Manuel ophængning af kyllinger på slagteri
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Manuel ophængning af kyllinger på
slagteri
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj
2002 behandlet fagforeningens og virksom-hedens klager over Arbejdstilsynets
afgørelse om manuel ophængning af levende kyllinger.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at
virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.
Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at dette skal ske ved en
reduktion af den tid, hvori de ansatte udfører arbejdet med
ophængning af kyllinger.
Nævnet er endelig enig med tilsynet i, at de ansatte kun må
være beskæftiget med dette arbejde i ca. 45% af
normalarbejdstiden.
Nævnet har således ikke fundet grundlag for at
tilsidesætte den faglige vurdering, som Arbejds-tilsynet og
Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget i forbindelse med tilsynets
behandling af nævnets hjemvisning.
Nævnet henviser til arbejdsmiljølovens § 38 samt til §§ 7 og
17 i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 867 af 13. oktober 1994
om arbejdets udførelse.
Nævnet skal bemærke, at det fortsat er nævnets
opfattelse, at arbejdet også falder ind under reglerne i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om
manuel håndtering.
Nævnet har dog på baggrund af Arbejdstilsynets og
Arbejdsmiljøinstituttets faglige vurdering om, at arbejdets
højrepetitive karakter i særlig grad udgør en
Læs alt
arbejdsmiljømæssig belastning, ikke fundet grundlag for at
tilsidesætte tilsynets beslutning om alene at afgive påbud efter
bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.
Nævnet skal endvidere bemærke, at afgørelsen er truffet
ud fra vurderinger af det arbejde, der udføres på den
virksomhed, som Arbejdstilsynet har besøgt. At der i konkurrerende
virksomheder i andre lande eventuelt arbejdes under andre forhold, kan ikke
ændre den konkrete afgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 3. september 2001 med den deri givne
vejledning.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 15. juli 2002.
Nævnet har således ikke fundet grundlag for at fastsætte en
anden frist end Arbejdstilsynet. At der har verseret en sag vedrørende
disse problemstillinger kan i sig selv ikke danne grundlag for en kortere
frist.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 23. juli 2002.
På klagenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til :
Arbejdstilsynet
xx
1. Sagsforløb
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt på møde den 26.
juni 2001, at de ansatte på slagteriet XXX under manuel
ophængning af fjerkræ var udsat for sundhedsskadelige
belastninger, og at der var grundlag for at træffe afgørelse om,
at der skulle gennemføres foranstaltninger til nedbringelse heraf.
Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i
Arbejdstilsynet.
Nævnet lagde vægt på, at der ved den manuelle
ophængning af fjerkræ var tale om højrepetitivt ensidigt
gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af arbejde i
skulderhøjde, kraftanvendelse, høj gentagelsesgrad og lange
rækkeafstande, krav om opmærksomhed og mang-lende
handlemuligheder. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at de
ansatte med det oplyste tidsmæssige omfang, blev udsat for
sundhedsskadelige belastninger.
Nævnet bemærkede, at arbejdet også var omfattet af
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering, men at
nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at den manuelle ophængning
primært skulle bedømmes ud fra en vurdering af arbejdet som
ensidigt gentaget arbejde, jf. Arbejdsmini-steriets bekendtgørelse om
arbejdets udførelse.
Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november
2001 fremstillede Arbejdstilsynet sagen på følgende
måde:
"Sagens indhold
Arbejdstilsynet besøgte virksomheden XXX den 11. juli 2001 for at
inspicere arbejdet med manuel ophængning af levende fjerkræ.
Besøget var foranlediget af Arbejdsmiljøklagenævnets
afgørelse af 29. juni 2001 (j.nr. 2001-10-0046). Arbejdstilsynet
besøgte også virksomheden den 14. august 2001 for at vurdere en
række andre arbejdsfunktioner.
