Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Den 12. april 1994 afgav jeg
følgende redegørelse om et besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov:
"I efteråret 1990 og
foråret 1991 besøgte jeg Psykiatrisk Hospital i Risskov. Min redegørelse om
besøget er optrykt i FOB 1990, side 318ff.
Besøget kunne efter reglerne
for ombudsmandens virksomhed ikke få karakter af en egentlig inspektion.
Ombudsmanden kan inspicere ethvert tjenestested under staten. Med hensyn til
kommunale og amtskommunale tjenestesteder kan en egentlig inspektion kun
finde
sted "under behandlingen af en sag". Ombudsmandens almindelige
inspektionsvirksomhed kan med andre ord efter de gældende regler ikke
udstrækkes til amtskommunalt drevne hospitaler som f.eks. Risskov.
Jeg foretog en egentlig
inspektion på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O i december 1987
(redegørelsen er optrykt i FOB 1988, s. 201ff), og i august 1992 aflagde jeg
Rigshospitalet et nyt, opfølgende besøg. Efter min mening er sådanne
opfølgende
besøg nyttige. Jeg skrev derfor i oktober 1993 til Århus Amtskommune v.
amtsborgmester Ib Frederiksen og foreslog et nyt besøg på Risskov. Besøget
blev
aftalt, og jeg blev på forhånd meget grundigt orienteret om den seneste
udvikling på psykiatriområdet i Århus Amt. Efter aftale med amtets
psykiatriudvalg og direktør Arne Rolighed optrykker jeg her en redegørelse om
besøget.
Under mit første besøg på
Risskov fik jeg lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med amtets
daværende psykiatriplan fra 1988 og den distriktspsykiatriske indsats. En
nærmere redegørelse herfor findes i FOB 1990, s. 320 ff. Som en af fremtidens
Læs alt
vigtigste arbejdsopgaver pegede den daværende sygehusledelse over for mig på
den videre omstilling til distriktspsykiatrien.
I 1990 vedtog amtet en
temaplan "Tværsektoriel psykiatri i Århus Amtskommune" og senere
"Handlingsplanen for psykiatrien 1991-92". I juni 1992 vedtog amtet
"Plan for psykiatrien i Århus Amt 1992-1994". Det vil her føre for
vidt at give et dækkende billede af den nye psykiatriplans enkeltheder, og
jeg
har derfor koncentreret min gengivelse om de for mig at se afgørende
elementer.
Med planen søger amtet at
skabe mulighed for en tværfaglig helhedsindsats på psykiatriområdet.
Gennemførelsen af planen forudsætter et tæt samarbejde med amtets kommuner.
Planen medfører en udbygning
af tilbudene i lokalpsykiatrien, en omlægning af de regionale sygehus- og
institutionstilbud
og en udbygning af amtsdækkende specialtilbud. På bl.a. denne måde ønsker
amtet
at sikre, at brugerne, patienterne, får fuld støtte af sammenhængende og
målrettede tilbud - fra behandling på sygehus til sociale eller kommunale
tilbud. Indsatsen kan til gavn for patienterne styres og planlægges mere
hensigtsmæssigt.
Amtet har besluttet at
gennemføre en meget udstrakt decentralisering af ansvar og kompetence.
Ledelsesstrukturen er som
driftstrukturen brudt op og lagt om. Amtsrådet har nedsat et udvalg for
psykiatri og voksenhandicap m.v., som har det politiske og administrative
ansvar for amtets psykiatriservice. På direktionsniveau er der knyttet en
direktør til driftsområdet, og der er etableret en driftsledelse bestående af
direktør, cheflæge, chefsygeplejerske og socialpsykiatrichef.
Udgangspunktet er naturligvis
gældende lovgivning, og den heri fastsatte fordeling af opgaver og
kompetencer.
Der tegner sig tre hovedgrupper: sygehusopgaverne, de sociale opgaver og
undervisningsopgaverne. Sygehusopgaverne varetages efter lovgivningen af
amtet,
efter bistandsloven træffer kommunerne afgørelser i første instans, og ifølge
lov om specialundervisning skal amtet tilbyde undervisning til personer med
fysisk eller psykisk handicap.
