Overflytning til fuldtidsforsikring, arbejde som personlig hjælper for voksen søn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Overflytning til fuldtidsforsikring, arbejde
som personlig hjælper for voksen søn
Ved begæring modtaget i kassen den 20. marts 1997
anmodede medlemmet om overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring
på baggrund af 37 timers ugentligt arbejde som personlig hjælper
for sin handicappede hjemmeboende søn.
Kristelig Arbejdsløshedskasse forespurgte den 25.
marts 1997 Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, om kassen,
på baggrund af oplysninger fra kommunen om, at medlemmet blev
aflønnet som en ufaglært medhjælper i plejesektoren for 37
timers ugentlig beskæftigelse, kunne anse hendes
fuldtidbeskæftigelse for tilstrækkeligt dokumenteret til, at
overflytning til fuldtidsforsikring kunne finde sted.
Det fremgik desuden af oplysningerne, at sønnen var
registreret som arbejdsgiver, men at han ikke var i stand til at
udfærdige lønsedler, der i givet fald måtte
udfærdiges af medlemmet selv.
Direktoratet udtalte i besvarelse til kassen af 29. april
1997 vejledende, at det var direktoratets umiddelbare opfattelse, at
beskæftigelsen ikke kunne medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet ved overflytning til fuldtidsforsikring.
Direktoratet henviste til, at plejeforhold etableret i henhold til bl.a.
bistandslovens ' 48 ikke kunne
betragtes som lønarbejde, hvilket fremgik af vejledningen til
direktoratets bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Direktoratet begrundede sin opfattelse med, at
plejeforholdet efter det oplyste var etableret i henhold til bistandslovens
' 48, stk. 4.
Afdelingen traf den 12. maj 1997 afgørelse om, at
Læs alt
medlemmet ikke kunne overflyttes til fuldtidsforskikring, da hendes arbejde
som handicap hjælper for sønnen ikke kunne betragtes som
lønarbejde.
Afdelingen henviste til ' 2, stk. 5, i direktoratets bekendtgørelse
nr. 755 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og
fuldtidsforsikring og til ' 2, stk.
1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1995 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode med
tilhørende vejledning.
Afdelingen begrundede afgørelsen med, at
plejeforholdet var etableret i henhold til bistandslovens ' 48.
Medlemmet klagede den 20. maj 1997 over afdelingens
afgørelse. I klagen anførte hun bl.a., at det måtte bero
på en misforståelse, når afdelingen anførte, at hun
fik løn efter bistandsloven, idet hun rent faktisk blev
aflønnet af sin søn. Hun anmodede på den baggrund om en
revurdering af sin anmodning om overgang til fuldtidsforsikring.
Kassens hovedledelse tiltrådte den 7. juli 1997
afdelingens afgørelse.
I oversendelsesbrev til direktoratet af 8. juli 1997
bemærkede hovedledelsen, at det var kassens opfattelse, at der burde
være forskel på, om støtten i henhold til bistandslovens
' 48 blev givet direkte til
forældrene eller til den handicappede.
Hovedledelsen anbefalede således, at
beskæftigelsen i det konkrete tilfælde kunne medregnes til
overflytning til fuldtidsforsikring, idet det var den handicappede, der fik
ubetalt penge til aflønning af en personlig hjælper. Til
støtte for sin opfattelse anførte kassen, at sønnen
kunne have valgt at ansætte en anden end sin mor, og at lønnens
størrelse svarede til lønnen for en ufaglært i
plejesektoren. Kassen fandt således, at beskæftigelsen burde
betragtes som Ahjemmehjælper
i eget hjem@.
Direktoratet traf afgørelse den 12. september 1997.
Ved denne afgørelse fandt direktoratet, at medlemmet ikke var
berettiget til overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Direktoratet henviste til
arbejdsløshedsforsikringslovens ' 68, stk. 3, samt til ' 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 775
af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring,
og til ' 2, stk. 1, med
tilhørende vejledning, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1170
af 21. december 1995 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og
aktivperiode.
Ved afgørelsen lagde direktoratet vægt
på, at medlemmet ikke havde haft lønarbejde i et omfang, der
berettigede til fuldtidsforsikring. Direktoratet fandt således, at
medlemmets beskæftigelse som handicap hjælper ikke kunne anses
som beskæftigelse i et sædvanligt ansættelsesforhold, idet
direktoratet herved lagde vægt på,
- at der var tale om beskæftigelse i eget
hjem med pasning af egen søn,
- at det syntes at have været en
forudsætning for kommunen for ydelse af tilskud til sønnen, at
det var medlemmet, der passede ham,
- at tilskuddet til sønnen blev ydet efter
bistandslovens ' 48, stk. 4, og
- at der ved beregningen af tilskuddet syntes at
være taget udgangspunkt i medlemmets forhold, og
- at
der ikke forelå en
ansættelsesaftale, lønsedler m.m., der dokumenterede
beskæftigelsens art og omfang.
Medlemmet klagede den 25. september 1997 over
direktoratets afgørelse. I klagen anførte hun bl.a., at hun
mente, at direktoratets afgørelse var truffet på et forkert
grundlag, idet det ikke var forudsat af kommunen, at det var hende der skulle
passe sønnen. Det havde alene været tilfældet indtil
sønnen fyldte 18 år, men efter 1. januar 1996 var der ikke
længere taget udgangspunkt i hendes forhold.