Arbejdstilsynet fik ved besøget oplyst
- at arbejdet var tilrettelagt således, at den enkelte
operatør ophænger kyllinger højst svarende til ca.
halvdelen af en normal arbejdsdag/-nat, at arbejdsdagen deles i fire lige
store tidsrum og at den enkelte operatør hænger op i periode 1
og 3 eller i periode 2 og 4, mens der i øvrige perioder udføres
andre arbejdsfunktioner. Ca. hver time holdes der 10 minutters pause.
- at hvis der - af en eller anden grund - er overarbejde,
søges det fordelt på alle 4 perioder.
- at gennemsnitsvægten pr. levende kylling i perioden fra 27.
januar 2001 til 1. juni 2001 var 2187 g.
- at slagteplan for den 9. og 10. juli 2001 viser en
gennemsnitsvægt på 2347 g pr. levende kylling.
- at der er indgået en skriftlig aftale mellem medarbejderne og
ledelsen om, hvad bemandingen og båndhastigheden skal være,
afhængig af gennemsnitsvægten på kyllingerne, således
at båndets hastighed nedsættes når kyllingernes vægt
øges.
Det blev ved besøget konstateret, at ophængningen af
kyllinger foregik på følgende måde:
Operatørerne står fire til fem sammen på hver side af
båndet med bøjler og hænger kyllinger op, som de tager fra
kasser, der kører frem under båndet. Den enkelte operatør
hænger en kylling op med 3 - 4 sekunders mellemrum. Operatøren
griber om kyllingens bagkrop og ben og anbringer kyllingens ben i
bøjle, hvis højde er lidt under operatørens
skulderhøjde. Den lodrette afstand fra kassens overkant til
bøjlen er 45 cm mens den vandrette afstand fra kassens forkant til
bøjle er ca. 15 cm. Kassen er 19 cm. høj, 70,5 cm bred og 111
cm lang, hvilket betyder en vandret rækkeafstand til kyllingerne i
kassen på ca. 36 cm i forhold til skulderen, hvilket vil sige ca. 50 cm
i forhold til lænderyggen (idet der plukkes fra begge sider af kassen),
og et lodret løfteinterval på ca. 60 cm.
Nogle operatører anvender armene på skift, mens andre fast
bruger samme arm til at gribe om kyllingen. Begge hænder anvendes ved
ophænget. De fleste kyllinger tages ret foran ståpladsen, men -
især når kasserne er ved at være tømte for kyllinger
- kan de hentes i helarms rækkeafstand og med vrid i kroppen.
Hændernes og armenes stilling, når der gribes om kyllingen er
forskellig afhængig af, hvordan kyllingen vender. Nogle
operatører bruger en del kraft, når kyllingen anbrin-ges i
bøjlen mens andre med mindre kraft får kyllingen på
plads.
Bøjlerne er mærkede med to forskellige farver. Der er ca. ti
bøjler mellem hvert sæt farvemarkeringer. Det er mærkerne
for, hvor den første kylling skal ophænges. Båndets
hastighed afgør ved hvilken farvemarkering den første kylling
skal ophænges.
Der er højderegulerbare måtter/ståplader, og de ansatte
anvender luftforsynet åndedrætsværn. I lokalet er lyset
blåligt af hensyn til kyllingerne.
Ved besøget den 14. august 2001 var båndhastigheden 8500
kyllinger pr. time, og det blev oplyst, at
gennemsnitsløftemængden pr. ophænger pr. dag i uge 32 var
mellem 5680 kilo og 6311 kilo.
De arbejdsfunktioner som operatørerne rokerer til, når de
ikke hænger kyllinger op, var uændrede i forhold til tidligere
afgørelse.
Arbejdstilsynet vurderede, at ophængningen af levende fjerkræ
er ensidigt gentaget arbejde, og at arbejdet er højrepetitivt.
Samtidig vurderede Arbejdstilsynet, at der indgår forværrende
faktorer ved ophængningen i form af kraftanvendelse,
arbejdsstillingerne, krav til opmærksomhed og lav indflydelse for
operatørerne på arbejdet.
