Udenrigsministeriets delegation af ansættelseskompetence til konsulentfirma
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udenrigsministeriets delegation af
ansættelseskompetence til konsulentfirma
På baggrund af min behandling
af en konkret sag hvoraf det fremgik at Udenrigsministeriet havde indgået
kontrakt med et privat konsulentfirma om rekruttering af medarbejdere til
danske hjælpeprogrammer i udviklingslandene, bad jeg i brev af
21. juli 2003
Udenrigsministeriet om en udtalelse til brug for mine overvejelser om
hvorvidt
der var grundlag for at jeg af egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk.
1,
tog spørgsmålet om ministeriets delegation op til undersøgelse. Jeg vedlagde
kopi af bilag fra den konkrete sag hvoraf det fremgik at konsulentfirmaet
havde
meddelt en ansøger afslag på ansættelse i en stilling som Danida rådgiver.
Udenrigsministeriet afgav i
brev af
6. august 2003
følgende udtalelse:
”Med henvisning til Deres
skrivelse af
21. juli 2003
vedrørende delegation i ansættelsessager skal oplyses, at Udenrigsministeriet
udliciterede rekrutteringen af bilaterale langtidsrådgivere til firmaet (X)
per
1. januar 2003.
Finansministeriet har i sit
cirkulære vedr. udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver
anført, at opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører med
passende
Læs alt
mellemrum skal underkastes en udbudsrunde, samt at opgaverne skal
udliciteres,
hvis det gennem udbuddet godtgøres, at det, alle forhold taget i betragtning,
er det mest fordelagtige for staten.
Den danske udviklingsbistand
har de seneste år ændret sig fra enkeltstående projekter til
sektorprogrammer,
hvilket stiller andre krav til de udsendte rådgiveres kompetence end
tidligere,
hvor rådgiveren ud over at blive bedømt på sin faglige kunnen nu også i
højere
grad end det tidligere var tilfældet skal vurderes i forhold til andre
tungtvejende kompetencer som f.eks. ledelse, samarbejdsevne og
kommunikationsevner.
Det besluttedes derfor at
udbyde rekrutteringen af bilaterale Danida rådgivere. Fem firmaer med
erfaring
fra rekruttering til bl.a. andre statslige og kommunale organer blev indbudt
til at afgive tilbud, og på baggrund af den afholdte licitation blev
rekrutteringsfirmaet (X) udvalgt til at varetage opgaven for foreløbig en
treårig periode. Licitationen og de efterfølgende forhandlinger er gennemført
i
et tæt samarbejde med Kammeradvokaten.
Kopi af kontrakten mellem
Udenrigsministeriet og (X) er vedlagt til orientering. Af kontrakten (2.1)
fremgår, at ’Udenrigsministeriet har ansættelseskompetencen, og det er
således
alene Udenrigsministeriet, der beslutter, om en af leverandøren foreslået
kandidat ansættes i den pågældende rådgiverstilling’.
Af vedlagte retningslinier
for rådgiverrekruttering og -administration fremgår ligeledes at
’interviewpanelet
træffer endelig afgørelse om indstilling af kandidat’ Og ’i
tilfælde af
uenighed i interviewpanelet om en kandidat involveres S.SNP (Kontoret for
NGO-
og Personelbistand)’. Interviewpanelet har deltagelse af en repræsentant
for
samarbejdslandets myndigheder, ambassaden i det land, rådgiveren skal
udsendes
til eller chefrådgiveren ved det pågældende sektorprogram samt en
repræsentant
for Udenrigsministeriets Tjeneste for Sektorfaglige anliggender samt (X).
Når en Danida rådgiver skal
ansættes, starter (X) en analysefase, hvor de ønskede faglige og personlige
egenskaber afdækkes. Det sker i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og de
danske ambassader i samarbejdslandene. Herefter opstilles en job- og
kravprofil
og stillingen annonceres. (X) gennemgår listen over ansøgere i samarbejde med
Udenrigsministeriet, samarbejdspartnere og ambassader. Firmaet gennemfører
selv
de indledende interview med de udvalgte kandidater, inden de bedste
kandidater
herfra præsenteres for ansættelsesudvalget bestående af repræsentanter fra
Udenrigsministeriet,
modtagerlandet og ambassaden, der sammen træffer den endelige afgørelse.