Den gældende lovgivning har
ikke fastsat regler i forbindelse med initiativer som f.eks. Århus Amts plan
om
at etablere sammenhængende tilbud på psykiatriområdet. Planen forudsætter
derfor et tæt og forpligtende samarbejde med amtets kommuner - et spørgsmål
som
jeg under mit besøg fik lejlighed til at diskutere mere indgående med den
daglige og den politiske ledelse. Det ligger uden for mine muligheder at
komme
med eventuelle forslag til centrale, statslige initiativer med henblik på at
sikre ensartethed og hensigtsmæssighed i omstillingen af psykiatristrukturen.
Men jeg har i samråd med Århus Amt valgt at sende denne redegørelse til
orientering i Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Redegørelsen er også
sendt til det udvalg, der er nedsat i henhold til grundlovens § 71, stk.7.
Besøgets forløb:
Mandag den 24. januar 1994
havde jeg og to af mine medarbejdere samtaler med psykiatriledelsen,
repræsentanter for patientforeningen, patientrådgiverforeningen og SIND. Jeg
mødte endvidere repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest og amtets
psykiatriudvalg.
Samme dag havde jeg lejlighed
til at se den nye retspsykiatriske afdeling, ungdomspsykiatrisk afdeling og
det
nye informationscenter. Tirsdag den 25. januar besøgte mine medarbejdere
lokalpsykiatricenter Vest, Randers sygehus og Tangkærcentret i Ørsted. ’
Møderne:
Møde med psykiatriledelsen:
Ledelsen udpegede sine
vigtigste opgaver i den umiddelbare fremtid: Planerne om at sælge det gamle
hospital er nu opgivet, og det er besluttet at starte en renovering i 1995;
psykiatriplanen
skal gennemføres og justeres, og ledelsen skal sikre, at budgetterne
overholdes.
Ledelsen gennemgik kort de
væsentligste ændringer i driftstrukturen efter vedtagelsen af
psykiatriplanen.
Den tidligere opdeling imellem sygehussektor og socialsektor er blevet mindre
skarp. Børnepsykiatrien er dog lagt uden for enhedsstrukturen og henlagt til
amtets børne- og ungdomsudvalg.
En effektiv gennemførelse af
psykiatriplanen kræver økonomisk og administrativ deltagelse af kommunerne.
Der
kan være interesseforskelle imellem planens langsigtede mål og kommunernes
aktuelle økonomiske styring og formåen. Ledelsen kunne derfor godt have
ønsket
sig centralt fastsatte regler om kommunernes handlepligter under forsøg som
dette på at ændre en gammel struktur på psykiatriområdet. Amtet måtte forsøge
at fastholde kommunerne i det gode samarbejde, der var opnået.
Amtet var godt i gang med
gennemførelsen af distriktspsykiatrien i alle 8 lokalområder (en eller flere
kommuner hvor der er etableret et samarbejde med amtet om den lokale
psykiatriske indsats). I enkelte områder var udviklingen kommet meget langt,
hvorimod man i andre områder endnu kun havde "spinkle teams".
Økonomien rakte dog endnu ingen steder til at områderne kunne arbejde i
dybden
med udlægningen af opgaver og kompetence.
Møde med patientforeningen:
De to repræsentanter pegede
som ved mit sidste besøg på, at en del patienter ved modtagelsen ikke bliver
indlagt på hospitalet, men fx henvises til ambulant behandling, eller slet
ikke
skønnes at have behov for psykiatrisk behandling.
Der er efter foreningens
opfattelse nu 26 "færdigbehandlede" patienter, som venter på at
komme
videre i behandlingssystemet - typisk til en psykiatrisk døgninstitution. En
beregning ville vise, at ventetiden for sådanne patienter nu bliver 1 år.