Arbejdstilsynet fandt, at arbejdet indebærer særlig fare for
sikkerhed og sundhed, når det udføres mere end ca. ½ dag eller
3-4 timer dagligt, og påbød på den baggrund, at hvis faren
for sikkerhed og sundhed ikke kunne imødegås på anden
måde skal ophængningsarbejdet for den enkelte begrænses til
ca. 45% af normalarbejdstiden.
Arbejdstilsynets sagsbehandling før afsendelse påbud
Arbejdstilsynet sendte den 12. juli 2001 besøgsnotat fra
besøget til høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation med
henblik på at få afdækket eventuelle unøjagtigheder
i Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdet.
Den 31. juli 2001 sendte Arbejdstilsynet udkast til påbud til
høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation samt til XXX
fagforening.
XXX fagforening svarede på høringen den 8. august 2001, og
XXX virksomhed svarede den 17. august 2001.
Arbejdstilsynet svarede den 3. september 2001 såvel fagforeningen
som virksomheden på indsigelserne i høringssvarene."
Til Arbejdstilsynets sagsfremstilling skal sekretariatet tilføje,
at det af brev af 5. juli 2001 fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) til
Arbejdstilsynet fremgår, at AMI var blevet orienteret om
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse og i den anledning
anmodet af tilsynet om på baggrund af en video af arbejdets
udførelse at deltage i en drøftelse af de faglige aspekter af
de fysiologiske belastninger på kroppen ved ophængning af
kyllinger.
AMI anførte i brevet, at instituttet vurderede arbejdet med
ophængning af kyllinger som ensidigt gentaget arbejde (EGA) med en
række forværrende risikofaktorer.
AMI var enig med Arbejdstilsynet i, at den faglige dokumentation på
EGA området kun pegede på, at EGA udført i 1/2 dag og
derover var forbundet med øget risiko for sundhedsskade. En halv
arbejdsdag svarede til 3 - 31/2 timer pr. dag. En yderligere præcision
kunne ikke opnås i den eksisterende litteratur.
Der var flere undersøgelser, der dokumenterede, at EGA
eksponeringens varighed over en arbejds-dag var en væsentlig faktor for
udvikling af bevægeapparatskader. Dette betød, at en
tidsmæssig reduktion af EGA formentlig ville medføre en
reduktion af risikoen for udvikling af sundhedsskade, forudsat at der ikke
skete en øgning i andre faktorer som fx tempo eller
kraftanvendelse.
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 3. september 2001 følgende
afgørelse:
"Vurdering
Arbejdstilsynet har på baggrund af
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2001
revurderet arbejdet med ophængning af levende kyllinger.
Arbejdet i ophængning vurderes at være højrepetitivt
ensidigt, gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af:
i
Kraftanvendelse: I vurdering af kraftanvendelsen indgår
kyllingernes vægt på gennemsnitlig ca. 2000 - 2500 g, armenes
stilling og bevægelse, hvor kyllingen gribes under albue højde
og løftes til ca. skulderhøjde. Rækkeafstanden er 1/2 -
3/4 arm. Især når armen er løftet til skulderhøjde
og rækkeafstanden er lang, og der holdes en byrde i hånden bliver
påvirkningen af skuldre og arme stor. Den lodrette løfteafstand
er ca. 60 cm. Arbejdshøjden kan reguleres individuelt ved
højderegulerbare måtter.
i
Arbejdsstilling: Ud over armens stilling og bevægelse forekommer en
let vridning o sidebøjning af ryggen og håndledsbelastning ved
gribning af kyllingerne.
i
Krav om opmærksomhed: Arbejdet foregår i speciel belysning af
hensyn til kyllingernes vågenhedstilstand. Der arbejdes iført
luftforsynet åndedrætsværn. Dette forringer synsforholdene.
Desuden kræver arbejde med levende dyr konstant opmærksomhed,
idet de kan foretage uventede bevægelser.
i
Indflydelse: De ansatte har ringe indflydelse på arbejdet, idet
tempoet er båndstyret og arbejdsmetoden fastlagt af teknologien.
