Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård

ISP nr 2002.584InspektionssagerFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård

Den 30. januar 2003 afgav

inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a.

Fængselsafdelingen Kærshovedgård:

1.

Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af

12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til

lovforslagets § 18 blev det forudsat at ombudsmanden foretager systematiske

inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske

Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling

eller

straf.

Som et led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af

embedets øvrige medarbejdere den 18. april 2002 inspektion af

Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Til stede under inspektionen var blandt

andre

fængselsinspektør ( ), økonomichef ( ), afdelingsleder ( ),

beskæftigelsesleder

( ) og overvagtmester ( ).

Ombudsmanden har en gang tidligere - i 1983 - foretaget

inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Rapporten herom er ikke

optaget

i Folketingets Ombudsmands beretning, men i beretningen for 1983, s. 139*, er

inspektionen omtalt i forbindelse med en konkret sag vedrørende dette

fængsel.

Inspektionen den 18. april 2002 bestod af en indledende samtale

med ledelsen og samarbejdsudvalget, rundgang i fængslet og en afsluttende

samtale med ledelsen. Jeg havde desuden samtale med enkelte indsatte som

havde

Læs alt

anmodet herom, og de har efterfølgende modtaget særskilte breve om

behandlingen

af de klagepunkter som de fremførte. Flere af de spørgsmål som de indsatte

bragte op, var generelle spørgsmål som er medtaget i denne rapport.

I forbindelse med inspektionen anmodede jeg om rapportmateriale

til gennemgang, jf. nærmere under pkt. 8 nedenfor.

I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg

- et notat om iagttagelser under rundgangen i fængslet og

- et referat af samtalerne med ledelsen og samarbejdsudvalget.

Med brev af 8. maj 2002 sendte jeg det nævnte materiale til

fængslet til eventuelle bemærkninger. Jeg modtog herefter et brev af 4. juni

2002 med bilag med ledelsens bemærkninger som blev indarbejdet i en foreløbig

rapport af 13. november 2002.

Den foreløbige rapport blev sendt til Fængselsafdelingen

Kærshovedgård og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på eventuelle

bemærkninger om de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Jeg har ikke

modtaget sådanne bemærkninger.

2.

Bygningsmæssige forhold mv.

2.1.

Generelt

Kærshovedgård var oprindelig en

almindelig landbrugsejendom. Fængselsafdelingen råder over et areal på ca.

140 hektar

land. Kapaciteten er

153 pladser fordelt på 117 enmandsstuer, 2 tomandsstuer og 4 ottemandsstuer.

En del af de eksisterende bygninger er de oprindelige

gårdbygninger, stalde mv. Disse bygninger huser i dag lager, malerværksted,

bygningssnedkeri, tømrerværksted, kontorer, montageværksted, træfagsværksted

mv.

En del af de øvrige bygninger er opført i perioden 1905 til 1943

hvor Blå Kors havde afvænningshjem for alkoholikere på ejendommen. Dette

gælder

blandt andet for administrationslokalerne, afdeling A, afdeling B,

centralkøkkenet og de nævnte afdelingers spisesal.

Fængselsafdelingens nyeste byggeri (afdeling G/H) blev taget i

brug i januar 1995.

Fængselsafdelingen består nu af afdelingerne A, B, D, E/F og

G/H. Alle afdelingerne er åbne.

Afdeling A har til huse i en hvid bygning til venstre for

parkeringspladsen. Afdelingen har plads til 17 indsatte fordelt på 13

enmandsstuer og 2 tomandsstuer.

Afdeling B har til huse i en hvid bygning som er sammenbygget

med afdeling A. Bygningen, som ligger over for fængslets modtagelse og

snedkerværksted, rummer desuden administrationslokaler. Afdelingen har plads

til 16 indsatte på enmandsstuer.

Afdeling D har til huse i en gul bygning som er sammenbygget med

administrationsbygningen. Bygningen, der ligger over for afdeling E/F, er en

tidligere skolebygning opført i begyndelsen af 1970’erne. I forbindelse

med

ændring af fængslets status i 1988 fra almindeligt åbent fængsel til fængsel

udelukkende for hæftedømte (korttidsafsonere) blev undervisningen (bortset

fra

selvstudium) afskaffet og afdelingen omdannet til belægningsafdeling.

Afdelingen har plads til 32 indsatte i afdelingens 4 ottemandsstuer.

Afdeling E/F ligger i en hvid etplansbygning mellem bygningen

der rummer afdelingerne A, B og D, og bygningen der rummer afdeling G/H. Også

denne bygning er fra begyndelsen af 1970’erne. Den har plads til 38

indsatte på

enmandsstuer i 2 lige store afdelinger.

Afdeling G/H ligger i fængslets nyeste bygning (opført i 1995).

Bygningen er H-formet og rummer 2 identiske (men spejlvendte) afsnit med hver

25 indsatte på enmandsstuer. I midten af bygningen findes et kontor med

glasfacade ud til gangen. Her opholder sig normalt én funktionær med ansvar

for

de op til 50 indsatte.

På alle afdelinger er der opsat korttelefoner og nødtelefoner.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Forsvarets

Bygningstjeneste har i 1998 udarbejdet en bygningsanalyse med det formål at

vurdere kriminalforsorgens behov for nye anlæg og renovering af eksisterende

anstalter. Analysen indeholder en kortlægning og vurdering af de eksisterende

anstalter med hensyn til placering, størrelse, sikkerhedsmæssige forhold,

bygningsstandard, vedligeholdelsesstandard, indretning og fleksibilitet mv.

Om Fængselsafdelingen Kærshovedgård er der i bygningsanalysens

afsnit B 11 b, om de åbne fængslers forslag til vedligeholdelse, forbedringer

og nybygninger samt direktoratets/Justitsministeriets tilsynsførende

arkitekts

vurdering heraf, anført følgende (analysens side 63):

’Fængslet er generelt i en meget god udvendig stand. Der er

løbende udskiftet tage og vinduer. Den udvendige vedligeholdelse på ca. 0,2

mio. kr. dækker navnlig renovering af fængslets kloakanlæg samt udvidelse af

fængslets parkeringsplads. Udgifterne til tekniske anlæg m.v. udgør samlet

ca.

1,8 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til etablering af et kraft/varmeanlæg 0,6

mio. kr. Restbeløbet dækker udskiftning af pumper ved varmeanlæg og

CTS-anlæg.

Renovering af lejeboliger koster ca. 0,7 mio. kr. Den indvendige

vedligeholdelse omfatter udgifter på ca. 1,5 mio. kr. Beløbet omfatter bl.a.

renovering af et fælleskøkken. Af større moderniseringer/ombygninger kan

nævnes

udvidelse af lagerkapacitet samt personalekontor (træfag) og økonomismedjen.

Disse forbedringer vil koste i alt ca. 1,7 mio. kr.

Samlet vurderes udgiften til vedligeholdelse at være

ca. 4,1 mio. kr.

Fængslets stand kan

betegnes som bedre, og samlet vurderes udgiften til opretning at være

ca. 18,9 mio. kr.

Forbedringer udgør

ca. 1,7 mio. kr.

’

Den efterfølgende finanslovsaftale for 1999- 2003 for

kriminalforsorgens område indebar at der blev afsat et nærmere angivet beløb

til ekstraordinær vedligeholdelse. Det er dog efterfølgende i år 2002, bl.a.

som følge af strafskærpelserne mv. ved lov nr. 380 og 382 af 6. juni 2002 om

ændring af bl.a. straffeloven, besluttet at kriminalforsorgen skal udvise

tilbageholdenhed på vedligeholdelsesområdet med henblik på at overholde de

økonomiske

rammer i flerårsaftalen.

Da spørgsmålet om anvendelsen af de tildelte ekstra midler til

renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen angår hele kriminalforsorgens

bygningsmasse, har jeg af egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1,

oprettet en sag vedrørende udmøntning af bygningsanalysen. Jeg har i denne

sag

anmodet direktoratet om løbende at holde mig orienteret om arbejdet med

renovering og vedligeholdelse af kriminalforsorgens bygningsmasse.

Blandt det materiale som jeg modtog fra fængslet forud for

inspektionen, er en kopi af fængslets svar til direktoratet af 31. marts 1998

på direktoratets anmodning om oplysninger til brug for bygningsanalysen samt

kopi af skema vedrørende bygningssyn 2001. Sidste side i svaret af 31. marts

1998 er en opsummering med overstregninger som jeg går ud fra angiver det der

er udført.

I forbindelse med forespørgsel forud for inspektionen har

direktoratet i brev af 3. april 2002 oplyst at der ikke er større

igangværende

bygge- og anlægsarbejder i fængslet. Direktoratet har samtidig oplyst at der

i

2001 blev lagt nyt tag på afdeling D, og at fængslet har ansøgt om en

lagerhal.

Denne ansøgning er sat i bero på overvejelser om kriminalforsorgens samlede

bevillingsmæssige situation og den økonomiske og beskæftigelsesmæssige

udvikling på Kærshovedgård.

Jeg går ud fra at ansøgningen er optaget

på venteliste med henblik på prioritering af de økonomiske midler for 2003,

og

beder direktoratet om at oplyse hvad der videre sker med ansøgningen.

Da jeg i ovennævnte egen drift-sag løbende modtager orientering

om renovering og vedligeholdelse af kriminalforsorgens bygningsmasse,

foretager

jeg mig i den foreliggende sag ikke mere vedrørende spørgsmålet om renovering

mv. af Fængselsafdelingen Kærshovedgårds bygninger.

2.2.

Belægningsafdelingerne

Der er, som allerede nævnt, 7 afdelinger

benævnt A, B, D, E/F og G/H. Afdeling D indeholder, som allerede nævnt, 4

ottemandsstuer, mens der på alle de øvrige afdelinger er tale om

enmandsstuer,

dog er der 2 tomandsstuer på afdeling A.

2.2.1.

Stuerne

Følgende stuer blev besigtiget under

inspektionen:

Afdeling

A

Under inspektionen blev stue 102-103 som

er den ene af afdelingens 2 tomandsstuer, besigtiget efter mit valg. Stuen

har

linoleumsgulv og et vindue med gardiner. Der er to brikse, et bord med en

stol,

to skabe til tøj samt et mindre skab, en hylde og en opslagstavle. Der er

loftslys, en sengelampe og en skrivebordslampe. Stuen har laksefarvede vægge

og

hvidt loft. Stuen er opvarmet ved en radiator under vinduet.

Afdeling

B

Stuerne 126 og 129 blev besigtiget efter

mit valg. Begge stuer er enmandsstuer, og de var begge beboede.

Stue 126 har linoleumsgulv og træbeklædning på væggen. Stuen,

som har et stort vindue med gardiner, er indrettet med en vask med koldt og

varmt vand, spejl, en briks, et bord med en stol, et skab til tøj samt et

mindre skab og en hylde. Der er loftslys, en sengelampe og en

skrivebordslampe.

Der er et tv med stueantenne på stuen (den indsattes eget). Der var en pæn

orden.

Stue 129 er meget lille. Vægskabet hænger over sengen, og der er

kun plads til et lille bord i hjørnet.

Afdeling

D

Under inspektionen blev alle 4

ottemandsstuer besigtiget. Det drejer sig om stuerne 451-458, 459-466,

467-474

og 475-482. Alle var fuldt eller delvis belagt.

