Ungdomsskoleinspektørs fratræden og overgang til anden stilling Uansøgt afskedigelse. Advarselsbegrebet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ungdomsskoleinspektørs fratræden og overgang til
anden stilling
Uansøgt afskedigelse. Advarselsbegrebet
Det fremgår af sagens akter
at A den 1. september 1974 blev ansat som viceinspektør ved X Kommunale
Ungdomsskole. Den 1. august 1980 blev hun ansat som ungdomsskoleinspektør ved
skolen. Hun blev ansat som tjenestemand, og hendes ansættelsesområde
omfattede
kommuner i Københavns Amtsrådskreds, herunder Københavns Amtskommune.
I efteråret 1998 skulle
ungdomsskolen efter pålæg fra X Kommunes Skole- og Kulturforvaltning
gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). I den forbindelse fremsendte
forvaltningen noget materiale til brug for undersøgelsen, bl.a. en vejledning
og nogle skemaer. A valgte som leder af ungdomsskolen at delegere ansvaret
for
undersøgelsens gennemførelse til en sikkerhedsgruppe bestående af souschef B
som repræsentant for ledelsen og pædagogisk medhjælper ( ) som repræsentant
for
lærerne.
I brev af 6. oktober 1998 bad
B medarbejderne på ungdomsskolen om at give oplysninger til brug for
udarbejdelsen af APV. Han skrev bl.a. følgende i brevet:
”Ved udarbejdelse af en
arbejdspladsvurdering
for 1998 har
sikkerhedsgruppen brug for Jeres medvirken.
Vi vil bede Jer vurdere Jeres
egen arbejdsplads gennem en afkrydsning af vedlagte skema, hvis I sætter
kryds
i kolonne 2 eller 3 bedes I venligst beskrive problemerne uddybende på
Læs alt
hjælpeskema A.
Skemaet har 6 afsnit
Checkliste for fysiske forhold
Checkliste ergonomiske forhold
Checkliste tekniske hjælpemidler
Checkliste stoffer og materialer
Checkliste psykiske forhold
Checkliste sikkerhedsudstyr og andet samt hjælpeskema
A.”
Skemaerne der fulgte med
brevet, var udformet sådan at man ved forskellige forhold kunne sætte kryds i
3 rubrikker: 1) ingen problemer/ikke relevant, 2) problemer der løses straks,
3) problemer der skal beskrives på skema A. Der var således lagt op til at
man
hvis man mente der var større problemer, ikke blot skulle benytte
afkrydsning,
men beskrive problemet nærmere på et særskilt skema. Et af skemaerne der
skulle udfyldes, angik de psykiske arbejdsforhold. Afleveringsfristen for
skemaerne
var sat til den 23. oktober 1998.
Den 25. november 1998 orienterede
B Sikkerhedsudvalget for Skole- og Kulturområdet i X Kommune v/D om at
ungdomsskolens sikkerhedsgruppe desværre ikke havde modtaget tilstrækkeligt
mange besvarelser retur til at kunne udarbejde APV-vurderingen. B oplyste at
man ville rette fornyet henvendelse til medarbejderne.
Den 8. februar 1999 blev der
holdt møde i sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet. APV 1998 indgik
som punkt 2 på dagsordenen. Af referatet fra mødet fremgår at ungdomsskolen
havde svaret at man ikke havde modtaget tilstrækkeligt mange tilkendegivelser
fra medarbejderne til at kunne udfylde APV-skemaerne.
A skrev den 3. maj 1999 til B
og bad om en redegørelse i anledning af at B havde fortalt hende at B og ( ),
i
forbindelse med de svar der var indkommet fra medarbejderne, havde holdt
møde,
først med D fra sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet og herefter
med Kulturdirektør C. Baggrunden herfor var at svarene angiveligt entydigt
viste
en utilfredshed med arbejdsforholdene på ungdomsskolen. B skrev den 4. maj
1999
[fejlagtigt dateret d. 4. februar 1999; min bemærkning] følgende:
”Som et led i udarbejdelse af
en Arbejdspladsvurdering-98 for Ungdomsskolen iværksatte sikkerhedsgruppen en
spørgeskemaundersøgelse med anvendelse af skemaerne og vejledning fra
Sikkerhedsudvalget
for skole- og kulturforvaltningen.
Undersøgelsens svar og
reaktioner gav anledning til, at sikkerhedsgruppen vurderede, at det var
nødvendigt at konsultere sikkerhedskonsulent (D).
Sikkerhedsgruppen havde møde
med (D) d. 8.4.1999.
På baggrund af
sikkerhedsgruppens orientering fandt (D) det tilrådeligt, at jeg orienterede
kulturdirektør (C).
Jeg kontaktede herefter (C)
med henblik på en samtale.
(C) indbød til en samtale d.
29. april 1999 kl. 9.00.
(C) ønskede, at
afdelingsleder ( ) også deltog i samtalen.
( ) og undertegnede blev ved
mødet bedt om at orientere om ungdomsskolens forhold.”
Formanden for
sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet, E, udsendte den 1. juni 1999
et brev til bl.a. ungdomsskolen vedrørende opfølgning på APV. Det blev i
brevet oplyst at ansvaret for at følge op på APV-arbejdet lå hos ledelsen af
den enkelte institution i et samarbejde med skole- og kulturforvaltningen.
På et kontormøde i
ungdomsskolen den 3. juni 1999 orienterede B om at APV ville blive behandlet
på
et særligt møde hvor alle der havde modtaget skemaer, ville blive indkaldt.
Der ville på mødet være såvel en skriftlig som en mundtlig redegørelse for
undersøgelsen.
Den 6. juni 1999 skrev A til
E i anledning af brevet af 1. juni
1999.
A
anførte bl.a. følgende:
”Her på Ungdomsskolen har der
hersket stor usikkerhed om, hvad der er svaret af de adspurgte og hvorledes
svarene er tolket og bragt videre. Undersøgelsens svar skulle jo være
anonyme,
hvilket er umuligt på så lille en arbejdsplads, hvor alle kender alles
håndskrift.
Sikkerhedsgruppen består af
souschef (B) og lærer/PM ( ), og hverken jeg eller andre medarbejdere har
kunnet få noget at vide fra dem om undersøgelsen – og hvad der er svaret
og om
der ligger – eller kommer til at ligge – en rapport.
Sidst spørgsmålet var på
dagsordenen den 2. ds. på et internt møde, nægtede sikkerhedsrepræsentanterne
at udtale sig og udsatte punktet til et ikke nærmere fastsat tidspunkt.
Adspurgt
svarede de, at de mente, de nok kunne nå det i år!
At der er kommet referat fra
SU er jeg ikke gjort bekendt med og jeg ved heller ikke, om Ungdomsskolens
skemaer/svar er omfattet af referatet.
Jeg har kun fået at vide af
min souschef, at INGEN af mine medarbejdere ønsker at/tør arbejde sammen med
mig. Et udsagn han har gentaget over for ( ) [viceskoledirektør i (X)
Kommune;
min bemærkning], mens jeg hørte på. Hans oplysninger skulle bygge på
APV-skemaerne, som hverken han eller den anden sikkerhedsrepræsentant vil
diskutere.
Men han har dog – efter skriftlig
anmodning fra mig – fortalt, at sikkerhedsgruppen har haft møde med
konsulent
(D) og at han selv og en afdelingsleder har været hos kulturdirektør (C).
Ingen synes at vide nøjagtigt
hvad hvem har sagt videre, og undersøgelsen er omgærdet af
hemmelighedskræmmeri
og rygter. Det har været utroligt ubehageligt for mig – og står i
fuldstændig
modsætning til det jeg mener er målet med APV – nemlig at inddrage alle
i
forløbet og vurdering/ændringer.
Desuden ved jeg, at
souschefens referater over for mig af, hvad alle adspurgte har sagt om mig
–
ikke passer med hvad de selv siger.
Så der er lagt op til nogle
ubehagelige konfrontationer når og hvis der lukkes op.”
E svarede den 8. juni
1999 A
at sikkerhedsudvalget for
skole- og kulturområdet ikke havde modtaget APV-skemaer fra ungdomsskolen.
Udvalget havde derfor heller ikke foretaget sig noget eller draget nogen
konklusioner
vedrørende skolen.
Sikkerhedsgruppen på
ungdomsskolen sendte den 18. juni 1999 APV 1998 til sikkerhedsudvalget for
skole- og kulturområdet. Af vurderingen, der var dateret den 13. juni 1999,
fremgik bl.a. følgende:
”APV-98
Til brug for udarbejdelse af
Arbejdspladsvurdering for 1998 modtog sikkerhedsgruppen en vejledning og
skemamateriale fra Sikkerhedsudvalget for Skole- og Kulturområdet.
Sikkerhedsgruppen besluttede
at anvende sikkerhedsudvalgets skema ved udarbejdelse af
arbejdspladsvurderingen.
Skemaet og et følgebrev og en
returkuvert blev omdelt til de fuldtidsansatte lærere,
rengøringsmedarbejderen,
de administrative medarbejdere og ledelsen.
Sikkerhedsgruppen har
nedenfor sammendraget besvarelserne af skemaets 6 afsnit.
5. Checkliste psykiske forhold.
En stor del af medarbejderne
er veget tilbage for at besvare spørgsmål vedrørende det psykiske
arbejdsmiljø.
Dette er begrundet på
forskellig måde, henholdsvis skriftligt i besvarelsen af spørgeskemaerne
og/eller ved personlig henvendelse til sikkerhedsgruppens medlemmer.
Den gennemgående
tilkendegivelse fra medarbejdere/kolleger har været en utilfredshed med
samarbejdet
med lederen, men samtidig en frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at
man
i den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø.
Sikkerhedsgruppen har på
baggrund af medarbejdernes tilkendegivelser vedr.
5. Checkliste for psykisk arbejdsmiljø
konsulteret (X) Kommunes
sikkerhedskonsulent (D).
Konklusion
Sikkerhedsgruppen vurderer,
at den problemstilling, der opridses med medarbejdernes reaktion på
spørgsmålene vedr. det psykiske arbejdsmiljø, gør, at der snarest må søges
assistance vedrørende dette i sikkerhedsudvalget og Arbejdstilsynet.”
Den 19. juni 1999 skrev A til
E at hun var klar over at det var hende der som leder havde ansvaret for at
tage hånd om problemer på ungdomsskolen i det omfang sådanne blev afdækket
ved
APV. Imidlertid mente hun ikke at det var muligt for hende at gøre dette idet
hun havde problemer med at få oplysninger om APV-undersøgelsen. Hun skrev
bl.a. følgende:
”Undersøgelsen er anonym, og
jeg kan derfor ikke få at vide, hvad mine medarbejdere er så utilfredse med
ved mig. (B) og lærer/ PM ( ) har kun undersøgt de fysiske forhold i
Ungdomsskolens egne bygninger på ( ) – og kun spurgt de 15 fastansatte
folk på
kontor og dagskolen – ikke de øvrige lærere, der bruger lokalerne og
slet ikke
de mange andre lærere, der underviser rundt om på skoler, i klubber m.m. men
som jo i høj grad også er afhængige af kontor og ledelse. Men selv med den
meget afgrænsede gruppes svar er der forhindringer. Dels har kun 12 svaret,
dels har sikkerhedsgruppen lovet at svarene – som ifølge gruppen er både
skriftlige
og mundtlige – er anonyme.
Det eneste der er kommet frem
er en skriftlig formulering om, at så vidt angår det psykiske, så er ’en
stor
del’ utilfredse med lederen. Denne rapport er først skrevet den 13. juni
og
kommenteret til deltagerne den 14. juni – efter måneders anmodning om at
få
noget at vide om undersøgelsen.
Trods forsøg på at spørge ind
til de konkrete punkter har hverken jeg eller andre fået noget at vide.
Undervejs har rygter om
undersøgelsen svirret – og jeg har været indkaldt til (C) på baggrund af
(B)’s
m.fl.’s? klager, d.v.s videregivelse af utilfredsheder. Men JEG har på
intet
tidspunkt kunnet få noget konkret oplyst. Derimod har over halvdelen af de 15
personer, der har svaret/været spurgt, hver for sig – og nogle samlet
–
uopfordret sagt til mig, at de i hvert fald ikke har udtrykt utilfredshed med
mig.
Nogle har med henvisning til
formuleringen ’en stor del’ bemærket, at ’det jo er et
fortolkningsspørgsmål’.
Nogle har endog over for mig udtrykt dyb frustration og mistillid over for
sikkerhedsgruppens
arbejde. Men da de samme mennesker til daglig skal være sammen med både mig
og
(B) har de ikke direkte ønsket at stå frem og sige det åbent. Så alle kan
sidde med oplysninger og tolke – og retten til anonymitet forhindrer
både en
løsning og en evt. efterprøvning af, hvad der egentlig er sagt og skrevet.
At sikkerhedsgruppen – uden
at involvere mig eller andre i hvad der konkret er utilfredshed med – nu
ønsker at indkalde arbejdstilsyn m.m. – forekommer mig at være mere
egnet til
at grave grøfter og fastholde uenighed og lægge op til angreb (bagom ryggen)
end på at gøre noget for at få utilfredsheden bragt frem og etablere et
samarbejde,
om at ændre forholdene. Jeg skal ikke undlade at bemærke, at der er
uenigheder
i ledelsen om forhold, som ikke burde berøre kontor og dagskole – men
det lader
til at det gør. Og (C)’s indkaldelse af ( ) i forbindelse med klager
– og ikke
medarbejdersikkerhedsrepræsentant, tyder også på, at der benyttes
kommunikationskanaler og -former og tilbageholdelse af oplysninger på en
måde,
der direkte forhindrer åbent samarbejde. Så jeg kan ikke forbedre mig. Ikke
forandre noget. Intet. For jeg har intet konkret formuleret grundlag.
Hvilken neutral og uvildig
person kan udskrive svarene fra skemaerne, så jeg kan forholde mig til
kritikken?
En direkte, ordret, neutral
afskrift af svar må vel kunne fremskaffes?
Giv mig et godt råd – hvad
gør jeg?”
E kvitterede den 20. august
1999 som formand for sikkerhedsudvalget over for ungdomsskolens
sikkerhedsgruppe for modtagelsen af APV-vurderingen og oplyste at den ville
blive forelagt udvalget på et møde i efteråret. Hun skrev samtidig følgende:
”
Når jeg skriver til jer,
skyldes det jeres konklusion vedr. det psykiske arbejdsmiljø, hvor I skriver,
at I ud fra medarbejdernes reaktioner og problemets karakter vurderer, at I
må
søge assistance enten hos sikkerhedsudvalget eller Arbejdstilsynet.
Det er begrænset, hvad
sikkerhedsudvalget helt konkret kan gøre i den foreliggende situation;
Arbejdstilsynet
kan naturligvis kontaktes, men sådan som jeg læser APV’en for
Ungdomsskolen, er
der er i realiteten tale om nogle alvorlige ledelsesmæssige problemer, som i
første omgang bør søges løst med inddragelse af Ungdomsskolens leder og med
bistand fra den forvaltningsmæssige ledelse – altså Skole- og
Kulturforvaltningen.
Jeg har derfor videregivet
jeres APV til viceskoledirektør ( ), og jeg vil foreslå jer at rette
henvendelse
til ham, så I i fællesskab forhåbentlig kan få problemerne belyst og
bearbejdet.
Sikkerhedsudvalget vil blive
orienteret om denne skrivelse.”
Den 23. august 1999
orienterede E A om hvad hun havde skrevet til sikkerhedsgruppen, og
supplerede
med følgende:
”
Det synes at være en
ulykkelig situation I er havnet i, og den kan formentlig kun løses i en
fælles
dialog mellem ledelse og medarbejdere, og dertil behøver I – så vidt jeg
kan
vurdere det – bistand, formidling og støtte fra forvaltningen. Derfor
vil jeg
også råde dig til at tage kontakt til ( ), så der kan blive taget hul på
sagen.
Jeg er da enig med dig i, at
det er vanskeligt at gøre noget ved en kritik, hvis man ikke kender dens
indhold. Vi kender ikke i sikkerhedsudvalget til de svar, der er indkommet
vedr. det psykiske arbejdsmiljø i Ungdomsskolen. Vi kender APV-statusen, som
er tilsendt sikkerhedsudvalget, og den går jeg ud fra, at også du som
ansvarlig
leder af Ungdomsskolen kender.
Forhåbentlig kan der snarest
blive taget fat i problemerne til nytte for jer alle sammen i
Ungdomsskolen.”
A orienterede den 10. oktober
1999 skole- og kulturforvaltningen om at hun den 12. november 1999 skulle
opereres og have udskiftet sin hofte. Hun regnede med at skulle være indlagt
i
5 dage og være sygemeldt i ca. 2-3 uger. Indlæggelsen blev imidlertid udskudt
til den 25. november 1999.
I brev af 11. november 1999
indkaldte Kulturdirektør C A til en tjenstlig samtale den 17. november 1999
vedrørende hendes ”adfærd som leder af Ungdomsskolen”. Hun blev
oplyst om at
hun kunne medbringe en bisidder.
A mødte til samtalen den 17.
november 1999 sammen med en bisidder fra Landsforeningen for
Ungdomsskoleledere. Under samtalen redegjorde kulturdirektøren for ”de
efter
ledelsens opfattelse kritisable ledelsesmæssige forhold ved
ungdomsskolen”. A
fik udleveret et notat af 8. november 1999 udarbejdet af C om
ledelsesforholdene på ungdomsskolen. Af notatet fremgår følgende:
”
Som følge af den manglende
fremsendelse rettede Sikkerhedsudvalget henvendelse til Ungdomsskolen, og
Skole- og Kulturforvaltningen tog kontakt til Ungdomsskolen. Det viste sig,
at
kommunens sikkerhedskoordinator forud herfor af medarbejdere ved
Ungdomsskolen
var orienteret om problemer med arbejdspladsvurderingen vedr. det psykiske
arbejdsmiljø.
Kulturdirektøren afholdt
derefter 2 møder i maj og juni, hvori ungdomsskolens ledelse,
afdelingslederen
og de to sekretærer deltog. Her blev kulturdirektørens forventninger til
samarbejdet og ledelsesforholdene klart formuleret. Med hensyn til
samarbejdet
på arbejdspladsen blev det præciseret, at det skulle være præget af
hensyntagen, tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen og klare opgavevaretagelser,
ansvar og kompetencer. Med hensyn til ledelsesforholdene blev det
understreget,
at lederen af Ungdomsskolen har det overordnede ansvar for den daglige drift,
udvikling af området og den økonomiske styring. Men også at ledelsesansvaret
udøves i et tæt samarbejde med bestyrelsen, souschefen og de øvrige
medarbejdere. Der forudsættes også her vilje og evne til åbenhed,
kommunikation,
klare opgavefordelinger, ansvar og kompetencer.
Kulturdirektøren angav en
struktur for det fremtidige samarbejde i ledelsen, hvori bl.a. indgik
regelmæssige
kontormøder, hvor såvel ugeplan som mere langsigtet planlægning skulle være
det
centrale. Der var enighed om at afprøve denne model for planlægning,
kommunikation og beslutning.
Ungdomsskolens ledelse blev
ved et møde umiddelbart efter sommerferiens afslutning samtidig orienteret
om,
at arbejdet med at styrke ledelsesdelen og arbejdsklimaet ville blive fulgt
op
på den måde, at ledelse og medarbejdere ville blive interviewet i september
og
oktober 1999 med henblik på evt. justeringer og konkluderende overvejelser.
Disse interviews ville blive gennemført af kulturdirektøren.
Den 13. juni 1999 fremsender
Ungdomsskolen Arbejdspladsvurdering 1998. Om de psykiske forhold hedder det:
’En stor del af medarbejderne (er) veget tilbage for at besvare
spørgsmål
vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.
Dette er begrundet på
forskellig måde, henholdsvis skriftligt i besvarelsen af spørgeskemaerne
og/eller ved personlig henvendelse til sikkerhedsgruppens medlemmer.
Den gennemgående
tilkendegivelse fra medarbejdere/kollegaer har været en utilfredshed med
samarbejdet med lederen, men samtidig en frygt for lederen og evt.
konsekvenser
af, at man i den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske
arbejdsmiljø.’
De gennemførte interviews
Der er i sept. og oktober
gennemført interviews med Ungdomsskolens faste medarbejdere, dvs. ledelsen,
souschefen, afdelingslederen, to sekretærer, tre pædagogiske medarbejdere,
fem faste lærere og rengøringsassistenten. Samtalerne er gennemført som
enkeltinterviews
eller parvis efter den enkelte medarbejders eget ønske. Varigheden af hvert
interview har været mellem 30 min. og 1½ time. Der er primært spurgt ind til
ledelsesforholdene, ungdomsskoleinspektørens ledelsesstil og det psykiske
arbejdsmiljø. Alle har haft lejlighed til at supplere med øvrige
bemærkninger.