Båndets tempo kan justeres, men der er ikke mulighed for individuel
fastsættelse af tempoet.
Nogle af de forværrende faktorer er til dels en konsekvens af, at
kyllingerne er levende.
Arbejdet vurderes at indebære særlig fare for sikkerhed og
sundhed, når det foregår mere end ca. ½ dag eller 3-4 timer
dagligt. Det er især den høje frekvens og de forværrende
faktorer, især skulder arm belastningen, der ligger til grund for denne
vurdering.
De arbejdsfunktioner, der rokeres til indebærer variation i
belastningsmønstret, idet der fx er tale om større ikke
repetitive beværgelser fx ved oprydning, håndtering af kasser,
truckkkørsel eller overvågning med lejlighedsvis indgriben.
Arbejdstilsynet har revurderet sagen i lyset af
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse. Arbejdstilsynet
finder, at på grund af især
- den høje frekvens,
- den relativt store skulder armbelastning på grund af
rækkeafstanden,
- kyllingernes vægt, samt
- at der arbejdes til omkring skulderhøjde,
bør den variation, der ligger i udtrykket "ca. ½ dag" bruges,
således at varigheden af arbejdet kommer nærmere de 3 timer end
de 4 timer.
Det er samtidig Arbejdstilsynets vurdering, at de øvrige
arbejdsfunktioner, som operatørerne udfører, når de ikke
hænger levende kyllinger op, ikke har et belastningsmønster og
en belast-ningsgrad, der svarer til ophængningsarbejdet. Belastningen
af operatørernes skuldre, arme og hænder vurderes derfor
hovedsageligt at være en følge af ophængningsarbejdet.
Arbejdstilsynet vurdere, at arbejdsprocessen manuel ophængning af
levende fjerkræ tillige er omfattet af området for
bekendtgørelse om manuel håndtering. I henhold til At-meddelelse
nr. 4.05.2 om vurdering af løft, falder løft af kyllinger
imidlertid i det område, hvor vægten ikke udgør noget
problem i sig selv (det grønne område).
Påbud
Virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.
Arbejdstilsynet finder, at ophængningsarbejdet i særlig grad
kan bringe sikkerhed og sundhed i fare. Hvis denne fare ikke kan
imødekommes på anden måde, skal ophængningsarbejdet
for den enkelte operatør begrænses fra de nuværende ca.
50% af normalarbejdstiden til ca. 45% af normalarbejds-tiden, dvs. en
reduktion på ca. 10% af den tid, hvori operatørerne aktuelt
foretager ophængning.
Påbudet skal efterkommes senest mandag den 15. oktober 2001.
...
Hjemmel for påbud
Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999
af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj
2001, § 77 stk. 1 og § 38.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om
arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000,
§ 7 stk. 1, § 7 stk. 3 og § 17.
Vejledning
Begrænsningen i ophængningsarbejdet kan fx opnås ved at
operatørerne i den øvrige arbejdstid udfører arbejde,
der har et belastningsmønster og en belastningsgrad, der afviger fra
ophængningsarbejdet.
Ved normalarbejdstid forstås 7,4 timer for dagholdet og 6,8 timer
for natholdet, hvilket er den tid, beregningen af ophængningstiden skal
foretages ud fra. Det skal i den forbindelse pointeres, at det
forudsættes, at ophængningsarbejdet i det hele taget
tilrettelægges, således at belastningen ikke sættes op,
herunder at der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil.
For såvidt angår eventuelt overarbejde, kan beregningen af
ophængningstiden ses over en uge, hvilket vil sige, at de ca. 45% godt
kan overskrides nogle ugedage, hvis der ophænges tilsvarende mindre
andre af ugens dage.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det forudsættes, at
båndhastighed og bemanding fortsat afpasses efter kyllingernes
gennemsnitsvægt, således at belastningen pr. tidsenhed ikke
sættes op."
