Spring til indhold

Retsinformation

Genoprettelse af medlemskab

KEN nr 9570 af 11/07/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet17. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Genoprettelse af medlemskab

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 10. juli 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få genoprettet

medlemskabet af a-kassen per 1. oktober 1997.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til grund, at

i

De i juni 1997 blev overflyttet fra xxx

til xxx Arbejdsløshedskasse (a-kassen),

i

De den 1. september 1997 flyttede til

Thailand på en adresse, hvor husnummeret var 159/6,

i

De meldte adresseflytning til

folkeregisteret, fagforbundet m.v., men ikke til a-kassen,

i

a-kassen den 13. september 1997 modtog

meddelelse fra folkeregisteret om, at De var flyttet til Thailand på en

adresse, hvor husnummeret var 159/9,

i

a-kassen kort efter denne meddelelse

sendte et girokort til opkrævning af medlemsbidrag for oktober 1997 til den

adresse, folkeregisteret havde opgivet,

i

a-kassen, da girokortet ikke kom retur, den

5. november 1997 sendte en rykkerskrivelse til adressen med husnummeret

Læs alt

159/9,

og

i

at a-kassen, da rykkerskrivelsen heller

ikke kom retur, den 9. december 1997 sendte et slettebrev til adressen med

husnummeret 159/9.

Ankenævnet har endvidere

noteret sig, at De og a-kassen ikke er enige om, hvordan medlemsbidraget blev

betalt inden den 1. oktober 1997. De har oplyst, at kontingentet blev betalt

via PBS, og at De havde set medlemsbidraget til a-kassen på PBS-oversigterne

for juli og august 1997. A-kassen har oplyst, at De fik fremsendt girokort

til

betaling.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at en person kan blive slettet som medlem af

a-kassen

efter en nærmere bestemt procedure, hvis personen ikke betaler medlemsbidrag,

jf. § 78 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse

nr. 27 af 13. januar 1997). De betalte ikke medlemskontingent til a-kassen i

hele den periode, hvor De boede i Thailand, hvilket var i perioden fra den 1.

oktober 1997 til den 2. juni 2002.

Ankenævnet har endvidere ved

afgørelsen lagt vægt på, at et medlem af xxx Arbejdsløshedskasse efter § 16 i

vedtægterne for a-kassen er forpligtet til at melde flytning af adresse til

a-kassen. De meldte ikke flytning af adresse til a-kassen, men kun til

forbundet,

idet De gik ud fra, at forbundet og a-kassen udvekslede oplysninger.

Ankenævnet kan godt forstå,

at De finder det uheldigt, at folkeregisteret opgav Deres adresse forkert til

a-kassen.

Ankenævnet finder imidlertid, at a-kassen set ud fra de oplysninger, som

a-kassen havde i sagen, umiddelbart behandlede sagen efter en korrekt

procedure, da a-kassen ikke havde mulighed for at vide, at girokortet,

rykkerbrevet og slettebrevet ikke kom frem til Dem, fordi ingen af disse

breve

blev sendt retur til a-kassen.

Ankenævnet finder således,

at De må bære risikoen for, at De ikke meldte adresseflytning til a-kassen,

og

for, at uheldige omstændigheder som følge af den manglende adresseoplysning

førte til, at De blev slettet som medlem af a-kassen.

Ankenævnet har herved i

øvrigt lagt vægt på, at De har oplyst, at De havde tilmeldt betalingen af

Deres

medlemsbidrag til PBS. De burde efter ankenævnets opfattelse ved kontrol af

PBS-oversigterne være blevet klar over, at De ikke betalte medlemsbidrag til

a-kassen, og herefter have rettet henvendelse til a-kassen relativt hurtigt

efter den 1. oktober 1997.

Ankenævnet henviser til § 78

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse

nr. 27 af 13. januar 1997) og til § 16 i Vedtægterne for Ingeniørernes

Arbejdsløshedskasse.

Ankenævnet tiltræder således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 12. november 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen,

at a-kassen den 13. september 1997 modtog meddelelse fra CPR-registret om, at

De var flyttet fra xxx til 159/9 xxx, Thailand.

A-kassen sendte i midten af

september 1997 en opkrævning af medlemsbidrag til Dem for perioden 1. oktober

1997 - 31. december 1997. Den 17. september 1997 sendte a-kassen et

udlandsinfo

brev til Deres adresse i Thailand, og brevet kom ikke retur.