Foreningen pegede på, at
frivillig indlæggelse i praksis kan udvikle sig til tvangsindlæggelse, uden
at
lovens regler om fremgangsmåder ved tvangsindlæggelse følges.
Efter foreningens mening var
belægningen for høj på de lukkede afsnit (Afd. 1, 2, 3, 4 og 6). Der er senge
på gange og opholdsstuer i perioder med spidsbelastning, særlig ved
højtiderne.
I denne forbindelse blev det nævnt, at stuerne på afd. 88, 89, 90, og 91
stadig
er for små (jf. ombudsmandens beretning fra 1990). Det blev senere bekræftet
af
ledelsen, at de i min beretning omtalte 2-sengsstuer på
13 m²
stadig bruges.
Under et senere møde med
psykiatriudvalget og psykiatriledelsen omtalte jeg foreningens bemærkninger.
Møde med SIND:
SIND oplyste, at psykiatriledelsen
i Risskov som det foreløbigt eneste sted i Danmark har indført faste møder
med
SIND hver anden måned. SIND omtalte møderne som gode og konstruktive.
SIND er med i arbejdsgruppen
om renoveringen i 1995, men så gerne at patientforeningen også kom med. Man
håbede, at de afsatte 80 mio. kr. var nok til ombygningen. SIND var endvidere
i
færd med at lave et oplæg til ledelsen om pårørende-politik.
Foreningen ønskede
psykiatrilovens bestemmelser om brugergarantier strammet op - navnlig for så
vidt angik bestemmelserne om patientråd og -møder.
Som et særligt punkt omtalte
SIND de utilsigtede problemer, som en tvangsindlæggelse kan medføre for
patient
og pårørende, når politiets rolle bliver synlig for omverdenen.
Møde med patientrådgiverforeningen:
Efter foreningens opfattelse
viser patientklagenævnene for lidt interesse for normeringer og fysiske
forhold
på psykiatriområdet.
Man havde endvidere undret
sig over, at domstolene næsten konsekvent hørte retslægerådet, før der
træffes
afgørelser i sager om tvangsindlæggelser. Udover ekstra lange
behandlingstider
medførte dette, at afgørelserne fik et proforma skær, idet de indlæggende
lægers udtalelser efter foreningens mening konsekvent lægges til grund.
Desuden
pegede foreningen på, at rådet ikke selv foretager undersøgelser, men alene
bygger sine vurderinger på materiale fra hospitalet.
Som et ønske til den kommende
revision af psykiatriloven fremhævede foreningen, at patienten ved
tvangsfiksering automatisk fik tildelt en rådgiver. Foreningen havde
bemærket,
at myndighederne ikke efterkom lovens krav om, at patienter ved
genindlæggelse
skal tildeles samme rådgiver.
Foreningen omtalte til slut
den belastning for patienterne, som lå i, at sager vedrørende
patientforsikringen havde ca. 15 måneders behandlingstid.
Møde med amtets psykiatriudvalg:
Jeg redegjorde for mine
manglende forudsætninger for at udtale mig om behandlingers indhold og
resursenormeringen (i modsætning til resurseudnyttelsen) på psykiatriområdet.
Efter besøget på Risskov var
begrebet om den "gode sygehusstandard" for mig blevet suppleret med
referenceprogrammerne, som psykiatriledelsen havde forklaret om tidligere på
dagen.
Referenceprogrammer blev
defineret som vejledende retningslinier med en "systematisk beskrivelse
af
de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt
sygdom (eller et kompleks af symptomer) for at opfylde god klinisk
praksis".
Fra rundvisningen fremhævede
jeg den retspsykiatriske afdeling som et godt eksempel på god
sygehusstandard.
Afdelingen havde særdeles gode fysiske rammer og personalemæssige forhold.
Det
nye "Psyk-Info"-center var efter min vurdering et meget positivt
projekt, som jeg vil anbefale over for andre hospitaler.
Om ungdomspsykiatrien
konstaterede jeg, at de fysiske rammer var blevet betydeligt bedre siden mit
sidste besøg i 1990. Der var dog et åbenbart spring op til den standard, som
jeg havde set på retspsykiatrisk afdeling.