Stuerne måler omtrent

25

m2. Stuerne har tre vinduer med gardiner og

spjæld med gitre til udluftning. Der er hvide murstensvægge og skrå

trælofter.

Der er en vask med koldt og varmt vand og et spejl på hver stue.

På hver stue er der desuden otte grå stålskabe til tøj og lignende.

Skabene er forsynet med numre svarende til stuens numre. Skabene

er meget medtagede, har buler og slagmærker og er bemalet og/eller påklistret

mærker af forskellig slags. Der er kun én hylde i skabet. Der er desuden to

hylder på hver stue.

De otte senge på hver stue er køjesenge med to senge i hver. Der

er tale om primitive stålsenge som efter det oplyste er tidligere

militærsenge.

Sengene er medtagede med ridser og afskallet maling. Hver seng er udstyret

med

en madras, en dyne og en pude samt sengetøj. I alle stuerne lå sengetøjet i

sengene.

Stuerne rummer desuden et bord og et antal stole. Såvel borde

som stole er slidte.

Der er sengelamper på væggene og loftslys fra hængelamper og

kuppellamper. Loftslampen i stue 467-474 var i stykker; den hang løst næsten

i

gulvhøjde, skærmen var i stykker, og lampens pære udækket. Loftslampen i

459-466 var (formentlig af indsatte) forsynet med papirstrimler. En

sengelampe

på stue 467-474 havde en ødelagt (bøjet) skærm.

Gulvene i stuerne er linoleumsgulve. Flere steder er der mærker

i gulvet. I stue 475-482 er der meget tydelige mærker som efter tunge møbler

som er blevet trukket rundt.

I flere af ottemandsstuerne var der tilrøget, og luften var

dårlig. Der hang håndklæder til tørre på sengene. Rengøringsstandarden var

generelt lav.

Det blev oplyst at der er planer om en ny afdeling til

erstatning for afdeling D. En ansøgning herom verserer fortsat i Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

Med hensyn til ottemandsstuerne spurgte jeg under inspektionen

til sammensætningen af de indsatte som kan være meget forskellige. Jeg nævnte

at jeg havde forstået at personalet har mulighed for at sammensætte de

indsatte

i grupper. Jeg nævnte også det forhold at der ryges på stuerne, men at nogle

af

de indsatte ikke ryger. Endelig spurgte jeg om hvordan fængslet forholder sig

til sygemeldte indsatte på disse stuer.

Ledelsen oplyste at indsatte der blot er forkølede mv., ikke

flyttes, men lider de af noget mere alvorligt, flyttes de. Der var for nylig

i

to tilfælde sket indlæggelse fra disse stuer. Hvis en indsat ikke kan tåle

røg,

vil han endvidere heller ikke skulle afsone på en ottemandsstue, men de

indsatte kan som udgangspunkt ikke flyttes blot fordi de ikke ønsker at

afsone

sammen med rygere. Fængslet mener at indsatte ville påstå at de ikke ryger,

for

at få enmandsstue hvis denne mulighed fandtes. Ingen indsatte havde hidtil

bedt

om at blive flyttet på grund af rygning på stuerne. Det er ikke muligt at

håndhæve et forbud mod rygning på stuerne (men kun på fællesarealer), også

fordi de fleste indsatte er rygere. Derfor er der ikke et sådant forbud. Det

er

op til de indsatte på flermandsstuerne selv at aftale rygepolitikken på

stuen.

Jeg nævnte at ikkerygere efter min opfattelse ikke bør tvinges

til at opholdes sig og specielt at sove i et rum hvori der ryges (så massivt

som det tilsyneladende var tilfældet). Jeg rejste endvidere spørgsmålet om

der

(i hvert fald på disse stuer) burde være et forbud mod rygning. Ledelsen

bemærkede hertil at der ikke er anden måde at løse dette problem på end ved

at

nedlægge afdelingen. Det ville samtidig løse det tilbagevendende problem med

utilstrækkelig rengøring på denne afdeling. Ledelsen henviste i den

forbindelse

på ny til ansøgningen til Direktoratet for Kriminalforsorgen om nedlæggelse

af

afdelingen og oplyste at der senest i marts måned 2002 var sendt et forslag

til

direktoratet herom.

Om denne afdeling oplyste ledelsen i øvrigt at den males hvert

år (til jul hvor der ikke er så mange indsatte). Fængslet er klar over at der

er et akut behov for istandsættelse af badefaciliteterne som er ødelagte af

fugt på grund af manglende udluftning (jf. pkt. 2.2.2).

Fængslet nævnte også at der er nogle indsatte som ligefrem beder

om at komme på en ottemandsstue.

I (bl.a.) fængslets brev af 31. marts 1998 til direktoratet til

brug for bygningsanalysen har fængslet fremsat ønske om en ny

belægningsbygning

med plads til 50 indsatte til erstatning for afdeling D og bufferkapaciteten

i

kælderen. Det er bl.a. anført at der er et ’påtrængende’ behov for

at forbedre

afsoningsforholdene for de 32 indsatte på afdeling D, og at projektet bør

iværksættes snarest af hensyn til ’krav om afsoning under rimelige

forhold’.

Forslaget fra marts 2002 er - så vidt jeg forstår - et svar på en henvendelse

fra direktoratet til alle fængslerne om mulighederne for kapacitetsudvidelse

hvor det er anført at etablering af en ny bygning til erstatning for afdeling

D

til 50 indsatte indebærer en kapacitetsudvidelse på 18. Det er i den

forbindelse nævnt at fængslet vurderer at ville kunne etablere en sådan ny

bygning i løbet af 4-5 måneder efter at der er givet tilladelse hertil.

Stuerne på afdeling D var generelt i en

meget dårlig stand. Møblementet er gammelt og slidt, og sengene og

stålskabene

er endvidere utidssvarende, jf. herom nedenfor. Som jeg også nævnte under

inspektionen, må vedligeholdelsesstandarden i fængslet som sådan, herunder

møblementets standard, imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning

der er i fængslet (jf. pkt. 5), som særligt gør sig gældende på

ottemandsstuerne hvor de indsatte med de korteste straffe som udgangspunkt

anbringes. Mit indtryk af vedligeholdelsesstandarden mv. er naturligvis

præget

af dette forhold.

Jeg har noteret mig at afdeling D males hvert år, og jeg

foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om vedligeholdelse af

afdelingen

i form af maling.

Ud over at stuerne, herunder navnlig møblementet, var i en

betydelig værre stand end stuerne på de øvrige afdelinger i fængslet, afviger

indkvarteringsforholdene på denne afdeling væsentligt fra forholdene for de

øvrige indsatte i fængslet. Stuerne er efter min opfattelse værre end de

firemandsstuer som jeg besigtigede i Statsfængslet i Jyderup i december 1997.

Jeg henviser herom til Folketingets Ombudsmands beretninger for 1998, s. 646-

647*, og for 1999, s. 680-683*.

Selv om afdeling D udelukkende benyttes til indsatte der skal

afsone i meget kort tid (kortere tid i gennemsnit end de indsatte på afdeling

C

i Statsfængslet i Jyderup), er afsoningsforholdene for disse indsatte efter

min

opfattelse klart utilfredsstillende. Der er et påtrængende behov for at

forbedre afsoningsforholdene for de indsatte på denne afdeling. Jeg henviser

til at dette også er fængslets opfattelse. Efter min opfattelse er der behov

for en egentlig plan for nedlæggelse af disse stuer (eventuelt) i forbindelse

med opførelse af en ny bygning til erstatning herfor, som der er søgt om.

Jeg beder direktoratet om en udtalelse vedrørende dette forhold

og herunder oplysning om hvad der videre sker i anledning af fængslets

forslag

om nedlæggelse af afdeling D. Jeg er, som det fremgår under pkt. 2.1,

opmærksom

på kriminalforsorgens aktuelle økonomiske situation.

Hvis der ikke er udsigt til en nedlæggelse af afdelingen

forholdsvis hurtigt, henstiller jeg at der udarbejdes en plan for

istandsættelse

af stuerne og udskiftning (eller udbedring) af møblementet, herunder de

utidssvarende køjesenge, og at fængslet allerede nu gennemgår møblementet med

henblik på udskiftning af det der ser værst ud. Jeg bemærker herved at meget

af

møblementet efter min opfattelse er i en meget dårlig stand - også selv om

standarden må ses i sammenhæng med den store udskiftning der er i fængslet og

navnlig på afdeling D.

Jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.

Rengøringsstandarden var meget dårlig hvilket jeg forstår er et

tilbagevendende problem. Det er utilfredsstillende. Jeg henstiller til

fængslet

at skærpe kontrollen med rengøringen på afdelingen og beder om underretning

om

hvad der sker i den anledning.

Såfremt fængslet ikke allerede har udskiftet/repareret de lamper

der var i stykker, og erstattet de manglende lampeskærme, går jeg ud fra at

det

nu vil ske.

Afdeling

F

Stue 284 - en enmandsstue - blev

besigtiget efter mit valg. Stuen var ikke beboet. Stuen har linoleumsgulv og

et

stort vindue med gardiner og i højre side et spjæld med gitter til

udluftning.

Den er indrettet med en vask med koldt og varmt vand, spejl, et bord med en

stol, et skab til tøj samt et mindre skab og en hylde. Der er en briks med to

madrasser som var sunket sammen på midten. Der er loftslys, en sengelampe

samt

en skrivebordslampe. Stuen er i det store og hele pænt vedligeholdt. Der var

skrevet på lampen.

Afdeling

H

Stue 328 - en enmandsstue - blev

besigtiget efter mit valg. Stuen var beboet. Stuen har linoleumsgulv og et

stort

vindue med gardiner. Den er indrettet med en vask med koldt og varmt vand,

spejl, en briks, et bord med en stol (som der var ridset/tegnet en del på),

et

skab til tøj samt et mindre skab, en hylde og en opslagstavle. Der er

loftslys,

en sengelampe samt en skrivebordslampe. Stuen er opvarmet ved en radiator

under

vinduet. Den er pænt vedligeholdt med hvide vægge.

Jeg spurgte under den afsluttende samtale med ledelsen om

fængslet havde en plan for vedligeholdelse og udskiftning af møblement.

Ledelsen oplyste bl.a. at der er en plan for udskiftning, men at

den ofte ikke holder fordi der viser sig noget mere presserende og derefter

ikke er penge tilovers til vedligeholdelse. Det blev tillige generelt af

ledelsen fremført at det er svært at holde trit med nedslidningen i fængslet

på

grund af den store omsætningshastighed (jf. herom pkt. 5). Fængslet har i

brevet af 4. juni 2002 oplyst at den plan der henvises til, er det årlige

bygningssyn der for så vidt udgør en årsplan hvad angår indvendig og udvendig

vedligeholdelse, renovering mv. Med hensyn til udskiftning af møblement på

stuer mv. har fængslet i samme brev oplyst at der foretages løbende

vurderinger

af personale og ledelse. Der er således ikke tale om at fængslet har en

særskilt plan for vedligeholdelse og udskiftning af møblement.

Når der ses bort fra stuerne på afdeling D, går jeg ud fra at de

besigtigede stuer er repræsentative for standarden som sådan af stuerne på

afdelingerne.

