Spring til indhold

Retsinformation

Manuel ophængning af kyllinger på slagteri

KEN nr 10501 af 12/06/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Manuel ophængning af kyllinger på

slagteri

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj

2002 behandlet fagforeningens og virksom-hedens klager over Arbejdstilsynets

afgørelse om manuel ophængning af levende kyllinger.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at

virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Nævnet er endvidere enig med tilsynet i, at dette skal ske ved en

reduktion af den tid, hvori de ansatte udfører arbejdet med

ophængning af kyllinger.

Nævnet er endelig enig med tilsynet i, at de ansatte kun må

være beskæftiget med dette arbejde i ca. 45% af

normalarbejdstiden.

Nævnet har således ikke fundet grundlag for at

tilsidesætte den faglige vurdering, som Arbejds-tilsynet og

Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget i forbindelse med tilsynets

behandling af nævnets hjemvisning.

Nævnet henviser til arbejdsmiljølovens § 38 samt til §§ 7 og

17 i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 867 af 13. oktober 1994

om arbejdets udførelse.

Nævnet skal bemærke, at det fortsat er nævnets

opfattelse, at arbejdet også falder ind under reglerne i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om

manuel håndtering.

Nævnet har dog på baggrund af Arbejdstilsynets og

Arbejdsmiljøinstituttets faglige vurdering om, at arbejdets

højrepetitive karakter i særlig grad udgør en

Læs alt

arbejdsmiljømæssig belastning, ikke fundet grundlag for at

tilsidesætte tilsynets beslutning om alene at afgive påbud efter

bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Nævnet skal endvidere bemærke, at afgørelsen er truffet

ud fra vurderinger af det arbejde, der udføres på den

virksomhed, som Arbejdstilsynet har besøgt. At der i konkurrerende

virksomheder i andre lande eventuelt arbejdes under andre forhold, kan ikke

ændre den konkrete afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 3. september 2001 med den deri givne

vejledning.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 15. juli 2002.

Nævnet har således ikke fundet grundlag for at fastsætte en

anden frist end Arbejdstilsynet. At der har verseret en sag vedrørende

disse problemstillinger kan i sig selv ikke danne grundlag for en kortere

frist.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 23. juli 2002.

På klagenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til :

Arbejdstilsynet

xx

1. Sagsforløb

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt på møde den 26.

juni 2001, at de ansatte på slagteriet XXX under manuel

ophængning af fjerkræ var udsat for sundhedsskadelige

belastninger, og at der var grundlag for at træffe afgørelse om,

at der skulle gennemføres foranstaltninger til nedbringelse heraf.

Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i

Arbejdstilsynet.

Nævnet lagde vægt på, at der ved den manuelle

ophængning af fjerkræ var tale om højrepetitivt ensidigt

gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af arbejde i

skulderhøjde, kraftanvendelse, høj gentagelsesgrad og lange

rækkeafstande, krav om opmærksomhed og mang-lende

handlemuligheder. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at de

ansatte med det oplyste tidsmæssige omfang, blev udsat for

sundhedsskadelige belastninger.

Nævnet bemærkede, at arbejdet også var omfattet af

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering, men at

nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at den manuelle ophængning

primært skulle bedømmes ud fra en vurdering af arbejdet som

ensidigt gentaget arbejde, jf. Arbejdsmini-steriets bekendtgørelse om

arbejdets udførelse.

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november

2001 fremstillede Arbejdstilsynet sagen på følgende

måde:

"Sagens indhold

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden XXX den 11. juli 2001 for at

inspicere arbejdet med manuel ophængning af levende fjerkræ.

Besøget var foranlediget af Arbejdsmiljøklagenævnets

afgørelse af 29. juni 2001 (j.nr. 2001-10-0046). Arbejdstilsynet

besøgte også virksomheden den 14. august 2001 for at vurdere en

række andre arbejdsfunktioner.

Arbejdstilsynet fik ved besøget oplyst

- at arbejdet var tilrettelagt således, at den enkelte

operatør ophænger kyllinger højst svarende til ca.

halvdelen af en normal arbejdsdag/-nat, at arbejdsdagen deles i fire lige

store tidsrum og at den enkelte operatør hænger op i periode 1

og 3 eller i periode 2 og 4, mens der i øvrige perioder udføres

andre arbejdsfunktioner. Ca. hver time holdes der 10 minutters pause.

- at hvis der - af en eller anden grund - er overarbejde,

søges det fordelt på alle 4 perioder.

