Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. marts 2004 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
(Tilsyn med
kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation,
aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19.
december
2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1.
pkt.
, og to steder i
§ 25 a,
stk. 1
, indsættes efter »kontanthjælp
«
:
»eller starthjælp«.
2.
I
§ 13, stk. 9
Læs alt
, indsættes efter » i
stk. 1-4«: », herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde«.
3.
Efter
§ 13 c indsættes:
»Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering
§ 13 d.
Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons
rådighed, når pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed.
Stk. 2.
Tilsynet
omfatter
1)
kommunernes
afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, og
2)
kommunernes
afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.
Stk. 3.
Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte
kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 4.
Arbejdsdirektoratet
meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i
overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der
fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at
udgiften
ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om gennemførelsen af tilsynet.
§ 13 e.
Tilsynsrådet,
jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets
tilsynsvirksomhed efter § 13 d.«
4.
I
§ 14, stk. 5,
og
§ 33, stk. 1, nr. 4,
ændres
»ligningslovens § 7, litra z« til: »ligningslovens § 7, nr. 22«.
5.
Overskriften
inden § 38 a affattes
således:
»Sanktioner m.v.
Nedsættelse af hjælpen«
6.
§ 38 a, stk. 1,
affattes
således:
»Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller
dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1
eller
2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed,
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
uden rimelig grund
afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
4)
uden rimelig grund
undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete
åbne jobordrer, jf.
§ 13
a, stk. 1, 2. pkt.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
7.
I
§ 38 a
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Sanktionen
efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele
kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet
arbejde.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8.
I
§ 38 a, stk. 2,
som bliver
stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 1-5« til: »stk. 1, nr. 1-4«.
9.
I
§ 38 a, stk. 3
og
4,
som bliver stk. 4 og 5, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.
10.
I
§ 38 a, stk. 4,
som bliver
stk. 5, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 4«.
11.
§ 41, stk. 3
, ophæves.
12.
Efter
§ 41 indsættes:
»
§ 41 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.«
13.
I
§ 74 b, stk. 2,
ændres
»§ 13, stk. 3 og 4« til: »§ 13, stk. 4 og 5«.
14.
I
§ 80, stk. 1,
indsættes efter
»§§ 30-33,«: »38 a,«.
15.
I
§ 85 a, stk. 2
, indsættes
efter »lov om social pension«: »eller § 47 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
16.
§ 103, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til
1)
revalideringsydelse
efter § 51, stk. 2, og
2)
revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 2
I lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:
1.
I
§ 19
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes
praksis
i vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen), herunder regler om, at
kommuner,
der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt
i
forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt
kontant-
eller starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik
fra
det tidspunkt, sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil
det er sket. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 2, 2. pkt.,
og § 45,
stk. 15, 1. pkt., ændres »danskundervisning« til: »danskuddannelse«.
2.
I
§ 23 a
indsættes som stk. 7:
»
Stk. 7.
De
regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.«
3.
I
§ 25, stk. 7,
indsættes som 2.
punktum:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår
kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har
deltidsarbejde«.
4.
Efter
§ 25 a indsættes:
»
§ 25 b.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes
vurdering af, om en udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, når den
pågældende har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af
ledighed.
Stk. 2.
Tilsynet
omfatter
1)
kommunalbestyrelsens
afgørelser om rådighed efter § 25 og § 25 a, og
2)
kommunalbestyrelsens
afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter § 30
og
§ 31.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug
for tilsynet efter stk. 1.
Stk. 4.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om
de
gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende
rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til
statsrefusion.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af tilsynet.
Stk. 6.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige
Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med
kommunerne
efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
i
så fald beslutte, at de regler om gennemførelsen af tilsynet, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 6, i
lov
om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse
ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.
Stk. 7.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som
led
i introduktionsprogrammet, skal foretages.
Stk. 8.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de regler for
tilsyn med kommunernes praksis, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte i
medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde anvendelse for
udlændinge, der modtager introduktionsydelse.«
5.
I
§ 45, stk. 2,
indsættes efter
»kapitel 5,«: »beskæftigelsestillæg efter § 23 b, stk. 6,«.
6.
I
§ 45, stk. 2
,
ændres »§ 27, stk. 2 og 3« til: »§ 27, stk. 3
og 4«.
7.
I
§ 45, stk. 10,
ændres »
stk. 5, 14 og 15« til: »Stk. 5, 8, 11 og 14-16«.
§ 4
I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:
1.
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
»Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, som får tilbud efter kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte
projekter eller tilbud efter kapitel 11.«
2.
I
§ 36
indsættes efter stk. 4 som
stk. 5:
»Stk. 5.
Den
økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til finansiering af tilbud om
vejledning og opkvalificering for personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2.«
3.
§ 82, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Ved tilbud
efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli 2002) til personer, der
er
omfattet af § 2, nr. 1, og 0,85 kr. pr. km (1. juli 2002) til personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.«
4.
I
§ 82, stk. 5,
affattes således:
»
Stk. 5
. For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, afholder kommunen den
faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.«
5.
§ 110, stk. 4,
affattes således:
»
Stk. 4.
Løntilskuddet
i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som
arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at
arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.«
6.
I
§ 119, stk. 2,
indsættes efter
»kapitel«: »10, for så vidt angår deltagerbetaling, og«.
7.
I
§ 119, stk. 4,
udgår: »og som
er under forrevalidering,«.
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2003.
Stk. 3.
§ 3,
nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra 1. januar 2004.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 709
af 13. august 2003, undergik en række ændringer i forbindelse med aftalen om
Flere i Arbejde. Dette lovforslag indeholder dels en udmøntning af aftalen,
dels en opfølgning på lovkomplekset vedrørende Flere i Arbejde som følge af
arbejdet med udmøntningen af aftalen og erfaringerne fra kommunernes praksis
på
området.
Som led i udmøntningen af aftalen om Flere i Arbejde fra
oktober 2002, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, foreslås, at der
skabes hjemmel til at etablere et statsligt tilsyn med de kommunale
rådighedsvurderinger af kontant- og start-hjælpsmodtagere, der alene har
ledighed som problem.
I forlængelse heraf foreslås, at der skabes hjemmel til at
etablere et tilsvarende rådighedstilsyn i forhold til modtagere af
introduktionsydelse efter integrationsloven.
Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren får
bemyndigelse til at fastsætte regler for tilsyn med kommunernes praksis i
vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen). I forbindelse hermed foreslås
det,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne
sagsbehandlingsskridt
i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt
kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige fra det tidspunkt,
sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.
II. Forslagets indhold
1.
Arbejdsdirektoratets
tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger af kontant- og
starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed
2.
Bemyndigelse til at
fastsætte regler for tilsyn med kommunernes visitation samt regler om
bortfald
af retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis kommunen
ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i
forhold
til den enkelte ledige
3.
Konsekvensændringer
m.v. som følge af Flere i Arbejde
4.
Ændringer i
integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette
lovforslag.
1. Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunernes
rådighedsvurderinger af kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælp
alene på grund af ledighed
Ønsket om en styrkelse af tilsynet med de kommunale
rådighedsvurderinger i forhold til personer, der ansøger om eller modtager
kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, er tidligere omtalt
i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 62 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
og integrationsloven fremsat af beskæftigelsesministeren den 7. november 2002
(lov nr. 1035 af 17. december 2002).
Som anført i bemærkningerne til L 62 kan samspillet mellem
forskellige ydelser betyde, at nogle bliver låst fast på passiv forsørgelse i
stedet for at komme tilbage til et aktivt arbejdsliv. Der skal derfor stilles
øgede krav om, at folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aktiv
rådighed i forhold til tilbud om beskæftigelse og aktivering er en nødvendig
betingelse for at kunne modtage offentlige forsørgelsesydelser. I forlængelse
heraf er det ønskeligt at indføre et særligt statsligt tilsyn med
rådighedsvurderingerne i kommunerne i lighed med statens tilsyn med
rådighedsvurderingerne i a-kasserne.
Rådighedsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere, der
alene har ledighed som problem, blev præciseret i forbindelse med vedtagelsen
af lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik
m.fl.
love, fremsat af beskæftigelsesministeren den 13. marts 2003 som lovforslag
nr.
L 191. I forlængelse af lovændringerne er der udstedt en bekendtgørelse om
rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed (bekendtgørelse nr. 731 af 20. august
2003).
Der er i første fase af arbejdsmarkedsreformen sat fokus på
allerede kendte værktøjer til opfølgningen af rådighedsvurderingerne i
kommunerne for kontant- og starthjælpsmodtagere. Den Sociale Ankestyrelse er
således bedt om at foretage en praksisundersøgelse. Endvidere er der igangsat
et modelarbejde vedr. en kvantitativ benchmarking af kommunernes
rådighedsadministration. Endelig er de kommunale revisorer bedt om i 2003 at
foretage en særlig temarevision af rådighedsadministrationen.
Sideløbende med disse initiativer har der været gennemført
en nærmere analyse af lovgrundlaget med henblik på at afklare mulighederne
for
at etablere et egentligt statsligt tilsyn med de kommunale
rådighedsafgørelser
i forhold til den gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene har
ledighed
som problem.
Regeringen foreslår på denne baggrund, at der i lov om
aktiv socialpolitik etableres en udtrykkelig hjemmel til at føre et statsligt
tilsyn med de kommunale rådighedsvurderinger. Forslaget supplerer den adgang,
som beskæftigelsesministeren allerede har dels som ressorttilsynsmyndighed
til
at indkalde oplysninger fra kommunerne om deres administration af reglerne,
dels til at afvise statsrefusion af udgifter, der ikke er afholdt efter
reglerne.
Den foreslåede rådighedstilsynsmodel
a) Hvilke ydelsesmodtagere skal indgå i
rådighedskontrollen
Målgruppen er de kontant- og starthjælpsmodtagere, som
alene har ledighed som problem. Det vil sige de ydelsesmodtagere, som
kommunerne vurderer som værende arbejdsmarkedsparate, og som skal være
tilmeldt
Arbejdsformidlingen (AF).
Den generelle kontrol vil i første omgang tage udgangspunkt
i de underretninger om såkaldt »negative hændelser«, som AF sender til
kommunerne. Der kan fx være tale om, at en tilmeldt kontanthjælpsmodtager er
udeblevet fra en samtale-, møde- eller formidlingsaktivitet på AF eller hos
en
arbejdsgiver, har afvist et tilbud fra AF om arbejde eller tilbud efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller har undladt at søge konkrete åbne
jobordrer efter krav fra AF.