Som jeg nævnte under den afsluttende

samtale, er vedligeholdelsesstandarden og møblementets standard på

afdelingerne, især inventaret på stuerne, efter min opfattelse sløj mange

steder, også på andre afdelinger end afdeling D. Som jeg også nævnte under

inspektionen, må dette imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning

der er i fængslet (jf. pkt. 5), og mit indtryk af vedligeholdelsesstandarden

mv. er naturligvis præget af at der er tale om et fængsel med hyppig

udskiftning blandt de indsatte.

Jeg har noteret mig at der ikke er en egentlig plan for

udskiftning af inventaret på stuerne mv., men at der foretages løbende

vurderinger af behovet for udskiftning. Jeg foretager mig ikke mere

vedrørende

spørgsmålet.

Stuer

i kælderen under afdeling A

I kælderen i den bygning som rummer

afdeling A, ligger 4 stuer til henholdsvis 3 gange 4 indsatte og en til 2

indsatte. Der er tale om en høj kælder. Under inspektionen blev stuerne 159-

162, 163-166 samt 167-168 besigtiget.

Stuerne er små og sparsomt udstyret med etagesenge med

stålrørsramme og stålskabe til tøj. Lokalerne har høje vinduer med ruder i

forskellige formater og er desuden oplyst af lysarmaturer i loftet. På en af

stuerne er et bord med tre stole.

Stuerne anvendes - blandt andet efter krav om en begrænset

anvendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen - alene ved akut

overbelægning eller en enkelt overnatning for indsatte som ankommer sent til

fængslet (heriblandt berusede indsatte), hvis der ikke er plads på de øvrige

afdelinger, bortset fra afdeling D (ottemandsstuerne). Med andre ord placeres

indsatte der kommer sent, og i det omfang de ikke afvises på grund af

beruselse, som altovervejende hovedregel på almindelig stue. De indsattes

adfærd kan naturligvis indicere midlertidig anbringelse uden for fællesskab i

isolationsafsnittet, men det sker sjældent. Såfremt der kun er plads på

afdeling D, men det på grund af indsattes tilstand anses for uhensigtsmæssigt

at placere ham på denne afdeling, kan der ske placering i kælderen natten

over.

Direktoratet skal orienteres når cellerne anvendes, og de

indsatte skal flyttes dagen efter anbringelsen, også selv om de måtte

foretrække kælderen frem for ottemandsstuerne som nogle indsatte gør.

Fængslet har i sin interne regelsamling med bestemmelser

vedrørende personalet under pkt. C-4 indsat bestemmelser om anvendelse af

stuerne i kælderen (udfærdiget 1. juli 2001). Det er dog ikke angivet at de

indsatte skal flyttes dagen efter, men at opholdet kun må vare ’kortest

mulig

tid’. Pligten til underretning af direktoratet er heller ikke angivet.

Jeg har noteret mig direktoratets holdning

til benyttelse af disse stuer og indberetningspligten når stuerne benyttes.

Såfremt der foreligger noget skriftligt fra direktoratet herom, beder jeg om

kopi heraf.

Stuerne i kælderen er utidssvarende (men efter min opfattelse

dog at foretrække frem for ottemandsstuerne). Idet pladserne i kælderen kun

anvendes ved akut overbelægning og undtagelsesvis i andre tilfælde, herunder

i

stedet for placering på afdeling D hvis det på grund af den indsattes

tilstand

anses for mest hensigtsmæssigt og anvendelsen alene sker for en enkelt nat,

foretager jeg mig ikke mere vedrørende indretningen og anvendelsen af disse

stuer.

2.2.2.

Toilet og badeforhold

Følgende toilet- og badeforhold blev

besigtiget under inspektionen:

Afdeling

B

Afdelingens toilet- og badefaciliteter

ligger samlet på afdelingsgangen. Lokalet rummer dels to toiletter, dels to

brusenicher. Lokalet har desuden fire håndvaske.

Afdeling

D

På henholdsvis stueetagen og 1. sal af

bygningen som rummer afdeling D, ligger et baderum og et toiletrum.

Toiletrummet har flisegulv og fliser på væggene. Der er to

toiletter til afdelingens (maksimalt) 32 indsatte. Hvert toilet har en vask

med

koldt og varmt vand og et spejl. Over spejlet er en kuppellampe. Det blev af

en

indsat oplyst at toiletterne var blevet grundigt rengjort af indsatte dagen

før

inspektionen da de var meget beskidte. Der var rensevæske og vejledning i

brugen heraf på toilettet.

Baderummet indeholder to separate rum med en bruser. Rummene har

terrazzogulv og fliser på væggene. Rummene har tidligere været anvendt til

toiletrum, og de tidligere toiletafløb er fyldt ud med cement. Baderummene er

i

dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Navnlig i det bageste baderum er væggene

oven over fliserne domineret af fugtskjolder. Flere steder skaller malingen

desuden

af væggene. Malingen på faldstammen i dette baderum er desuden afskallet

flere

steder, og der er rust og fugtpletter på røret. En knage på væggen i dette

baderum hang løst ud af væggen.

Såvel bade- som toiletrum trænger i høj grad til istandsættelse

og var på tidspunktet for inspektionen dårligt rengjorte.

Som nævnt under pkt. 2.2.1 er fængslet opmærksom på at der er et

akut behov for istandsættelse af badefaciliteterne (som er ødelagte af fugt

på

grund af manglende udluftning). Det er også nævnt i fængslets brev af 31.

marts

1998 til direktoratet hvor det er anført at renovering ’skal ske

allerede i

indeværende år’.

Jeg er enig i at der er akut behov for

istandsættelse af badefaciliteterne. Særligt badet længst væk fra døren var i

en dårlig stand - så dårlig at man faktisk ikke kan byde nogen at skulle

benytte det.

Også toiletterne er efter min opfattelse i meget dårlig stand.

Toilet- og badefaciliteter er efter min opfattelse endvidere

utilstrækkelige idet der kan være op til 32 indsatte om to toiletter og to

brusere.

Såfremt der ikke bliver tale om nedlæggelse af afdelingen inden

for (relativt) kort tid, bør der efter min opfattelse ske en istandsættelse

af

disse lokaliteter, og det bør i den forbindelse overvejes at etablere

yderligere toilet- og badefaciliteter til de indsatte på afdelingen. Jeg

henstiller derfor at der, medmindre afdelingen kan forventes nedlagt som

anført, sker en sådan renovering mv., og jeg beder om underretning om hvad

der

videre sker vedrørende disse spørgsmål.

Rengøringsstandarden var generelt heller ikke god. Særligt

toiletterne var ikke rene på trods af at gangmanden under inspektionen på

afdelingen oplyste at han havde gjort dem grundigt rene dagen før

inspektionen.

Selv om det blev oplyst at det er svært at få de indsatte på

(netop) denne afdeling til at gøre rent, henstiller jeg - ligesom vedrørende

rengøringen på stuerne - til fængslet at skærpe kontrollen med rengøringen.

Afdeling

F

Afdelingernes bade- og toiletrum er

adskilte. Under inspektionen blev bade- og toiletrummene i afdeling F

besigtiget.

Baderummet indeholder to brusenicher. Der er flisegulv og

klinker på væggene. Foran brusenicherne står desuden afdelingens vaskemaskine

og tørretumbler.

Toiletrummet indeholder tre toiletbåse. Der er flisegulv og

klinker på væggene. Foruden toilet er hvert af de tre rum udstyret med en

vask

med koldt og varmt vand samt et spejl. Der er sæbedispenser (men også

almindelig håndsæbe) og lufttørrer. Der er endvidere rensevæske og vejledning

i

brugen heraf.

Afdeling

H

Ved siden af stue 326 ligger et toilet

som blev besigtiget. Toilettet har flisegulv og klinker op til loftet. Der er

en sæbebeholder. Der er en brandmelder og en udluftningsventil som har samlet

en del snavs. Klinkerne under sæbebeholderen var snavsede, formentlig af

løbende sæbe, på tidspunktet for inspektionen.

Ved siden af det nævnte toiletrum ligger et kombineret bade- og

toiletrum. Her er installeret to toiletter og tre brusenicher. Der er

flisegulv

og klinker op til loftet. I en særlig metalholder som er placeret højt oppe

på

væggen, hænger en lille beholder med rensevæske og vejledninger i brug af

rensevæske. Det blev oplyst at fængslets smed havde designet beholderen hvis

placering skyldes at besøgendes børn har adgang til lokalerne i besøgstiden.

Da børn i forbindelse med besøg har adgang til bade- og

toiletrummet hvor rensevæsken er placeret, er det efter min opfattelse

hensigtsmæssigt at placere rensevæsken sådan at (mindre) børn ikke kan få fat

i

den.

Jeg går ud fra at fængslet vil overveje en tilsvarende opsætning

af beholderne på de andre afdelinger hvor der også foregår besøg på

afdelingerne, herunder besøg af børn.

Bortset fra afdeling D giver de besigtigede toilet- og

badeforhold mig ikke anledning til bemærkninger.

2.2.3.

Opholds- og fritidsrum

Hver afdeling har tilknyttede

fritidsrum. Følgende fritidsrum blev besigtiget under inspektionen:

Opholdsstue

afdeling B

Afdelingen råder over en opholdsstue med

sofaer og sofaborde og et tv.

Spisestue

afdeling A og B

Afdelingerne A og B har en fælles

spisestue i forbindelse med fælleskøkkenet. Stuen var istandsat med bl.a. nyt

linoleumsgulv kort tid før inspektionen og er indrettet med borde og stole.

To

af de indsatte havde en fælles samtale med mig i forbindelse med inspektionen

og fremsatte herunder ønske om nyt inventar til spisestuen.

Afdeling B har desuden en mindre spiseplads i tilknytning til

afdelingens gang og tekøkken.

Opholdsstue

afdeling D

I forlængelse af tekøkkenet i kælderen

er et opholdsrum. Lokalet har væg til væg-tæppe og farver og billeder på

væggen. På endevæggen er desuden et vægmaleri. Stuen er udstyret med lave

stole/sofaer, sofaborde og en reol. Der er et tv, en dartskive og enkelte

brætspil. Lokalet har tre høje vinduer. Inventaret er nedslidt.

Bag opholdsstuen er et rum der var uden møbler bortset fra en

reol. Det er til ikkerygere, men der hang dog ikke (længere) noget skilt

herom

(se pkt. 6.8). Der var beskidt. Det blev oplyst at det er svært at få de

indsatte til at gøre rent når de er der i meget kort tid, og at det trods

daglig rengøring ser slemt ud hver dag.

Billardrum

afdeling D

Afdelingen råder desuden over et

billardrum som ligger i forlængelse af opholdsstuen. Lokalet har farver på

væggene, et vægmaleri og to billardborde. Der er væg til væg-tæppe og tre

høje

vinduer.

Spisestue

afdeling D

Afdelingens spisestue er et lavloftet

lokale med høje vinduer. Der er borde og stole og billeder på væggen.

Opholdsstue

afdeling F

Der er adgang fra gangen på afdeling F

til opholdsrummet. Opholdsrummet indeholder blandt andet sofa/lænestole og

sofabord sat op på rækker. Der er et tv og et fælleskøleskab. Fra

opholdsrummet

er der desuden adgang til afdelingens tekøkken, jf. ovenfor, samt til en

mindre

gårdsplads hvor de indsatte blandt andet kan grille om sommeren.

Opholdsrummet er præget af slid og til dels hærværk og kunne

trænge til vedligeholdelse.