3. Klagerne til Arbejdsmiljøklagenævnet
XXX fagforening klagede den 26. september 2001 over Arbejdstilsynets
afgørelse.
Forbundet var stærkt uenig i Arbejdstilsynets påbud, som kun i
beskedent omfang reducerede belastningen. Forbundet fandt endvidere, at
Arbejdstilsynets tidligere vurdering klart var blevet underkendt af
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Påbudets reduktion svarede til ca. 600 kg om dagen eller 10 minutter
på hvert skift, hvilket langt fra var tilstrækkeligt til at
fjerne den sundhedsskadelige belastning.
Forbundet ønskede fortsat en halvering af belastningen både i
samlet tid og vægt i overensstem-melse med den tidligere klage til
nævnet.
Endvidere klagede forbundet over,
- at Arbejdstilsynet lagde til grund for afgørelsen, at
arbejdet alene var EGA og ikke som fastslået af nævnet også
omfattet af bekendtgørelsen om manuel håndtering (dvs. tunge
løft), og
- at Arbejdstilsynet ikke havde påbudt eller vejledt om pauser.
Tilsynets beskrivelse og vurdering godtog, at der konstant blev hængt
op uden pauser i højt arbejdstempo, uanset at der eller kunne stilles
krav om pauser og/eller begrænset arbejdstid for det konkrete arbejde,
jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdets
udførelse.
Endelig fandt forbundet efterkommelsesfristen urimeligt lang i betragtning
af, at virksomheden havde vidst, at den på baggrund af
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse ville blive
pålagt en reduktion i belastningen.
XXX virksomhed klagede den 1. oktober 2001 over Arbejdstilsynets
afgørelse.
Virksomheden anførte, at Danmark i forvejen havde meget restriktive
krav ved ophængning af kyllinger i forhold til sammenlignelige lande.
På trods heraf havde Arbejdstilsynet valgt en yderligere reduktion i de
ansattes daglige beskæftigelse med ophængning.
Virksomheden fandt endvidere ikke dokumentation for, at ophængningen
var sundhedsskadelig for de ansatte. Det var i hvert fald ikke virksomhedens
erfaring.
Virksomheden henviste endelig til breve af 26. juli og 17. august 2001 til
Arbejdstilsynet.
I brev af 26. juli 2001 foretog virksomheden en sammenligning af
kyllingeophængeres arbejde i Danmark og 5 andre nordeuropæiske
lande. Sammenligningen viste, at arbejdstiden med ophængning i Danmark
var 50% eller 75% af arbejdstiden i de andre lande, og at der i de
øvrige lande blev håndteret væsentligt større
vægt end i Danmark.
Endvidere var forholdene vedrørende ventilation, rækkeafstand
og temperatur bedre i Danmark.
Virksomheden anførte, at der allerede nu var meget større
omkostninger i Danmark i forhold til konkurrenterne i de andre lande, og at
en yderligere nedsættelse af belastningen ville få uover-skuelige
konsekvenser for branchen. Der ville også være meget store
problemer med at rekruttere medarbejdere, og det ville endelig forøge
risikoen for forurening ved øget rokering mellem den "urene"
ophængningsafdeling og de øvrige "rene" afdelinger.
I brev af 17. august 2001 anmodede virksomheden Arbejdstilsynet om en
fortolkning og præcisering af afgørelsen.
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november
2001 anførte Arbejdstilsynet følgende:
" Arbejdstilsynets udtalelse
Ad klagen fra XXX fagforening
For så vidt angår klagepunkterne i XXX klage af 16. januar
2001 henvises til Arbejdstilsynets udtalelse af 5. marts 2001 til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
For så vidt angår den af Arbejdstilsynet krævede
reduktion, som efter XXX opfattelse er for lille set i lyset af
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, skal
Arbejdstilsynet bemærke, at Arbejdsmiljøklagenævnet i
denne afgørelse ikke tog stilling til, hvor stor en yderligere
reduktion skulle være. Arbejdstilsynet har derfor henholdt sig til
dokumentationen på området, der i brede termer beskriver risiko
for helbredsskader ved ca. 1/2 arbejdsdag eller ca. 3-4 timer dagligt.