Udvalget forklarede om den
nye psykiatriplan og tankerne bag enhedspsykiatrien. Det er nu lykkedes at
skabe ro på området, og efter en første fase med strategisk og langsigtet
planlægning imødeså udvalget en hurtig gennemførelse af planen og dens
målsætninger. Næste store opgave er renoveringen af Risskov hospital og
udbygningen af Modtagelsen.
Udvalget og amtet havde
besluttet at lægge et højt ambitionsniveau på psykiatriområdet, og den nye
struktur er en nødvendig forudsætning.
Efter en høringsfase var
børne- og ungdomspsykiatrien placeret under børne- og ungdomsudvalget.
Enhedstanker havde været udslagsgivende - muligheden for at samle tilbuddene
til børn og unge under et udvalg.
Asylfunktionen er overgået
fra sygehusvæsenet til socialsektoren, men det er umuligt på nuværende
tidspunkt at udtale sig generelt om lokalpsykiatriens virkninger og
muligheder
for at dække de behandlingsmæssige behov. Udvalget har dog stor tillid til,
at
den nye plans tanker og målsætninger er rigtige.
I forbindelse med min
redegørelse for de kompetencemæssige forhold fremhævede udvalget kommunernes
store betydning ved gennemførelsen af psykiatriplanen og dens målsætning, og
udvalget opfordrede mig til ved et eventuelt nyt besøg også at møde
kommunernes
repræsentanter.
Besøgene:
Besøg på den nye retspsykiatriske afdeling:
En tidligere lukket afdeling
var gennemrenoveret, udvidet og sikret for 2½-3 mio. kroner. Afdelingen var
taget i brug en uge før mit besøg.
I modsætning til de øvrige
afdelinger med 16 patienter, skal denne afdeling rumme 12 patienter.
Afdelingen
er endvidere normeret med 5 ekstra årsværk. En skolelærer besøger afdelingen
3
formiddage og tilbyder 6 lektioner. Der er stor interesse fra patienternes
side. En ergoterapeut er tilknyttet afdelingen på fuld tid og en
fysioterapeut
på ½-tid. Det er tilstræbt at placere behandlernes kontorer så tæt på
sengestuerne
som muligt.
Værelserne er
16 m²
med særligt sikrede døre
og vinduer, og fremstår som lyse og venlige med muligheder for individuel
indretning.
Afdelingen har 3 bruserum,
hvoraf det ene er særligt indrettet til patienter med fysiske handicap. Der
er
åbne opholdsrum og et særligt besøgsrum, som kan aflåses indefra.
Afdelingens patienter har
mulighed for at få frisk luft i en indhegnet have. Da jeg besøgte afdelingen,
var der mulighed for at se ind i haven fra offentlig vej. Man forventer dog,
at
beplantning vil afhjælpe dette forhold.
Efter rundvisningen kunne jeg
konstatere, at afdelingen efter min mening fuldt ud levede op til en
"god
sygehusstandard".
Afdelingens ledelse
orienterede om tilrettelæggelsen af og målsætningen for det retspsykiatriske
arbejde: Afdelingens arbejde bryder med det tidligere enerådende
"fortyndingsprincip", hvorefter de retspsykiatriske patienter
spredes
over eksisterende lukkede afdelinger. Dette til trods vil der dog fortsat
være
mange behandlings- og anbringelsesdømte patienter placeret på hospitalets
øvrige afdelinger.
Hovedindsatsen er lagt på
mentalobservationerne. Hertil har afdelingen afsat 6 af de 12 senge. Hele
Jylland med undtagelse af Vejle er optageområde. Man regner med, at en
observation normalt vil vare 6 uger.
2 senge er afsat til
varetægtsfængslede, og de sidste 4 senge er forbeholdt retspsykiatriske
patienter med særligt resursekrævende behandlingsbehov.