Spisestue

afdeling F

Fra opholdsrummet er der adgang til

afdelingens spisestue. Stuen er et aflangt lokale med borde og stole. Der er

vinduer med gardiner, en dartskive og billeder på væggen. Ved skilt var det

markeret at en del af stuen var for ikkerygere.

Afdeling

H

Opholdsrummene i afdelingerne G/H

omfatter dels en billardstue, dels et fællesrum i tilknytning til gangen og

køkkenet.

Billardrummet er stort og lyst og har adgang til en mindre

gårdhave med havemøbler og grill. Væggene var lettere nussede. Det blev

oplyst

at klædet på bordet skiftes ca. en gang årligt. Opholdsstuen er lys og

indrettet med borde og stole, reoler med enkelte bøger og grønne planter.

Generelle

forhold og samlet vurdering

Under inspektionen oplyste ledelsen at

stolebetræk i alle opholdsstuer, bortset fra opholdsstuen på afdeling D, var

udskiftet i år 2002. Der er, som nævnt under pkt. 2.2.1, ikke ud over

bygningssynet en plan for udskiftning af møblement, men personale og ledelse

foretager løbende vurderinger.

Der var bygningssyn ca. 1½ måned før inspektionen hvor det blev

aftalt at de sorte spær i fælleslokalerne males lyse.

Ledelsen oplyste desuden at fængselsafdelingens telefonbokse

males 3-4 gange om året.

Jeg har noteret mig disse oplysninger.

Som jeg nævnte under den afsluttende samtale, er ikke kun

stuerne, men også mange af fællesstuerne triste. Også dette forhold må

imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning der er i fængslet (jf.

pkt. 5).

For så vidt angår fællesrummene på afdeling D, henviser jeg til

den verserende ansøgning om nedlæggelse af afdelingen. Såfremt der ikke sker

en

nedlæggelse af afdelingen inden for (relativt) kort tid, bør der efter min

opfattelse ske en istandsættelse af fællesrummene, især opholdsrummet.

Jeg har noteret mig at der sker en daglig rengøring. Jeg går ud

fra at fængslet i anledning af min henstilling under pkt. 2.2.1 om skærpet

kontrol med rengøringen også vil skærpe kontrollen med rengøringen af

fællesrummene på denne afdeling.

For så vidt angår de øvrige afdelinger, er især opholdsstuen på

afdeling F trist. Efter min opfattelse trænger den til vedligeholdelse, jf.

omtalen af stuen ovenfor. Jeg henstiller til fængslet at udarbejde en plan

for

vedligeholdelse af stuen og underrette mig herom.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende vedligeholdelsen mv. af

fællesrummene, herunder møblementet i afdeling A og B’s fælles spisestue

som to

af de indsatte ønskede udskiftet. Jeg går ud fra at udskiftning af

møblementet

dette sted indgår i den løbende vurdering af behovet for udskiftning af

møblementet som personalet foretager.

2.2.4.

Køkkenfaciliteter

De indsatte i fængselsafdelingen

modtager mad fra afdelingens fælleskøkken, se nedenfor. På alle afdelinger er

dog et tekøkken. Ingen af disse køkkener er udstyret med kogeplader. Det blev

oplyst at dette skyldes at køkkenerne ikke lever op til

levnedsmiddelkontrollens krav og de mundtlige retningslinjer som fængslet har

modtaget fra Direktoratet for Kriminalforsorgens levnedsmiddelkonsulent.

Følgende køkkenfaciliteter blev besigtiget under inspektionen:

Afdeling

A

Køkkenet på afdeling A er, ligesom de

øvrige køkkener til indsatte, et tekøkken. Lokalet rummer køkkenbord med

skabe,

køkkenvask, en brødrister og et toastjern.

Afdeling

D

Køkkenet i afdeling D er et større

lokale med tre vinduer og køkkenbord med skabe, køkkenvask, køleskab,

kaffemaskine og brødrister. Der er desuden spiseborde med stole.

En indsat klagede over at køleskabet var i stykker. Ledelsen

lovede at undersøge dette og om nødvendigt udskifte køleskabet.

Jeg beder fængslet oplyse mig om

resultatet af fængslets undersøgelse.

Afdeling

F

Køkkenet på afdeling F er et lille

tekøkken som ligger i tilknytning til afdelingens opholdsrum. Der er plads

til

1 til 2 personer i køkkenet som rummer køkkenbord med skabe, en vask og et

køleskab. (I opholdsrummet er tillige et køleskab hvori opbevares sodavand og

alkoholfrie øl som de indsatte kan købe. En indsat administrerer ordningen,

og

de indsatte krydser af når de tager noget fra køleskabet).

Afdeling

H

Køkkenet på afdeling H er en integreret

del af afdelingens gang. Der er adgang til køkkenet fra to sider hvoraf en

kan

lukkes af med en stor skydedør. Køkkenet er udstyret med køkkenborde med

skabe,

køkkenvaske og køleskab. Der er tillige et dartspil i rummet.

Central-/fælleskøkken

Fængselsafdelingens fælleskøkken ligger

i den bygning som rummer blandt andet afdeling A. Der er tale om et

traditionelt storkøkken med flisegulv, klinker på væggene og store

køkkenmaskiner og køkkenudstyr. Det blev oplyst at levnedsmiddelkontrollen

løbende fører tilsyn med køkkenet. I køkkenet laver fængselsafdelingens

fastansatte kok mad til alle afdelingerne sammen med en række indsatte der

således har dette som deres beskæftigelse. Der serveres varm mad til frokost

og

kold mad til aften.

Jeg har ingen bemærkninger til de

besigtigede lokaliteter, men for så vidt angår centralkøkkenet, henviser jeg

til pkt. 6.13 vedrørende en konkret klage over forhold i køkkenet.

Jeg henviser tillige til pkt. 6.1 nedenfor om mulighederne for

at tilberede mad i afdelingskøkkenerne.

2.3.

Øvrige rum mv.

2.3.1.

Observationscelle mv.

Fængselsafdelingen Kærshovedgård har

hverken observations- eller sikringsceller.

2.3.2.

Isolationsrum

I forlængelse af afdeling A ligger en

mindre gang med tre celler og et toilet. Cellerne anvendes dels som

strafceller

og til enrumsanbringelse, dels til placering af indsatte der nægter at

arbejde.

Sidstnævnte placeringer finder kun sted i arbejdstiden. Det blev oplyst at

det

er tilladt at medbringe en bog eller lignende for indsatte som placeres i

cellerne som følge af arbejdsvægring.

Indsatte som er pålagt længere tids strafcelleanbringelse (over

to dage), overføres typisk til straf- og isolationsafdelingen i Statsfængslet

ved Nr. Snede.

Cellen på højre hånd fra indgangen har et almindeligt vindue

uden gardiner, linoleumsgulv, brandmelder og en klokke til tilkaldelse af

personale. Det eneste møbel i cellen er en stol. Der er desuden en loftslampe

og et askebæger. Cellen opvarmes af en radiator under vinduet. Cellens vægge

bærer præg af graffiti og har desuden aftryk af fodsåler. Denne celle

anvendes

til indsatte der vægrer sig mod at arbejde.

Over for den lige nævnte celle til venstre for indgangen til

gangen ligger to celler. Den ene har et nyt vindue med panserglas uden

gardiner. Der er linoleumsgulv, brandmelder og en klokke til tilkaldelse af

personale. Cellens udstyr, som er fastboltet til gulv og væg, omfatter en

briks, en skammel og et bord. Inventaret er nedslidt, og bordet og skamlen er

meget skæmmet af ridsemærker og graffiti.

Den anden celle på venstre hånd er af tilsvarende beskaffenhed.

Panserglasvinduet i denne celle bærer præg af en del slagmærker. Det blev

oplyst at mærkerne blev tilføjet godt en måned før inspektionen fandt sted,

af

en indsat som benyttede sengen hertil. Derfor blev sengen fastboltet.

Toilettet, som ligger til højre for indgangen, har en håndvask

som sidder løst. Det er besluttet at der skal udvides med et bad.

Jeg går ud fra at håndvasken er

repareret. Jeg har noteret mig beslutningen om indretning af bad.

Som jeg nævnte under inspektionen, afspejles hensigten med

ophold i de tre rum i rummenes indretning.

Efter min mening er det ikke rimeligt at placere arbejdsvægrende

indsatte i en celle som er så spartansk indrettet som det er tilfældet med

cellen til højre for indgangen. Jeg henviser til at anbringelse af

arbejdsvægrende i en særlig afdeling/celle alene må ske af ordens- og

sikkerhedsmæssige grunde som følge af at der ikke er personale på

afdelingerne

i arbejdstiden, og ikke tillige som en sanktion over for selve

arbejdsvægringen, jf. pkt. 3.1.

Jeg henstiller på denne baggrund at cellen indrettes på en mere

hensigtsmæssig måde. Jeg beder fængslet om at oplyse hvad der sker i den

anledning.

Strafcellerne fremtræder som observationsceller fordi

møblementet alene udgøres af briks, stol og bord, og fordi det er fastboltet.

Jeg går imidlertid ud fra at der ikke sker egentlig

observationscelleanbringelse i cellerne da de ikke er godkendt hertil.

Da der ikke er noget til hinder for at anvende celler med

fastboltet møblement til strafcelle og enrumsanbringelse, har jeg ingen

bemærkninger til selve det forhold at møblementet er fastboltet. Jeg har

noteret mig at der kun sker anbringelse i kortere tid idet anbringelser over

to

dage normalt bevirker overførsel til straf- og isolationsafdelingen i

Statsfængslet i Nr. Snede.

Væggene i cellen til højre for indgangen er som nævnt præget af

graffiti mv., og møblementet i strafcellerne er nedslidt og meget skrammet af

ridsemærker mv. Jeg henstiller til fængslet at væggene i førstnævnte celle

males, og at møblementet i de øvrige celler udskiftes. Jeg beder om

underretning om hvad der sker i den anledning.

Af en kort skriftlig orientering om

fængselsafdelingen som fængslet har udfærdiget (og som er revideret i marts

2002), fremgår det at fængslet tillige råder over en sygestue. Jeg så ikke

denne stue under inspektionen.

Jeg beder fængslet oplyse om der er en

sådan stue.

2.3.3.

Besøgsrum

Besøg i fængselsafdelingen afvikles (normalt)

på de indsattes stuer og fællesarealer, jf. nærmere pkt. 6.5. Der er derfor

kun

et enkelt besøgsrum i fængselsafdelingen. Dette besøgsrum ligger i

modtagelsesbygningen ud mod vejen som fører op til fængselsafdelingen.

Besøgsrummet anvendes også ved modtagelse af nye indsatte. Rummet blev

besigtiget under inspektionen på et tidspunkt hvor en gruppe nye indsatte

netop

var ankommet og placeret i rummet.

2.3.4.

Skole og bibliotek

På grund af de kortvarige indsættelser i

fængslet har fængslet som tidligere nævnt ikke egentlig undervisning i

fængslet

(jf. også pkt. 3.3). Der er derfor heller ikke (længere) skolelokaler i

fængslet.

Fængselsafdelingens bibliotek ligger ved siden af ottemandsstuen

475-482 på afdeling D. Døren til biblioteket er normalt aflåst og påhæftet et

skilt med teksten ’mødelokale’. Skiltet skyldes at lokalet også

anvendes som

mødelokale, bl.a. i forbindelse med indsættelsessamtaler med nye indsatte.