Både den tidligere og den nuværende afgørelse ligger inden
for dette område.
Den eksisterende dokumentation på området rummer derfor ikke
belæg for en yderligere reduktion.
For så vidt angår at Arbejdstilsynet ikke lægger til
grund for afgørelsen, at arbejdet også er omfattet af
bekendtgørelsen om manuel håndtering, er dette ikke korrekt. I
påbudets vurderingsafsnit beskri-ves, at arbejdsprocessen manuel
ophængning er omfattet af området for bekendtgørelse om
manuel håndtering. Kyllingernes enhedsvægt er imidlertid ikke i
sig selv et problem, jævnfør gældende vurderingspraksis
(At-meddelelse om vurdering af løft) hvorfor Arbejdstilsynet har
vurderet, at der ikke kan gives påbud efter nævnte
bekendtgørelse.
For så vidt angår spørgsmålet om pauser kan
Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved nævnte bestemmelse
kan stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for arbejde, der i
særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, og at
Arbejdstilsynet i påbudet netop har stillet krav om begrænset
arbejdstid ved ophængning. I vejledningen til, hvorledes påbudet
kan efterkommes, har Arbejdstilsynet ydermere nævnt som
forudsætning for beregningen af arbejdstidsnedsættelsen, at
"...der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil."
For så vidt angår efterkommelsesfristen er denne sat til ca. 6
uger. Da ophængningsarbejdet foregår som det har foregået i
mange år, og da der, efter Arbejdstilsynets vurdering, ikke er en akut
fare ved arbejdet, opfatter Arbejdstilsynet ikke 6 uger som en
uforholdsmæssig lang efterkommelsesfrist.
For så vidt angår XXX bemærkning om at de ansatte bedst
kan vurdere belastningen ved roke-ringspladserne skal Arbejdstilsynet
bemærke, at Arbejdstilsynet har foretaget en konkret vurdering af
arbejdet sammenholdt med den eksisterende viden på området.
Ad klagen fra XXX virksomhed
For så vidt angår at Arbejdstilsynet har valgt at
kræve yderligere reduktion af ophængningstiden er dette en
konsekvens af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29.
juni.
For så vidt angår at der ikke er dokumenteret belæg for
at ophængningen, som den p.t. finder sted, er sundhedsskadelig, skal
Arbejdstilsynet bemærke, at dokumentationen om risiko ved ega peger
på, at ega kan indebære risiko for helbredsskader hvis det
udføres mere end ca. 3-4 timer dagligt. Arbejdstilsynet beskriver i
påbudet, at kravet reducerer til nærmere 3 end 4 timers daglig
ophæng-ning. Som nævnt er kravet om tidsreduktion en konsekvens
af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse.
For så vidt angår forholdene i andre nordeuropæiske
lande har Arbejdstilsynet ikke nøjere kendskab til disse, og må
i øvrigt henvise til, at afgørelsen ligger på samme
niveau som afgørelser i andre brancher ved arbejdsprocesser, der har
en lignende belastningsgrad som ophængningsarbejde.
Endelig skal Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved breve af
3. september 2001 til henholdsvis fagforeningen og virksomheden har taget
stilling til de nævnte indvendinger, idet disse fremkom som svar
på Arbejdstilsynets høring før udsendelse af endeligt
påbud.
For så vidt angår efterkommelsesfristen finder Arbejdstilsynet
som nævnt fristen passende. Imidlertid er den, på grund af
klagerne, allerede forpasset, da klagerne har opsættende virkning for
efterkommelse af påbudet.
Sammenfatning
Arbejdstilsynet finder samlet, at Arbejdstilsynets påbud dels
skærper Arbejdstilsynets tidligere afgørelse i overensstemmelse
med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, dels
ligger inden for det faglige skøn, der understøttes af
dokumentationen vedrørende risiko for helbredsskader ved ega.