Kontrollen vil i begyndelsen blive tilrettelagt således, at
den ikke omfatter de tilfælde, hvor en kommune – efter at den har
modtaget
underretning fra AF om en »negativ hændelse« – vurderer, at
ydelsesmodtageren
alligevel ikke skulle have stået tilmeldt, fordi den pågældende har andre
problemer end ledighed.
Baggrunden herfor er, at en del kommuner anvender kravet om
tilmelding aktivt, dvs. at de for at motivere ydelsesmodtagere, der måske
ikke
er helt arbejdsmarkedsparate, kræver, at de skal tilmeldes AF. Endvidere kan
ydelsesmodtagernes situation have ændret sig, således at de ikke længere skal
opfylde rådighedsforpligtelsen (sygdom, barsel m.v.). Der vil således være en
del tilfælde, der sorteres fra, efter at kommunerne har modtaget
underretningerne fra AF.
Når denne frasortering er sket, vil efterkontrollen omfatte
både sager, hvor kommunerne har foretaget indgreb over for ydelsesmodtagerne,
og sager, hvor kommunerne ikke har fundet anledning til at foretage sig
yderligere.
»Negative hændelser« for målgruppen, der finder sted i
kommunalt regi, fx afslag på eller udeblivelser fra kommunale aktiviteter
eller
tilbud, vil indgå i den kontrol, som Arbejdsdirektoratet vil foretage ved
besøg
i kommunerne, jf. nedenfor under b). Der vil blive arbejdet videre med at
finde
en model for, hvordan disse sager kan inddrages i den generelle efterkontrol.
Der eksisterer p.t. ikke en samlet registrering af disse hændelser, hvorfra
der
kan udtrækkes sager til central kontrol.
Undersøgelser har vist, at der er meget store forskelle i
kommunernes vurdering af, om kontant- og starthjælpsmodtagere har andre
problemer end ledighed.
Forskellighederne i de enkelte kommuners vurdering af, hvor
stor en del af deres ydelsesmodtagere der er arbejdsmarkedsparate, vil blive
fulgt i de kvantitative benchmarking-undersøgelser, som direktoratet vil
foretage, og hvor bl.a. en sammenligning af tallene for kommunernes andel af
arbejdsmarkedsparate/AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere indgår.
Endvidere foreslås det, at der i forlængelse af
Arbejdsmarkedsstyrelsens udvikling og implementering af nye redskaber til
brug
i kommunernes og Arbejdsformidlingens visitation af borgere etableres hjemmel
til at etablere et tilsyn med kommunernes administration på
visitationsområdet,
jf. nedenfor under punkt 2.
Som det fremgår under punkt 2 forventes en ny
visitationsmodel, regler for visitationen og et tilsyn hermed at kunne træde
i
kraft 1. december 2004. I forlængelse heraf vil det blive overvejet, om
Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn fremover også skal omfatte de sager, som
kommunerne – efter indberetning fra AF – frasorterer med den
begrundelse, at de
pågældende alligevel har andre problemer end ledighed, idet formodningen
efter
indkøringen af visitationsmodel m.m. må være, at kommunerne i forbindelse med
visitationen med betydelig sikkerhed har vurderet, at de personer, der
tilmeldes AF, alene har ledighed som problem på tilmeldingstidspunktet.
b) Hvordan gennemføres rådighedskontrollen?
Ifølge forslaget gennemføres kontrollen af
Arbejdsdirektoratet, der som institution under Beskæftigelsesministeriet har
ansvaret for at følge lovgivningen på området.
Kontrollen vil dels blive tilrettelagt som en central
stikprøvekontrol i første omgang udtaget blandt de underretninger, som AF
sender til kommunerne om »negative hændelser«, dels som gennemgang af
kontant-og starthjælpssager, som Arbejdsdirektoratet udtager til
stikprøvekontrol ved besøg i kommunerne.
For at sikre en så smidig og enkel kommunikation som
overhovedet muligt ved den centrale kontrol er det direktoratets hensigt, at
kommunikationen så hurtigt som muligt skal kunne foregå digitalt.
Kontrollen vil alene omfatte kommunernes
rådighedsvurderinger og vil således ikke omfatte en vurdering af, om
kommunerne
har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven,
retssikkerhedsloven m.v.
Det er væsentligt at sikre, at der er overensstemmelse
mellem direktoratets vurderinger i kontrolsagerne og vurderingen i
tilsvarende
sager, der bliver behandlet i de sociale nævn og Ankestyrelsen. Det er derfor
forudsat, at direktoratet kan indhente bistand fra Ankestyrelsen. Der vil
være
tale om en konsulentfunktion. Tilsvarende vil ankesystemets
praksiskoordinering
supplere direktoratets tilsyn, således at rådighedsvurderingen ikke generelt
undtages fra praksiskoordineringen. Ankestyrelsen og direktoratet samarbejder
derfor i de tilfælde, hvor der kan være sammenfaldende interesser.
Ankestyrelsen er sidste administrative ankeinstans på
området og gennemfører allerede i dag undersøgelser af kommunernes
administration. Styrelsen ligger således inde med en stor og aktuel faglig
viden om praksis på området og om kommunernes administration generelt.
I det omfang en konkret sag, der er udtaget til
efterkontrol, har været, samtidig er eller kommer under behandling i
ankesystemet,
vil sagen ikke blive behandlet i kontrollen.
Ifølge forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om gennemførelsen af kontrollen. Bemyndigelsen vil blive
udnyttet til at fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af både det
centrale tilsyn og det tilsyn, der efter forslaget skal ske ved besøg i
kommunerne, fx om stikprøvernes omfang og sammensætning, tidsfrister og
fremgangsmåden ved indsendelsen af sagerne. Reglerne vil blive fastsat efter
høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter
,
ligesom Datatilsynet vil blive inddraget med henblik på at sikre,
at kravene i Persondataloven er opfyldt.
De sager, der kan udtages til kontrol, er sager, hvori der
er truffet afgørelse efter rådigheds- og sanktionsreglerne efter lovens
foreslåede ikrafttræden, dvs. efter 1. juli 2004. I det omfang, en tidligere
hændelse kan have betydning for afgørelsen (fx fordi det er 2. gang inden for
12 måneder, en person har afvist et tilbud, jf. § 38 a, stk.2,) indgår
den
sagsbehandling, der vedrører den tidligere hændelse, dog også i kontrollen.
c) Retsvirkninger af rådighedskontrollen
Sigtet med den særlige kontrol vil efter forslaget først og
fremmest være fremadrettet, og resultaterne skal anvendes til at sikre, at
der
fremover rettes op på eventuelle fejl i administrationen.
Arbejdsdirektoratet tildeles således ikke kompetence til at
kunne ændre kommunernes afgørelser i forbindelse med kontrollen, og
direktoratet vil heller ikke kunne anmode ankeinstanserne (de sociale nævn)
om at
tage bestemte afgørelser op til behandling. Tilsvarende er Ankestyrelsen ikke
bundet af tilsynet og kan fx i forbindelse med en ankesag foretage den
nødvendige helhedsvurdering af kontanthjælpsmodtagerens situation og i den
forbindelse nå frem til en anden afgørelsen end resultatet af direktoratets
tilsyn.
Kontrollen vil gøre det muligt at tegne et billede af,
hvordan kommunerne administrerer, og antallet og karakteren af eventuelle
fejl
vil kunne konstateres. Det vil således blive muligt at følge målrettet op
over
for den enkelte kommune, ligesom det vil blive muligt at foretage en
kvalitativ
benchmarking, hvilket på arbejdsløshedsforsikringsområdet har vist sig at
være
et effektivt styringsinstrument. Det er hensigten, at resultaterne af
kontrollen vil blive offentliggjort.
Hvis de ønskede/nødvendige effekter på kommunernes
administration ikke kan opnås gennem den foreslåede model, kan det eventuelt
i
en senere fase overvejes, om direktoratet bør kunne ændre en afgørelse eller
foranledige en afgørelse efterprøvet i ankeinstanserne, med deraf følgende
retsvirkning, herunder økonomiske konsekvenser, for ydelsesmodtageren. En
sådan
udvidelse af kontrollens retsvirkninger vil kræve fornyet lovgivning.
Der vil blive givet en tilbagemelding på gennemgangen af
sagerne til den enkelte kommune. I tilbagemeldingen vil direktoratet meddele,
om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende
rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
kontant-
eller starthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til
statsrefusion. Hvis direktoratet gennem kontrollen konstaterer, at der ikke
foreligger forretningsgangsbeskrivelser for behandlingen af sagerne, vil der
endvidere i tilbagemeldingen typisk være en henstilling om, at kommunen
udarbejder sådanne beskrivelser med sædvanlig inddragelse af kommunens
revisor.
Den foreslåede kontrolmodel supplerer således de
eksisterende regler, fastsat med hjemmel i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, hvorefter udgifter, der ikke er afholdt
efter reglerne, som altovervejende hovedregel ikke kan refunderes, og
hvorefter
der skal ske berigtigelse af fejl og mangler, som kommunernes revisorer
konstaterer ved revisionens udførelse, jf. bekendtgørelse nr. 592 af 27. juni
2003 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Rigsrevisionen har taget
initativ
til nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Rigsrevisionen og
de
relevante ministerier, der generelt skal se på behovet for en modernisering
og
præcisering af gældende revisionsbestemmelser, ligesom der under
Socialministeriets ledelse er igangsat et tværministerielt arbejde med at
samle
regnskabs- og revisionsbestemmelserne på kommunale områder med statsrefusion
i
én bekendtgørelse.
I forbindelse med etableringen af et rådighedstilsyn er det
hensigten, at der samtidig med tilbagemeldingen til kommunen sker en
orientering af kommunernes revisorer, således at det sikres, at der sker
refusionsmæssig berigtigelse i de tilfælde, hvor kontant- eller starthjælp er
udbetalt fejlagtigt.
På samme måde vil
Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet fortsat kunne anmode det
almindelige kommunale tilsyn (fra 1. januar 2004 statsamtsmændene i
Københavns,
Vestsjællands, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands Amter) om at behandle en
sag, hvis man gennem efterkontrollen bliver bekendt med en ulovlig
administration i en kommune.