- at gennemsnitsvægten pr. levende kylling i perioden fra 27.

januar 2001 til 1. juni 2001 var 2187 g.

- at slagteplan for den 9. og 10. juli 2001 viser en

gennemsnitsvægt på 2347 g pr. levende kylling.

- at der er indgået en skriftlig aftale mellem medarbejderne og

ledelsen om, hvad bemandingen og båndhastigheden skal være,

afhængig af gennemsnitsvægten på kyllingerne, således

at båndets hastighed nedsættes når kyllingernes vægt

øges.

Det blev ved besøget konstateret, at ophængningen af

kyllinger foregik på følgende måde:

Operatørerne står fire til fem sammen på hver side af

båndet med bøjler og hænger kyllinger op, som de tager fra

kasser, der kører frem under båndet. Den enkelte operatør

hænger en kylling op med 3 - 4 sekunders mellemrum. Operatøren

griber om kyllingens bagkrop og ben og anbringer kyllingens ben i

bøjle, hvis højde er lidt under operatørens

skulderhøjde. Den lodrette afstand fra kassens overkant til

bøjlen er 45 cm mens den vandrette afstand fra kassens forkant til

bøjle er ca. 15 cm. Kassen er 19 cm. høj, 70,5 cm bred og 111

cm lang, hvilket betyder en vandret rækkeafstand til kyllingerne i

kassen på ca. 36 cm i forhold til skulderen, hvilket vil sige ca. 50 cm

i forhold til lænderyggen (idet der plukkes fra begge sider af kassen),

og et lodret løfteinterval på ca. 60 cm.

Nogle operatører anvender armene på skift, mens andre fast

bruger samme arm til at gribe om kyllingen. Begge hænder anvendes ved

ophænget. De fleste kyllinger tages ret foran ståpladsen, men -

især når kasserne er ved at være tømte for kyllinger

- kan de hentes i helarms rækkeafstand og med vrid i kroppen.

Hændernes og armenes stilling, når der gribes om kyllingen er

forskellig afhængig af, hvordan kyllingen vender. Nogle

operatører bruger en del kraft, når kyllingen anbrin-ges i

bøjlen mens andre med mindre kraft får kyllingen på

plads.

Bøjlerne er mærkede med to forskellige farver. Der er ca. ti

bøjler mellem hvert sæt farvemarkeringer. Det er mærkerne

for, hvor den første kylling skal ophænges. Båndets

hastighed afgør ved hvilken farvemarkering den første kylling

skal ophænges.

Der er højderegulerbare måtter/ståplader, og de ansatte

anvender luftforsynet åndedrætsværn. I lokalet er lyset

blåligt af hensyn til kyllingerne.

Ved besøget den 14. august 2001 var båndhastigheden 8500

kyllinger pr. time, og det blev oplyst, at

gennemsnitsløftemængden pr. ophænger pr. dag i uge 32 var

mellem 5680 kilo og 6311 kilo.

De arbejdsfunktioner som operatørerne rokerer til, når de

ikke hænger kyllinger op, var uændrede i forhold til tidligere

afgørelse.

Arbejdstilsynet vurderede, at ophængningen af levende fjerkræ

er ensidigt gentaget arbejde, og at arbejdet er højrepetitivt.

Samtidig vurderede Arbejdstilsynet, at der indgår forværrende

faktorer ved ophængningen i form af kraftanvendelse,

arbejdsstillingerne, krav til opmærksomhed og lav indflydelse for

operatørerne på arbejdet.

Arbejdstilsynet fandt, at arbejdet indebærer særlig fare for

sikkerhed og sundhed, når det udføres mere end ca. ½ dag eller

3-4 timer dagligt, og påbød på den baggrund, at hvis faren

for sikkerhed og sundhed ikke kunne imødegås på anden

måde skal ophængningsarbejdet for den enkelte begrænses til

ca. 45% af normalarbejdstiden.

Arbejdstilsynets sagsbehandling før afsendelse påbud

Arbejdstilsynet sendte den 12. juli 2001 besøgsnotat fra

besøget til høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation med

henblik på at få afdækket eventuelle unøjagtigheder

i Arbejdstilsynets beskrivelse af arbejdet.

Den 31. juli 2001 sendte Arbejdstilsynet udkast til påbud til

høring hos virksomhed og sikkerhedsorganisation samt til XXX

fagforening.

