manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i

lovens

§ 13, der medfører ophør i hjælpen, mens det er selve afvisningen af

(herunder ophør i) arbejde og tilbud om arbejde m.v., der medfører sanktionen

efter lovens § 38 a.

Der henvises i øvrigt til nr. 12.

Til nr. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

sanktionerne for selvforskyldt ledighed, afvisning af tilbud om arbejde og

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. samt udeblivelser og

fravær fra sådanne tilbud m.v.

I forbindelse med harmoniseringen af reglerne om rådighed

og sanktioner for ikke-forsikrede og forsikrede ledige som led i aftalen om

Flere i Arbejde er der opstået behov for at fastsætte detailregler om bl.a.

placering, afvikling og forældelse af sanktionerne for selvforskyldt ledighed

og manglende rådighed og udnyttelse af arbejdsmulighederne. Det foreslås, at

regler herom udformes sådan, at de så vidt muligt er identiske med reglerne

for

de forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i regler

udstedt

i medfør heraf.

Herudover er der med indførelse af sanktionen i § 38 a

pr. 1. januar 2003 opstået behov for at præcisere, hvordan denne sanktion

indgår i et samspil med sanktionerne i §§ 39-41, idet samspillet mellem

sanktionsreglerne i praksis har vist sig at give anledning til tvivl. Det

foreslås derfor, at bemyndigelsen også omfatter udarbejdelse af regler om

dette

samspil.

Bemyndigelsen skal sikre, at der kan udstedes regler, der

præciserer gældende regler og praksis på området i forhold til kontanthjælps-

og starthjælpsmodtagere. De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet

-

fx om gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Ligeledes vil reglerne

ikke skulle lempes på de punkter, hvor de gældende regler er strammere end

for

de forsikrede ledige.

En præcisering af sanktionsreglerne vil være med til at

sikre en ensartet anvendelse og administration af reglerne i kommunerne,

ligesom en præcisering af sanktionsreglerne og af samspillet mellem disse vil

gøre det klart, hvad konsekvenserne er for den enkelte kontanthjælps- eller

starthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle, hvis den pågældende ikke står til

rådighed, uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud m.v., og

hvis der fx skal gives én eller flere sanktioner på samme tid.

Endelig vil detailregler med en præcisering af

sanktionsreglerne kunne indgå som en del af regelgrundlaget i forbindelse med

tilsynet med de kommunale rådighedsvurderinger, jf. forslaget til

§ 1, nr. 3.

Til nr. 13

Ændringen er redaktionel, idet der i bestemmelsen bør

henvises til § 13, stk. 4 og 5.

Til nr. 14

Den ydelse, der ligger til grund for ATP-bidraget, er den

ydelse, der er beregnet efter, at der er foretaget fradrag som følge af

sanktioner. Det foreslås derfor, at det præciseres, at dette også gælder i

forbindelse med nedsættelse med 1/3 efter § 38 a.

Til nr. 15

På grund af en redaktionel fejl blev en konsekvensændring

af lovens § 85 a om efterlevelseshjælp ikke medtaget i

Socialministeriets

lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Med forslaget rettes

der

op på denne fejl.

Til nr. 16

Efter bestemmelsen i § 103, stk. 1, ydes der 50

pct. refusion af kommunens udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med

tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Tilbud om vejledning og opkvalificering gives bl.a. i

form af elev- og lærlingeforløb, hvortil der kan ydes supplerende

revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, i lov om aktiv

socialpolitik.

Før 1. juli 2003 kunne elev- og lærlingeforløb gives i form af

virksomhedsrevalidering, hvortil der blev ydet en refusion på 65 pct. til

revalideringsydelsen. Det har ikke være tilsigtet at ændre herpå.

Med forslaget præciseres det derfor, at kommunens udgifter

til revalideringsydelse i forbindelse med et elev- og lærlingeforløb, der

gives

som et tilbud om vejledning og opkvalificering, refunderes med 65 pct.

Bestemmelsen bringes hermed i overensstemmelse med de før 1. juli 2003

gældende

regler.