Tilsvarende kan Arbejdsdirektoratet, hvor der er anledning
til det, anmode kommunerne om at udtale sig om forhold, som direktoratet
konstaterer i forbindelse med kontrollen. Hvor der er anledning til det, vil
direktoratet endvidere orientere den kommunale revision om konstaterede
uregelmæssigheder med henblik på, at revisorerne på eget initiativ kan
foretage
yderligere undersøgelser.
Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler,
hvorefter en kommune skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person
mod bedre vidende har undladt at give krævede oplysninger eller uberettiget
har
modtaget ydelser, jf. aktivlovens § 91 og retssikkerhedslovens
§ 11,
stk. 2.
Det foreslås, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter
§ 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bliver rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsyn
med
kommunernes rådighedsvurderinger efter den foreslåede § 13 d. Herved
sikres en koordineret og tværgående rådgivning af ministeren vedr.
direktoratets tilsynsvirksomhed i forhold til rådighedsvurderingerne af både
forsikrede ledige og ledige kontanthjælpsmodtagere m.fl., der alene har
ledighed som problem.
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler for tilsyn
med kommunernes visitation samt til at fastsætte regler om bortfald af retten
til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp, hvis kommunen ikke
foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i
forhold
til den enkelte ledige
Samtidig med forslaget om etablering af en statslig kontrol
med kommunernes rådighedsvurderinger foreslås det, at
beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler for tilsyn med kommunernes praksis i
vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats (visitationen),
samt til at fastsætte regler om, at kommuner, der ikke foretager de i
visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den
enkelte
ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til
den pågældende, fra det tidspunkt, det pågældende sagsbehandlingsskridt
skulle
have været foretaget, og indtil det er sket.
a) Visitationstilsynets formål og målgruppe
Tilsynets målgruppe er kontant- og starthjælpsmodtagere.
Det vil sige de ydelsesmodtagere, hvor kommunen skal vurdere, om borgeren er
arbejdsmarkedsparat og derfor skal tilmeldes AF.
Tilsynet vil tage udgangspunkt i en bekendtgørelse, der vil
blive udstedt med hjemmel i den gældende bestemmelse i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 19, stk. 1, og som
vil regulere kommunal sagspraksis i forhold til indsamlingen og behandlingen
af
informationer, der kan understøtte en vurdering af borgerens afstand til
arbejdsmarkedet, herunder om borgeren er arbejdsmarkedsparat eller ej.
Bekendtgørelsen er under udarbejdelse.
Baggrunden for forslaget om et tilsyn er, at kommunernes
visitationspraksis er meget forskellig. Andelen af kontanthjælpsmodtagere,
der
tilmeldes AF, svinger i et omfang, der ikke alene kan forklares med forskelle
i
kommunernes befolkningssammensætning.
Sigtet med tilsynet er at virke fremadrettet og præventivt.
Målet er at sikre, at sagsbehandlingen er professionel og har en høj
kvalitet,
således at borgerens rettigheder sikres.
b) Hvordan gennemføres visitationstilsynet?
Tilsynet forventes tilrettelagt som stikprøvekontrol, fx
udtaget med udgangspunkt i ændringer i den enkelte kommunes
AF-tilmeldemønster
eller med udgangspunkt i kommuner, der AF-tilmeldemæssigt afviger væsentligt
fra AF-tilmeldemønstret på landsplan.
Tilsynet vil blive tilrettelagt ud fra objektive
tilsynskriterier og vil alene omfatte kommunernes sagsbehandlingspraksis og
ikke en konkret vurdering af kommunens afgørelse om den enkelte borgers
afstand
til arbejdsmarkedet.
c) Bortfald af refusionsret
Det foreslås, at ministeren i forbindelse med fastsættelse
af regler om tilsyn med visitationen også kan fastsætte regler om, at
kommuner,
der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt
i
forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt
kontant-
eller starthjælp til den pågældende ledige fra det tidspunkt, det pågældende
sagsbehandlingsskridt skulle have været foretaget, og indtil der er rettet op
på fejlen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilsynet vil
omfatte kommunernes sagsbehandlingspraksis og ikke en konkret vurdering af
kommunens afgørelse om den enkelte borgers afstand fra arbejdsmarkedet.
d) Forventet ikrafttræden
Tilsynsmodellen forventes at træde i kraft samtidig med den
bekendtgørelse, der skal regulere kommunal sagspraksis vedr. visitationen.
Det
forventede ikrafttrædelsestidspunkt er 1. december 2004.
I perioden indtil ikraftræden af regler vedr. visitation og
visitationstilsyn vil der blive gennemført en undersøgelse, der har til
formål
at afdække forskelle i AF-tilmeldemønstre kommuner i mellem. Undersøgelsen
vil
blive tilrettelagt, så man både afdækker praksis i et antal kommuner med lav
AF-tilmeldefrekvens og i kommuner med høj. Undersøgelsen har – ud over
at sætte
fokus på uacceptabel og uhensigtsmæssig praksis – også til formål at
afdække
andre faktorer end administrativ praksis og forskelle i lokal
befolkningssammensætning, så der kan blive taget højde for disse i
tilrettelæggelsen af et fremtidigt tilsyn på området.
Reglerne om tilsyn på visitationsområdet vil blive fastsat
efter høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter.
3. Konsekvensændringer som følge af Flere i Arbejde
I arbejdet med udmøntningen af Flere i Arbejde og
kommunernes administration af det efterfølgende lovkompleks har det vist sig
hensigtsmæssigt at foretage nogle konsekvensændringer og redaktionelle
ændringer.
Forslaget indeholder derfor følgende forslag:
a.
Frigørelsesattester
b.
Harmonisering af
sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
c.
Ny
bemyndigelsesbestemmelse
d.
Ophør af hjælpen
e.
Aktiveringsfri
periode for revalidender, befordringsgodtgørelse og statsrefusion af
kommunernes udgifter til deltagerbetaling og revalideringsydelse
a. Frigørelsesattester
Den gældende bestemmelse i aktivlovens § 13,
stk. 9, bemyndiger ministeren til efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen af § 13,
stk. 1-4. Denne bemyndigelse er udnyttet i den ny bekendtgørelse om
rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed (bekendtgørelse nr. 731 af 20. august
2003). I bekendtgørelsen er der fastsat regler om pligt til at overtage
arbejde
med dags varsel og om krav om frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med
et opsigelsesvarsel. Reglerne er så vidt muligt identiske med reglerne for de
forsikrede ledige.
Med dette lovforslag præciseres det, at bemyndigelsen i
§ 13, stk. 9, også omfatter adgang til at fastsætte regler om,
hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller
ægtefællen har deltidsarbejde. I de tilfælde, hvor der stilles et sådant
krav,
er der endvidere behov for at præcisere, at en person vil have en rimelig
grund
til at afvise et tilbud om arbejde eller ophøre i et arbejde, hvis
afvisningen
eller ophøret er begrundet i, at arbejdsgiver ikke vil udstede en
frigørelsesattest eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest.
Det bemærkes, at det i praksis har vist sig, at et
ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde, kan have
uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle, hvis
arbejdsgiveren afslår at udstede en attest. Det overvejes derfor p.t. at
justere rådighedsbekendtgørelsen på dette punkt. Der henvises til de
specielle
bemærkninger.
b. Harmonisering af sanktionsreglerne i lov om
aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som led i aftalen om Flere i Arbejde skal der ske en
harmonisering af reglerne om rådighed og sanktioner i lov om aktiv
socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de underliggende
regelsæt. For at sikre denne harmonisering foreslås, at en persons undladelse
af rettidigt at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank
ikke skal medføre en sanktion i form af 1/3-dels nedsættelse af
kontanthjælpen,
men i stedet medfører, at rådighedsforpligtelsen ikke anses for opfyldt,
hvilket indebærer, at der bliver overensstemmelse mellem reglerne for
henholdsvis forsikrede og ikke forsikrede ledige.
c. Ny bemyndigelsesbestemmelse
Med henblik på at harmonisere reglerne om sanktioner,
herunder bl.a. regler om placering, forældelse og afvikling af sanktionerne,
i
lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i de
underliggende regelsæt, foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om anvendelsen
af
sanktionsbestemmelserne i §§ 38a-41, som så vidt muligt er identiske med
reglerne for de forsikrede ledige.
d. Ophør af hjælpen
Det har vist sig, at bestemmelsen i lovens § 41,
stk. 3, om ophør af hjælpen til arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere på de høje satser ved gentagne afvisninger af tilbud
om
arbejde m.v., er overflødig, idet denne sanktionsmulighed allerede er
indeholdt
i den generelle bestemmelse om ophør af hjælpen i lovens § 41,
stk. 1. Bestemmelsen i § 41, stk. 3, har medført en del
usikkerhed i kommunerne om anvendelsen og om samspillet med den generelle
bestemmelse i § 41, stk. 1, samt med bestemmelsen i lovens
§ 38
a om 1/3-dels nedsættelse af hjælpen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
e. Aktiveringsfri periode for revalidender,
befordringsgodtgørelse og statsrefusion af kommunernes udgifter til
deltagerbetaling
Lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats (Folketingstidende 2002-03, FF sp. 6799, 9558 og 10494,
tillæg A, sp. 5924, tillæg B, sp. 1114 og 1782, tillæg C, sp. 784).
Med forslagene til ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foretages der en række konsekvensrettelser samt
tekniske
ændringer, der retter op på utilsigtede virkninger ved lovændringen 1. juli
2003.
Det drejer sig dels om en præcisering, hvorefter der skabes
overensstemmelse med lovteksten og lovbemærkningerne, dels om præciseringer,
der bringer loven i overensstemmelse med de før 1. juli 2003 gældende regler,
hvor dette har været forudsat. Endvidere foretages der en konsekvensændring
som
følge af en ændring af ligningsloven.
Der henvises til bemærkningerne til § 4.
4. Ændringer i integrationsloven som følge af
ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag
Integrationsloven indeholder i lighed med lov om aktiv
socialpolitik nærmere regler om, at en udlænding, der ikke har problemer ud
over ledighed, alene er berettiget til introduktionsydelse, hvis den
pågældende
står til rådighed for arbejdsmarkedet. De i integrationsloven fastsatte
rådighedsbetingelser og de dertil knyttede sanktioner, hvis
rådighedsbetingelserne ikke opfyldes, svarer således i vidt omfang til
reglerne
i lov om aktiv socialpolitik.