Arbejdstilsynet skal samtidig understrege, at en yderligere tidsreduktion
ikke kan begrundes ud fra sundhedsfaglige hensyn."
5. Nyt efter klagen
XXX fagforening anførte den 25.januar 2002, at Arbejdstilsynets
udtalelse ikke gav forbundet anledning til at ændre klagen, idet
forbundet ikke fandt Arbejdstilsynets besvarelse af forbundets klagepunkter
tilfredsstillende.
Forbundet henledte nævnets opmærksomhed på, at
Arbejdstilsynet fortsat ikke anvendte bekendtgørelsen om manuel
håndtering.
Endelig anmodede forbundet nævnet om at besvare de klagepunkter, som
tidligere var rejst over for nævnet.
På sekretariatets forespørgsel bekræftede AMI den 22.
april 2002, at der ved vurderingen af arbejdet på XXX virksomhed var
taget hensyn til en række forværrende faktorer.
Arbejdet var vurderet som højrepetitivt, og blandt de
forværrende faktorer, der havde indgået i vurderingen, kunne
nævnes den samlede vægt, arbejdsstillinger og bevægelser,
krav til opmærk-somhed og koncentration samt andre fysiske forhold.
6. Regler
Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.
oktober 1999
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og
udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994
om arbejdets udførelse
§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og
samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i
arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning
på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller
belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om,
at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal
gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være
særlige velfærdsforanstaltninger og andre
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige
for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed
i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås
på anden måde, stille krav om pauser og begrænset
arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes
særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssiges
arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen
under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt
under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal
overholdes.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om
manuel håndtering
§ 3. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges,
tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed
eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske
hjælpemidler.
Stk. 3. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive
foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.
§ 4. Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko
ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed
tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse,
arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i
bilaget opregnede faktorer.
...
Bilag til § 4
Vurderingsfaktorer
1.
Byrdens beskafjenhed
Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for sikkerhed
eller sundhed, hvis byrden
- er for tung eller for stor er uhåndterlig eller vanskelig af
få fat på er i ustabil balance eller har et indhold, der kan
forskubbe sig
- er placeret på en sådan måde, at den skal holdes
eller håndteres i en vis afstand fra kroppen, eller med bøjet
eller drejet krop
- på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne
påføre den beskæftigede kvæstelser. navnlig hvis han
rammes af den.
2.
Den nødvendige fysiske anstrengelse
En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed,
hvis den
- er for stor
- kun kan foregå ved, at kroppen drejes kan medføre, at
byrden pludselig bevæger sig
- foregår med kroppen i en ustabil position.
3.
Arbejdsstedetsets beskaffenhed
Arbejdsstedets beskaffenhed kan øge risikoen for sikkerhed eller
sundhed, hvis
- arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er
tilstrækkelig plads, navnlig i højden
- gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er
af en sådan art, at fodtøj glider på det
- arbejdsstedets indretning eller forholdene i øvrigt
forhindrer håndtering af byrder i en arbejdshøjde eller i en
arbejdsstilling, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt
forsvarlig
- gulv eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at
byrden må håndteres i forskellige højder
- gulv eller støttepunkt er ustabilt temperaturen; fugtigheden
eller ventilationen er uhensigtsmæssig.
4.
Arbejdsforhold i øvrigt
Arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis det
medfører et eller flere af følgende forhold
- for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen
- utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller
restituering
- løftning, sænkning eller transport over for store
afstande
- et arbejdstempo, der pålægges den beskæftigede af
en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.
7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.
Vurdering af løft
At-meddelelse Nr. 4.05.2/Oktober 1994
Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til
rækkeafstanden
Vurdering efter skemaet:
Rødt område (øverste sorte område, Schultz
red.): Hvis et løft medfører en belastning, der befinder sig i
det røde område, anses det for klart sundhedsskadeligt.