XXX fagforening svarede på høringen den 8. august 2001, og

XXX virksomhed svarede den 17. august 2001.

Arbejdstilsynet svarede den 3. september 2001 såvel fagforeningen

som virksomheden på indsigelserne i høringssvarene."

Til Arbejdstilsynets sagsfremstilling skal sekretariatet tilføje,

at det af brev af 5. juli 2001 fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) til

Arbejdstilsynet fremgår, at AMI var blevet orienteret om

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse og i den anledning

anmodet af tilsynet om på baggrund af en video af arbejdets

udførelse at deltage i en drøftelse af de faglige aspekter af

de fysiologiske belastninger på kroppen ved ophængning af

kyllinger.

AMI anførte i brevet, at instituttet vurderede arbejdet med

ophængning af kyllinger som ensidigt gentaget arbejde (EGA) med en

række forværrende risikofaktorer.

AMI var enig med Arbejdstilsynet i, at den faglige dokumentation på

EGA området kun pegede på, at EGA udført i 1/2 dag og

derover var forbundet med øget risiko for sundhedsskade. En halv

arbejdsdag svarede til 3 - 31/2 timer pr. dag. En yderligere præcision

kunne ikke opnås i den eksisterende litteratur.

Der var flere undersøgelser, der dokumenterede, at EGA

eksponeringens varighed over en arbejds-dag var en væsentlig faktor for

udvikling af bevægeapparatskader. Dette betød, at en

tidsmæssig reduktion af EGA formentlig ville medføre en

reduktion af risikoen for udvikling af sundhedsskade, forudsat at der ikke

skete en øgning i andre faktorer som fx tempo eller

kraftanvendelse.

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 3. september 2001 følgende

afgørelse:

"Vurdering

Arbejdstilsynet har på baggrund af

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni 2001

revurderet arbejdet med ophængning af levende kyllinger.

Arbejdet i ophængning vurderes at være højrepetitivt

ensidigt, gentaget arbejde med forværrende faktorer i form af:

i

Kraftanvendelse: I vurdering af kraftanvendelsen indgår

kyllingernes vægt på gennemsnitlig ca. 2000 - 2500 g, armenes

stilling og bevægelse, hvor kyllingen gribes under albue højde

og løftes til ca. skulderhøjde. Rækkeafstanden er 1/2 -

3/4 arm. Især når armen er løftet til skulderhøjde

og rækkeafstanden er lang, og der holdes en byrde i hånden bliver

påvirkningen af skuldre og arme stor. Den lodrette løfteafstand

er ca. 60 cm. Arbejdshøjden kan reguleres individuelt ved

højderegulerbare måtter.

i

Arbejdsstilling: Ud over armens stilling og bevægelse forekommer en

let vridning o sidebøjning af ryggen og håndledsbelastning ved

gribning af kyllingerne.

i

Krav om opmærksomhed: Arbejdet foregår i speciel belysning af

hensyn til kyllingernes vågenhedstilstand. Der arbejdes iført

luftforsynet åndedrætsværn. Dette forringer synsforholdene.

Desuden kræver arbejde med levende dyr konstant opmærksomhed,

idet de kan foretage uventede bevægelser.

i

Indflydelse: De ansatte har ringe indflydelse på arbejdet, idet

tempoet er båndstyret og arbejdsmetoden fastlagt af teknologien.

Båndets tempo kan justeres, men der er ikke mulighed for individuel

fastsættelse af tempoet.

Nogle af de forværrende faktorer er til dels en konsekvens af, at

kyllingerne er levende.

Arbejdet vurderes at indebære særlig fare for sikkerhed og

sundhed, når det foregår mere end ca. ½ dag eller 3-4 timer

dagligt. Det er især den høje frekvens og de forværrende

faktorer, især skulder arm belastningen, der ligger til grund for denne

vurdering.

De arbejdsfunktioner, der rokeres til indebærer variation i

belastningsmønstret, idet der fx er tale om større ikke

repetitive beværgelser fx ved oprydning, håndtering af kasser,

truckkkørsel eller overvågning med lejlighedsvis indgriben.

Arbejdstilsynet har revurderet sagen i lyset af

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse. Arbejdstilsynet

finder, at på grund af især

- den høje frekvens,

- den relativt store skulder armbelastning på grund af

rækkeafstanden,

- kyllingernes vægt, samt

- at der arbejdes til omkring skulderhøjde,

bør den variation, der ligger i udtrykket "ca. ½ dag" bruges,

således at varigheden af arbejdet kommer nærmere de 3 timer end

de 4 timer.