Kravet om, at udlændinge, der har ansøgt om eller modtager
introduktionsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er en
afgørende
forudsætning for en vellykket integration af den enkelte udlænding på
arbejdsmarkedet.
Rådighedsbetingelserne for udlændinge, der alene har
ledighed som problem, er senest blevet skærpet ved lov nr. 425 af 10. juni
2003
om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (lovens formål, udmelding
af
landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse,
finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til
velintegrerede udlændinge m.v.). Ændringerne af integrationsloven indebærer
bl.a., at udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal tilmeldes
arbejdsformidlingen, ligesom pligten for kommunerne til at foretage
rådighedsafprøvning af denne gruppe udlændinge er blevet forstærket og
udvidet,
jf. herved integrationslovens § 25 a.
På den baggrund – og i lyset af forslaget om et særligt
statsligt tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter lov om aktiv
socialpolitik – foreslås der indført et tilsvarende statsligt tilsyn med
kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven, jf. den foreslåede
§ 25 b.
Tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger efter
integrationsloven foreslås varetaget af ministeren for flygtninge,
indvandrere
og integration. Efter den foreslåede § 25 b, stk. 5, vil ministeren
dog kunne bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage
tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven.
Desuden foreslås det, at ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
kommunerne
skal vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal tilbydes udlændinge
som
led i introduktionsprogrammet. Bemyndigelsen til integrationsministeren
svarer
til den bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, der følger af § 19,
stk. 1, 2. led, i lov om ansvaret for styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. I den forbindelse foreslås endvidere, at
integrationsministeren kan beslutte, at de regler for tilsyn med kommunernes
praksis, som beskæftigelsesministeren efter lovforslagets § 2, nr. 1,
får
bemyndigelse til at fastsætte, helt eller delvist skal finde anvendelse for
udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
Det bemærkes, at integrationsministeren i medfør af
integrationslovens § 25, stk. 7, og § 30, stk. 4, er
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om en udlændings pligt til at
udnytte sine arbejdsmuligheder og om nedsættelse af introduktionsydelsen. Der
er med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 1185 af 12. december 2003 om
rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse.
Bekendtgørelsen
indeholder bl.a. nærmere regler om rådighedsbetingelserne for udlændinge, der
har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.
Rådighedsbetingelserne for udlændinge, der ikke har
problemer ud over ledighed, indebærer – i lighed med
rådighedsbetingelserne for
personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp
efter
lov om aktiv socialpolitik – bl.a., at den pågældende udlænding skal
kunne
overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er
formidlet af arbejdsformidlingen eller kommunen.
Det foreslås, at det i lighed med forslaget til ændring af
lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 9, specielt anføres i
integrationslovens § 25, stk. 7, at ministeren kan fastsætte regler
om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis en udlænding har
deltidsarbejde. Det er herved forudsat, at der i de tilfælde, hvor der
stilles
krav om frigørelsesattest, foreligger en rimelig grund til at afvise et
tilbud
om arbejde eller ophøre med et arbejde, hvis afvisningen eller ophøret er
begrundet i, at arbejdsgiver ikke vil udstede frigørelsesattest eller
tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest.
Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer og
redaktionelle ændringer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
enkelte bestemmelser.
III. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Rådigheds- og visitationstilsyn
Forslaget om etablering af et statsligt rådighedstilsyn for
ledige kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af
introduktionsydelse,
der alene har ledighed som problem, skønnes at medføre en øget udgift for
staten på 4 mio. kr. årligt (heraf lønsum 3,4 mio. kr.) fra 2004 og frem til
etablering og drift af en tilsynsadministration i Arbejdsdirektoratet.
Rådighedstilsynet skønnes at indebære en mindre
administrativ merudgift for kommunerne under ét på 0,1 mio. kr. fra 2004. De
kommunaløkonomiske konsekvenser heraf vil blive forhandlet med de kommunale
parter.
Der vurderes ikke at være grundlag for at kompensere
kommunerne under ét for evt. krav om berigtigelse af statsrefusion som følge
af, at det gennem rådighedskontrollen konstateres, at nogle kommuner
administrerer i strid med reglerne.
Etableringen af et tilsyn med kommunernes
visitationspraksis forventes at indebære en merudgift for staten på 2 mio.
kr.
fra 2005.
Visitationstilsynet skønnes at indebære en mindre
administrativ merudgift for kommunerne under ét på 0,1 mio. kr. fra 2005. De
kommunaløkonomiske konsekvenser heraf vil blive forhandlet med de kommunale
parter.
Visitationstilsynets sigte er først og fremmest præventivt
og fremadrettet. Tilsynet tilrettelægges med en indkøringsfase, hvor
kommunerne
har mulighed for at kvalitetssikre sagsbehandling og procedurer.
Forslaget forventes derfor kun at have meget begrænsede
refusionsmæssige konsekvenser for kommunerne. Der vurderes i øvrigt ikke at
være grundlag for at kompensere kommunerne under ét for en merudgift, der
skyldes, at nogle kommuner ikke administrerer i overensstemmelse med de
kommende regler for visitationen.
De samlede statslige driftsudgifter til et styrket tilsyn
med kommunernes administration af rådigheds- og visitationsreglerne udgør i
alt
4 mio. kr. i 2004 og 6 mio. kr. fra 2005, der sammen med de
kommunaløkonomiske
konsekvenser finansieres inden for Beskæftigelsesministeriets egne rammer,
herunder via de afsatte midler under 17.19.79.70 Justeringer af
beskæftigelsespolitikken.
Befordringsgodtgørelse
Forslaget om at ændre af satsen for befordringsgodtgørelse
til revalidender og sygedagpengemodtagere i virksomhedspraktik skønnes ikke
at
have økonomiske konsekvenser samlet set for det offentlige.
Satsen for befordringsgodtgørelse har hidtil været fastsat
under den forudsætning, at godtgørelsen er skattepligtig ved deltagelse i
virksomhedspraktik. Ligningsloven er imidlertid ændret således, at
befordringsgodtgørelse til disse målgrupper er gjort skattefri ved deltagelse
i
alle tilbud. Som konsekvens heraf nedsættes satsen for befordringsgodtgørelse
tilsvarende, så den er på niveau med de andre ikke skattepligtige satser.
Der vil således være tale om en mindre mindreudgift for
kommunerne og staten til befordringsgodtgørelse og en mindre skatteindtægt.
For så vidt angår de øvrige justeringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er der tale om præciseringer, der bringer
overensstemmelse mellem lovtekst og lovbemærkninger samt præciseringer, der
bringer loven i overensstemmelse med de før 1. juli 2003 gældende regler,
hvor
dette har været forudsat.
Det skønnes således, at de forslåede ændringer ikke vil
have økonomiske konsekvenser i forhold til det forudsatte ved vedtagelsen af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
IV. Administrative konsekvenser for det offentlige
I Arbejdsdirektoratet, der skal udføre rådighedskontrollen
på Beskæftigelsesministeriets område, indebærer forslaget, at der skal
opbygges
en tilsynsadministration, der skal stå for indhentelse af sager fra
kommunerne,
sagsgennemgang, tilbagemelding til kommunerne, herunder udarbejdelse af
tværgående benchmark-analyser samt tilsynsbesøg i kommunerne. Etableringen
vil
ske i løbet af 2. kvartal 2004, således at tilsynet i form af et eller flere
pilotprojekter kan startes op i 2. halvår 2004.
Som det fremgår af ovenstående bemærkninger, kan
rådighedstilsynet på Integrationsministeriets område overdrages til
Arbejdsdirektoratet som led i tilsynet med kontant- og starthjælpsmodtagere.
Det bemærkes i øvrigt, at antallet af modtagere af introduktionsydelse, der
vil
være omfattet af tilsynet, er forholdsvis begrænset sammenholdt med antallet
af
kontant- og starthjælpsmodtagere, og forventes at falde i takt med det
generelt
faldende indrejsetal.
Forslaget om et rådighedstilsyn vil indebære en mindre meradministration
for kommunerne i forbindelse med indsendelse af de sager, der udtages til
efterkontrol, og i forbindelse med Arbejdsdirektoratets gennemgang af sager
ved
besøg i kommunerne. Det er hensigten, at der hurtigst muligt skal etableres
mulighed for elektronisk kommunikation til brug for den centrale kontrol,
hvilket vil bidrage til at reducere de administrative byrder.
Etableringen af et tilsyn med kommunernes
visitationspraksis forventes at indebære meradministration for staten samt en
mindre meradministration i kommunerne.
V. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet,
og
derfor ikke skal forelægges et virksomhedspanel.
VI. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VII. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
VIII. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
IX. Høringer
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Beskæftigelsesrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns
og Frederiksberg Kommuner, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af
Socialchefer
i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Rådighedstilsynet:
Staten
:
4 mio. kr. årligt fra 2004
Kommunerne
:
0,1 mio. kr. årligt fra 2004
Visitationstilsyn:
Staten
:
2 mio. kr. årligt fra 2005
Kommunerne
:
0,1 mio. kr. årligt fra 2005
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Rådighedstilsynet
Staten
:
etablering og drift af et rådighedstilsyn fra 2004
Kommunerne
:
en mindre meradministration fra 2004
Visitationstilsyn:
Staten
:
etablering og drift af et visitationstilsyn fra 2005
Kommunerne
:
en mindre meradministration fra 2005
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i
§ 8, stk. 2
, om kommunens
sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om hjælp i ukomplicerede tilfælde
også skal gælde for starthjælpsmodtagere.
Endvidere foreslås det i
§ 13 b, stk. 1., 1. pkt.,
præciseret, at starthjælpen
også er bagudbetalt. Endelig foreslås det præciseret, at starthjælpsmodtagere
også er omfattet af reglerne i
§ 25
a, stk. 1,
om engangshjælp.
Til nr. 2
Det foreslås præciseret, at bemyndigelsen i lovens
§ 13, stk. 9
, også omfatter en
adgang til at fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om
frigørelsesattest, hvis en ansøger eller dennes ægtefælle har deltidsarbejde.
I bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om
eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed (nr.
731 af 20. august 2003), er der fastsat regler om, at det er en
rådighedsbetingelse, at man kan overtage arbejde med dags varsel, og at man
derfor har en frigørelsesattest ved arbejde på nedsat tid med et
opsigelsesvarsel. Reglerne er fastsat, så de så vidt muligt er identiske med
reglerne
for de forsikrede ledige.
I reglerne er det således fastsat, at en person eller
dennes ægtefælle, som har arbejde på nedsat tid og er bundet til arbejdet af
et
opsigelsesvarsel, skal kunne overtage andet arbejde med dags varsel for, at
den
pågældende/ægteparret kan få supplerende hjælp. Det vil sige, at den
pågældende
skal have en frigørelsesattest fra sin arbejdsgiver. På attesten erklærer
arbejdsgiveren at ville frigøre personen fra opsigelsesvarslet, hvis denne
skulle få tilbudt andet arbejde, der bevirker, at den pågældende i højere
grad
eller helt bliver selvforsørgende.
Med indførelsen af kravet om frigørelsesattest er der
opstået behov for at afhjælpe den situation, at en arbejdsgiver ikke vil
udstede eller tilbagekalder en allerede udstedt frigørelsesattest, hvorefter
personen/et ægtepar ikke kan få supplerende hjælp, medmindre pågældende
afviser
det tilbud om arbejde eller ophører i det arbejde, hvori der kræves
frigørelsesattest. Som reglerne er i dag, er det uklart, om der i disse
situationer foreligger en rimelig grund til afvisningen eller ophøret,
hvilket
vil kunne medføre en sanktion efter lovens §§ 38 a og 41. Det er
præciseret over for kommunerne, at der i praksis ikke skal sanktioneres i den
nævnte situation, jf. den tilsvarende regel om »gyldig grund« for de
forsikrede
ledige i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
Det vil ved en kommende revision af
rådighedsbekendtgørelsen for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der
modtager hjælp alene på grund af ledighed blive præciseret, at en person vil
have en rimelig grund til at afvise eller ophøre i et arbejde på nedsat tid
med
et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren ikke vil udstede en
frigørelsesattest,
eller hvis en udstedt frigørelsesattest kaldes tilbage, og personen derfor
ikke
kan få supplerende hjælp. En person har således også en rimelig grund til at
ophøre i et arbejde, hvis ansættelsen ændrer sig, så den pågældende får brug
for en frigørelsesattest, og arbejdsgiver ikke vil udstede en sådan.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det i praksis
vist sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde (og
den
deraf følgende rimelige grund til at afvise eller opsige et deltidsarbejde),
kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle,
hvis arbejdsgiveren afslår at udstede attesten eller tilbagekalder en
allerede
udstedt attest. Det overvejes derfor p.t., om der er behov for at justere
rådighedsbekendtgørelsen på dette punkt, fx således at der kun stilles krav
om
frigørelsesattest, hvis den pågældendes indtægt er mindre end det beløb, den
pågældende (isoleret set) ville være berettiget til i kontanthjælp.
Til nr. 3
Forslaget til ny § 13 d indeholder følgende elementer:
Stk. 1.
Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet får hjemmel til
generelt og systematisk at føre tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger i
sager, der vedrører den gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene
har ledighed som problem. I modsætning til den almindelige tilsynsbeføjelse,
som Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet har som ressortmyndighed,
er
det således ikke nødvendigt, at der foreligger en konkret, begrundet
formodning
om, at kommunernes afgørelser ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
Stk. 2.
Det foreslås at afgrænse de afgørelser, der føres tilsyn
med, til de afgørelser om rådighed i forhold til målgruppen, som kommunerne
træffer efter §§ 13-13 c i aktivloven, og de afgørelser om konsekvenser
og
sanktioner som følge af rådighedsvurderingen, som kommunerne træffer efter
§§ 38 a-41. I første omgang vil kontrollen omfatte afgørelser i forhold
til målgruppen truffet på baggrund af underretninger fra Arbejdsformidlingen
om
såkaldt »negative hændelser«, samt de sager om »negative hændelser«, der
finder
sted i kommunernes eget regi, fx afslag på eller udeblivelser fra kommunale
aktiviteter eller tilbud, som Arbejdsdirektoratet udsøger ved kontrolbesøg i
kommunerne.
Kontrollen vil efter forslaget alene omfatte kommunernes
rådighedsvurderinger og vurderinger af, om der skal knyttes en sanktion eller
anden konsekvens til rådighedsvurderingen. Derimod vil kontrollen ikke
omfatte
en vurdering af, om kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle
regler
i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v.
Det er forudsat, at direktoratet kan indhente bistand fra
Den Sociale Ankestyrelse. Der vil være tale om en konsulentfunktion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Stk. 3.
Det foreslås, at kommunerne får pligt til efter anmodning
at indsende de sager, som Arbejdsdirektoratet ønsker at gennemgå som led i
tilsynet. Endvidere skal kommunerne give Arbejdsdirektoratet adgang til at
gennemgå de sager, som direktoratet anmoder om at se ved besøg i kommunen.
Der vil i de regler, der vil blive fastsat om
gennemførelsen af tilsynet, jf. det foreslåede stk. 5 , blive fastsat
nærmere retningslinjer for den praktiske fremgangsmåde ved indsendelsen af
sager til den centrale kontrol, herunder om hvilke sagsakter der skal
indsendes. Det skal således være muligt for Arbejdsdirektoratet at foretage
en
vurdering af kommunens sagsbehandling i forbindelse med rådighedsvurderingen
og
i forbindelse med afgørelsen af, om der skal knyttes en sanktion eller anden
konsekvens til rådighedsvurderingen.
For at sikre en så smidig og enkel kommunikation som
overhovedet muligt er det direktoratets hensigt, at kommunikationen så
hurtigt
som muligt skal kunne foregå digitalt.
Stk. 4.
Det foreslås, at resultatet af Arbejdsdirektoratets
gennemgang af sagerne skal meddeles den enkelte kommune. Eventuelt kan
gennemgangen give anledning til en nærmere dialog med kommunen, hvis der
findes
en særlig stor fejlprocent eller særligt alvorlige fejl.
Arbejdsdirektoratet forventer herudover at bruge
resultaterne i en kvalitativ benchmarking af kommunernes
rådighedsadministration, som kan give anledning til en mere generel debat
samt
inspiration kommunerne imellem.
Arbejdsdirektoratet har derimod ikke adgang til at ændre de
pågældende afgørelser med deraf følgende retsvirkninger for
ydelsesmodtageren,
ligesom Arbejdsdirektoratet ikke som led i tilsynet kan anmode
ankeinstanserne
på det sociale område (de sociale nævn) om at tage sagerne op til behandling.
Der er principielt ikke noget til hinder for, at en kommune
– hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – selv vil kunne
tage en
afgørelse op til fornyet vurdering på baggrund af direktoratets
tilbagemelding.
Det følger af almindelige forvaltningretlige principper, at en kommune har
pligt til at tage en sag op, hvis direktoratets kontrol har afdækket, at
kommunen har truffet en ukorrekt bebyrdende afgørelse for en ydelsesmodtager.
Hvis der ved sagsgennemgangen konstateres uretmæssigt
udbetalte beløb til ydelsesmodtagere, vil Arbejdsdirektoratet meddele
kommunen
dette samt orientere kommunens revisor herom med henblik på, at denne som led
i
den almindelige revision kan sikre, at der sker refusionsmæssig berigtigelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Stk. 5.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om gennemførelsen af både det centrale tilsyn og det tilsyn,
der efter forslaget skal ske ved besøg i kommunerne.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om
den praktiske gennemførelse af kontrollen, herunder om stikprøvernes omfang
og
sammensætning, tidsfrister og fremgangsmåden ved indsendelsen af sagerne,
frister for direktoratets tilbagemeldinger osv.
Reglerne vil blive fastsat efter høring af
Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter, ligesom Datatilsynet vil
blive inddraget med henblik på at sikre, at kravene i persondataloven er
opfyldt.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel som følge af en ændring af
ligningsloven, jf. lov nr. 1064 af 17. december 2002.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre overskriften, da nedsættelsen af
hjælpen i § 38 a ikke skyldes indtægtsfradrag m.v., men er en sanktion.
Til nr. 6
Det indgår i aftalen om Flere i Arbejde, at reglerne om
rådighed og sanktioner skal harmoniseres for forsikrede og ikke-forsikrede
ledige.
Efter de nuværende regler får en kontanthjælpsmodtager, der
ikke indlægger et CV i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank)
senest 1 måned efter tilmeldingen til AF, en sanktion i form af 1/3-dels
nedsættelse af kontanthjælpen.
En forsikret ledig, der ikke indlægger et CV inden 1 måned,
og det alene skyldes den lediges forhold, mister dagpengene fra det
tidspunkt,
hvor CV ikke er indlagt, og så længe det ikke er indlagt.
For at skabe overensstemmelse mellem reglerne for
henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige foreslås det derfor, at
undladelse af at indlægge et CV ikke medfører 1/3-dels nedsættelse af
kontanthjælpen. Undladelsen vil derimod, da indlæggelse af CV er en del af
rådighedsforpligtelsen, medføre andre former for sanktioner – typisk
ophør af
hjælpen, indtil CV er indlagt.
I bestemmelsen foreslås det præciseret, at sanktionen ved
arbejdsophør, afvisning af tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.v. samt ved undladelse af at søge konkrete åbne
jobordrer efter krav fra AF eller kommunen kun skal medføre en sanktion i
form
af 1/3-dels nedsættelse, hvis den pågældende ikke har haft
en rimelig grund
til ophøret, afvisningen af tilbudet m.v.
Det foreslås samtidig præciseret, at bestemmelsen om
undladelse af at meddele sygdom til AF, kommunen eller en arbejdsgiver i
forbindelse med en samtale-, møde- eller formidlingsaktivitet kun omfatter
personer, der – hvis de ikke var syge – har haft pligt til at stå
til rådighed,
og som dermed også har haft pligt til at meddele sygdom. Det er således ikke
selve udeblivelsen på grund af sygdom, der sanktioneres, da sygdom jo er en
rimelig grund til at udeblive, men undladelsen af at meddele sygdom, der
medfører en sanktion.
Til nr. 7
Det foreslås, at sanktionen i form af 1/3-dels nedsættelsen
bortfalder, hvis sanktionen ikke har kunnet afvikles inden 3 måneder efter,
at
personen afviste tilbud m.v., jf.
§ 38 a, stk. 1, nr. 1-4.
Hermed vil bestemmelsen så
vidt muligt være i overensstemmelse med forældelsesreglen for de forsikrede
ledige ved karantæne i 3 uger.
Det foreslås endvidere, at sanktionen bortfalder, hvis personen
efter at have afvist tilbud m.v., jf. § 38 a, stk. 1, nr. 1-4, har
haft ustøttet arbejde i mindst 185 timer. Hvis personen har haft ustøttet
arbejde i mindst dette omfang, vil sanktionen bortfalde, selv om der ikke er
forløbet 3 kalendermåneder fra afvisningen af tilbud m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel som følge af forslaget til
§ 1, nr. 6
.
Til nr. 9
Ændringen er redaktionel som følge af forslaget til et nyt
stk. 2
i
§ 38 a
.
Til nr. 10
Ændringen er redaktionel, idet der i bestemmelsen bør
henvises til § 13, stk. 4.
Til nr. 11
Bestemmelsen i lovens
§ 41,
stk. 3,
om, at hjælpen til personer, der modtager en af de høje
kontanthjælpssatser alene på grund af ledighed, ophører, hvis personen eller
ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi personen
eller ægtefællen gentagne gange uden rimelig grund afviser et tilbud om
arbejde
eller aktivering, så længe muligheden for at benytte tilbudet består, har
vist
sig uhensigtsmæssig i forhold til den generelle bestemmelse i § 41,
stk. 1, om ophør af hjælpen. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i
§ 41, stk. 3,
ophæves.
Forslaget medfører ingen reel ændring. Hjælpen vil fortsat skulle ophøre,
hver
gang en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser et tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte
tilbudet består.
For de personer eller deres ægtefælle, der modtager en af
de høje kontanthjælpssatser alene på grund af ledighed, suppleres sanktionen
i
§ 41 om ophør i hjælpen med sanktionen i § 38 a om 1/3-dels
nedsættelse. Hvis en person, som skal stå til rådighed efter lovens
§ 13,
stk. 1-4, således uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde m.v.,
skal hjælpen ophøre, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Når
personen igen er berettiget til hjælp, fx fordi der ikke længere består et
tilbud, eller fordi personen efterfølgende accepterer at tage imod det
afviste
tilbud, skal kommunen nedsætte hjælpen med 1/3 i 3 eller 20 uger efter
§ 38 a. Det er den manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i
lovens
§ 13, der medfører ophør i hjælpen, mens det er selve afvisningen af
(herunder ophør i) arbejde og tilbud om arbejde m.v., der medfører sanktionen
efter lovens § 38 a.
Der henvises i øvrigt til nr. 12.
Til nr. 12
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
sanktionerne for selvforskyldt ledighed, afvisning af tilbud om arbejde og
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. samt udeblivelser og
fravær fra sådanne tilbud m.v.
I forbindelse med harmoniseringen af reglerne om rådighed
og sanktioner for ikke-forsikrede og forsikrede ledige som led i aftalen om
Flere i Arbejde er der opstået behov for at fastsætte detailregler om bl.a.
placering, afvikling og forældelse af sanktionerne for selvforskyldt ledighed
og manglende rådighed og udnyttelse af arbejdsmulighederne. Det foreslås, at
regler herom udformes sådan, at de så vidt muligt er identiske med reglerne
for
de forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i regler
udstedt
i medfør heraf.
Herudover er der med indførelse af sanktionen i § 38 a
pr. 1. januar 2003 opstået behov for at præcisere, hvordan denne sanktion
indgår i et samspil med sanktionerne i §§ 39-41, idet samspillet mellem
sanktionsreglerne i praksis har vist sig at give anledning til tvivl. Det
foreslås derfor, at bemyndigelsen også omfatter udarbejdelse af regler om
dette
samspil.
Bemyndigelsen skal sikre, at der kan udstedes regler, der
præciserer gældende regler og praksis på området i forhold til kontanthjælps-
og starthjælpsmodtagere. De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet
-
fx om gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Ligeledes vil reglerne
ikke skulle lempes på de punkter, hvor de gældende regler er strammere end
for
de forsikrede ledige.
En præcisering af sanktionsreglerne vil være med til at
sikre en ensartet anvendelse og administration af reglerne i kommunerne,
ligesom en præcisering af sanktionsreglerne og af samspillet mellem disse vil
gøre det klart, hvad konsekvenserne er for den enkelte kontanthjælps- eller
starthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle, hvis den pågældende ikke står til
rådighed, uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud m.v., og
hvis der fx skal gives én eller flere sanktioner på samme tid.
Endelig vil detailregler med en præcisering af
sanktionsreglerne kunne indgå som en del af regelgrundlaget i forbindelse med
tilsynet med de kommunale rådighedsvurderinger, jf. forslaget til
§ 1, nr. 3.
Til nr. 13
Ændringen er redaktionel, idet der i bestemmelsen bør
henvises til § 13, stk. 4 og 5.
Til nr. 14
Den ydelse, der ligger til grund for ATP-bidraget, er den
ydelse, der er beregnet efter, at der er foretaget fradrag som følge af
sanktioner. Det foreslås derfor, at det præciseres, at dette også gælder i
forbindelse med nedsættelse med 1/3 efter § 38 a.
Til nr. 15
På grund af en redaktionel fejl blev en konsekvensændring
af lovens § 85 a om efterlevelseshjælp ikke medtaget i
Socialministeriets
lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Med forslaget rettes
der
op på denne fejl.
Til nr. 16
Efter bestemmelsen i § 103, stk. 1, ydes der 50
pct. refusion af kommunens udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med
tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilbud om vejledning og opkvalificering gives bl.a. i
form af elev- og lærlingeforløb, hvortil der kan ydes supplerende
revalideringsydelse efter § 51, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik.
Før 1. juli 2003 kunne elev- og lærlingeforløb gives i form af
virksomhedsrevalidering, hvortil der blev ydet en refusion på 65 pct. til
revalideringsydelsen. Det har ikke være tilsigtet at ændre herpå.
Med forslaget præciseres det derfor, at kommunens udgifter
til revalideringsydelse i forbindelse med et elev- og lærlingeforløb, der
gives
som et tilbud om vejledning og opkvalificering, refunderes med 65 pct.
Bestemmelsen bringes hermed i overensstemmelse med de før 1. juli 2003
gældende
regler.
Til § 2
Til nr. 1.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til -
i forlængelse af regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af hvilke
aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal foretages - at fastsætte regler om tilsyn med
kommunernes administration på visitationsområdet samt regler om, at
kommunerne
mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til en ledig
i
en periode, hvor kommunen ikke har foretaget de i visitationsreglerne
foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den pågældende ledige.
Sådanne regler vil blive fastsat samtidig med, at reglerne
om visitation fastsættes, forventeligt 1. december 2004.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1.
Der er tale om en præcisering af, at den danskundervisning,
der tilbydes, er danskuddannelse, jf. lov nr. 375 af 28. maj 2003 om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Til nr. 2.
Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelserne om
underretningspligt er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Til nr. 3.
Efter integrationslovens § 25, stk. 7, kan
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte regler om en
udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Der er med hjemmel i denne bestemmelse og lovens § 30,
stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 1185 om rådighed og nedsættelse eller
ophør af introduktionsydelse. I bekendtgørelsen fastsættes bl.a. regler om,
at
det er en rådighedsbetingelse, at en udlænding kan overtage arbejde med dags
varsel, og at en udlænding skal have en frigørelsesattest ved arbejde på
nedsat
tid med et opsigelsesvarsel, der er til hinder for overtagelse af arbejde med
dags varsel. Reglerne svarer til de regler, der er fastsat for kontanthjælps-
og starthjælpsmodtagere i bekendtgørelse nr. 731 af 20. august 2003 om
rådighed
for personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene
på
grund af ledighed.
I bekendtgørelsen er det således fastsat, at en udlænding,
som har arbejde på nedsat tid og er bundet til arbejdet af et
opsigelsesvarsel,
skal kunne overtage andet arbejde med dags varsel for at få supplerende
hjælp.
Hvis personen på grund af opsigelsesvarslet ikke umiddelbart kan overtage
andet
arbejde, vil personen skulle have en frigørelsesattest fra sin arbejdsgiver.
På attesten erklærer arbejdsgiveren at ville frigøre
personen fra opsigelsesvarslet, hvis denne skulle få tilbudt andet arbejde,
der
bevirker, at den pågældende i højere grad eller helt bliver selvforsørgende.
Ligesom på kontanthjælpsområdet foreslås det, at
det præciseres, at bemyndigelsen i
integrationslovens § 25, stk. 7, også omfatter en adgang til at
fastsætte regler om, hvornår kommunen skal stille krav om frigørelsesattest,
hvis en ansøger eller dennes ægtefælle har deltidsarbejde, idet det herved er
forudsat, at en udlænding vil have en rimelig grund til at afvise eller
ophøre
i et arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, hvis arbejdsgiveren ikke
vil udstede en frigørelsesattest, eller hvis en udstedt frigørelsesattest
kaldes tilbage, og udlændingen derfor ikke kan få supplerende hjælp. En
udlænding vil således også have en rimelig grund til at ophøre i et arbejde,
hvis ansættelsen ændrer sig, så den pågældende får brug for en
frigørelsesattest, og arbejdsgiver ikke vil udstede en sådan.
Integrationsministeriet vil sammen med
Beskæftigelsesministeriet overveje, om der er behov for ændringer i
bestemmelserne om frigørelsesattester i bekendtgørelse nr. 1185 om rådighed
og
nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, jf. at det i praksis har vist
sig, at et ubetinget krav om frigørelsesattest ved deltidsarbejde, kan have
uhensigtsmæssige konsekvenser, navnlig i forhold til en ægtefælle, hvis
arbejdsgiveren afslår at udstede en attest.
Til nr. 4
Med § 25 b, stk. 1, foreslås det, at ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration skal føre tilsyn med kommunernes
vurdering af, om en udlænding, der har ansøgt om eller modtager
introduktionsydelse alene på grund af ledighed, står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Det nærmere indhold af tilsynet med kommunernes
rådighedsvurdering efter integrationsloven skal fastlægges i overensstemmelse
med Arbejdsdirektoratets tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter lov
om
aktiv socialpolitik, jf. den foreslåede § 13 d i lov om aktiv
socialpolitik.
Formålet med tilsynet er at påse, at kommunernes
administration af rådighedsreglerne er lovlig, og at der rettes op på
eventuelle fejl. Det er ikke muligt i forbindelse med tilsynet at ændre en
kommunes afgørelser om, hvorvidt en udlænding står til rådighed for
arbejdsmarkedet, men kommunen kan anmodes om at udtale sig om forhold, som
konstateres i forbindelse med tilsynet, herunder om kommunen agter at ændre
trufne afgørelse, hvis dette er muligt. Endvidere kan den kommunale revision
orienteres om konstaterede uregelmæssigheder, hvis der i øvrigt er anledning
hertil. Det følger desuden af almindelige forvaltningsretlige principper, at
en
kommune skal tage en afgørelse op til fornyet behandling, hvis det
konstateres,
at der er truffet en ukorrekt bebyrdende afgørelse.
Tilsynet omfatter kommunernes rådighedsafprøvning af
udlændinge, der alene har ledighed som problem. Tilsynet forudsættes – i
overensstemmelse med tilsynet med kommunale rådighedsvurderinger efter lov om
aktiv socialpolitik – dels baseret på stikprøver fra de underretninger
om
afslag på formidlet arbejde, udeblivelse fra en formidlingssamtale m.v., som
AF
fremsender til den enkelte kommune (»negative hændelser«), dels baseret på en
gennemgang af kommunale rådighedsvurderinger i de sager, hvor en udlænding
afslår eller udebliver fra tilbud efter integrationsloven.
I bestemmelsen i stk. 2 er det nærmere fastsat, hvilke
kommunale afgørelser om rådighed og om nedsættelse eller ophør af
introduktionsydelsen der er omfattet af tilsynet. Bestemmelsen indebærer, at
tilsynet omfatter såvel de sager, hvor kommunalbestyrelsen på baggrund af en
underretning fra AF eller som følge af afslag på eller udeblivelse fra et
kommunalt tilbud træffer afgørelse om nedsættelse eller ophør af
introduktionsydelse,
jf. integrationslovens §§ 30 og 31, som de sager, hvor
kommunalbestyrelsen
ikke foretager sig videre, idet kommunalbestyrelsen vurderer, at
betingelserne
for at lade introduktionsydelsen nedsætte eller ophøre ikke er opfyldt.
Af bestemmelsen i stk. 3 følger, at
kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele integrationsministeren de
oplysninger, som denne måtte forlange til brug for tilsynet.
Efter bestemmelsen i stk. 4 meddeler
integrationsministeren kommunalbestyrelsen, om de gennemgåede afgørelser
vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og
sanktionsregler,
herunder om der fejlagtigt er udbetalt introduktionsydelse med den virkning,
at
udgiften ikke kan anmeldes til statslig refusion, jf. herved den tilsvarende
bestemmelse i forslaget til § 13 d, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik (lovforlagets
§ 1, nr.
3).
Af stk. 5 følger, at integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af tilsynet. Adgangen til at
fastsætte nærmere regler tænkes udmøntet således, at der fastsættes nærmere
regler om den praktiske gennemførelse af tilsynet i lighed med de regler, der
kan fastsættes af beskæftigelsesministeren i henhold til forslaget til
bestemmelsen i § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Der
forventes således fastsat nærmere regler om stikprøvernes omfang og
sammensætning, tidsfrister og fremgangsmåden ved indsendelse af sager m.v.
Bestemmelsen i stk. 6 indeholder hjemmel til, at
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale kan
bemyndige Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med
kommunernes rådighedsvurderinger efter integrationsloven.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse hermed,
således, at Arbejdsdirektoratet, der skal varetage tilsynet med kommunernes
rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik, tillige helt eller
delvist skal varetage tilsynet med kommunale rådighedsvurderinger efter
integrationsloven. Hermed sikres, at tilsynet med kommunale
rådighedsvurderinger efter integrationsloven indgår som del af tilsynet med
kommunernes rådighedsvurderinger efter lov om aktiv socialpolitik.
Det vil i den forbindelse blive nærmere bestemt, hvorledes
tilsynet skal tilrettelægges, herunder i hvilket omfang Arbejdsdirektoratet
skal orientere Integrationsministeriet om de forhold, som Arbejdsdirektoratet
konstaterer i forbindelse med tilsynet.
Efter bestemmelsen i stk. 6, 2. pkt., er
integrationsministeren endvidere bemyndiget til at beslutte, at de regler,
som
beskæftigelsesministeren fastsætter om Arbejdsdirektoratets tilsyn, jf. den
foreslåede § 13 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, skal finde
anvendelse ved direktoratets tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger efter
integrationsloven.
Af forslaget til bestemmelsen i stk. 7 følger, at
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan kommunerne skal vurdere, hvilke aktiviteter og tilbud der
skal tilbydes udlændinge som led integrationsprogrammet. Bestemmelsen svarer
til bestemmelsen i § 19, stk. 1, 2. led, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Med bestemmelsen sikres, at
integrationsministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om den kommunale
visitation af udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og at der på
dette grundlag kan etableres et statsligt tilsyn hermed, jf. forslaget til
§ 25 b, stk. 8.
Efter bestemmelsen i stk. 8 foreslås det således, at
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de
regler om tilsyn med kommunernes praksis, som det foreslås, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte, helt eller delvist kan finde
tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
Efter § 19, stk. 1, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen samt regler om, hvordan
vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages. Med lovforslagets
§ 2, nr. 1
, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes
administration på området.
Det vil bero på en nærmere vurdering af den konkrete
udformning af bemyndigelsesbestemmelserne, om og i hvilket omfang modtagere
af
introduktionsydelse skal omfattes af tilsvarende regler, hvorfor det
foreslås,
at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at
modtagere af introduktionsydelse helt eller delvist skal omfattes af
tilsvarende bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
§ 13 d i lov om aktiv socialpolitik og den foreslåede ændring af
§ 19
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Til nr. 5.
Der er tale om en præcisering af, at der er samme refusion
på beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, som på
introduktionsydelsen.
Til nr. 6.
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7.
Der er tale om en præcisering af, at der ydes tilskud til
kommunen efter § 45, stk. 10, hvis en mindreårig uledsaget
asylansøger ikke modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås præciseret, at revalidender, der deltager i
tilbud om vejledning og opkvalificering, har ret til en aktiveringsfri
periode
i forbindelse med deltagelse i et særligt tilrettelagt projekt, jf.
§ 32,
stk. 1, nr. 2. Ved deltagelse i ordinære uddannelsesforløb følges
uddannelsesstedets ferielukning. Samtidig foreslås det præciseret, at
revalidender, der deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11, ligeledes
har
ret til en aktiveringsfri periode, hvis tilbuddet har en sammenhængende
varighed på 12 måneder eller mere. Herved bringes bestemmelsen i
overensstemmelse med de principper for aktiveringsfri periode, der var
gældende
før den 1. juli 2003 i henhold til lov om aktiv socialpolitik, ligesom
bestemmelsen tilpasses den nye redskabsvifte.
Til nr. 2
Med forslaget præciseres, at den økonomiske ramme i lovens
§ 36, stk. 4, anvendes til finansieringen af den udvidede
vejlednings- og opkvalificeringsindsats i forhold til såvel dagpengemodtagere
(ledige omfattet af lovens § 2, nr. 1) som arbejdsmarkedsparate kontant-
og starthjælpsmodtagere (ledige omfattet af lovens § 2, nr. 2).
Til nr. 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er satsen for
befordringsgodtgørelse til revalidender og sygedagpengemodtagere fastsat
under
den forudsætning, at godtgørelsen er skattepligtig ved deltagelse i
virksomhedspraktik. Ligningsloven er imidlertid ændret pr. 1. januar 2004
således, at befordringsgodtgørelse til disse målgrupper er gjort skattefri
ved
deltagelse i alle tilbud. Som konsekvens heraf foreslås det, at satsen ved
revalidenders og sygedagpengemodtageres deltagelse i tilbud om
virksomhedspraktik nedsættes, således at der tages hensyn til, at
befordringsgodtgørelsen er skattefri og således, at den svarer til satsen ved
revalidenders og sygedagpengemodtageres deltagelse i tilbud om vejledning og
opkvalificering og tilbud om ansættelse med løntilskud.
Til nr. 4
Det foreslås, at bestemmelsen om, at kommunen afholder den
fulde udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, udvides til at gælde for sygedagpengemodtagere under
forrevalidering. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med reglerne,
som de var gældende før 1. juli 2003 efter § 63 i lov om aktiv
socialpolitik.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at løntilskuddet i forbindelse med
ansættelse med løntilskud nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren
modtager
som refusion fra det offentlige, fx efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
erhvervsuddannelse. Refusionen udbetales i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren
fortsætter med at udbetale løn til den ledige. Der er tale om en teknisk
rettelse, således at bestemmelsen sprogligt bliver mere nøjagtig i forhold
til
intentionen. Det fremgår således af bemærkningerne til §§ 109-112 i L
193
om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at »de foreslåede
bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser... Der er ikke i øvrigt
tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige
retstilstand«.
Af de hidtidige regler fremgik det, at »løntilskuddet ved ansættelse i
jobtræning udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren udbetaler løn
eller
andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige
efter reglerne om dagpenge m.v.«, jf. § 195, stk. 1, i
bekendtgørelse
nr. 1224 af 20. december 2002 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Til nr. 6
Som led i den politiske aftale Flere i arbejde har det
været forudsat, at der ikke pr. 1. juli 2003 skulle ske ændringer i den
statslige refusion af kommunens udgifter til revalidering. Med den gældende
affattelse af bestemmelsen er der imidlertid sket en utilsigtet begrænsning i
den statslige refusion, således at der ikke er statslig refusion af kommunens
udgifter til deltagerbetaling for revalidender og sygedagpengemodtagere under
forrevalidering.
Med forslaget bringes den statslige refusion i
overensstemmelse med den før 1. juli 2003 gældende således, at der vil være
statslig refusion af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med, at en
revalidend eller sygedagpengemodtager under forrevalidering får tilbud om
vejledning og opkvalificering. For perioden 1. juli til 31. december 2003 er
den statslige refusion sikret ved et aktstykke.
Til nr. 7
Med forslaget præciseres det, at bestemmelsen vedrører alle
revalidender og ikke kun forrevalidender.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2004.
For så vidt angår bestemmelsen om refusion af
revalideringsydelse, jf. § 1, nr. 16, foreslås det imidlertid i
stk. 2, at bestemmelsen har virkning fra den 1. juli 2003. Begrundelsen
herfor er, at det ikke har været tilsigtet at ændre på den før 1. juli
gældende
refusion af kommunens udgifter til revalideringsydelse. Med den foreslåede
virkningsdato kan kommunen således få refunderet 65 pct. af
revalideringsydelse
for tilbud, der er iværksat i perioden fra den 1. juli 2003.