Til § 2

Til nr. 1.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til -

i forlængelse af regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af hvilke

aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal foretages - at fastsætte regler om tilsyn med

kommunernes administration på visitationsområdet samt regler om, at

kommunerne

mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til en ledig

i

en periode, hvor kommunen ikke har foretaget de i visitationsreglerne

foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den pågældende ledige.

Sådanne regler vil blive fastsat samtidig med, at reglerne

om visitation fastsættes, forventeligt 1. december 2004.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en præcisering af, at den danskundervisning,

der tilbydes, er danskuddannelse, jf. lov nr. 375 af 28. maj 2003 om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelserne om

underretningspligt er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

Til nr. 3.

Efter integrationslovens § 25, stk. 7, kan

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte regler om en

udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Der er med hjemmel i denne bestemmelse og lovens § 30,

stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 1185 om rådighed og nedsættelse eller

ophør af introduktionsydelse. I bekendtgørelsen fastsættes bl.a. regler om,

at

det er en rådighedsbetingelse, at en udlænding kan overtage arbejde med dags

varsel, og at en udlænding skal have en frigørelsesattest ved arbejde på

nedsat

tid med et opsigelsesvarsel, der er til hinder for overtagelse af arbejde med

dags varsel. Reglerne svarer til de regler, der er fastsat for kontanthjælps-

og starthjælpsmodtagere i bekendtgørelse nr. 731 af 20. august 2003 om

rådighed

for personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene

på

grund af ledighed.

I bekendtgørelsen er det således fastsat, at en udlænding,

som har arbejde på nedsat tid og er bundet til arbejdet af et

opsigelsesvarsel,

skal kunne overtage andet arbejde med dags varsel for at få supplerende

hjælp.

Hvis personen på grund af opsigelsesvarslet ikke umiddelbart kan overtage

andet

arbejde, vil personen skulle have en frigørelsesattest fra sin arbejdsgiver.

På attesten erklærer arbejdsgiveren at ville frigøre

personen fra opsigelsesvarslet, hvis denne skulle få tilbudt andet arbejde,

der

bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.

Ligesom på kontanthjælpsområdet foreslås det, at

det præciseres, at bemyndigelsen i

integrationslovens § 25, stk. 7, også omfatter en adgang til at

fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest,

hvis en ansøger eller dennes ægtefælle har deltidsarbejde, idet det herved er

forudsat, at en udlænding vil have en rimelig grund til at afvise eller

ophøre

i et arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren ikke

vil udstede en frigørelsesattest, eller hvis en udstedt frigørelsesattest

kaldes tilbage, og udlændingen derfor ikke kan få supplerende hjælp. En

udlænding vil således også have en rimelig grund til at ophøre i et arbejde,

hvis ansættelsen ændrer sig, så den pågældende får brug for en

frigørelsesattest, og arbejdsgiver ikke vil udstede en sådan.

Integrationsministeriet vil sammen med

Beskæftigelsesministeriet overveje, om der er behov for ændringer i

bestemmelserne om frigørelsesattester i bekendtgørelse nr. 1185 om rådighed

og

nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, jf. at det i praksis har vist

sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde, kan have

uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle, hvis

arbejdsgiveren afslår at udstede en attest.

Til nr. 4

Med § 25 b, stk. 1, foreslås det, at ministeren

for flygtninge, indvandrere og integration skal føre tilsyn med kommunernes

vurdering af, om en udlænding, der har ansøgt om eller modtager

introduktionsydelse alene på grund af ledighed, står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Det nærmere indhold af tilsynet med kommunernes

rådighedsvurdering efter integrationsloven skal fastlægges i overensstemmelse

med Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter lov

om

aktiv socialpolitik, jf. den foreslåede § 13 d i lov om aktiv

socialpolitik.