Det er samtidig Arbejdstilsynets vurdering, at de øvrige

arbejdsfunktioner, som operatørerne udfører, når de ikke

hænger levende kyllinger op, ikke har et belastningsmønster og

en belast-ningsgrad, der svarer til ophængningsarbejdet. Belastningen

af operatørernes skuldre, arme og hænder vurderes derfor

hovedsageligt at være en følge af ophængningsarbejdet.

Arbejdstilsynet vurdere, at arbejdsprocessen manuel ophængning af

levende fjerkræ tillige er omfattet af området for

bekendtgørelse om manuel håndtering. I henhold til At-meddelelse

nr. 4.05.2 om vurdering af løft, falder løft af kyllinger

imidlertid i det område, hvor vægten ikke udgør noget

problem i sig selv (det grønne område).

Påbud

Virksomheden skal sikre, at arbejdet med ophængning af kyllinger

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet finder, at ophængningsarbejdet i særlig grad

kan bringe sikkerhed og sundhed i fare. Hvis denne fare ikke kan

imødekommes på anden måde, skal ophængningsarbejdet

for den enkelte operatør begrænses fra de nuværende ca.

50% af normalarbejdstiden til ca. 45% af normalarbejds-tiden, dvs. en

reduktion på ca. 10% af den tid, hvori operatørerne aktuelt

foretager ophængning.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 15. oktober 2001.

...

Hjemmel for påbud

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999

af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj

2001, § 77 stk. 1 og § 38.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om

arbejdets udførelse, som ændret ved bekendtgørelse nr.

1017 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2000,

§ 7 stk. 1, § 7 stk. 3 og § 17.

Vejledning

Begrænsningen i ophængningsarbejdet kan fx opnås ved at

operatørerne i den øvrige arbejdstid udfører arbejde,

der har et belastningsmønster og en belastningsgrad, der afviger fra

ophængningsarbejdet.

Ved normalarbejdstid forstås 7,4 timer for dagholdet og 6,8 timer

for natholdet, hvilket er den tid, beregningen af ophængningstiden skal

foretages ud fra. Det skal i den forbindelse pointeres, at det

forudsættes, at ophængningsarbejdet i det hele taget

tilrettelægges, således at belastningen ikke sættes op,

herunder at der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil.

For såvidt angår eventuelt overarbejde, kan beregningen af

ophængningstiden ses over en uge, hvilket vil sige, at de ca. 45% godt

kan overskrides nogle ugedage, hvis der ophænges tilsvarende mindre

andre af ugens dage.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det forudsættes, at

båndhastighed og bemanding fortsat afpasses efter kyllingernes

gennemsnitsvægt, således at belastningen pr. tidsenhed ikke

sættes op."

3. Klagerne til Arbejdsmiljøklagenævnet

XXX fagforening klagede den 26. september 2001 over Arbejdstilsynets

afgørelse.

Forbundet var stærkt uenig i Arbejdstilsynets påbud, som kun i

beskedent omfang reducerede belastningen. Forbundet fandt endvidere, at

Arbejdstilsynets tidligere vurdering klart var blevet underkendt af

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Påbudets reduktion svarede til ca. 600 kg om dagen eller 10 minutter

på hvert skift, hvilket langt fra var tilstrækkeligt til at

fjerne den sundhedsskadelige belastning.

Forbundet ønskede fortsat en halvering af belastningen både i

samlet tid og vægt i overensstem-melse med den tidligere klage til

nævnet.

Endvidere klagede forbundet over,

- at Arbejdstilsynet lagde til grund for afgørelsen, at

arbejdet alene var EGA og ikke som fastslået af nævnet også

omfattet af bekendtgørelsen om manuel håndtering (dvs. tunge

løft), og

- at Arbejdstilsynet ikke havde påbudt eller vejledt om pauser.

Tilsynets beskrivelse og vurdering godtog, at der konstant blev hængt

op uden pauser i højt arbejdstempo, uanset at der eller kunne stilles

krav om pauser og/eller begrænset arbejdstid for det konkrete arbejde,

jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om arbejdets

udførelse.

Endelig fandt forbundet efterkommelsesfristen urimeligt lang i betragtning

af, at virksomheden havde vidst, at den på baggrund af

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse ville blive

pålagt en reduktion i belastningen.

XXX virksomhed klagede den 1. oktober 2001 over Arbejdstilsynets

afgørelse.

Virksomheden anførte, at Danmark i forvejen havde meget restriktive

krav ved ophængning af kyllinger i forhold til sammenlignelige lande.

På trods heraf havde Arbejdstilsynet valgt en yderligere reduktion i de

ansattes daglige beskæftigelse med ophængning.

Virksomheden fandt endvidere ikke dokumentation for, at ophængningen

var sundhedsskadelig for de ansatte. Det var i hvert fald ikke virksomhedens

erfaring.

Virksomheden henviste endelig til breve af 26. juli og 17. august 2001 til

Arbejdstilsynet.

I brev af 26. juli 2001 foretog virksomheden en sammenligning af

kyllingeophængeres arbejde i Danmark og 5 andre nordeuropæiske

lande. Sammenligningen viste, at arbejdstiden med ophængning i Danmark

var 50% eller 75% af arbejdstiden i de andre lande, og at der i de

øvrige lande blev håndteret væsentligt større

vægt end i Danmark.

Endvidere var forholdene vedrørende ventilation, rækkeafstand

og temperatur bedre i Danmark.

Virksomheden anførte, at der allerede nu var meget større

omkostninger i Danmark i forhold til konkurrenterne i de andre lande, og at

en yderligere nedsættelse af belastningen ville få uover-skuelige

konsekvenser for branchen. Der ville også være meget store

problemer med at rekruttere medarbejdere, og det ville endelig forøge

risikoen for forurening ved øget rokering mellem den "urene"

ophængningsafdeling og de øvrige "rene" afdelinger.

I brev af 17. august 2001 anmodede virksomheden Arbejdstilsynet om en

fortolkning og præcisering af afgørelsen.

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Ved oversendelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet den 7. november

2001 anførte Arbejdstilsynet følgende:

" Arbejdstilsynets udtalelse

Ad klagen fra XXX fagforening

For så vidt angår klagepunkterne i XXX klage af 16. januar

2001 henvises til Arbejdstilsynets udtalelse af 5. marts 2001 til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

For så vidt angår den af Arbejdstilsynet krævede

reduktion, som efter XXX opfattelse er for lille set i lyset af

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, skal

Arbejdstilsynet bemærke, at Arbejdsmiljøklagenævnet i

denne afgørelse ikke tog stilling til, hvor stor en yderligere

reduktion skulle være. Arbejdstilsynet har derfor henholdt sig til

dokumentationen på området, der i brede termer beskriver risiko

for helbredsskader ved ca. 1/2 arbejdsdag eller ca. 3-4 timer dagligt.

Både den tidligere og den nuværende afgørelse ligger inden

for dette område.

Den eksisterende dokumentation på området rummer derfor ikke

belæg for en yderligere reduktion.

For så vidt angår at Arbejdstilsynet ikke lægger til

grund for afgørelsen, at arbejdet også er omfattet af

bekendtgørelsen om manuel håndtering, er dette ikke korrekt. I

påbudets vurderingsafsnit beskri-ves, at arbejdsprocessen manuel

ophængning er omfattet af området for bekendtgørelse om

manuel håndtering. Kyllingernes enhedsvægt er imidlertid ikke i

sig selv et problem, jævnfør gældende vurderingspraksis

(At-meddelelse om vurdering af løft) hvorfor Arbejdstilsynet har

vurderet, at der ikke kan gives påbud efter nævnte

bekendtgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om pauser kan

Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved nævnte bestemmelse

kan stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for arbejde, der i

særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, og at

Arbejdstilsynet i påbudet netop har stillet krav om begrænset

arbejdstid ved ophængning. I vejledningen til, hvorledes påbudet

kan efterkommes, har Arbejdstilsynet ydermere nævnt som

forudsætning for beregningen af arbejdstidsnedsættelsen, at

"...der er indlagt pauser i arbejdet i samme omfang som hidtil."

For så vidt angår efterkommelsesfristen er denne sat til ca. 6

uger. Da ophængningsarbejdet foregår som det har foregået i

mange år, og da der, efter Arbejdstilsynets vurdering, ikke er en akut

fare ved arbejdet, opfatter Arbejdstilsynet ikke 6 uger som en

uforholdsmæssig lang efterkommelsesfrist.

For så vidt angår XXX bemærkning om at de ansatte bedst

kan vurdere belastningen ved roke-ringspladserne skal Arbejdstilsynet

bemærke, at Arbejdstilsynet har foretaget en konkret vurdering af

arbejdet sammenholdt med den eksisterende viden på området.