Da De ikke betalte

medlemsbidraget for oktober kvartal 1997, sendte a-kassen Dem et rykkerbrev

den

5. november 1997 med betalingsfrist til den 27. november 1997.

Den 9. december 1997 sendte

a-kassen Dem et slettebrev, hvoraf fremgik, at De var slettet som medlem af

a-kassen. Det fremgik endvidere, at Deres medlemskab kunne genoprettes, hvis

De

betalte det skyldige beløb senest den 7. januar 1998.

Da De ikke betalte det

skyldige beløb til tiden, blev De herefter slettet af a-kassen med virkning

pr.

1. oktober 1997.

De oplyste i Deres klage af

7. juni 2002, at De henvendte Dem i a-kassen den 3. juni 2002 for at anmode

om

arbejdsløshedsunderstøttelse. De fik den chokerende meddelelse om, at De var

blevet slettet som medlem. Ved en personlig henvendelse i

december måned 2001 havde a-kassen bekræftet,

at De var berettiget til dagpenge straks efter Deres hjemkomst og havde i den

forbindelse udleveret de nødvendige blanketter. De konstaterede, at a-kassen

havde sendt slettebrevet til den forkerte adresse i Thailand.

De oplyste videre, at De

umiddelbart efter Deres ansættelse den 1. maj 1997 blev overflyttet fra xxx

til

a-kassen. Opkrævningen foregik via PBS og De husker, at De havde set

a-kassens

opkrævninger på betalingsoversigten fra månederne juli og august 1997 inden

Deres udrejse omkring den 1. september 1997.

A-kassen traf den 19. juni

2002 afgørelse om, at a-kassen fastholdt slettelsen, og at Deres medlemskab

ikke kunne genoprettes. A-kassen havde ikke registreret Deres fremmøde i

december måned 2001, men betvivlede det ikke, hvilket dog ikke ændrede

afgørelsen,

idet De ikke havde betalt restancen inden fristens udløb den 7. januar 1998.

Det fremgår af afgørelsen, at a-kassen ved søgning hos CPR-registret den 4.

juni 2002 fik den oplysning, at De den 6. april 1998 flyttede til adressen

159/6

xxx Thailand.

I brev af 28. juni 2002 har

De klaget over a-kassens afgørelse. De anførte, at brevet blev sendt til den

forkerte adresse i Thailand, og normalt returneres breve fra udlandet ikke.

De

anførte, at De havde boet uafbrudt på den samme adresse i Thailand i perioden

1. juli 1997 - 31. maj 2002, og at det havde været muligt for skattevæsenet,

banker, forsikringsselskaber mv. at kommunikere med Dem på den korrekte

adresse.

De anmodede om, at Deres

medlemskab blev genoprettet. De gjorde opmærksom på, at a-kassen i afgørelsen

havde udtalt, at a-kassen kan se bort fra overskridelse af klagefristen af

særlige grunde, hvilket kan være, at medlemmet kan dokumentere, at

slettebrevet

først er modtaget efter fristens udløb. De mente derfor, at det forhold, at

De

aldrig modtog brevene, måtte sidestilles med, at de er modtaget efter

fristens

udløb.

De har i brev af 10.

september 2002 uddybet Deres klage. De fraflyttede permanent den 1. september

1997, og De vedkendte, at De ikke underrettede a-kassen om Deres nye adresse,

men De vidste ikke, at der var pligt hertil, og desuden var De under

tidspres.

De var sikker på, at betaling skete via PBS.

De gav udtryk for, selvom

det kunne hævdes, at det var Deres ansvar at kontrollere, om der sker

indbetaling til a-kassen, så fratog det ikke den fra at foretage de

transaktioner på den rigtige måde, som var aftalt. De undrede Dem bl.a. over,

at a-kassen den 1. september 1997 sendte giroindbetalingskort til Deres

adresse

i Thailand i stedet for via PBS i banken, at brevene fra a-kassen er sendt

til

den forkerte adresse, når andre myndigheder kunne finde adressen, at

CPR-registret pludselig ændrede adressen i april måned 1998, efter at De

(AMA: de)

har opgivet forkert adresse, og at

(AMA: om)

banken har afvist en

opkrævning fra a-kassen, og hvorfor de ikke kan se så langt tilbage i tiden.