Formålet med tilsynet er at påse, at kommunernes

administration af rådighedsreglerne er lovlig, og at der rettes op på

eventuelle fejl. Det er ikke muligt i forbindelse med tilsynet at ændre en

kommunes afgørelser om, hvorvidt en udlænding står til rådighed for

arbejdsmarkedet, men kommunen kan anmodes om at udtale sig om forhold, som

konstateres i forbindelse med tilsynet, herunder om kommunen agter at ændre

trufne afgørelse, hvis dette er muligt. Endvidere kan den kommunale revision

orienteres om konstaterede uregelmæssigheder, hvis der i øvrigt er anledning

hertil. Det følger desuden af almindelige forvaltningsretlige principper, at

en

kommune skal tage en afgørelse op til fornyet behandling, hvis det

konstateres,

at der er truffet en ukorrekt bebyrdende afgørelse.

Tilsynet omfatter kommunernes rådighedsafprøvning af

udlændinge, der alene har ledighed som problem. Tilsynet forudsættes – i

overensstemmelse med tilsynet med kommunale rådighedsvurderinger efter lov om

aktiv socialpolitik – dels baseret på stikprøver fra de underretninger

om

afslag på formidlet arbejde, udeblivelse fra en formidlingssamtale m.v., som

AF

fremsender til den enkelte kommune (»negative hændelser«), dels baseret på en

gennemgang af kommunale rådighedsvurderinger i de sager, hvor en udlænding

afslår eller udebliver fra tilbud efter integrationsloven.

I bestemmelsen i stk. 2 er det nærmere fastsat, hvilke

kommunale afgørelser om rådighed og om nedsættelse eller ophør af

introduktionsydelsen der er omfattet af tilsynet. Bestemmelsen indebærer, at

tilsynet omfatter såvel de sager, hvor kommunalbestyrelsen på baggrund af en

underretning fra AF eller som følge af afslag på eller udeblivelse fra et

kommunalt tilbud træffer afgørelse om nedsættelse eller ophør af

introduktionsydelse,

jf. integrationslovens §§ 30 og 31, som de sager, hvor

kommunalbestyrelsen

ikke foretager sig videre, idet kommunalbestyrelsen vurderer, at

betingelserne

for at lade introduktionsydelsen nedsætte eller ophøre ikke er opfyldt.

Af bestemmelsen i stk. 3 følger, at

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele integrationsministeren de

oplysninger, som denne måtte forlange til brug for tilsynet.

Efter bestemmelsen i stk. 4 meddeler

integrationsministeren kommunalbestyrelsen, om de gennemgåede afgørelser

vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og

sanktionsregler,

herunder om der fejlagtigt er udbetalt introduktionsydelse med den virkning,

at

udgiften ikke kan anmeldes til statslig refusion, jf. herved den tilsvarende

bestemmelse i forslaget til § 13 d, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik (lovforlagets

§ 1, nr.

3).

Af stk. 5 følger, at integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af tilsynet. Adgangen til at

fastsætte nærmere regler tænkes udmøntet således, at der fastsættes nærmere

regler om den praktiske gennemførelse af tilsynet i lighed med de regler, der

kan fastsættes af beskæftigelsesministeren i henhold til forslaget til

bestemmelsen i § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Der

forventes således fastsat nærmere regler om stikprøvernes omfang og

sammensætning, tidsfrister og fremgangsmåden ved indsendelse af sager m.v.

Bestemmelsen i stk. 6 indeholder hjemmel til, at

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale kan

bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med

kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse hermed,

således, at Arbejdsdirektoratet, der skal varetage tilsynet med kommunernes

rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik, tillige helt eller

delvist skal varetage tilsynet med kommunale rådighedsvurderinger efter

integrationsloven. Hermed sikres, at tilsynet med kommunale

rådighedsvurderinger efter integrationsloven indgår som del af tilsynet med

kommunernes rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik.

Det vil i den forbindelse blive nærmere bestemt, hvorledes

tilsynet skal tilrettelægges, herunder i hvilket omfang Arbejdsdirektoratet

skal orientere Integrationsministeriet om de forhold, som Arbejdsdirektoratet

konstaterer i forbindelse med tilsynet.

Efter bestemmelsen i stk. 6, 2. pkt., er

integrationsministeren endvidere bemyndiget til at beslutte, at de regler,

som

beskæftigelsesministeren fastsætter om Arbejdsdirektoratets tilsyn, jf. den

foreslåede § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, skal finde

anvendelse ved direktoratets tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter

integrationsloven.