Det psykiske arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø på
’kontoret’ opfattes af stort set alle som dårligt eller meget
dårligt. Der
gives udtryk for, at alle vogter på hinanden, at stemningen er trykket. Flere
giver udtryk for, at især sekretærerne har det meget hårdt og der udtrykkes
forundring over at de finder sig i det. Stemningen er bedre og
’skuldrene
nede’, når lederen ikke er der. Flere angiver, at der nærmest er tale om
psykisk terror fra lederens side, mens en enkelt udtrykker, at også lederen
udsættes for psykisk terror. Stemningen er aldrig behagelig, når lederen er
til
stede, mener flere, og hovedparten af de pædagogiske medarbejdere og de faste
lærere ønsker ikke at komme på kontoret, hvis ikke det er nødvendigt.
Det angives af flere, at
stemningen det seneste år er blevet dårligere. Der er forskellig opfattelse
af, om det psykiske arbejdsmiljø er påvirket af de aktuelle interviews eller
om
det forhold, at der nu er fokuseret på de interne forhold har haft betydning.
Atmosfæren karakteriseres fortsat som meget anspændt. En enkelt giver udtryk
for at lederen gør sig mere umage nu, mens andre mener, at klimaet er blevet
mere anspændt, siden arbejdspladsvurderingen blev fremsendt.
Kontorets personale, dvs.
lederen, souschefen, afdelingslederen og de to sekretærer er alle stærkt
påvirket af det dårlige klima. Dagligdagens opgaver løses på trods heraf.
Flere
angiver, at det er nødvendigt at hjælpe og støtte hinanden ’for at holde
det
ud’. Situationen karakteriseres som fastlåst.
Det gælder generelt, at
utilfredsheden og belastningen med det psykiske arbejdsmiljø synes størst for
dem, som arbejder på kontoret, mens lærerne og de pædagogiske medarbejdere
godt registrerer det dårlige klima, men er mindre involveret heri og har
bedre
muligheder for at holde sig fri af problemerne. De pædagogiske medarbejdere
har hovedparten af deres arbejde uden for Ungdomsskolen, og de faste lærere
underviser primært i Ungdomsskolens heldagsforanstaltning. Hovedparten af de
pædagogiske medarbejdere og lærere er markant tilfredse med, at de ikke
nødvendigvis
kommer på kontoret hver dag. En del af medarbejderne har en meget lang
tjeneste
ved Ungdomsskolen, mere end 20 år. Flere angiver, at de helst vil være i
fred,
og der har været så mange opslidende sager gennem årene. De passer deres
arbejde, som de holder meget af.
Samarbejdet internt i ledelsen.
Der synes at være ganske
alvorlige problemer internt i ledelsen på Ungdomsskolen. Der synes at være
fastlagte arbejdsområder og kompetenceområder for såvel lederen som
souschefen.
Souschefen har eksempelvis ansvaret for eksamensafvikling, heldagsskolen,
samarbejdet med lærerne og Ungdomsskolens økonomi. Imidlertid synes ansvar og
kompetence ikke at følges ad. Flere af de interviewede angiver, at lederen
omgør beslutninger, tager udlagte opgaver tilbage, ændrer fastlagte
kompetencer, således at der opstår uklarhed over, hvor ansvaret ligger og
hvem
der har opgaverne. Flere angiver uklar information som et betydeligt problem.
Hovedparten af de interviewede angiver, at souschefen søger at få dagligdagen
til at fungere, men det nævnes af flere, at han ikke har gennemslagskraft
over
for lederen. Souschefen er rar, ønsker at imødekomme alles ønsker, (hvilket
han
ikke bør, efter en enkelts udtalelse), men påtager sig for mange
arbejdsopgaver og får ikke altid tingene færdige til tiden. Det bemærkes, at
han har ’holdt’ længe. Forholdet mellem souschef og leder er langt
fra at være
harmonisk. Flere har indtryk af, at lederen ikke respekterer souschefen, og
at
omvendt souschefen ikke ønsker at inddrage lederen, for ikke at få nej i de
situationer, hvor der eksempelvis er afhandlet med lærerne. Indtrykket er, at
alle væsentlige afgørelser skal forbi lederens bord, men at der er tilknyttet
betydelig uforudsigelighed i lederens afgørelser.
Flere angiver, at den dårlige
kommunikation i ledelsen er begrænsende eller som en enkelt udtrykker det,
blokerende for Ungdomsskolens udvikling. Der kommer mange gode ideer, men de
bliver sjældent ført ud i livet.
Lederens ledelsesstil.
Lederens ledelsesstil
udsættes for massiv kritik og angives at være hovedårsagen til problemerne.
Holdningen til lederen er meget ambivalent. Lederen kan være hyggelig og
omsorgsfuld
over for personalet og interesseret i deres familieforhold, angiver flere. Et
mindretal af medarbejderne mener, at lederen er god, har visioner for
Ungdomsskolen og er dygtig til at finde dygtige medarbejdere til
Ungdomsskolen. En enkelt hæfter sig ved, at dette især gjaldt tidligere.
Flere
anfører, at lederen er god til at udtrykke ønsker og forhåbninger for
Ungdomsskolens fremtid, men gennemfører det ikke i praksis.
Hovedparten af medarbejderne
udtrykker, at de enten lever med lederens ledelsesstil eller tager særdeles
stærkt afstand fra den. Den karakteriseres som uforudsigelig, lunefuld,
byggende på manglende tillid. Flere karakteriserer lederen som enerådig, uden
evne eller vilje til at uddelegere. Det anføres, at hun ikke giver folk
arbejdsmæssigt råderum, men at hun ’blander’ sig. Lederen overfuser
medarbejdere, anfører flere. Flere angiver, at lederen er glemsom og hæfter
sig ved, at hun tidligere havde mere styr på tingene. Af flere angives, at
hun
fordrejer beslutninger, og at hun ikke selv overholder de aftaler og regler
der
indgås, eksempelvis på møder.
Lederen vedstår gerne, at hun
kan være skrap, og at hun stiller krav til sig selv og andre. Lederen er
fuldt
opmærksom på, at der er problemer på Ungdomsskolen og påpeger selv behovet
for
hjælp ude fra for at få dem løst.
Sammenfatning
De gennemførte samtaler og de
afholdte møder i øvrigt godtgør, at der på Ungdomsskolen er tale om meget
alvorlige problemer knyttet til det psykiske arbejdsmiljø, ledelsesforholdene
og lederens ledelsesstil. Det psykiske arbejdsmiljø er under al kritik,
hvilket
ikke kan accepteres på en kommunal institution. De ledelsesmæssige
vanskeligheder
blokerer for den nødvendige dialog til medarbejderne, hvilket er uacceptabelt
for skolens fornyelse og omstilling. Ledelsesstilen er uforenelig med en
moderne ledelse, som bygger på personalets ressourcer og som samtidig er
effektiv i forhold til den daglige drift og udvikling.
Der er meget delte meninger
om, hvorvidt det har et formål at inddrage fremmed konsulentbistand med
henblik på at gennemføre et forløb, som skulle forbedre forholdene. En del
medarbejdere angiver, at situationen er så fastlåst, at det næppe har mening
og
at det er spild af tid.
Det må konstateres, at
hovedparten af de interviewedes udsagn placerer lederen centralt, når
årsagerne
til problemerne skal søges. Det gælder både hvad angår det psykiske
arbejdsmiljø og de ledelsesmæssige vanskeligheder.”
A fik oplyst at hun kunne
fremkomme med bemærkninger til notatet senest den 24. november 1999.
Af referatet af samtalen den
17. november 1999 fremgår at følgende på mødet blev besluttet/påpeget over
for
A:
”
Følgende skal ændres i (A)’s
ledelsesmæssige adfærd:
Det daglige ledelsesarbejde
skal være præget af:
·
at uddelegere og indgå i dialog med medarbejdere
·
at lede gennem åbenhed og tillid
·
at udvise vilje og evne til at skabe et
godt arbejdsklima
·
Der skal fastlægges og praktiseres:
·
klare kompetencer i ledelsen og hos medarbejdere
·
efterleven af trufne beslutninger og indgåede
aftaler i huset
Såfremt der efter
kulturdirektørens vurdering ikke sker væsentlige ændringer af
ledelsesforholdene
og (A)’s ledelsesstil vil det medføre indstilling om afskedigelse.
Der følges løbende op i
forhold til (A)’s ledelsesmæssige adfærd, første opfølgning efter 4
måneder
fra dags dato.”
Referatet blev underskrevet
af de tilstedeværende som ud over A, hendes bisidder fra Landsforeningen for
Ungdomsskoleledere og Kulturdirektør C var en medarbejder fra kommunens
personale-
og serviceafdeling.
I brev af 24. november 1999
skrev A til C at hun ønskede at indgå i en åben og konstruktiv dialog med
henblik på at løse problemerne på ungdomsskolen. Hun oplyste at hun den 22.
november 1999 havde afleveret et oplæg om ledelsesstrukturen på ungdomsskolen
til B.
C skrev den 14. marts 2000
følgende til medarbejderne på ungdomsskolen:
”I efteråret 1999 gennemførte
jeg interviews med ledelse og de medarbejdere, som har deres arbejdssted på
( ). Baggrunden herfor er alle bekendt, og efterfølgende har jeg udarbejdet
en
sammenfatning af de rejste kritikpunkter, hvis indhold jeg tidligere
mundtligt
har orienteret ledelse og medarbejdere om.
Som alle er orienteret om har
jeg tillige som følge af de rejste kritikpunkter haft en tjenstlig samtale
med
(A), og det er i den sammenhæng aftalt, at en række nærmere beskrevne forhold
skulle ændres gennem ledelsesmæssige initiativer. Det er aftalt at efter en 4
måneders periode ville der blive fulgt op på disse initiativer.
Som led i denne opfølgning
skal jeg anmode om, at ledelsen og de medarbejdere, som blev interviewet i
efteråret udfylder vedlagte spørgeskema. Det er udformet på den måde, at
forskellige synspunkter og meninger er udtrykt, hvorefter der er mulighed for
at udtrykke sin grad af enighed eller uenighed på en femdelt skala.
Skemaerne er fortrolige, idet
den enkelte besvarelse ikke kommer til kendskab for andre end undertegnede.
Derimod vil den efterfølgende sammenfatning af alles besvarelser herunder
sammendrag af evt. bemærkninger, blive fremsendt til de personer, som har
deltaget i interviews og spørgeskemaundersøgelsen, samt evt. til
Økonomiudvalget.
Sluttelig skal jeg anmode om
at de udfyldte skemaer fremsendes til undertegnede i lukket kuvert, så jeg
har
det i hænde senest d. 22. marts
2000.”
Den 15. marts 2000 sendte A
og souschef B nye stillingsbeskrivelser for nogle af medarbejderne på
ungdomsskolen til C. Den 6. april 2000 sendte ledelsen et udkast til en ny
plan
for arbejds- og kompetencefordeling til ham.
Den 18. april 2000 blev A
under en samtale med C orienteret om hvilke konklusioner der kunne drages af
spørgeskemaundersøgelsen. C tilkendegav at han agtede at indstille til
økonomiudvalget
at hun blev afskediget, men at en opsigelse fra hendes side ville standse en
eventuel afskedigelsessag. Hun fik en frist til den 28. april 2000 til at
melde
tilbage til C.
Den 24. april 2000 bad A
under henvisning til offentlighedsloven C om at udlevere kopier af de
udfyldte
spørgeskemaer til hende. Hun bad samtidig om at få indsigt i sin personalesag
og øvrige sagsakter som vedrørte hendes sag.
C sendte den 26. april 2000
en sammenfatning af den del af besvarelserne der var sket ved afkrydsning,
til
medarbejderne på ungdomsskolen. I et notat af 2. maj 2000 sammenfattede C
resultatet af spørgeskemaundersøgelsen således:
”I forbindelse med afvikling
af spørgeskemaundersøgelsen blev der udsendt skemaer til de ledere og
medarbejdere ved Ungdomsskolen, som havde deltaget i efterårets interviews.
13 personer ved Ungdomsskolen er omfattet heraf, og alle har besvaret
spørgeskemaet.
Heraf har 8 afgivet supplerende bemærkninger.
Et mindretal af personerne
udtaler sig generelt positivt om udviklingen. Der tales om, at lederen har
gjort sig umage for i det daglige at lytte, forklare og tage sig tid til evt.
drøftelser. En enkelt hæfter sig ved at åbenheden er blevet større, men også
at enkelte i personalet er negative over for lederen og dennes bestræbelser.
Det udtrykkes i den forbindelse, at de pågældende fortsat har et godt forhold
til lederen, ligesom tilfældet var på interviewtidspunktet.
En enkelt konstaterer, at det
er svært at vende ’skuden’, men mener at der er synlige tegn på, at
med tiden
og efter en fælles indsats, vil det blive rigtig godt. Vedkommende fremhæver
det store arbejde med at udarbejde kompetenceplan.
Hovedparten af de afgivne
bemærkninger angiver, at arbejdsklimaet ikke er blevet bedre, flere
understreger
at det tværtimod er værre. Kompetenceplanen vurderes af flere som helt
uanvendelig og det konstateres, at den er udarbejdet meget sent og i en
totalt
lukket proces. En enkelt udtrykker, at lederen ikke har vist reel vilje til
at
ændre på tingenes tilstand.
Det nævnes af flere, at
beslutninger træffes meget centralt, og med manglende information. Også at
beslutninger undergraves og ændres trods aftaler på møder.”
Den 3. maj 2000 sendte C kopi
til A af de udfyldte spørgeskemaer med undtagelse af de skriftlige
bemærkninger som var anført på skemaerne. C henviste til at bemærkningerne
kunne undtages fra aktindsigt i medfør af bestemmelsen i offentlighedslovens
§
13, stk. 1, nr. 3.
A henvendte sig herefter til
advokat ( ). Advokaten skrev den 4. maj 2000 til Kulturdirektør C at
bemærkningerne efter hans opfattelse ikke kunne undtages med hjemmel i
bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Han meddelte at A var
part i sagen og dermed havde ret til aktindsigt i medfør af reglerne i
forvaltningslovens
kapitel 4. Han anmodede på den baggrund om at få tilsendt kopier af de
besvarelser som var afgivet som led i spørgeskemaundersøgelsen.
Den 9. maj 2000 ringede C til
advokat ( ) i anledning af brevet af 4. maj 2000. Af advokatens notat
vedrørende
telefonsamtalen fremgår følgende:
”
(C) oplyste, at han i første
omgang havde undladt at give (A) kopi af de individuelle bemærkninger, fordi
(A) i forbindelse med en lignende undersøgelse for et par år siden havde
misbrugt tilsvarende oplysninger i politisk sammenhæng, på en måde som havde
vakt megen uro og skabt store problemer inden for ungdomsskolen. Han
befrygtede, at hvis han udleverede kopi af de individuelle bemærkninger,
ville
dette virke som en ’bombe’ i ungdomsskolen til stor skade også for
(A).
Bemærkningerne er
håndskrevne, og en fotokopi vil derfor afsløre forfatterens identitet for
(A),
også selvom navnet er overstreget.
Det samme ville i vidt omfang
være tilfældet med hensyn til en afskrift, da der i flere tilfælde omtales
konkrete
episoder, som (A) selvsagt vil kunne genkende.
(C) hævdede, at de
individuelle kommentarer havde været uden betydning for forvaltningens
vurdering
af sagen, som alene baserede sig på afkrydsningerne på spørgeskemaet. Denne
statistiske del af undersøgelsen gav ifølge (C) fuldt tilstrækkeligt grundlag
for en opsigelse af (A).
(C) understregede, at
økonomiudvalget havde kompetencen i sagen, men at han selv arbejdede på at
finde en blød løsning. Det var dog endnu for tidligt at sige, om dette var
muligt.
(C) påpegede, at de gældende
regler om fratrædelsesordninger m.v. ikke omfatter tjenestemænd, der er fyldt
67 år. Han havde dog mulighed for at tilbyde (A) en forøgelse af hendes
pensionsalder på 1 år, som næsten ville bringe hende op på det niveau, hun
maksimalt kunne opnå.
(C) gentog, at betingelserne
for en diskretionær afskedigelse efter hans opfattelse klart var til stede.
Han havde som alternativ foreslået (A), at hun selv kunne opsige sin stilling
med 6 måneders varsel.
Jeg svarede, at ingen af
disse muligheder forekom mig særlig attraktive. Det var mit indtryk, at (A)
ville slås for sin stilling, med de midler hun havde til rådighed, og at det
derfor var væsentligt for hende at få belyst baggrunden for afkrydsningerne
på
spørgeskemaet gennem indsigt i de individuelle bemærkninger.
Jeg understregede, at jeg
ikke havde noget forhandlingsmandat, men pegede på, at en forflyttelse til en
konsulentstilling i andre lignende tilfælde havde vist sig en mulig løsning.
(C) svarede, at denne tanke
naturligvis ikke var ham fremmed, men at han endnu ikke havde dækning for at
fremsætte et tilbud af denne art.
Han vendte herefter tilbage
til fotokopierne og gentog, at en udlevering på nuværende tidspunkt
formentlig ville ødelægge muligheden for at finde en løsning i (A)’s
interesse.
Han ville gerne have yderligere et par dage til at arbejde videre med sagen
og
ville herefter vende tilbage telefonisk over for mig i slutningen af denne
uge.
Henset til at dette ligger
indenfor kommunens svarfrist i henhold til gældende lovgivning så jeg ingen
betænkelighed ved at erklære mig indforstået hermed.”
Den 10. maj 2000 sendte C
kopi af de udfyldte spørgeskemaer til advokat F. I brev af 11. maj 2000
bekræftede C over for advokaten at fristen for en tilbagemelding fra A’s
side i
relation til tjenesten på ungdomsskolen var udsat til den 15. maj 2000 kl.
13.
I brev ligeledes af 11. maj 2000 blev A indkaldt til en tjenstlig samtale den
22. maj 2000 som opfølgning på samtalen den 17. november 1999.
Advokat F skrev den 12. maj
2000 til C at spørgeskemaundersøgelsen, så vidt han forstod, var en
opfølgning
på en APV som tidligere var blevet gennemført. Han bad på A’s vegne om
at få
aktindsigt i de besvarelser/ udtalelser som i forbindelse med APV’en var
blevet
afgivet af ledelse og medarbejdere ved ungdomsskolen. Samme dag sendte C
advokaten kopi af APV-sammenfatningen/ konklusionen dateret den 13. juni
1999.
A bad i brev af 15. maj 2000
skole- og kulturforvaltningen v/Kulturdirektør C om at få tilsendt det
materiale som hendes advokat havde bedt om, nemlig besvarelserne eller
udtalelserne som blev afgivet i forbindelse med APV
1998. A
anmodede samtidig om dokumentation
for C’s bemærkninger til advokaten vedrørende den uro en tidligere
aktindsigtsanmodning
fra hende havde forvoldt nogle år tidligere.
Den 16. maj 2000 orienterede
C de medarbejdere ved ungdomsskolen som havde deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen,
om at der var givet aktindsigt i de udfyldte besvarelser. Som begrundelse
angav han at han havde vurderet at en eventuel klage til tilsynsrådet ikke
med
sikkerhed ville give medhold i at oplysninger i spørgeskemaerne kunne
tilbageholdes.
C skrev den 16. maj 2000
følgende til A:
”
Det er sikkerhedsgruppen ved
den enkelte institution, som behandler sikkerhedsspørgsmål på baggrund af de
for området gældende bestemmelser. Sikkerhedsgruppen vil almindeligvis bestå
af institutionens leder og en medarbejder. På Ungdomsskolen har du valgt i en
årrække at delegere denne ledelsesopgave til souschefen. Der påhviler dig som
chef en forpligtelse til at være orienteret og følge op på sikkerhedsgruppens
arbejde og indstillinger. Den seneste arbejdspladsvurdering er fremsendt til
Sikkerhedsudvalget den 18. juni 1999, selve arbejdspladsvurderingen dateret
den 13. juni 1999, er medarbejdere bekendt. Der foreligger ikke i sagen andre
oplysninger omkring de angivne arbejdsmiljøspørgsmål, og Skole- og
Kulturforvaltningen er ikke bekendt med, om sikkerhedsgruppen i det lokale
arbejde
har haft behov for at medarbejdere udfyldte interne arbejdspapirer.
I forbindelse med en
tidligere sag har synspunktet været nævnt for mig, at den ledelsesmæssige
opfølgning skulle have givet anledning til uro.
Jeg benytter lejligheden til
at understrege, at den tidligere sag i øvrigt på ingen måde har forbindelse
til
de aktuelle problemstillinger.”
A’s fagforbund, Z, anmodede i
brev af 17. maj 2000 på A’s vegne om at modtage kopi af samtlige bilag
som lå
til grund for APV’en dateret den 13. juni
1999. C
refererede i brev af 18. maj
2000 til Z sit svar til A af 16. maj 2000 og skrev i øvrigt følgende:
”Jeg kan yderligere tilføje,
at jeg har kontaktet kommunens sikkerhedskonsulent (D) med henblik på om evt.
oplysninger skulle være tilgået hende og ikke Skole- og Kulturforvaltningen.
Hun bekræfter over for forvaltningen, at der ikke er tilgået hende
oplysninger
ud over den arbejdspladsvurdering, som tidligere er blevet sendt til (A).
Jeg kan supplerende oplyse,
at den enkelte institutions sikkerhedsgruppe selv fastlægger sin arbejdsform
med hensyn til arbejdet med APV, og at denne arbejdsform er forskellig fra
institution til institution. De oplysninger som sikkerhedsgruppen videregiver
til Sikkerhedsudvalget har form som en arbejdspladsvurdering, som inddrager
de
for området relevante forhold. Det er alene disse konkluderende betragtninger
og henstillinger, som danner baggrund for den lokale opfølgning og arbejdet i
Sikkerhedsudvalget. I den konkrete sag har den daværende formand for
Sikkerhedsudvalget svaret sikkerhedsgruppen ved skrivelse af 20. august 2000
[skal være den 20. august 1999; min bemærkning], som er Ungdomsskolen bekendt
og som vedlægges til orientering.
Den efterfølgende opfølgning
på de arbejdsmiljøbetingede forhold på Ungdomsskolen er, som det vil være
Landsforeningen bekendt, blevet varetaget af undertegnede.”
Fagforbund Z skrev den 22.
maj 2000 til X Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen at forbundet var blevet
opmærksom på at den omhandlede APV var udarbejdet på baggrund af en
spørgeskemaundersøgelse
dateret den 6. oktober 1998. Z genfremsatte på den baggrund sin
aktindsigtsbegæring af 17. maj 2000. Z oplyste desuden at A havde meddelt at
hun var indkaldt til en tjenstlig samtale den 22. maj 2000. Det var Z’s
opfattelse
at samtalen burde udsættes indtil kommunen havde imødekommet kravet om
aktindsigt.
I brev af 22. maj 2000 skrev
C til A at hun, da hun var udeblevet fra en tjenstlig samtale samme dag, var
indkaldt til en ny tjenstlig samtale den 23. maj 2000 som opfølgning på den
tjenstlige samtale den 17. november 1999.
Den 22. maj 2000 skrev C
følgende til Z som svar på den fornyede aktindsigtsanmodning:
”Som svar på foreningens fax
af d.d. skal jeg henvise til skrivelsen af 18. maj 2000, i hvilken det
understreges, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som uddyber den
fremsendte
arbejdspladsvurdering, dateret 13. juni 1999.
Jeg oplyser samtidig, at det
er den enkelte institution, som selv tilrettelægger sit arbejde med
arbejdspladsvurderingen,
og at det alene er den fremsendte arbejdspladsvurdering, som gøres til
genstand
for arbejdet i Ungdomsskolens sikkerhedsgruppe og i Sikkerhedsudvalget. Evt.
notater eller skemaer i den sammenhæng indgår ikke i den fremsendte
arbejdspladsvurdering og er i øvrigt ikke omfattet af bestemmelserne om
aktindsigt.
For yderligere at tydeliggøre
dette forhold henvises til referat af møde i Sikkerhedsudvalget for Skole- og
Kulturområdet, hvor det fremgår at Ungdomsskolen har svaret, at man ikke har
tilstrækkeligt med tilkendegivelser fra medarbejderne på skolen til at kunne
udfylde APV-skemaerne. Referatet er tilsendt Ungdomsskolen, men vedlægges til
orientering.
Det forekommer
bemærkelsesværdigt, at foreningen lægger dette til grund for en yderligere
udsættelse
af den tjenstlige samtale.
Da (A) udeblev fra den
tjenstlige samtale d.d. skal jeg for god ordens skyld meddele, at (A) er
indkaldt til tjenstlig samtale på undertegnedes kontor tirsdag den 23. maj
2000 kl. 13.00.”
Den 23. maj 2000 blev den
tjenstlige samtale gennemført. Af referatet fra samtalen fremgår følgende:
”
På mødet den 17. november
1999 blev (A) meddelt, at der skulle ske ændring af hendes ledelsesmæssige
adfærd. Se referat af 17. november 1999.
Såfremt der, efter
kulturdirektørens vurdering, ikke skete ændring, ville det medføre
indstilling
om afskedigelse af (A).
Kulturdirektøren har vurderet
sagen og mener ikke der er sket ændringer i den ledelsesmæssige adfærd, som
måtte betinge et fortsat ansættelsesforhold.
Kulturdirektøren meddelte
(A), at hun vil blive indstillet til afsked fra stillingen som leder af (X)
Kommunes Ungdomsskole.
Begrundelsen for den påtænkte
afskedigelse, er (A)’s ledelsesstil og ledelsesmæssige adfærd.
(A)’s bemærkninger:
(A) og bisidder fremsender
bemærkninger til ovenstående til Kulturdirektøren således at disse er
kulturdirektøren i hænde senest fredag den 26. maj 2000 kl. 12.00.”
Samme dag, den 23. maj 2000,
udarbejdede C et notat til økonomiudvalget hvori han indstillede at A blev
afskediget. Han skrev følgende:
”Notat vedr.
ungdomsskoleinspektør (A).
Skole- og kulturforvaltningen
blev i forbindelse med arbejdspladsvurderingen for 1998 på Ungdomsskolen,
afgivet 13. juni 1999, gjort opmærksom på, at medarbejdere ved ungdomsskolen
tilkendegav
en utilfredshed med samarbejdet med lederen, og samtidig gav udtryk for en
frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at man i den forbindelse
tilkendegav en utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø.
Henvendelsen gav anledning
til flere møder med ledelse og medarbejdere, hvor undertegnede i
overensstemmelse med (X) kommunes personalepolitiske retningslinier
opstillede
en række forventninger og krav til samarbejdet, ledelsen og til
kompetenceforholdene
på Ungdomsskolen.
I efteråret 1999 blev
samtlige ansatte med arbejdssted på ( ) interviewet med henblik på at
identificere
problemernes dybde og mulighed for at løse de udtalte samarbejdsproblemer.
Som
konklusion herpå blev udarbejdet notat af 8. november 1999 vedr.
Ungdomsskolens ledelsesforhold. Heri udtrykkes en række stærkt kritisable
forhold om det psykiske arbejdsmiljø på Ungdomsskolen, og der rejses i den
forbindelse massiv kritik af lederens ledelsesstil. Ledelsesstilen anføres
generelt som hovedårsag til samarbejdsproblemerne på skolen.
(A) indkaldes efterfølgende
til tjenstlig samtale den 17. november 1999. Af referatet fremgår, at der
forventes ændringer i det daglige ledelsesarbejde ved uddelegering og dialog
med medarbejdere, ledelse gennem åbenhed og tillid og udvisning af evne og
vilje til at skabe et godt arbejdsklima. Hertil skulle der fastlægges klare
kompetencer i ledelsen og hos medarbejdere og efterleven af trufne
beslutninger og indgåede aftaler i huset. Der gives 4 måneder til opfølgning
heraf.
Efterfølgende inddrages
undertegnede i rådgivning bl.a. omkring fastlæggelse af stillingsbeskrivelser
og kompetenceforhold på Ungdomsskolen.
I marts udsendes
spørgeskemaer til de personer, som blev interviewet i efteråret. Skemaet
spørger ind til arbejdsmiljøspørgsmål og øvrige problemstillinger, som indgik
i de opstillede krav ved den tjenstlige samtale. Medarbejdere og ledelse
gives
mulighed for supplerende bemærkninger, såfremt det ønskes.
Besvarelserne fra
spørgeskemaundersøgelsen giver desværre ikke belæg for at antage, at der er
en positiv udvikling i gang på Ungdomsskolen, og der synes ikke at være
forhåbninger om at det kan ske.
Det er derfor med beklagelse,
at jeg indstiller til Økonomiudvalget, at (A) afskediges diskretionært på de
herom gældende vilkår.”
Den 26. maj 2000 fremsatte A
sine bemærkninger. Hun skrev at hun kunne være interesseret i en
seniorstilling i kommunen med en tilknyttet konsulentfunktion, f.eks.
vedrørende
unge indvandreres indslusning i det danske samfund. Hun meddelte at
stillingens
funktionstid kunne være 2-2½ år med samme ansættelsesbetingelser som hun
havde
som ungdomsskoleinspektør.
Den 24. maj 2000 modtog
økonomiudvalget i kommunen et brev dateret den 16. maj 2000 fra nogle
medarbejdere ved ungdomsskolen. De skrev følgende:
”Ungdomsskolens
arbejdspladsvurdering (APV’en) fra juni 1999 afslørede massive problemer
omkring det psykiske arbejdsmiljø og konkluderede, at en nærmere undersøgelse
af forholdene måtte foretages.
Umiddelbart efter – og hen
over efteråret – blev der foretaget en række grundige undersøgelser
inkluderende
interviews med ledelsen, hele det administrative personale og samtlige lærere
i heltidsundervisningen. Undersøgelsen påpegede, at der var alvorlige
samarbejdsproblemer med ungdomsskoleinspektøren.
På et møde sidst på året med
deltagelse af ledelsen og medarbejderne blev der stillet en række specifikke
krav til såvel ledelse som det øvrige personale med henblik på en forbedring
af tingenes tilstand. Der blev givet en periode på ca. 4 måneder til denne
opgave.
En spørgeskemaundersøgelse
ved prøveperiodens udløb – igen besvaret af ovennævnte personalegrupper
–
viste at et massivt flertal mente, at forholdene ikke var forandret – i
hvert
fald ikke til det bedre.
Det dårlige psykiske
arbejdsmiljø har været en stor belastning i årevis. Når vi stadig er her på
skolen,
skyldes det såmænd at vi generelt er glade for vores arbejde og mener at
Ungdomsskolen
har mange kvaliteter og fremragende tilbud til de unge i (X), ligesom det
indbyrdes samarbejde – lederen undtaget – fungerer fint. Vi er
stadig glade
for at være her.
Men vi finder, at den
aktuelle samarbejdssituation på skolen er fuldstændig uacceptabel.
Vi forventer derfor en
snarlig afklaring.”
Advokat F bad den 26. maj
2000 på ny om aktindsigt i de besvarelser fra medarbejderne som lå til grund
for udarbejdelse af APV 1998. Han henviste til at sikkerhedsgruppen i brevet
af
6. oktober 1998 til medarbejderne havde oplyst at gruppen som grundlag for
udarbejdelsen af APV anvendte det skemamateriale som gruppen havde modtaget
fra sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet. Advokaten skrev samtidig
at det fremgik af APV 1998 af 13. juni 1999 at nogle medarbejdere havde
henvendt sig personligt til sikkerhedsgruppen vedrørende det psykiske
arbejdsmiljø.
Han bad på den baggrund samtidig om aktindsigt i de notater som
sikkerhedsgruppens
medlemmer havde gjort vedrørende de mundtlige tilkendegivelser fra
medarbejderne.
Skole- og kulturforvaltningen
v/C svarede den 29. maj 2000 advokaten således:
”Som svar på Deres fax af 26.
maj 2000, i hvilket De endnu engang efterspørger baggrundsoplysninger for
Ungdomsskolens arbejdspladsvurdering 1998, skal jeg henvise til tidligere
besvarelse, hvoraf det fremgår, at der ikke eksisterer skriftligt materiale,
herunder udfyldte skemaer og notater. Uagtet spørgsmålet om evt. notatpligt,
som
nævnt i Deres fax, eksisterer der ikke i sagen noter til yderligere belysning
af det interne arbejde med arbejdspladsvurderingen.
Det er sikkerhedsgruppen ved
den enkelte institution, som selv tilrettelægger arbejdet med
arbejdspladsvurdering.
Det gælder også fremgangsmåder og procedurer. Evt. baggrundsmateriale, som
evt.
måtte være anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen
er uden betydning for denne. Det er som jeg tidligere har anført alene
arbejdspladsvurderingens konklusioner, som danner baggrund for den lokale
opfølgning
og arbejdet i sikkerhedsudvalget.
Selve arbejdspladsvurderingen
er tidligere fremsendt.”
På et møde den 29. maj 2000 i
økonomiudvalget blev det besluttet at bemyndige borgmesteren til at forhandle
en seniorstilling. Den 30. maj 2000 blev A af borgmesteren og
kommunaldirektøren indkaldt til et forhandlingsmøde den 14. juni 2000
vedrørende
seniorstillingen.
Advokat F vendte i brev af 8.
juni 2000 på ny tilbage til spørgsmålet om aktindsigt. Han skrev bl.a.
følgende:
”Uanset hvorledes det måtte
forholde sig med sikkerhedsgruppens adgang til selv at tilrettelægge sit
arbejde, er det dog en kendsgerning, at den konkrete undersøgelse er
foretaget
på grundlag af en vejledning og et skemamateriale udarbejdet af
sikkerhedsudvalget
for skole- og kulturområdet. Jeg modtager gerne en kopi af vejledningen.
Sikkerhedsgruppens arbejde er
selvsagt tillige reguleret af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper.
Sikkerhedsgruppen har både i
sin udtalelse og i sin konklusion udtrykkelig henvist til en række skriftlige
besvarelser og mundtlige tilkendegivelser fra medarbejdere ved ungdomsskolen
som det direkte grundlag for vurderingens resultat. Hvis
sikkerhedsgruppen/sikkerhedsudvalget/skole-
og kulturforvaltningen ikke er i stand til at dokumentere indholdet af disse
skriftlige og mundtlige udsagn, vil det stride mod grundlæggende
forvaltningsretlige
og retssikkerhedsmæssige principper at tillægge arbejdspladsvurderingen
betydning
ved den aktuelle sagsbehandling.
Derved bortfalder tillige
grundlaget for opfølgningen i dette forår.
Under den sidste måneds
drøftelser har De ved nogle lejligheder nævnt, at (A) i forbindelse med en
tidligere sag skulle have begæret aktindsigt og senere udnyttet de herved
fremkomne oplysninger på en måde, som havde skabt berettiget uro og ængstelse
blandt de ansatte ved ungdomsskolen. De nævnte tillige, at disse begivenheder
lå før Deres ansættelse i (X) Kommune, og at Deres kendskab til forholdet
således var andenhånds.
I Deres telefax af 16. maj
2000 til ungdomsskoleinspektøren har De som svar på (A)’s anmodning om
dokumentation for disse beskyldninger henvist til, at ’
synspunktet har været nævnt for mig, at den ledelsesmæssige opfølgning
skulle have givet anledning til uro.’
Rækkevidden af denne
udtalelse er selvsagt vanskelig at vurdere, men (A) har for god ordens skyld
bedt mig understrege, at hun aldrig tidligere på noget tidspunkt i sin
mangeårige ansættelse har opnået eller begæret aktindsigt i nogen sag.
De refererede beskyldninger
må således betegnes som grundløse.”
Skole- og kulturforvaltningen
v/C svarede den 14. juni 2000 bl.a. følgende:
”I Deres fax af 8. juni 2000
anmoder De om kopi af det vejledende materiale, som af (X) Kommune stilles
til
rådighed for arbejdspladsvurderinger. Som jeg tidligere har anført, er der
tale om et vejledende materiale, som de forskellige institutioner bruger på
forskellig vis. Som tidligere anført afsluttes de interne overvejelser i den
lokale sikkerhedsgruppe normalt med en konkluderende arbejdspladsvurdering,
som primært bruges i den lokale opfølgning, men som tillige fremsendes til
Sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsudvalget modtager normalt aldrig og anmoder
ikke
om institutionens interne materiale, bl.a. fordi det i sagens natur kan være
fremkommet gennem meldinger fra et meget stort antal medarbejdere. Det har
heller ikke været tilfældet for den aktuelle arbejdspladsvurdering.
Det vejledende materiale, som
i øvrigt er alle ansatte på Ungdomsskolen bekendt, omfatter beskrivelse af
såvel fysiske som andre forhold. Det vedlægges til orientering.
Som jeg tidligere har nævnt
danner alene den konkluderende arbejdspladsvurdering udgangspunkt for det
afdækkende og opfølgende arbejde, som siden er gennemført på Ungdomsskolen og
som er afsluttet ved spørgeskemaundersøgelsen i marts 2000.
I forbindelse med den af Dem
nævnte tidligere sag er det for mig oplyst, at det angiveligt skulle dreje
sig om et forløb fra 1989, hvor firmaet ( ) stod for et projekt på
Ungdomsskolen,
som bl.a. skulle have haft til formål at skabe et bedre arbejdsklima mellem
ledelsen og medarbejdere på skolen. Der skulle heri indgå interviews med de
implicerede, og det er angiveligt den ledelsesmæssige opfølgning herpå, som
ligger til grund for ’at synspunktet har været nævnt for mig, at den
ledelsesmæssige
opfølgning skulle have givet anledning til uro.’
Det indgår naturligvis ikke i
mine vurderinger af den aktuelle sag, om der skulle være en indholdsmæssig
forbindelse mellem opfølgningen af 1989-sagen og den fremsatte konklusion i
arbejdspladsvurderingen
1998, idet den gamle sag som nævnt er helt uden interesse for selve
opfølgningen
af den aktuelle arbejdspladsvurdering.
Som jeg også tidligere har
nævnt, har begrebet aktindsigt været omtalt i forbindelse med sagen fra 1989.
Så vidt det efter så mange år kan vurderes, var der som nævnt tale om et
internt
forløb på Ungdomsskolen, som implicerede daværende medarbejdere og ledelse,
og
jeg medgiver, at aktindsigten i den forbindelse næppe har aktualitet, hvilket
De også understreger i Deres fax.”
Den 21. juni 2000 forelå et
referat af drøftelserne den 14. juni 2000 vedrørende oprettelse af en
seniorstilling til A. Heraf fremgår følgende:
”Efter anmodning fra
ungdomsskoleinspektør (A) har mulighederne for overgang til en seniorstilling
været drøftet og der er enighed om, at der etableres en seniorstilling på
følgende
vilkår:
Der oprettes en
seniorstilling i henhold til den mellem KL og KTO indgåede rammeaftale om
seniorpolitik.
Stillingen oprettes for
perioden 1. august 2000 – 31. januar 2002.
Stillingen tilknyttes ( ).
Viceskoledirektøren er nærmeste overordnede.
Stillingens væsentligste
opgaver er
At medvirke til at der over
for de 15- 17årige ydes en forebyggende indsats – således at barrierer
nedbrydes og frafaldet fra ungdomsuddannelserne mindskes. Dette gælder de
flersprogede elever.
Herunder
·
At udbygge netværket til uddannelsesinstitutionerne
·
At mødes med/planlægge med kontaktlærere
og studievejledere
·
At forestå en hurtig kontakt, når en ung er
på vej til at afbryde sin uddannelse
·
At være bindeled mellem den unge og de
kommunale tilbud/myndigheder
·
At medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplaner
for unge
Arbejdet udføres i tæt
samarbejde med konsulenten for skole- og ungdomsvejledning og under ansvar
over for skolevæsenets forvaltningsmæssige og politiske ledelse.
Stillingen er uden
ledelsesbeføjelser.
Arbejdstiden er fortsat 37
timer ugentlig. Stillingen, der er uden højeste tjenestetid, er omfatter af
aftalen om merarbejde.
Seniorstillingen lønnes efter
grundløn trin 42 (skolekonsulent på ledermodel – uden højeste
tjenestetid og
uden ledelsesbeføjelser). Der ydes et udligningstillæg til stillingen således
at den samlede aflønning svarer til trin 49.
Når seniorstillingen ophører
den 31. januar 2002 overgår (A) fra 1. februar 2002 til aktuel egenpension
beregnet efter trin 49.
Parterne konstaterede, at der
herefter ikke foreligger uafklarede spørgsmål.
Etableringen af ovenstående
aftale er indgået under forudsætning af godkendelse i økonomiudvalget, ( ) og
(A)’s advokat. Advokaten har svarfrist til 22.6.00 kl. 12.00.”
Den 22. juni 2000 skrev A at
hun, efter at have rådført sig med sin advokat, i princippet kunne tiltræde
udkastet til aftale om seniorstilling. Hun bemærkede dog at hun forbeholdt
sig ret til at kræve erstatning for sine advokatomkostninger på ca. 25.000
kr.
i forbindelse med de forgæves bestræbelser på at opnå aktindsigt hos
kommunen.
Hun mente desuden at sætningen i udkastet til aftalen om at der ikke forelå
uafklarede spørgsmål mellem parterne, burde udgå idet hun stadig ikke havde
fået aktindsigt.
Den 26. juni 2000 skrev
borgmesteren og kommunaldirektøren til A at økonomiudvalget havde vedtaget at
godkende den indgåede aftale under forudsætning af at aftalen var til fuld og
endelig afgørelse, og at hun frafaldt ethvert krav mod kommunen. Hun skulle
inden 8 dage skriftligt meddele X Kommune om hun kunne godkende den indgåede
aftale sådan som den var kommet til udtryk i mødereferatet af 21. juni 2000.
Kulturdirektør C skrev den
27. juni 2000 således til advokat F:
”I forlængelse af tidligere
skrivelser omhandlende aktindsigtsspørgsmålet vedrørende
medarbejderudtalelser
i forbindelse med Ungdomsskolens arbejdspladsvurdering 1998 har jeg anmodet
Ungdomsskolen
om en udtalelse herom, som bekræftelse på tidligere oplysninger om, at der
ikke
i sagen forefindes materiale ud over den konkluderende arbejdspladsvurdering,
som belyser medarbejdernes synspunkter.
Skrivelsen vedlægges til
Deres orientering.
Fra anden side er der
forespurgt til evt. baggrundsnoter for Notat vedr. Ungdomsskolens
ledelsesforhold,
dateret 8. nov. 1999. I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg i forbindelse
med samtalen med medarbejdere og ledelsen ved Ungdomsskolen har taget
håndskrevne
noter med henblik på udarbejdelsen af det efterfølgende notat. Notatet
sammenfatter de anførte synspunkter, og dannede baggrund for den
efterfølgende
tjenstlige samtale.
De håndskrevne noter er
umiddelbart efter notatudarbejdelsen makuleret.
Sammenfattende skal jeg
derfor som anført i tidligere skrivelser endnu engang fremhæve, at den
konkluderende arbejdspladsvurdering 1998 alene danner udgangspunkt for det
efterfølgende afdækkende og opfølgende arbejde, samt at notatet fra 8.
november
1999 udtrykker de fremsatte synspunkter hos medarbejdere og ledelse. Kopier
af de afgivne udtalelser fra spørgeskemaundersøgelsen i marts 2000 er som
bekendt tidligere blevet fremsendt.”
Af udtalelsen fra
ungdomsskolen som var vedlagt, fremgik følgende:
”Vedrørende udarbejdelse af
sikkerhedsgruppens arbejdspladsvurdering for 1998 kan det som nævnt i vor
skrivelse til sikkerhedsudvalget af 19. juni 1999 oplyses, at
’
Arbejdspladsvurderingen har været forelagt mundtligt og skriftligt på
medarbejdermøde mandag d. 14. juni 1999 og blev taget til efterretning.
’
Den på medarbejdermødet
forelagte tekst udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter
den samlede Arbejdspladsvurdering for 1998.
Sikkerhedsrepræsentanten har
på denne baggrund og efter ønske fra flere medarbejdere umiddelbart efter d.
14. juni 1999 makuleret det forud for mødet d. 14. juni 1999 indhentede
skemamateriale.”
Den 2. juli 2000 bekræftede A
over for kommunen at hun ønskede at tiltræde seniorstillingen på de i aftalen
omtalte vilkår. Den 10. juli 2000 modtog hun et nyt ansættelsesbrev.
Den 10. september 2000
klagede A til mig over forløbet af sagen, herunder især X Kommunes behandling
af begæringerne om aktindsigt.
Lokalavisen X Avis bragte den
13. september 2000 en artikel vedrørende sagen hvori det bl.a. blev oplyst at
A havde klaget til mig. I næste udgave af avisen den 20. september 2000
kommenterede
Kulturdirektør C artiklen for at ”rydde fejlopfattelser af vejen”.
Den 1. og
den 8. oktober 2000 skrev A herefter til Kommunalbestyrelsen i X Kommune om
sagen. Den 23. oktober 2000 kommenterede C hendes breve over for
kommunalbestyrelsen.
Han skrev at sagen efter hans opfattelse var behandlet korrekt såvel ud fra
gældende regler og bestemmelser som ud fra etiske principper som bør
iagttages
i sådanne sager.
Den 23. november 2000 bad jeg
i anledning af A’s klage X Kommune om en udtalelse og om udlån af sagens
akter. Jeg skrev følgende i mit brev til kommunen:
”
Jeg beder endvidere (X)
Kommune udtale sig om følgende forhold:
1) På et møde den 17.
november 1999 tilkendegav (X) Kommune over for (A) at såfremt der ikke skete
væsentlige ændringer af ledelsesforholdene og hendes ledelsesstil, ville det
medføre indstilling om afskedigelse. Jeg beder (X) Kommune redegøre for om
tilkendegivelsen over for (A) efter kommunens opfattelse kan karakteriseres
som en tjenstlig advarsel, og om den foretagne partshøring opfylder de krav
der
følger af den ulovbestemte retsgrundsætning om partshøring som gælder i sager
om uansøgt afsked og disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte. Jeg
beder endvidere kommunen om at redegøre for hvor længe de ledelsesmæssige
problemer på ungdomsskolen havde eksisteret, og hvilke initiativer kommunen
havde taget for at løse problemerne tidligt i forløbet.
2) I brev af 14. marts 2000
bad (X) Kommune ledelsen og medarbejdere ved ungdomsskolen om at udfylde et
vedlagt spørgeskema. Kommunen oplyste samtidig at skemaerne var fortrolige
idet den enkeltes besvarelse ikke ville komme til kendskab for andre end
kulturdirektøren. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvorvidt kommunen forud for
tilsagnet
om fortrolighed havde undersøgt de regler der gælder herfor. Jeg beder
endvidere
kommunen om at oplyse hvilken form for vurdering der blev foretaget af de
indkomne svar.
3) (A) oplyser i sit brev af
10. september 2000 (s. 4) til mig at (X) Kommune kort før påske d.å. bad
hende
vælge om hun ville afskediges med tre måneders varsel, eller om hun selv
ville
sige sin stilling op og få seks måneders opsigelsesfrist. Jeg beder (X)
Kommune
oplyse om kommunen foretog et notat i forbindelse med den omhandlede samtale
mellem kulturdirektøren og (A). Jeg beder ligeledes kommunen om at oplyse
nærmere om samtalens indhold. Endvidere beder jeg (X) Kommune redegøre for
hvilke oplysninger om det påtænkte afskedigelsesgrundlag kommunen gav (A)
forud
for hendes overvejelser om selv at sige sin stilling op, og på hvilket
tidspunkt oplysningerne blev afgivet.
4) (A) oplyser i sit brev af
10. september 2000 (s. 6) til mig at hun havde en frist til den 11. maj 2000
med at give kommunen en tilbagemelding om hvorvidt hun ville sige op selv
eller blive sagt op. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvornår denne frist blev
fastlagt, og om forvaltningslovens § 11 blev inddraget i overvejelserne
omkring fristens fastlæggelse.
5) På et møde den 23. maj
2000 blev det meddelt (A) at hun ville blive indstillet til afskedigelse fra
stillingen som leder af (X) Ungdomsskole. Jeg beder (X) Kommune oplyse om
kommunen ville indstille (A) til afskedigelse af disciplinære eller
diskretionære årsager. Endvidere beder jeg kommunen redegøre for hvorvidt den
foretagne partshøring i forbindelse med indstillingen om afskedigelse
opfylder de krav der følger af den ulovbestemte retsgrundsætning om
partshøring
i afskedigelsessager.
6) I brev af 12. maj 2000 bad
(A)’s advokat (X) Kommune om aktindsigt i de besvarelser/udtalelser som
blev
afgivet af ledelse og medarbejdere ved (X) Ungdomsskole i forbindelse med den
foretagne arbejdspladsvurdering på skolen. I breve af 16., 18., 22. og 29.
maj
2000 meddelte (X) Kommune bl.a. at der ikke i sagen eksisterede andre
oplysninger
end arbejdspladsvurderingen af 13. juni 1999 som (A) havde fået tilsendt, og
at
kommunen ikke var bekendt med om sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen havde
haft behov for at medarbejdere udfyldte interne arbejdspapirer. I brev af 27.
juni 2000 meddelte (X) Kommune (A)’s advokat at kommunen havde bedt
ungdomsskolen
om en udtalelse vedrørende aktindsigtsspørgsmålet som bekræftelse på
tidligere
oplysninger om at der ikke i sagen fandtes materiale ud over den
konkluderende
arbejdspladsvurdering. Jeg forstår brevet af 27. juni 2000 således at (X)
Kommune tidligere havde indhentet oplysninger fra ungdomsskolen i anledning
af (A)’s anmodning om aktindsigt i baggrundsmaterialet for
arbejdspladsvurderingen.
Jeg beder (X) Kommune redegøre for hvad disse tidligere oplysninger gik ud
på,
hvornår de blev modtaget af kommunens skole- og kulturforvaltning, og om
oplysningerne blev nedskrevet i et notat. Jeg beder desuden kommunen om at
oplyse årsagen til at det blev anset for nødvendigt at indhente en
bekræftelse
på de tidligere indhentede oplysninger. Såfremt kommunens brev af 27. juni
2000
ikke skal forstås således at kommunen tidligere havde indhentet oplysninger
fra ungdomsskolen i anledning af (A)’s anmodning om aktindsigt, beder
jeg (X)
Kommune om at redegøre for årsagen til at kommunen først efter længere tids
brevveksling med (A) om aktindsigtsspørgsmålet rettede henvendelse til
ungdomsskolen om sagen.
7) Det fremgår af
ungdomsskolens brev af 26. juni 2000 til kulturdirektøren at det
skemamateriale
som skolens medarbejdere udfyldte i forbindelse med den omhandlede
arbejdspladsvurdering,
blev makuleret umiddelbart efter et medarbejdermøde den 14. juni 1999. Det
fremgår endvidere af (X) Kommunes brev af 27. juni 2000 til (A)’s
advokat at
kulturdirektøren i forbindelse med interviews af ungdomsskolens medarbejdere
i
efteråret 1999 foretog håndskrevne noter, og at disse noter blev makuleret
umiddelbart efter hans udarbejdelse af et notat af 8. november 1999
vedrørende
ungdomsskolens ledelsesforhold. Jeg beder (X) Kommune oplyse hvad der var
formålet med makuleringen. Jeg beder endvidere kommunen redegøre for hvorvidt
makuleringen er i overensstemmelse med arkivlovgivningens regler om bevaring
og kassation. Jeg henviser til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13 af
17.
januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes
arkivalier.
”
Jeg orienterede samtidig
Tilsynsrådet for Københavns Amt om at jeg havde bedt om udtalelsen.
Den 12. februar 2001 modtog
jeg udtalelse af 9. februar 2001 fra X Kommune. Af denne fremgik bl.a.
følgende:
”I anledning af klagen er der
indhentet udtalelser fra kommunens kulturdirektør, hvortil personalekontoret
ikke har haft bemærkninger.
Endvidere er der indhentet
udtalelse fra kommunens Personale- & Serviceafdeling v/sikkerhedslederen,
hvoraf proceduren for arbejdspladsvurdering (APV) fremgår, og hvor der er
redegjort for, at APV består af skema A (beskrivelse af de enkelte
problemer),
skema B (institutionens handlingsplan), skema C (institutionens forslag til
sikkerhedsudvalget for de problemer, som institutionen ikke selv kan løse)
samt sikkerhedsudvalgets handlingsplan (løsning af problemer fra skema C).
Det fremgår ligeledes af
sikkerhedslederens udtalelse, at det materiale, der evt. har været anvendt
som
grundlag
for udarbejdelsen af APV
ikke er en del af APV, og at sikkerhedsgrupperne har valgfrihed med hensyn
til den metode, der skal anvendes.
Endelig fremgår det af
udtalelsen, at sikkerhedslederen kan kontaktes af alle, der ønsker hjælp til
APV-arbejdet, og at sikkerhedslederen havde et møde med Ungdomsskolens
sikkerhedsgruppe
den 8. april 1999. I mødet orienterede sikkerhedsgruppen om forløbet af
APV-arbejdet, herunder om medarbejdernes reaktioner på checkskemaet
vedrørende
det psykiske arbejdsmiljø. Sikkerhedslederen anbefalede sikkerhedsgruppen at
kontakte kulturdirektøren. Det understreges, at sikkerhedslederen hverken i
mødet eller efter mødet har fået udleveret de checklister, som medarbejderne
har udfyldt. Sikkerhedslederen bekræftede senere den 17. maj 2000 over for
kulturdirektøren, at hun ikke havde set andet materiale fra sikkerhedsgruppen
end den APV, der er sendt fra sikkerhedsgruppen.
Det fremgår af
Kulturdirektørens udtalelse af 4. januar 2001, at kulturdirektøren i
efteråret
1999 undersøgte de ledelsesmæssige forhold på Ungdomsskolen, og at (A) i brev
af 11. november 1999 blev indkaldt til en tjenstlig samtale vedrørende hendes
ledelsesmæssige adfærd, og at samtalen fandt sted den 17. november 1999 med
deltagelse af (A) med bisidder fra fagforbund (Z), kulturdirektøren og en
repræsentant fra kommunens Personale- og Serviceafdeling.
På mødet redegjorde
kulturdirektøren for de efter ledelsens opfattelse kritisable forhold ved
Ungdomsskolen,
og der blev i den forbindelse udleveret notat vedrørende Ungdomsskolens
ledelsesmæssige
forhold, der af klager er fremsendt som bilag 16. For at give (A) mulighed
for
at forholde sig til de rejste problemstillinger, blev det på mødet aftalt, at
eventuelle bemærkninger skulle fremsendes skriftligt efterfølgende, dog
senest
den 24. november 1999.
Det fremgår endvidere af
kulturdirektørens udtalelse, at det af mødereferatet fra mødet den 17.
november 1999 (klagers bilag 15) fremgår, på hvilke områder, der skal ske
ændringer i den ledelsesmæssige adfærd, og at det, såfremt der ikke sker
væsentlige ændringer af ledelsesforholdene og (A)’s ledelsesstil inden
for en
periode på 4 måneder, vil medføre indstilling om afsked.
Endelig fremgår det af
kulturdirektørens udtalelse, at det på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse
gennemført i foråret blandt Ungdomsskolens medarbejdere var kulturdirektørens
vurdering, at der ikke var sket de ønskede ændringer, hvorfor
kulturdirektøren
traf beslutning om at indstille (A) til afsked.
Afskedigelsessagen blev
imidlertid ikke igangsat, idet (A) fremsatte anmodning om, og accepterede
overgang til anden ansættelse i (X) Kommune.
Ad 1) Samtalen den 17.
november 1999 kan ikke karakteriseres som en advarselssamtale i
tjenestemandslovens
forstand, men en samtale om vurderingen af ungdomsskolelederens
ledelsesmæssige
adfærd.
Det er næppe muligt at angive
hvor længe de ledelsesmæssige problemer på Ungdomsskolen har eksisteret, idet
en vurdering beror på, hvem der bliver spurgt.
Denne sag tager udgangspunkt
i tilkendegivelser fra medarbejdere om utilfredshed med samarbejdet med
ungdomsskolelederen, der af forvaltningsledelsen blev vurderet som et
alvorligt signal om ledelsesproblemer, og det er alene denne tilkendegivelse,
som er udgangspunktet for ledelsens beslutning om at iværksætte en
undersøgelse gennem samtaler med de involverede.
Vedrørende spørgsmålet om,
hvilke initiativer, kommunen har taget for at løse problemerne tidligt i
forløbet, kan det konstateres, at der fra forvaltningens ledelses side er
taget initiativ til at få problemerne dokumenteret og analyseret med henblik
på at søge muligheder for at løse dem. Der henvises til notat af 8. november
1999, hvoraf bl.a. fremgår, at der i maj og juni 1999 afholdtes to møder med
deltagelse af Ungdomsskolens ledelse og administrative medarbejdere.
Møderne handlede om
samarbejdet og ledelsesforholdene på Ungdomsskolen, og det fremgår af
notatet,
at det blev præciseret, at samarbejdet skulle være præget af hensyntagen,
tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen, klare opgavevaretagelser, ansvar og
kompetence.
Ad 2) Tilkendegivelsen om
fortrolighed i forhold til den enkelte medarbejders og ledelsens
tilkendegivelser
blev givet ud fra en vurdering af, at det for kulturdirektørens vurdering af
sagen ingen interesse havde, hvad hver enkelt mente, men i afgørende grad,
hvad
ledelsen og den samlede medarbejderstab tilkendegav i forhold til de ønskede
forandringer.
Det blev vurderet, at
spørgeskemaerne kunne undtages fra aktindsigt, men for at opretholde ønsket
om
åbenhed blev det ved anmodningen om aktindsigt på baggrund af princippet om
meroffentlighed besluttet at fremsende alle spørgeskemaer med bemærkninger.
Medarbejderne blev orienteret herom.
Ad 3) Den omtalte samtale med
(A) blev afholdt den 18. april 2000. I samtalen redegjorde kulturdirektøren
mundtligt for vurderingen af opfølgningsperioden og for hvilke konklusioner,
der kunne drages af spørgeskemaundersøgelsen.
Spørgeskemaerne med
sammenfattende optællinger blev udleveret til (A) og de øvrige medarbejdere
og
efter aftale med (A)’s advokat blev enkeltskemaer, incl. bemærkninger
fremsendt den 11. maj 2000.
Det blev tilkendegivet, at
det ikke forekom muligt under hensyntagen til personalet og Ungdomsskolens
samlede opgavevaretagelse, at (A) kunne fortsætte som leder, men at
spørgsmålet om evt. afsked måtte behandles af Økonomiudvalget, hvorunder
ansættelse og afskedigelse af lederen af Ungdomsskolen hører.
Kulturdirektøren redegjorde
herudover for retsreglerne omkring afsked og opsigelse og tilkendegav, at det
var hans agt at bringe sagen frem til Økonomiudvalget som en
afskedigelsessag,
naturligvis efter at (A) havde haft mulighed for at gennemtænke situationen,
herunder at drøfte sagen med sin bisidder og eventuelt andre. I den
forbindelse blev det tilkendegivet, at en eventuel opsigelse af stillingen
fra
(A)’s side naturligvis ville standse en eventuel afskedigelsessag.
Der er ikke udarbejdet
referat af samtalen, idet grundlaget for det videre forløb under en eventuel
afskedigelsessag ville være en fornyet tjenstlig samtale, der blev afholdt
den
23. maj 2000 og efter aftale med (A) og den faglige organisation med mulighed
for bemærkninger til den 26. maj 2000.
I brev af 26. maj 2000
tilkendegiver (A), at hun kunne være interesseret i en
seniorstilling,
som også fremgår af (A)’s brev af 10. september
2000 til ombudsmanden med henvisning til bilag 44.
Med (A)’s samtykke blev der
med hendes advokat aftalt tilbagemelding vedrørende (A)’s overvejelser
om selv
at sige stillingen op til den 15. maj 2000.
Ad 4) Der kan svares
bekræftende på, at der blev givet forlænget frist for tilbagemelding om,
hvorvidt (A) selv ville sige op. Fristen blev fastlagt til den 15. maj 2000
efter aftale med (A)’s advokat og med (A)’s accept. Baggrunden for
fristforlængelsen var imødekommelse af aktindsigt i bemærkningerne til
spørgeskemaerne. Der henvises til (A)’s bilag 29 og 32.
Ad 5) Der ville, i givet
fald, som følge af, at der ikke var sket ændringer i den ledelsesmæssige
adfærd,
være tale om en diskretionær afsked, såfremt Økonomiudvalget havde ønsket at
igangsætte en afskedigelsessag.
Kommunen valgte, som
tidligere nævnt, efter anmodning fra (A) at tilbyde en
seniorstilling.
Kommunens tilkendegivelse om at sinde en afsked og
forudsætningerne herfor fremgår af (A)’s bilag 54.
Såfremt Økonomiudvalget havde
valgt at sinde en afsked, ville normal høringsprocedure i forhold til (A) og
den faglige organisation være blevet sat i værk, ligesom
Ungdomsskolebestyrelsen
i henhold til ungdomsskolelovens § 6 ville være blevet anmodet om en
indstilling i sagen forud for beslutning. Imidlertid blev der ikke tale om en
afskedigelsessag.
Ad 6) Der henvises til brev
af 26. juni 2000 fra Ungdomsskolen, hvoraf fremgår, at den foreliggende tekst
’udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter den
samlede
Arbejdspladsvurdering for
1998’.
Brevet bekræfter samtidig tidligere fremsatte mundtlige tilkendegivelser om,
at det forud for mødet den 14. juni 1999 indhentede skemamateriale ikke er
bevaret, hvilket forvaltningen for god ordens skyld ønskede bekræftet.
Ungdomsskolens brev af 26.
juni 2000 er vedhæftet (A)’s bilag 55.
Ad 7) Som nævnt gennemførte
kulturdirektøren samtaler med alle ansatte med tjeneste på Ungdomsskolen på
( ). Kulturdirektørens håndskrevne notater er indarbejdet i notat vedr.
Ungdomsskolens ledelsesforhold af 8. november 1999, der er tilført sagen. De
håndskrevne notater er herefter ikke relevante, og derfor ikke bevaret.
Som nævnt ovenfor består APV
af skema A, B og C, samt sikkerhedsudvalgets handlingsplan, og der er som
nævnt valgfrihed med hensyn til, hvilken metode, der anvendes ved arbejdet
med
APV.
Der kan således anvendes
interviews, afkrydsning på en tavle eller andet som ikke lader sig arkivere,
og makuleringen af spørgeskemaerne er derfor, blot fordi de foreligger i
papirform,
næppe i strid med kassationsreglen i § 2, stk. 3 i bekendtgørelsen om
bevaring
og kassation, når der foreligger en APV som foreskrevet.
Kommunalbestyrelsen
behandlede (A)’s klage i møde den 30. januar 2001. Gruppe F bemærkede,
at de
finder det ulovligt at makulere materiale fra APV.”
Af Kulturdirektør C’s bemærkninger
dateret den 4. januar 2001 fremgår bl.a. følgende:
”Vedr. pkt. 1.
(A) blev ved skrivelse af 11.
november 1999 indkaldt til tjenstlig samtale vedrørende hendes
ledelsesmæssige
adfærd. Som det er praksis i sådanne sager kan den pågældende medbringe
bisidder. (A) mødte med bisidder fra fagforbund (Z). Fra kommunens side mødte
kulturdirektøren og en repræsentant fra Personale- og serviceafdelingen. På
mødet redegjorde kulturdirektøren for de efter ledelsens opfattelse
kritisable
ledelsesmæssige forhold ved ungdomsskolen og der blev i den forbindelse
udleveret notat vedrørende ungdomsskolens ledelsesmæssige forhold. For at
give (A) mulighed for skriftligt at forholde sig til de rejste
problemstillinger blev det på mødet aftalt, at evt. bemærkninger kunne
fremsendes efterfølgende, dog senest den 24. november 1999.
Af mødereferatet fremgår på
hvilke områder, der skulle ske ændringer i den ledelsesmæssige adfærd og
opfølgende tiltag fra ungdomsskoleinspektørens side. Det fremgår også af
referatet, at såfremt der ikke sker væsentlige ændringer af
ledelsesforholdene
og (A)’s ledelsesstil vil det medføre indstilling om afsked. Der blev
tilkendegivet en opfølgningsperiode på 4 måneder, hvilket er længere end den
normale praksis i kommunen. Det var konkret begrundet i, at (A) kort tid
efter
skulle gennemgå en hospitalsbehandling.
(A) svarer kulturdirektøren
ved skrivelse af 24. november 2000 [skal være 24. november 1999; min
bemærkning], hvori hun tilkendegiver ønske om at indgå i en åben og
konstruktiv
dialog med henblik på at løse problemerne og omtaler et oplæg om ændret
ledelsesstruktur m.v.
Den foreliggende samtale kan
ikke karakteriseres som en advarselssamtale i tjenestemandslovens forstand,
men en samtale og vurdering af (A)’s ledelsesmæssige adfærd som
ungdomsskoleleder.
Det er næppe muligt at angive
hvor længe de ledelsesmæssige problemer på ungdomsskolen har eksisteret. En
vurdering beror i afgørende grad på, hvem der bliver spurgt. Den konkrete sag
tager udgangspunkt i arbejdspladsvurderingens konklusion fra juni 1999,
hvoraf
det fremgår, at den gennemgående tilkendegivelse fra medarbejdere/kolleger
har været en utilfredshed med samarbejdet med lederen, men samtidig en frygt
for lederen og evt. konsekvenser af, at man i den forbindelse tilkendegav en
utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø. Forvaltningsledelsen vurderede
denne tilkendegivelse fra personalet ved Ungdomsskolen som et alvorligt
signal
om ledelsesproblemer, og det er alene denne tilkendegivelse, som er
udgangspunktet
for ledelsens beslutning om at iværksætte en undersøgelse gennem samtaler med
de involverede. Hvad der evt. måtte ligge forud herfor eller på anden måde
har
indgået i personalets forudgående overvejelser har ikke indgået i kommunens
vurdering af de ledelsesmæssige forhold. Dette forhold er udførligt nævnt i
korrespondancen om aktindsigt.
Når der derfor spørges til,
hvilke initiativer kommunen havde taget for at løse problemerne tidligt i
forløbet, kan det konstateres, at der i forbindelse med
arbejdspladsvurderingens
konklusion fra forvaltningens ledelses side er taget initiativ til at få
problemerne
dokumenteret og analyseret med henblik på at søge muligheder for at løse dem.
Der henvises til Notat af 8. nov. 1999, i hvilket det bl.a. fremgår, at der i
maj og juni 1999 afholdtes to møder i Ungdomsskolen, hvori Ungdomsskolens
ledelse og administrative medarbejdere deltog. Møderne handlede om
samarbejdet
og ledelsesforholdene på Ungdomsskolen. Af notatet fremgår særskilt, at det
med hensyn til samarbejdet på arbejdspladsen blev præciseret, at det skulle
være præget af hensyntagen, tillidsfuldhed, åbenhed i dialogen og klare
opgavevaretagelser,
ansvar og kompetencer.
Vedr. pkt. 2.
Det omtalte spørgeskema havde
til formål så præcist som muligt at indhente ledelse og medarbejderes
dokumenterede vurdering af opfølgningsperioden på fire måneder fra den
tjenstlige samtale at regne. Spørgeskemaet var udarbejdet ud fra de
succeskriterier og handlinger, som var formuleret i referatet af den
tjenstlige
samtale den 17. november 2000. Tilkendegivelsen om fortrolighed i forhold til
den enkelte medarbejders og ledelsens tilkendegivelser blev givet ud fra en
vurdering af, at det for kulturdirektørens vurdering af sagen ingen interesse
havde, hvad enkelte og navngivne ledelsesrepræsentanter og medarbejdere
mente,
men i afgørende grad hvad ledelsen og den samlede medarbejderstab tilkendegav
i forhold til de ønskede forandringer. Spørgeskemaerne kunne være undtaget i
medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, men for at opretholde
ønsket om åbenhed valgte kommunen efter ønsket om aktindsigt at fremsende
alle
spørgeskemaer inkl. bemærkninger ud fra princippet om meroffentlighed.
Medarbejderne
blev orienteret herom.
Til ønsket om, hvilken
vurdering der blev foretaget af de indkomne svar kan det oplyses, at
vurderingen
skal ses på baggrund af de succeskriterier, der blev fastlagt på mødet den
17.
november 1999. Spørgeskemaernes tilkendegivelser imødekommer i helt
overvejende
grad ikke disse succeskriterier og gav efter kulturdirektørens vurdering ikke
grundlag for at problemerne kunne løses ved et evt. længere forløb. I den
forbindelse måtte det tillægges væsentlig betydning, at det samlede forløb
omkring
bearbejdning af ledelsesproblemer på ¾ år er lang tid, såvel for ledelse,
medarbejdere som for Ungdomsskolens generelle opgavevaretagelse, som blev
vurderet som truet.
Vedr. pkt. 3.
Ved den omtalte samtale med
(A) (afholdt den 18. april 2000 og med tilbagemelding til den 28. april 2000,
senere udsat jvf. ønsket om aktindsigt) redegjorde kulturdirektøren mundtligt
for vurderingen af opfølgningsperioden og for hvilke konklusioner, der kunne
drages af den afholdte spørgeskemaundersøgelse set i relation til det
forudgående forløb. Spørgeskemaerne med sammenfattende optællinger blev
udleveret til (A) og de øvrige medarbejdere den 26. april 2000 og efter
aftale
med advokat (F) blev enkeltskemaer, incl. bemærkninger fremsendt den 11. maj
2000. Det blev tilkendegivet, at det ikke forekom muligt under hensyntagen
til
personalet og Ungdomsskolens samlede opgavevaretagelse, at (A) kunne
fortsætte som leder, men at spørgsmålet om evt. afsked måtte behandles af det
politiske udvalg, Økonomiudvalget, hvorunder ansættelse og afskedigelse af
lederen af Ungdomsskolen henhører. Disse kompetencer er nærmere beskrevet i
kommunens personalepolitiske retningslinier, som er alle ledere i kommunen
bekendt. Kulturdirektøren redegjorde herudover for retsreglerne omkring
afsked
og opsigelse og tilkendegav, at det var hans agt at bringe sagen frem til
Økonomiudvalget som en afskedigelsessag, naturligvis efter at (A) havde haft
lejlighed til at gennemtænke situationen, herunder at drøfte sagen med sin
bisidder
og eventuelle andre. I den forbindelse blev det tilkendegivet, at en evt.
opsigelse
af stillingen fra (A)’s side naturligvis ville standse en evt.
afskedigelsessag. Der er ikke udarbejdet referat af den nævnte samtale, idet
det formelle grundlag for det videre forløb af en evt. afskedigelsessag ville
være en fornyet tjenstlig samtale (blev afholdt den 23. maj 2000 og efter
aftale med (A) og den faglige forening med mulighed for bemærkninger til den
26. maj 2000). Ved skrivelse af 26. maj 2000 tilkendegav (A), at hun kunne
være
interesseret i en seniorstilling. Med (A)’s advokat (F) blev der med
(A)’s samtykke
aftalt en tilbagemelding vedr. tjenesten på Ungdomsskolen til den 15. maj
2000.
Vedr. pkt. 4.
Der kan svares bekræftende
på, at der blev givet forlænget frist for tilbagemelding vedr. tjenesten på
Ungdomsskolen
efter aftale med advokat (F) og med accept fra (A) til den 15. maj 2000, jf.
bilag 32. Baggrunden for fristforlængelsen har sammenhæng til imødekommelsen
af bemærkningerne til spørgeskemaerne, jf. bilag 29.
Vedr. pkt. 5.
Den tjenstlige samtale den
23. maj 2000 afholdes som opfølgning af tidligere samtale den 17. november
1999. Her indstilles (A) til afsked efter de herom gældende regler og med
baggrund i, at der ikke er sket ændringer i den ledelsesmæssige adfærd. Der
ville som følge heraf være tale om en diskretionær afsked, såfremt det
ansættende udvalg, Økonomiudvalget, ønskede at igangsætte en
afskedigelsessag.
Kommunen valgte som tidligere anført efter anmodningen fra (A) at tilbyde en
seniorstilling. Kommunens tilkendegivelse om at sinde en afsked og
forudsætningerne
herfor fremgår af bilag 54.
Såfremt Økonomiudvalget havde
valgt at sinde en afsked, ville normal høringsprocedure i forhold til (A) og
den faglige organisation være blevet sat i værk, ligesom
Ungdomsskolebestyrelsen
i henhold til Ungdomsskolelovens § 6 ville være blevet anmodet om en
indstilling i sagen forud for beslutning.
I den konkrete sag, blev der
således ikke tale om en afskedigelsessag.
Vedr. pkt. 6.
Som det fremgår af
korrespondancen omkring aktindsigtsspørgsmålet i arbejdspladsvurderingen på
Ungdomsskolen er udgangspunktet, at den enkelte arbejdsplads selvstændigt
tilrettelægger arbejdet med arbejdspladsvurderingen. Til støtte herfor er der
fra kommunens side udarbejdet forskelligt vejledende materiale, som ifald det
bruges sikrer at arbejdspladsvurderingen medtager de for området relevante
problemstillinger, herunder såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø.
Af korrespondancen fremgår, at kulturdirektøren alene har brugt den
konkluderende
udtalelse i arbejdspladsvurderingen fra 13. juni 1999 som udgangspunkt for en
nærmere undersøgelse og vurdering af de ledelsesmæssige forhold på
ungdomsskolen. Konkret er det udtalelsen om ’Den gennemgående
tilkendegivelse
fra medarbejdere/kolleger har været en utilfredshed med samarbejdet med
ledere, men samtidig en frygt for lederen og evt. konsekvenser af, at man i
den forbindelse tilkendegav en utilfredshed med det psykiske
arbejdsmiljø.’
Kulturdirektøren har ikke haft nødig at supplere udtalelsen med evt.
baggrundsoplysninger
fra Ungdomsskolen, idet han klart valgte at gennemføre sin egen undersøgelse
gennem i de efteråret 1999 foretagne samtaler med alle ansatte og med en
efterfølgende opfølgelse, som tidligere beskrevet. Baggrunden for den valgte
fremgangsmåde var dels begrundet i at få et nuanceret og dokumenterbart
billede af situationen på Ungdomsskolen, dels i ønsket om netop at holde
afstand til fortiden på Ungdomsskolen.
Ungdomsskolens skrivelse af
26. juni 2000 bekræfter, at den foreliggende tekst ’udgjorde og udgør
efter
sikkerhedsgruppens vurdering herefter den samlede Arbejdspladsvurdering for
1998’. Skrivelsen bekræfter samtidig
tidligere fremsatte mundtlige tilkendegivelser om, at det forud for mødet den
14. juni indhentede skemamateriale ikke er bevaret, hvilket forvaltningen for
god ordens skyld ønskede bekræftet. Det bemærkes i den forbindelse, at det er
institutionens leder, i dette tilfælde ungdomsskoleinspektøren, der er
ansvarlig for det daglige arbejde med arbejdspladsvurdering herunder arbejdet
i sikkerhedsgruppen, uagtet at dele af dette arbejde måtte være delegeret til
souschefen.
Vedr. pkt. 7.
I efteråret 1999 gennemførte
kulturdirektøren samtaler med alle ansatte med tjeneste på Ungdomsskolen på
( ). Kulturdirektørens personlige noter fra disse samtaler er indeholdt i
Notat vedr. Ungdomsskolens ledelsesforhold af 8. november 1999, hvori de
ledelsesmæssige forhold er beskrevet. Notatet indgår som dokument og
beslutningsgrundlag i sagen. De personlige noter har ingen relevans hertil og
er som følge heraf ikke bevaret.”
Af D’s udtalelse af 8. januar
2001 fremgår følgende:
”
I forbindelse med
igangsætning af APV 1998 sendte formanden for hovedsikkerhedsudvalget og jeg
brev af 31. marts 1998 til alle kommunens 8 sikkerhedsudvalg med
Hovedsikkerhedsudvalgets
plan for APV 1998 og APV-skemaer –
brevet
med bilag vedlægges som bilag 1.
I planen er anført, at
sikkerhedsgruppen inden 1. oktober 1998 skal lave status for APV 1997 og
gennemføre APV 1998 med inddragelse af kollegerne og ledelsen på
arbejdspladsen.
I forbindelse med APV 1997 havde sikkerhedsgrupperne fået materiale fra mig
med
gode råd om, hvordan sikkerhedsgruppen kan inddrage de øvrige ansatte. Som
eksempler
er nævnt, at dette kan ske ved at sikkerhedsgruppen interviewer de ansatte
enten enkeltvis eller i grupper, at sikkerhedsgruppen besigtiger
arbejdspladserne
eller at de ansatte udfylder spørgeskemaer. Det blev samtidig præciseret, at
sikkerhedsgruppen havde valgfrihed med hensyn til hvilken metode, der skulle
anvendes. Med APV-materialet for 1998 var endvidere vedlagt eksempler på
checklister, som sikkerhedsgruppen
kunne
bruge
til kortlægning af f.eks. de psykiske forhold.
Af planen for APV 1998
fremgår endvidere, at de skemaer, der
skal
anvendes
og som skal findes på arbejdspladsen og være tilgængelige for
ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet er
skema
A
(beskrivelse af de enkelte problemer),
skema B
(institutionens handlingsplan),
skema C
(institutionens forslag til sikkerhedsudvalget for de
problemer, som institutionen ikke selv kan løse) samt
sikkerhedsudvalgets handlingsplan
(løsning af problemer fra skema C). Det er disse skemaer, der
betragtes som APV. Hvad sikkerhedsgruppen evt. har anvendt som grundlag for
udarbejdelse af APV betragtes som sikkerhedsgruppens interne arbejdspapirer,
og er derfor ikke en del af APV.
Materialet fra
Hovedsikkerhedsudvalget blev sendt til alle sikkerhedsgrupperne inden for
skole- og kulturområdet med brev af 8. juni 1998 fra formanden for
sikkerhedsudvalget.
Brevet – uden statusoversigt for samtlige
institutioner – vedlægges som bilag 2.
Som det fremgår af både
materialet fra Hovedsikkerhedsudvalget og brevet fra formanden for
sikkerhedsudvalget
om igangsætning af APV 1998, kan sikkerhedslederen kontaktes af alle, der har
spørgsmål eller ønsker hjælp til APV-arbejdet.
I lighed med mange andre
sikkerhedsgrupper kontaktede sikkerhedsgruppen for Ungdomsskolen mig, og jeg
havde et møde med sikkerhedsgruppen den 8. april 1999. På mødet orienterede
sikkerhedsgruppen mig om forløbet af APV-arbejdet, herunder om medarbejdernes
reaktioner på checkskemaet vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Jeg anbefalede
sikkerhedsgruppen at kontakte kulturdirektøren. Sikkerhedsgruppen ville
samtidig orientere lederen af Ungdomsskolen. Det skal understreges, at jeg
hverken på eller efter mødet har set eller fået udleveret de checklister, som
medarbejderne har udfyldt.
Jeg blev den 17. maj 2000
kontaktet af kulturdirektør (C), der oplyste, at (A)’s fagforening havde
anmodet om kopi af de bilag, der lå til grund for Ungdomsskolens APV dateret
13. juni 1999. Jeg bekræftede, at jeg ikke havde set andet materiale fra
sikkerhedsgruppen
end den APV, der var sendt til sikkerhedsudvalget. Endvidere oplyste jeg, at
de
interne papirer som sikkerhedsgruppen havde anvendt som baggrund for APV ikke
er en del af den officielle del af APV.”
Jeg sendte udtalelserne til
A. I brev af 5. april 2001 fremkom hun bl.a. med følgende bemærkninger:
”Det har til alle tider været
et retsprincip i Danmark, at man er uskyldig, indtil man er dømt. Jeg er
blevet
’dømt’ uden beviser, da de er blevet destrueret. Man har
konkluderet på grundlag
af noget, som ingen senere tør stå ved, og som nogen for længst må have vidst
var destrueret, så udsagnene hermed ikke kan kontrolleres.
Jeg har ikke haft mulighed
for at træffe en beslutning på et velunderbygget grundlag. Jeg føler mig
fuldstændig ført bag lyset. Efter jeg har fået skole- og kulturforvaltningens
sagsmappe, er jeg blevet meget deprimeret over den magtdemonstration, der her
kommer for dagen gennem kopier af embedsmændenes interne udveksling af mails.
At senioraftalen er til fuld
og endelig afgørelse, og at jeg frafalder ethvert krav mod kommunen, er
skrevet inden jeg fik oplysning om, at kulturdirektør (C)’s personlige
notater
fra hans interviews fra efteråret 1999 var makuleret, og at sikkerhedsgruppen
ved Ungdomsskolen på konklusionens baggrund havde makuleret spørgeskemaerne
efter pres fra flere af medarbejderne.
Jeg betragter min senioraftale
med (X) Kommune som en direkte ulovlig håndfæstning og i den personlige
situation jeg var i med pres fra alle sider, så jeg ingen anden mulighed end
at
skrive under.
Hele sagen er ikke gået
sporløst hen over mig, jeg er stadig ganske påvirket. Jeg ser stort set ingen
fra min (tidligere) omgangskreds.
Selv om det udadtil måske ser
ud til, at jeg stadig står på mine to ben og fungerer i job, har jeg svært
ved
at koncentrere mig i længere tid om opgaver, og jeg er initiativløs og
mentalt
og psykisk rystet af (X) Kommunes udemokratiske handlinger, og jeg vil derfor
ikke afvise en stævning med krav om:
·
erstatning for ødelæggelse af mit private
liv og selvværd,
·
tilsvining af mig fra kulturdirektør (C)’s
side vedrørende en mere end ti år gammel sag, noget han ikke kan dokumentere
og
noget han på trods af opfordring ikke vil trække tilbage,
·
et beløb svarende til et års manglende løn,
·
min advokatregning, som i øvrigt er reduceret
p.g.a. advokatens opfattelse af sagens særlige omstændigheder. Den faktiske
pris er ikke oplyst.
Den gamle sag er i denne
sammenhæng fuldstændig irrelevant, hvad kulturdirektør (C) i øvrigt skriver,
men det er ham selv, der har trukket den ind i sagen. Se mit bilag 27 og min
klage side 5.
Oplysningerne fra (X) Kommune
om meroffentlighed virker som om kommunen, for at fremme sagens opklaring,
gav
mig aktindsigt. Det er som bekendt ikke tilfældet, da det ønskede var
makuleret
og man ikke oplyste mig om det, på tidspunktet i starten af maj 2000.
Derudover skulle
jeg
svare, om jeg
selv ville sige op eller lade mig sige op, inden jeg fik de udfyldte
spørgeskemaer, som var det eneste, der kunne have dannet grundlag for min
vurdering
og beslutning.
Spørgeskemaerne er ikke
blevet vurderet af andre end kulturdirektør (C), og der blev ikke taget
skridt
til at løse problemerne.
Hvis jeg på det tidspunkt
havde haft den viden, som jeg har nu, så er der ingen tvivl om, at jeg havde
valgt at stille op til en afskedigelsessag.
Beslutningsgrundlaget for
selv at tilbyde en seniorstilling blev truffet, inden jeg havde nok
oplysninger
og kendte alle detaljer.
Vedrørende spørgsmål 1
Jeg har ikke kunnet opfatte
det anderledes, end at der var tale om en tjenstlig advarsel, idet jeg dér
blev truet med indstilling til afsked, hvis der ikke skete ændringer,
efter kulturdirektørens opfattelse
, i
ledelsesforholdene på Ungdomsskolen og i min ledelsesstil.
Min bisidder på mødet,
sekretariatschef cand.jur. ( ) fra (Z), har over for mig tilkendegivet, at
han
har samme mening.
Se mine bilag fra min klage
til ombudsmanden af 10. september 2000, nr. 14, 15 og 16.
Bilag 14, som er indkaldelse
af mig til tjenstlig samtale den 17. november 2000, [skal være 17. november
1999; min bemærkning] blev ikke sendt til min privatadresse, men blot
afleveret på Ungdomsskolen som intern post.
Fristen på fire måneder, se
bilag 15, kan på papiret umiddelbart synes lang, men hvor den reelt er meget
kort, idet fristen indbefatter jule- og vinterferie, og den tid det tager at
komme til hægterne efter en reoperation af en løs hofteprotese med følgende
genoptræning.
Så sent som i midten af juni
2000, gik jeg endnu til genoptræning.
Den 8. juni 1999 skriver
formanden for sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet (E) bl.a. om APV
’ at APV-arbejdet bedst og mest hensigtsmæssigt udføres i størst mulig
åbenhed’, mit bilag 9.
Sikkerhedsgruppen foreslår i
sin konklusion af 13. juni 1999, ’ der må snarest søges assistance
vedrørende
dette (det psykiske arbejdsmiljø) i sikkerhedsudvalget og
Arbejdstilsynet’.
Mit bilag 10.
Spørgeskemaerne, som skulle
bruges (marts 2000) indeholdt ikke spørgsmål om, hvad den enkelte havde gjort
for at medvirke til at bedre forholdene, men svarene viste snarere, at de
næsten alle stort set havde sat sig i samme side af skuden, som
kulturdirektør
(C) advarede imod.
Se min klage af 10. september
2000, side 3, 5. sidste afsnit.
Medarbejderne er ikke
tilsvarende blevet afkrævet en ’håndfæstning’ om samarbejde, som
jeg blev.
Sagsbehandlingen lever ikke
op til moderne problemløsningsteknik. Problemerne blev blot dokumenteret i
interviews og spørgeskemaer, men det
udløste
ingen aktion.
Der blev ikke taget initiativ til at starte en proces for at løse
problemerne med professionel hjælp.
Da (X) Kommune ikke er i
stand til at give en redegørelse for, hvor længe problemerne havde bestået på
Ungdomsskolen, så vil jeg give min vurdering, som jeg ikke skrev om i min
klage
til ombudsmanden af 10. september 2000.
Efter min mening startede
problemerne efter ansættelse af afdelingsleder ( ) den 1. august 1996 fordi
stillingskonstruktionen med arbejdstid delt mellem skoleforvaltning og
Ungdomsskole, halv tid til hver, er fuldstændig umulig at administrere.
Ungdomsskolen skulle betale
hele lønnen fra sit budget. Og derudover skulle der alene fra Ungdomsskolens
timehalvdel tages timer til efteruddannelse, ca. 200 timer pr. år i tre år,
kun aftalt med kulturdirektør (C). Afspadsering efter afdelingsleder (
)’s
arbejde med diverse skoleprojekter, der blev ønsket udført for
kulturdirektøren og kommunaldirektøren, skulle ene og alene afholdes fra
Ungdomsskolens timer!
Det betød, at andre på
Ungdomsskolen skulle udføre det manglende arbejde. Utallige gange, hvor der
faktisk var brug for afdelingsleder ( )’s arbejdskraft på Ungdomsskolen,
er
jeg blevet verfet af med en håndbevægelse og en bemærkning om, at hun ikke
havde tid, fordi hun sad og arbejdede med projekter for enten
kommunaldirektøren
eller for kulturdirektøren.
Vedrørende spørgsmål 3
En så alvorlig samtale, der
handler om afsked eller ’selvopsigelse’ kan jeg kun opfatte som en
tjenstlig
samtale. Jeg blev ikke skriftligt indkaldt til det pågældende møde, lige før
påske, den 18. april 2000. Der blev heller ikke udarbejdet et referat fra
mødet, som havde været påkrævet i denne alvorlige sag, og jeg blev heller
ikke
orienteret om mine rettigheder, da det syntes som om, at det var mest
interessant for kulturdirektør (C) at få afsluttet sagen så let og hurtigt
som
muligt for ham selv, uden at involvere andre.
Jeg følte mig truet på liv,
ære og velfærd gennem kulturdirektør (C)’s ordvalg, fremtoning og
holdninger
under samtalen.
Der blev ikke oplyst om andet
end kulturdirektør (C)’s overordnede vurdering af spørgeskemaerne; han
var
slet ikke interesseret i at gå i dialog, så jeg kunne have fået mulighed for
at forklare, hvad der må siges at være minimum af ret, der burde tilstås mig.
Ad (X) Kommunes svar til
spørgsmål 3, afsnit 4.
Det er direkte usandt, at jeg
blev orienteret om retsreglerne mv. vedrørende afsked.
Og det er også direkte
usandt, at jeg havde en bisidder med til mødet.
Jeg havde
ingen
bisidder med til det pågældende møde.
Jeg har for en sikkerheds
skyld konfereret datoen med min fagforening, og den havde ej heller notater
om
mødet den 18. april 2000.
Min advokat blev først
trukket ind i sagen i starten af maj 2000.
Vedrørende spørgsmål 5
(X) Kommune forsvarer sig
med, at der ikke var tale om en afskedigelsessag. Jeg kan kun betragte det
som
en afskedigelsessag trods ’mit tilbud om en seniorstilling’, idet
jeg var
presset, og jeg på det tidspunkt ikke kendte til den endelige skæbne for
APV-skemaerne fra APV-1998 samt kulturdirektør (C)’s noter.
For kulturdirektør (C)’s
vedkommende må det antages, at han selv vidste, at hans notater var
makuleret.
Noget som han heller ikke her fortalte.
Derfor betragter jeg det som
en fyringssag, også fordi jeg ikke kan betragte mit tilbud, som jeg i den
stund ikke kunne afslå at sende, som modtaget, da jeg aldrig fik en
kvittering,
som jeg skriftligt udtrykte ønske om, og jeg må derfor strengt taget betragte
min fax med mit seniortilbud, som ikke modtaget af (X) Kommune.
Jeg vil i denne forbindelse
blot minde om kulturdirektør (C)’s ultimative trussel om, at jeg her og
nu
skulle sende kvittering for accept til et tjenstligt møde, planlagt afholdt
den 23. maj 2000 (min klage side 8 øverst).
Og også minde om, at
kulturdirektør (C) ikke svarede min fagforening (Z) på deres spørgsmål i
samme
anledning. Han undlod at svare fagforeningen og påstod bagefter, at jeg
udeblev
fra tjenstlig samtale, hvilket han oplyste mig om er bortvisningsgrund! En
tjenestemand
kan ikke bortvises, og slet ikke i en sådan situation, hvor kulturdirektør
(C)
først svarer, efter det af ham berammede mødetidspunkt er overskredet.”
Jeg sendte A’s brev til X
Kommune med henblik på eventuelle bemærkninger. Den 21. juni 2001 svarede
kommunen at kommunalbestyrelsen kunne henholde sig til et notat af 31. maj
2001 fra forvaltningen. Af dette notat fremgår bl.a. følgende:
”(A) er ansat i en
seniorstilling ved (X) Kommune. På baggrund af (A)’s tilkendegivelse i
brev af
26. maj 2000 om, at hun kunne være interesseret i en seniorstilling tilbød
(X)
Kommunes økonomiudvalg (A) denne ansættelse. Aftalegrundlaget har været
kendt,
fuldt oplyst og drøftet parterne imellem forinden ansættelsesaftalen blev
tiltrådt af begge parter. Det er således fortsat opfattelsen, at der er
indgået et juridisk gyldigt ansættelsesforhold.
(A) tilkendegiver nederst
side 2, at der efter hendes opfattelse ’var tale om en tjenstlig
advarsel’,
hvilket fortsat tilbagevises, idet der ikke var tale om en advarselssamtale i
tjenestemandslovens forstand, men en samtale om vurdering af hendes
ledelsesmæssige adfærd, jf. kommunalbestyrelsens redegørelse af 9. februar
2001.
Hertil skal det yderligere
oplyses, at drøftelser med ledelsen og medarbejderne på Ungdomsskolen omkring
de grundlæggende problemstillinger omkring ledelses- og samarbejdsforholdene
påbegyndtes i foråret 1999.
De relevante temaer blev
understreget ved en samtale i november 1999, jf. referatet, hvoraf fremgår at
uddelegering, dialog med medarbejderne, ledelse gennem åbenhed, tillid og
vilje
og evne til at skabe et godt samarbejdsklima blev fastlagt som kriterier for
den ledelsesmæssige udvikling.
Øverst side 3 anfører (A) at
fristen på 4 måneder til forbedring reelt er meget kort, idet perioden
indeholder jule- og vinterferie samt sygdom. Hertil skal det oplyses, at (A)
i
perioden har været sygemeldt fra 26/11 1999 – 16/12 1999 incl. Endvidere
skal
det oplyses, at der efter sædvanlig praksis i kommunen gives en frist til
forbedring på 3 måneder, hvilket således også er opfyldt i nærværende sag.
(A) anfører side 3 midt for,
at ’sagsbehandlingen ikke lever op til moderne problemløsningsteknik.
Problemerne blev blot dokumenteret i interviews og spørgeskemaer, men udløste
ingen aktion’.
Hertil skal det oplyses, at
der allerede efter møderne i foråret 1999 på foranledning af kulturdirektøren
og med tilslutning fra ledelse og medarbejdere blev taget initiativ til at
strukturere mødevirksomhed og dialog mellem ledelse og medarbejdere på en
mere
præcis og hensigtsmæssig måde. Hertil kommer drøftelser mellem
kulturdirektøren,
(A) og souschefen om en mere konkret kompetenceplan/-stillingsbeskrivelse
mellem
de to ledere og de respektive medarbejdere som opfølgning af samtalen i
november 1999, jf. tidligere fremsendte sagsakter.
Den omtalte
spørgeskemaundersøgelse havde som formål så præcist som muligt at afdække, om
der op til slutningen af perioden var sket positive ændringer i ledelsen og
samarbejdet med medarbejderne, hvilket der, tillige med resultatet af
undersøgelsen, tidligere er redegjort for i notat af 4. januar 2001.
For så vidt angår (A)’s
opfattelse omkring problemernes varighed, som anført side 3 midt for, skal
det
oplyses, at afdelingsleder ( ) blev ansat i en fuldtidsstilling som
afdelingsleder
på Ungdomsskolen pr. 1. august 1996. Stillingen blev etableret således, at
afdelingslederen
den ene halvdel af tiden varetager traditionelle ungdomsskoleopgaver og den
anden halvdel af tiden indgår i arbejdet med koordinering og udvikling af det
ungdomspolitiske arbejde, særligt i relation til ungdomsklubberne, jf.
økonomiudvalgets beslutning den 18. marts 1996.
Ungdomsskoleinspektøren er
afdelingslederens nærmeste foresatte og ledelsens kompetence i
arbejdstilrettelæggelsesspørgsmål
er understøttet fra forvaltningens side, idet der er lagt vægt på at
planlægning og gennemførelse foregår i et samarbejde mellem den enkelte
medarbejder og lederen.
Fordelingen af
afdelingslederens arbejdstid mellem ’ungdomsskoletid’ og
’klubtid’ er over tid
i god overensstemmelse med omfanget af de faktiske opgaver.
Omfanget af arbejdsopgaver i
relation til ’klubtid’ og dermed i forhold til forvaltningen har i
sagens
natur været af vekslende omfang over perioden, og der har normalt været tale
om
opgaver, som har kunnet planlægges og gennemføres i et længere tidsforløb og
således indgå i den samlede arbejdstilrettelæggelse på Ungdomsskolen.
Til (A)’s bemærkninger
nederst side 3 til omfanget af ansatte som har deltaget i
spørgeskemaundersøgelsen
skal det oplyses, at ledelse og medarbejdere med dag-tjeneste på
Ungdomsskolen
på ( ) har deltaget i såvel samtalerunden i efteråret 1999 som i den
efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.
Baggrunden herfor var, at det
var her de ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige problemstillinger var.
Ungdomsskolens øvrige lærere,
ca. 46, arbejder typisk rundt om på skolerne med et varieret
undervisningstimetal
og har ikke deres daglige gang på Ungdomsskolen. De har ofte deres
hovedbeskæftigelse
andre steder.
Øverst side 4 anfører (A), at
de øvrige lærere ved Ungdomsskolen heller ikke blev spurgt i forbindelse med
APV. Hertil skal det oplyses, at (A) ved en samtale med kommunens
sikkerhedsleder
den 3. december 1998 telefonisk har oplyst, at lærerne for eftermiddags- og
aftenholdene (ca. 80 personer) ikke var inddraget i APV. De benytter
skolernes
lokaler (bl.a. sløjd), når skolerne ikke bruger dem. Sikkerhedslederen gjorde
(A) opmærksom på, at sikkerhedsgrupperne for skolerne tog sig af problemer på
skolerne, men henviste i øvrigt (A) til at drøfte spørgsmålet med
sikkerhedsgruppen
på Ungdomsskolen. (A) oplyste, at hun ville bede lærerne om at skrive, hvis
der
var problemer.
(A) omtaler, side 4 vedr.
sps. 3, mødet den 18. april 2000, hvor kulturdirektøren orienterede om
resultatet af den omtalte spørgeskemaundersøgelse. Der henvises i den
forbindelse
til notat af 4. januar 2001, hvoraf det fremgår, at det alene var en
orienterende samtale.
Endelig skal det
understreges, at kommunen ikke har anført, at der i samtalen var bisidder til
stede, ligesom det må tilbagevises, at (A) ikke er blevet orienteret om
retsreglerne om afsked og opsigelse.
Indholdet af samtalen fremgår
af notat af 4. januar 2001, hvoraf det bl.a. fremgår, at (A) naturligvis
skulle
have lejlighed til at gennemtænke situationen og de foreliggende muligheder,
herunder at drøfte sagen med sin bisidder og evt. andre.
For så vidt angår (A)’s nu
fremførte opfattelse, side 5 øverst, af det af hende til (X) Kommune
fremsendte brev via fax af 26. maj 2000 med tilkendegivelse af at hun kunne
være interesseret i en seniorstilling, henvises til kommunalbestyrelsens
redegørelse af 9. februar 2001.
Til (A)’s kommentarer side 5
vedr. pkt. 3 skal det bemærkes, at (A) er omfattet af reglerne, der gælder
for
ansatte i den ’lukkede gruppe’ samt at kommunens personalepolitiske
retningslinier er gældende for samtlige ansatte.
Med hensyn til (A)’s
kommentarer side 5 vedr. pkt. 6 omkring uddelegering af ansvaret for
sikkerhedsarbejdet
til souschefen for Ungdomsskolen skal det oplyses, at ansvaret for
sikkerhedsarbejdet – med forvaltningens accept – gennem mange år
har været
delegeret til Ungdomsskolens souschef og i øvrigt efter de retningslinier som
er fastlagt i kommunens personalehåndbog kapitel 11.3.1., hvoraf fremgår:
’For at
sikkerhedsorganisationen kan fungere optimalt lægger hovedsikkerhedsudvalget
vægt på, at den arbejdsleder, der indgår i sikkerhedsgruppen, har den
fornødne
ledelsesmæssige kompetence. For institutionerne vil arbejdslederen således
normalt være institutionslederen.’
Dette er præciseret i planen
for APV 1998, hvor det på side 2 er anført:
’Hvis der på arbejdsstedet
(institutionen/ forvaltningen) er flere sikkerhedsgrupper, eller den
ansvarlige
leder ikke er medlem af sikkerhedsgruppen, udarbejdes en handlingsplan for
hele institutionen/forvaltningen i samarbejde med sikkerhedsgrupperne og den
ansvarlige leder.’
For så vidt angår (A)’s
kommentarer side 6 og 7, øverst, til sikkerhedslederens notat af 8. januar
2001
samt side 7 og 8, øverst, omkring navngivne medarbejdere skal det for god
ordens skyld præciseres, at det
overordnede
ledelsesansvar
i ungdomsskolen varetages af ungdomsskoleinspektøren med ansvar
over for Ungdomsskolebestyrelsen og Kommunalbestyrelsen – hvilket ikke
kan være
(A) ubekendt.
Således har
ungdomsskoleinspektøren naturligvis også overordnet ledelsesansvar i forhold
til sikkerhedsgruppens arbejde i lighed med al øvrig virksomhed i
ungdomsskolen.
Ungdomsskoleinspektøren kan således
på intet tidspunkt frasige sig dette ansvar – ej heller retten og
pligten til
at deltage i og være opsøgende omkring APV-arbejdet.”
I brev af 3. september 2001
skrev A bl.a. følgende til den nye udtalelse fra X Kommune:
”På notatarket af 31. maj 2001
fra (X) Kommune, side 2 øverst, anføres, at fristen for
’forbedring’ er
opfyldt.
Jeg var sygemeldt i 3 uger,
juleferien udgjorde 1½ uge og vinterferien 1 uge, i alt 5½ uge.
4 måneder er max. 17½ uge.
Nettoforbedringstiden udgjorde derfor i alt 12 uger, hvilket er 1 uge mindre
end 3 måneder (som er 13 uger).
Det er altså ukorrekt hvad
(X) Kommune anfører i sit svar over for ombudsmanden.”
Den 9. juli 2002 afgav jeg en
foreløbig udtalelse i sagen. Jeg skrev følgende:
Ombudsmanden foreløbige udtalelse
”I. APV 1998 – forløbet inden sagen vedrørende (A) startede
1) Indsigt i APV-skemaerne
(X) Ungdomsskole er en del af (X) Kommune og ikke en selvstændig
forvaltningsmyndighed, jf. bl.a. § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 6 i
lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000 om ungdomsskoler.
Ifølge arbejdsmiljølovens (lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) §
15a er det arbejdsgiveren der har ansvaret for at der udarbejdes APV. (X)
Kommune må i denne sammenhæng betragtes som arbejdsgiver, og det er således
kommunen som sådan der har ansvaret for at APV for kommunens forvaltning,
institutioner mv. bliver udarbejdet.
Ifølge § 6b, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om
arbejdets udførelse, kan arbejdsgiveren selv vælge efter hvilken metode APV
udarbejdes, men APV skal indeholde de elementer der er nævnt i § 6b, stk. 3,
nr. 1-4: identifikation og kortlægning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, beskrivelse og vurdering af
virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, prioritering og opstilling af handlingsplan til
løsning
af problemerne, og retningslinjer for hvordan der skal følges op på
handlingsplanen.
Det er APV – i hvert fald indeholdende disse elementer – der skal
være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet, jf.
lovens § 15a, stk. 1, og bekendtgørelsens § 6b, stk. 5.
(X) Kommune overlod ansvaret
for udarbejdelsen af APV 1998 til de enkelte institutioner og andre
arbejdssteder i kommunen. I den forbindelse udsendte Kommunens
Hovedsikkerhedsudvalg
noget materiale til anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen af APV, bl.a.
nogle skemaer som
skulle
anvendes, og
som i udfyldt stand skulle sendes til den centrale forvaltning og være
tilgængelige
for blandt andre de ansatte på arbejdsstedet, jf. herved (D)’s udtalelse
af 8.
januar 2001. Ud over forpligtelsen til at benytte de nævnte skemaer havde den
enkelte institution valgfrihed med hensyn til hvilken metode man ville
anvende
ved udarbejdelsen af APV.
Jeg er enig med (X) Kommune i
at de spørgeskemaer som medarbejderne ved ungdomsskolen udfyldte i
forbindelse
med udarbejdelse af APV 1998 (til brug for udfyldelse af de obligatoriske
skemaer),
ikke er en del af det materiale som
ifølge
arbejdsmiljølovgivningen
skal være tilgængeligt for virksomhedens
ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet.
De udfyldte spørgeskemaer
dannede imidlertid grundlag for udarbejdelsen af APV 1998 for ungdomsskolen
og
indgik således i ungdomsskolens sag vedrørende udarbejdelse af APV 1998.
(A) var leder af
ungdomsskolen på det tidspunkt da APV 1998 blev udarbejdet. Det er min
opfattelse
at hun som følge heraf ud fra den almindelige gældende grundsætning om
ledelsesret havde krav på at se de dokumenter der indgik i ungdomsskolens sag
om APV 1998, uafhængigt af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen og reglerne om
aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven.
(A) forsøgte allerede i
maj/juni 1999 at få oplysninger om hvilke svar der var indkommet fra
medarbejderne
i forbindelse med udfyldelsen af APV-spørgeskemaerne (jf. bl.a. hendes brev
af
6. juni 1999 til (E)). Hun skulle således allerede på dette tidspunkt i sin
egenskab af leder for ungdomsskolen have haft adgang til at se svarene.
2) Makulering af de udfyldte spørgeskemaer der lå til grund for udarbejdelse
af APV 1998
Hvis ikke lovgivningen
indeholder udtrykkelig hjemmel herfor, er myndighederne ikke berettiget til
at destruere dokumenter eller foretage ændringer i sager som indgår i det
offentlige, jf. arkivlovens § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelserne
har følgende ordlyd, jf. lov nr. 337 af 14. maj 1992 (som var gældende indtil
1. juli 2000):
’Kapitel 3. Bevaring og kassation
§ 9.
Myndighederne skal drage omsorg for, at deres arkivalier
opbevares på betryggende måde. Myndighederne skal herunder sikre, at
arkivalier, der er lagret på elektronisk medium, bevares således, at de kan
afleveres
til offentlige arkiver.
§ 10. Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige
hensyn regler om behandling, bevaring og kassation af statslige myndigheders
arkivalier.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter til varetagelse af arkivmæssige
hensyn regler om bevaring og kassation af kommunernes arkivalier.’
Bekendtgørelse nr. 13 af 17.
januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes
arkivalier indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
’
§ 2.
Rigsarkivaren fastsætter efter drøftelse med de berørte
parter nærmere bestemmelser om, hvilke arkivalier der skal bevares, jf. dog §
3.
Stk. 2.
Kassation må kun finde sted i henhold til de bestemmelser,
der fastsættes i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Arkivalier kan først kasseres, når der ikke længere er
administrativt eller retligt behov for dem.’
De nye arkivregler indeholder
lignende bestemmelser.
Der er ikke for så vidt angår
de spørgeskemaer som blev udfyldt af medarbejderne på ungdomsskolen i
forbindelse med udarbejdelse af APV 1998, udtrykkelig hjemmel der berettiger
til makulering/ kassation, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13 af 17.
januar 1996. Jeg bemærker i den forbindelse at det forhold at kun visse af de
dokumenter der indgår i en sag om udarbejdelse af APV, skal være tilgængelige
for virksomhedens ledelse, de ansatte på virksomheden og arbejdstilsynet
efter
reglerne i arbejdsmiljøloven, ikke er afgørende for hvorvidt andre dokumenter
har kunnet kasseres.
På den baggrund mener jeg at
det er kritisabelt at de nævnte dokumenter blev makuleret på et tidspunkt
hvor
der klart var administrativt og retligt behov for dem.
3) Notatpligt
Offentlighedslovens § 6 om
notatpligt har følgende ordlyd:
’
§ 6.
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger
vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens
afgørelse,
eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om
indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i
øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Stk. 2.
Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af
forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser,
der
udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper
af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk.
1.’
Reglen gælder kun i sager
hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, og gælder
navnlig mundtligt modtagne oplysninger vedrørende en sags faktiske
omstændigheder, men bestemmelsen er et udslag af en almindelig
retsgrundsætning om at offentlige myndigheder har pligt til at gøre notat om
alle væsentlige sagsekspeditioner der ikke fremgår af brevveksling eller
øvrige
dokumenter. Se bl.a. de sager der er trykt i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1989, s. 88f* og s. 138f*.
Jeg forstår at der ikke blev
taget notat vedrørende de mundtlige oplysninger som sikkerhedsgruppen ved
ungdomsskolen fik fra medarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af APV
1998. Det mener jeg er kritisabelt.
II. Samtalen af 17. november 1999 og forløbet heroptil
1) Hvornår startede sagen mod (A)? Hvilke oplysninger indgik i sagen?
Forvaltningsloven gælder for
sagsforløb der resulterer i en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Selve sagen vedrørende
udarbejdelsen af APV 1998 var ikke en afgørelsessag hvor (A) kunne anses som
part med heraf følgende processuelle rettigheder mv.
De svar der indkom –
mundtligt og skriftligt – fra medarbejderne på Ungdomsskolen i (X) i
forbindelse
med udarbejdelsen af APV 1998, gav imidlertid anledning til at
sikkerhedsgruppen ved skolen i foråret/sommeren 1999 rettede henvendelse
først til en repræsentant for sikkerhedsudvalget for skole- og kulturområdet
og senere til kulturdirektør (C). Henvendelsen førte til at der i kommunens
skole- og kulturforvaltning blev indledt overvejelser om hvorvidt det der var
blevet oplyst vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på ungdomsskolen, skulle
have personaleretlige konsekvenser for (A).
Fra det tidspunkt hvor en
myndighed beslutter at foretage en nærmere undersøgelse af om der er grundlag
for personaleretlige foranstaltninger over for en ansat, er der indledt et
sagsforløb hvor vedkommende må betragtes som part, og som derfor må
tilrettelægges under iagttagelse af de almindelige rettigheder der gælder til
fordel for parter i en afgørelsessag, herunder navnlig ret til at medvirke
til
sagens oplysning og adgang til at udtale sig om grundlaget for en påtænkt
afgørelse. Se bl.a. den sag der er trykt i Folketingets Ombudsmands beretning
for 1990, s. 303f*. Det bemærkes i den forbindelse at afskedigelsessager er
omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb hvad enten der er tale om
uansøgt eller ansøgt afskedigelse. (A)’s fratræden fra stillingen som
ungdomsskoleinspektør og tiltræden af seniorstillingen indebærer således
under
alle omstændigheder en afskedigelse. Også ved overvejelser om at tildele en
ansat
en tjenstlig advarsel indledes der et sagsforløb som ovenfor beskrevet.
Sagen vedrørende (A) startede
med grundlag i de oplysninger som sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen
videregav
til (D) og til kulturdirektør (C) i forbindelse med møderne i
foråret/sommeren
1999 og med grundlag i APV-konklusionen af 13. juni 1999.
(X) Kommune har flere gange i
breve til (A), hendes advokat og (Z) og i udtalelserne til mig oplyst at de
udfyldte spørgeskemaer fra medarbejderne ved ungdomsskolen der dannede
grundlag for APV, ikke var skole- og kulturforvaltningen bekendt og ikke
indgik i sagen mod (A). Dette lægger jeg til grund i det følgende.
2) Tjenstlig advarsel?
På mødet den 17. november
1999 tilkendegav (X) Kommune over for (A) at såfremt der ikke skete
væsentlige
ændringer i ledelsesforholdene på ungdomsskolen og i hendes ledelsesstil,
ville det medføre indstilling om afskedigelse.
Kommunen har i sin udtalelse
af 9. februar 2001 anført at samtalen den 17. november 1999 ikke kan
karakteriseres som en tjenstlig advarsel. Af kommunens notat af 31. maj 2001
fremgår at det må tilbagevises at der var tale om en tjenstlig advarsel, idet
der ikke var tale om en advarselssamtale i tjenestemandslovens forstand, men
om en samtale om (A)’s ledelsesmæssige adfærd. Kommunen har desuden
oplyst at
en indstilling af (A) til afskedigelse ville være af diskretionære og ikke af
disciplinære årsager, jf. kommunens udtalelse af 9. februar 2001.
Jeg forstår det sådan at
advarslen eller indskærpelsen af 17. november 1999 blev givet som følge af
samarbejdsproblemer mellem (A) og det øvrige personale på ungdomsskolen, og
at
det var kommunens opfattelse at (A) var årsagen til problemerne på grund af
den måde hun optrådte på som leder af skolen. Imidlertid må jeg på grund af
kommunens udtalelse om at en afskedigelse af (A) – begrundet i samme
forhold
som førte til indskærpelsen – ville være en diskretionær afskedigelse,
lægge
til grund at det var kommunens opfattelse at samarbejdsproblemerne ikke kunne
tilskrives (A) som en tjenesteforseelse.
(A) var som
tjenestemandsansat ungdomsskoleinspektør omfattet af lovbekendtgørelse nr.
679 af 17. september 1998 om tjenestemænd i folkeskolen mv. Ifølge denne lovs
§
2 gjaldt tjenestemandsloven som udgangspunkt for hende. Dog var hun for så
vidt
angår bl.a. disciplinærforfølgning, omfattet af de regler der gælder for
tjenestemænd i kommunerne i henhold til de kommunale
tjenestemandsregulativer,
jf. lovens § 8.
Ifølge § 22 i
Tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for Kommunernes
Landsforenings
forhandlingsområde (der svarer til § 24 i tjenestemandsloven), kan bl.a. en
’advarsel’ anvendes som disciplinær straf, dvs. en sanktion der
gives for
begåede tjenesteforseelser. Jeg er på den baggrund enig med kommunen i at den
indskærpelse der blev givet til (A), ikke var en advarsel i
tjenestemandsregulativets forstand.
Tjenestemandsregulativet
indeholder ikke bestemmelser om hvilke af de opregnede disciplinærsanktioner
der skal anvendes over for et bestemt disciplinært forhold. Af det
almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip følger at der ikke må anvendes
mere indgribende foranstaltninger hvis mindre indgribende foranstaltninger er
tilstrækkelige, og der skal i det hele taget være et rimeligt forhold mellem
mål og middel. Proportionalitetsprincippet vil ofte indebære at en
disciplinær
afskedigelse ikke kan gennemføres korrekt uden at der forinden er givet
tjenestemanden en mildere disciplinær reaktion for i det væsentlige samme
forhold, f.eks. en advarsel.
For så vidt angår reaktioner
over for diskretionære forhold som f.eks. uegnethed, samarbejdsvanskeligheder
og sygdom, indeholder tjenestemandsregulativet og -loven ikke bestemmelser om
andet end afsked. Som ved disciplinære reaktioner må det imidlertid antages
at
det følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at
det ofte vil være en forudsætning for en korrekt diskretionær afskedigelse at
vedkommende forinden er blevet tildelt en tjenstligt mildere reaktion –
typisk
en advarsel – for det eller de forhold som ligger til grund for
afskedigelsen.
Uanset om en advarsel gives
af disciplinære eller diskretionære grunde, må den anses for en afgørelse i
forvaltningslovens forstand.
Det fremgår af kommunens
referat af den ’tjenstlige samtale’ den 17. november 1999 at (A)
blev gjort opmærksom
på at (X) Kommune var utilfreds med ledelsesforholdene og hendes
ledelsesstil.
Hun fik oplyst at hun – hvis ikke forholdene blev bedre inden for de
næste 4
måneder – ville blive indstillet til afskedigelse. Der var således ikke
blot
tale om en samtale hvor det blev indskærpet at hun måtte forsøge at ændre på
forholdene og sin ledelsesstil – indskærpelsen blev fulgt af en
meddelelse om
at hun ville blive indstillet til afskedigelse hvis det ikke skete. Under
disse omstændigheder mener jeg at det der blev indskærpet over for (A) under
samtalen den 17. november 1999, havde karakter af en ’diskretionær
advarsel’
der var en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
3) Partshøring
De almindelige regler om
myndigheders pligt til at foretage partshøring inden afgørelse træffes, er
fastlagt i forvaltningslovens § 19. Formålet med denne partshøring er at give
den ansatte lejlighed til at kommentere de oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder som myndigheden vil lade indgå i grundlaget for sin afgørelse.
Den ansatte vil herved have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere
de foreløbige oplysninger og vil i det hele taget have mulighed for at
redegøre
for sit syn på sagen.
Det er desuden antaget at
forvaltningslovens § 19 i visse sager om uansøgt afskedigelse, herunder sager
om diskretionær afskedigelse som følge af samarbejdsvanskeligheder og
uegnethed mv., og i sager om anvendelse af disciplinære sanktioner over for
en
offentligt ansat, suppleres af en ulovbestemt retsgrundsætning om partshøring
ikke blot om sagens faktum, men også om sagens retlige grundlag. Den
ulovbestemte pligt indebærer en pligt for myndigheden til – forinden der
træffes afgørelse – i almindelighed at give den ansatte en redegørelse
der
efter omstændighederne bør være skriftlig, for myndighedens egen (foreløbige)
opfattelse af sagen, herunder den retlige kvalifikation af faktum samt –
for
så vidt der i sagen måtte være bevismæssige spørgsmål – myndighedens
bevismæssige
vurdering. Der kan henvises til Højesterets dom, gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1999, s. 1337, Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2002, s. 1269,
Jon Andersen
og Elizabeth
Bøggild Nielsen i U1999B, s.
25f,
og Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 164ff.
Umiddelbart falder den
advarsel som (X) Kommune tildelte (A) den 17. november 1999, ikke ind under
de
kategorier hvor det er fast antaget at der gælder en ulovbestemt udvidet
pligt
til partshøring. Da der i sager om diskretionær afskedigelse som følge af
samarbejdsvanskeligheder gælder en sådan pligt, er det imidlertid min
opfattelse at (X) Kommune ifølge god forvaltningsskik burde have foretaget
partshøring inden advarslen blev givet, ikke alene i medfør af
forvaltningslovens
§ 19, men også ud fra den ulovbestemte retsgrundsætning om udvidet
partshøring.
Jeg har herved lagt vægt på at en senere afskedigelse af (A) i al
væsentlighed
ville ske på samme grundlag som det grundlag hvorpå den påtænkte advarsel
ville
blive tildelt, og at hun dermed allerede på dette tidligere stadium af sagen
kunne have behov for at kende det fulde grundlag for kommunens påtænkte
tildeling
af en advarsel.
(A) fik i forbindelse med
samtalen den 17. november 1999 udleveret (C)’s notat af 8. november 1999
hvori
han redegjorde for sagens forløb og herunder gengav hvilke konklusioner han
havde udledt af de samtaler med medarbejderne på ungdomsskolen som blev
foretaget i september og oktober 1999. (A) fik mulighed for at kommentere
notatet inden for en frist på en uge.
Som det fremgår af ovenstående,
skal partshøring gennemføres
inden
der træffes afgørelse i sagen. Der skal for det første, jf.
forvaltningslovens § 19, partshøres over oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder af væsentlig betydning for sagens afgørelse i det omfang disse
er til ugunst for parten. (A) fik udelukkende forelagt notatet af 8. november
1999, men fik f.eks. ikke forelagt oplysninger om hvilke medarbejdere der
fremkom med hvilke oplysninger til notatet. Oplysninger om navne på personer
der giver oplysninger til en sag, er ’oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder af væsentlig betydning for sagens afgørelse’ i
forvaltningslovens § 19, stk. 1’s forstand. Se bl.a. den sag der er
trykt i Folketingets
Ombudsmands beretning for 1999, s. 472*, og i beretningen for 1971, s. 100f*.
Der skal derfor også partshøres over disse oplysninger medmindre
oplysningerne
undtagelsesvis vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af
forvaltningslovens
§ 15, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Jeg har tidligere haft
lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om adgangen til – i
medfør af forvaltningslovens
§ 15 – at sikre anmeldere og klagere anonymitet. Se bl.a. de sager der
er
trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 197f*, og i
beretningen
for 1996, s. 93f*. Jeg udtalte i disse sager at afgørelsen af om oplysning om
en klagers/anmelders identitet kan undtages fra aktindsigt, jf.
forvaltningslovens
§ 15, stk. 1, afhænger af en konkret vurdering af de modstående hensyn,
herunder
hensynet til partens interesse i at kende anmelderes identitet for at kunne
varetage sine interesser.
(X) Kommune skulle således
som udgangspunkt have partshørt vedrørende oplysningerne om navnene på de
medarbejdere på ungdomsskolen der gav oplysninger til sagen, medmindre
kommunen
efter en konkret vurdering fandt at hensynet til (A)’s interesse i at
kende de
pågældende medarbejderes identitet for at kunne varetage sine interesser
fandtes at burde vige for afgørende modhensyn f.eks. til de pågældende
medarbejdere. Det er min opfattelse at sådanne afgørende modhensyn ikke var
til stede.
I notatet af 8. november 1999
blev konkluderet at det psykiske arbejdsmiljø på ungdomsskolen var under al
kritik, og at der var ledelsesmæssige vanskeligheder. Det blev anført at (A)
var ’centralt placeret’ når årsagen til problemerne skulle søges.
Notatet indeholdt
således en opsamling for så vidt angik de forskellige faktiske oplysninger,
men indeholdt ikke som det er krævet i medfør af den ulovbestemte udvidede
pligt til partshøring, (X) Kommunes retlige kvalifikation af faktum: at de
konstaterede forhold efter kommunens foreløbige opfattelse førte til at der
kunne tildeles (A) en diskretionær tjenstlig advarsel.
Selv hvis notatet af 8.
november 1999 var blevet sendt til partshøring hos (A) inden samtalen den 17.
november 1999, ville det således heller ikke have betydet at der havde været
foretaget tilstrækkelig partshøring.
Samlet set er det min
opfattelse at det er kritisabelt at der ikke blev foretaget partshøring efter
forvaltningslovens § 19 inden afgørelsen af 17. november 1999 om at tildele
(A) en tjenstlig advarsel. Desuden mener jeg at kommunen burde have partshørt
også over den retlige kvalifikation af faktum inden advarslen blev givet.
4) Notatpligt
I forløbet op til tildelingen
af den tjenstlige advarsel den 17. november 1999 holdt sikkerhedsgruppen ved
ungdomsskolen møder med (D) d. 8. april 1999 og med (C) den 29. april 1999.
Herudover holdt (C) møder i maj og juni 1999 med blandt andre ungdomsskolens
ledelse (jf. notatet af 8. november 1999). Der blev, så vidt jeg kan
konstatere, ikke taget notat om disse møder hvilket ville være påkrævet bl.a.
for at kunne foretage fyldestgørende og korrekt partshøring. Jeg mener det er
kritisabelt at der ikke blev taget notater.
5) Makulering
(C) tog ifølge egne
oplysninger notat vedrørende samtalerne med medarbejderne i september og
oktober 1999. Notaterne blev imidlertid makuleret umiddelbart efter
udarbejdelsen af notatet af 8. november 1999.
Heller ikke for så vidt angår
notaterne om samtalerne med medarbejderne, er der direkte hjemmel der
berettiger til makulering/kassation, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 13
af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes
arkivalier. Se også ovenfor. Jeg mener derfor at det er kritisabelt at
makuleringen fandt sted.
III. (A)’s fratræden fra stillingen som ungdomsskoleinspektør
1) Ansøgt eller uansøgt afskedigelse? Partshøring
Som ovenfor nævnt er
afskedigelsessager omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb hvad enten
der er tale om uansøgt eller ansøgt afskedigelse. Flere af lovens
bestemmelser
finder dog kun anvendelse ved bebyrdende afgørelser. Myndighedens
imødekommelse af en ansøgning om afskedigelse anses normalt for
begunstigende,
og myndigheden har ikke – som ved bebyrdende afgørelser – pligt til
at foretage
forudgående partshøring eller til at ledsage afgørelsen af begrundelse og
vejledning
om eventuelle muligheder for at klage. Disse lempelser i sagsbehandlingen
forudsætter dog at der ikke for myndigheden foreligger oplysninger som kan
rejse tvivl om hvorvidt den ansatte har truffet sin beslutning om at søge sin
afsked på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Er der indikationer for at
ansøgerens beslutning kan være foranlediget af vildfarelser eller utilbørligt
pres fra myndigheden eller andre, påhviler det myndigheden at søge dette
afklaret inden der foretages mere i sagsbehandlingen, se f.eks. den sag der
er
trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 77f*. Hvis en
myndighed
i forbindelse med at der indledes en afskedigelsessag, beder den ansatte om
at
tage stilling til om vedkommende selv vil sige sin stilling op i stedet for
at
blive afskediget, dvs. at den ansatte må vælge mellem henholdsvis (en
forhandlet)
ansøgt eller en uansøgt afskedigelse, er det af væsentlig betydning for den
ansatte at kunne vurdere om myndigheden reelt har tilstrækkeligt grundlag for
at gennemføre en sag om uansøgt afskedigelse, og myndigheden bør derfor forud
give den afskedigelsestruede indsigt i det påtænkte grundlag for en uansøgt
afskedigelse. Der kan bl.a. henvises til sagen med mit j.nr. 2000-1170-813
( ). [Nu optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 608ff*].
Kommunen har oplyst at
kommunen, hvis (A) ikke havde accepteret seniorstillingen, ville have fulgt
sædvanlig procedure i forbindelse med sager om uansøgt afskedigelse, herunder
have iværksat høring af (A) og fagforeningen og involveret ungdomsskolens
bestyrelse.
På baggrund af de
foreliggende oplysninger må jeg lægge til grund at (A) ville være blevet
afskediget
hvis forhandlingerne om seniorstillingen havde været resultatløse. (A) var,
inden hun selv kom med forslaget om ansættelse i en seniorstilling, blevet
stillet over for valget mellem om hun selv ville sige op, eller om hun ville
indstilles til afskedigelse.
Det er således min opfattelse
at afskedigelsen ((A)’s fratrædelse af stillingen som
ungdomsskoleinspektør og
samtidige tiltrædelse af seniorstillingen) i relation til spørgsmålet om
oplysningsgrundlag, herunder partshøring, burde have været betragtet som en
sag om uansøgt afskedigelse, jf. nærmere nedenfor.
Det vil sige at (X) Kommune,
inden kulturdirektør (C) den 18. april 2000 stillede (A) over for valget
mellem om hun selv ville sige op eller blive indstillet til afskedigelse,
burde have oplyst sagen tilstrækkeligt til at (A) kunne vurdere om hun kunne
afskediges uansøgt fra stillingen, og herefter have præsenteret (A) for dette
grundlag, jf. herved forvaltningslovens § 19 og den ulovbestemte
retsgrundsætning om udvidet partshøring.
Jeg mener at det er
kritisabelt at dette ikke fandt sted.
2) Notatpligt
Det fremgår af (X) Kommunes
udtalelse af 9. februar 2001 og (C)’s udtalelse af 4. januar 2001 at (C)
under
samtalen med (A) den 18. april 2000 mundtligt redegjorde for hvilke
konklusioner der kunne drages af spørgeskemaundersøgelsen. Han tilkendegav at
det var hans agt at indstille til økonomiudvalget at (A) blev afskediget. (C)
redegjorde over for hende for retsreglerne omkring afskedigelse og opsigelse
og oplyste hende om at en eventuel afskedigelsessag ville blive standset hvis
hun selv sagde op. (A) fik en frist til den 28. april 2000 til at melde
tilbage
til (C) om hun selv ville sige sin stilling op. Det fremgår af udtalelserne
at
der ikke blev gjort notat om samtalen.
Det er min opfattelse at (C)
burde have taget notat om hvilke oplysninger der blev givet (A) under
samtalen,
herunder om at han gav (A) valget mellem selv at sige op eller blive
indstillet
til afskedigelse, hvilke oplysninger hun fik som grundlag for at træffe denne
beslutning,
og hvilken frist hun fik for at melde tilbage.
3) Aktindsigt
a) Spørgeskemaerne der lå til grund for udarbejdelse
af APV
(A)’s advokat, (F), anmodede
den 12. maj 2000 om aktindsigt i de besvarelser/udtalelser som i forbindelse
med gennemførelsen af APV’en var blevet afgivet af ledelse og
medarbejdere.
Anmodningen blev gentaget af henholdsvis advokaten, (A) selv og fagforbund
(Z)
i breve af 15. maj, 17. maj, 22. maj, 26. maj og 8. juni 2000. (X) Kommune
svarede i breve af 16., 18., 22., og 29. maj 2000 at der ikke i sagen
eksisterede
andre oplysninger end APV af 13. juni 1999 som (A) havde fået tilsendt, og at
kommunen ikke var bekendt med om sikkerhedsgruppen ved ungdomsskolen havde
haft behov for at medarbejderne udfyldte interne arbejdspapirer. Først i
forbindelse
med kommunens brev af 27. juni 2000 til advokat (F) indhentede kommunen en
skriftlig udtalelse fra ungdomsskolen om hvorvidt der var flere dokumenter i
sagen.
I udtalelsen til mig af 9.
februar 2001 har (X) Kommune anført at kommunen bl.a. byggede sin formodning
om
at der ikke forelå andre dokumenter i sagen, på mundtlige tilkendegivelser og
på ungdomsskolens brev af 26. juni 2000 hvoraf fremgik at den foreliggende
tekst ’udgjorde og udgør efter sikkerhedsgruppens vurdering herefter den
samlede Arbejdspladsvurdering for
1998’.
Der foreligger ikke i sagens
akter notater om mundtlige tilkendegivelser fra (sikkerhedsgruppen ved)
ungdomsskolen
om at der ikke forelå flere dokumenter i sagen end dem som skole- og
kulturforvaltningen
allerede havde fået. Jeg kan derfor ikke lægge til grund at forvaltningen
modtog sådanne tilkendegivelser.
(A) havde som ovenfor nævnt
efter min opfattelse krav på at få indsigt i de udfyldte skemaer i sin
egenskab af leder for ungdomsskolen.
Det påhviler den enkelte
forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at
fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager eller dog sørge for
at
private, navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning (official- eller
undersøgelsesprincippet), jf. bl.a. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994),
s.
297f.
Skole- og kulturforvaltningen
i (X) Kommune skulle ud fra dette princip i forbindelse med at den første
anmodning om aktindsigt i spørgeskemaerne der lå til grund for APV, blev
fremsat af advokat (F) den 12. maj 2000, have rettet henvendelse til
ungdomsskolen med henblik på at få opklaret om der eksisterede sådanne
spørgeskemaer
eller i øvrigt forelå flere dokumenter i ungdomsskolens APV-sag end dem som
forvaltningen var i besiddelse af. Hvis forvaltningen allerede på dette
tidspunkt
havde rettet henvendelse til ungdomsskolen, var det med det samme blevet
afklaret at dokumenterne (fejlagtigt) var blevet makuleret.
Jeg mener det er kritisabelt
at (X) Kommune således ikke undersøgte sagen tilstrækkeligt i forbindelse med
anmodningen om aktindsigt i APV-spørgeskemaerne.
b) Spørgeskemaer der blev udsendt af Kulturdirektør (C) til
medarbejderne på ungdomsskolen den 14. marts 2000 – tilsagn om
fortrolighed
I forbindelse med udsendelsen
af spørgeskemaerne til medarbejderne på ungdomsskolen den 14. marts 2000
oplyste Kulturdirektør (C) at skemaerne var fortrolige, og at den enkelte
besvarelse alene ville komme til hans kendskab.
Af (X) Kommunes udtalelse til
mig af 9. februar 2001 og (C)’s udtalelse af 4. januar 2001 fremgår at
tilsagnet om fortrolighed bl.a. blev givet ud fra en vurdering af at
oplysningerne i spørgeskemaerne kunne være undtaget fra aktindsigt i medfør
af
bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Aktindsigt i
skemaerne
blev således givet ud fra princippet om meroffentlighed.
Spørgeskemaundersøgelsen blev
udført som et led i sagen om mulige personaleretlige konsekvenser for (A). De
udfyldte spørgeskemaer indgik således i den sag som (A) var part i.
Spørgsmålet
om aktindsigt i skemaerne skulle derfor afgøres efter forvaltningslovens
regler og ikke efter offentlighedslovens. Jeg er således ikke enig i at
oplysningerne i spørgeskemaerne i forhold til (A) kunne undtages efter
bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Efter forvaltningslovens §
15, stk. 1, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang partens
interesse
i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende hensyn til (andre) private eller
offentlige
interesser. Bestemmelsen forudsætter at vedkommende myndighed foretager en
konkret afvejning af de modstående hensyn. Myndigheden kan således ikke nægte
en part aktindsigt ud fra mere generelle overvejelser om skadevirkningerne
ved
at give aktindsigt med hensyn til oplysninger af en bestemt karakter, jf.
Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 140.
Anonymitetsønsker kan derfor
også kun imødekommes i det omfang partens interesse i at kende en persons
identitet findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller andre private eller offentlige interesser, jf. forvaltningslovens § 15,
stk. 1.
En forvaltningsmyndighed kan
således ikke på forhånd respektere et ønske fra en person om at være anonym
over for sagens parter og kan ikke give et fortrolighedstilsagn som det (C)
gav til medarbejderne på ungdomsskolen i sit brev af 14. marts 2000. Jeg
mener
dermed at det er kritisabelt at fortrolighedstilsagnet blev givet.
IV. Sammenfatning
Efter min foreløbige
gennemgang af sagen er det min opfattelse at (X) Kommunes sagsbehandling i
forbindelse med (A)’s fratræden af stillingen som ungdomsskoleinspektør
for
Ungdomsskolen i (X) og tiltræden af en seniorstilling i kommunen og forløbet
heroptil – som beskrevet ovenfor – er behæftet med en række
alvorlige
sagsbehandlingsfejl.
Jeg er på den baggrund
indstillet på at henstille til (X) Kommune at genoptage sagens behandling med
henblik på at tage stilling til konsekvenserne af disse fejl.
Jeg har imidlertid anset det
for mest korrekt at afgive min udtalelse i foreløbig form således at (X)
Kommune kan få lejlighed til at kommentere det jeg har anført, før jeg
afgiver min endelige udtalelse.”
Den 2. september 2002 oplyste
X Kommune at kommunalbestyrelsen på et møde den 27. august 2002 havde
besluttet
at anmode Kommunernes Landsforening om en sagkyndig udtalelse inden kommunen
kom med bemærkninger til min foreløbige redegørelse i sagen. I brev af 16.
januar 2003 oplyste kommunen at den havde modtaget en sagkyndig udtalelse fra
Kommunernes Landsforening af 14. januar 2003, og at sagen ville blive
forelagt
til behandling i kommunalbestyrelsens møde den 28. januar 2003.
Den 17. februar 2003
fremsatte advokat G på vegne af A et forligstilbud med henblik på en
afslutning
af sagen.
Den 21. februar 2003 modtog
jeg en udtalelse fra X Kommune af 20. februar 2003. Udtalelsen var vedlagt et
svarudkast til min foreløbige redegørelse, udarbejdet af Kommunernes
Landsforening. Udkastet er opbygget således at der først er anført nogle
generelle
retlige betragtninger vedrørende problemstillinger af væsentlig betydning for
sagens vurdering, og herefter er der knyttet bemærkninger til de enkelte
punkter i min foreløbige redegørelse. ( ). Af X Kommunes udtalelse fremgår
følgende:
”Kommunalbestyrelsen
besluttede den 27. august 2002 at indhente sagkyndig udtalelse fra
Kommunernes
Landsforening (KL).
KL’s udtalelse af januar 2003
vedlægges.
Kommunalbestyrelsen har på
sit møde den 18. februar 2003, pkt. 2 behandlet sagen og afgiver udtalelse
til
Ombudsmanden med følgende konklusion:
(A) er ikke blevet
afskediget, men efter anmodning overgået til anden ansættelse inden for
kommunen
– efter fælles overenskomst og efter godkendelse af (A)’s faglige
organisation.
De beslutninger, der er
truffet i sagen vedrørende overgang til seniorstilling, er et udslag af
ledelsesretten
og ikke en forvaltningsretlig afgørelse, idet kommunens Økonomiudvalg aldrig
traf beslutning om at være sindet at indlede en sag om afsked.
Derimod er der givet
tjenestebefalinger om ændring af visse forhold, og der er ikke pligt til
partshøring
forud for afgivelse af en tjenestebefaling.
Det bemærkes, at i en
politisk styret organisation som en kommune, tilfalder ledelsesretten
Kommunalbestyrelsen,
og ledelsesretten er i det konkret tilfælde af Kommunalbestyrelsen delegeret
til Økonomiudvalget. Som en del af ledelsesretten har kommunens
administrative
ledelse afgivet påtaler til den ansatte.
Den administrative ledelses
beslutning om, hvilke indstillinger, der skal tilgå politiske udvalg, kan
således ikke betegnes som en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Kommunalbestyrelsen
konstaterer, i øvrigt efter gennemlæsning af sagens akter, at der er tale om
et komplekst sagsforløb og en kompleks sagsbehandling.
Kommunalbestyrelsen beklager
over for (A), at notatpligten ikke er overholdt i forbindelse med Skole- og
Kulturforvaltningens mundtlige henvendelse til Sikkerhedsgruppen på
Ungdomsskolen
vedrørende oplysninger om baggrundsmateriale for APV, hvorfor kommunen ikke
på
et tidligt tidspunkt kunne dokumentere – i forbindelse med anmodningen
om
aktindsigt i maj/juni måned 2000 – at oplysningerne ikke forelå.
Kommunalbestyrelsen beklager,
at kulturdirektørens håndskrevne noter fra interviewrunden med medarbejderne
i september og oktober 1999 ikke er bevaret, da disse noter kunne være blevet
relevante, hvis det var kommet til en afskedigelses-/afgørelsessag.
Kommunalbestyrelsen har taget
til efterretning, at der ikke er hjemmel til på forhånd at give et generelt
tilsagn om anonymitet/ fortrolighed i forbindelse med
spørgeskemaundersøgelser,
herunder APV.
Kommunalbestyrelsen beklager,
såfremt kulturdirektøren over for (A) fejlagtigt har anvendt ordet
’advarsel’ i
forbindelse med samtalen den 17. november 1999. Ordet ’advarsel’ er
efter
tjenestemandslovgivningen en sanktion, og den korrekte betegnelse for den
gennemførte
samtale er en ’tjenstlig samtale’ som anført af personalekontoret
jf. vedlagte
notat af 4. februar 2003 fra personalechefen.
Selv om (A) skulle have
opfattet samtalen den 17. november 1999 som en advarselssamtale, er dette
uden
betydning for sagen eller dens udfald.
Der er foretaget høring i
forbindelse med den tjenstlige samtale med (A) den 17. november 1999. På
mødet
blev der aftalt frist for aflevering af eventuelle bemærkninger. (A)’s
bemærkninger fremkom skriftligt den 24. november 1999.
(A) anfører i sine bemærkninger
et ønske om at indgå i en åben og konstruktiv dialog med henblik på at løse
problemerne, og hun anfører, at hun allerede har igangsat processen.
Der er således foretaget
høring og afgivet bemærkninger efter forvaltningslovens § 19. Formelt
burde der være fremsendt et kvitteringsbrev til (A).
(A) har i brev af 22. januar
2003 vedlagt kopi af intern mail dateret 29. maj 2000 fra personalekontoret
til
kulturdirektøren og returmail af samme dato.
I tilknytning til denne mail
skal Kommunalbestyrelsen henvise til vedlagte notat af 10. februar 2003 fra
personalechefen.
Kommunalbestyrelsen
besluttede på mødet den 18. februar 2003:
at
retningslinier vedrørende notatpligt og makulering
præciseres
at
gældende procedure for ansættelse og afskedigelse af de
forskellige medarbejdergrupper i Ungdomsskolen detaljeres og præciseres
at
det tages til efterretning, at der ikke generelt er
fortrolighed ved interne spørgeskemaundersøgelser, herunder APV.
Det bemærkes endeligt, at
Kommunalbestyrelsen ved sin vurdering af muligheden for kompensation til (A)
er bundet af kommunalfuldmagten og lighedsgrundsætningen.”
Den 3. marts 2003 modtog jeg
nogle bemærkninger til sagen fra A. Der var bl.a. tale om nogle
korrekturrettelser til min foreløbige redegørelse. Disse er indarbejdet i
sagsfremstillingen.
Herudover gjorde A opmærksom på at den frist der oprindelig blev fastsat med
hensyn til tilbagemelding på om hun selv ville sige op, udløb den 25. april
2000 og ikke den 28. april 2000 som angivet i den foreløbige redegørelse.
Endelig skrev A følgende (sidetallene der blev refereret til, var sidetallene
i
den foreløbige redegørelse):
”
Side 50, Notatpligt, linie 2
& 3: Det er
korrekt
, at
sikkerhedsgruppen holdt møde med (D). Det er
ukorrekt
, at sikkerhedsgruppen holdt møde med (C).
Det var sikkerhedsleder ved
ungdomsskolen souschef (B) og afdelingsleder ( ), der deltog i mødet med (C).
Sikkerhedsrepræsentant ( ) deltog
ikke
i mødet.
Side 52, Notatpligt, linie
5ff.:
(C) og jeg har helt
forskellige opfattelser af, hvad der er blevet sagt og oplyst på mødet den
18.
april 2000, hvor kun han og jeg var tilstede, og hvor der ikke blev taget
notat.
Jeg finder det uacceptabelt,
at kun (X) Kommunes opfattelse af mødets indhold lægges til grund for
Ombudsmandens bedømmelse af mødets oplysninger.
Side 52, Aktindsigt, linie 1
ff.:
Jeg vil ikke undlade at gøre
opmærksom på, at jeg allerede den 24. april 2000 begærede aktindsigt i alt
vedrørende min sag,
samt øvrige
sagsakter.
Jeg er forundret over, at
Ombudsmanden ikke umiddelbart har fundet det interessant, at skema A, B og C
vedrørende APV-98 har været mig forholdt, så meget mere som, at lederen skal
underskrive skemaerne, når lederen
ikke
selv er med i sikkerhedsgruppen.
”
I brev af 22. april 2003 til
A udtalte jeg bl.a. følgende:
Ombudsmanden
s endelige udtalelse
”Jeg har nøje gennemgået de høringssvar som jeg har modtaget fra (X)
Kommune – herunder svarudkastet fra Kommunernes Landsforening – og
Dem i anledning af min foreløbige redegørelse.
Herefter kan jeg konstatere at der ikke for så vidt angår det faktiske
sagsforløb, er fremkommet nye oplysninger som er af betydning for de
spørgsmål som er omfattet af min foreløbige redegørelse. Det faktum som jeg
redegjorde for i min foreløbige redegørelse, kan således fortsat lægges til
grund.
Endvidere kan jeg konstatere at der heller ikke er fremkommet oplysninger om
indholdet af gældende ret som kan give mig anledning til at ændre eller
justere de opfattelser som jeg i min foreløbige redegørelse lagde til grund
ved min bedømmelse af sagen. Jeg er i den forbindelse opmærksom på at navnlig
Kommunernes Landsforening i sit svarudkast til (X) Kommune har taget afstand
fra flere af de retsopfattelser som jeg tilkendegav i min foreløbige
redegørelse.
Jeg bemærker dog at jeg er enig i at det ikke kan anses for direkte afklaret
i ungdomsskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 86 af 13. september 2000) om en
ungdomsskole er en selvstændig forvaltningsmyndighed eller en del af
kommunen. Jeg er imidlertid også enig i at spørgsmålet er uden betydning for
sagen, bl.a. fordi arbejdsgiveransvaret, herunder kompetencen til at ansætte
og afskedigelse en ungdomsskoleinspektør, tilkommer kommunen, jf. lovens § 6.
Herudover må jeg på den nævnte baggrund i det hele fastholde det som jeg har
anført i min foreløbige redegørelse. Det er således fortsat min opfattelse at
(X) Kommunes sagsbehandling i forbindelse med Deres fratræden af stillingen
som ungdomsskoleinspektør for Ungdomsskolen i (X) og tiltræden af en
seniorstilling i kommunen er behæftet med en række alvorlige
sagsbehandlingsfejl – også ud over de fejl som (X) Kommune har beklaget
på baggrund af min foreløbige redegørelse.
På den baggrund henstiller jeg til (X) Kommune at genoptage sagens behandling
med henblik på at tage stilling
til konsekvenserne af de nævnte fejl.”
Den 2. oktober 2003 oplyste X
Kommune til mig at den havde indgået forlig med A om betaling af 550.000 kr.
til fuld og endelig afgørelse af sagen. Jeg meddelte herefter X Kommune at
jeg
ikke foretog mig mere i sagen.
NOTER: (*) FOB 1971, s. 100, FOB 1987, s. 197,
FOB 1989, s. 88
og s.
138,
FOB 1990, s. 303,
FOB 1996, s. 93,
FOB 1999, s. 472,
FOB 2000, s. 77, og
FOB 2001, s. 608.
Lignende dokumenter
- Fratrædelsesgodtgørelse – ligningslovens § 7 U – tjenestemand – diskretionær afskedigelse SKM-databasen · 30. september 2020
- 1992 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TJENESTEMANDS- OG FOLKESKOLELOVGIVNINGEN M.V. (ANSÆTTELSESVILKÅR I DEN AMTSKOMMUNALE FOLKESKOLE M.V.) Retsinformation · 27. april 1993
- Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af folkeskolelærer Retsinformation · 25. juni 2003
- Genberegning af benchmarking krav Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2008
- Sagen omhandler, hvorvidt sagsøger har bevaret sin ansættelsesanciennitet i forbindelse med skiftet fra én skole til en anden skole i samme kommune, således at sagsøger ikke kan anses for afskediget i prøvetiden Domsdatabasen · 16. december 2011
- 1989 LSF 116 FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSSKOLER, PRODUKTIONSSKOLER OG DAGHØJSKOLER Retsinformation · 14. juni 1990