Gult område (midterste hvide område, Schultz red.): Hvis
løftet medfører en belastning, der befinder sig i det gule
område, må der foretages en nærmere vurdering af de
øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de
forværrer belastningen, således at løftet må anses
for sundheds-skadeligt.
I den øverste del af det gule område er løftet kun
acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at
løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og
albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er
mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres
bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og
klimaet passende.
I den midterste del af det gule område er antallet og graden af
forværrende faktorer afgørende for, om et løft kan
være sundhedsskadeligt.
Er belastningen ved løftet i nærheden af det grønne
område, skal der normalt altid være flere forværrende
faktorer til stede, for at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I
nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. arbejdsstillingen,
være så belastende, at løft nederst i gult område
kan medføre sundhedsskade.
Grønt område (nederste sorte område, Schultz red.):
Hvis belastningen ved løftet befinder sig i det grønne
område, vil løftet normalt ikke være forbundet med
sundhedsrisiko på grund af selve løftet.
Der kan dog samtidigt foreligge andre og i sig selv så belastende
faktorer som f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj
løftefrekvens og stor samlet belastning, at arbejdet må anses
for sundheds-skadeligt. Dette må afgøres ud fra en
helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle faktorer tages i betragtning.
Helhedsvurdering
Ved arbejde, hvor løft eller bæring udgør en
væsentlig del af arbejdet, skal der anlægges en helhedsvurdering.
Foruden vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er
bestemmende for belastningen, skal der ved helhedsvurderingen tages hensyn
til, om løfte- og bærearbejdet udgør et led i den
ansattes daglige arbejde, eller om det kun forekommer lejlighedsvist
efterfulgt af perioder, hvor kroppen kan restituere.
Samlet vægt
Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag,
skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet
kan være sundhedsskadeligt.
Omstående vægtangivelser indeholder nogle retningslinier
herfor. De angiver for hver af de rækkeafstande, der findes i
vurderingsskemaet side 5, hvornår den samlede vægt pr. dag ved
sådant løftearbejde medfører en belastning, der må
anses for sundhedsskadelig. Vægtangivelserne kan betragtes som
vejledende for en stor del af erhvervsaktive voksne og raske mennesker, der
er velinstruerede og trænede, når der løftes i god
arbejdsstilling mellem midtlår og albuehøjde.
- ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen
- ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand
- ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4 armsafstand.
Dette forudsætter, at løftene sker under i øvrigt
optimale forhold. Tallene for samlet vægt pr. dag skal nedsættes,
hvis der er forværrende faktorer.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal anerkende erstatningsansvar i forbindelse med arbejdeulykke Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt arbejdsmiljøloven er overtrådt Domsdatabasen · 20. oktober 2021
- Højesteret stadfæstede landsretten afgørelse, der fandt, at arbejdsgiver ikke havde handlet ansvarspådragende i sag om psykiske skader Domsdatabasen · 23. april 2026
- Sag om, hvorvidt arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for arbejdsulykke Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Sag om, hvorvidt arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for den arbejdsskade, som sagsøger var udsat for Domsdatabasen · 22. november 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for en arbejdsulykke, som sagsøger var udsat for under sit arbejde for sagsøgte Domsdatabasen · 9. januar 2024
Lignende dokumenter
- Rengøring af kyllingefangere – højtryksrensning Retsinformation · 6. marts 2008
- Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerheds-og sundhedsmæssig fuld forsvarlig isætning af vinduer (Arbejdets udførelse) Retsinformation · 21. december 2019
- Fastholdelse af påbud om manuel håndtering af affugtere og et rådgivningspåbud Retsinformation · 3. juli 2012
- Fastholdelse af påbud om at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet med opmuring med porebetonblokke sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver Retsinformation · 8. september 2012
- Løft af tunge pakker fra bil og efterkommelsesfrist Retsinformation · 23. september 2015
- Opsætning af multiblokke i lejligheder Retsinformation · 9. januar 2013