Af forslaget til bestemmelsen i stk. 7 følger, at

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere

regler om, hvordan kommunerne skal vurdere, hvilke aktiviteter og tilbud der

skal tilbydes udlændinge som led integrationsprogrammet. Bestemmelsen svarer

til bestemmelsen i § 19, stk. 1, 2. led, i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Med bestemmelsen sikres, at

integrationsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om den kommunale

visitation af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og at der på

dette grundlag kan etableres et statsligt tilsyn hermed, jf. forslaget til

§ 25 b, stk. 8.

Efter bestemmelsen i stk. 8 foreslås det således, at

ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de

regler om tilsyn med kommunernes praksis, som det foreslås, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte, helt eller delvist kan finde

tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Efter § 19, stk. 1, i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren

fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen samt regler om, hvordan

vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages. Med lovforslagets

§ 2, nr. 1

, foreslås det, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes

administration på området.

Det vil bero på en nærmere vurdering af den konkrete

udformning af bemyndigelsesbestemmelserne, om og i hvilket omfang modtagere

af

introduktionsydelse skal omfattes af tilsvarende regler, hvorfor det

foreslås,

at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at

modtagere af introduktionsydelse helt eller delvist skal omfattes af

tilsvarende bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede

§ 13 d i lov om aktiv socialpolitik og den foreslåede ændring af

§ 19

i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5.

Der er tale om en præcisering af, at der er samme refusion

på beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, som på

introduktionsydelsen.

Til nr. 6.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 7.

Der er tale om en præcisering af, at der ydes tilskud til

kommunen efter § 45, stk. 10, hvis en mindreårig uledsaget

asylansøger ikke modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at revalidender, der deltager i

tilbud om vejledning og opkvalificering, har ret til en aktiveringsfri

periode

i forbindelse med deltagelse i et særligt tilrettelagt projekt, jf.

§ 32,

stk. 1, nr. 2. Ved deltagelse i ordinære uddannelsesforløb følges

uddannelsesstedets ferielukning. Samtidig foreslås det præciseret, at

revalidender, der deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ligeledes

har

ret til en aktiveringsfri periode, hvis tilbuddet har en sammenhængende

varighed på 12 måneder eller mere. Herved bringes bestemmelsen i

overensstemmelse med de principper for aktiveringsfri periode, der var

gældende

før den 1. juli 2003 i henhold til lov om aktiv socialpolitik, ligesom

bestemmelsen tilpasses den nye redskabsvifte.

Til nr. 2

Med forslaget præciseres, at den økonomiske ramme i lovens

§ 36, stk. 4, anvendes til finansieringen af den udvidede

vejlednings- og opkvalificeringsindsats i forhold til såvel dagpengemodtagere

(ledige omfattet af lovens § 2, nr. 1) som arbejdsmarkedsparate kontant-

og starthjælpsmodtagere (ledige omfattet af lovens § 2, nr. 2).

Til nr. 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er satsen for

befordringsgodtgørelse til revalidender og sygedagpengemodtagere fastsat

under

den forudsætning, at godtgørelsen er skattepligtig ved deltagelse i

virksomhedspraktik. Ligningsloven er imidlertid ændret pr. 1. januar 2004

således, at befordringsgodtgørelse til disse målgrupper er gjort skattefri

ved

deltagelse i alle tilbud. Som konsekvens heraf foreslås det, at satsen ved

revalidenders og sygedagpengemodtageres deltagelse i tilbud om

virksomhedspraktik nedsættes, således at der tages hensyn til, at

befordringsgodtgørelsen er skattefri og således, at den svarer til satsen ved

revalidenders og sygedagpengemodtageres deltagelse i tilbud om vejledning og

opkvalificering og tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til nr. 4

Det foreslås, at bestemmelsen om, at kommunen afholder den

fulde udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, udvides til at gælde for sygedagpengemodtagere under

forrevalidering. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med reglerne,

som de var gældende før 1. juli 2003 efter § 63 i lov om aktiv

socialpolitik.

Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at løntilskuddet i forbindelse med

ansættelse med løntilskud nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren

modtager

som refusion fra det offentlige, fx efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

erhvervsuddannelse. Refusionen udbetales i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren

fortsætter med at udbetale løn til den ledige. Der er tale om en teknisk

rettelse, således at bestemmelsen sprogligt bliver mere nøjagtig i forhold

til

intentionen. Det fremgår således af bemærkningerne til §§ 109-112 i L

193

om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at »de foreslåede

bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser... Der er ikke i øvrigt

tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige

retstilstand«.

Af de hidtidige regler fremgik det, at »løntilskuddet ved ansættelse i

jobtræning udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren udbetaler løn

eller

andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige

efter reglerne om dagpenge m.v.«, jf. § 195, stk. 1, i

bekendtgørelse

nr. 1224 af 20. december 2002 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til nr. 6

Som led i den politiske aftale Flere i arbejde har det

været forudsat, at der ikke pr. 1. juli 2003 skulle ske ændringer i den

statslige refusion af kommunens udgifter til revalidering. Med den gældende

affattelse af bestemmelsen er der imidlertid sket en utilsigtet begrænsning i

den statslige refusion, således at der ikke er statslig refusion af kommunens

udgifter til deltagerbetaling for revalidender og sygedagpengemodtagere under

forrevalidering.

Med forslaget bringes den statslige refusion i

overensstemmelse med den før 1. juli 2003 gældende således, at der vil være

statslig refusion af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med, at en

revalidend eller sygedagpengemodtager under forrevalidering får tilbud om

vejledning og opkvalificering. For perioden 1. juli til 31. december 2003 er

den statslige refusion sikret ved et aktstykke.

Til nr. 7

Med forslaget præciseres det, at bestemmelsen vedrører alle

revalidender og ikke kun forrevalidender.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.

For så vidt angår bestemmelsen om refusion af

revalideringsydelse, jf. § 1, nr. 16, foreslås det imidlertid i

stk. 2, at bestemmelsen har virkning fra den 1. juli 2003. Begrundelsen

herfor er, at det ikke har været tilsigtet at ændre på den før 1. juli

gældende

refusion af kommunens udgifter til revalideringsydelse. Med den foreslåede

virkningsdato kan kommunen således få refunderet 65 pct. af

revalideringsydelse

for tilbud, der er iværksat i perioden fra den 1. juli 2003.

Tilsvarende har det ikke været tilsigtet at ændre på de før

1. juli 2003 gældende bestemmelser om refusion af kommunens udgifter til

deltagerbetaling og driftsudgifter for revalidender og sygedagpengemodtagere,

der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. I perioden 1. juli

–

31. december 2003 er refusionen sikret via et aktstykke. Med bestemmelsen i

stk. 3 foreslås det derfor, at kommunen kan få refunderet

deltagerbetaling

i forbindelse med tilbud, der er iværksat fra den 1. januar 2004, jf.

§ 4,

nr. 6 og 7.

Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 3, nr. 5-7,

har virkning fra 1. januar 2004. Bestemmelserne i lovforslagets § 3, nr.

5-7, vedrører refusion til kommunerne af udgifter vedrørende bl.a.

beskæftigelsestillæg og foreslås at have virkning fra 1. januar 2004 med

henblik på at sikre, at kommunerne kan få refusion for udgifter i hele den

periode, hvori de er blevet afholdt.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19. december

2003, foretages følgende ændringer:

§ 8.

Stk. 2.

Når en person

har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen

normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1.

I

§ 8, stk. 2,

§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,

og

to steder i

§ 25 a, stk. 1,

indsættes

efter

»kontanthjælp

«

:

»eller

starthjælp

«

.

Stk. 3

.

§ 13 b.

En

person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få

udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog §

25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden.

§ 25 a.

Kommunen

kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder

betingelserne

i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen

ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt

kontanthjælp.

§ 13.

..

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

2.

I § 13,

stk. 9, indsættes

»efter i stk. 1-4

«

:

»,

herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis

ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde

«

.

3.

Efter §

13 c indsættes:

»Tilsyn med

kommunernes rådighedsvurdering

§ 13 d

.

Arb

Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons

rådighed, når pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed.

Stk. 2

. Tilsynet

omfatter

1)

kommunernes

afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, og

2)

kommunernes

afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for

tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte

kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 4.

Arbejdsdirektoratet

meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i

overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der

fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at

udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5

.

Bes

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om gennemførelsen af tilsynet.

«

§ 13 e.

Tilsynsrådet,

jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for

beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets

tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

§ 14.

..

Stk. 5.

Kommunen ser

endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse

for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale

fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

4.

I

§ 14, stk. 5,

og

§ 33, stk. 1, nr. 4,

ændres

»ligningslovens

§ 7, litra z

«

til:

»ligningslovens § 7, nr. 22

« .

§ 33.

..

4)

Ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

§ 38 a.

..

5.

Overskriften

inden § 38 a affattes

således:

»Nedsættelse

af hjælpen m.v.

«

»Sanktioner

m.v.

Nedsættelse af hjælpen

«

6.

§ 38 a, stk. 1,

affattes således:

§ 38 a.

Hjælpen

nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene

på grund af ledighed

»Hjælpen

nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene

på grund af ledighed,

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

afviser tilbud om

arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4)

undlader efter krav

fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5)

undlader senest en

måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i

Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2.

2)

uden rimelig grund

afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller

4)

uden rimelig grund

undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete

åbne jobordrer, jf.

§ 13 a,

stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

«

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 38 a.

..

7.

I

§ 38 a

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke

er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst

185 timers ustøttet arbejde.

«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Stk. 2.

Hvis en person

eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder

afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20

uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end

300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

8.

I

§ 38 a, stk. 2,

som bliver stk. 3,

ændres

»stk. 1, nr. 1-5

«

til:

»stk.

1, nr. 1-4

«

.

Stk. 3.

Personer, der

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som

er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,

stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter

integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 2.

9.

I

§ 38 a, stk. 3

og

4,

som bliver stk. 4 og 5, ændres

»stk.

1 og 2

«

til:

»stk. 1 og 3

«

.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at

ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. §

13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og

dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 3, eller modtager hjælp på

grund af problemer ud over ledighed.

10.

I

§ 38 a, stk. 4,

som bliver stk. 5,

ændres

»§ 13, stk. 3

«

til:

»§

13, stk. 4

«

.

§ 41.

..

11.

§ 41, stk. 3

, ophæves.

Stk. 3

. For personer,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

alene på grund af ledighed, ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen

ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller

ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde,

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte

tilbuddet består.

12.

Efter § 41

indsættes:

»§ 41 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.

«

§ 74 b.

..

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 2,

3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at

udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.

13.

I

§ 74 b, stk. 2,

ændres

»§ 13, stk. 3 og 4

«

til:

»§ 13, stk. 4

og 5

«

.

§ 80.

Den

ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der

er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39,

40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

14.

I

§ 80, stk. 1,

indsættes efter

»§§ 30-33,

«

:

»38 a,

«

.

§ 85 a.

..

Stk. 2.

Hjælpen er

betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i

landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til

efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension

efter § 48 i lov om social pension.

15.

I

§ 85 a, stk. 2

, indsættes efter

»lov om social pension

«

:

»eller

§ 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

«

§ 103.

..

16.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

»Stk. 2.

Staten refunderer dog 65 pct.

af en kommunes udgifter til

1)

revalideringsydelse

efter § 51, stk. 2, og

2)

revalideringsydelse

i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

«

§ 2

I lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:

1

. I

§ 19

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

§ 19.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af, hvilke

aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal foretages.

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

tilsyn med kommunernes praksis i vurderingen af, hvilke aktiviteter eller

tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke foretager de i

visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den

enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller

starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det

tidspunkt, sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det

er sket.

«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003,

foretages følgende ændringer:

§ 16.

..

Stk. 2.

Et

introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud

efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene

tilbydes danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der

ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.

1.

I

§ 16, stk. 2, 2. pkt.,

og

§ 45, stk. 15, 1. pkt.,

ændres

»danskundervisning

«

til:

»danskuddannelse

« .

§ 45.

..

Stk. 15.

Staten yder

et tilskud på 1.287 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager

danskundervisning i medfør af § 22 i mindst 5 timer om ugen, til den kommune,

der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til

kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.

§ 23 a.

..

2.

I

§ 23 a

indsættes som stk. 7:

»Stk. 7.

De regler om uddannelsesaktivitet og

indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

«

§ 25.

..

Stk. 7

. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings

pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte

arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov.

3.

I

§ 25, stk. 7,

indsættes som 2.

punktum:

»Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,

hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde

«

.

4.

Efter §

25 a indsættes:

»§ 25 b.

Ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om en

udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, når den pågældende har

ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.

Stk. 2.

Tilsynet

omfatter

1)

kommunalbestyrelsens

afgørelser om rådighed efter § 25 og § 25 a, og

2)

kommunalbestyrelsens

afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter § 30 og §

31.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug

for tilsynet efter stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om de

gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende

rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt

introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til

statsrefusion.

Stk. 5.

Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelsen af tilsynet.

Stk. 6.

Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige

Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med

kommunerne efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration kan i så fald beslutte, at de regler om gennemførelsen af

tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 6,

i lov om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende

anvendelse ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.

Stk. 7.

Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som

led i introduktionsprogrammet, skal foretages.

Stk. 8

. Ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de regler for tilsyn

med kommunernes praksis, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte i medfør

af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde anvendelse for

udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

«

§ 45.

..

Stk. 2.

Staten

refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf.

kapitel 5, og til særlige ydelser og særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.

5.

I

§ 45, stk. 2,

indsættes efter

»kapitel 5,

«

:

»beskæftigelsestillæg efter § 23 b,

stk. 6,

«

.

6.

I §

45, stk. 2,

ændres

»§ 27, stk. 2 og 3

«

til:

»§ 27, stk. 3

og 4

«

.

§ 45.

..

Stk. 10.

Staten yder

til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et

tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med

opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet

ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den

pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne

persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, 14 eller 15.

7.

I

§ 45, stk. 10,

ændres

»stk. 5, 14 og 15

«

til:

»Stk. 5, 8, 11

og 14-16

«

.

§ 4

§ 4

I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:

§ 23.

..

1.

§ 23,

stk. 1, 2. pkt., affattes således:

Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2,

nr. 4, og som får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at

friperioden lægges efter aftale med personen.

»Tilsvarende

gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, som får tilbud efter

kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte projekter eller tilbud efter

kapitel 11.

«

§ 36.

..

2.

I

§ 36

indsættes efter stk. 4 som stk.

5:

»Stk. 5.

Den økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til

finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering for personer omfattet

af § 2, nr. 1 og 2.

«

§ 82.

..

3.

§ 82, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

Ved tilbud

efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli 2002).

»Stk. 3

. Ved tilbud efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr.

pr. km (1. juli 2002) til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og 0,85

kr. pr. km (1. juli 2002) til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

«

§ 82.

..

4.

I

§ 82, stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

For personer,

der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde udgift til

befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

»Stk. 5

. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5,

afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en

følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

«

§ 110.

..

5.

§ 110, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

Løntilskuddet

i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som

arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

»Stk. 4.

Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter

kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion

fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

«

§ 119.

..

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99 og

101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

6.

I

§ 119, stk. 2,

indsættes efter

»kapitel

«

:

»10, for så vidt angår

deltagerbetaling, og

«

.

§ 119.

..

Stk. 4.

Kommunen og

amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med

tilbud efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt

tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med

amtskommunen, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, og som er

under forrevalidering, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats.

7.

I

§ 119, stk. 4,

udgår:

»og som er under forrevalidering,

« .

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 15,

har virkning fra den 1. juli 2003.

Stk. 3.

§ 3, nr. 7-9,

og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra 1. januar 2004.

Lignende dokumenter