Ad klagen fra XXX virksomhed

For så vidt angår at Arbejdstilsynet har valgt at

kræve yderligere reduktion af ophængningstiden er dette en

konsekvens af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29.

juni.

For så vidt angår at der ikke er dokumenteret belæg for

at ophængningen, som den p.t. finder sted, er sundhedsskadelig, skal

Arbejdstilsynet bemærke, at dokumentationen om risiko ved ega peger

på, at ega kan indebære risiko for helbredsskader hvis det

udføres mere end ca. 3-4 timer dagligt. Arbejdstilsynet beskriver i

påbudet, at kravet reducerer til nærmere 3 end 4 timers daglig

ophæng-ning. Som nævnt er kravet om tidsreduktion en konsekvens

af Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse.

For så vidt angår forholdene i andre nordeuropæiske

lande har Arbejdstilsynet ikke nøjere kendskab til disse, og må

i øvrigt henvise til, at afgørelsen ligger på samme

niveau som afgørelser i andre brancher ved arbejdsprocesser, der har

en lignende belastningsgrad som ophængningsarbejde.

Endelig skal Arbejdstilsynet henvise til, at Arbejdstilsynet ved breve af

3. september 2001 til henholdsvis fagforeningen og virksomheden har taget

stilling til de nævnte indvendinger, idet disse fremkom som svar

på Arbejdstilsynets høring før udsendelse af endeligt

påbud.

For så vidt angår efterkommelsesfristen finder Arbejdstilsynet

som nævnt fristen passende. Imidlertid er den, på grund af

klagerne, allerede forpasset, da klagerne har opsættende virkning for

efterkommelse af påbudet.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet finder samlet, at Arbejdstilsynets påbud dels

skærper Arbejdstilsynets tidligere afgørelse i overensstemmelse

med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 29. juni, dels

ligger inden for det faglige skøn, der understøttes af

dokumentationen vedrørende risiko for helbredsskader ved ega.

Arbejdstilsynet skal samtidig understrege, at en yderligere tidsreduktion

ikke kan begrundes ud fra sundhedsfaglige hensyn."

5. Nyt efter klagen

XXX fagforening anførte den 25.januar 2002, at Arbejdstilsynets

udtalelse ikke gav forbundet anledning til at ændre klagen, idet

forbundet ikke fandt Arbejdstilsynets besvarelse af forbundets klagepunkter

tilfredsstillende.

Forbundet henledte nævnets opmærksomhed på, at

Arbejdstilsynet fortsat ikke anvendte bekendtgørelsen om manuel

håndtering.

Endelig anmodede forbundet nævnet om at besvare de klagepunkter, som

tidligere var rejst over for nævnet.

På sekretariatets forespørgsel bekræftede AMI den 22.

april 2002, at der ved vurderingen af arbejdet på XXX virksomhed var

taget hensyn til en række forværrende faktorer.

Arbejdet var vurderet som højrepetitivt, og blandt de

forværrende faktorer, der havde indgået i vurderingen, kunne

nævnes den samlede vægt, arbejdsstillinger og bevægelser,

krav til opmærk-somhed og koncentration samt andre fysiske forhold.

6. Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.

oktober 1999

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og

udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller

sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994

om arbejdets udførelse

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og

samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i

arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning

på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2. Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller

belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om,

at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal

gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan være

særlige velfærdsforanstaltninger og andre

arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige

for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3. Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed

i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås

på anden måde, stille krav om pauser og begrænset

arbejdstid for dette arbejde. Samme krav kan stilles, hvor der anvendes

særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

§ 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssiges

arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen

under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt

under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal

overholdes.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om

manuel håndtering

§ 3. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges,

tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og

sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed

eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske

hjælpemidler.

Stk. 3. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive

foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.

§ 4. Ved vurderingen af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko

ved et arbejde med manuel håndtering skal navnlig byrdens beskaffenhed

tages i betragtning og desuden den nødvendige fysiske anstrengelse,

arbejdsstedets beskaffenhed og arbejdsforholdene i øvrigt, jf. de i

bilaget opregnede faktorer.

...

Bilag til § 4

Vurderingsfaktorer

1.