De anførte, at postvæsenet i

Thailand ikke spekulerer på, om de rigtige mennesker bor på den angivne

adresse

og bestemt aldrig ville bruge penge på at returnere et brev, hvis modtageren

skulle vise sig at være en anden end angivet på brevet.

Direktoratet sendte Deres

brev til a-kassen med anmodning om deres bemærkninger.

A-kassen har fremført, at

man har fulgt rykker- og sletteproceduren, at De ikke meddelte adresseændring

til a-kassen, og at a-kassen forsøgte at finde Deres nye adresse via

CPR-registret. A-kassen har videre fremført, at registret meddelte en forkert

adresse, men det er stadig Deres ansvar, idet De ikke havde meddelt

adresseændring. A-kassen vil ikke modsætte sig, hvis direktoratet finder

hjemmel til at ændre afgørelsen til Deres fordel, og i den forbindelse tage i

betragtning, at CPR-registret oplyste en forkert adresse.

Direktoratet sendte

a-kassens brev til Dem og bad om eventuelle bemærkninger hertil.

De har bl.a. fremført, at

det åbenbart er CPR-registrets fejl, at brevene er sendt til den forkerte

adresse, men det er glædeligt, at a-kassen finder det uheldigt, at det undrer

Dem, hvorfra a-kassen viste, at De var flyttet, at a-kassen ikke burde

mundtligt have accepteret at tilmelde til PBS, men derimod have afvist det.

De har gjort opmærksom på,

at det ikke er manglende vilje fra Deres side, at medlemsbidraget ikke er

blevet betalt, men fordi problemet ikke var kommet til Deres kendskab."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen med de ovenfor anførte rettelser, (der følger af

Arbejdsdirektoratets udtalelse af 20. december 2002 med hensyn til

sagsfremstillingens side 5, afsnit 4).

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 12.

november 2002 følgende afgørelse:

"Deres medlemskab af

a-kassen kan ikke blive genoprettet pr. 1. oktober 1997.

Begrundelse

Direktoratet har lagt til

grund, at De i brev af 9. december 1997 blev slettet som medlem af a-kassen,

fordi De ikke betalte medlemsbidraget. Slettelsen havde virkning pr. 1.

oktober

1997.

Hvis medlemskabet ønskes

genoprettet i denne situation, skal det skyldige beløb betales inden 4 uger

efter, at slettebrevet er sendt. Det fremgår af § 78, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar

1997.

I Deres tilfælde var

genoprettelsen af medlemskabet således betinget af, at De betalte alt

skyldigt

og forfaldent medlemsbidrag inden fristens udløb.

Direktoratet har lagt vægt

på, at De ikke betalte det skyldige beløb inden fristens udløb den 7. januar

1998.

De har i klagen gjort

opmærksom på, at a-kassen i sin afgørelse har udtalt, at man kan se bort fra

overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund til det, hvilket kan

være, at medlemmet kan dokumentere, at slettebrevet først er modtaget efter

fristens udløb. De mener, at det forhold, at brevene aldrig er modtaget må

kunne sidestilles med, at de er modtaget efter fristens udløb.

Vi har lagt til grund, at

a-kassen har fulgt den fremgangsmåde, der er foreskrevet i § 78 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. De særlige grunde, der kan være tale om, er

ekstraordinære og force majeure-lignende omstændigheder. Da der ikke

foreligger

sådanne omstændigheder i Deres sag, kan der ikke ses bort fra overskridelse

af

fristen for betaling.

Vi har lagt vægt på, at

a-kassen har forsøgt at finde Deres adresse via CPR-registret. Selvom

registret

oplyste en forkert adresse til a-kassen, kan det ikke føre til et andet

resultat. Vi har lagt vægt på, at De ikke meddelte adresseændring til

a-kassen,

hvilket De har pligt til ifølge a-kassens vedtægter § 16.

Vi har videre lagt vægt på,

at a-kassen ikke har fået brevene, som er sendt til Dem, retur fra Thailand.

A-kassen har derfor ikke haft anledning til at tro, at De ikke skulle have

modtaget brevene, og derfor har man ikke haft grund til at foretage sig

yderligere for at sikre, at De modtog brevene. Det forhold, at postvæsenet i

Thailand ikke returnerer breve, hvis modtageren er en anden end anført på

brevet, kan ikke forudsættes bekendt.