Lokalet er et stort lyst rum med reoler langs væggene. I midten

af lokalet står et stort mødebord med stole omkring. I den ene ende af

lokalet

står et klaver.

Reolerne er fyldt op med bøger. Der er hovedsagelig tale om

udtjente biblioteksbøger som fængselsafdelingen nu råder over. Konkrete

bogønsker fra indsatte hentes af personalet på kommunebiblioteket i Ikast.

Der

foreligger ikke nogen egentlig biblioteksaftale med kommunebiblioteket. (Før

fængslet blev hæfteanstalt, havde fængslet en biblioteksaftale).

Ved samtalerne med de indsatte hvorunder flere klagede over

biblioteksforholdene, blev det klart at de indsatte ikke vidste at fængslet

havde et bibliotek. Ledelsen stod uforstående over for denne oplysning idet

alle indsatte har deres indsættelsessamtale i dette rum, og mange af dem

spørger om det er et bibliotek.

I fængslets interne regler orienteres de indsatte om at der kan

rettes anmodning til personalet om udlån af bøger.

Fra min inspektion af Statsfængslet ved Nr. Snede er jeg bekendt

med at biblioteksordningen er tilrettelagt forskelligt i de åbne fængsler

hvor

der ikke er indgået en generel overenskomst om biblioteksbetjening.

Jeg har ingen bemærkninger til selve rummet som er pænt stort,

men som jeg også tilkendegav under inspektionen, bør biblioteket efter min

opfattelse forbedres, bl.a. ved udskiftning af (nogle af) de mange bøger og

tegneserier som er gamle.

Jeg har noteret mig at personalet henter bøger på

kommunebiblioteket for de indsatte (jf. straffuldbyrdelseslovens § 58, stk.

2,

hvorefter de indsatte har ret til at låne bøger gennem det offentlige

biblioteksvæsen).

Efter min opfattelse bør fængslet imidlertid overveje (igen) at

få en egentlig biblioteksaftale.

Jeg henstiller derfor til fængslet at forbedre biblioteket og

overveje at kontakte kommunebiblioteket med henblik på indgåelse af en aftale

om betjening af fængslet. Jeg beder om underretning om hvad der videre sker i

den anledning.

Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion udtalt at

bogkataloger er udmærkede som inspirationskilde især for personer der ikke

har

den store læseerfaring. Jeg er dog opmærksom på at bogkataloger - ligesom

andre

kataloger og opslagsværker - hurtigt bliver forældede og derfor må fornys i

takt med at der kommer nye udgaver. Jeg henstiller derfor til fængslet

samtidig

at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af

disse

overvejelser.

Da flere indsatte - på trods af at indsættelsessamtaler foregår

i biblioteket - gav udtryk for at de ikke var klar over at der er et

bibliotek

i fængslet, henstiller jeg endvidere til fængslet ved opslag på døren at

oplyse

om at der (tillige) er tale om et bibliotek. Jeg henstiller samtidig til

fængslet at indføje oplysning om biblioteket i de interne regler (A. Om orden

samt praktiske oplysninger, nr. 1, 2002, af 1. april 2002), herunder

oplysning

om hvornår der er mulighed for at benytte biblioteket. Det bemærkes at jeg

går

ud fra at de indsatte har mulighed for at komme på selve biblioteket og ikke

blot har mulighed for at bestille en bog gennem personalet, selv om det ikke

direkte fremgår af de interne regler.

Jeg beder om underretning om hvad der videre sker i anledning af

mine henstillinger.

2.3.4.

Lægeværelse

Fængslet har hverken tilknyttet læge

eller sygeplejerske, og der er derfor ikke noget lægeværelse.

2.3.5.

Fritidsfaciliteter

Foruden de faciliteter der er på

afdelingerne (billard mv.), og de udendørs faciliteter, jf. pkt. 2.3.9, er

der

nedennævnte fritidsfaciliteter.

Ved siden af fængselsafdelingens modtagelse ligger et

bordtennisrum med væg til væg-tæppe, farver på væggen og et vægmaleri.

I en bygning over for afdelingerne E/F som også rummer depot og

købmandsbutik, ligger fængselsafdelingens motionsrum og gymnastiksal.

Motionsrummet er et mindre, lavloftet lokale. Der er stengulv,

og lokalet er udstyret med tre kondicykler, to ribber, en trappemaskine og en

romaskine.

I loftet sidder tre fatninger med pærer til oplysning af

lokalet. På tidspunktet for inspektionen var to af fatningerne uden elpære.

Jeg går ud fra at fængslet har isat

eller vil isætte pærer de to steder.

Det blev oplyst at lokalet efter ændring

fra træningsrum til motionsrum uden vægte mv. ikke benyttes så meget. Der

findes ikke anabolske steroider i stort omfang.

Fra min inspektion af Arresthuset i Herning er jeg bekendt med

at en af direktoratet nedsat arbejdsgruppe i marts 2001 har afgivet

indstilling

om fælles retningslinjer for indretning og brug af kondilokaler mv., og at

arbejdsgruppens anbefalinger skal afprøves ved et forsøgsprojekt i

Statsfængslet ved Sdr. Omme. Direktoratet vil til sin tid orientere mig om

evalueringen af forsøgsprojektet der forventedes at blive iværksat omkring 1.

august 2002 og at vare i et halvt år.

Gymnastiksalen er en højloftet sal af rimelig størrelse med

hvide murstensvægge. Salen er indrettet med en badmintonbane med grønt gulv.

Salen er aflåst i arbejdstiden, men låses op ved arbejdstids ophør kl. 14.45.

De indsatte kan frit låne sportsredskaber. Det blev oplyst at der er en del

hærværk på sportsredskaber, navnlig ketsjere. Disse redskaber ligger frit

fremme, og det er derfor svært at vide hvem der har ødelagt dem.

Jeg henleder fængslets opmærksomhed på

muligheden for at indføre en udlånsordning til imødegåelse af dette problem.

(En sådan udlånsordning har fængslet for så vidt angår køller og bolde til

brug

på minigolfbanerne, jf. de interne bestemmelser vedrørende personalet, C-9).

Gymnastiksalens vægge er naturligt

præget af mærker efter sportsudøvelse. Endevæggen ved indgangsdøren er

herudover snavset og har løbemærker efter væske som er løbet ned af væggen.

Enkelte steder er maling/tapet tilsyneladende revet af. Der er ingen vinduer,

men alene en dør med gitter hvorfra der kan komme dagslys ind. Smedjen vil

søge

at lave gitre til at sætte omkring lamperne i loftet. Det blev oplyst at

fængslet selv har betalt for rensning af hallen, og at den benyttes meget.

Jeg går ud fra at fængslet har vasket

snavset og løbemærkerne af endevæggen, og at der - ud over almindelig løbende

rengøring - sker afvaskning af vægge mv. når det er tiltrængt. Jeg har

noteret

mig det oplyste om rensning af hallen.

I samme bygning som huser afdeling D,

ligger et hobbyrum som hovedsagelig anvendes til at lave gipsafstøbninger.

Fængselsafdelingen råder over en række forme (skakbrikker, statuetter mv.)

som

de indsatte anvender til afstøbning. Rummet er meget benyttet.

2.3.6.

Købmand

Købmandsbutikken ligger i samme bygning

som gymnastiksalen.

Om købmandsordningen henviser jeg til pkt. 6.2 nedenfor.

2.3.7.

Vaskefaciliteter

Hver afdeling råder over

vaskefaciliteter. De indsatte vasker selv. Fængslet oplyste at der stilles

gratis vaskepulver til rådighed. (I de interne regler er det imidlertid

oplyst

at vaskepulver kan købes hos købmanden).

Jeg beder fængslet om at oplyse hvorvidt

fængslet stiller gratis vaskepulver til rådighed for de indsatte. Det

bemærkes

at jeg går ud fra at de indsatte har selvforvaltning.

På afdeling H er der et selvstændigt

vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.

På afdeling D er der ligeledes et selvstændigt vaskerum. Dette

vaskerum er udstyret med en vaskemaskine med integreret tørretumbler. Der er

således én maskine til afdelingens (maksimalt) 32 indsatte. I forbindelse med

inspektionen oplyste en indsat at en vask med tørring tager 4-5 timer, og at

der derfor dårligt er tid til at alle kan vaske tilstrækkeligt ofte. Ledelsen

oplyste hertil at indsatte har lov at vaske på afdelingerne A og B, og at

vaskemaskinen på afdeling D er en ekstra maskine til afdelingens indsatte som

højst er placeret på afdelingen i 30 dage.

Det er i fængslets interne regler oplyst at vasketid kan

bestilles på afdeling A hvor nøgle til vaskemaskiner kan udleveres (mens

indsatte på afdeling G/H kan få vasket tøj på egen afdeling).

Jeg beder fængslet om at overveje at

supplere oplysningen i de interne regler med et opslag ved vaskemaskinen på

afdeling D om muligheden for at anvende vaskemaskine og tørretumbler på

afdeling A og B. Jeg beder om underretning om resultatet af disse

overvejelser.

Jeg går endvidere ud fra at fængslet - uanset denne mulighed

som, hvis den benyttes, indebærer et øget pres på vaskefaciliteterne på

afdeling A og B - vil undersøge og overveje om der er behov for opstilling af

yderligere en vaskemaskine på afdeling D. Det bemærkes at jeg er opmærksom på

at der i fængslet som sådan er etableret bedre vaskefaciliteter inden for de

senere år idet vaskerummet på afdeling E/F er etableret inden for de senere

år,

jf. fængslets brev af 31. marts 1998 til direktoratet med overstregning af de

ting der er udført. Jeg beder om underretning om resultatet af fængslets

undersøgelse og overvejelser.

2.3.8.

Udenomsarealer

Fængselsafdelingen har et stort

udendørsareal som blandt andet omfatter en fodboldbane, volleyballbane,

petanquebane og en minigolfbane. De indsatte har også mulighed for at spille

street basket, kroket og boccia. Desuden har fængslet en nyetableret

legeplads

med fire gynger, to vipper og en sandkasse.

2.3.9.

Personalefaciliteter

Der blev ikke foretaget besigtigelse af

personalefaciliteter. Samtaler med ledelse og indsatte fandt sted i sådanne

faciliteter.

Det generelle indtryk af de

bygningsmæssige forhold er at fængslet har nogle forholdsvis pæne og gode

ydre

rammer. Bortset fra enkelte steder, herunder især afdeling D, kan

vedligeholdelsesstanden, der som nævnt under bl.a. pkt. 2.2.1 må ses i

sammenhæng med den store udskiftning i fængslet, betegnes som rimelig. Dog er

en del af møblementet af ældre dato.

2.4.

Arbejdspladser

Følgende værksteder og lagerrum blev

besigtiget under inspektionen:

Træfagsværksted

Træfagsværkstedet ligger til højre for

porten. På træfagsværkstedet udføres opgaver for private firmaer efter ordre.

Der er blandt andet tale om møbelproduktion. Værkstedet er indrettet i en

aflang hal som er indrettet med store maskiner, udsugningsanlæg mv. Lokalerne

er præget af partier af forskellige former for træ i bearbejdet eller

ubearbejdet stand.

På tidspunktet for inspektionen producerede værkstedet

køkkenbordplader, hylder, fotorammer og cd-reoler. Arbejdet omfattede bl.a.

oliering og samling af træplader. Værkstedet kan beskæftige 14 indsatte, og

der

er tale om lønarbejde.