I forbindelse med en
gennemgang af den samlede liste over ansøgere peger såvel
samarbejdspartneren,
ambassaden og Udenrigsministeriet på de ansøgere, som efter en gennemlæsning
af
de modtagne ansøgninger, virker bedst kvalificerede til den opslåede stilling
og derfor anbefales indkaldt til de indledende interview. Det er tillige
repræsentanter for de samme grupper, der indgår i ansættelsespanelet, hvor
den
endelige beslutning om ansættelse af en kandidat til rådgiverstillingen
normalt
tages.
Rekrutteringsprocessen er
udliciteret til (X), men beslutningen om hvem, der indkaldes til interview,
og
hvordan stillingen endeligt besættes ligger fortsat hos
Udenrigsministeriet.”
Udenrigsministeriet
fremsendte samtidig med udtalelsen kopi af kontrakten mellem ministeriet og X
samt kopi af regler for samarbejde mellem ministeriet og X
(sagsbehandlerinstruks
vedrørende arbejdsopgaver og kommunikationslinier fra februar 2003).
Den 20. april 2004
fremsendte
Udenrigsministeriet kopi af sagsbehandlerinstruksen i en revideret udgave fra
marts 2004.
I kontrakten mellem
Udenrigsministeriet og X er bl.a. fastsat følgende bestemmelser:
”2. Udenrigsministeriets
enekompetence
2.1 Udenrigsministeriet har
ansættelseskompetencen, og det er således alene Udenrigsministeriet, der
beslutter, om en af leverandøren foreslået kandidat ansættes i den pågældende
rådgiverstilling.
Udenrigsministeriet fastsætter og forhandler endvidere rådgiverens lønninger
og
de øvrige vilkår for ansættelsen.
5. Generel garanti m.v.
5.3 Leverandøren er
forpligtet til at overholde de almindelige forvaltningsretlige regler,
herunder
i relation til kontakten med ansøgerne f.eks. angående reglerne om
aktindsigt.
Leverandøren kan søge bistand herom hos Udenrigsministeriet.
19. Godkendelse af
leverandørens medarbejdere, kontaktperson m.v.
19.1 De af leverandørens
medarbejdere, der deltager i interviews med ansøgere eller på anden måde
indgår
direkte i rekrutteringsteamet, skal godkendes af Udenrigsministeriet og må
kun
udskiftes efter aftale med Udenrigsministeriet.
22. Tavshedspligt
22.1 Leverandøren og dennes
medarbejdere skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger
vedrørende Udenrigsministeriet eller andres forhold, som de får kendskab til
i
forbindelse med denne kontrakt. Udenrigsministeriet kan forlange, at hver
enkelt medarbejder skal underskrive sædvanlige tavshedserklæringer.”
Af Udenrigsministeriets
reviderede sagsbehandlerinstruks fra marts 2004 fremgår det bl.a. at
ministeriets
arbejdsopgaver i rekrutteringsprocessen bl.a. består i at godkende X’s
udkast
til job- og kravprofil, at træffe beslutning om hvilke ansøgere der skal
indkaldes til det endelige interview, at deltage i interviewpanelet som
træffer
endelig afgørelse om indstilling af en kandidat, og at indgå kontrakt med den
valgte kandidat. Det fremgår endvidere at X’s arbejdsopgaver i
rekrutteringsprocessen
bl.a. består i at udarbejde forslag til tidsplan for rekrutteringen, udkast
til
job- og kravprofil samt liste over samtlige ansøgere, at forestå indledende
screening af ansøgere og praktiske opgaver i forbindelse med
interviewproceduren, og efter Udenrigsministeriets afgørelse om ansættelse af
en ansøger at meddele afslag til de øvrige ansøgere.
Den 14. juli 2005
afgav jeg en foreløbig
redegørelse om sagen. Jeg anførte følgende i min foreløbige udtalelse:
Ombudsmandens foreløbige udtalelse
”Ifølge Finansministeriets cirkulære nr. 42 af
1. marts 1994, som var gældende indtil
1. januar 2003, var myndighedsafgørelser eller anden myndighedsudøvelse
undtaget fra statslige myndigheders pligt til at foretage udbud (cirkulærets
§ 2).
Professor, dr. jur. Bent Christensen har efter anmodning fra
Udliciteringsrådet i april 1997 udarbejdet et responsum vedrørende
rækkevidden af udbudscirkulærets § 2 om undtagelse af myndighedsopgaver. Heri
anføres bl.a. følgende (s. 10-11 og s. 16-17):
’Virksomhed, der består i udstedelse af forvaltningsakter, eller som
indebærer udøvelse af tvang, er helt utvivlsomt kernen i
undtagelsesbestemmelsen i cirkulærets § 2 og kan således som altovervejende
hovedregel ikke udbydes. Ud fra de betragtninger om hjælpeydelser og
kerneydelser, som fremhæves i afsnit 1.8 nedenfor, kan der
argumenteres for, at også selve udstedelsen af forvaltningsakter kan
udliciteres, når det er muligt at fastlægge grundlaget for udstedelse af den
enkelte forvaltningsakt utvetydigt i regler. Hensynet til at fastholde en
klar
afgrænsning taler imidlertid for, at udstedelse af forvaltningsakter
ubetinget
bør anses for omfattet af § 2.
1.8 Kerneydelser og
hjælpefunktioner
Selv hvor udgangspunktet er,
at udbud ikke kan ske eller eventuelt ikke bør ske – ved udstedelse af
forvaltningsakter mv. – kan der blive tale om udbud af underordnede
dele af
disse opgaver.
Sondringen mellem
kerneydelser og hjælpefunktioner kan også få betydning ved den utvivlsomme
’myndighedsudøvelse’, der består i udstedelse af forvaltningsakter.
Det gælder
både for den sagsforberedelse, der går forud for forvaltningsaktens
udstedelse,
og for overvågningen af, om den retstilstand, som forvaltningsakten har
skabt,
respekteres.
Hvor det åbenbart er uden
indflydelse på både forvaltningsprocessen og på forvaltningsaktens indhold,
om
et led i sagsforberedelsen udføres af forvaltningens ansatte eller af andre,
er
udlicitering af sådanne sagsforberedelsesskridt ikke udelukket. Det vil især
kunne ske ved målinger og beregninger, hvor grundlaget er entydigt fastlagt
enten i lovgivningen eller af forvaltningen. Den således afgrænsede
sagsforberedelse giver ikke anledning til den retlige ulighed, som er kernen
i
’myndighedsudøvelse’.
I praksis går man i hvert
fald på visse områder videre. Udkast til lokalplaner, der, når de er
vedtaget,
er bindende for borgerne, udarbejdes således i praksis i vidt omfang af
private
firmaer. Praksis lader sig forsvare ved en henvisning til, at der er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen, tilmed efter en ganske
omfattende
offentlighedsproces.’
Professor, dr. jur. Carsten
Henrichsen har ligeledes efter anmodning fra Udliciteringsrådet i december
2004
udarbejdet et responsum vedrørende de retlige muligheder og rammebetingelser
for udlicitering af myndighedsopgaver. Carsten Henrichsen henviser bl.a. til
Bent Christensens sondring mellem kerneydelser og hjælpefunktioner og anfører
herefter følgende (s. 66):
’
For så vidt forberedelsen af
en vis type sager kræver særlige uddannelsesmæssige (akademiske)
forudsætninger, vil der omvendt være en – retssikkerhedsbegrundet –
grænse for
udlicitering af sagsforberedelsen uden særskilt hjemmel. Det er derfor ikke
al
sagsforberedelse, der uden videre kan udliciteres. Tværtimod kræver
udlicitering af hjælpefunktioner som de nævnte hjemmel i det omfang, de
forskellige administrative funktioner inden for et retsområde ud fra en
konkret
– retssikkerhedsbegrundet – vurdering må opfattes som en helhed
– og det er i
realiteten forholdet i langt de fleste praktisk forekommende tilfælde.
Området
for udlicitering af sagsforberedende elementer er således meget snævert og i
hovedsagen begrænset til de funktioner, der kan udskilles som rene –
teknisk
eller analytisk prægede – ’forundersøgelser’ af den art, som
der er givet en
række eksempler på i det foregående.
’
Som det fremgår, kræver det
udtrykkelig lovhjemmel hvis en myndighed overlader det til en privat
virksomhed
at udstede forvaltningsakter, ligesom adgangen til at overlade
sagsforberedelse
i sager hvor der skal udstedes forvaltningsakter, er begrænset af
retssikkerhedsmæssige hensyn. En entydig afgrænsning af hvilke
sagsforberedelsesskridt det ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan overlades
til
en privat virksomhed at udføre, lader sig næppe foretage, men som anført i
det
af Bent Christensen udarbejdede responsum kan det ikke anses for udelukket at
udlicitere sagsforberedelsesskridt i tilfælde hvor det åbenbart er uden
indflydelse på både forvaltningsprocessen og på forvaltningsaktens indhold om
et led i sagsforberedelsen udføres af forvaltningens ansatte eller af andre.
Herudover må de almindelige
forvaltningsretlige regler om sagsoplysning tages i betragtning. I en sag som
er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1996, s. 105*, og som
angik
anvendelsen af anonyme medarbejderbidrag i sager om afskedigelse og andre
indgribende personaleforanstaltninger, er bl.a. anført følgende:
’Myndigheden er ikke afskåret
fra at benytte private konsulentfirmaer eller anden form for privat bistand
til
sagsoplysningen. Men myndigheden må i givet fald sikre sig at samtlige
indhentede oplysninger af betydning for sagen videregives til myndigheden,
således at de kan indgå umiddelbart i grundlaget for myndighedens afgørelse.
Dette gælder såvel skriftligt som mundtligt modtagne oplysninger. En sådan
videregivelse
er påkrævet, dels for at myndigheden som forudsat i det almindelige
forvaltningsretlige sagsoplysningsprincip selv kan kontrollere at de fornødne
oplysninger for afgørelsen foreligger, dels for at myndigheden kan sikre sig
at
partshøring og aktindsigt foretages i overensstemmelse med de almindelige
bestemmelser herom. Jeg henviser i den forbindelse til Kaj Larsen mfl.,
Forvaltningsret (1994), s. 162 og s. 322 ff.’
Det fremgår af sagen at
ordningen vedrørende rekruttering af langtidsrådgivere for Danida indebærer
at
beslutningen om hvilke ansøgere der indkaldes til interview, og hvordan
stillingen endelig besættes, fortsat ligger hos Udenrigsministeriet. Dette
giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg går i den forbindelse ud fra
at
samtlige oplysninger om ansøgerne, herunder de oplysninger som (X) modtager i
forbindelse med det indledende interview, videregives til
Udenrigsministeriet.
Jeg går endvidere ud fra at beslutning i forbindelse med andre
forvaltningsafgørelser ligeledes træffes af ministeriet, herunder afgørelser
vedrørende anmodninger om aktindsigt. Endvidere går jeg ud fra at beslutning
træffes af ministeriet hvis der i sagen opstår spørgsmål om udsættelse af
afgørelsen i medfør af reglerne i forvaltningslovens §§ 11 eller 21.
Et særligt spørgsmål i sagen
angår afslag til de ansøgere der ikke får den ledige stilling. Det er fast
antaget at afslag på ansættelse hos en forvaltningsmyndighed er en afgørelse
i
forvaltningslovens forstand og skal begrundes i overensstemmelse med lovens
§§
22-24. Om begrundelsesreglerne er bl.a. anført følgende i Kaj Larsen mfl.,
Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 559 og 565:
’Ved besættelse af stillinger
i den offentlige forvaltning vil det efter omstændighederne kunne være
vanskeligt at meddele en mere indgående begrundelse til det ofte store antal
ansøgere der får afslag. Afslaget er en afgørelse og som sådan omfattet af
begrundelsespligten. Men i almindelighed må man nøjes med i standardiseret
form
at beskrive de hovedhensyn (f.eks. uddannelse, hidtidig erhvervserfaring,
arbejdsmæssige interessefelter etc.) som er blevet tillagt vægt, samt i
fornødent omfang de faktiske omstændigheder, uden i det enkelte tilfælde at
kunne gå nærmere ind på skønsafvejningen. For ansøgere der har været udtaget
til samtale, vil yderligere hensyn, bl.a. vedrørende det personlige indtryk i
forhold til stillingens karakter og krav, efter omstændighederne kunne
anføres.
Begrundelsen skal være
korrekt. Umiddelbart viser dette hen til at de angivelser om faktiske
forhold,
retsregler etc. som er indeholdt i begrundelsen, i sig selv skal være rigtige
(objektivt korrekte). Men i forhold til begrundelsen og dens funktion er det
i
højere grad kravet om subjektiv korrekthed der er afgørende; begrundelsen
skal
først og fremmest være korrekt i den forstand at den skal være et sandt
udtryk
for de forhold og overvejelser (også selv om de er tvivlsomme eller ligefrem
ulovlige) der har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse.’
Det fremgår af sagen at (X)
meddeler afslag til de ansøgere som ikke ansættes. Det er ikke oplyst om
begrundelsen som ledsager afslaget, udformes af Udenrigsministeriet eller
(X).
Det giver mig ikke anledning
til bemærkninger at Udenrigsministeriet overlader det til (X) at forestå det
praktiske arbejde i forbindelse med afsendelse af de breve hvormed der
meddeles
afslag til de ansøgere som ikke opnår ansættelse. Derimod er det min
foreløbige
opfattelse at der uden udtrykkelig lovhjemmel ikke er mulighed for at
overlade
det til en privat virksomhed at udforme den begrundelse som ledsager
afslaget.
Jeg henviser til at overladelse til en privat virksomhed af at udføre
sagsbehandlingsskridt i forbindelse med udstedelsen af forvaltningsakter
forudsætter at det pågældende sagsbehandlingsskridt åbenbart er uden
indflydelse
på både forvaltningsprocessen og på forvaltningsaktens indhold. Efter min
opfattelse er denne betingelse ikke opfyldt. Derudover henviser jeg til
kravet
om at begrundelsen skal være subjektiv korrekt i den forstand at den skal
afspejle
de forhold og overvejelser som har ført Udenrigsministeriet frem til
afgørelsen
om ikke at ansætte den pågældende ansøger. Dette krav kan formentlig bedst
opfyldes hvis begrundelsen udformes af Udenrigsministeriet, selv om jeg er
opmærksom på at beslutningen om ansættelse træffes efter en drøftelse hvori
både Udenrigsministeriet og (X) deltager.”
Den foreløbige redegørelse
blev
den 14. juli 2005
sendt til Udenrigsministeriet med henblik på at ministeriet kunne få
lejlighed
til at komme med bemærkninger til min foreløbige vurdering af sagen. Jeg bad
samtidig Udenrigsministeriet om at oplyse om de begrundelser som ledsager
afslag på ansættelse, udformes af ministeriet eller X.
Udenrigsministeriet har i
brev af
12. december 2005
anført følgende:
”Med henvisning til Deres skrivelse
af
14. juli 2005,
hvori der rejses spørgsmål om afslag til de ansøgere, der ikke får den ledige
stilling, kan Udenrigsministeriet oplyse følgende:
De forudsætninger, som De
lægger til grund for Deres vurdering af Udenrigsministeriets delegation af
ansættelseskompetence til et konsulentfirma, er korrekte. Udenrigsministeriet
modtager alle de oplysninger, som er tilgængelige for konsulentfirmaet.
Udenrigsministeriet træffer alle afgørelser i forbindelse med indkaldelse af
kandidater til interview, evt. genopslag af stilling samt den endelige
besættelse af stillingen.
I lyset af Deres bemærkninger
om udformningen af afslaget til ansøgere vil Udenrigsministeriet fremover
sikre, at der ud over det aftalte ved det afsluttende interview, foreligger
en
skriftlig instruks fra Udenrigsministeriet vedrørende de konkrete
afslag.”
Ombudsmandens endelige udtalelse
”Efter at have gennemgået Udenrigsministeriets bemærkninger til min
foreløbige redegørelse fastholder jeg i det hele det som jeg har givet udtryk
for i min foreløbige udtalelse.
Det er således fortsat min opfattelse at der uden udtrykkelig lovhjemmel ikke
er mulighed for at overlade det til en privat virksomhed at udforme den
begrundelse som ledsager et afslag på ansættelse.
Udenrigsministeriet har oplyst at ministeriet fremtidigt vil udfærdige en
skriftlig instruks vedrørende de konkrete afslag. Jeg forudsætter at denne
instruks i nødvendigt omfang fastlægger de konkrete begrundelser for afslag
på ansættelse. Da ministeriet herudover har bekræftet at det er ministeriet
der – efter at have modtaget samtlige foreliggende oplysninger om
ansøgerne – træffer alle afgørelser i de omhandlede ansættelsessager,
foretager jeg mig ikke mere i sagen.”
NOTER: (*)
FOB 1996, s. 105.
Lignende dokumenter
- Delegation af kommunes afgørelseskompetence til advokat Retsinformation · 6. oktober 2009
- Delvist afslag på aktindsigt i ansøgninger om tilskud under Danida Business Explorer for Tanzania – offentlighedslovens § 30, nr. 2 Retsinformation · 14. maj 2016
- Et amt besvarede i første omgang ikke ombudsmandens anmodning om en udtalelse og gav urigtige oplysninger til ombudsmanden Retsinformation · 19. januar 2004
- Prøvelse af Integrationsministeriets afgørelse i sag om tvangsmæssig udvisning Domsdatabasen · 31. august 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/287 af 15. oktober 2014 om statsstøtte SA.26500 (2012/C) (ex 2011/NN, ex CP 227/2008) som Tyskland har ydet til Flughafen Altenburg-Nobitz GmbH og Ryanair Ltd. (meddelt under nummer C(2014) 7369) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. oktober 2014
- Sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter. Sagen afvises Domsdatabasen · 11. april 2025