Byrdens beskafjenhed

Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for sikkerhed

eller sundhed, hvis byrden

- er for tung eller for stor er uhåndterlig eller vanskelig af

få fat på er i ustabil balance eller har et indhold, der kan

forskubbe sig

- er placeret på en sådan måde, at den skal holdes

eller håndteres i en vis afstand fra kroppen, eller med bøjet

eller drejet krop

- på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne

påføre den beskæftigede kvæstelser. navnlig hvis han

rammes af den.

2.

Den nødvendige fysiske anstrengelse

En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed,

hvis den

- er for stor

- kun kan foregå ved, at kroppen drejes kan medføre, at

byrden pludselig bevæger sig

- foregår med kroppen i en ustabil position.

3.

Arbejdsstedetsets beskaffenhed

Arbejdsstedets beskaffenhed kan øge risikoen for sikkerhed eller

sundhed, hvis

- arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er

tilstrækkelig plads, navnlig i højden

- gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at snuble, eller er

af en sådan art, at fodtøj glider på det

- arbejdsstedets indretning eller forholdene i øvrigt

forhindrer håndtering af byrder i en arbejdshøjde eller i en

arbejdsstilling, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

forsvarlig

- gulv eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at

byrden må håndteres i forskellige højder

- gulv eller støttepunkt er ustabilt temperaturen; fugtigheden

eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

4.

Arbejdsforhold i øvrigt

Arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, hvis det

medfører et eller flere af følgende forhold

- for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen

- utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller

restituering

- løftning, sænkning eller transport over for store

afstande

- et arbejdstempo, der pålægges den beskæftigede af

en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Vurdering af løft

At-meddelelse Nr. 4.05.2/Oktober 1994

Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til

rækkeafstanden

Vurdering efter skemaet:

Rødt område (øverste sorte område, Schultz

red.): Hvis et løft medfører en belastning, der befinder sig i

det røde område, anses det for klart sundhedsskadeligt.

Gult område (midterste hvide område, Schultz red.): Hvis

løftet medfører en belastning, der befinder sig i det gule

område, må der foretages en nærmere vurdering af de

øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de

forværrer belastningen, således at løftet må anses

for sundheds-skadeligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun

acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at

løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og

albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er

mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres

bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og

klimaet passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af

forværrende faktorer afgørende for, om et løft kan

være sundhedsskadeligt.

Er belastningen ved løftet i nærheden af det grønne

område, skal der normalt altid være flere forværrende

faktorer til stede, for at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I

nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. arbejdsstillingen,

være så belastende, at løft nederst i gult område

kan medføre sundhedsskade.

Grønt område (nederste sorte område, Schultz red.):

Hvis belastningen ved løftet befinder sig i det grønne

område, vil løftet normalt ikke være forbundet med

sundhedsrisiko på grund af selve løftet.

Der kan dog samtidigt foreligge andre og i sig selv så belastende

faktorer som f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj

løftefrekvens og stor samlet belastning, at arbejdet må anses

for sundheds-skadeligt. Dette må afgøres ud fra en

helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle faktorer tages i betragtning.

Helhedsvurdering

Ved arbejde, hvor løft eller bæring udgør en

væsentlig del af arbejdet, skal der anlægges en helhedsvurdering.

Foruden vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er

bestemmende for belastningen, skal der ved helhedsvurderingen tages hensyn

til, om løfte- og bærearbejdet udgør et led i den

ansattes daglige arbejde, eller om det kun forekommer lejlighedsvist

efterfulgt af perioder, hvor kroppen kan restituere.

Samlet vægt

Ved arbejde, hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag,

skal den samlede vægt tages i betragtning i vurderingen af, om arbejdet

kan være sundhedsskadeligt.

Omstående vægtangivelser indeholder nogle retningslinier

herfor. De angiver for hver af de rækkeafstande, der findes i

vurderingsskemaet side 5, hvornår den samlede vægt pr. dag ved

sådant løftearbejde medfører en belastning, der må

anses for sundhedsskadelig. Vægtangivelserne kan betragtes som

vejledende for en stor del af erhvervsaktive voksne og raske mennesker, der

er velinstruerede og trænede, når der løftes i god

arbejdsstilling mellem midtlår og albuehøjde.

- ca. 10 ton pr. dag for løft tæt ved kroppen

- ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand

- ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4 armsafstand.

Dette forudsætter, at løftene sker under i øvrigt

optimale forhold. Tallene for samlet vægt pr. dag skal nedsættes,

hvis der er forværrende faktorer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter