Spring til indhold

Retsinformation

Ungdomsskoleinspektørs fratræden og overgang til anden stilling Uansøgt afskedigelse. Advarselsbegrebet

FOU nr 2003.644UdtalelserFolketinget25. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ungdomsskoleinspektørs fratræden og overgang til

anden stilling

Uansøgt afskedigelse. Advarselsbegrebet

Det fremgår af sagens akter

at A den 1. september 1974 blev ansat som viceinspektør ved X Kommunale

Ungdomsskole. Den 1. august 1980 blev hun ansat som ungdomsskoleinspektør ved

skolen. Hun blev ansat som tjenestemand, og hendes ansættelsesområde

omfattede

kommuner i Københavns Amtsrådskreds, herunder Københavns Amtskommune.

I efteråret 1998 skulle

ungdomsskolen efter pålæg fra X Kommunes Skole- og Kulturforvaltning

gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). I den forbindelse fremsendte

forvaltningen noget materiale til brug for undersøgelsen, bl.a. en vejledning

og nogle skemaer. A valgte som leder af ungdomsskolen at delegere ansvaret

for

undersøgelsens gennemførelse til en sikkerhedsgruppe bestående af souschef B

som repræsentant for ledelsen og pædagogisk medhjælper ( ) som repræsentant

for

lærerne.

I brev af 6. oktober 1998 bad

B medarbejderne på ungdomsskolen om at give oplysninger til brug for

udarbejdelsen af APV. Han skrev bl.a. følgende i brevet:

”Ved udarbejdelse af en

arbejdspladsvurdering

for 1998 har

sikkerhedsgruppen brug for Jeres medvirken.

Vi vil bede Jer vurdere Jeres

egen arbejdsplads gennem en afkrydsning af vedlagte skema, hvis I sætter

kryds

i kolonne 2 eller 3 bedes I venligst beskrive problemerne uddybende på

Læs alt

hjælpeskema A.

Skemaet har 6 afsnit

Checkliste for fysiske forhold

Checkliste ergonomiske forhold

Checkliste tekniske hjælpemidler

Checkliste stoffer og materialer

Checkliste psykiske forhold

Checkliste sikkerhedsudstyr og andet samt hjælpeskema

A.”

Skemaerne der fulgte med

brevet, var udformet sådan at man ved forskellige forhold kunne sætte kryds i

3 rubrikker: 1) ingen problemer/ikke relevant, 2) problemer der løses straks,

3) problemer der skal beskrives på skema A. Der var således lagt op til at

man

hvis man mente der var større problemer, ikke blot skulle benytte

afkrydsning,

men beskrive problemet nærmere på et særskilt skema. Et af skemaerne der

skulle udfyldes, angik de psykiske arbejdsforhold. Afleveringsfristen for

skemaerne

var sat til den 23. oktober 1998.

Den 25. november 1998 orienterede

B Sikkerhedsudvalget for Skole- og Kulturområdet i X Kommune v/D om at

ungdomsskolens sikkerhedsgruppe desværre ikke havde modtaget tilstrækkeligt

mange besvarelser retur til at kunne udarbejde APV-vurderingen. B oplyste at

man ville rette fornyet henvendelse til medarbejderne.

Den 8. februar 1999 blev der

holdt møde i sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet. APV 1998 indgik

som punkt 2 på dagsordenen. Af referatet fra mødet fremgår at ungdomsskolen

havde svaret at man ikke havde modtaget tilstrækkeligt mange tilkendegivelser

fra medarbejderne til at kunne udfylde APV-skemaerne.

A skrev den 3. maj 1999 til B

og bad om en redegørelse i anledning af at B havde fortalt hende at B og ( ),

i

forbindelse med de svar der var indkommet fra medarbejderne, havde holdt

møde,

først med D fra sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet og herefter

med Kulturdirektør C. Baggrunden herfor var at svarene angiveligt entydigt

viste

en utilfredshed med arbejdsforholdene på ungdomsskolen. B skrev den 4. maj

1999

[fejlagtigt dateret d. 4. februar 1999; min bemærkning] følgende:

”Som et led i udarbejdelse af

en Arbejdspladsvurdering-98 for Ungdomsskolen iværksatte sikkerhedsgruppen en

spørgeskemaundersøgelse med anvendelse af skemaerne og vejledning fra

Sikkerhedsudvalget

for skole- og kulturforvaltningen.

Undersøgelsens svar og

reaktioner gav anledning til, at sikkerhedsgruppen vurderede, at det var

nødvendigt at konsultere sikkerhedskonsulent (D).

Sikkerhedsgruppen havde møde

med (D) d. 8.4.1999.

På baggrund af

sikkerhedsgruppens orientering fandt (D) det tilrådeligt, at jeg orienterede

kulturdirektør (C).

Jeg kontaktede herefter (C)

med henblik på en samtale.

(C) indbød til en samtale d.

29. april 1999 kl. 9.00.

(C) ønskede, at

afdelingsleder ( ) også deltog i samtalen.

( ) og undertegnede blev ved

mødet bedt om at orientere om ungdomsskolens forhold.”

Formanden for

sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet, E, udsendte den 1. juni 1999

et brev til bl.a. ungdomsskolen vedrørende opfølgning på APV. Det blev i

brevet oplyst at ansvaret for at følge op på APV-arbejdet lå hos ledelsen af

den enkelte institution i et samarbejde med skole- og kulturforvaltningen.

På et kontormøde i

ungdomsskolen den 3. juni 1999 orienterede B om at APV ville blive behandlet

på

et særligt møde hvor alle der havde modtaget skemaer, ville blive indkaldt.

Der ville på mødet være såvel en skriftlig som en mundtlig redegørelse for

undersøgelsen.

Den 6. juni 1999 skrev A til

E i anledning af brevet af 1. juni

1999.

A

anførte bl.a. følgende:

”Her på Ungdomsskolen har der

hersket stor usikkerhed om, hvad der er svaret af de adspurgte og hvorledes

svarene er tolket og bragt videre. Undersøgelsens svar skulle jo være

anonyme,

hvilket er umuligt på så lille en arbejdsplads, hvor alle kender alles

håndskrift.

Sikkerhedsgruppen består af

souschef (B) og lærer/PM ( ), og hverken jeg eller andre medarbejdere har

kunnet få noget at vide fra dem om undersøgelsen – og hvad der er svaret

og om

der ligger – eller kommer til at ligge – en rapport.

Sidst spørgsmålet var på

dagsordenen den 2. ds. på et internt møde, nægtede sikkerhedsrepræsentanterne

at udtale sig og udsatte punktet til et ikke nærmere fastsat tidspunkt.

Adspurgt

svarede de, at de mente, de nok kunne nå det i år!

At der er kommet referat fra

SU er jeg ikke gjort bekendt med og jeg ved heller ikke, om Ungdomsskolens

skemaer/svar er omfattet af referatet.

Jeg har kun fået at vide af

min souschef, at INGEN af mine medarbejdere ønsker at/tør arbejde sammen med

mig. Et udsagn han har gentaget over for ( ) [viceskoledirektør i (X)

Kommune;

min bemærkning], mens jeg hørte på. Hans oplysninger skulle bygge på

APV-skemaerne, som hverken han eller den anden sikkerhedsrepræsentant vil

diskutere.

Men han har dog – efter skriftlig

anmodning fra mig – fortalt, at sikkerhedsgruppen har haft møde med

konsulent

(D) og at han selv og en afdelingsleder har været hos kulturdirektør (C).

Ingen synes at vide nøjagtigt

hvad hvem har sagt videre, og undersøgelsen er omgærdet af

hemmelighedskræmmeri

og rygter. Det har været utroligt ubehageligt for mig – og står i

fuldstændig

modsætning til det jeg mener er målet med APV – nemlig at inddrage alle

i

forløbet og vurdering/ændringer.

Desuden ved jeg, at

souschefens referater over for mig af, hvad alle adspurgte har sagt om mig

–

ikke passer med hvad de selv siger.

Så der er lagt op til nogle

ubehagelige konfrontationer når og hvis der lukkes op.”

E svarede den 8. juni

1999 A

at sikkerhedsudvalget for

skole- og kulturområdet ikke havde modtaget APV-skemaer fra ungdomsskolen.

Udvalget havde derfor heller ikke foretaget sig noget eller draget nogen

konklusioner

vedrørende skolen.

Sikkerhedsgruppen på

ungdomsskolen sendte den 18. juni 1999 APV 1998 til sikkerhedsudvalget for

skole- og kulturområdet. Af vurderingen, der var dateret den 13. juni 1999,

fremgik bl.a. følgende:

”APV-98

Til brug for udarbejdelse af

Arbejdspladsvurdering for 1998 modtog sikkerhedsgruppen en vejledning og

skemamateriale fra Sikkerhedsudvalget for Skole- og Kulturområdet.

Sikkerhedsgruppen besluttede

at anvende sikkerhedsudvalgets skema ved udarbejdelse af

arbejdspladsvurderingen.

Skemaet og et følgebrev og en

returkuvert blev omdelt til de fuldtidsansatte lærere,

rengøringsmedarbejderen,

de administrative medarbejdere og ledelsen.

Sikkerhedsgruppen har

nedenfor sammendraget besvarelserne af skemaets 6 afsnit.

5. Checkliste psykiske forhold.

En stor del af medarbejderne

er veget tilbage for at besvare spørgsmål vedrørende det psykiske

arbejdsmiljø.

Dette er begrundet på

forskellig måde, henholdsvis skriftligt i besvarelsen af spørgeskemaerne

og/eller ved personlig henvendelse til sikkerhedsgruppens medlemmer.

Den gennemgående

tilkendegivelse fra medarbejdere/kolleger har været en utilfredshed med

samarbejdet

med lederen, men samtidig en frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at

man

i den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø.

Sikkerhedsgruppen har på

baggrund af medarbejdernes tilkendegivelser vedr.

5. Checkliste for psykisk arbejdsmiljø

konsulteret (X) Kommunes

sikkerhedskonsulent (D).

Konklusion

Sikkerhedsgruppen vurderer,

at den problemstilling, der opridses med medarbejdernes reaktion på

spørgsmålene vedr. det psykiske arbejdsmiljø, gør, at der snarest må søges

assistance vedrørende dette i sikkerhedsudvalget og Arbejdstilsynet.”

Den 19. juni 1999 skrev A til

E at hun var klar over at det var hende der som leder havde ansvaret for at

tage hånd om problemer på ungdomsskolen i det omfang sådanne blev afdækket

ved

APV. Imidlertid mente hun ikke at det var muligt for hende at gøre dette idet

hun havde problemer med at få oplysninger om APV-undersøgelsen. Hun skrev

bl.a. følgende:

”Undersøgelsen er anonym, og

jeg kan derfor ikke få at vide, hvad mine medarbejdere er så utilfredse med

ved mig. (B) og lærer/ PM ( ) har kun undersøgt de fysiske forhold i

Ungdomsskolens egne bygninger på ( ) – og kun spurgt de 15 fastansatte

folk på

kontor og dagskolen – ikke de øvrige lærere, der bruger lokalerne og

slet ikke

de mange andre lærere, der underviser rundt om på skoler, i klubber m.m. men

som jo i høj grad også er afhængige af kontor og ledelse. Men selv med den

meget afgrænsede gruppes svar er der forhindringer. Dels har kun 12 svaret,

dels har sikkerhedsgruppen lovet at svarene – som ifølge gruppen er både

skriftlige

og mundtlige – er anonyme.

Det eneste der er kommet frem

er en skriftlig formulering om, at så vidt angår det psykiske, så er ’en

stor

del’ utilfredse med lederen. Denne rapport er først skrevet den 13. juni

og

kommenteret til deltagerne den 14. juni – efter måneders anmodning om at

få

noget at vide om undersøgelsen.

Trods forsøg på at spørge ind

til de konkrete punkter har hverken jeg eller andre fået noget at vide.

Undervejs har rygter om

undersøgelsen svirret – og jeg har været indkaldt til (C) på baggrund af

(B)’s

m.fl.’s? klager, d.v.s videregivelse af utilfredsheder. Men JEG har på

intet

tidspunkt kunnet få noget konkret oplyst. Derimod har over halvdelen af de 15

personer, der har svaret/været spurgt, hver for sig – og nogle samlet

–

uopfordret sagt til mig, at de i hvert fald ikke har udtrykt utilfredshed med

mig.

Nogle har med henvisning til

formuleringen ’en stor del’ bemærket, at ’det jo er et

fortolkningsspørgsmål’.

Nogle har endog over for mig udtrykt dyb frustration og mistillid over for

sikkerhedsgruppens

arbejde. Men da de samme mennesker til daglig skal være sammen med både mig

og

(B) har de ikke direkte ønsket at stå frem og sige det åbent. Så alle kan

sidde med oplysninger og tolke – og retten til anonymitet forhindrer

både en

løsning og en evt. efterprøvning af, hvad der egentlig er sagt og skrevet.

At sikkerhedsgruppen – uden

at involvere mig eller andre i hvad der konkret er utilfredshed med – nu

ønsker at indkalde arbejdstilsyn m.m. – forekommer mig at være mere

egnet til

at grave grøfter og fastholde uenighed og lægge op til angreb (bagom ryggen)

end på at gøre noget for at få utilfredsheden bragt frem og etablere et

samarbejde,

om at ændre forholdene. Jeg skal ikke undlade at bemærke, at der er

uenigheder

i ledelsen om forhold, som ikke burde berøre kontor og dagskole – men

det lader

til at det gør. Og (C)’s indkaldelse af ( ) i forbindelse med klager

– og ikke

medarbejdersikkerhedsrepræsentant, tyder også på, at der benyttes

kommunikationskanaler og -former og tilbageholdelse af oplysninger på en

måde,

der direkte forhindrer åbent samarbejde. Så jeg kan ikke forbedre mig. Ikke

forandre noget. Intet. For jeg har intet konkret formuleret grundlag.

Hvilken neutral og uvildig

person kan udskrive svarene fra skemaerne, så jeg kan forholde mig til

kritikken?

En direkte, ordret, neutral

afskrift af svar må vel kunne fremskaffes?

Giv mig et godt råd – hvad

gør jeg?”

E kvitterede den 20. august

1999 som formand for sikkerhedsudvalget over for ungdomsskolens

sikkerhedsgruppe for modtagelsen af APV-vurderingen og oplyste at den ville

blive forelagt udvalget på et møde i efteråret. Hun skrev samtidig følgende:

”

Når jeg skriver til jer,

skyldes det jeres konklusion vedr. det psykiske arbejdsmiljø, hvor I skriver,

at I ud fra medarbejdernes reaktioner og problemets karakter vurderer, at I

må

søge assistance enten hos sikkerhedsudvalget eller Arbejdstilsynet.

Det er begrænset, hvad

sikkerhedsudvalget helt konkret kan gøre i den foreliggende situation;

Arbejdstilsynet

kan naturligvis kontaktes, men sådan som jeg læser APV’en for

Ungdomsskolen, er

der er i realiteten tale om nogle alvorlige ledelsesmæssige problemer, som i

første omgang bør søges løst med inddragelse af Ungdomsskolens leder og med

bistand fra den forvaltningsmæssige ledelse – altså Skole- og

Kulturforvaltningen.

Jeg har derfor videregivet

jeres APV til viceskoledirektør ( ), og jeg vil foreslå jer at rette

henvendelse

til ham, så I i fællesskab forhåbentlig kan få problemerne belyst og

bearbejdet.

Sikkerhedsudvalget vil blive

orienteret om denne skrivelse.”

Den 23. august 1999

orienterede E A om hvad hun havde skrevet til sikkerhedsgruppen, og

supplerede

med følgende:

”

Det synes at være en

ulykkelig situation I er havnet i, og den kan formentlig kun løses i en

fælles

dialog mellem ledelse og medarbejdere, og dertil behøver I – så vidt jeg

kan

vurdere det – bistand, formidling og støtte fra forvaltningen. Derfor

vil jeg

også råde dig til at tage kontakt til ( ), så der kan blive taget hul på

sagen.

Jeg er da enig med dig i, at

det er vanskeligt at gøre noget ved en kritik, hvis man ikke kender dens

indhold. Vi kender ikke i sikkerhedsudvalget til de svar, der er indkommet

vedr. det psykiske arbejdsmiljø i Ungdomsskolen. Vi kender APV-statusen, som

er tilsendt sikkerhedsudvalget, og den går jeg ud fra, at også du som

ansvarlig

leder af Ungdomsskolen kender.

Forhåbentlig kan der snarest

blive taget fat i problemerne til nytte for jer alle sammen i

Ungdomsskolen.”

A orienterede den 10. oktober

1999 skole- og kulturforvaltningen om at hun den 12. november 1999 skulle

opereres og have udskiftet sin hofte. Hun regnede med at skulle være indlagt

i

5 dage og være sygemeldt i ca. 2-3 uger. Indlæggelsen blev imidlertid udskudt

til den 25. november 1999.

I brev af 11. november 1999

indkaldte Kulturdirektør C A til en tjenstlig samtale den 17. november 1999

vedrørende hendes ”adfærd som leder af Ungdomsskolen”. Hun blev

oplyst om at

hun kunne medbringe en bisidder.

A mødte til samtalen den 17.

november 1999 sammen med en bisidder fra Landsforeningen for

Ungdomsskoleledere. Under samtalen redegjorde kulturdirektøren for ”de

efter

ledelsens opfattelse kritisable ledelsesmæssige forhold ved

ungdomsskolen”. A

fik udleveret et notat af 8. november 1999 udarbejdet af C om

ledelsesforholdene på ungdomsskolen. Af notatet fremgår følgende:

”

Som følge af den manglende

fremsendelse rettede Sikkerhedsudvalget henvendelse til Ungdomsskolen, og

Skole- og Kulturforvaltningen tog kontakt til Ungdomsskolen. Det viste sig,

at

kommunens sikkerhedskoordinator forud herfor af medarbejdere ved

Ungdomsskolen

var orienteret om problemer med arbejdspladsvurderingen vedr. det psykiske

arbejdsmiljø.

Kulturdirektøren afholdt

derefter 2 møder i maj og juni, hvori ungdomsskolens ledelse,

afdelingslederen

og de to sekretærer deltog. Her blev kulturdirektørens forventninger til

samarbejdet og ledelsesforholdene klart formuleret. Med hensyn til

samarbejdet

på arbejdspladsen blev det præciseret, at det skulle være præget af

hensyntagen, tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen og klare opgavevaretagelser,

ansvar og kompetencer. Med hensyn til ledelsesforholdene blev det

understreget,

at lederen af Ungdomsskolen har det overordnede ansvar for den daglige drift,

udvikling af området og den økonomiske styring. Men også at ledelsesansvaret

udøves i et tæt samarbejde med bestyrelsen, souschefen og de øvrige

medarbejdere. Der forudsættes også her vilje og evne til åbenhed,

kommunikation,

klare opgavefordelinger, ansvar og kompetencer.

Kulturdirektøren angav en

struktur for det fremtidige samarbejde i ledelsen, hvori bl.a. indgik

regelmæssige

kontormøder, hvor såvel ugeplan som mere langsigtet planlægning skulle være

det

centrale. Der var enighed om at afprøve denne model for planlægning,

kommunikation og beslutning.

Ungdomsskolens ledelse blev

ved et møde umiddelbart efter sommerferiens afslutning samtidig orienteret

om,

at arbejdet med at styrke ledelsesdelen og arbejdsklimaet ville blive fulgt

op

på den måde, at ledelse og medarbejdere ville blive interviewet i september

og

oktober 1999 med henblik på evt. justeringer og konkluderende overvejelser.

Disse interviews ville blive gennemført af kulturdirektøren.

Den 13. juni 1999 fremsender

Ungdomsskolen Arbejdspladsvurdering 1998. Om de psykiske forhold hedder det:

’En stor del af medarbejderne (er) veget tilbage for at besvare

spørgsmål

vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.

Dette er begrundet på

forskellig måde, henholdsvis skriftligt i besvarelsen af spørgeskemaerne

og/eller ved personlig henvendelse til sikkerhedsgruppens medlemmer.

Den gennemgående

tilkendegivelse fra medarbejdere/kollegaer har været en utilfredshed med

samarbejdet med lederen, men samtidig en frygt for lederen og evt.

konsekvenser

af, at man i den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske

arbejdsmiljø.’

De gennemførte interviews

Der er i sept. og oktober

gennemført interviews med Ungdomsskolens faste medarbejdere, dvs. ledelsen,

souschefen, afdelingslederen, to sekretærer, tre pædagogiske medarbejdere,

fem faste lærere og rengøringsassistenten. Samtalerne er gennemført som

enkeltinterviews

eller parvis efter den enkelte medarbejders eget ønske. Varigheden af hvert

interview har været mellem 30 min. og 1½ time. Der er primært spurgt ind til

ledelsesforholdene, ungdomsskoleinspektørens ledelsesstil og det psykiske

arbejdsmiljø. Alle har haft lejlighed til at supplere med øvrige

bemærkninger.

Det psykiske arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø på

’kontoret’ opfattes af stort set alle som dårligt eller meget

dårligt. Der

gives udtryk for, at alle vogter på hinanden, at stemningen er trykket. Flere

giver udtryk for, at især sekretærerne har det meget hårdt og der udtrykkes

forundring over at de finder sig i det. Stemningen er bedre og

’skuldrene

nede’, når lederen ikke er der. Flere angiver, at der nærmest er tale om

psykisk terror fra lederens side, mens en enkelt udtrykker, at også lederen

udsættes for psykisk terror. Stemningen er aldrig behagelig, når lederen er

til

stede, mener flere, og hovedparten af de pædagogiske medarbejdere og de faste

lærere ønsker ikke at komme på kontoret, hvis ikke det er nødvendigt.

Det angives af flere, at

stemningen det seneste år er blevet dårligere. Der er forskellig opfattelse

af, om det psykiske arbejdsmiljø er påvirket af de aktuelle interviews eller

om

det forhold, at der nu er fokuseret på de interne forhold har haft betydning.

Atmosfæren karakteriseres fortsat som meget anspændt. En enkelt giver udtryk

for at lederen gør sig mere umage nu, mens andre mener, at klimaet er blevet

mere anspændt, siden arbejdspladsvurderingen blev fremsendt.

Kontorets personale, dvs.

lederen, souschefen, afdelingslederen og de to sekretærer er alle stærkt

påvirket af det dårlige klima. Dagligdagens opgaver løses på trods heraf.

Flere

angiver, at det er nødvendigt at hjælpe og støtte hinanden ’for at holde

det

ud’. Situationen karakteriseres som fastlåst.

Det gælder generelt, at

utilfredsheden og belastningen med det psykiske arbejdsmiljø synes størst for

dem, som arbejder på kontoret, mens lærerne og de pædagogiske medarbejdere

godt registrerer det dårlige klima, men er mindre involveret heri og har

bedre

muligheder for at holde sig fri af problemerne. De pædagogiske medarbejdere

har hovedparten af deres arbejde uden for Ungdomsskolen, og de faste lærere

underviser primært i Ungdomsskolens heldagsforanstaltning. Hovedparten af de

pædagogiske medarbejdere og lærere er markant tilfredse med, at de ikke

nødvendigvis

kommer på kontoret hver dag. En del af medarbejderne har en meget lang

tjeneste

ved Ungdomsskolen, mere end 20 år. Flere angiver, at de helst vil være i

fred,

og der har været så mange opslidende sager gennem årene. De passer deres

arbejde, som de holder meget af.

Samarbejdet internt i ledelsen.

Der synes at være ganske

alvorlige problemer internt i ledelsen på Ungdomsskolen. Der synes at være

fastlagte arbejdsområder og kompetenceområder for såvel lederen som

souschefen.

Souschefen har eksempelvis ansvaret for eksamensafvikling, heldagsskolen,

samarbejdet med lærerne og Ungdomsskolens økonomi. Imidlertid synes ansvar og

kompetence ikke at følges ad. Flere af de interviewede angiver, at lederen

omgør beslutninger, tager udlagte opgaver tilbage, ændrer fastlagte

kompetencer, således at der opstår uklarhed over, hvor ansvaret ligger og

hvem

der har opgaverne. Flere angiver uklar information som et betydeligt problem.

Hovedparten af de interviewede angiver, at souschefen søger at få dagligdagen

til at fungere, men det nævnes af flere, at han ikke har gennemslagskraft

over

for lederen. Souschefen er rar, ønsker at imødekomme alles ønsker, (hvilket

han

ikke bør, efter en enkelts udtalelse), men påtager sig for mange

arbejdsopgaver og får ikke altid tingene færdige til tiden. Det bemærkes, at

han har ’holdt’ længe. Forholdet mellem souschef og leder er langt

fra at være

harmonisk. Flere har indtryk af, at lederen ikke respekterer souschefen, og

at

omvendt souschefen ikke ønsker at inddrage lederen, for ikke at få nej i de

situationer, hvor der eksempelvis er afhandlet med lærerne. Indtrykket er, at

alle væsentlige afgørelser skal forbi lederens bord, men at der er tilknyttet

betydelig uforudsigelighed i lederens afgørelser.

Flere angiver, at den dårlige

kommunikation i ledelsen er begrænsende eller som en enkelt udtrykker det,

blokerende for Ungdomsskolens udvikling. Der kommer mange gode ideer, men de

bliver sjældent ført ud i livet.

Lederens ledelsesstil.

Lederens ledelsesstil

udsættes for massiv kritik og angives at være hovedårsagen til problemerne.

Holdningen til lederen er meget ambivalent. Lederen kan være hyggelig og

omsorgsfuld

over for personalet og interesseret i deres familieforhold, angiver flere. Et

mindretal af medarbejderne mener, at lederen er god, har visioner for

Ungdomsskolen og er dygtig til at finde dygtige medarbejdere til

Ungdomsskolen. En enkelt hæfter sig ved, at dette især gjaldt tidligere.

Flere

anfører, at lederen er god til at udtrykke ønsker og forhåbninger for

Ungdomsskolens fremtid, men gennemfører det ikke i praksis.

Hovedparten af medarbejderne

udtrykker, at de enten lever med lederens ledelsesstil eller tager særdeles

stærkt afstand fra den. Den karakteriseres som uforudsigelig, lunefuld,

byggende på manglende tillid. Flere karakteriserer lederen som enerådig, uden

evne eller vilje til at uddelegere. Det anføres, at hun ikke giver folk

arbejdsmæssigt råderum, men at hun ’blander’ sig. Lederen overfuser

medarbejdere, anfører flere. Flere angiver, at lederen er glemsom og hæfter

sig ved, at hun tidligere havde mere styr på tingene. Af flere angives, at

hun

fordrejer beslutninger, og at hun ikke selv overholder de aftaler og regler

der

indgås, eksempelvis på møder.

Lederen vedstår gerne, at hun

kan være skrap, og at hun stiller krav til sig selv og andre. Lederen er

fuldt

opmærksom på, at der er problemer på Ungdomsskolen og påpeger selv behovet

for

hjælp ude fra for at få dem løst.

Sammenfatning

De gennemførte samtaler og de

afholdte møder i øvrigt godtgør, at der på Ungdomsskolen er tale om meget

alvorlige problemer knyttet til det psykiske arbejdsmiljø, ledelsesforholdene

og lederens ledelsesstil. Det psykiske arbejdsmiljø er under al kritik,

hvilket

ikke kan accepteres på en kommunal institution. De ledelsesmæssige

vanskeligheder

blokerer for den nødvendige dialog til medarbejderne, hvilket er uacceptabelt

for skolens fornyelse og omstilling. Ledelsesstilen er uforenelig med en

moderne ledelse, som bygger på personalets ressourcer og som samtidig er

effektiv i forhold til den daglige drift og udvikling.

Der er meget delte meninger

om, hvorvidt det har et formål at inddrage fremmed konsulentbistand med

henblik på at gennemføre et forløb, som skulle forbedre forholdene. En del

medarbejdere angiver, at situationen er så fastlåst, at det næppe har mening

og

at det er spild af tid.

Det må konstateres, at

hovedparten af de interviewedes udsagn placerer lederen centralt, når

årsagerne

til problemerne skal søges. Det gælder både hvad angår det psykiske

arbejdsmiljø og de ledelsesmæssige vanskeligheder.”

A fik oplyst at hun kunne

fremkomme med bemærkninger til notatet senest den 24. november 1999.

Af referatet af samtalen den

17. november 1999 fremgår at følgende på mødet blev besluttet/påpeget over

for

A:

”

Følgende skal ændres i (A)’s

ledelsesmæssige adfærd:

Det daglige ledelsesarbejde

skal være præget af:

·

at uddelegere og indgå i dialog med medarbejdere

·

at lede gennem åbenhed og tillid

·

at udvise vilje og evne til at skabe et

godt arbejdsklima

·

Der skal fastlægges og praktiseres:

·

klare kompetencer i ledelsen og hos medarbejdere

·

efterleven af trufne beslutninger og indgåede

aftaler i huset

Såfremt der efter

kulturdirektørens vurdering ikke sker væsentlige ændringer af

ledelsesforholdene

og (A)’s ledelsesstil vil det medføre indstilling om afskedigelse.

Der følges løbende op i

forhold til (A)’s ledelsesmæssige adfærd, første opfølgning efter 4

måneder

fra dags dato.”

Referatet blev underskrevet

af de tilstedeværende som ud over A, hendes bisidder fra Landsforeningen for

Ungdomsskoleledere og Kulturdirektør C var en medarbejder fra kommunens

personale-

og serviceafdeling.

I brev af 24. november 1999

skrev A til C at hun ønskede at indgå i en åben og konstruktiv dialog med

henblik på at løse problemerne på ungdomsskolen. Hun oplyste at hun den 22.

november 1999 havde afleveret et oplæg om ledelsesstrukturen på ungdomsskolen

til B.

C skrev den 14. marts 2000

følgende til medarbejderne på ungdomsskolen:

”I efteråret 1999 gennemførte

jeg interviews med ledelse og de medarbejdere, som har deres arbejdssted på

( ). Baggrunden herfor er alle bekendt, og efterfølgende har jeg udarbejdet

en

sammenfatning af de rejste kritikpunkter, hvis indhold jeg tidligere

mundtligt

har orienteret ledelse og medarbejdere om.

Som alle er orienteret om har

jeg tillige som følge af de rejste kritikpunkter haft en tjenstlig samtale

med

(A), og det er i den sammenhæng aftalt, at en række nærmere beskrevne forhold

skulle ændres gennem ledelsesmæssige initiativer. Det er aftalt at efter en 4

måneders periode ville der blive fulgt op på disse initiativer.

Som led i denne opfølgning

skal jeg anmode om, at ledelsen og de medarbejdere, som blev interviewet i

efteråret udfylder vedlagte spørgeskema. Det er udformet på den måde, at

forskellige synspunkter og meninger er udtrykt, hvorefter der er mulighed for

at udtrykke sin grad af enighed eller uenighed på en femdelt skala.

Skemaerne er fortrolige, idet

den enkelte besvarelse ikke kommer til kendskab for andre end undertegnede.

Derimod vil den efterfølgende sammenfatning af alles besvarelser herunder

sammendrag af evt. bemærkninger, blive fremsendt til de personer, som har

deltaget i interviews og spørgeskemaundersøgelsen, samt evt. til

Økonomiudvalget.

Sluttelig skal jeg anmode om

at de udfyldte skemaer fremsendes til undertegnede i lukket kuvert, så jeg

har

det i hænde senest d. 22. marts

2000.”

Den 15. marts 2000 sendte A

og souschef B nye stillingsbeskrivelser for nogle af medarbejderne på

ungdomsskolen til C. Den 6. april 2000 sendte ledelsen et udkast til en ny

plan

for arbejds- og kompetencefordeling til ham.

Den 18. april 2000 blev A

under en samtale med C orienteret om hvilke konklusioner der kunne drages af

spørgeskemaundersøgelsen. C tilkendegav at han agtede at indstille til

økonomiudvalget

at hun blev afskediget, men at en opsigelse fra hendes side ville standse en

eventuel afskedigelsessag. Hun fik en frist til den 28. april 2000 til at

melde

tilbage til C.

Den 24. april 2000 bad A

under henvisning til offentlighedsloven C om at udlevere kopier af de

udfyldte

spørgeskemaer til hende. Hun bad samtidig om at få indsigt i sin personalesag

og øvrige sagsakter som vedrørte hendes sag.

C sendte den 26. april 2000

en sammenfatning af den del af besvarelserne der var sket ved afkrydsning,

til

medarbejderne på ungdomsskolen. I et notat af 2. maj 2000 sammenfattede C

resultatet af spørgeskemaundersøgelsen således:

”I forbindelse med afvikling

af spørgeskemaundersøgelsen blev der udsendt skemaer til de ledere og

medarbejdere ved Ungdomsskolen, som havde deltaget i efterårets interviews.

13 personer ved Ungdomsskolen er omfattet heraf, og alle har besvaret

spørgeskemaet.

Heraf har 8 afgivet supplerende bemærkninger.

Et mindretal af personerne

udtaler sig generelt positivt om udviklingen. Der tales om, at lederen har

gjort sig umage for i det daglige at lytte, forklare og tage sig tid til evt.

drøftelser. En enkelt hæfter sig ved at åbenheden er blevet større, men også

at enkelte i personalet er negative over for lederen og dennes bestræbelser.

Det udtrykkes i den forbindelse, at de pågældende fortsat har et godt forhold

til lederen, ligesom tilfældet var på interviewtidspunktet.

En enkelt konstaterer, at det

er svært at vende ’skuden’, men mener at der er synlige tegn på, at

med tiden

og efter en fælles indsats, vil det blive rigtig godt. Vedkommende fremhæver

det store arbejde med at udarbejde kompetenceplan.

Hovedparten af de afgivne

bemærkninger angiver, at arbejdsklimaet ikke er blevet bedre, flere

understreger

at det tværtimod er værre. Kompetenceplanen vurderes af flere som helt

uanvendelig og det konstateres, at den er udarbejdet meget sent og i en

totalt

lukket proces. En enkelt udtrykker, at lederen ikke har vist reel vilje til

at

ændre på tingenes tilstand.

Det nævnes af flere, at

beslutninger træffes meget centralt, og med manglende information. Også at

beslutninger undergraves og ændres trods aftaler på møder.”

Den 3. maj 2000 sendte C kopi

til A af de udfyldte spørgeskemaer med undtagelse af de skriftlige

bemærkninger som var anført på skemaerne. C henviste til at bemærkningerne

kunne undtages fra aktindsigt i medfør af bestemmelsen i offentlighedslovens

§

13, stk. 1, nr. 3.

A henvendte sig herefter til

advokat ( ). Advokaten skrev den 4. maj 2000 til Kulturdirektør C at

bemærkningerne efter hans opfattelse ikke kunne undtages med hjemmel i

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Han meddelte at A var

part i sagen og dermed havde ret til aktindsigt i medfør af reglerne i

forvaltningslovens

kapitel 4. Han anmodede på den baggrund om at få tilsendt kopier af de

besvarelser som var afgivet som led i spørgeskemaundersøgelsen.

Den 9. maj 2000 ringede C til

advokat ( ) i anledning af brevet af 4. maj 2000. Af advokatens notat

vedrørende

telefonsamtalen fremgår følgende:

”

(C) oplyste, at han i første

omgang havde undladt at give (A) kopi af de individuelle bemærkninger, fordi

(A) i forbindelse med en lignende undersøgelse for et par år siden havde

misbrugt tilsvarende oplysninger i politisk sammenhæng, på en måde som havde

vakt megen uro og skabt store problemer inden for ungdomsskolen. Han

befrygtede, at hvis han udleverede kopi af de individuelle bemærkninger,

ville

dette virke som en ’bombe’ i ungdomsskolen til stor skade også for

(A).

Bemærkningerne er

håndskrevne, og en fotokopi vil derfor afsløre forfatterens identitet for

(A),

også selvom navnet er overstreget.

Det samme ville i vidt omfang

være tilfældet med hensyn til en afskrift, da der i flere tilfælde omtales

konkrete

episoder, som (A) selvsagt vil kunne genkende.

(C) hævdede, at de

individuelle kommentarer havde været uden betydning for forvaltningens

vurdering

af sagen, som alene baserede sig på afkrydsningerne på spørgeskemaet. Denne

statistiske del af undersøgelsen gav ifølge (C) fuldt tilstrækkeligt grundlag

for en opsigelse af (A).

(C) understregede, at

økonomiudvalget havde kompetencen i sagen, men at han selv arbejdede på at

finde en blød løsning. Det var dog endnu for tidligt at sige, om dette var

muligt.

(C) påpegede, at de gældende

regler om fratrædelsesordninger m.v. ikke omfatter tjenestemænd, der er fyldt

67 år. Han havde dog mulighed for at tilbyde (A) en forøgelse af hendes

pensionsalder på 1 år, som næsten ville bringe hende op på det niveau, hun

maksimalt kunne opnå.

(C) gentog, at betingelserne

for en diskretionær afskedigelse efter hans opfattelse klart var til stede.

Han havde som alternativ foreslået (A), at hun selv kunne opsige sin stilling

med 6 måneders varsel.

Jeg svarede, at ingen af

disse muligheder forekom mig særlig attraktive. Det var mit indtryk, at (A)

ville slås for sin stilling, med de midler hun havde til rådighed, og at det

derfor var væsentligt for hende at få belyst baggrunden for afkrydsningerne

på

spørgeskemaet gennem indsigt i de individuelle bemærkninger.

Jeg understregede, at jeg

ikke havde noget forhandlingsmandat, men pegede på, at en forflyttelse til en

konsulentstilling i andre lignende tilfælde havde vist sig en mulig løsning.

(C) svarede, at denne tanke

naturligvis ikke var ham fremmed, men at han endnu ikke havde dækning for at

fremsætte et tilbud af denne art.

Han vendte herefter tilbage

til fotokopierne og gentog, at en udlevering på nuværende tidspunkt

formentlig ville ødelægge muligheden for at finde en løsning i (A)’s

interesse.

Han ville gerne have yderligere et par dage til at arbejde videre med sagen

og

ville herefter vende tilbage telefonisk over for mig i slutningen af denne

uge.

Henset til at dette ligger

indenfor kommunens svarfrist i henhold til gældende lovgivning så jeg ingen

betænkelighed ved at erklære mig indforstået hermed.”

Den 10. maj 2000 sendte C

kopi af de udfyldte spørgeskemaer til advokat F. I brev af 11. maj 2000

bekræftede C over for advokaten at fristen for en tilbagemelding fra A’s

side i

relation til tjenesten på ungdomsskolen var udsat til den 15. maj 2000 kl.

13.

I brev ligeledes af 11. maj 2000 blev A indkaldt til en tjenstlig samtale den

22. maj 2000 som opfølgning på samtalen den 17. november 1999.

Advokat F skrev den 12. maj

2000 til C at spørgeskemaundersøgelsen, så vidt han forstod, var en

opfølgning

på en APV som tidligere var blevet gennemført. Han bad på A’s vegne om

at få

aktindsigt i de besvarelser/ udtalelser som i forbindelse med APV’en var

blevet

afgivet af ledelse og medarbejdere ved ungdomsskolen. Samme dag sendte C

advokaten kopi af APV-sammenfatningen/ konklusionen dateret den 13. juni

1999.

A bad i brev af 15. maj 2000

skole- og kulturforvaltningen v/Kulturdirektør C om at få tilsendt det

materiale som hendes advokat havde bedt om, nemlig besvarelserne eller

udtalelserne som blev afgivet i forbindelse med APV

1998. A

anmodede samtidig om dokumentation

for C’s bemærkninger til advokaten vedrørende den uro en tidligere

aktindsigtsanmodning

fra hende havde forvoldt nogle år tidligere.

Den 16. maj 2000 orienterede

C de medarbejdere ved ungdomsskolen som havde deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen,

om at der var givet aktindsigt i de udfyldte besvarelser. Som begrundelse

angav han at han havde vurderet at en eventuel klage til tilsynsrådet ikke

med

sikkerhed ville give medhold i at oplysninger i spørgeskemaerne kunne

tilbageholdes.

C skrev den 16. maj 2000

følgende til A:

”

Det er sikkerhedsgruppen ved

den enkelte institution, som behandler sikkerhedsspørgsmål på baggrund af de

for området gældende bestemmelser. Sikkerhedsgruppen vil almindeligvis bestå

af institutionens leder og en medarbejder. På Ungdomsskolen har du valgt i en

årrække at delegere denne ledelsesopgave til souschefen. Der påhviler dig som

chef en forpligtelse til at være orienteret og følge op på sikkerhedsgruppens

arbejde og indstillinger. Den seneste arbejdspladsvurdering er fremsendt til

Sikkerhedsudvalget den 18. juni 1999, selve arbejdspladsvurderingen dateret

den 13. juni 1999, er medarbejdere bekendt. Der foreligger ikke i sagen andre

oplysninger omkring de angivne arbejdsmiljøspørgsmål, og Skole- og

Kulturforvaltningen er ikke bekendt med, om sikkerhedsgruppen i det lokale

arbejde

har haft behov for at medarbejdere udfyldte interne arbejdspapirer.

I forbindelse med en

tidligere sag har synspunktet været nævnt for mig, at den ledelsesmæssige

opfølgning skulle have givet anledning til uro.

Jeg benytter lejligheden til

at understrege, at den tidligere sag i øvrigt på ingen måde har forbindelse

til

de aktuelle problemstillinger.”

A’s fagforbund, Z, anmodede i

brev af 17. maj 2000 på A’s vegne om at modtage kopi af samtlige bilag

som lå

til grund for APV’en dateret den 13. juni

1999. C

refererede i brev af 18. maj

2000 til Z sit svar til A af 16. maj 2000 og skrev i øvrigt følgende:

”Jeg kan yderligere tilføje,

at jeg har kontaktet kommunens sikkerhedskonsulent (D) med henblik på om evt.

oplysninger skulle være tilgået hende og ikke Skole- og Kulturforvaltningen.

Hun bekræfter over for forvaltningen, at der ikke er tilgået hende

oplysninger

ud over den arbejdspladsvurdering, som tidligere er blevet sendt til (A).

Jeg kan supplerende oplyse,

at den enkelte institutions sikkerhedsgruppe selv fastlægger sin arbejdsform

med hensyn til arbejdet med APV, og at denne arbejdsform er forskellig fra

institution til institution. De oplysninger som sikkerhedsgruppen videregiver

til Sikkerhedsudvalget har form som en arbejdspladsvurdering, som inddrager

de

for området relevante forhold. Det er alene disse konkluderende betragtninger

og henstillinger, som danner baggrund for den lokale opfølgning og arbejdet i

Sikkerhedsudvalget. I den konkrete sag har den daværende formand for

Sikkerhedsudvalget svaret sikkerhedsgruppen ved skrivelse af 20. august 2000

[skal være den 20. august 1999; min bemærkning], som er Ungdomsskolen bekendt

og som vedlægges til orientering.

Den efterfølgende opfølgning

på de arbejdsmiljøbetingede forhold på Ungdomsskolen er, som det vil være

Landsforeningen bekendt, blevet varetaget af undertegnede.”

Fagforbund Z skrev den 22.

maj 2000 til X Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen at forbundet var blevet

opmærksom på at den omhandlede APV var udarbejdet på baggrund af en

spørgeskemaundersøgelse

dateret den 6. oktober 1998. Z genfremsatte på den baggrund sin

aktindsigtsbegæring af 17. maj 2000. Z oplyste desuden at A havde meddelt at

hun var indkaldt til en tjenstlig samtale den 22. maj 2000. Det var Z’s

opfattelse

at samtalen burde udsættes indtil kommunen havde imødekommet kravet om

aktindsigt.

I brev af 22. maj 2000 skrev

C til A at hun, da hun var udeblevet fra en tjenstlig samtale samme dag, var

indkaldt til en ny tjenstlig samtale den 23. maj 2000 som opfølgning på den

tjenstlige samtale den 17. november 1999.

Den 22. maj 2000 skrev C

følgende til Z som svar på den fornyede aktindsigtsanmodning:

”Som svar på foreningens fax

af d.d. skal jeg henvise til skrivelsen af 18. maj 2000, i hvilken det

understreges, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som uddyber den

fremsendte

arbejdspladsvurdering, dateret 13. juni 1999.

Jeg oplyser samtidig, at det

er den enkelte institution, som selv tilrettelægger sit arbejde med

arbejdspladsvurderingen,

og at det alene er den fremsendte arbejdspladsvurdering, som gøres til

genstand

for arbejdet i Ungdomsskolens sikkerhedsgruppe og i Sikkerhedsudvalget. Evt.

notater eller skemaer i den sammenhæng indgår ikke i den fremsendte

arbejdspladsvurdering og er i øvrigt ikke omfattet af bestemmelserne om

aktindsigt.

For yderligere at tydeliggøre

dette forhold henvises til referat af møde i Sikkerhedsudvalget for Skole- og

Kulturområdet, hvor det fremgår at Ungdomsskolen har svaret, at man ikke har

tilstrækkeligt med tilkendegivelser fra medarbejderne på skolen til at kunne

udfylde APV-skemaerne. Referatet er tilsendt Ungdomsskolen, men vedlægges til

orientering.

Det forekommer

bemærkelsesværdigt, at foreningen lægger dette til grund for en yderligere

udsættelse

af den tjenstlige samtale.

Da (A) udeblev fra den

tjenstlige samtale d.d. skal jeg for god ordens skyld meddele, at (A) er

indkaldt til tjenstlig samtale på undertegnedes kontor tirsdag den 23. maj

2000 kl. 13.00.”

Den 23. maj 2000 blev den

tjenstlige samtale gennemført. Af referatet fra samtalen fremgår følgende:

”

På mødet den 17. november

1999 blev (A) meddelt, at der skulle ske ændring af hendes ledelsesmæssige

adfærd. Se referat af 17. november 1999.

Såfremt der, efter

kulturdirektørens vurdering, ikke skete ændring, ville det medføre

indstilling

om afskedigelse af (A).

Kulturdirektøren har vurderet

sagen og mener ikke der er sket ændringer i den ledelsesmæssige adfærd, som

måtte betinge et fortsat ansættelsesforhold.

Kulturdirektøren meddelte

(A), at hun vil blive indstillet til afsked fra stillingen som leder af (X)

Kommunes Ungdomsskole.

Begrundelsen for den påtænkte

afskedigelse, er (A)’s ledelsesstil og ledelsesmæssige adfærd.

(A)’s bemærkninger:

(A) og bisidder fremsender

bemærkninger til ovenstående til Kulturdirektøren således at disse er

kulturdirektøren i hænde senest fredag den 26. maj 2000 kl. 12.00.”

Samme dag, den 23. maj 2000,

udarbejdede C et notat til økonomiudvalget hvori han indstillede at A blev

afskediget. Han skrev følgende:

”Notat vedr.

ungdomsskoleinspektør (A).

Skole- og kulturforvaltningen

blev i forbindelse med arbejdspladsvurderingen for 1998 på Ungdomsskolen,

afgivet 13. juni 1999, gjort opmærksom på, at medarbejdere ved ungdomsskolen

tilkendegav

en utilfredshed med samarbejdet med lederen, og samtidig gav udtryk for en

frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at man i den forbindelse

tilkendegav en utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø.

Henvendelsen gav anledning

til flere møder med ledelse og medarbejdere, hvor undertegnede i

overensstemmelse med (X) kommunes personalepolitiske retningslinier

opstillede

en række forventninger og krav til samarbejdet, ledelsen og til

kompetenceforholdene

på Ungdomsskolen.

I efteråret 1999 blev

samtlige ansatte med arbejdssted på ( ) interviewet med henblik på at

identificere

problemernes dybde og mulighed for at løse de udtalte samarbejdsproblemer.

Som

konklusion herpå blev udarbejdet notat af 8. november 1999 vedr.

Ungdomsskolens ledelsesforhold. Heri udtrykkes en række stærkt kritisable

forhold om det psykiske arbejdsmiljø på Ungdomsskolen, og der rejses i den

forbindelse massiv kritik af lederens ledelsesstil. Ledelsesstilen anføres

generelt som hovedårsag til samarbejdsproblemerne på skolen.

(A) indkaldes efterfølgende

til tjenstlig samtale den 17. november 1999. Af referatet fremgår, at der

forventes ændringer i det daglige ledelsesarbejde ved uddelegering og dialog

med medarbejdere, ledelse gennem åbenhed og tillid og udvisning af evne og

vilje til at skabe et godt arbejdsklima. Hertil skulle der fastlægges klare

kompetencer i ledelsen og hos medarbejdere og efterleven af trufne

beslutninger og indgåede aftaler i huset. Der gives 4 måneder til opfølgning

heraf.

Efterfølgende inddrages

undertegnede i rådgivning bl.a. omkring fastlæggelse af stillingsbeskrivelser

og kompetenceforhold på Ungdomsskolen.

I marts udsendes

spørgeskemaer til de personer, som blev interviewet i efteråret. Skemaet

spørger ind til arbejdsmiljøspørgsmål og øvrige problemstillinger, som indgik

i de opstillede krav ved den tjenstlige samtale. Medarbejdere og ledelse

gives

mulighed for supplerende bemærkninger, såfremt det ønskes.

Besvarelserne fra

spørgeskemaundersøgelsen giver desværre ikke belæg for at antage, at der er

en positiv udvikling i gang på Ungdomsskolen, og der synes ikke at være

forhåbninger om at det kan ske.

Det er derfor med beklagelse,

at jeg indstiller til Økonomiudvalget, at (A) afskediges diskretionært på de

herom gældende vilkår.”

Den 26. maj 2000 fremsatte A

sine bemærkninger. Hun skrev at hun kunne være interesseret i en

seniorstilling i kommunen med en tilknyttet konsulentfunktion, f.eks.

vedrørende

unge indvandreres indslusning i det danske samfund. Hun meddelte at

stillingens

funktionstid kunne være 2-2½ år med samme ansættelsesbetingelser som hun

havde

som ungdomsskoleinspektør.

Den 24. maj 2000 modtog

økonomiudvalget i kommunen et brev dateret den 16. maj 2000 fra nogle

medarbejdere ved ungdomsskolen. De skrev følgende:

”Ungdomsskolens

arbejdspladsvurdering (APV’en) fra juni 1999 afslørede massive problemer

omkring det psykiske arbejdsmiljø og konkluderede, at en nærmere undersøgelse

af forholdene måtte foretages.

Umiddelbart efter – og hen

over efteråret – blev der foretaget en række grundige undersøgelser

inkluderende

interviews med ledelsen, hele det administrative personale og samtlige lærere

i heltidsundervisningen. Undersøgelsen påpegede, at der var alvorlige

samarbejdsproblemer med ungdomsskoleinspektøren.

På et møde sidst på året med

deltagelse af ledelsen og medarbejderne blev der stillet en række specifikke

krav til såvel ledelse som det øvrige personale med henblik på en forbedring

af tingenes tilstand. Der blev givet en periode på ca. 4 måneder til denne

opgave.

En spørgeskemaundersøgelse

ved prøveperiodens udløb – igen besvaret af ovennævnte personalegrupper

–

viste at et massivt flertal mente, at forholdene ikke var forandret – i

hvert

fald ikke til det bedre.

Det dårlige psykiske

arbejdsmiljø har været en stor belastning i årevis. Når vi stadig er her på

skolen,

skyldes det såmænd at vi generelt er glade for vores arbejde og mener at

Ungdomsskolen

har mange kvaliteter og fremragende tilbud til de unge i (X), ligesom det

indbyrdes samarbejde – lederen undtaget – fungerer fint. Vi er

stadig glade

for at være her.

Men vi finder, at den

aktuelle samarbejdssituation på skolen er fuldstændig uacceptabel.

Vi forventer derfor en

snarlig afklaring.”

Advokat F bad den 26. maj

2000 på ny om aktindsigt i de besvarelser fra medarbejderne som lå til grund

for udarbejdelse af APV 1998. Han henviste til at sikkerhedsgruppen i brevet

af

6. oktober 1998 til medarbejderne havde oplyst at gruppen som grundlag for

udarbejdelsen af APV anvendte det skemamateriale som gruppen havde modtaget

fra sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet. Advokaten skrev samtidig

at det fremgik af APV 1998 af 13. juni 1999 at nogle medarbejdere havde

henvendt sig personligt til sikkerhedsgruppen vedrørende det psykiske

arbejdsmiljø.

Han bad på den baggrund samtidig om aktindsigt i de notater som

sikkerhedsgruppens

medlemmer havde gjort vedrørende de mundtlige tilkendegivelser fra

medarbejderne.

Skole- og kulturforvaltningen

v/C svarede den 29. maj 2000 advokaten således:

”Som svar på Deres fax af 26.

maj 2000, i hvilket De endnu engang efterspørger baggrundsoplysninger for

Ungdomsskolens arbejdspladsvurdering 1998, skal jeg henvise til tidligere

besvarelse, hvoraf det fremgår, at der ikke eksisterer skriftligt materiale,

herunder udfyldte skemaer og notater. Uagtet spørgsmålet om evt. notatpligt,

som

nævnt i Deres fax, eksisterer der ikke i sagen noter til yderligere belysning

af det interne arbejde med arbejdspladsvurderingen.

Det er sikkerhedsgruppen ved

den enkelte institution, som selv tilrettelægger arbejdet med

arbejdspladsvurdering.

Det gælder også fremgangsmåder og procedurer. Evt. baggrundsmateriale, som

evt.

måtte være anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen

er uden betydning for denne. Det er som jeg tidligere har anført alene

arbejdspladsvurderingens konklusioner, som danner baggrund for den lokale

opfølgning

og arbejdet i sikkerhedsudvalget.

Selve arbejdspladsvurderingen

er tidligere fremsendt.”

På et møde den 29. maj 2000 i

økonomiudvalget blev det besluttet at bemyndige borgmesteren til at forhandle

en seniorstilling. Den 30. maj 2000 blev A af borgmesteren og

kommunaldirektøren indkaldt til et forhandlingsmøde den 14. juni 2000

vedrørende

seniorstillingen.

Advokat F vendte i brev af 8.

juni 2000 på ny tilbage til spørgsmålet om aktindsigt. Han skrev bl.a.

følgende:

”Uanset hvorledes det måtte

forholde sig med sikkerhedsgruppens adgang til selv at tilrettelægge sit

arbejde, er det dog en kendsgerning, at den konkrete undersøgelse er

foretaget

på grundlag af en vejledning og et skemamateriale udarbejdet af

sikkerhedsudvalget

for skole- og kulturområdet. Jeg modtager gerne en kopi af vejledningen.

Sikkerhedsgruppens arbejde er

selvsagt tillige reguleret af almindelige forvaltningsretlige regler og

principper.

Sikkerhedsgruppen har både i

sin udtalelse og i sin konklusion udtrykkelig henvist til en række skriftlige

besvarelser og mundtlige tilkendegivelser fra medarbejdere ved ungdomsskolen

som det direkte grundlag for vurderingens resultat. Hvis

sikkerhedsgruppen/sikkerhedsudvalget/skole-

og kulturforvaltningen ikke er i stand til at dokumentere indholdet af disse

skriftlige og mundtlige udsagn, vil det stride mod grundlæggende

forvaltningsretlige

og retssikkerhedsmæssige principper at tillægge arbejdspladsvurderingen

betydning

ved den aktuelle sagsbehandling.

Derved bortfalder tillige

grundlaget for opfølgningen i dette forår.

Under den sidste måneds

drøftelser har De ved nogle lejligheder nævnt, at (A) i forbindelse med en

tidligere sag skulle have begæret aktindsigt og senere udnyttet de herved

fremkomne oplysninger på en måde, som havde skabt berettiget uro og ængstelse

blandt de ansatte ved ungdomsskolen. De nævnte tillige, at disse begivenheder

lå før Deres ansættelse i (X) Kommune, og at Deres kendskab til forholdet

således var andenhånds.

I Deres telefax af 16. maj

2000 til ungdomsskoleinspektøren har De som svar på (A)’s anmodning om

dokumentation for disse beskyldninger henvist til, at ’

synspunktet har været nævnt for mig, at den ledelsesmæssige opfølgning

skulle have givet anledning til uro.’

Rækkevidden af denne

udtalelse er selvsagt vanskelig at vurdere, men (A) har for god ordens skyld

bedt mig understrege, at hun aldrig tidligere på noget tidspunkt i sin

mangeårige ansættelse har opnået eller begæret aktindsigt i nogen sag.

De refererede beskyldninger

må således betegnes som grundløse.”

Skole- og kulturforvaltningen

v/C svarede den 14. juni 2000 bl.a. følgende:

”I Deres fax af 8. juni 2000

anmoder De om kopi af det vejledende materiale, som af (X) Kommune stilles

til

rådighed for arbejdspladsvurderinger. Som jeg tidligere har anført, er der

tale om et vejledende materiale, som de forskellige institutioner bruger på

forskellig vis. Som tidligere anført afsluttes de interne overvejelser i den

lokale sikkerhedsgruppe normalt med en konkluderende arbejdspladsvurdering,

som primært bruges i den lokale opfølgning, men som tillige fremsendes til

Sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsudvalget modtager normalt aldrig og anmoder

ikke

om institutionens interne materiale, bl.a. fordi det i sagens natur kan være

fremkommet gennem meldinger fra et meget stort antal medarbejdere. Det har

heller ikke været tilfældet for den aktuelle arbejdspladsvurdering.

Det vejledende materiale, som

i øvrigt er alle ansatte på Ungdomsskolen bekendt, omfatter beskrivelse af

såvel fysiske som andre forhold. Det vedlægges til orientering.

Som jeg tidligere har nævnt

danner alene den konkluderende arbejdspladsvurdering udgangspunkt for det

afdækkende og opfølgende arbejde, som siden er gennemført på Ungdomsskolen og

som er afsluttet ved spørgeskemaundersøgelsen i marts 2000.

I forbindelse med den af Dem

nævnte tidligere sag er det for mig oplyst, at det angiveligt skulle dreje

sig om et forløb fra 1989, hvor firmaet ( ) stod for et projekt på

Ungdomsskolen,

som bl.a. skulle have haft til formål at skabe et bedre arbejdsklima mellem

ledelsen og medarbejdere på skolen. Der skulle heri indgå interviews med de

implicerede, og det er angiveligt den ledelsesmæssige opfølgning herpå, som

ligger til grund for ’at synspunktet har været nævnt for mig, at den

ledelsesmæssige

opfølgning skulle have givet anledning til uro.’

Det indgår naturligvis ikke i

mine vurderinger af den aktuelle sag, om der skulle være en indholdsmæssig

forbindelse mellem opfølgningen af 1989-sagen og den fremsatte konklusion i

arbejdspladsvurderingen

1998, idet den gamle sag som nævnt er helt uden interesse for selve

opfølgningen

af den aktuelle arbejdspladsvurdering.

Som jeg også tidligere har

nævnt, har begrebet aktindsigt været omtalt i forbindelse med sagen fra 1989.

Så vidt det efter så mange år kan vurderes, var der som nævnt tale om et

internt

forløb på Ungdomsskolen, som implicerede daværende medarbejdere og ledelse,

og

jeg medgiver, at aktindsigten i den forbindelse næppe har aktualitet, hvilket

De også understreger i Deres fax.”

Den 21. juni 2000 forelå et

referat af drøftelserne den 14. juni 2000 vedrørende oprettelse af en

seniorstilling til A. Heraf fremgår følgende:

”Efter anmodning fra

ungdomsskoleinspektør (A) har mulighederne for overgang til en seniorstilling

været drøftet og der er enighed om, at der etableres en seniorstilling på

følgende

vilkår:

Der oprettes en

seniorstilling i henhold til den mellem KL og KTO indgåede rammeaftale om

seniorpolitik.

Stillingen oprettes for

perioden 1. august 2000 – 31. januar 2002.

Stillingen tilknyttes ( ).

Viceskoledirektøren er nærmeste overordnede.

Stillingens væsentligste

opgaver er

At medvirke til at der over

for de 15- 17årige ydes en forebyggende indsats – således at barrierer

nedbrydes og frafaldet fra ungdomsuddannelserne mindskes. Dette gælder de

flersprogede elever.

Herunder

·

At udbygge netværket til uddannelsesinstitutionerne

·

At mødes med/planlægge med kontaktlærere

og studievejledere

·

At forestå en hurtig kontakt, når en ung er

på vej til at afbryde sin uddannelse

·

At være bindeled mellem den unge og de

kommunale tilbud/myndigheder

·

At medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplaner

for unge

Arbejdet udføres i tæt

samarbejde med konsulenten for skole- og ungdomsvejledning og under ansvar

over for skolevæsenets forvaltningsmæssige og politiske ledelse.

Stillingen er uden

ledelsesbeføjelser.

Arbejdstiden er fortsat 37

timer ugentlig. Stillingen, der er uden højeste tjenestetid, er omfatter af

aftalen om merarbejde.

Seniorstillingen lønnes efter

grundløn trin 42 (skolekonsulent på ledermodel – uden højeste

tjenestetid og

uden ledelsesbeføjelser). Der ydes et udligningstillæg til stillingen således

at den samlede aflønning svarer til trin 49.

Når seniorstillingen ophører

den 31. januar 2002 overgår (A) fra 1. februar 2002 til aktuel egenpension

beregnet efter trin 49.

Parterne konstaterede, at der

herefter ikke foreligger uafklarede spørgsmål.

Etableringen af ovenstående

aftale er indgået under forudsætning af godkendelse i økonomiudvalget, ( ) og

(A)’s advokat. Advokaten har svarfrist til 22.6.00 kl. 12.00.”

Den 22. juni 2000 skrev A at

hun, efter at have rådført sig med sin advokat, i princippet kunne tiltræde

udkastet til aftale om seniorstilling. Hun bemærkede dog at hun forbeholdt

sig ret til at kræve erstatning for sine advokatomkostninger på ca. 25.000

kr.

i forbindelse med de forgæves bestræbelser på at opnå aktindsigt hos

kommunen.

Hun mente desuden at sætningen i udkastet til aftalen om at der ikke forelå

uafklarede spørgsmål mellem parterne, burde udgå idet hun stadig ikke havde

fået aktindsigt.

Den 26. juni 2000 skrev

borgmesteren og kommunaldirektøren til A at økonomiudvalget havde vedtaget at

godkende den indgåede aftale under forudsætning af at aftalen var til fuld og

endelig afgørelse, og at hun frafaldt ethvert krav mod kommunen. Hun skulle

inden 8 dage skriftligt meddele X Kommune om hun kunne godkende den indgåede

aftale sådan som den var kommet til udtryk i mødereferatet af 21. juni 2000.

Kulturdirektør C skrev den

27. juni 2000 således til advokat F:

”I forlængelse af tidligere

skrivelser omhandlende aktindsigtsspørgsmålet vedrørende

medarbejderudtalelser

i forbindelse med Ungdomsskolens arbejdspladsvurdering 1998 har jeg anmodet

Ungdomsskolen

om en udtalelse herom, som bekræftelse på tidligere oplysninger om, at der

ikke

i sagen forefindes materiale ud over den konkluderende arbejdspladsvurdering,

som belyser medarbejdernes synspunkter.

Skrivelsen vedlægges til

Deres orientering.

Fra anden side er der

forespurgt til evt. baggrundsnoter for Notat vedr. Ungdomsskolens

ledelsesforhold,

dateret 8. nov. 1999. I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg i forbindelse

med samtalen med medarbejdere og ledelsen ved Ungdomsskolen har taget

håndskrevne

noter med henblik på udarbejdelsen af det efterfølgende notat. Notatet

sammenfatter de anførte synspunkter, og dannede baggrund for den

efterfølgende

tjenstlige samtale.

De håndskrevne noter er

umiddelbart efter notatudarbejdelsen makuleret.

Sammenfattende skal jeg

derfor som anført i tidligere skrivelser endnu engang fremhæve, at den

konkluderende arbejdspladsvurdering 1998 alene danner udgangspunkt for det

efterfølgende afdækkende og opfølgende arbejde, samt at notatet fra 8.

november

1999 udtrykker de fremsatte synspunkter hos medarbejdere og ledelse. Kopier

af de afgivne udtalelser fra spørgeskemaundersøgelsen i marts 2000 er som

bekendt tidligere blevet fremsendt.”

Af udtalelsen fra

ungdomsskolen som var vedlagt, fremgik følgende:

”Vedrørende udarbejdelse af

sikkerhedsgruppens arbejdspladsvurdering for 1998 kan det som nævnt i vor

skrivelse til sikkerhedsudvalget af 19. juni 1999 oplyses, at

’

Arbejdspladsvurderingen har været forelagt mundtligt og skriftligt på

medarbejdermøde mandag d. 14. juni 1999 og blev taget til efterretning.

’

Den på medarbejdermødet

forelagte tekst udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter

den samlede Arbejdspladsvurdering for 1998.

Sikkerhedsrepræsentanten har

på denne baggrund og efter ønske fra flere medarbejdere umiddelbart efter d.

14. juni 1999 makuleret det forud for mødet d. 14. juni 1999 indhentede

skemamateriale.”

Den 2. juli 2000 bekræftede A

over for kommunen at hun ønskede at tiltræde seniorstillingen på de i aftalen

omtalte vilkår. Den 10. juli 2000 modtog hun et nyt ansættelsesbrev.

Den 10. september 2000

klagede A til mig over forløbet af sagen, herunder især X Kommunes behandling

af begæringerne om aktindsigt.

Lokalavisen X Avis bragte den

13. september 2000 en artikel vedrørende sagen hvori det bl.a. blev oplyst at

A havde klaget til mig. I næste udgave af avisen den 20. september 2000

kommenterede

Kulturdirektør C artiklen for at ”rydde fejlopfattelser af vejen”.

Den 1. og

den 8. oktober 2000 skrev A herefter til Kommunalbestyrelsen i X Kommune om

sagen. Den 23. oktober 2000 kommenterede C hendes breve over for

kommunalbestyrelsen.

Han skrev at sagen efter hans opfattelse var behandlet korrekt såvel ud fra

gældende regler og bestemmelser som ud fra etiske principper som bør

iagttages

i sådanne sager.

Den 23. november 2000 bad jeg

i anledning af A’s klage X Kommune om en udtalelse og om udlån af sagens

akter. Jeg skrev følgende i mit brev til kommunen:

”

Jeg beder endvidere (X)

Kommune udtale sig om følgende forhold:

1) På et møde den 17.

november 1999 tilkendegav (X) Kommune over for (A) at såfremt der ikke skete

væsentlige ændringer af ledelsesforholdene og hendes ledelsesstil, ville det

medføre indstilling om afskedigelse. Jeg beder (X) Kommune redegøre for om

tilkendegivelsen over for (A) efter kommunens opfattelse kan karakteriseres

som en tjenstlig advarsel, og om den foretagne partshøring opfylder de krav

der

følger af den ulovbestemte retsgrundsætning om partshøring som gælder i sager

om uansøgt afsked og disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte. Jeg

beder endvidere kommunen om at redegøre for hvor længe de ledelsesmæssige

problemer på ungdomsskolen havde eksisteret, og hvilke initiativer kommunen

havde taget for at løse problemerne tidligt i forløbet.

2) I brev af 14. marts 2000

bad (X) Kommune ledelsen og medarbejdere ved ungdomsskolen om at udfylde et

vedlagt spørgeskema. Kommunen oplyste samtidig at skemaerne var fortrolige

idet den enkeltes besvarelse ikke ville komme til kendskab for andre end

kulturdirektøren. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvorvidt kommunen forud for

tilsagnet

om fortrolighed havde undersøgt de regler der gælder herfor. Jeg beder

endvidere

kommunen om at oplyse hvilken form for vurdering der blev foretaget af de

indkomne svar.

3) (A) oplyser i sit brev af

10. september 2000 (s. 4) til mig at (X) Kommune kort før påske d.å. bad

hende

vælge om hun ville afskediges med tre måneders varsel, eller om hun selv

ville

sige sin stilling op og få seks måneders opsigelsesfrist. Jeg beder (X)

Kommune

oplyse om kommunen foretog et notat i forbindelse med den omhandlede samtale

mellem kulturdirektøren og (A). Jeg beder ligeledes kommunen om at oplyse

nærmere om samtalens indhold. Endvidere beder jeg (X) Kommune redegøre for

hvilke oplysninger om det påtænkte afskedigelsesgrundlag kommunen gav (A)

forud

for hendes overvejelser om selv at sige sin stilling op, og på hvilket

tidspunkt oplysningerne blev afgivet.

4) (A) oplyser i sit brev af

10. september 2000 (s. 6) til mig at hun havde en frist til den 11. maj 2000

med at give kommunen en tilbagemelding om hvorvidt hun ville sige op selv

eller blive sagt op. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvornår denne frist blev

fastlagt, og om forvaltningslovens § 11 blev inddraget i overvejelserne

omkring fristens fastlæggelse.

5) På et møde den 23. maj

2000 blev det meddelt (A) at hun ville blive indstillet til afskedigelse fra

stillingen som leder af (X) Ungdomsskole. Jeg beder (X) Kommune oplyse om

kommunen ville indstille (A) til afskedigelse af disciplinære eller

diskretionære årsager. Endvidere beder jeg kommunen redegøre for hvorvidt den

foretagne partshøring i forbindelse med indstillingen om afskedigelse

opfylder de krav der følger af den ulovbestemte retsgrundsætning om

partshøring

i afskedigelsessager.

6) I brev af 12. maj 2000 bad

(A)’s advokat (X) Kommune om aktindsigt i de besvarelser/udtalelser som

blev

afgivet af ledelse og medarbejdere ved (X) Ungdomsskole i forbindelse med den

foretagne arbejdspladsvurdering på skolen. I breve af 16., 18., 22. og 29.

maj

2000 meddelte (X) Kommune bl.a. at der ikke i sagen eksisterede andre

oplysninger

end arbejdspladsvurderingen af 13. juni 1999 som (A) havde fået tilsendt, og

at

kommunen ikke var bekendt med om sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen havde

haft behov for at medarbejdere udfyldte interne arbejdspapirer. I brev af 27.

juni 2000 meddelte (X) Kommune (A)’s advokat at kommunen havde bedt

ungdomsskolen

om en udtalelse vedrørende aktindsigtsspørgsmålet som bekræftelse på

tidligere

oplysninger om at der ikke i sagen fandtes materiale ud over den

konkluderende

arbejdspladsvurdering. Jeg forstår brevet af 27. juni 2000 således at (X)

Kommune tidligere havde indhentet oplysninger fra ungdomsskolen i anledning

af (A)’s anmodning om aktindsigt i baggrundsmaterialet for

arbejdspladsvurderingen.

Jeg beder (X) Kommune redegøre for hvad disse tidligere oplysninger gik ud

på,

hvornår de blev modtaget af kommunens skole- og kulturforvaltning, og om

oplysningerne blev nedskrevet i et notat. Jeg beder desuden kommunen om at

oplyse årsagen til at det blev anset for nødvendigt at indhente en

bekræftelse

på de tidligere indhentede oplysninger. Såfremt kommunens brev af 27. juni

2000

ikke skal forstås således at kommunen tidligere havde indhentet oplysninger

fra ungdomsskolen i anledning af (A)’s anmodning om aktindsigt, beder

jeg (X)

Kommune om at redegøre for årsagen til at kommunen først efter længere tids

brevveksling med (A) om aktindsigtsspørgsmålet rettede henvendelse til

ungdomsskolen om sagen.

7) Det fremgår af

ungdomsskolens brev af 26. juni 2000 til kulturdirektøren at det

skemamateriale

som skolens medarbejdere udfyldte i forbindelse med den omhandlede

arbejdspladsvurdering,

blev makuleret umiddelbart efter et medarbejdermøde den 14. juni 1999. Det

fremgår endvidere af (X) Kommunes brev af 27. juni 2000 til (A)’s

advokat at

kulturdirektøren i forbindelse med interviews af ungdomsskolens medarbejdere

i

efteråret 1999 foretog håndskrevne noter, og at disse noter blev makuleret

umiddelbart efter hans udarbejdelse af et notat af 8. november 1999

vedrørende

ungdomsskolens ledelsesforhold. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvad der var

formålet med makuleringen. Jeg beder endvidere kommunen redegøre for hvorvidt

makuleringen er i overensstemmelse med arkivlovgivningens regler om bevaring

og kassation. Jeg henviser til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13 af

17.

januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes

arkivalier.

”

Jeg orienterede samtidig

Tilsynsrådet for Københavns Amt om at jeg havde bedt om udtalelsen.

Den 12. februar 2001 modtog

jeg udtalelse af 9. februar 2001 fra X Kommune. Af denne fremgik bl.a.

følgende:

”I anledning af klagen er der

indhentet udtalelser fra kommunens kulturdirektør, hvortil personalekontoret

ikke har haft bemærkninger.

Endvidere er der indhentet

udtalelse fra kommunens Personale- & Serviceafdeling v/sikkerhedslederen,

hvoraf proceduren for arbejdspladsvurdering (APV) fremgår, og hvor der er

redegjort for, at APV består af skema A (beskrivelse af de enkelte

problemer),

skema B (institutionens handlingsplan), skema C (institutionens forslag til

sikkerhedsudvalget for de problemer, som institutionen ikke selv kan løse)

samt sikkerhedsudvalgets handlingsplan (løsning af problemer fra skema C).

Det fremgår ligeledes af

sikkerhedslederens udtalelse, at det materiale, der evt. har været anvendt

som

grundlag

for udarbejdelsen af APV

ikke er en del af APV, og at sikkerhedsgrupperne har valgfrihed med hensyn

til den metode, der skal anvendes.

Endelig fremgår det af

udtalelsen, at sikkerhedslederen kan kontaktes af alle, der ønsker hjælp til

APV-arbejdet, og at sikkerhedslederen havde et møde med Ungdomsskolens

sikkerhedsgruppe

den 8. april 1999. I mødet orienterede sikkerhedsgruppen om forløbet af

APV-arbejdet, herunder om medarbejdernes reaktioner på checkskemaet

vedrørende

det psykiske arbejdsmiljø. Sikkerhedslederen anbefalede sikkerhedsgruppen at

kontakte kulturdirektøren. Det understreges, at sikkerhedslederen hverken i

mødet eller efter mødet har fået udleveret de checklister, som medarbejderne

har udfyldt. Sikkerhedslederen bekræftede senere den 17. maj 2000 over for

kulturdirektøren, at hun ikke havde set andet materiale fra sikkerhedsgruppen

end den APV, der er sendt fra sikkerhedsgruppen.

Det fremgår af

Kulturdirektørens udtalelse af 4. januar 2001, at kulturdirektøren i

efteråret

1999 undersøgte de ledelsesmæssige forhold på Ungdomsskolen, og at (A) i brev

af 11. november 1999 blev indkaldt til en tjenstlig samtale vedrørende hendes

ledelsesmæssige adfærd, og at samtalen fandt sted den 17. november 1999 med

deltagelse af (A) med bisidder fra fagforbund (Z), kulturdirektøren og en

repræsentant fra kommunens Personale- og Serviceafdeling.

På mødet redegjorde

kulturdirektøren for de efter ledelsens opfattelse kritisable forhold ved

Ungdomsskolen,

og der blev i den forbindelse udleveret notat vedrørende Ungdomsskolens

ledelsesmæssige

forhold, der af klager er fremsendt som bilag 16. For at give (A) mulighed

for

at forholde sig til de rejste problemstillinger, blev det på mødet aftalt, at

eventuelle bemærkninger skulle fremsendes skriftligt efterfølgende, dog

senest

den 24. november 1999.

Det fremgår endvidere af

kulturdirektørens udtalelse, at det af mødereferatet fra mødet den 17.

november 1999 (klagers bilag 15) fremgår, på hvilke områder, der skal ske

ændringer i den ledelsesmæssige adfærd, og at det, såfremt der ikke sker

væsentlige ændringer af ledelsesforholdene og (A)’s ledelsesstil inden

for en

periode på 4 måneder, vil medføre indstilling om afsked.

Endelig fremgår det af

kulturdirektørens udtalelse, at det på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse

gennemført i foråret blandt Ungdomsskolens medarbejdere var kulturdirektørens

vurdering, at der ikke var sket de ønskede ændringer, hvorfor

kulturdirektøren

traf beslutning om at indstille (A) til afsked.

Afskedigelsessagen blev

imidlertid ikke igangsat, idet (A) fremsatte anmodning om, og accepterede

overgang til anden ansættelse i (X) Kommune.

Ad 1) Samtalen den 17.

november 1999 kan ikke karakteriseres som en advarselssamtale i

tjenestemandslovens

forstand, men en samtale om vurderingen af ungdomsskolelederens

ledelsesmæssige

adfærd.

Det er næppe muligt at angive

hvor længe de ledelsesmæssige problemer på Ungdomsskolen har eksisteret, idet

en vurdering beror på, hvem der bliver spurgt.

Denne sag tager udgangspunkt

i tilkendegivelser fra medarbejdere om utilfredshed med samarbejdet med

ungdomsskolelederen, der af forvaltningsledelsen blev vurderet som et

alvorligt signal om ledelsesproblemer, og det er alene denne tilkendegivelse,

som er udgangspunktet for ledelsens beslutning om at iværksætte en

undersøgelse gennem samtaler med de involverede.

Vedrørende spørgsmålet om,

hvilke initiativer, kommunen har taget for at løse problemerne tidligt i

forløbet, kan det konstateres, at der fra forvaltningens ledelses side er

taget initiativ til at få problemerne dokumenteret og analyseret med henblik

på at søge muligheder for at løse dem. Der henvises til notat af 8. november

1999, hvoraf bl.a. fremgår, at der i maj og juni 1999 afholdtes to møder med

deltagelse af Ungdomsskolens ledelse og administrative medarbejdere.

Møderne handlede om

samarbejdet og ledelsesforholdene på Ungdomsskolen, og det fremgår af

notatet,

at det blev præciseret, at samarbejdet skulle være præget af hensyntagen,

tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen, klare opgavevaretagelser, ansvar og

kompetence.

Ad 2) Tilkendegivelsen om

fortrolighed i forhold til den enkelte medarbejders og ledelsens

tilkendegivelser

blev givet ud fra en vurdering af, at det for kulturdirektørens vurdering af

sagen ingen interesse havde, hvad hver enkelt mente, men i afgørende grad,

hvad

ledelsen og den samlede medarbejderstab tilkendegav i forhold til de ønskede

forandringer.

Det blev vurderet, at

spørgeskemaerne kunne undtages fra aktindsigt, men for at opretholde ønsket

om

åbenhed blev det ved anmodningen om aktindsigt på baggrund af princippet om

meroffentlighed besluttet at fremsende alle spørgeskemaer med bemærkninger.

Medarbejderne blev orienteret herom.

Ad 3) Den omtalte samtale med

(A) blev afholdt den 18. april 2000. I samtalen redegjorde kulturdirektøren

mundtligt for vurderingen af opfølgningsperioden og for hvilke konklusioner,

der kunne drages af spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaerne med

sammenfattende optællinger blev udleveret til (A) og de øvrige medarbejdere

og

efter aftale med (A)’s advokat blev enkeltskemaer, incl. bemærkninger

fremsendt den 11. maj 2000.

Det blev tilkendegivet, at

det ikke forekom muligt under hensyntagen til personalet og Ungdomsskolens

samlede opgavevaretagelse, at (A) kunne fortsætte som leder, men at

spørgsmålet om evt. afsked måtte behandles af Økonomiudvalget, hvorunder

ansættelse og afskedigelse af lederen af Ungdomsskolen hører.

Kulturdirektøren redegjorde

herudover for retsreglerne omkring afsked og opsigelse og tilkendegav, at det

var hans agt at bringe sagen frem til Økonomiudvalget som en

afskedigelsessag,

naturligvis efter at (A) havde haft mulighed for at gennemtænke situationen,

herunder at drøfte sagen med sin bisidder og eventuelt andre. I den

forbindelse blev det tilkendegivet, at en eventuel opsigelse af stillingen

fra

(A)’s side naturligvis ville standse en eventuel afskedigelsessag.

Der er ikke udarbejdet

referat af samtalen, idet grundlaget for det videre forløb under en eventuel

afskedigelsessag ville være en fornyet tjenstlig samtale, der blev afholdt

den

23. maj 2000 og efter aftale med (A) og den faglige organisation med mulighed

for bemærkninger til den 26. maj 2000.

I brev af 26. maj 2000

tilkendegiver (A), at hun kunne være interesseret i en

seniorstilling,

som også fremgår af (A)’s brev af 10. september

2000 til ombudsmanden med henvisning til bilag 44.

Med (A)’s samtykke blev der

med hendes advokat aftalt tilbagemelding vedrørende (A)’s overvejelser

om selv

at sige stillingen op til den 15. maj 2000.

Ad 4) Der kan svares

bekræftende på, at der blev givet forlænget frist for tilbagemelding om,

hvorvidt (A) selv ville sige op. Fristen blev fastlagt til den 15. maj 2000

efter aftale med (A)’s advokat og med (A)’s accept. Baggrunden for

fristforlængelsen var imødekommelse af aktindsigt i bemærkningerne til

spørgeskemaerne. Der henvises til (A)’s bilag 29 og 32.

Ad 5) Der ville, i givet

fald, som følge af, at der ikke var sket ændringer i den ledelsesmæssige

adfærd,

være tale om en diskretionær afsked, såfremt Økonomiudvalget havde ønsket at

igangsætte en afskedigelsessag.

Kommunen valgte, som

tidligere nævnt, efter anmodning fra (A) at tilbyde en

seniorstilling.

Kommunens tilkendegivelse om at sinde en afsked og

forudsætningerne herfor fremgår af (A)’s bilag 54.

Såfremt Økonomiudvalget havde

valgt at sinde en afsked, ville normal høringsprocedure i forhold til (A) og

den faglige organisation være blevet sat i værk, ligesom

Ungdomsskolebestyrelsen

i henhold til ungdomsskolelovens § 6 ville være blevet anmodet om en

indstilling i sagen forud for beslutning. Imidlertid blev der ikke tale om en

afskedigelsessag.

Ad 6) Der henvises til brev

af 26. juni 2000 fra Ungdomsskolen, hvoraf fremgår, at den foreliggende tekst

’udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter den

samlede

Arbejdspladsvurdering for

1998’.

Brevet bekræfter samtidig tidligere fremsatte mundtlige tilkendegivelser om,

at det forud for mødet den 14. juni 1999 indhentede skemamateriale ikke er

bevaret, hvilket forvaltningen for god ordens skyld ønskede bekræftet.

Ungdomsskolens brev af 26.

juni 2000 er vedhæftet (A)’s bilag 55.

Ad 7) Som nævnt gennemførte

kulturdirektøren samtaler med alle ansatte med tjeneste på Ungdomsskolen på

( ). Kulturdirektørens håndskrevne notater er indarbejdet i notat vedr.

Ungdomsskolens ledelsesforhold af 8. november 1999, der er tilført sagen. De

håndskrevne notater er herefter ikke relevante, og derfor ikke bevaret.

Som nævnt ovenfor består APV

af skema A, B og C, samt sikkerhedsudvalgets handlingsplan, og der er som

nævnt valgfrihed med hensyn til, hvilken metode, der anvendes ved arbejdet

med

APV.

Der kan således anvendes

interviews, afkrydsning på en tavle eller andet som ikke lader sig arkivere,

og makuleringen af spørgeskemaerne er derfor, blot fordi de foreligger i

papirform,

næppe i strid med kassationsreglen i § 2, stk. 3 i bekendtgørelsen om

bevaring

og kassation, når der foreligger en APV som foreskrevet.

Kommunalbestyrelsen

behandlede (A)’s klage i møde den 30. januar 2001. Gruppe F bemærkede,

at de

finder det ulovligt at makulere materiale fra APV.”

Af Kulturdirektør C’s bemærkninger

dateret den 4. januar 2001 fremgår bl.a. følgende:

”Vedr. pkt. 1.

(A) blev ved skrivelse af 11.

november 1999 indkaldt til tjenstlig samtale vedrørende hendes

ledelsesmæssige

adfærd. Som det er praksis i sådanne sager kan den pågældende medbringe

bisidder. (A) mødte med bisidder fra fagforbund (Z). Fra kommunens side mødte

kulturdirektøren og en repræsentant fra Personale- og serviceafdelingen. På

mødet redegjorde kulturdirektøren for de efter ledelsens opfattelse

kritisable

ledelsesmæssige forhold ved ungdomsskolen og der blev i den forbindelse

udleveret notat vedrørende ungdomsskolens ledelsesmæssige forhold. For at

give (A) mulighed for skriftligt at forholde sig til de rejste

problemstillinger blev det på mødet aftalt, at evt. bemærkninger kunne

fremsendes efterfølgende, dog senest den 24. november 1999.

Af mødereferatet fremgår på

hvilke områder, der skulle ske ændringer i den ledelsesmæssige adfærd og

opfølgende tiltag fra ungdomsskoleinspektørens side. Det fremgår også af

referatet, at såfremt der ikke sker væsentlige ændringer af

ledelsesforholdene

og (A)’s ledelsesstil vil det medføre indstilling om afsked. Der blev

tilkendegivet en opfølgningsperiode på 4 måneder, hvilket er længere end den

normale praksis i kommunen. Det var konkret begrundet i, at (A) kort tid

efter

skulle gennemgå en hospitalsbehandling.

(A) svarer kulturdirektøren

ved skrivelse af 24. november 2000 [skal være 24. november 1999; min

bemærkning], hvori hun tilkendegiver ønske om at indgå i en åben og

konstruktiv

dialog med henblik på at løse problemerne og omtaler et oplæg om ændret

ledelsesstruktur m.v.

Den foreliggende samtale kan

ikke karakteriseres som en advarselssamtale i tjenestemandslovens forstand,

men en samtale og vurdering af (A)’s ledelsesmæssige adfærd som

ungdomsskoleleder.

Det er næppe muligt at angive

hvor længe de ledelsesmæssige problemer på ungdomsskolen har eksisteret. En

vurdering beror i afgørende grad på, hvem der bliver spurgt. Den konkrete sag

tager udgangspunkt i arbejdspladsvurderingens konklusion fra juni 1999,

hvoraf

det fremgår, at den gennemgående tilkendegivelse fra medarbejdere/kolleger

har været en utilfredshed med samarbejdet med lederen, men samtidig en frygt

for lederen og evt. konsekvenser af, at man i den forbindelse tilkendegav en

utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø. Forvaltningsledelsen vurderede

denne tilkendegivelse fra personalet ved Ungdomsskolen som et alvorligt

signal

om ledelsesproblemer, og det er alene denne tilkendegivelse, som er

udgangspunktet

for ledelsens beslutning om at iværksætte en undersøgelse gennem samtaler med

de involverede. Hvad der evt. måtte ligge forud herfor eller på anden måde

har

indgået i personalets forudgående overvejelser har ikke indgået i kommunens

vurdering af de ledelsesmæssige forhold. Dette forhold er udførligt nævnt i

korrespondancen om aktindsigt.

Når der derfor spørges til,

hvilke initiativer kommunen havde taget for at løse problemerne tidligt i

forløbet, kan det konstateres, at der i forbindelse med

arbejdspladsvurderingens

konklusion fra forvaltningens ledelses side er taget initiativ til at få

problemerne

dokumenteret og analyseret med henblik på at søge muligheder for at løse dem.

Der henvises til Notat af 8. nov. 1999, i hvilket det bl.a. fremgår, at der i

maj og juni 1999 afholdtes to møder i Ungdomsskolen, hvori Ungdomsskolens

ledelse og administrative medarbejdere deltog. Møderne handlede om

samarbejdet

og ledelsesforholdene på Ungdomsskolen. Af notatet fremgår særskilt, at det

med hensyn til samarbejdet på arbejdspladsen blev præciseret, at det skulle

være præget af hensyntagen, tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen og klare

opgavevaretagelser,

ansvar og kompetencer.

Vedr. pkt. 2.

Det omtalte spørgeskema havde

til formål så præcist som muligt at indhente ledelse og medarbejderes

dokumenterede vurdering af opfølgningsperioden på fire måneder fra den

tjenstlige samtale at regne. Spørgeskemaet var udarbejdet ud fra de

succeskriterier og handlinger, som var formuleret i referatet af den

tjenstlige

samtale den 17. november 2000. Tilkendegivelsen om fortrolighed i forhold til

den enkelte medarbejders og ledelsens tilkendegivelser blev givet ud fra en

vurdering af, at det for kulturdirektørens vurdering af sagen ingen interesse

havde, hvad enkelte og navngivne ledelsesrepræsentanter og medarbejdere

mente,

men i afgørende grad hvad ledelsen og den samlede medarbejderstab tilkendegav

i forhold til de ønskede forandringer. Spørgeskemaerne kunne være undtaget i

medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, men for at opretholde

ønsket om åbenhed valgte kommunen efter ønsket om aktindsigt at fremsende

alle

spørgeskemaer inkl. bemærkninger ud fra princippet om meroffentlighed.

Medarbejderne

blev orienteret herom.

Til ønsket om, hvilken

vurdering der blev foretaget af de indkomne svar kan det oplyses, at

vurderingen

skal ses på baggrund af de succeskriterier, der blev fastlagt på mødet den

17.

november 1999. Spørgeskemaernes tilkendegivelser imødekommer i helt

overvejende

grad ikke disse succeskriterier og gav efter kulturdirektørens vurdering ikke

grundlag for at problemerne kunne løses ved et evt. længere forløb. I den

forbindelse måtte det tillægges væsentlig betydning, at det samlede forløb

omkring

bearbejdning af ledelsesproblemer på ¾ år er lang tid, såvel for ledelse,

medarbejdere som for Ungdomsskolens generelle opgavevaretagelse, som blev

vurderet som truet.

Vedr. pkt. 3.

Ved den omtalte samtale med

(A) (afholdt den 18. april 2000 og med tilbagemelding til den 28. april 2000,

senere udsat jvf. ønsket om aktindsigt) redegjorde kulturdirektøren mundtligt

for vurderingen af opfølgningsperioden og for hvilke konklusioner, der kunne

drages af den afholdte spørgeskemaundersøgelse set i relation til det

forudgående forløb. Spørgeskemaerne med sammenfattende optællinger blev

udleveret til (A) og de øvrige medarbejdere den 26. april 2000 og efter

aftale

med advokat (F) blev enkeltskemaer, incl. bemærkninger fremsendt den 11. maj

2000. Det blev tilkendegivet, at det ikke forekom muligt under hensyntagen

til

personalet og Ungdomsskolens samlede opgavevaretagelse, at (A) kunne

fortsætte som leder, men at spørgsmålet om evt. afsked måtte behandles af det

politiske udvalg, Økonomiudvalget, hvorunder ansættelse og afskedigelse af

lederen af Ungdomsskolen henhører. Disse kompetencer er nærmere beskrevet i

kommunens personalepolitiske retningslinier, som er alle ledere i kommunen

bekendt. Kulturdirektøren redegjorde herudover for retsreglerne omkring

afsked

og opsigelse og tilkendegav, at det var hans agt at bringe sagen frem til

Økonomiudvalget som en afskedigelsessag, naturligvis efter at (A) havde haft

lejlighed til at gennemtænke situationen, herunder at drøfte sagen med sin

bisidder

og eventuelle andre. I den forbindelse blev det tilkendegivet, at en evt.

opsigelse

af stillingen fra (A)’s side naturligvis ville standse en evt.

afskedigelsessag. Der er ikke udarbejdet referat af den nævnte samtale, idet

det formelle grundlag for det videre forløb af en evt. afskedigelsessag ville

være en fornyet tjenstlig samtale (blev afholdt den 23. maj 2000 og efter

aftale med (A) og den faglige forening med mulighed for bemærkninger til den

26. maj 2000). Ved skrivelse af 26. maj 2000 tilkendegav (A), at hun kunne

være

interesseret i en seniorstilling. Med (A)’s advokat (F) blev der med

(A)’s samtykke

aftalt en tilbagemelding vedr. tjenesten på Ungdomsskolen til den 15. maj

2000.

Vedr. pkt. 4.

Der kan svares bekræftende

på, at der blev givet forlænget frist for tilbagemelding vedr. tjenesten på

Ungdomsskolen

efter aftale med advokat (F) og med accept fra (A) til den 15. maj 2000, jf.

bilag 32. Baggrunden for fristforlængelsen har sammenhæng til imødekommelsen

af bemærkningerne til spørgeskemaerne, jf. bilag 29.

Vedr. pkt. 5.

Den tjenstlige samtale den

23. maj 2000 afholdes som opfølgning af tidligere samtale den 17. november

1999. Her indstilles (A) til afsked efter de herom gældende regler og med

baggrund i, at der ikke er sket ændringer i den ledelsesmæssige adfærd. Der

ville som følge heraf være tale om en diskretionær afsked, såfremt det

ansættende udvalg, Økonomiudvalget, ønskede at igangsætte en

afskedigelsessag.

Kommunen valgte som tidligere anført efter anmodningen fra (A) at tilbyde en

seniorstilling. Kommunens tilkendegivelse om at sinde en afsked og

forudsætningerne

herfor fremgår af bilag 54.

Såfremt Økonomiudvalget havde

valgt at sinde en afsked, ville normal høringsprocedure i forhold til (A) og

den faglige organisation være blevet sat i værk, ligesom

Ungdomsskolebestyrelsen

i henhold til Ungdomsskolelovens § 6 ville være blevet anmodet om en

indstilling i sagen forud for beslutning.

I den konkrete sag, blev der

således ikke tale om en afskedigelsessag.

Vedr. pkt. 6.

Som det fremgår af

korrespondancen omkring aktindsigtsspørgsmålet i arbejdspladsvurderingen på

Ungdomsskolen er udgangspunktet, at den enkelte arbejdsplads selvstændigt

tilrettelægger arbejdet med arbejdspladsvurderingen. Til støtte herfor er der

fra kommunens side udarbejdet forskelligt vejledende materiale, som ifald det

bruges sikrer at arbejdspladsvurderingen medtager de for området relevante

problemstillinger, herunder såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø.

Af korrespondancen fremgår, at kulturdirektøren alene har brugt den

konkluderende

udtalelse i arbejdspladsvurderingen fra 13. juni 1999 som udgangspunkt for en

nærmere undersøgelse og vurdering af de ledelsesmæssige forhold på

ungdomsskolen. Konkret er det udtalelsen om ’Den gennemgående

tilkendegivelse

fra medarbejdere/kolleger har været en utilfredshed med samarbejdet med

ledere, men samtidig en frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at man i

den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske

arbejdsmiljø.’

Kulturdirektøren har ikke haft nødig at supplere udtalelsen med evt.

baggrundsoplysninger

fra Ungdomsskolen, idet han klart valgte at gennemføre sin egen undersøgelse

gennem i de efteråret 1999 foretagne samtaler med alle ansatte og med en

efterfølgende opfølgelse, som tidligere beskrevet. Baggrunden for den valgte

fremgangsmåde var dels begrundet i at få et nuanceret og dokumenterbart

billede af situationen på Ungdomsskolen, dels i ønsket om netop at holde

afstand til fortiden på Ungdomsskolen.

Ungdomsskolens skrivelse af

26. juni 2000 bekræfter, at den foreliggende tekst ’udgjorde og udgør

efter

sikkerhedsgruppens vurdering herefter den samlede Arbejdspladsvurdering for

1998’. Skrivelsen bekræfter samtidig

tidligere fremsatte mundtlige tilkendegivelser om, at det forud for mødet den

14. juni indhentede skemamateriale ikke er bevaret, hvilket forvaltningen for

god ordens skyld ønskede bekræftet. Det bemærkes i den forbindelse, at det er

institutionens leder, i dette tilfælde ungdomsskoleinspektøren, der er

ansvarlig for det daglige arbejde med arbejdspladsvurdering herunder arbejdet

i sikkerhedsgruppen, uagtet at dele af dette arbejde måtte være delegeret til

souschefen.

Vedr. pkt. 7.

I efteråret 1999 gennemførte

kulturdirektøren samtaler med alle ansatte med tjeneste på Ungdomsskolen på

( ). Kulturdirektørens personlige noter fra disse samtaler er indeholdt i

Notat vedr. Ungdomsskolens ledelsesforhold af 8. november 1999, hvori de

ledelsesmæssige forhold er beskrevet. Notatet indgår som dokument og

beslutningsgrundlag i sagen. De personlige noter har ingen relevans hertil og

er som følge heraf ikke bevaret.”

Af D’s udtalelse af 8. januar

2001 fremgår følgende:

”

I forbindelse med

igangsætning af APV 1998 sendte formanden for hovedsikkerhedsudvalget og jeg

brev af 31. marts 1998 til alle kommunens 8 sikkerhedsudvalg med

Hovedsikkerhedsudvalgets

plan for APV 1998 og APV-skemaer –

brevet

med bilag vedlægges som bilag 1.

I planen er anført, at

sikkerhedsgruppen inden 1. oktober 1998 skal lave status for APV 1997 og

gennemføre APV 1998 med inddragelse af kollegerne og ledelsen på

arbejdspladsen.

I forbindelse med APV 1997 havde sikkerhedsgrupperne fået materiale fra mig

med

gode råd om, hvordan sikkerhedsgruppen kan inddrage de øvrige ansatte. Som

eksempler

er nævnt, at dette kan ske ved at sikkerhedsgruppen interviewer de ansatte

enten enkeltvis eller i grupper, at sikkerhedsgruppen besigtiger

arbejdspladserne

eller at de ansatte udfylder spørgeskemaer. Det blev samtidig præciseret, at

sikkerhedsgruppen havde valgfrihed med hensyn til hvilken metode, der skulle

anvendes. Med APV-materialet for 1998 var endvidere vedlagt eksempler på

checklister, som sikkerhedsgruppen

kunne

bruge

til kortlægning af f.eks. de psykiske forhold.

Af planen for APV 1998

fremgår endvidere, at de skemaer, der

skal

anvendes

og som skal findes på arbejdspladsen og være tilgængelige for

ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet er

skema

A

(beskrivelse af de enkelte problemer),

skema B

(institutionens handlingsplan),

skema C

(institutionens forslag til sikkerhedsudvalget for de

problemer, som institutionen ikke selv kan løse) samt

sikkerhedsudvalgets handlingsplan

(løsning af problemer fra skema C). Det er disse skemaer, der

betragtes som APV. Hvad sikkerhedsgruppen evt. har anvendt som grundlag for

udarbejdelse af APV betragtes som sikkerhedsgruppens interne arbejdspapirer,

og er derfor ikke en del af APV.

Materialet fra

Hovedsikkerhedsudvalget blev sendt til alle sikkerhedsgrupperne inden for

skole- og kulturområdet med brev af 8. juni 1998 fra formanden for

sikkerhedsudvalget.

Brevet – uden statusoversigt for samtlige

institutioner – vedlægges som bilag 2.

Som det fremgår af både

materialet fra Hovedsikkerhedsudvalget og brevet fra formanden for

sikkerhedsudvalget

om igangsætning af APV 1998, kan sikkerhedslederen kontaktes af alle, der har

spørgsmål eller ønsker hjælp til APV-arbejdet.

I lighed med mange andre

sikkerhedsgrupper kontaktede sikkerhedsgruppen for Ungdomsskolen mig, og jeg

havde et møde med sikkerhedsgruppen den 8. april 1999. På mødet orienterede

sikkerhedsgruppen mig om forløbet af APV-arbejdet, herunder om medarbejdernes

reaktioner på checkskemaet vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Jeg anbefalede

sikkerhedsgruppen at kontakte kulturdirektøren. Sikkerhedsgruppen ville

samtidig orientere lederen af Ungdomsskolen. Det skal understreges, at jeg

hverken på eller efter mødet har set eller fået udleveret de checklister, som

medarbejderne har udfyldt.

Jeg blev den 17. maj 2000

kontaktet af kulturdirektør (C), der oplyste, at (A)’s fagforening havde

anmodet om kopi af de bilag, der lå til grund for Ungdomsskolens APV dateret

13. juni 1999. Jeg bekræftede, at jeg ikke havde set andet materiale fra

sikkerhedsgruppen

end den APV, der var sendt til sikkerhedsudvalget. Endvidere oplyste jeg, at

de

interne papirer som sikkerhedsgruppen havde anvendt som baggrund for APV ikke

er en del af den officielle del af APV.”

Jeg sendte udtalelserne til

A. I brev af 5. april 2001 fremkom hun bl.a. med følgende bemærkninger:

”Det har til alle tider været

et retsprincip i Danmark, at man er uskyldig, indtil man er dømt. Jeg er

blevet

’dømt’ uden beviser, da de er blevet destrueret. Man har

konkluderet på grundlag

af noget, som ingen senere tør stå ved, og som nogen for længst må have vidst

var destrueret, så udsagnene hermed ikke kan kontrolleres.

Jeg har ikke haft mulighed

for at træffe en beslutning på et velunderbygget grundlag. Jeg føler mig

fuldstændig ført bag lyset. Efter jeg har fået skole- og kulturforvaltningens

sagsmappe, er jeg blevet meget deprimeret over den magtdemonstration, der her

kommer for dagen gennem kopier af embedsmændenes interne udveksling af mails.

At senioraftalen er til fuld

og endelig afgørelse, og at jeg frafalder ethvert krav mod kommunen, er

skrevet inden jeg fik oplysning om, at kulturdirektør (C)’s personlige

notater

fra hans interviews fra efteråret 1999 var makuleret, og at sikkerhedsgruppen

ved Ungdomsskolen på konklusionens baggrund havde makuleret spørgeskemaerne

efter pres fra flere af medarbejderne.

Jeg betragter min senioraftale

med (X) Kommune som en direkte ulovlig håndfæstning og i den personlige

situation jeg var i med pres fra alle sider, så jeg ingen anden mulighed end

at

skrive under.

Hele sagen er ikke gået

sporløst hen over mig, jeg er stadig ganske påvirket. Jeg ser stort set ingen

fra min (tidligere) omgangskreds.

Selv om det udadtil måske ser

ud til, at jeg stadig står på mine to ben og fungerer i job, har jeg svært

ved

at koncentrere mig i længere tid om opgaver, og jeg er initiativløs og

mentalt

og psykisk rystet af (X) Kommunes udemokratiske handlinger, og jeg vil derfor

ikke afvise en stævning med krav om:

·

erstatning for ødelæggelse af mit private

liv og selvværd,

·

tilsvining af mig fra kulturdirektør (C)’s

side vedrørende en mere end ti år gammel sag, noget han ikke kan dokumentere

og

noget han på trods af opfordring ikke vil trække tilbage,

·

et beløb svarende til et års manglende løn,

·

min advokatregning, som i øvrigt er reduceret

p.g.a. advokatens opfattelse af sagens særlige omstændigheder. Den faktiske

pris er ikke oplyst.

Den gamle sag er i denne

sammenhæng fuldstændig irrelevant, hvad kulturdirektør (C) i øvrigt skriver,

men det er ham selv, der har trukket den ind i sagen. Se mit bilag 27 og min

klage side 5.

Oplysningerne fra (X) Kommune

om meroffentlighed virker som om kommunen, for at fremme sagens opklaring,

gav

mig aktindsigt. Det er som bekendt ikke tilfældet, da det ønskede var

makuleret

og man ikke oplyste mig om det, på tidspunktet i starten af maj 2000.

Derudover skulle

jeg

svare, om jeg

selv ville sige op eller lade mig sige op, inden jeg fik de udfyldte

spørgeskemaer, som var det eneste, der kunne have dannet grundlag for min

vurdering

og beslutning.

Spørgeskemaerne er ikke

blevet vurderet af andre end kulturdirektør (C), og der blev ikke taget

skridt

til at løse problemerne.

Hvis jeg på det tidspunkt

havde haft den viden, som jeg har nu, så er der ingen tvivl om, at jeg havde

valgt at stille op til en afskedigelsessag.

Beslutningsgrundlaget for

selv at tilbyde en seniorstilling blev truffet, inden jeg havde nok

oplysninger

og kendte alle detaljer.

Vedrørende spørgsmål 1

Jeg har ikke kunnet opfatte

det anderledes, end at der var tale om en tjenstlig advarsel, idet jeg dér

blev truet med indstilling til afsked, hvis der ikke skete ændringer,

efter kulturdirektørens opfattelse

, i

ledelsesforholdene på Ungdomsskolen og i min ledelsesstil.

Min bisidder på mødet,

sekretariatschef cand.jur. ( ) fra (Z), har over for mig tilkendegivet, at

han

har samme mening.

Se mine bilag fra min klage

til ombudsmanden af 10. september 2000, nr. 14, 15 og 16.

Bilag 14, som er indkaldelse

af mig til tjenstlig samtale den 17. november 2000, [skal være 17. november

1999; min bemærkning] blev ikke sendt til min privatadresse, men blot

afleveret på Ungdomsskolen som intern post.

Fristen på fire måneder, se

bilag 15, kan på papiret umiddelbart synes lang, men hvor den reelt er meget

kort, idet fristen indbefatter jule- og vinterferie, og den tid det tager at

komme til hægterne efter en reoperation af en løs hofteprotese med følgende

genoptræning.

Så sent som i midten af juni

2000, gik jeg endnu til genoptræning.

Den 8. juni 1999 skriver

formanden for sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet (E) bl.a. om APV

’ at APV-arbejdet bedst og mest hensigtsmæssigt udføres i størst mulig

åbenhed’, mit bilag 9.

Sikkerhedsgruppen foreslår i

sin konklusion af 13. juni 1999, ’ der må snarest søges assistance

vedrørende

dette (det psykiske arbejdsmiljø) i sikkerhedsudvalget og

Arbejdstilsynet’.

Mit bilag 10.

Spørgeskemaerne, som skulle

bruges (marts 2000) indeholdt ikke spørgsmål om, hvad den enkelte havde gjort

for at medvirke til at bedre forholdene, men svarene viste snarere, at de

næsten alle stort set havde sat sig i samme side af skuden, som

kulturdirektør

(C) advarede imod.

Se min klage af 10. september

2000, side 3, 5. sidste afsnit.

Medarbejderne er ikke

tilsvarende blevet afkrævet en ’håndfæstning’ om samarbejde, som

jeg blev.

Sagsbehandlingen lever ikke

op til moderne problemløsningsteknik. Problemerne blev blot dokumenteret i

interviews og spørgeskemaer, men det

udløste

ingen aktion.

Der blev ikke taget initiativ til at starte en proces for at løse

problemerne med professionel hjælp.

Da (X) Kommune ikke er i

stand til at give en redegørelse for, hvor længe problemerne havde bestået på

Ungdomsskolen, så vil jeg give min vurdering, som jeg ikke skrev om i min

klage

til ombudsmanden af 10. september 2000.

Efter min mening startede

problemerne efter ansættelse af afdelingsleder ( ) den 1. august 1996 fordi

stillingskonstruktionen med arbejdstid delt mellem skoleforvaltning og

Ungdomsskole, halv tid til hver, er fuldstændig umulig at administrere.

Ungdomsskolen skulle betale

hele lønnen fra sit budget. Og derudover skulle der alene fra Ungdomsskolens

timehalvdel tages timer til efteruddannelse, ca. 200 timer pr. år i tre år,

kun aftalt med kulturdirektør (C). Afspadsering efter afdelingsleder (

)’s

arbejde med diverse skoleprojekter, der blev ønsket udført for

kulturdirektøren og kommunaldirektøren, skulle ene og alene afholdes fra

Ungdomsskolens timer!

Det betød, at andre på

Ungdomsskolen skulle udføre det manglende arbejde. Utallige gange, hvor der

faktisk var brug for afdelingsleder ( )’s arbejdskraft på Ungdomsskolen,

er

jeg blevet verfet af med en håndbevægelse og en bemærkning om, at hun ikke

havde tid, fordi hun sad og arbejdede med projekter for enten

kommunaldirektøren

eller for kulturdirektøren.

Vedrørende spørgsmål 3

En så alvorlig samtale, der

handler om afsked eller ’selvopsigelse’ kan jeg kun opfatte som en

tjenstlig

samtale. Jeg blev ikke skriftligt indkaldt til det pågældende møde, lige før

påske, den 18. april 2000. Der blev heller ikke udarbejdet et referat fra

mødet, som havde været påkrævet i denne alvorlige sag, og jeg blev heller

ikke

orienteret om mine rettigheder, da det syntes som om, at det var mest

interessant for kulturdirektør (C) at få afsluttet sagen så let og hurtigt

som

muligt for ham selv, uden at involvere andre.

Jeg følte mig truet på liv,

ære og velfærd gennem kulturdirektør (C)’s ordvalg, fremtoning og

holdninger

under samtalen.

Der blev ikke oplyst om andet

end kulturdirektør (C)’s overordnede vurdering af spørgeskemaerne; han

var

slet ikke interesseret i at gå i dialog, så jeg kunne have fået mulighed for

at forklare, hvad der må siges at være minimum af ret, der burde tilstås mig.

Ad (X) Kommunes svar til

spørgsmål 3, afsnit 4.

Det er direkte usandt, at jeg

blev orienteret om retsreglerne mv. vedrørende afsked.

Og det er også direkte

usandt, at jeg havde en bisidder med til mødet.

Jeg havde

ingen

bisidder med til det pågældende møde.

Jeg har for en sikkerheds

skyld konfereret datoen med min fagforening, og den havde ej heller notater

om

mødet den 18. april 2000.

Min advokat blev først

trukket ind i sagen i starten af maj 2000.

Vedrørende spørgsmål 5

(X) Kommune forsvarer sig

med, at der ikke var tale om en afskedigelsessag. Jeg kan kun betragte det

som

en afskedigelsessag trods ’mit tilbud om en seniorstilling’, idet

jeg var

presset, og jeg på det tidspunkt ikke kendte til den endelige skæbne for

APV-skemaerne fra APV-1998 samt kulturdirektør (C)’s noter.

For kulturdirektør (C)’s

vedkommende må det antages, at han selv vidste, at hans notater var

makuleret.

Noget som han heller ikke her fortalte.

Derfor betragter jeg det som

en fyringssag, også fordi jeg ikke kan betragte mit tilbud, som jeg i den

stund ikke kunne afslå at sende, som modtaget, da jeg aldrig fik en

kvittering,

som jeg skriftligt udtrykte ønske om, og jeg må derfor strengt taget betragte

min fax med mit seniortilbud, som ikke modtaget af (X) Kommune.

Jeg vil i denne forbindelse

blot minde om kulturdirektør (C)’s ultimative trussel om, at jeg her og

nu

skulle sende kvittering for accept til et tjenstligt møde, planlagt afholdt

den 23. maj 2000 (min klage side 8 øverst).

Og også minde om, at

kulturdirektør (C) ikke svarede min fagforening (Z) på deres spørgsmål i

samme

anledning. Han undlod at svare fagforeningen og påstod bagefter, at jeg

udeblev

fra tjenstlig samtale, hvilket han oplyste mig om er bortvisningsgrund! En

tjenestemand

kan ikke bortvises, og slet ikke i en sådan situation, hvor kulturdirektør

(C)

først svarer, efter det af ham berammede mødetidspunkt er overskredet.”

Jeg sendte A’s brev til X

Kommune med henblik på eventuelle bemærkninger. Den 21. juni 2001 svarede

kommunen at kommunalbestyrelsen kunne henholde sig til et notat af 31. maj

2001 fra forvaltningen. Af dette notat fremgår bl.a. følgende:

”(A) er ansat i en

seniorstilling ved (X) Kommune. På baggrund af (A)’s tilkendegivelse i

brev af

26. maj 2000 om, at hun kunne være interesseret i en seniorstilling tilbød

(X)

Kommunes økonomiudvalg (A) denne ansættelse. Aftalegrundlaget har været

kendt,

fuldt oplyst og drøftet parterne imellem forinden ansættelsesaftalen blev

tiltrådt af begge parter. Det er således fortsat opfattelsen, at der er

indgået et juridisk gyldigt ansættelsesforhold.

(A) tilkendegiver nederst

side 2, at der efter hendes opfattelse ’var tale om en tjenstlig

advarsel’,

hvilket fortsat tilbagevises, idet der ikke var tale om en advarselssamtale i

tjenestemandslovens forstand, men en samtale om vurdering af hendes

ledelsesmæssige adfærd, jf. kommunalbestyrelsens redegørelse af 9. februar

2001.

Hertil skal det yderligere

oplyses, at drøftelser med ledelsen og medarbejderne på Ungdomsskolen omkring

de grundlæggende problemstillinger omkring ledelses- og samarbejdsforholdene

påbegyndtes i foråret 1999.

De relevante temaer blev

understreget ved en samtale i november 1999, jf. referatet, hvoraf fremgår at

uddelegering, dialog med medarbejderne, ledelse gennem åbenhed, tillid og

vilje

og evne til at skabe et godt samarbejdsklima blev fastlagt som kriterier for

den ledelsesmæssige udvikling.

Øverst side 3 anfører (A) at

fristen på 4 måneder til forbedring reelt er meget kort, idet perioden

indeholder jule- og vinterferie samt sygdom. Hertil skal det oplyses, at (A)

i

perioden har været sygemeldt fra 26/11 1999 – 16/12 1999 incl. Endvidere

skal

det oplyses, at der efter sædvanlig praksis i kommunen gives en frist til

forbedring på 3 måneder, hvilket således også er opfyldt i nærværende sag.

(A) anfører side 3 midt for,

at ’sagsbehandlingen ikke lever op til moderne problemløsningsteknik.

Problemerne blev blot dokumenteret i interviews og spørgeskemaer, men udløste

ingen aktion’.

Hertil skal det oplyses, at

der allerede efter møderne i foråret 1999 på foranledning af kulturdirektøren

og med tilslutning fra ledelse og medarbejdere blev taget initiativ til at

strukturere mødevirksomhed og dialog mellem ledelse og medarbejdere på en

mere

præcis og hensigtsmæssig måde. Hertil kommer drøftelser mellem

kulturdirektøren,

(A) og souschefen om en mere konkret kompetenceplan/-stillingsbeskrivelse

mellem

de to ledere og de respektive medarbejdere som opfølgning af samtalen i

november 1999, jf. tidligere fremsendte sagsakter.

Den omtalte

spørgeskemaundersøgelse havde som formål så præcist som muligt at afdække, om

der op til slutningen af perioden var sket positive ændringer i ledelsen og

samarbejdet med medarbejderne, hvilket der, tillige med resultatet af

undersøgelsen, tidligere er redegjort for i notat af 4. januar 2001.

For så vidt angår (A)’s

opfattelse omkring problemernes varighed, som anført side 3 midt for, skal

det

oplyses, at afdelingsleder ( ) blev ansat i en fuldtidsstilling som

afdelingsleder

på Ungdomsskolen pr. 1. august 1996. Stillingen blev etableret således, at

afdelingslederen

den ene halvdel af tiden varetager traditionelle ungdomsskoleopgaver og den

anden halvdel af tiden indgår i arbejdet med koordinering og udvikling af det

ungdomspolitiske arbejde, særligt i relation til ungdomsklubberne, jf.

økonomiudvalgets beslutning den 18. marts 1996.

Ungdomsskoleinspektøren er

afdelingslederens nærmeste foresatte og ledelsens kompetence i

arbejdstilrettelæggelsesspørgsmål

er understøttet fra forvaltningens side, idet der er lagt vægt på at

planlægning og gennemførelse foregår i et samarbejde mellem den enkelte

medarbejder og lederen.

Fordelingen af

afdelingslederens arbejdstid mellem ’ungdomsskoletid’ og

’klubtid’ er over tid

i god overensstemmelse med omfanget af de faktiske opgaver.

Omfanget af arbejdsopgaver i

relation til ’klubtid’ og dermed i forhold til forvaltningen har i

sagens

natur været af vekslende omfang over perioden, og der har normalt været tale

om

opgaver, som har kunnet planlægges og gennemføres i et længere tidsforløb og

således indgå i den samlede arbejdstilrettelæggelse på Ungdomsskolen.

Til (A)’s bemærkninger

nederst side 3 til omfanget af ansatte som har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen

skal det oplyses, at ledelse og medarbejdere med dag-tjeneste på

Ungdomsskolen

på ( ) har deltaget i såvel samtalerunden i efteråret 1999 som i den

efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.

Baggrunden herfor var, at det

var her de ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige problemstillinger var.

Ungdomsskolens øvrige lærere,

ca. 46, arbejder typisk rundt om på skolerne med et varieret

undervisningstimetal

og har ikke deres daglige gang på Ungdomsskolen. De har ofte deres

hovedbeskæftigelse

andre steder.

Øverst side 4 anfører (A), at

de øvrige lærere ved Ungdomsskolen heller ikke blev spurgt i forbindelse med

APV. Hertil skal det oplyses, at (A) ved en samtale med kommunens

sikkerhedsleder

den 3. december 1998 telefonisk har oplyst, at lærerne for eftermiddags- og

aftenholdene (ca. 80 personer) ikke var inddraget i APV. De benytter

skolernes

lokaler (bl.a. sløjd), når skolerne ikke bruger dem. Sikkerhedslederen gjorde

(A) opmærksom på, at sikkerhedsgrupperne for skolerne tog sig af problemer på

skolerne, men henviste i øvrigt (A) til at drøfte spørgsmålet med

sikkerhedsgruppen

på Ungdomsskolen. (A) oplyste, at hun ville bede lærerne om at skrive, hvis

der

var problemer.

(A) omtaler, side 4 vedr.

sps. 3, mødet den 18. april 2000, hvor kulturdirektøren orienterede om

resultatet af den omtalte spørgeskemaundersøgelse. Der henvises i den

forbindelse

til notat af 4. januar 2001, hvoraf det fremgår, at det alene var en

orienterende samtale.

Endelig skal det

understreges, at kommunen ikke har anført, at der i samtalen var bisidder til

stede, ligesom det må tilbagevises, at (A) ikke er blevet orienteret om

retsreglerne om afsked og opsigelse.

Indholdet af samtalen fremgår

af notat af 4. januar 2001, hvoraf det bl.a. fremgår, at (A) naturligvis

skulle

have lejlighed til at gennemtænke situationen og de foreliggende muligheder,

herunder at drøfte sagen med sin bisidder og evt. andre.

For så vidt angår (A)’s nu

fremførte opfattelse, side 5 øverst, af det af hende til (X) Kommune

fremsendte brev via fax af 26. maj 2000 med tilkendegivelse af at hun kunne

være interesseret i en seniorstilling, henvises til kommunalbestyrelsens

redegørelse af 9. februar 2001.

Til (A)’s kommentarer side 5

vedr. pkt. 3 skal det bemærkes, at (A) er omfattet af reglerne, der gælder

for

ansatte i den ’lukkede gruppe’ samt at kommunens personalepolitiske

retningslinier er gældende for samtlige ansatte.

Med hensyn til (A)’s

kommentarer side 5 vedr. pkt. 6 omkring uddelegering af ansvaret for

sikkerhedsarbejdet

til souschefen for Ungdomsskolen skal det oplyses, at ansvaret for

sikkerhedsarbejdet – med forvaltningens accept – gennem mange år

har været

delegeret til Ungdomsskolens souschef og i øvrigt efter de retningslinier som

er fastlagt i kommunens personalehåndbog kapitel 11.3.1., hvoraf fremgår:

’For at

sikkerhedsorganisationen kan fungere optimalt lægger hovedsikkerhedsudvalget

vægt på, at den arbejdsleder, der indgår i sikkerhedsgruppen, har den

fornødne

ledelsesmæssige kompetence. For institutionerne vil arbejdslederen således

normalt være institutionslederen.’

Dette er præciseret i planen

for APV 1998, hvor det på side 2 er anført:

’Hvis der på arbejdsstedet

(institutionen/ forvaltningen) er flere sikkerhedsgrupper, eller den

ansvarlige

leder ikke er medlem af sikkerhedsgruppen, udarbejdes en handlingsplan for

hele institutionen/forvaltningen i samarbejde med sikkerhedsgrupperne og den

ansvarlige leder.’

For så vidt angår (A)’s

kommentarer side 6 og 7, øverst, til sikkerhedslederens notat af 8. januar

2001

samt side 7 og 8, øverst, omkring navngivne medarbejdere skal det for god

ordens skyld præciseres, at det

overordnede

ledelsesansvar

i ungdomsskolen varetages af ungdomsskoleinspektøren med ansvar

over for Ungdomsskolebestyrelsen og Kommunalbestyrelsen – hvilket ikke

kan være

(A) ubekendt.

Således har

ungdomsskoleinspektøren naturligvis også overordnet ledelsesansvar i forhold

til sikkerhedsgruppens arbejde i lighed med al øvrig virksomhed i

ungdomsskolen.

Ungdomsskoleinspektøren kan således

på intet tidspunkt frasige sig dette ansvar – ej heller retten og

pligten til

at deltage i og være opsøgende omkring APV-arbejdet.”

I brev af 3. september 2001

skrev A bl.a. følgende til den nye udtalelse fra X Kommune:

”På notatarket af 31. maj 2001

fra (X) Kommune, side 2 øverst, anføres, at fristen for

’forbedring’ er

opfyldt.

Jeg var sygemeldt i 3 uger,

juleferien udgjorde 1½ uge og vinterferien 1 uge, i alt 5½ uge.

4 måneder er max. 17½ uge.

Nettoforbedringstiden udgjorde derfor i alt 12 uger, hvilket er 1 uge mindre

end 3 måneder (som er 13 uger).

Det er altså ukorrekt hvad

(X) Kommune anfører i sit svar over for ombudsmanden.”

Den 9. juli 2002 afgav jeg en

foreløbig udtalelse i sagen. Jeg skrev følgende:

Ombudsmanden foreløbige udtalelse

”I. APV 1998 – forløbet inden sagen vedrørende (A) startede

1) Indsigt i APV-skemaerne

(X) Ungdomsskole er en del af (X) Kommune og ikke en selvstændig

forvaltningsmyndighed, jf. bl.a. § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 6 i

lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000 om ungdomsskoler.

Ifølge arbejdsmiljølovens (lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) §

15a er det arbejdsgiveren der har ansvaret for at der udarbejdes APV. (X)

Kommune må i denne sammenhæng betragtes som arbejdsgiver, og det er således

kommunen som sådan der har ansvaret for at APV for kommunens forvaltning,

institutioner mv. bliver udarbejdet.

Ifølge § 6b, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om

arbejdets udførelse, kan arbejdsgiveren selv vælge efter hvilken metode APV

udarbejdes, men APV skal indeholde de elementer der er nævnt i § 6b, stk. 3,

nr. 1-4: identifikation og kortlægning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, beskrivelse og vurdering af

virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, prioritering og opstilling af handlingsplan til

løsning

af problemerne, og retningslinjer for hvordan der skal følges op på

handlingsplanen.

Det er APV – i hvert fald indeholdende disse elementer – der skal

være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet, jf.

lovens § 15a, stk. 1, og bekendtgørelsens § 6b, stk. 5.

(X) Kommune overlod ansvaret

for udarbejdelsen af APV 1998 til de enkelte institutioner og andre

arbejdssteder i kommunen. I den forbindelse udsendte Kommunens

Hovedsikkerhedsudvalg

noget materiale til anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen af APV, bl.a.

nogle skemaer som

skulle

anvendes, og

som i udfyldt stand skulle sendes til den centrale forvaltning og være

tilgængelige

for blandt andre de ansatte på arbejdsstedet, jf. herved (D)’s udtalelse

af 8.

januar 2001. Ud over forpligtelsen til at benytte de nævnte skemaer havde den

enkelte institution valgfrihed med hensyn til hvilken metode man ville

anvende

ved udarbejdelsen af APV.

Jeg er enig med (X) Kommune i

at de spørgeskemaer som medarbejderne ved ungdomsskolen udfyldte i

forbindelse

med udarbejdelse af APV 1998 (til brug for udfyldelse af de obligatoriske

skemaer),

ikke er en del af det materiale som

ifølge

arbejdsmiljølovgivningen

skal være tilgængeligt for virksomhedens

ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet.

De udfyldte spørgeskemaer

dannede imidlertid grundlag for udarbejdelsen af APV 1998 for ungdomsskolen

og

indgik således i ungdomsskolens sag vedrørende udarbejdelse af APV 1998.

(A) var leder af

ungdomsskolen på det tidspunkt da APV 1998 blev udarbejdet. Det er min

opfattelse

at hun som følge heraf ud fra den almindelige gældende grundsætning om

ledelsesret havde krav på at se de dokumenter der indgik i ungdomsskolens sag

om APV 1998, uafhængigt af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen og reglerne om

aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

(A) forsøgte allerede i

maj/juni 1999 at få oplysninger om hvilke svar der var indkommet fra

medarbejderne

i forbindelse med udfyldelsen af APV-spørgeskemaerne (jf. bl.a. hendes brev

af

6. juni 1999 til (E)). Hun skulle således allerede på dette tidspunkt i sin

egenskab af leder for ungdomsskolen have haft adgang til at se svarene.

2) Makulering af de udfyldte spørgeskemaer der lå til grund for udarbejdelse

af APV 1998

Hvis ikke lovgivningen

indeholder udtrykkelig hjemmel herfor, er myndighederne ikke berettiget til

at destruere dokumenter eller foretage ændringer i sager som indgår i det

offentlige, jf. arkivlovens § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelserne

har følgende ordlyd, jf. lov nr. 337 af 14. maj 1992 (som var gældende indtil

1. juli 2000):

’Kapitel 3. Bevaring og kassation

§ 9.

Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier

opbevares på betryggende måde. Myndighederne skal herunder sikre, at

arkivalier, der er lagret på elektronisk medium, bevares således, at de kan

afleveres

til offentlige arkiver.

§ 10. Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige

hensyn regler om behandling, bevaring og kassation af statslige myndigheders

arkivalier.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige

hensyn regler om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier.’

Bekendtgørelse nr. 13 af 17.

januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes

arkivalier indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

’

§ 2.

Rigsarkivaren fastsætter efter drøftelse med de berørte

parter nærmere bestemmelser om, hvilke arkivalier der skal bevares, jf. dog §

3.

Stk. 2.

Kassation må kun finde sted i henhold til de bestemmelser,

der fastsættes i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Arkivalier kan først kasseres, når der ikke længere er

administrativt eller retligt behov for dem.’

De nye arkivregler indeholder

lignende bestemmelser.

Der er ikke for så vidt angår

de spørgeskemaer som blev udfyldt af medarbejderne på ungdomsskolen i

forbindelse med udarbejdelse af APV 1998, udtrykkelig hjemmel der berettiger

til makulering/ kassation, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13 af 17.

januar 1996. Jeg bemærker i den forbindelse at det forhold at kun visse af de

dokumenter der indgår i en sag om udarbejdelse af APV, skal være tilgængelige

for virksomhedens ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet

efter

reglerne i arbejdsmiljøloven, ikke er afgørende for hvorvidt andre dokumenter

har kunnet kasseres.

På den baggrund mener jeg at

det er kritisabelt at de nævnte dokumenter blev makuleret på et tidspunkt

hvor

der klart var administrativt og retligt behov for dem.

3) Notatpligt

Offentlighedslovens § 6 om

notatpligt har følgende ordlyd:

’

§ 6.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger

vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens

afgørelse,

eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om

indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i

øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2.

Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af

forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser,

der

udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper

af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk.

1.’

Reglen gælder kun i sager

hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, og gælder

navnlig mundtligt modtagne oplysninger vedrørende en sags faktiske

omstændigheder, men bestemmelsen er et udslag af en almindelig

retsgrundsætning om at offentlige myndigheder har pligt til at gøre notat om

alle væsentlige sagsekspeditioner der ikke fremgår af brevveksling eller

øvrige

dokumenter. Se bl.a. de sager der er trykt i Folketingets Ombudsmands

beretning for 1989, s. 88f* og s. 138f*.

Jeg forstår at der ikke blev

taget notat vedrørende de mundtlige oplysninger som sikkerhedsgruppen ved

ungdomsskolen fik fra medarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af APV

1998. Det mener jeg er kritisabelt.

II. Samtalen af 17. november 1999 og forløbet heroptil

1) Hvornår startede sagen mod (A)? Hvilke oplysninger indgik i sagen?

Forvaltningsloven gælder for

sagsforløb der resulterer i en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

Selve sagen vedrørende

udarbejdelsen af APV 1998 var ikke en afgørelsessag hvor (A) kunne anses som

part med heraf følgende processuelle rettigheder mv.

De svar der indkom –

mundtligt og skriftligt – fra medarbejderne på Ungdomsskolen i (X) i

forbindelse

med udarbejdelsen af APV 1998, gav imidlertid anledning til at

sikkerhedsgruppen ved skolen i foråret/sommeren 1999 rettede henvendelse

først til en repræsentant for sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet

og senere til kulturdirektør (C). Henvendelsen førte til at der i kommunens

skole- og kulturforvaltning blev indledt overvejelser om hvorvidt det der var

blevet oplyst vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på ungdomsskolen, skulle

have personaleretlige konsekvenser for (A).

Fra det tidspunkt hvor en

myndighed beslutter at foretage en nærmere undersøgelse af om der er grundlag

for personaleretlige foranstaltninger over for en ansat, er der indledt et

sagsforløb hvor vedkommende må betragtes som part, og som derfor må

tilrettelægges under iagttagelse af de almindelige rettigheder der gælder til

fordel for parter i en afgørelsessag, herunder navnlig ret til at medvirke

til

sagens oplysning og adgang til at udtale sig om grundlaget for en påtænkt

afgørelse. Se bl.a. den sag der er trykt i Folketingets Ombudsmands beretning

for 1990, s. 303f*. Det bemærkes i den forbindelse at afskedigelsessager er

omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb hvad enten der er tale om

uansøgt eller ansøgt afskedigelse. (A)’s fratræden fra stillingen som

ungdomsskoleinspektør og tiltræden af seniorstillingen indebærer således

under

alle omstændigheder en afskedigelse. Også ved overvejelser om at tildele en

ansat

en tjenstlig advarsel indledes der et sagsforløb som ovenfor beskrevet.

Sagen vedrørende (A) startede

med grundlag i de oplysninger som sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen

videregav

til (D) og til kulturdirektør (C) i forbindelse med møderne i

foråret/sommeren

1999 og med grundlag i APV-konklusionen af 13. juni 1999.

(X) Kommune har flere gange i

breve til (A), hendes advokat og (Z) og i udtalelserne til mig oplyst at de

udfyldte spørgeskemaer fra medarbejderne ved ungdomsskolen der dannede

grundlag for APV, ikke var skole- og kulturforvaltningen bekendt og ikke

indgik i sagen mod (A). Dette lægger jeg til grund i det følgende.

2) Tjenstlig advarsel?

På mødet den 17. november

1999 tilkendegav (X) Kommune over for (A) at såfremt der ikke skete

væsentlige

ændringer i ledelsesforholdene på ungdomsskolen og i hendes ledelsesstil,

ville det medføre indstilling om afskedigelse.

Kommunen har i sin udtalelse

af 9. februar 2001 anført at samtalen den 17. november 1999 ikke kan

karakteriseres som en tjenstlig advarsel. Af kommunens notat af 31. maj 2001

fremgår at det må tilbagevises at der var tale om en tjenstlig advarsel, idet

der ikke var tale om en advarselssamtale i tjenestemandslovens forstand, men

om en samtale om (A)’s ledelsesmæssige adfærd. Kommunen har desuden

oplyst at

en indstilling af (A) til afskedigelse ville være af diskretionære og ikke af

disciplinære årsager, jf. kommunens udtalelse af 9. februar 2001.

Jeg forstår det sådan at

advarslen eller indskærpelsen af 17. november 1999 blev givet som følge af

samarbejdsproblemer mellem (A) og det øvrige personale på ungdomsskolen, og

at

det var kommunens opfattelse at (A) var årsagen til problemerne på grund af

den måde hun optrådte på som leder af skolen. Imidlertid må jeg på grund af

kommunens udtalelse om at en afskedigelse af (A) – begrundet i samme

forhold

som førte til indskærpelsen – ville være en diskretionær afskedigelse,

lægge

til grund at det var kommunens opfattelse at samarbejdsproblemerne ikke kunne

tilskrives (A) som en tjenesteforseelse.

(A) var som

tjenestemandsansat ungdomsskoleinspektør omfattet af lovbekendtgørelse nr.

679 af 17. september 1998 om tjenestemænd i folkeskolen mv. Ifølge denne lovs

§

2 gjaldt tjenestemandsloven som udgangspunkt for hende. Dog var hun for så

vidt

angår bl.a. disciplinærforfølgning, omfattet af de regler der gælder for

tjenestemænd i kommunerne i henhold til de kommunale

tjenestemandsregulativer,

jf. lovens § 8.

Ifølge § 22 i

Tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for Kommunernes

Landsforenings

forhandlingsområde (der svarer til § 24 i tjenestemandsloven), kan bl.a. en

’advarsel’ anvendes som disciplinær straf, dvs. en sanktion der

gives for

begåede tjenesteforseelser. Jeg er på den baggrund enig med kommunen i at den

indskærpelse der blev givet til (A), ikke var en advarsel i

tjenestemandsregulativets forstand.

Tjenestemandsregulativet

indeholder ikke bestemmelser om hvilke af de opregnede disciplinærsanktioner

der skal anvendes over for et bestemt disciplinært forhold. Af det

almindelige

forvaltningsretlige proportionalitetsprincip følger at der ikke må anvendes

mere indgribende foranstaltninger hvis mindre indgribende foranstaltninger er

tilstrækkelige, og der skal i det hele taget være et rimeligt forhold mellem

mål og middel. Proportionalitetsprincippet vil ofte indebære at en

disciplinær

afskedigelse ikke kan gennemføres korrekt uden at der forinden er givet

tjenestemanden en mildere disciplinær reaktion for i det væsentlige samme

forhold, f.eks. en advarsel.

For så vidt angår reaktioner

over for diskretionære forhold som f.eks. uegnethed, samarbejdsvanskeligheder

og sygdom, indeholder tjenestemandsregulativet og -loven ikke bestemmelser om

andet end afsked. Som ved disciplinære reaktioner må det imidlertid antages

at

det følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at

det ofte vil være en forudsætning for en korrekt diskretionær afskedigelse at

vedkommende forinden er blevet tildelt en tjenstligt mildere reaktion –

typisk

en advarsel – for det eller de forhold som ligger til grund for

afskedigelsen.

Uanset om en advarsel gives

af disciplinære eller diskretionære grunde, må den anses for en afgørelse i

forvaltningslovens forstand.

Det fremgår af kommunens

referat af den ’tjenstlige samtale’ den 17. november 1999 at (A)

blev gjort opmærksom

på at (X) Kommune var utilfreds med ledelsesforholdene og hendes

ledelsesstil.

Hun fik oplyst at hun – hvis ikke forholdene blev bedre inden for de

næste 4

måneder – ville blive indstillet til afskedigelse. Der var således ikke

blot

tale om en samtale hvor det blev indskærpet at hun måtte forsøge at ændre på

forholdene og sin ledelsesstil – indskærpelsen blev fulgt af en

meddelelse om

at hun ville blive indstillet til afskedigelse hvis det ikke skete. Under

disse omstændigheder mener jeg at det der blev indskærpet over for (A) under

samtalen den 17. november 1999, havde karakter af en ’diskretionær

advarsel’

der var en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

3) Partshøring

De almindelige regler om

myndigheders pligt til at foretage partshøring inden afgørelse træffes, er

fastlagt i forvaltningslovens § 19. Formålet med denne partshøring er at give

den ansatte lejlighed til at kommentere de oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder som myndigheden vil lade indgå i grundlaget for sin afgørelse.

Den ansatte vil herved have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere

de foreløbige oplysninger og vil i det hele taget have mulighed for at

redegøre

for sit syn på sagen.

Det er desuden antaget at

forvaltningslovens § 19 i visse sager om uansøgt afskedigelse, herunder sager

om diskretionær afskedigelse som følge af samarbejdsvanskeligheder og

uegnethed mv., og i sager om anvendelse af disciplinære sanktioner over for

en

offentligt ansat, suppleres af en ulovbestemt retsgrundsætning om partshøring

ikke blot om sagens faktum, men også om sagens retlige grundlag. Den

ulovbestemte pligt indebærer en pligt for myndigheden til – forinden der

træffes afgørelse – i almindelighed at give den ansatte en redegørelse

der

efter omstændighederne bør være skriftlig, for myndighedens egen (foreløbige)

opfattelse af sagen, herunder den retlige kvalifikation af faktum samt –

for

så vidt der i sagen måtte være bevismæssige spørgsmål – myndighedens

bevismæssige

vurdering. Der kan henvises til Højesterets dom, gengivet i Ugeskrift for

Retsvæsen 1999, s. 1337, Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2002, s. 1269,

Jon Andersen

og Elizabeth

Bøggild Nielsen i U1999B, s.

25f,

og Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 164ff.

Umiddelbart falder den

advarsel som (X) Kommune tildelte (A) den 17. november 1999, ikke ind under

de

kategorier hvor det er fast antaget at der gælder en ulovbestemt udvidet

pligt

til partshøring. Da der i sager om diskretionær afskedigelse som følge af

samarbejdsvanskeligheder gælder en sådan pligt, er det imidlertid min

opfattelse at (X) Kommune ifølge god forvaltningsskik burde have foretaget

partshøring inden advarslen blev givet, ikke alene i medfør af

forvaltningslovens

§ 19, men også ud fra den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet

partshøring.

Jeg har herved lagt vægt på at en senere afskedigelse af (A) i al

væsentlighed

ville ske på samme grundlag som det grundlag hvorpå den påtænkte advarsel

ville

blive tildelt, og at hun dermed allerede på dette tidligere stadium af sagen

kunne have behov for at kende det fulde grundlag for kommunens påtænkte

tildeling

af en advarsel.

(A) fik i forbindelse med

samtalen den 17. november 1999 udleveret (C)’s notat af 8. november 1999

hvori

han redegjorde for sagens forløb og herunder gengav hvilke konklusioner han

havde udledt af de samtaler med medarbejderne på ungdomsskolen som blev

foretaget i september og oktober 1999. (A) fik mulighed for at kommentere

notatet inden for en frist på en uge.

Som det fremgår af ovenstående,

skal partshøring gennemføres

inden

der træffes afgørelse i sagen. Der skal for det første, jf.

forvaltningslovens § 19, partshøres over oplysninger vedrørende sagens

faktiske

omstændigheder af væsentlig betydning for sagens afgørelse i det omfang disse

er til ugunst for parten. (A) fik udelukkende forelagt notatet af 8. november

1999, men fik f.eks. ikke forelagt oplysninger om hvilke medarbejdere der

fremkom med hvilke oplysninger til notatet. Oplysninger om navne på personer

der giver oplysninger til en sag, er ’oplysninger vedrørende sagens

faktiske

omstændigheder af væsentlig betydning for sagens afgørelse’ i

forvaltningslovens § 19, stk. 1’s forstand. Se bl.a. den sag der er

trykt i Folketingets

Ombudsmands beretning for 1999, s. 472*, og i beretningen for 1971, s. 100f*.

Der skal derfor også partshøres over disse oplysninger medmindre

oplysningerne

undtagelsesvis vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af

forvaltningslovens

§ 15, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Jeg har tidligere haft

lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om adgangen til – i

medfør af forvaltningslovens

§ 15 – at sikre anmeldere og klagere anonymitet. Se bl.a. de sager der

er

trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 197f*, og i

beretningen

for 1996, s. 93f*. Jeg udtalte i disse sager at afgørelsen af om oplysning om

en klagers/anmelders identitet kan undtages fra aktindsigt, jf.

forvaltningslovens

§ 15, stk. 1, afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn,

herunder

hensynet til partens interesse i at kende anmelderes identitet for at kunne

varetage sine interesser.

(X) Kommune skulle således

som udgangspunkt have partshørt vedrørende oplysningerne om navnene på de

medarbejdere på ungdomsskolen der gav oplysninger til sagen, medmindre

kommunen

efter en konkret vurdering fandt at hensynet til (A)’s interesse i at

kende de

pågældende medarbejderes identitet for at kunne varetage sine interesser

fandtes at burde vige for afgørende modhensyn f.eks. til de pågældende

medarbejdere. Det er min opfattelse at sådanne afgørende modhensyn ikke var

til stede.

I notatet af 8. november 1999

blev konkluderet at det psykiske arbejdsmiljø på ungdomsskolen var under al

kritik, og at der var ledelsesmæssige vanskeligheder. Det blev anført at (A)

var ’centralt placeret’ når årsagen til problemerne skulle søges.

Notatet indeholdt

således en opsamling for så vidt angik de forskellige faktiske oplysninger,

men indeholdt ikke som det er krævet i medfør af den ulovbestemte udvidede

pligt til partshøring, (X) Kommunes retlige kvalifikation af faktum: at de

konstaterede forhold efter kommunens foreløbige opfattelse førte til at der

kunne tildeles (A) en diskretionær tjenstlig advarsel.

Selv hvis notatet af 8.

november 1999 var blevet sendt til partshøring hos (A) inden samtalen den 17.

november 1999, ville det således heller ikke have betydet at der havde været

foretaget tilstrækkelig partshøring.

Samlet set er det min

opfattelse at det er kritisabelt at der ikke blev foretaget partshøring efter

forvaltningslovens § 19 inden afgørelsen af 17. november 1999 om at tildele

(A) en tjenstlig advarsel. Desuden mener jeg at kommunen burde have partshørt

også over den retlige kvalifikation af faktum inden advarslen blev givet.

4) Notatpligt

I forløbet op til tildelingen

af den tjenstlige advarsel den 17. november 1999 holdt sikkerhedsgruppen ved

ungdomsskolen møder med (D) d. 8. april 1999 og med (C) den 29. april 1999.

Herudover holdt (C) møder i maj og juni 1999 med blandt andre ungdomsskolens

ledelse (jf. notatet af 8. november 1999). Der blev, så vidt jeg kan

konstatere, ikke taget notat om disse møder hvilket ville være påkrævet bl.a.

for at kunne foretage fyldestgørende og korrekt partshøring. Jeg mener det er

kritisabelt at der ikke blev taget notater.

5) Makulering

(C) tog ifølge egne

oplysninger notat vedrørende samtalerne med medarbejderne i september og

oktober 1999. Notaterne blev imidlertid makuleret umiddelbart efter

udarbejdelsen af notatet af 8. november 1999.

Heller ikke for så vidt angår

notaterne om samtalerne med medarbejderne, er der direkte hjemmel der

berettiger til makulering/kassation, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13

af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes

arkivalier. Se også ovenfor. Jeg mener derfor at det er kritisabelt at

makuleringen fandt sted.

III. (A)’s fratræden fra stillingen som ungdomsskoleinspektør

1) Ansøgt eller uansøgt afskedigelse? Partshøring

Som ovenfor nævnt er

afskedigelsessager omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb hvad enten

der er tale om uansøgt eller ansøgt afskedigelse. Flere af lovens

bestemmelser

finder dog kun anvendelse ved bebyrdende afgørelser. Myndighedens

imødekommelse af en ansøgning om afskedigelse anses normalt for

begunstigende,

og myndigheden har ikke – som ved bebyrdende afgørelser – pligt til

at foretage

forudgående partshøring eller til at ledsage afgørelsen af begrundelse og

vejledning

om eventuelle muligheder for at klage. Disse lempelser i sagsbehandlingen

forudsætter dog at der ikke for myndigheden foreligger oplysninger som kan

rejse tvivl om hvorvidt den ansatte har truffet sin beslutning om at søge sin

afsked på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Er der indikationer for at

ansøgerens beslutning kan være foranlediget af vildfarelser eller utilbørligt

pres fra myndigheden eller andre, påhviler det myndigheden at søge dette

afklaret inden der foretages mere i sagsbehandlingen, se f.eks. den sag der

er

trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 77f*. Hvis en

myndighed

i forbindelse med at der indledes en afskedigelsessag, beder den ansatte om

at

tage stilling til om vedkommende selv vil sige sin stilling op i stedet for

at

blive afskediget, dvs. at den ansatte må vælge mellem henholdsvis (en

forhandlet)

ansøgt eller en uansøgt afskedigelse, er det af væsentlig betydning for den

ansatte at kunne vurdere om myndigheden reelt har tilstrækkeligt grundlag for

at gennemføre en sag om uansøgt afskedigelse, og myndigheden bør derfor forud

give den afskedigelsestruede indsigt i det påtænkte grundlag for en uansøgt

afskedigelse. Der kan bl.a. henvises til sagen med mit j.nr. 2000-1170-813

( ). [Nu optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 608ff*].

Kommunen har oplyst at

kommunen, hvis (A) ikke havde accepteret seniorstillingen, ville have fulgt

sædvanlig procedure i forbindelse med sager om uansøgt afskedigelse, herunder

have iværksat høring af (A) og fagforeningen og involveret ungdomsskolens

bestyrelse.

På baggrund af de

foreliggende oplysninger må jeg lægge til grund at (A) ville være blevet

afskediget

hvis forhandlingerne om seniorstillingen havde været resultatløse. (A) var,

inden hun selv kom med forslaget om ansættelse i en seniorstilling, blevet

stillet over for valget mellem om hun selv ville sige op, eller om hun ville

indstilles til afskedigelse.

Det er således min opfattelse

at afskedigelsen ((A)’s fratrædelse af stillingen som

ungdomsskoleinspektør og

samtidige tiltrædelse af seniorstillingen) i relation til spørgsmålet om

oplysningsgrundlag, herunder partshøring, burde have været betragtet som en

sag om uansøgt afskedigelse, jf. nærmere nedenfor.

Det vil sige at (X) Kommune,

inden kulturdirektør (C) den 18. april 2000 stillede (A) over for valget

mellem om hun selv ville sige op eller blive indstillet til afskedigelse,

burde have oplyst sagen tilstrækkeligt til at (A) kunne vurdere om hun kunne

afskediges uansøgt fra stillingen, og herefter have præsenteret (A) for dette

grundlag, jf. herved forvaltningslovens § 19 og den ulovbestemte

retsgrundsætning om udvidet partshøring.

Jeg mener at det er

kritisabelt at dette ikke fandt sted.

2) Notatpligt

Det fremgår af (X) Kommunes

udtalelse af 9. februar 2001 og (C)’s udtalelse af 4. januar 2001 at (C)

under

samtalen med (A) den 18. april 2000 mundtligt redegjorde for hvilke

konklusioner der kunne drages af spørgeskemaundersøgelsen. Han tilkendegav at

det var hans agt at indstille til økonomiudvalget at (A) blev afskediget. (C)

redegjorde over for hende for retsreglerne omkring afskedigelse og opsigelse

og oplyste hende om at en eventuel afskedigelsessag ville blive standset hvis

hun selv sagde op. (A) fik en frist til den 28. april 2000 til at melde

tilbage

til (C) om hun selv ville sige sin stilling op. Det fremgår af udtalelserne

at

der ikke blev gjort notat om samtalen.

Det er min opfattelse at (C)

burde have taget notat om hvilke oplysninger der blev givet (A) under

samtalen,

herunder om at han gav (A) valget mellem selv at sige op eller blive

indstillet

til afskedigelse, hvilke oplysninger hun fik som grundlag for at træffe denne

beslutning,

og hvilken frist hun fik for at melde tilbage.

3) Aktindsigt

a) Spørgeskemaerne der lå til grund for udarbejdelse

af APV

(A)’s advokat, (F), anmodede

den 12. maj 2000 om aktindsigt i de besvarelser/udtalelser som i forbindelse

med gennemførelsen af APV’en var blevet afgivet af ledelse og

medarbejdere.

Anmodningen blev gentaget af henholdsvis advokaten, (A) selv og fagforbund

(Z)

i breve af 15. maj, 17. maj, 22. maj, 26. maj og 8. juni 2000. (X) Kommune

svarede i breve af 16., 18., 22., og 29. maj 2000 at der ikke i sagen

eksisterede

andre oplysninger end APV af 13. juni 1999 som (A) havde fået tilsendt, og at

kommunen ikke var bekendt med om sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen havde

haft behov for at medarbejderne udfyldte interne arbejdspapirer. Først i

forbindelse

med kommunens brev af 27. juni 2000 til advokat (F) indhentede kommunen en

skriftlig udtalelse fra ungdomsskolen om hvorvidt der var flere dokumenter i

sagen.

I udtalelsen til mig af 9.

februar 2001 har (X) Kommune anført at kommunen bl.a. byggede sin formodning

om

at der ikke forelå andre dokumenter i sagen, på mundtlige tilkendegivelser og

på ungdomsskolens brev af 26. juni 2000 hvoraf fremgik at den foreliggende

tekst ’udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter den

samlede Arbejdspladsvurdering for

1998’.

Der foreligger ikke i sagens

akter notater om mundtlige tilkendegivelser fra (sikkerhedsgruppen ved)

ungdomsskolen

om at der ikke forelå flere dokumenter i sagen end dem som skole- og

kulturforvaltningen

allerede havde fået. Jeg kan derfor ikke lægge til grund at forvaltningen

modtog sådanne tilkendegivelser.

(A) havde som ovenfor nævnt

efter min opfattelse krav på at få indsigt i de udfyldte skemaer i sin

egenskab af leder for ungdomsskolen.

Det påhviler den enkelte

forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at

fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog sørge for

at

private, navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning (official- eller

undersøgelsesprincippet), jf. bl.a. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994),

s.

297f.

Skole- og kulturforvaltningen

i (X) Kommune skulle ud fra dette princip i forbindelse med at den første

anmodning om aktindsigt i spørgeskemaerne der lå til grund for APV, blev

fremsat af advokat (F) den 12. maj 2000, have rettet henvendelse til

ungdomsskolen med henblik på at få opklaret om der eksisterede sådanne

spørgeskemaer

eller i øvrigt forelå flere dokumenter i ungdomsskolens APV-sag end dem som

forvaltningen var i besiddelse af. Hvis forvaltningen allerede på dette

tidspunkt

havde rettet henvendelse til ungdomsskolen, var det med det samme blevet

afklaret at dokumenterne (fejlagtigt) var blevet makuleret.

Jeg mener det er kritisabelt

at (X) Kommune således ikke undersøgte sagen tilstrækkeligt i forbindelse med

anmodningen om aktindsigt i APV-spørgeskemaerne.

b) Spørgeskemaer der blev udsendt af Kulturdirektør (C) til

medarbejderne på ungdomsskolen den 14. marts 2000 – tilsagn om

fortrolighed

I forbindelse med udsendelsen

af spørgeskemaerne til medarbejderne på ungdomsskolen den 14. marts 2000

oplyste Kulturdirektør (C) at skemaerne var fortrolige, og at den enkelte

besvarelse alene ville komme til hans kendskab.

Af (X) Kommunes udtalelse til

mig af 9. februar 2001 og (C)’s udtalelse af 4. januar 2001 fremgår at

tilsagnet om fortrolighed bl.a. blev givet ud fra en vurdering af at

oplysningerne i spørgeskemaerne kunne være undtaget fra aktindsigt i medfør

af

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Aktindsigt i

skemaerne

blev således givet ud fra princippet om meroffentlighed.

Spørgeskemaundersøgelsen blev

udført som et led i sagen om mulige personaleretlige konsekvenser for (A). De

udfyldte spørgeskemaer indgik således i den sag som (A) var part i.

Spørgsmålet

om aktindsigt i skemaerne skulle derfor afgøres efter forvaltningslovens

regler og ikke efter offentlighedslovens. Jeg er således ikke enig i at

oplysningerne i spørgeskemaerne i forhold til (A) kunne undtages efter

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Efter forvaltningslovens §

15, stk. 1, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang partens

interesse

i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til (andre) private eller

offentlige

interesser. Bestemmelsen forudsætter at vedkommende myndighed foretager en

konkret afvejning af de modstående hensyn. Myndigheden kan således ikke nægte

en part aktindsigt ud fra mere generelle overvejelser om skadevirkningerne

ved

at give aktindsigt med hensyn til oplysninger af en bestemt karakter, jf.

Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 140.

Anonymitetsønsker kan derfor

også kun imødekommes i det omfang partens interesse i at kende en persons

identitet findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv

eller andre private eller offentlige interesser, jf. forvaltningslovens § 15,

stk. 1.

En forvaltningsmyndighed kan

således ikke på forhånd respektere et ønske fra en person om at være anonym

over for sagens parter og kan ikke give et fortrolighedstilsagn som det (C)

gav til medarbejderne på ungdomsskolen i sit brev af 14. marts 2000. Jeg

mener

dermed at det er kritisabelt at fortrolighedstilsagnet blev givet.

IV. Sammenfatning

Efter min foreløbige

gennemgang af sagen er det min opfattelse at (X) Kommunes sagsbehandling i

forbindelse med (A)’s fratræden af stillingen som ungdomsskoleinspektør

for

Ungdomsskolen i (X) og tiltræden af en seniorstilling i kommunen og forløbet

heroptil – som beskrevet ovenfor – er behæftet med en række

alvorlige

sagsbehandlingsfejl.

Jeg er på den baggrund

indstillet på at henstille til (X) Kommune at genoptage sagens behandling med

henblik på at tage stilling til konsekvenserne af disse fejl.

Jeg har imidlertid anset det

for mest korrekt at afgive min udtalelse i foreløbig form således at (X)

Kommune kan få lejlighed til at kommentere det jeg har anført, før jeg

afgiver min endelige udtalelse.”

Den 2. september 2002 oplyste

X Kommune at kommunalbestyrelsen på et møde den 27. august 2002 havde

besluttet

at anmode Kommunernes Landsforening om en sagkyndig udtalelse inden kommunen

kom med bemærkninger til min foreløbige redegørelse i sagen. I brev af 16.

januar 2003 oplyste kommunen at den havde modtaget en sagkyndig udtalelse fra

Kommunernes Landsforening af 14. januar 2003, og at sagen ville blive

forelagt

til behandling i kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2003.

Den 17. februar 2003

fremsatte advokat G på vegne af A et forligstilbud med henblik på en

afslutning

af sagen.

Den 21. februar 2003 modtog

jeg en udtalelse fra X Kommune af 20. februar 2003. Udtalelsen var vedlagt et

svarudkast til min foreløbige redegørelse, udarbejdet af Kommunernes

Landsforening. Udkastet er opbygget således at der først er anført nogle

generelle

retlige betragtninger vedrørende problemstillinger af væsentlig betydning for

sagens vurdering, og herefter er der knyttet bemærkninger til de enkelte

punkter i min foreløbige redegørelse. ( ). Af X Kommunes udtalelse fremgår

følgende:

”Kommunalbestyrelsen

besluttede den 27. august 2002 at indhente sagkyndig udtalelse fra

Kommunernes

Landsforening (KL).

KL’s udtalelse af januar 2003

vedlægges.

Kommunalbestyrelsen har på

sit møde den 18. februar 2003, pkt. 2 behandlet sagen og afgiver udtalelse

til

Ombudsmanden med følgende konklusion:

(A) er ikke blevet

afskediget, men efter anmodning overgået til anden ansættelse inden for

kommunen

– efter fælles overenskomst og efter godkendelse af (A)’s faglige

organisation.

De beslutninger, der er

truffet i sagen vedrørende overgang til seniorstilling, er et udslag af

ledelsesretten

og ikke en forvaltningsretlig afgørelse, idet kommunens Økonomiudvalg aldrig

traf beslutning om at være sindet at indlede en sag om afsked.

Derimod er der givet

tjenestebefalinger om ændring af visse forhold, og der er ikke pligt til

partshøring

forud for afgivelse af en tjenestebefaling.

Det bemærkes, at i en

politisk styret organisation som en kommune, tilfalder ledelsesretten

Kommunalbestyrelsen,

og ledelsesretten er i det konkret tilfælde af Kommunalbestyrelsen delegeret

til Økonomiudvalget. Som en del af ledelsesretten har kommunens

administrative

ledelse afgivet påtaler til den ansatte.

Den administrative ledelses

beslutning om, hvilke indstillinger, der skal tilgå politiske udvalg, kan

således ikke betegnes som en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Kommunalbestyrelsen

konstaterer, i øvrigt efter gennemlæsning af sagens akter, at der er tale om

et komplekst sagsforløb og en kompleks sagsbehandling.

Kommunalbestyrelsen beklager

over for (A), at notatpligten ikke er overholdt i forbindelse med Skole- og

Kulturforvaltningens mundtlige henvendelse til Sikkerhedsgruppen på

Ungdomsskolen

vedrørende oplysninger om baggrundsmateriale for APV, hvorfor kommunen ikke

på

et tidligt tidspunkt kunne dokumentere – i forbindelse med anmodningen

om

aktindsigt i maj/juni måned 2000 – at oplysningerne ikke forelå.

Kommunalbestyrelsen beklager,

at kulturdirektørens håndskrevne noter fra interviewrunden med medarbejderne

i september og oktober 1999 ikke er bevaret, da disse noter kunne være blevet

relevante, hvis det var kommet til en afskedigelses-/afgørelsessag.

Kommunalbestyrelsen har taget

til efterretning, at der ikke er hjemmel til på forhånd at give et generelt

tilsagn om anonymitet/ fortrolighed i forbindelse med

spørgeskemaundersøgelser,

herunder APV.

Kommunalbestyrelsen beklager,

såfremt kulturdirektøren over for (A) fejlagtigt har anvendt ordet

’advarsel’ i

forbindelse med samtalen den 17. november 1999. Ordet ’advarsel’ er

efter

tjenestemandslovgivningen en sanktion, og den korrekte betegnelse for den

gennemførte

samtale er en ’tjenstlig samtale’ som anført af personalekontoret

jf. vedlagte

notat af 4. februar 2003 fra personalechefen.

Selv om (A) skulle have

opfattet samtalen den 17. november 1999 som en advarselssamtale, er dette

uden

betydning for sagen eller dens udfald.

Der er foretaget høring i

forbindelse med den tjenstlige samtale med (A) den 17. november 1999. På

mødet

blev der aftalt frist for aflevering af eventuelle bemærkninger. (A)’s

bemærkninger fremkom skriftligt den 24. november 1999.

(A) anfører i sine bemærkninger

et ønske om at indgå i en åben og konstruktiv dialog med henblik på at løse

problemerne, og hun anfører, at hun allerede har igangsat processen.

Der er således foretaget

høring og afgivet bemærkninger efter forvaltningslovens § 19. Formelt

burde der være fremsendt et kvitteringsbrev til (A).

(A) har i brev af 22. januar

2003 vedlagt kopi af intern mail dateret 29. maj 2000 fra personalekontoret

til

kulturdirektøren og returmail af samme dato.

I tilknytning til denne mail

skal Kommunalbestyrelsen henvise til vedlagte notat af 10. februar 2003 fra

personalechefen.

Kommunalbestyrelsen

besluttede på mødet den 18. februar 2003:

at

retningslinier vedrørende notatpligt og makulering

præciseres

at

gældende procedure for ansættelse og afskedigelse af de

forskellige medarbejdergrupper i Ungdomsskolen detaljeres og præciseres

at

det tages til efterretning, at der ikke generelt er

fortrolighed ved interne spørgeskemaundersøgelser, herunder APV.

Det bemærkes endeligt, at

Kommunalbestyrelsen ved sin vurdering af muligheden for kompensation til (A)

er bundet af kommunalfuldmagten og lighedsgrundsætningen.”

Den 3. marts 2003 modtog jeg

nogle bemærkninger til sagen fra A. Der var bl.a. tale om nogle

korrekturrettelser til min foreløbige redegørelse. Disse er indarbejdet i

sagsfremstillingen.

Herudover gjorde A opmærksom på at den frist der oprindelig blev fastsat med

hensyn til tilbagemelding på om hun selv ville sige op, udløb den 25. april

2000 og ikke den 28. april 2000 som angivet i den foreløbige redegørelse.

Endelig skrev A følgende (sidetallene der blev refereret til, var sidetallene

i

den foreløbige redegørelse):

”

Side 50, Notatpligt, linie 2

& 3: Det er

korrekt

, at

sikkerhedsgruppen holdt møde med (D). Det er

ukorrekt

, at sikkerhedsgruppen holdt møde med (C).

Det var sikkerhedsleder ved

ungdomsskolen souschef (B) og afdelingsleder ( ), der deltog i mødet med (C).

Sikkerhedsrepræsentant ( ) deltog

ikke

i mødet.

Side 52, Notatpligt, linie

5ff.:

(C) og jeg har helt

forskellige opfattelser af, hvad der er blevet sagt og oplyst på mødet den

18.

april 2000, hvor kun han og jeg var tilstede, og hvor der ikke blev taget

notat.

Jeg finder det uacceptabelt,

at kun (X) Kommunes opfattelse af mødets indhold lægges til grund for

Ombudsmandens bedømmelse af mødets oplysninger.

Side 52, Aktindsigt, linie 1

ff.:

Jeg vil ikke undlade at gøre

opmærksom på, at jeg allerede den 24. april 2000 begærede aktindsigt i alt

vedrørende min sag,

samt øvrige

sagsakter.

Jeg er forundret over, at

Ombudsmanden ikke umiddelbart har fundet det interessant, at skema A, B og C

vedrørende APV-98 har været mig forholdt, så meget mere som, at lederen skal

underskrive skemaerne, når lederen

ikke

selv er med i sikkerhedsgruppen.

”

I brev af 22. april 2003 til

A udtalte jeg bl.a. følgende:

Ombudsmanden

s endelige udtalelse

”Jeg har nøje gennemgået de høringssvar som jeg har modtaget fra (X)

Kommune – herunder svarudkastet fra Kommunernes Landsforening – og

Dem i anledning af min foreløbige redegørelse.

Herefter kan jeg konstatere at der ikke for så vidt angår det faktiske

sagsforløb, er fremkommet nye oplysninger som er af betydning for de

spørgsmål som er omfattet af min foreløbige redegørelse. Det faktum som jeg

redegjorde for i min foreløbige redegørelse, kan således fortsat lægges til

grund.

Endvidere kan jeg konstatere at der heller ikke er fremkommet oplysninger om

indholdet af gældende ret som kan give mig anledning til at ændre eller

justere de opfattelser som jeg i min foreløbige redegørelse lagde til grund

ved min bedømmelse af sagen. Jeg er i den forbindelse opmærksom på at navnlig

Kommunernes Landsforening i sit svarudkast til (X) Kommune har taget afstand

fra flere af de retsopfattelser som jeg tilkendegav i min foreløbige

redegørelse.

Jeg bemærker dog at jeg er enig i at det ikke kan anses for direkte afklaret

i ungdomsskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 86 af 13. september 2000) om en

ungdomsskole er en selvstændig forvaltningsmyndighed eller en del af

kommunen. Jeg er imidlertid også enig i at spørgsmålet er uden betydning for

sagen, bl.a. fordi arbejdsgiveransvaret, herunder kompetencen til at ansætte

og afskedigelse en ungdomsskoleinspektør, tilkommer kommunen, jf. lovens § 6.

Herudover må jeg på den nævnte baggrund i det hele fastholde det som jeg har

anført i min foreløbige redegørelse. Det er således fortsat min opfattelse at

(X) Kommunes sagsbehandling i forbindelse med Deres fratræden af stillingen

som ungdomsskoleinspektør for Ungdomsskolen i (X) og tiltræden af en

seniorstilling i kommunen er behæftet med en række alvorlige

sagsbehandlingsfejl – også ud over de fejl som (X) Kommune har beklaget

på baggrund af min foreløbige redegørelse.

På den baggrund henstiller jeg til (X) Kommune at genoptage sagens behandling

med henblik på at tage stilling

til konsekvenserne af de nævnte fejl.”

Den 2. oktober 2003 oplyste X

Kommune til mig at den havde indgået forlig med A om betaling af 550.000 kr.

til fuld og endelig afgørelse af sagen. Jeg meddelte herefter X Kommune at

jeg

ikke foretog mig mere i sagen.

NOTER: (*) FOB 1971, s. 100, FOB 1987, s. 197,

FOB 1989, s. 88

og s.

138,

FOB 1990, s. 303,

FOB 1996, s. 93,

FOB 1999, s. 472,

FOB 2000, s. 77, og

FOB 2001, s. 608.

Lignende dokumenter