Tilsvarende har det ikke været tilsigtet at ændre på de før
1. juli 2003 gældende bestemmelser om refusion af kommunens udgifter til
deltagerbetaling og driftsudgifter for revalidender og sygedagpengemodtagere,
der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. I perioden 1. juli
–
31. december 2003 er refusionen sikret via et aktstykke. Med bestemmelsen i
stk. 3 foreslås det derfor, at kommunen kan få refunderet
deltagerbetaling
i forbindelse med tilbud, der er iværksat fra den 1. januar 2004, jf.
§ 4,
nr. 6 og 7.
Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 3, nr. 5-7,
har virkning fra 1. januar 2004. Bestemmelserne i lovforslagets § 3, nr.
5-7, vedrører refusion til kommunerne af udgifter vedrørende bl.a.
beskæftigelsestillæg og foreslås at have virkning fra 1. januar 2004 med
henblik på at sikre, at kommunerne kan få refusion for udgifter i hele den
periode, hvori de er blevet afholdt.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19. december
2003, foretages følgende ændringer:
§ 8.
Stk. 2.
Når en person
har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen
normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1.
I
§ 8, stk. 2,
§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
to steder i
§ 25 a, stk. 1,
indsættes
efter
»kontanthjælp
«
:
»eller
starthjælp
«
.
Stk. 3
.
§ 13 b.
En
person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få
udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog §
25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden.
§ 25 a.
Kommunen
kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder
betingelserne
i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen
ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt
kontanthjælp.
§ 13.
..
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
2.
I § 13,
stk. 9, indsættes
»efter i stk. 1-4
«
:
»,
herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis
ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde
«
.
3.
Efter §
13 c indsættes:
»Tilsyn med
kommunernes rådighedsvurdering
§ 13 d
.
Arb
Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons
rådighed, når pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed.
Stk. 2
. Tilsynet
omfatter
1)
kommunernes
afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c, og
2)
kommunernes
afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.
Stk. 3.
Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte
kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 4.
Arbejdsdirektoratet
meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i
overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der
fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at
udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5
.
Bes
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om gennemførelsen af tilsynet.
«
§ 13 e.
Tilsynsrådet,
jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets
tilsynsvirksomhed efter § 13 d.
§ 14.
..
Stk. 5.
Kommunen ser
endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse
for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale
fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
4.
I
§ 14, stk. 5,
og
§ 33, stk. 1, nr. 4,
ændres
»ligningslovens
§ 7, litra z
«
til:
»ligningslovens § 7, nr. 22
« .
§ 33.
..
4)
Ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
§ 38 a.
..
5.
Overskriften
inden § 38 a affattes
således:
»Nedsættelse
af hjælpen m.v.
«
»Sanktioner
m.v.
Nedsættelse af hjælpen
«
6.
§ 38 a, stk. 1,
affattes således:
§ 38 a.
Hjælpen
nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene
på grund af ledighed
»Hjælpen
nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene
på grund af ledighed,
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
afviser tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 3,
4)
undlader efter krav
fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller
5)
undlader senest en
måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i
Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2.
2)
uden rimelig grund
afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
4)
uden rimelig grund
undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete
åbne jobordrer, jf.
§ 13 a,
stk. 1, 2. pkt.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
«
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 38 a.
..
7.
I
§ 38 a
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke
er afviklet efter 3 hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst
185 timers ustøttet arbejde.
«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2.
Hvis en person
eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder
afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20
uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end
300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
8.
I
§ 38 a, stk. 2,
som bliver stk. 3,
ændres
»stk. 1, nr. 1-5
«
til:
»stk.
1, nr. 1-4
«
.
Stk. 3.
Personer, der
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som
er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,
stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter
integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 2.
9.
I
§ 38 a, stk. 3
og
4,
som bliver stk. 4 og 5, ændres
»stk.
1 og 2
«
til:
»stk. 1 og 3
«
.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at
ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. §
13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og
dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 3, eller modtager hjælp på
grund af problemer ud over ledighed.
10.
I
§ 38 a, stk. 4,
som bliver stk. 5,
ændres
»§ 13, stk. 3
«
til:
»§
13, stk. 4
«
.
§ 41.
..
11.
§ 41, stk. 3
, ophæves.
Stk. 3
. For personer,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
alene på grund af ledighed, ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen
ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller
ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte
tilbuddet består.
12.
Efter § 41
indsættes:
»§ 41 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.
«
§ 74 b.
..
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2,
3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.
13.
I
§ 74 b, stk. 2,
ændres
»§ 13, stk. 3 og 4
«
til:
»§ 13, stk. 4
og 5
«
.
§ 80.
Den
ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der
er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39,
40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.
14.
I
§ 80, stk. 1,
indsættes efter
»§§ 30-33,
«
:
»38 a,
«
.
§ 85 a.
..
Stk. 2.
Hjælpen er
betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i
landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til
efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension
efter § 48 i lov om social pension.
15.
I
§ 85 a, stk. 2
, indsættes efter
»lov om social pension
«
:
»eller
§ 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
«
§ 103.
..
16.
§ 103, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
»Stk. 2.
Staten refunderer dog 65 pct.
af en kommunes udgifter til
1)
revalideringsydelse
efter § 51, stk. 2, og
2)
revalideringsydelse
i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
«
§ 2
I lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændring:
1
. I
§ 19
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
§ 19.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af, hvilke
aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal foretages.
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med kommunernes praksis i vurderingen af, hvilke aktiviteter eller
tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke foretager de i
visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den
enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller
starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det
tidspunkt, sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det
er sket.
«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003,
foretages følgende ændringer:
§ 16.
..
Stk. 2.
Et
introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud
efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene
tilbydes danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der
ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.
1.
I
§ 16, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 45, stk. 15, 1. pkt.,
ændres
»danskundervisning
«
til:
»danskuddannelse
« .
§ 45.
..
Stk. 15.
Staten yder
et tilskud på 1.287 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager
danskundervisning i medfør af § 22 i mindst 5 timer om ugen, til den kommune,
der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til
kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.
§ 23 a.
..
2.
I
§ 23 a
indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
De regler om uddannelsesaktivitet og
indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
«
§ 25.
..
Stk. 7
. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings
pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte
arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov.
3.
I
§ 25, stk. 7,
indsættes som 2.
punktum:
»Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,
hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde
«
.
4.
Efter §
25 a indsættes:
»§ 25 b.
Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om en
udlænding står til rådighed for arbejdsmarkedet, når den pågældende har
ansøgt om eller modtager introduktionsydelse alene på grund af ledighed.
Stk. 2.
Tilsynet
omfatter
1)
kommunalbestyrelsens
afgørelser om rådighed efter § 25 og § 25 a, og
2)
kommunalbestyrelsens
afgørelse om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter § 30 og §
31.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration de oplysninger, som denne måtte forlange til brug
for tilsynet efter stk. 1.
Stk. 4.
Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration meddeler kommunalbestyrelsen, om de
gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende
rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt
introduktionsydelse med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til
statsrefusion.
Stk. 5.
Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af tilsynet.
Stk. 6.
Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale bemyndige
Arbejdsdirektoratet til helt eller delvist at varetage tilsynet med
kommunerne efter stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan i så fald beslutte, at de regler om gennemførelsen af
tilsynet, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 13 d, stk. 6,
i lov om aktiv socialpolitik, helt eller delvist skal finde tilsvarende
anvendelse ved Arbejdsdirektoratets varetagelse af tilsynet.
Stk. 7.
Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives som
led i introduktionsprogrammet, skal foretages.
Stk. 8
. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte, at de regler for tilsyn
med kommunernes praksis, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte i medfør
af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde anvendelse for
udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
«
§ 45.
..
Stk. 2.
Staten
refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf.
kapitel 5, og til særlige ydelser og særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.
5.
I
§ 45, stk. 2,
indsættes efter
»kapitel 5,
«
:
»beskæftigelsestillæg efter § 23 b,
stk. 6,
«
.
6.
I §
45, stk. 2,
ændres
»§ 27, stk. 2 og 3
«
til:
»§ 27, stk. 3
og 4
«
.
§ 45.
..
Stk. 10.
Staten yder
til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et
tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med
opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet
ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den
pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne
persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, 14 eller 15.
7.
I
§ 45, stk. 10,
ændres
»stk. 5, 14 og 15
«
til:
»Stk. 5, 8, 11
og 14-16
«
.
§ 4
§ 4
I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:
§ 23.
..
1.
§ 23,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, og som får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at
friperioden lægges efter aftale med personen.
»Tilsvarende
gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, som får tilbud efter
kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte projekter eller tilbud efter
kapitel 11.
«
§ 36.
..
2.
I
§ 36
indsættes efter stk. 4 som stk.
5:
»Stk. 5.
Den økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til
finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering for personer omfattet
af § 2, nr. 1 og 2.
«
§ 82.
..
3.
§ 82, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3.
Ved tilbud
efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli 2002).
»Stk. 3
. Ved tilbud efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr.
pr. km (1. juli 2002) til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og 0,85
kr. pr. km (1. juli 2002) til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
«
§ 82.
..
4.
I
§ 82, stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
For personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde udgift til
befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
»Stk. 5
. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5,
afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en
følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
«
§ 110.
..
5.
§ 110, stk. 4,
affattes således:
Stk. 4.
Løntilskuddet
i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som
arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
»Stk. 4.
Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter
kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion
fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
«
§ 119.
..
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99 og
101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
6.
I
§ 119, stk. 2,
indsættes efter
»kapitel
«
:
»10, for så vidt angår
deltagerbetaling, og
«
.
§ 119.
..
Stk. 4.
Kommunen og
amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med
tilbud efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt
tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med
amtskommunen, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, og som er
under forrevalidering, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
7.
I
§ 119, stk. 4,
udgår:
»og som er under forrevalidering,
« .
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 15,
har virkning fra den 1. juli 2003.
Stk. 3.
§ 3, nr. 7-9,
og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra 1. januar 2004.
Lignende dokumenter
- Skrivelse om orientering om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats L 199 Til samtlige kommuner Retsinformation · 1. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004) - L 199 Retsinformation · 24. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) Retsinformation · 12. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) Retsinformation · 1. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.) Retsinformation · 19. januar 2012
- Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) Retsinformation · 13. juni 2009