Medlemmet gjorde således gældende, at der fra
kommunens side alene var udbetalt løn til en hjælper i 37 timer
pr. uge, og at hendes søn således kunne have valgt at
ansætte en anden hjælper.
Direktoratet anmodede i brev af 1. oktober 1997
Aulum-Haderup Kommune om bemærkninger til oplysningerne i medlemmets
klage om, at kommunen ikke havde taget udgangspunkt i hendes
økonomiske forhold ved bevillingen af tilskud, ligesom det ikke havde
været en forudsætning for bevillingen, at hun selv passede
sønnen.
I besvarelse til direktoratet af 3. oktober 1997 oplyste
Aulum-Haderup Kommune, at der i forbindelse med at sønnen blev myndig
blev bevilget hjælp til aflønning af en personlig hjælper,
svarende til de gældende takster indenfor området, og bevilget
efter bistandslovens ' 48, stk. 4.
Når der i papirerne fra kommunen var tale om delvis aflønning
skyldtes det, at der blev udbetalt et plejetillæg til sønnen
sammen med pensionen, som var beregnet til at aflønne hjælp,
hvorfor halvdelen af plejetillægget blev modregnet i ' 48, stk. 4- hjælpen.
Kommunen bekræftede, at det stod sønnen frit
for, hvem han valgte som personlig hjælper, idet der ikke fra kommunens
side var stillet krav til hvem eller hvor mange det drejede sig om.
Direktoratet oversendte den 16. oktober 1997 sagen til
ankenævnet, idet direktoratet fastholdt den trufne
afgørelse.
I oversendelsesbrevet bemærkede direktoratet, at det
fortsat var direktoratets opfattelse, at der ikke var tale om
beskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold.
Direktoratet lagde herved vægt på, at der var tale om
beskæftigelse i eget hjem, at tilskuddet blev ydet efter bistandslovens
' 48, stk. 4, og at der ikke var en
ansættelsesaftale, lønsedler m.m., der dokumenterede
beskæftigelsens art og omfang.
I brev til ankenævnet af 11. november 1997 uddybede
Spastikerforeningen på medlemmets vegne hendes klage over direktoratets
afgørelse.
Spastikerforeningen præciserede således bl.a.,
at kommunens ydelse af tilskud var uafhængigt af, hvem der passede
sønnen. Det var ligeledes en misforståelse, når
direktoratet havde lagt til grund, at tilskuddet tog udgangspunkt i
medlemmets forhold - det havde alene været tilfældet indtil
sønnen fyldte 18 år, idet medlemmet indtil dette tidspunkt fik
udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til
bistandslovens ' 48, stk. 3. Efter
at sønnen var fyldt 18 år blev ydelsen udbetalt til ham til
aflønning af en hjælper efter bistandslovens ' 48, stk. 4.
Det var Spastikerforeningens opfattelse, at direktoratet i
det hele havde forvekslet medlemmets ansættelse med den kompensation,
der i henhold til bistandslovens '
48, stk. 3 kunne ydes til pasning af handicappet barn.
Ankenævnets sekretariat anmodede den 13. november
1997 direktoratet om bemærkninger til Spastikerforeningens supplerende
oplysninger til sagen.
Direktoratet meddelte i brev af 12. december 1997, at
direktoratet ikke fandt anledning til at ændre sin afgørelse
på baggrund af de supplerende oplysninger.
Direktoratet bemærkede, at det af ' 2, stk. 1 i bekendtgørelsen om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode fremgik, at
beregning af beskæftigelseskravet skulle foretages på baggrund af
opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold,
der var i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Direktoratet henviste videre til, at der i vejledningen
til bekendtgørelsen var opregnet en række arbejdsområder
som adskilte sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde,
og som derfor var behandlet særskilt. I disse situationer var det
bestemt, at de almindelige kendetegn ved lønarbejde skulle tages i
betragtning sammen med eventuelle særlige krav.
Beskæftigelse som hjemmehjælper i eget hjem
kunne således betragtes som lønarbejde, hvis der var tale om
sædvanlige løn- og ansættelsesvikår, og
hjemmehjælperen var undergivet kommunalt tilsyn, mens plejeforhold
etableret i henhold til bl.a. bistandslovens ' 48 ikke kunne betragtes som
lønarbejde.
Det var fortsat direktoratets opfattelse, at medlemmets
beskæftigelse ikke kunne betragtes som beskæftigelse i et
sædvanligt ansættelsesforhold, idet direktoratet lagde vægt
på, at hun var beskæftiget som handicaphjælper for sin
søn, at sønnen var arbejdsgiver og aflønnede hende, at
der ikke fandtes lønsedler, og at medlemmet i givet fald selv
måtte udforme lønsedler, da hendes søn ikke var i stand
dertil. Endelig lagde direktoratet vægt på, at medlemmet ikke var
undergivet kommunens eller andres tilsyn.
Ankenævnet fandt ved sin afgørelse, at
medlemmet måtte anses for berettiget til overflytning til
fuldtidsforsikring på baggrund af beskæftigelsen som
handicaphjælper.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Overflytning fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, personlig hjælper, personlig værge, sædvanligt beskæftigelsesforhold Retsinformation · 1. februar 2006
- Overflytning fra deltid til fuldtid, beskæftigelseskrav, tilbagevirkende kraft, a-kassens vejledning Retsinformation · 24. april 2008
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Afslag på efterløn som fundtidsforsikring Retsinformation · 20. maj 2003
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026