Besøg på "Psyk-Info":
Ledelsen havde under mødet
henledt min opmærksomhed på dette nye initiativ. Centret er 4 dage om ugen
bemandet med en bibliotekar, og en dag om ugen suppleres bibliotekaren med en
sygeplejerske og en pårørende.
Informationssøgende, såvel
patienter og pårørende som andre, kan låne bøger, tidsskrifter o.s.v., men
har
også mulighed for at få en personlig kontakt og vejledning fra det faglige
personale og pårørende.
Centret arrangerer åbne
tema-møder for på denne måde at oplyse og skabe større indsigt og forståelse
for sindslidelser, psykisk syge og deres muligheder.
Der har allerede været stor
opmærksomhed om forsøget med centret og dets virke, som jeg finder
værdifuldt.
Den fortsatte eksistens er sikret i 2 år ved hjælp af fondsmidler.
Afdeling 19, ungdomspsykiatrisk afdeling:
Afdelingen, der er en lukket
afdeling, har i øjeblikket til huse i en træbygning fra 1963. Bygningen blev
i
sin tid opført til midlertidig afhjælpning af hospitalets voksende
pladsproblemer. Med 4 eneværelser og 2 2-sengsstuer er der plads til 8 unge.
Der er et pædagogisk behov for 2-sengsstuerne i forbindelse med at forberede
de
unge på at være sammen med andre og at skulle klare sig selv på et senere
tidspunkt. Afdelingen har eget køkken, baderum med to brusere og 5 toiletter.
Gipsvæggene giver en dårlig
akustik, og i stærk blæst kan afdelingen være svær at varme op.
Afdelingen har lavet en
introduktionsfolder, der bl.a. gengiver klagereglerne. Spørgsmål om
aktindsigt
blev diskuteret, herunder forældres adgang til aktindsigt.
De 8 patienter med
forskellige svære psykiske lidelser var i alderen 16 til 21 år. Den
gennemsnitlige behandlingstid er 3 måneder.
Afdelingens ledelse skønner,
at der er behov for ca. 20 pladser, og der er et afgørende udækket behov for
at
tilbyde ambulant behandling. Muligheden for ambulant behandling kan modvirke
et
ellers stigende behov for indlæggelser.
Børne- og ungdomspsykiatrien
er nu et selvstændigt funktionsområde under amtets Børn- og Ungeudvalg.
Afdelingen oplyste, at
aldersgrænsen for placering under voksenpsykiatrien efter alt at dømme bliver
fastsat til 18 år for nye patienter.
Ledelsen ønsker arbejdet med
ungdomspsykiatriområdet tilendebragt - og gerne med samme gode resultat som
retspsykiatrien. Man var dog meget betænkelig ved at området skæres fri af
enheds-psykiatrien. Den forskningsmæssige kontinuitet og enhed ophører, og
mødet med en anden tradition under det nye udvalg kunne give problemer.
Jeg besluttede at følge
udviklingen på dette område nøje.
Møde med repræsentanter fra lokalpsykiatrisk team Vest:
Under det korte møde
redegjorde repræsentanterne dels for erfaringen fra de allerede oprettede
centre, og dels for hvor langt man var nået i Vest (Brabrand).
Ved besøget dagen efter fik
to af mine medarbejdere lejlighed til at se det nye center.
Århus Kommune har lejet
Brabrand Bio, der er bygget om og renoveret. Centret ligger tæt op ad
kommunens
familie- og arbejdsmarkedscenter i området. Bygningen vil udover teamet rumme
et med tilskud kommunalt drevet dagcenter. Der var indrettet terapirum med
lydtætte døre, kontorer til bl.a. teamets distriktssygeplejersker,
hjemmesygeplejerske, socialpædagog og socialrådgiver. Amtet har ansat den
tilknyttede socialrådgiver, som visiterer til de etablerede døgntilbud. Alle
rum fremstod lyse og venlige.
Området er kendetegnet ved en
forholdsmæssig stor andel beboere af udenlandsk oprindelse. Der vil derfor
erfaringsmæssigt opstå særlige problemer for distriktspsykiatrien - dels af
praktisk art som f.eks. ved tolkning, dels af behandlingsmæssig art.
Man er opmærksom på de
problemer, som udspringer af forvaltningslovens bestemmelser om videregivelse
af fortrolige oplysninger. Et skema med samtykkeerklæring er lagt så langt ud
i
systemet som muligt - typisk til praktiserende læger.
Man forudså
flaskehalsproblemer, når brugere skal optages på døgninstitutionerne.
Psykiatriplanens realisering
betyder bl.a., at patienter med neuroselidelser må henvises til behandling
hos
privatpraktiserende psykologer/læger. Der kan endvidere erfaringsmæssigt
peges
på en stigende tendens til, at patienterne isolerer sig mere under
distriktspsykiatrien.
Fra centrets side sætter man lid til effekten af de psykiatriske
hjemmehjælperes arbejde.
Besøg på Randers sygehus:
Som led i psykiatriplanens
målsætning om at decentralisere den langtidspsykiatriske indsats har
sygehusene
i Silkeborg og Randers fået sektoransvar på det almenpsykiatriske område. Den
1. januar 1994 tog Randers Sygehus en ny lukket afdeling i brug som led i
udflytningen fra Risskov.
Såvel åbne som lukkede
afdelinger var blandede med hensyn til patienternes køn, alder og diagnoser.
Der var 1-, 2- og 3-sengsstuer, køkken, opholdsstuer, bad og toiletter.
Bygningerne var opført i 1984 og fremstod som velholdte.
Distriktspsykiatrien er
stadig under organisering i Randers på nuværende tidspunkt, men det står
fast,
at strukturen bliver anderledes end i Århus.
Besøg på Tangkærcentret:
Tangkærcentret i Ørsted
ligger i smukke omgivelser og var frem til 1988 indrettet som et somatisk
plejehjem.
Centret er delt op i fem
afdelinger med hver 8 store værelser med tilhørende bad. Beboerne er gamle
sindslidende og gerontopsykiatriske patienter. Centret modtager også yngre
demente og hjerneskadede patienter. Institutionen er skærmet således, at
svært
demente ikke selv kan forlade centret.
På Tangkærcentret har man
forsøgt at delegere kompetencer så langt ud som muligt. Det betyder bl.a., at
hver afdeling har sin egen normering - bortset fra en for institutionen
fælles
nattevagt. Man har endvidere en kontaktpersonordning, hvor kontaktpersonen
følger patienten fra den første dag. Kontaktpersonen sørger bl.a. for at
indgå
aftaler med patienten og de pårørende om økonomi og deltagelse i forskellige
aktiviteter. Ordningen er et vigtigt instrument i forsøget på at løse de
særlige problemer, som opstår i forbindelse med behandling af fx senil
demente og
varetagelse af deres interesser. Under besøget henviste mine medarbejdere til
betænkning nr. 1247 om værgemål og Justitsministeriets arbejde med at skabe
et
lovgrundlag, som skal bruges i disse praktisk vanskelige situationer.
Centret har leveret elementerne
til et amtsligt initiativ om et edb-baseret program til administration af
pensionsudbetalingerne. Der findes et beboerråd, og der er regelmæssige
beboermøder.
Der er indrettet store rum
til ergoterapi, træningslokaler o.s.v. i kælderen.
Tangkærcentret virkede som et
rart sted at være; dette indtryk bekræftedes under samtaler med patienter og
personale."
NOTER: (*1) Jf. FOB 1988, s.
201ff og
FOB 1990, s. 318ff.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af Sct. Hans Hospital Retsinformation · 11. december 2009
- Inspektion af Amtshospitalet i Vordingborg Retsinformation · 23. juni 2003
- Inspektion af Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling F på Bispebjerg Hospital Retsinformation · 23. oktober 2009
- Inspektion af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital Retsinformation · 22. oktober 2002
- Inspektion af psykiatrisk afdeling på Sygehus Fyn, Middelfart Retsinformation · 3. marts 2003