Det er derfor direktoratets

opfattelse, at De selv må bære risikoen for, at brevene ikke er kommet frem

til

Dem.

Vi mener heller ikke, at det

forhold, at a-kassen telefonisk har sagt, at betaling fortsat skal ske via

PBS,

kan føre til et andet resultat. Vi har lagt til grund, at a-kassen har

oplyst,

at PBS alene er en aftale mellem Dem og banken, som a-kassen ikke kan indgå

på

Deres vegne."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev

følgende i Deres klage til ankenævnet af 23. november 2002:

"Angående sag xxx: Klage vedrørende medlemskab

af xxx

Det er med stor beklagelse,

at jeg d. 21. november har modtaget Arbejdsdirektoratets afslag på ovennævnte

klagesag.

Idet jeg finder afgørelsen

urimelig, skal jeg derfor hermed anke afslaget til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

I afslaget lægger

Arbejdsdirektoratet bl.a. til grund, at der skal foreligge "force

majeure-lignende omstændigheder", for at man kan anvende den eneste

undtagelsesregel i loven, nemlig hvis man ikke har modtaget slettebrevet

inden

betalingsfristens udløb, som jeg hævder, bør kunne sidestilles med, at jeg

aldrig har modtaget brevet, bl. a. pga. "ekstraordinære"

omstændigheder fordi CPR ved en fejl opgiver en forkert adresse.

I de til mig fremsendte

kopier af loven og vejledninger til loven fremgår det ingen steder, at der

skal

foreligge "force majeure-lignende omstændigheder".

Når der i loven kun

forekommer denne undtagelse, så er det netop, fordi man anser det for yderst

vigtigt, at medlemmet i det mindste går en mulighed for at

reagere

, før en så vigtig handling som en sletning finder sted,

uanset at arbejdsløshedskassen angiver at have fulgt almindelige procedurer

og

rutiner.

Jeg fik netop

aldrig

den mulighed for at reagere og

bringe sagen i orden, hvilket jeg anser for at være et nøglepunkt i sagen.

Da jeg i morgen p.g.a. et

midlertidigt job skal på en to ugers forretningsrejse til asien, skal jeg

snarest efter min hjemkomst fremsende yderligere uddybende klagepunkter til

afslaget."

De skrev endvidere følgende i Deres supplerende klage til ankenævnet af 17.

december 2002:

"I fortsættelsen af mit

brev af 23. november skal jeg hermed uddybe begrundelsen for min anke af

ovennævnte klagesag.

Først skal jeg dog henlede

opmærksomheden på nogle fejl i Deres resumé midt på side 5/6, hvor det

anføres,

at "CPR-registret pludselig ændrede adresse i 1998, efter at jeg har

opgivet forkert adresse, og at banken har afvist en opkrævning fra

a-kassen." Begge konklusioner er ikke rigtige. Jeg har ikke opgivet

forkert adresse til Folkeregistret/CPR og har derfor heller ikke senere

ændret

den igen. Fejlen er opstået i CPR, og CPR har derfor senere i 98 rettet

fejlen

af en for mig ukendt årsag.

Desuden har jeg netop

ikke

kunnet få oplyst fra banken, om

den skulle have afvist en opkrævning fra a-kassen, da banken ikke kan se så

langt tilbage. Men hvorfor skulle den have gjort det, da den altid før har

betalt? Sagen er nok snarere, at a-kassen ikke har sendt den opkrævning til

banken som normalt, men har søgt efter en anden adresse af en uklar årsag,

som

a-kassen endnu ikke har besvaret. Havde man sendt opkrævningen til banken

eller

min gamle adresse, havde der slet ingen problemer været.

Det er korrekt, at jeg ikke

vidste, at man havde pligt til at informere adresseændring til xxx, og jeg

har

derfor aldrig gjort det i de 30 år, siden jeg blev indmeldt. Det er nok de

færreste medlemmer, som kender og har læst § 16, som der henvises til.

Paragraffen er formodentlig indført, da xxx er blevet adskilt fra xxx,

hvortil

jeg altid har meddelt adresseændringer.

Den mest urimelige

begrundelse for afslag findes dog på side 2/6, hvor man anfører, at § 78 kun

kan finde anvendelse i tilfælde af force-majeure. Som allerede nævnt i mit

brev

af 23. november mener jeg ikke, at det kan dokumenteres.

Den mest groteske

begrundelse for afslaget er dog den antagelse i xxx, at postvæseneti et

u-land

som Thailand må kunne formodes at fungere lige så godt som i Danmark, hvor et

brev kun bliver afleveret, hvis modtagerens navn står nævnt på postkassen, og

ellers

bliver returneret til afsenderlandet. Hvis det virkelig er

forståelsesniveauet

i xxx i forhold til andre lande, må man med rette kunne drage tvivl om

kravene

til administrationens evne til at kunne tænke rationelt og til, hvor naiv man

må have lov til at være i sit arbejde.

Sluttelig, men ikke mindst

forekommer direktoratets opfattelse om, at medlemmer, der arbejder i

udlandet/u-lande, selv må bære risikoen for, at brevene kommer frem til dem,

som både urimelig og arrogant.

Skal det virkelig forstås

således at "a-normale" medlemmer, som tillader sig at tage arbejde

i

udlandet, ikke har krav på samme service eller rimelig behandling som

hjemmeboende medlemmer?

Kan det være rigtigt, at

medlemmer, der "tjener" deres land ved at fremme den eksport, som

hele Danmark lever af, ved at tage arbejde i u-lande, ofte under ugunstige og

pressede forhold, at disse medlemmer ydermere skal være parate til at løbe

den

yderligere risiko også at miste deres rettigheder, fordi "posten"

ikke når frem til dem i tide eller overhovedet? I så fald må man på det

kraftigste fraråde andre medlemmer at tage arbejde i udlandet, så det ikke

får

uventede konsekvenser for deres senere tilværelse.

Begrundelserne for

direktoratets afslag forekommer yderst urimelige og uforståelige, hvorfor jeg

klart må anke afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn, også af principielle

årsager, idet jeg håber og forventer en bredere vurdering af selve

sagsforløbet, i stedet for urimeligt paragrafrytteri."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev

følgende den 20. december 2002:

"Direktoratet sender

klager af 23. november 2002 og 17. december 2002 over afgørelse af 12.

november

2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Vi beklager fejlen i vores

afgørelse på side 5, afsnit 4, i sagsfremstillingen, hvor "De"

skulle

have været skrevet med lille begyndelsesbogstav, idet det refererer til

CPR-registret. Næstfølgende sætning skulle have været "om banken

eventuelt

har afvist en opkrævning fra a-kassen".

xxx har i sin klage af 23.

november 2002 bl. a. gjort gældende, at det forhold, at et medlem ikke har

modtaget slettebrevet inden betalingsfristens udløb, bør kunne sidestilles

med,

at han aldrig har modtaget brevet bl.a. på grund af

"ekstraordinære"

omstændigheder, fordi CPR-registret ved en fejl opgiver en forkert adresse.

xxx har vedkendt, at han

ikke underrettede a-kassen om den nye adresse.

Direktoratet mener, at xxx

selv har ansvaret for, at betaling sker til tiden, og selv må bære risikoen

for, at brevene ikke er kommet frem. Direktoratet har videre lagt vægt på, at

xxx ikke har betalt medlemsbidrag i ca. 5 år og først ved sin hjemkomst i

juni

2002 erfarede, at han var blevet slettet."

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997)

§ 78.

Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76 til de af

kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven

periode.

Stk. 2. Et medlem, der

undlader at betale medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af kassen med

virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag.

Slettelse kan dog kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige

medlemsbidrag senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet

underrettet om kontingentrestancen.

Stk. 3. Skrivelsen efter

stk. 2, 2. pkt., skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående

måneds

slutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling

i

denne måned. Skrivelsen skal udtrykkelig angive, at medlemmet vil blive

slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Hvis der af kassen i

forbindelse med udsendelse af skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., opkræves et

restancegebyr, betragtes dette som en del af det skyldige medlemsbidrag.

Stk. 5. Hvis det skyldige

medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag og eventuelt

restancegebyr,

jf. stk. 2-4, betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet

orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen.

Vedtægter for xxx

Medlemmernes pligter

§ 16.

Et medlem har pligt til at meddele bopælsændring til

a-kassen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter