Spring til indhold

Retsinformation

Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

ISP nr 1993.407InspektionssagerFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Den 12. april 1994 afgav jeg

følgende redegørelse om et besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov:

"I efteråret 1990 og

foråret 1991 besøgte jeg Psykiatrisk Hospital i Risskov. Min redegørelse om

besøget er optrykt i FOB 1990, side 318ff.

Besøget kunne efter reglerne

for ombudsmandens virksomhed ikke få karakter af en egentlig inspektion.

Ombudsmanden kan inspicere ethvert tjenestested under staten. Med hensyn til

kommunale og amtskommunale tjenestesteder kan en egentlig inspektion kun

finde

sted "under behandlingen af en sag". Ombudsmandens almindelige

inspektionsvirksomhed kan med andre ord efter de gældende regler ikke

udstrækkes til amtskommunalt drevne hospitaler som f.eks. Risskov.

Jeg foretog en egentlig

inspektion på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O i december 1987

(redegørelsen er optrykt i FOB 1988, s. 201ff), og i august 1992 aflagde jeg

Rigshospitalet et nyt, opfølgende besøg. Efter min mening er sådanne

opfølgende

besøg nyttige. Jeg skrev derfor i oktober 1993 til Århus Amtskommune v.

amtsborgmester Ib Frederiksen og foreslog et nyt besøg på Risskov. Besøget

blev

aftalt, og jeg blev på forhånd meget grundigt orienteret om den seneste

udvikling på psykiatriområdet i Århus Amt. Efter aftale med amtets

psykiatriudvalg og direktør Arne Rolighed optrykker jeg her en redegørelse om

besøget.

Under mit første besøg på

Risskov fik jeg lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med amtets

daværende psykiatriplan fra 1988 og den distriktspsykiatriske indsats. En

nærmere redegørelse herfor findes i FOB 1990, s. 320 ff. Som en af fremtidens

Læs alt

vigtigste arbejdsopgaver pegede den daværende sygehusledelse over for mig på

den videre omstilling til distriktspsykiatrien.

I 1990 vedtog amtet en

temaplan "Tværsektoriel psykiatri i Århus Amtskommune" og senere

"Handlingsplanen for psykiatrien 1991-92". I juni 1992 vedtog amtet

"Plan for psykiatrien i Århus Amt 1992-1994". Det vil her føre for

vidt at give et dækkende billede af den nye psykiatriplans enkeltheder, og

jeg

har derfor koncentreret min gengivelse om de for mig at se afgørende

elementer.

Med planen søger amtet at

skabe mulighed for en tværfaglig helhedsindsats på psykiatriområdet.

Gennemførelsen af planen forudsætter et tæt samarbejde med amtets kommuner.

Planen medfører en udbygning

af tilbudene i lokalpsykiatrien, en omlægning af de regionale sygehus- og

institutionstilbud

og en udbygning af amtsdækkende specialtilbud. På bl.a. denne måde ønsker

amtet

at sikre, at brugerne, patienterne, får fuld støtte af sammenhængende og

målrettede tilbud - fra behandling på sygehus til sociale eller kommunale

tilbud. Indsatsen kan til gavn for patienterne styres og planlægges mere

hensigtsmæssigt.

Amtet har besluttet at

gennemføre en meget udstrakt decentralisering af ansvar og kompetence.

Ledelsesstrukturen er som

driftstrukturen brudt op og lagt om. Amtsrådet har nedsat et udvalg for

psykiatri og voksenhandicap m.v., som har det politiske og administrative

ansvar for amtets psykiatriservice. På direktionsniveau er der knyttet en

direktør til driftsområdet, og der er etableret en driftsledelse bestående af

direktør, cheflæge, chefsygeplejerske og socialpsykiatrichef.

Udgangspunktet er naturligvis

gældende lovgivning, og den heri fastsatte fordeling af opgaver og

kompetencer.

Der tegner sig tre hovedgrupper: sygehusopgaverne, de sociale opgaver og

undervisningsopgaverne. Sygehusopgaverne varetages efter lovgivningen af

amtet,

efter bistandsloven træffer kommunerne afgørelser i første instans, og ifølge

lov om specialundervisning skal amtet tilbyde undervisning til personer med

fysisk eller psykisk handicap.

Den gældende lovgivning har

ikke fastsat regler i forbindelse med initiativer som f.eks. Århus Amts plan

om

at etablere sammenhængende tilbud på psykiatriområdet. Planen forudsætter

derfor et tæt og forpligtende samarbejde med amtets kommuner - et spørgsmål

som

jeg under mit besøg fik lejlighed til at diskutere mere indgående med den

daglige og den politiske ledelse. Det ligger uden for mine muligheder at

komme

med eventuelle forslag til centrale, statslige initiativer med henblik på at

sikre ensartethed og hensigtsmæssighed i omstillingen af psykiatristrukturen.

Men jeg har i samråd med Århus Amt valgt at sende denne redegørelse til

orientering i Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Redegørelsen er også

sendt til det udvalg, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk.7.

Besøgets forløb:

Mandag den 24. januar 1994

havde jeg og to af mine medarbejdere samtaler med psykiatriledelsen,

repræsentanter for patientforeningen, patientrådgiverforeningen og SIND. Jeg

mødte endvidere repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest og amtets

psykiatriudvalg.

Samme dag havde jeg lejlighed

til at se den nye retspsykiatriske afdeling, ungdomspsykiatrisk afdeling og

det

nye informationscenter. Tirsdag den 25. januar besøgte mine medarbejdere

lokalpsykiatricenter Vest, Randers sygehus og Tangkærcentret i Ørsted. ’

Møderne:

Møde med psykiatriledelsen:

Ledelsen udpegede sine

vigtigste opgaver i den umiddelbare fremtid: Planerne om at sælge det gamle

hospital er nu opgivet, og det er besluttet at starte en renovering i 1995;

psykiatriplanen

skal gennemføres og justeres, og ledelsen skal sikre, at budgetterne

overholdes.

Ledelsen gennemgik kort de

væsentligste ændringer i driftstrukturen efter vedtagelsen af

psykiatriplanen.

Den tidligere opdeling imellem sygehussektor og socialsektor er blevet mindre

skarp. Børnepsykiatrien er dog lagt uden for enhedsstrukturen og henlagt til

amtets børne- og ungdomsudvalg.

En effektiv gennemførelse af

psykiatriplanen kræver økonomisk og administrativ deltagelse af kommunerne.

Der

kan være interesseforskelle imellem planens langsigtede mål og kommunernes

aktuelle økonomiske styring og formåen. Ledelsen kunne derfor godt have

ønsket

sig centralt fastsatte regler om kommunernes handlepligter under forsøg som

dette på at ændre en gammel struktur på psykiatriområdet. Amtet måtte forsøge

at fastholde kommunerne i det gode samarbejde, der var opnået.

Amtet var godt i gang med

gennemførelsen af distriktspsykiatrien i alle 8 lokalområder (en eller flere

kommuner hvor der er etableret et samarbejde med amtet om den lokale

psykiatriske indsats). I enkelte områder var udviklingen kommet meget langt,

hvorimod man i andre områder endnu kun havde "spinkle teams".

Økonomien rakte dog endnu ingen steder til at områderne kunne arbejde i

dybden

med udlægningen af opgaver og kompetence.

Møde med patientforeningen:

De to repræsentanter pegede

som ved mit sidste besøg på, at en del patienter ved modtagelsen ikke bliver

indlagt på hospitalet, men fx henvises til ambulant behandling, eller slet

ikke

skønnes at have behov for psykiatrisk behandling.

Der er efter foreningens

opfattelse nu 26 "færdigbehandlede" patienter, som venter på at

komme

videre i behandlingssystemet - typisk til en psykiatrisk døgninstitution. En

beregning ville vise, at ventetiden for sådanne patienter nu bliver 1 år.

Foreningen pegede på, at

frivillig indlæggelse i praksis kan udvikle sig til tvangsindlæggelse, uden

at

lovens regler om fremgangsmåder ved tvangsindlæggelse følges.

Efter foreningens mening var

belægningen for høj på de lukkede afsnit (Afd. 1, 2, 3, 4 og 6). Der er senge

på gange og opholdsstuer i perioder med spidsbelastning, særlig ved

højtiderne.

I denne forbindelse blev det nævnt, at stuerne på afd. 88, 89, 90, og 91

stadig

er for små (jf. ombudsmandens beretning fra 1990). Det blev senere bekræftet

af

ledelsen, at de i min beretning omtalte 2-sengsstuer på

13 m²

stadig bruges.

Under et senere møde med

psykiatriudvalget og psykiatriledelsen omtalte jeg foreningens bemærkninger.

Møde med SIND:

SIND oplyste, at psykiatriledelsen

i Risskov som det foreløbigt eneste sted i Danmark har indført faste møder

med

SIND hver anden måned. SIND omtalte møderne som gode og konstruktive.

SIND er med i arbejdsgruppen

om renoveringen i 1995, men så gerne at patientforeningen også kom med. Man

håbede, at de afsatte 80 mio. kr. var nok til ombygningen. SIND var endvidere

i

færd med at lave et oplæg til ledelsen om pårørende-politik.

Foreningen ønskede

psykiatrilovens bestemmelser om brugergarantier strammet op - navnlig for så

vidt angik bestemmelserne om patientråd og -møder.

Som et særligt punkt omtalte

SIND de utilsigtede problemer, som en tvangsindlæggelse kan medføre for

patient

og pårørende, når politiets rolle bliver synlig for omverdenen.

Møde med patientrådgiverforeningen:

Efter foreningens opfattelse

viser patientklagenævnene for lidt interesse for normeringer og fysiske

forhold

på psykiatriområdet.

Man havde endvidere undret

sig over, at domstolene næsten konsekvent hørte retslægerådet, før der

træffes

afgørelser i sager om tvangsindlæggelser. Udover ekstra lange

behandlingstider

medførte dette, at afgørelserne fik et proforma skær, idet de indlæggende

lægers udtalelser efter foreningens mening konsekvent lægges til grund.

Desuden

pegede foreningen på, at rådet ikke selv foretager undersøgelser, men alene

bygger sine vurderinger på materiale fra hospitalet.

Som et ønske til den kommende

revision af psykiatriloven fremhævede foreningen, at patienten ved

tvangsfiksering automatisk fik tildelt en rådgiver. Foreningen havde

bemærket,

at myndighederne ikke efterkom lovens krav om, at patienter ved

genindlæggelse

skal tildeles samme rådgiver.

Foreningen omtalte til slut

den belastning for patienterne, som lå i, at sager vedrørende

patientforsikringen havde ca. 15 måneders behandlingstid.

Møde med amtets psykiatriudvalg:

Jeg redegjorde for mine

manglende forudsætninger for at udtale mig om behandlingers indhold og

resursenormeringen (i modsætning til resurseudnyttelsen) på psykiatriområdet.

Efter besøget på Risskov var

begrebet om den "gode sygehusstandard" for mig blevet suppleret med

referenceprogrammerne, som psykiatriledelsen havde forklaret om tidligere på

dagen.

Referenceprogrammer blev

defineret som vejledende retningslinier med en "systematisk beskrivelse

af

de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt

sygdom (eller et kompleks af symptomer) for at opfylde god klinisk

praksis".

Fra rundvisningen fremhævede

jeg den retspsykiatriske afdeling som et godt eksempel på god

sygehusstandard.

Afdelingen havde særdeles gode fysiske rammer og personalemæssige forhold.

Det

nye "Psyk-Info"-center var efter min vurdering et meget positivt

projekt, som jeg vil anbefale over for andre hospitaler.

Om ungdomspsykiatrien

konstaterede jeg, at de fysiske rammer var blevet betydeligt bedre siden mit

sidste besøg i 1990. Der var dog et åbenbart spring op til den standard, som

jeg havde set på retspsykiatrisk afdeling.

Udvalget forklarede om den

nye psykiatriplan og tankerne bag enhedspsykiatrien. Det er nu lykkedes at

skabe ro på området, og efter en første fase med strategisk og langsigtet

planlægning imødeså udvalget en hurtig gennemførelse af planen og dens

målsætninger. Næste store opgave er renoveringen af Risskov hospital og

udbygningen af Modtagelsen.

Udvalget og amtet havde

besluttet at lægge et højt ambitionsniveau på psykiatriområdet, og den nye

struktur er en nødvendig forudsætning.

Efter en høringsfase var

børne- og ungdomspsykiatrien placeret under børne- og ungdomsudvalget.

Enhedstanker havde været udslagsgivende - muligheden for at samle tilbuddene

til børn og unge under et udvalg.

Asylfunktionen er overgået

fra sygehusvæsenet til socialsektoren, men det er umuligt på nuværende

tidspunkt at udtale sig generelt om lokalpsykiatriens virkninger og

muligheder

for at dække de behandlingsmæssige behov. Udvalget har dog stor tillid til,

at

den nye plans tanker og målsætninger er rigtige.

I forbindelse med min

redegørelse for de kompetencemæssige forhold fremhævede udvalget kommunernes

store betydning ved gennemførelsen af psykiatriplanen og dens målsætning, og

udvalget opfordrede mig til ved et eventuelt nyt besøg også at møde

kommunernes

repræsentanter.

Besøgene:

Besøg på den nye retspsykiatriske afdeling:

En tidligere lukket afdeling

var gennemrenoveret, udvidet og sikret for 2½-3 mio. kroner. Afdelingen var

taget i brug en uge før mit besøg.

I modsætning til de øvrige

afdelinger med 16 patienter, skal denne afdeling rumme 12 patienter.

Afdelingen

er endvidere normeret med 5 ekstra årsværk. En skolelærer besøger afdelingen

3

formiddage og tilbyder 6 lektioner. Der er stor interesse fra patienternes

side. En ergoterapeut er tilknyttet afdelingen på fuld tid og en

fysioterapeut

på ½-tid. Det er tilstræbt at placere behandlernes kontorer så tæt på

sengestuerne

som muligt.

Værelserne er

16 m²

med særligt sikrede døre

og vinduer, og fremstår som lyse og venlige med muligheder for individuel

indretning.

Afdelingen har 3 bruserum,

hvoraf det ene er særligt indrettet til patienter med fysiske handicap. Der

er

åbne opholdsrum og et særligt besøgsrum, som kan aflåses indefra.

Afdelingens patienter har

mulighed for at få frisk luft i en indhegnet have. Da jeg besøgte afdelingen,

var der mulighed for at se ind i haven fra offentlig vej. Man forventer dog,

at

beplantning vil afhjælpe dette forhold.

Efter rundvisningen kunne jeg

konstatere, at afdelingen efter min mening fuldt ud levede op til en

"god

sygehusstandard".

Afdelingens ledelse

orienterede om tilrettelæggelsen af og målsætningen for det retspsykiatriske

arbejde: Afdelingens arbejde bryder med det tidligere enerådende

"fortyndingsprincip", hvorefter de retspsykiatriske patienter

spredes

over eksisterende lukkede afdelinger. Dette til trods vil der dog fortsat

være

mange behandlings- og anbringelsesdømte patienter placeret på hospitalets

øvrige afdelinger.

Hovedindsatsen er lagt på

mentalobservationerne. Hertil har afdelingen afsat 6 af de 12 senge. Hele

Jylland med undtagelse af Vejle er optageområde. Man regner med, at en

observation normalt vil vare 6 uger.

2 senge er afsat til

varetægtsfængslede, og de sidste 4 senge er forbeholdt retspsykiatriske

patienter med særligt resursekrævende behandlingsbehov.

Besøg på "Psyk-Info":

Ledelsen havde under mødet

henledt min opmærksomhed på dette nye initiativ. Centret er 4 dage om ugen

bemandet med en bibliotekar, og en dag om ugen suppleres bibliotekaren med en

sygeplejerske og en pårørende.

Informationssøgende, såvel

patienter og pårørende som andre, kan låne bøger, tidsskrifter o.s.v., men

har

også mulighed for at få en personlig kontakt og vejledning fra det faglige

personale og pårørende.

Centret arrangerer åbne

tema-møder for på denne måde at oplyse og skabe større indsigt og forståelse

for sindslidelser, psykisk syge og deres muligheder.

Der har allerede været stor

opmærksomhed om forsøget med centret og dets virke, som jeg finder

værdifuldt.

Den fortsatte eksistens er sikret i 2 år ved hjælp af fondsmidler.

Afdeling 19, ungdomspsykiatrisk afdeling:

Afdelingen, der er en lukket

afdeling, har i øjeblikket til huse i en træbygning fra 1963. Bygningen blev

i

sin tid opført til midlertidig afhjælpning af hospitalets voksende

pladsproblemer. Med 4 eneværelser og 2 2-sengsstuer er der plads til 8 unge.

Der er et pædagogisk behov for 2-sengsstuerne i forbindelse med at forberede

de

unge på at være sammen med andre og at skulle klare sig selv på et senere

tidspunkt. Afdelingen har eget køkken, baderum med to brusere og 5 toiletter.

Gipsvæggene giver en dårlig

akustik, og i stærk blæst kan afdelingen være svær at varme op.

Afdelingen har lavet en

introduktionsfolder, der bl.a. gengiver klagereglerne. Spørgsmål om

aktindsigt

blev diskuteret, herunder forældres adgang til aktindsigt.

De 8 patienter med

forskellige svære psykiske lidelser var i alderen 16 til 21 år. Den

gennemsnitlige behandlingstid er 3 måneder.

Afdelingens ledelse skønner,

at der er behov for ca. 20 pladser, og der er et afgørende udækket behov for

at

tilbyde ambulant behandling. Muligheden for ambulant behandling kan modvirke

et

ellers stigende behov for indlæggelser.

Børne- og ungdomspsykiatrien

er nu et selvstændigt funktionsområde under amtets Børn- og Ungeudvalg.

Afdelingen oplyste, at

aldersgrænsen for placering under voksenpsykiatrien efter alt at dømme bliver

fastsat til 18 år for nye patienter.

Ledelsen ønsker arbejdet med

ungdomspsykiatriområdet tilendebragt - og gerne med samme gode resultat som

retspsykiatrien. Man var dog meget betænkelig ved at området skæres fri af

enheds-psykiatrien. Den forskningsmæssige kontinuitet og enhed ophører, og

mødet med en anden tradition under det nye udvalg kunne give problemer.

Jeg besluttede at følge

udviklingen på dette område nøje.

Møde med repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest:

Under det korte møde

redegjorde repræsentanterne dels for erfaringen fra de allerede oprettede

centre, og dels for hvor langt man var nået i Vest (Brabrand).

Ved besøget dagen efter fik

to af mine medarbejdere lejlighed til at se det nye center.

Århus Kommune har lejet

Brabrand Bio, der er bygget om og renoveret. Centret ligger tæt op ad

kommunens

familie- og arbejdsmarkedscenter i området. Bygningen vil udover teamet rumme

et med tilskud kommunalt drevet dagcenter. Der var indrettet terapirum med

lydtætte døre, kontorer til bl.a. teamets distriktssygeplejersker,

hjemmesygeplejerske, socialpædagog og socialrådgiver. Amtet har ansat den

tilknyttede socialrådgiver, som visiterer til de etablerede døgntilbud. Alle

rum fremstod lyse og venlige.

Området er kendetegnet ved en

forholdsmæssig stor andel beboere af udenlandsk oprindelse. Der vil derfor

erfaringsmæssigt opstå særlige problemer for distriktspsykiatrien - dels af

praktisk art som f.eks. ved tolkning, dels af behandlingsmæssig art.

Man er opmærksom på de

problemer, som udspringer af forvaltningslovens bestemmelser om videregivelse

af fortrolige oplysninger. Et skema med samtykkeerklæring er lagt så langt ud

i

systemet som muligt - typisk til praktiserende læger.

Man forudså

flaskehalsproblemer, når brugere skal optages på døgninstitutionerne.

Psykiatriplanens realisering

betyder bl.a., at patienter med neuroselidelser må henvises til behandling

hos

privatpraktiserende psykologer/læger. Der kan endvidere erfaringsmæssigt

peges

på en stigende tendens til, at patienterne isolerer sig mere under

distriktspsykiatrien.

Fra centrets side sætter man lid til effekten af de psykiatriske

hjemmehjælperes arbejde.

Besøg på Randers sygehus:

Som led i psykiatriplanens

målsætning om at decentralisere den langtidspsykiatriske indsats har

sygehusene

i Silkeborg og Randers fået sektoransvar på det almenpsykiatriske område. Den

1. januar 1994 tog Randers Sygehus en ny lukket afdeling i brug som led i

udflytningen fra Risskov.

Såvel åbne som lukkede

afdelinger var blandede med hensyn til patienternes køn, alder og diagnoser.

Der var 1-, 2- og 3-sengsstuer, køkken, opholdsstuer, bad og toiletter.

Bygningerne var opført i 1984 og fremstod som velholdte.

Distriktspsykiatrien er

stadig under organisering i Randers på nuværende tidspunkt, men det står

fast,

at strukturen bliver anderledes end i Århus.

Besøg på Tangkærcentret:

Tangkærcentret i Ørsted

ligger i smukke omgivelser og var frem til 1988 indrettet som et somatisk

plejehjem.

Centret er delt op i fem

afdelinger med hver 8 store værelser med tilhørende bad. Beboerne er gamle

sindslidende og gerontopsykiatriske patienter. Centret modtager også yngre

demente og hjerneskadede patienter. Institutionen er skærmet således, at

svært

demente ikke selv kan forlade centret.

På Tangkærcentret har man

forsøgt at delegere kompetencer så langt ud som muligt. Det betyder bl.a., at

hver afdeling har sin egen normering - bortset fra en for institutionen

fælles

nattevagt. Man har endvidere en kontaktpersonordning, hvor kontaktpersonen

følger patienten fra den første dag. Kontaktpersonen sørger bl.a. for at

indgå

aftaler med patienten og de pårørende om økonomi og deltagelse i forskellige

aktiviteter. Ordningen er et vigtigt instrument i forsøget på at løse de

særlige problemer, som opstår i forbindelse med behandling af fx senil

demente og

varetagelse af deres interesser. Under besøget henviste mine medarbejdere til

betænkning nr. 1247 om værgemål og Justitsministeriets arbejde med at skabe

et

lovgrundlag, som skal bruges i disse praktisk vanskelige situationer.

Centret har leveret elementerne

til et amtsligt initiativ om et edb-baseret program til administration af

pensionsudbetalingerne. Der findes et beboerråd, og der er regelmæssige

beboermøder.

Der er indrettet store rum

til ergoterapi, træningslokaler o.s.v. i kælderen.

Tangkærcentret virkede som et

rart sted at være; dette indtryk bekræftedes under samtaler med patienter og

personale."

NOTER: (*1) Jf. FOB 1988, s.

201ff og

FOB 1990, s. 318ff.

Lignende dokumenter