Maskinlager

Fængselsafdelingen har økologisk landbrug

på afdelingens ca.

140 hektar

land. Landbrugsproduktionens maskinpark (traktorer mv.) opbevares og

vedligeholdes i en stor hal. Hallen anvendes indimellem (og på tidspunktet

for

inspektionen) som lager for træproduktionen. Fængslet afsætter selv

landbrugsproduktionen

lokalt.

Montageværksted

Montageværkstedet løser opgaver for

private. Arbejdet omfatter forskellige småfag, blandt andet samling af mindre

emner, pakkeopgaver og lignende som f.eks. julekalendere, skruer, træbeton

etc.

Produktionen skifter tit. Værkstedet er udstyret med større og mindre

maskiner

til pakning mv. Arbejdet udføres som lønarbejde.

Teknisk

afdeling mv.

Fængselsafdelingen har desuden en

teknisk afdeling som omfatter landbrugssmedje, vedligeholdelse af køretøjer,

VVS-arbejde mv., og bygningsvæsenet som udfører vedligeholdelsesarbejder samt

om- og nybygninger (murer-, maler- og tømrerarbejde). Endelig varetager et

parkhold opgaver vedrørende øvrige udendørsarealer, og et depot/vaskeri

sørger

for at forsyne indsatte med arbejdstøj, linned mv.

Det blev oplyst at arbejdstilsynet regelmæssigt kommer på besøg

i fængselsafdelingens værksteder.

Jeg har ingen bemærkninger til de

besigtigede værkstedsfaciliteter.

3.

Arbejde, fritid, undervisning

3.1.

Arbejde mv.

Fængslet råder over ca. 100 egentlige

arbejdspladser og kan herudover tilbyde beskæftigelse til ca. 25 indsatte. De

arbejdstilbud som findes i fængslet, er omtalt under pkt. 2.4.

Jeg har ingen bemærkninger til fængslets

arbejdstilbud.

Til orientering for fængslet kan jeg oplyse

at jeg er bekendt med at et af direktoratet nedsat beskæftigelsesudvalg har

afgivet indstilling den 22. oktober 2002. Udvalgets opgave var at overveje

behovet for en tilpasning af beskæftigelsen af bl.a. de indsatte til den

udvikling der er sket i samfundet, og til det klientel som kriminalforsorgen

modtager. Udvalget skulle komme med forslag til en styrket behandlingsindsats

i

bredeste forstand over for de indsatte og klienterne inden for områderne

uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, behandlingsprogrammer mv.

Nedsættelsen

af udvalget er omtalt i kriminalforsorgens årsberetning for 2000, s. 53. Jeg

har i sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet Renbæk bedt

direktoratet

om at underrette mig om udvalgets indstilling og direktoratets stillingtagen

hertil.

Ingen indsatte nægter at påtage sig arbejde, men nogle hopper

fra senere, og det kan være svært at få alle til at arbejde. Indsatte der

nægter at arbejde, anbringes på isolationsafdelingen. Der er ikke tale om et

motivationsrum i egentlig forstand, men ’truslen’ om indelåsning

virker ofte i

sig selv motiverende på de indsatte, og det er sjældent at indsatte har

ophold

i rummet i ret lang tid ad gangen. De indsatte der ikke vil arbejde, spørges

jævnligt under opholdet i isolationsrummet om de ønsker at genoptage

arbejdet.

Personalet bruger i øvrigt megen tid på at motivere de indsatte til at

arbejde.

Der sker derfor kun sjældent placering i isolationsrummet. Det er fængslets

opfattelse at placering i isolationsrummet i praksis sker sjældnere end en

gang

om måneden. En forholdsvis stor del af de indsatte giver udtryk for at de

ikke

ønsker at arbejde, men der anvendes megen tid på at motivere dem til at

arbejde, og i praksis accepteres det at de indsatte levnes en vis tid til at

revidere deres situation, for netop at undgå placeringer i isolationsrummet.

Fængslet har altid et vist antal indsatte der er sygemeldte,

herunder langtidssygemeldte. Da fængslet hverken har læge eller

sygeplejerske,

må fængslet acceptere de indsattes sygemeldinger uden videre, men på

tredjedagen køres de indsatte til læge (en praktiserende læge i Ikast).

Det fremgår af fængslets interne regler at sygemeldte indsatte

skal opholde sig på egen afdeling i arbejdstiden. Fængslet har ikke nogen

sygeafdeling, men i den korte orientering som fængslet har udfærdiget, er det

som tidligere nævnt omtalt at der er en enkelt sygestue.

Det fremgår tillige af fængslets interne regler at indsatte der

ikke udviser tilfredsstillende stabilitet med hensyn til fremmøde på

arbejdspladsen eller med hensyn til arbejdsindsatsen, af værkmesteren kan

sendes hjem på afdelingen som arbejdsfri resten af dagen uden dusør. Møder

den

indsatte ikke på arbejde næste dag, kan han fritages for arbejde (overgå til

eget arbejde) eller indsættes i enrum.

Endelig fremgår det af de interne regler at indsatte (med

institutionens godkendelse) kan være beskæftigede ved ’eget

arbejde’ og i så

fald skal opholde sig på afdelingen i den normale arbejdstid. Jeg går ud fra

at

det også omfatter selvstuderende.

Arbejdsvægrende skal efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk.

1, nr. 2, opholde sig i eget opholdsrum eller på andet anvist sted. Det

fremgår

af forarbejderne til bestemmelsen at det er en forudsætning for anvendelse af

særligt opholdssted at det sker af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn

(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 3632ff). Under pkt. 5.6.8.2 er om

reaktioner i anledning af tilsidesættelse af beskæftigelsespligten anført

følgende:

’ der bør alene kunne reageres med økonomiske virkemidler.

Efter AUF-udvalgets opfattelse bør det bero på den enkelte

institutions interne regler og muligheder, hvor den dømte skal opholde sig i

arbejdstiden, så længe arbejdsvægringen vedvarer.

AUF-udvalgets og arbejdsgruppens forslag har været gennemført

forsøgsvis i kriminalforsorgens institutioner siden 1. januar 1993.

Det er i den forbindelse forudsat, at indsatte, der er

fraværende fra beskæftigelse, kan tilbringe arbejdstiden i særlige

lokaliteter,

herunder eventuelt enrumsafdelinger. Det skyldes, at beboelsesafsnittene ofte

ikke er personalebemandet i arbejdstiden. Man er imidlertid opmærksom på, at

den særlige placering af de indsatte kan opfattes som havende en pønal

karakter.

Rådet har endvidere ingen indvendinger imod, at den beskrevne

praksis vedrørende udelukkelse fra fællesskab af sikkerhedsmæssige grunde,

der

er fulgt under forsøgsordningen, fortsættes.

’

I forbindelse med min inspektion af Statsfængslet Møgelkær har

direktoratet erklæret sig enig med mig i at anbringelse i særlig

afdeling/opholdsrum af arbejdsvægrende i arbejdstiden er en praktisk

foranstaltning (begrundet i ordens- og sikkerhedshensyn idet der normalt ikke

er personalebemanding på afdelingerne i arbejdstiden) og ikke (også) en form

for sanktion.

Da sygemeldte indsatte der ikke yder en

tilfredsstillende arbejdsindsats, og indsatte med eget arbejde som nævnt kan

have ophold på afdelingen i arbejdstiden, beder jeg fængslet om at oplyse

hvorfor det samme ikke gør sig gældende for arbejdsvægrende, som der efter

det

oplyste er meget få af. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at

straffuldbyrdelsesloven som alternativ til ophold i eget opholdsrum hjemler

anbringelse af arbejdsvægrende på anvist sted i arbejdstiden (§ 64, stk. 1,

nr.

2).

Jeg beder tillige fængslet om at oplyse i hvilke tilfælde der

sker anbringelse på sygestuen, hvis en sådan findes.

3.2.

Fritid

Afdelingerne G, H og D, men ikke de

øvrige afdelinger, har billard. De indsatte på de afdelinger der ikke har

billard, henvises til afdeling G, H eller D (idet der ikke er forbud mod at

gå

på anden afdeling i fritiden). Herudover er der et bordtennisrum, en

sportshal

(der benyttes meget) og et motionsrum (der ikke benyttes så meget efter at

vægttræningsudstyr mv. er erstattet af kondiredskaber). Der er endvidere et

hobbyværksted hvor der kan støbes gipsfigurer (skakbrikker mv.) hvilket er

meget populært. Udendørs findes der minigolf, beachvolley, petanque og en

fodboldbane med en løbebane omkring. Der arrangeres også ture til Ikast

Svømmehal mv. hvor der kan deltage 8-9 indsatte ad gangen. Tilmelding er

nødvendig, og er der for få tilmeldte, gennemføres turen ikke. Sådanne ture

giver ikke anledning til problemer, dog har indsatte i enkelte tilfælde

forsøgt

at købe øl idet de på grund af den korte tid de skulle afsone, ikke bekymrede

sig om hvorvidt det kunne få konsekvenser for deres mulighed for fremover at

benytte svømmehallen.

De indsatte må i fritiden være sammen med indsatte på andre

afdelinger. Afdelingerne, men ikke stuerne, aflåses om aftenen.

Jeg har ingen bemærkninger til fængslets

fritidstilbud.

3.3.

Undervisning

Fordi fængslet kun modtager

korttidsafsonere og har en hyppig udskiftning af indsatte, foregår der kun

undervisning af unge under 18 år der skal tilbydes undervisning. De indsatte

kan dog være selvstuderende.

4.

Lægebetjening mv.

Af samme grund som nævnt under pkt. 3.3

har fængslet ikke læge eller sygeplejerske tilknyttet. Ifølge fængslets

interne

regler (Om orden samt praktiske oplysninger) kan der aftales konsultation hos

en praktiserende læge i (f.eks.) Ikast. Uden for konsultationstid skal der

rettes henvendelse til lægevagten. Der kan eventuelt gives udgang til

lægebesøg

mv. til indsatte der ved indsættelsen er i et behandlingsforløb.

Under min inspektion af Arresthuset i Kolding blev det oplyst at

den læge der betjener dette arresthus, også betjener bl.a. Statsfængslet ved

Nr. Snede og Fængselsafdelingen Kærshovedgård.

Jeg beder fængslet oplyse om det er

korrekt at lægen i et vist omfang er tilknyttet Fængselsafdelingen

Kærshovedgård (f.eks. i forbindelse med behandling af stofmisbrugere).

5.

Belægning

Fængslet har, som tidligere nævnt, en

kapacitet på 153 indsatte og modtager mandlige domfældte fra hele landet,

enkelte politikredse dog undtaget. Fængslet råder tillige over 14 pladser i

kælderen som kan bruges som nødkapacitet hvilket dog kun sker undtagelsesvis.

Fængselsafdelingen Kærshovedgård adskiller sig fra de øvrige

åbne fængsler idet fængslet kun modtager korttidsafsonere (domme af fængsel i

op til 60 dage). Før ikrafttrædelsen den 1. juli 2001 af

straffuldbyrdelsesloven

hvor hæftestraffen blev afskaffet, modtog fængslet udelukkende hæfteafsonere.

Fængslet modtager fortsat hæfteafsonere som endnu ikke har afsonet hæftestraf

ikendt før 1. juli 2001.

Fængslet får mange voldsdømte, idet de skal påbegynde afsoning

inden for 30 dage efter domsafsigelsen. De voldsdømte udgør omkring halvdelen

af de indsatte. Der er tale om en ændring i klientellet idet fængslet

tidligere

modtog mange indsatte der var dømt for spirituskørsel, og det giver nogle nye

problemer. Som de øvrige fængsler modtager Fængselsafdelingen Kærshovedgård

også flere indsatte af udenlandsk herkomst end tidligere. På grund af

30-dages-reglen indkaldes voldsdømte selv om der ikke er plads, og det hænder

derfor at fængslet må overføre dem til et andet fængsel når de ankommer.

Mange

indsatte skal kun afsone få dage. Gennemsnitsafsoningstiden er ca. 15 dage.

Belægningen svinger meget, og indimellem er den over 100 pct.

Kun 10-15 pct. af bødeafsonerne møder op - og nogle går igen med det samme

hvis

de f.eks. bliver anbragt på en ottemandsstue. Fængslet har i gennemsnit ca.

3.500 indsættelser om året.

6.

Andre forhold

6.1.

Forplejning og købmandshandel

Fængselsafdelingen Kærshovedgård har

ikke selvforplejning, men har som tidligere nævnt eget centralkøkken der

tilbereder

mad til fængslets indsatte.

Der er ingen egentlige køkkenfaciliteter til rådighed for de

indsatte, men alene mindre tekøkkener, jf. pkt. 2.2.3.

Af fængslets interne bestemmelser vedrørende personalet fremgår

det (C-8) at de indsatte har mulighed for at bestille varme retter som f.eks.

pizza mv. hos bestemte leverandører.

Ved hver afdeling er opsat en udendørs grill som de indsatte om

sommeren har mulighed for at benytte. Kød til grillen (og optændingsblokke

samt

grillkul) kan bestilles gennem købmanden (se herom også pkt. 6.14).

Jeg rejste under inspektionen spørgsmålet om mulighederne for at

indrette køkkenerne således at de i et vist omfang kan anvendes til

madlavning.

Jeg orienterede i den forbindelse fængslet om ombudsmandsembedets sag

vedrørende tilberedning af mad i arresthusene. En af de indsatte som jeg

talte

med, fremsatte også på flere indsattes vegne ønske om installering af

kogeplader.

Ledelsen bemærkede at der ikke er de nødvendige faciliteter til

brug for tilberedning af mad (kogeplader mv.), og at køkkenerne ikke er

godkendt hertil. Hvis de indsatte skulle kunne lave mad, ville der endvidere

være behov for mere køleskabsplads, og medmindre de indsatte fik eget

køleskab

på stuerne, var ledelsen bange for at de ville stjæle hinandens madvarer fra

de

fælles køleskabe. Jeg bemærkede hertil at det ved inspektion af flere

arresthuse hvor der er et fælles køleskab, er oplyst at det ikke giver

anledning til problemer. Fængselsafdelingen Kærshovedgård har også fælles

køleskabe til brug for de indsatte (til drikkevarer mv.). Jeg går ud fra at

det

ikke giver anledning til problemer.

I den nævnte sag vedrørende madlavning i arresthusene har

direktoratet efter forelæggelse for Fødevaredirektoratet den 29. maj 2001

udsendt en orienteringsskrivelse til arresthusene om adgangen for de indsatte

i

arresthusene til fælles madlavning. Orienteringsskrivelsen er vedlagt

Fødevaredirektoratets svar i brev af 8. marts 2001 som direktoratet har

henvist

til for så vidt angår de tilfælde i hvilke de indsatte i arresthusene kan

lave

mad i fællesskab uden særlig godkendelse af køkkenet. Det fremgår heraf at

der

efter Fødevaredirektoratets opfattelse ikke skal ske godkendelse af køkkenet

hvis de indsatte i arresthusene laver mad i fællesskab til maksimalt 12

personer og det ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

Fødevaredirektoratet har samtidig understreget at det er de

enkelte arresthuses ansvar at indretningen og inventaret i køkkenet er af en

sådan beskaffenhed at madlavningen kan foregå på en hygiejnisk forsvarlig

måde.

Det skal ligeledes sikres at rengøring og orden i køkkenet bliver holdt på et

hygiejnisk forsvarligt niveau.

Det er i en rapport af 27. maj 2002 fra Fødevareregion Herning

(jf. pkt. 6.13) anført at de små afdelingskøkkener på nuværende tidspunkt

ikke

er egnede til fremstilling af fødevarer.

Sagen vedrørende madlavning i arresthusene drejede sig (bl.a.)

om hvorvidt de indsatte i arresthuse der råder over køkkenfaciliteter, må

benytte disse køkkenfaciliteter til fælles madlavning selv om køkkenet ikke

er

godkendt hertil. Allerede fordi der ikke er egentlige køkkenfaciliteter til

rådighed for de indsatte på afdelingerne i Fængselsafdelingen Kærshovedgård,

er

sagen vedrørende fælles madlavning i arresthusene for så vidt ikke relevant

for

spørgsmålet om muligheden for at lave mad i fængslet.

Selv om der var de nødvendige køkkenfaciliteter, kan forholdene

i Fængselsafdelingen Kærshovedgård ikke sammenlignes med forholdene i

arresthusene. Jeg henviser til at der i Fængselsafdelingen Kærshovedgård

ligesom i de øvrige åbne fængsler er almindeligt fællesskab efter arbejdstids

ophør blandt alle de indsatte. Uanset om der er køkkenfaciliteter til

rådighed

som gør det muligt at lave mad (i et vist omfang), kan ovennævnte

retningslinjer med hensyn til muligheden for fælles madlavning uden særlig

godkendelse af køkkenet derfor ikke anvendes.

Selv om en institution ikke har

selvforplejning, bør det efter min opfattelse være muligt for de indsatte at

lave mad i institutionen hvis der er egnede køkkenfaciliteter til rådighed -

i

hvert fald i et vist omfang.

I Fængselsafdelingen Kærshovedgård er der nogle

køkkenfaciliteter, men de er ikke egnede til (egentlig) madlavning på

nuværende

tidspunkt, jf. tilsynsrapporten fra Fødevareregion Herning. Jeg har ikke

grundlag for at henstille at køkkenerne (på alle afdelinger) indrettes så de

bliver egnede til - og kan godkendes til - egentlig madlavning, men jeg beder

fængslet og direktoratet om en udtalelse vedrørende mulighederne for

(gradvis)

ombygning/indretning af køkkenerne med henblik herpå, herunder oplysning om

hvilke ændringer (ud over opsætning af komfur/kogeplader) der er nødvendige

før

køkkenerne vil kunne anvendes til madlavning. Jeg beder tillige om en

udtalelse

vedrørende mulighederne for opsætning af mikroovne mv. der (dog) gør det

muligt

for de indsatte at lave lune retter og opvarme færdigretter mv.

Der uddeles ikke frugt til hver enkelt

indsat hver dag, men der bliver sat en skål med frugt på hver afdeling (i

køkkenet). Der er opslag herom. Skålen kan fyldes op efter behov ved

henvendelse til køkkenet. I forbindelse med min anmodning på grundlag af en

klage fra en indsat over at de indsatte på nogle afdelinger ikke fik frugt

hver

dag, bad jeg fængslet om at oplyse om opslaget til de indsatte udtrykkeligt

nævner muligheden for at hente mere frugt i køkkenet hvis skålen er tom.

Fængslet sendte mig herefter kopi af en meddelelse som fængslet netop havde

udsendt (den 22. april 2002), hvori der er oplysning herom.

Jeg har noteret mig denne meddelelse.

Fængslet betjenes af en købmand fra

Isenvad der kommer i fængslet hver dag undtagen søndag. Det sker dog at han

også kommer om søndagen med rundstykker og aviser mv. Han yder de indsatte en

god service, og de indsatte kan få alle de tilbud som købmanden har i

butikken.

De indsatte må dog ikke købe varer der kræver tilberedning, da der ikke er

egentlige køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte. De indsatte synes

at

købmanden er for dyr (hvilket jeg også modtog klager over) og udvalget for

lille. Efter den aftale som er indgået med købmanden, skal varerne i

fængslets

butik sælges til samme pris som i forretningen i Isenvad.

Fængslet får 2 pct. af købmandens omsætning fra salget til de

indsatte. Pengene går til fritidsområdet. Købmandens omsætning er faldet en

del

efter ændringen af klientellet idet der ikke længere købes så mange

alkoholfrie

øl.

6.2.

Euforiserende stoffer mv.

Der findes stoffer i fængslet som i

andre fængsler, men fængslet har ikke samme problemer med gældsstiftelse på

grund af stoffer som andre fængsler. 75-80 pct. af alle forhør vedrører fund

af

stoffer (primært hash). Fund af hash over

10 gram

politianmeldes. Der gives

bøder for fund op til

5 gram,

og ved større fund gives der strafcelle i 5-7 dage.

På grund af smitterisiko mv. er de indsatte utrygge ved

stiknarkomaner.

Det var fængslets indtryk at der på tidspunktet for inspektionen

ikke var stoffer i nævneværdigt omfang i fængslet.

Fængslet finder også indimellem tomme spiritusflasker - oftest

vodka fordi det ikke kan lugtes. Der findes ikke så mange flasker som

tidligere

hvor fængslet havde langt flere indsatte med domme for spirituskørsel, men

der

findes dog fortsat et ikke ubetydeligt antal flasker på arealet.

6.3.

Trusler og vold

Fængslet har relativt få volds- og

trusselsepisoder, men der er sket en mindre stigning i antallet af tilfælde

heraf efter at klientellet er ændret. Der er ofte tale om sammenstød mellem

andengenerationsindvandrere og danskere.

6.4.

Talsmandsordningen

Blandt det materiale som jeg har

modtaget fra fængslet, er et opslag til de indsatte af 18. september 2001 om

muligheden for at vælge talsmand. Der har ikke hidtil været valgt talsmænd i

fængslet. Forud for mit besøg udsendte fængslet (den 13. marts 2002) en

meddelelse til de indsatte hvori fængslet henledte de indsattes opmærksomhed

på

opslaget af 18. september 2001 og opfordrede dem til at vælge en talsmand for

hver afdeling. Det førte ikke til at der blev valgt talsmænd.

Efter § 8, stk. 1, i talsmandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse

nr. 369 af 17. maj 2001 om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i

kriminalforsorgens institutioner) skal institutionens leder fastsætte regler

om

gennemførelsen af de indsattes medindflydelse. Det gælder uanset om de

indsatte

(hidtil) ikke har ønsket at gøre brug af deres ret til at vælge talsmænd.

Ved min inspektion dagen før af Statsfængslet ved Nr. Snede fik

jeg udleveret et udkast til regler for talsmandsvirksomhed gældende for denne

institution. Jeg har ikke modtaget et tilsvarende udkast for så vidt angår

Fængselsafdelingen Kærshovedgård.

Jeg anmoder fængslet om at oplyse

hvorvidt der er udfærdiget (udkast til) regler om talsmandsvirksomheden for

så

vidt angår Fængselsafdelingen Kærshovedgård. I benægtende fald går jeg ud fra

at fængselsafdelingen vil udfærdige sådanne regler.

6.5.

Besøg

Af de interne regler fremgår det at der

er mulighed for besøg af normalt højst tre personer ad gangen mellem kl.

12.30

og 15.00, dog må de besøgende blive i fængslet indtil kl. 16.30.

Jeg forstår det anførte sådan at de

besøgende kan modtages (i centralvagten) mellem kl. 12.30 og 15.00, og at

besøg

således ikke kan indledes senere end kl. 15.00. Jeg beder fængslet oplyse mig

om denne antagelse er forkert.

Besøg sker på de indsattes stuer eller

på de ’arealer, hvor færdsel må ske i fritiden, se kortet på

opslagstavlen’ (Om

orden samt praktiske oplysninger). Dette kort findes tillige bagest i

fængslets

mappe med bestemmelser vedrørende de indsatte. Der er tale om et

oversigtskort

over fængslets bygninger og udearealer hvor færdselsområdet er indrammet med

sorte prikker. Det fremgår (mere) udtrykkeligt af C-19 om besøg i de interne

regler vedrørende personalet at besøg ud over på stuerne (kun) må ske på den

del af fængslets udeterræn hvor de indsatte må færdes frit. Af den vejledning

der sendes ud sammen med indkaldelsen, fremgår det tillige at der alene er

tale

om udeterræn. Til gengæld er det anført at besøg (indendørs) sker på

afdelingen

hvilket også kan forstås som afdelingens fællesrum.

Efter min opfattelse kan det der er

anført i ’Om orden samt praktiske oplysninger’, misforstås derhen

at det er

tilladt at være på alle de ’arealer’ som de indsatte må være på i

fritiden,

herunder indendørs fællesrum. Jeg går ud fra at fængslet vil overveje en

præcisering (svarende til formuleringen i C-19), herunder også i vejledningen

for så vidt angår besøg på ’afdelingen’, og jeg beder om

underretning om

resultatet heraf.

Fængslet har i de interne regler i

øvrigt henledt opmærksomheden på at de besøgende har ansvaret for opsynet med

mindreårige børn.

Efter pkt. 19 i direktoratets besøgsvejledning (nr. 81 af 16.

maj 2001) skal indsatte som får besøg af børn - ligesom den der ledsager

barnet

- vejledes om vigtigheden af at holde øje med børnene uanset om besøg

afvikles

i besøgsafdeling eller opholdsafdeling.

Jeg beder fængslet oplyse hvordan denne

vejledning af indsatte foregår, og overveje at oplyse om denne opsynspligt i

de

interne regler. Jeg beder om underretning om resultatet af disse

overvejelser.

Fængslets interne regel om de besøgendes ansvar findes i et regelsæt

der henvender sig til de indsatte og ikke til de besøgende, men jeg går jeg

ud

fra at de besøgende vejledes om deres pligt til opsyn med barnet i

forbindelse

med den gennemgang af regler der skal finde sted ved modtagelsen af den

besøgende, jf. C- 19 i de interne regler vedrørende personalet. Jeg beder om

en

kopi af den meddelelse til de besøgende som er omtalt dette sted.

6.6.

Bemanding på afdeling G/H

Fængselsafdelingen Kærshovedgård har som

følge af sin status som afsoningsanstalt for korttidsindsatte ikke så meget

personale som de øvrige åbne fængsler. Der er ansat i alt 29

fængselsfunktionærer og 10 værkmestre. Hertil kommer ledelsen der foruden

inspektøren omfatter en økonomichef, en beskæftigelsesleder og en

afdelingsleder samt administrativt personale. Fængslet har hverken

forsorgspersonale, læge eller sygeplejerske tilknyttet, og arbejdsstrukturen

og

den daglige arbejdsrutine er ligeledes anderledes end i de øvrige åbne

fængsler. Der anvendes i det hele taget færre ressourcer, herunder

personaleressourcer,

end i de andre åbne fængsler.

På hver afdeling gør en fængselsfunktionær tjeneste. Ud over

opsyn mv. har funktionæren en række administrative opgaver i forbindelse med

de

indsattes afsoning.

Fængslet oplyste at det havde søgt direktoratet om øget

bemanding til afdeling G/H hvor der om eftermiddagen kun er én funktionær til

50 indsatte. Ansøgningen er begrundet i ændring af klientellet efter at

fængslet i forbindelse med afskaffelse af hæftestraffen ved ikrafttrædelsen

af

straffuldbyrdelsesloven den 1. juli 2001 har ændret status fra udelukkende at

være hæfteanstalt til at være almindeligt åbent fængsel (for

korttidsafsonere).

Jeg nævnte under inspektionen at jeg på det foreliggende

grundlag ville være indstillet på at støtte fængslets ønske om øget bemanding

på afdelingen, idet jeg bad om kopi af fængslets ansøgning til direktoratet.

Fængslet har sammen med brevet af 4. juni 2002 sendt kopi af et

brev af samme dato til Direktoratet for Kriminalforsorgen om yderligere

bemanding på afdelingen. Brevet er et svar til direktoratet på direktoratets

anmodning om en udtalelse i anledning af et brev af 16. april 2002 fra Dansk

Fængselsforbund til direktoratet. (Dette brev er ikke vedlagt). Fængslet har

henholdt sig til et notat af 24. maj 2002 fra afdelingslederen (der i

redegørelsen tillige har bemærket at jeg under inspektionen tilkendegav at

ville være indstillet på at støtte ansøgningen om styrkelse af afdelingen med

yderligere en ansat om eftermiddagen).

I fængslets udtalelse til direktoratet er bl.a. anført følgende:

’

I forbindelse med kontraktforhandlingerne og i forbindelse med

fremsættelse af forslag til kapacitetsudvidelse for så vidt angår

Kærshovedgård

har vi foreslået en udvidelse af bemandingen på afd. G/H, der har 50 pladser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nedlæggelse af afd. D samt

opførelse af en ny bygning med 50 pladser.

Som det fremgår af udtalelsen [af 24. maj 2002 fra

afdelingslederen; min tilføjelse] er det mere de daglige erfaringer med de

indsatte, der kan begrunde en styrkelse af bemandingen end en stigning i

antallet af sager, der anmeldes til politiet (vedr. vold og trusler mod

personalet, samt sager vedr. besiddelse af narkotika).

Generelt er det mit indtryk, at klientellet i en vis grad er

blevet mere sammenlignelig med klientellet i de øvrige åbne fængsler. Store

grupper af indsatte virker mere fængselsvante og mere præget af

misbrugsproblemer end det tidligere hæfteklientel. Som nævnt udgør gruppen af

voldsdømte en langt større del end hidtil. I denne gruppe befinder der sig

mange unge afsonere, herunder afsonere med en anden etnisk baggrund.

Karakteristisk for disse grupper er at de søger sammen, at de ikke har nogen

tilknytning til arbejdsmarkedet, at de virker impulsive og til dels normløse.

Hertil kommer, at de indsatte i gennemsnit har en meget kort

opholdstid, hvorfor de også af denne grund er vanskelige at påvirke og

motivere

til at gå på arbejde og til at afsone under forhold, der ikke giver anledning

til problemer med almindelige regler for orden m.v.

Endvidere ser man i dag eksempler på, at der er indsatte, der

virker styrende på de medindsatte, men hvor disse medindsatte ikke tør stå

frem

med navns nævnelse. Nogle indsatte ’tvinges’ til at vise

domsudskrift.

Sammenfattende finder jeg, at såfremt klientellets sammensætning

fremover fortsat er som nu, er der behov for i et ikke ubetydeligt omfang en

styrkelse af bemandingen på opsynets side. Under alle omstændigheder er der

behov for at styrke personalebemandingen på afd. G/H med 1 (yderligere)

eftermiddagspost.

’

Jeg beder direktoratet om at underrette

mig om hvad der er sket eller vil ske vedrørende fængslets ansøgning.

6.7.

Tv-ordning

De indsatte kan få udleveret eget tv mv.

Derudover er der tv på fællesstuerne. Fængslet har satellit-tv.

Fra en konkret klage som jeg har modtaget, og som jeg

videresendte til direktoratet til behandling, er jeg bekendt med at

tv-apparaterne i fællesstuerne er opstillet i oktober 2001. Før den tid kunne

de indsatte leje tv (og video) til fællesrum. I bestemmelserne vedrørende de

indsatte er der fortsat regler af 1. juli 2001 vedrørende denne lejeordning.

Jeg går ud fra at fængslet vil udtage disse regler.

Det fremgår tillige af den konkrete sag

at fængslet (fortsat) har en fælles kasse for de indsatte der anvendes til

bl.a.

betaling for betalingskanaler som f.eks. TV-1000, til de tv-apparater der er

opstillet i fællesrummene. De indsatte administrerer selv ordningen som det

er

frivilligt for de indsatte at deltage i. Direktoratet har ikke udtalt sig om

dette spørgsmål.

Under min inspektion af Statsfængslet ved Nr. Snede dagen før

inspektionen af Fængselsafdelingen Kærshovedgård fremsatte talsmændene for de

åbne afdelinger ønske om yderligere tv-kanaler, f.eks. sådan at disse blev

delvis finansieret ved opkrævning af beløb fra de indsatte. Jeg har udtalt at

jeg ikke kan kritisere at fængslet har afvist dette bl.a. med den begrundelse

at nogle indsatte ved en sådan ordning kan føle sig presset til at betale.

Jeg

har i den forbindelse bl.a. bemærket at de indsatte ikke kan forpligtes til

at

betale til en sådan finansiering. Jeg omtalte også under inspektionen af

Fængselsafdelingen Kærshovedgård problemet med at nogle indsatte kan føle sig

presset til at betale.

Jeg beder fængslet om at oplyse om

sådanne overvejelser har været inde i billedet i forbindelse med ordningen i

Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Jeg beder endvidere direktoratet om at

oplyse

hvilke overvejelser direktoratet gjorde sig i den konkrete sag vedrørende

dette

spørgsmål - som direktoratet som nævnt ikke har taget stilling til i selve

afgørelsen i den konkrete sag.

De indsatte kan også gennem købmanden

leje tv til egen stue. En indsat klagede over lejeprisen som er 100 kr. om

ugen.

Under den afsluttende samtale nævnte jeg at prisen for leje af

tv forekom høj. Jeg foreslog fængslet at undersøge andre muligheder. Fængslet

bemærkede hertil at købmanden der står for udlejningen, ordner alt og betaler

reparationer mv., og at det nok er svært at få andre udlejere til at indgå

aftaler om korte lejeperioder. Det blev endvidere nævnt at fængslet ikke

behøver at have en lejeordning - hvad de andre åbne anstalter ikke har - idet

der er tv på fællesarealer og de indsatte selv k0an medbringe tv. Der er

således tale om en ekstra service.

Da der er tale om en ekstra service idet de indsatte selv må

medbringe tv, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. Dog beder

jeg fængslet oplyse om de indsatte selv vil kunne indgå lejemål hos en

forretning eller et firma der almindeligvis udlejer sådanne apparater -

svarende til den ordning der gjaldt for fællesrum ifølge reglerne af 1. juli

2001.

Under såvel rundgangen som ved samtaler

efterlyste indsatte tv-stik på de stuer som ikke havde det, og klagede over

at

de kun kan se DR1 og TV2. Ledelsen bemærkede at det var besluttet at etablere

tv-stik på alle stuer. De indsatte vil dog (fortsat) kun kunne se DR1 og TV2

på

deres egne stuer idet fængslet ikke har hybridnet og der kun er en modtager

til

parabolerne.

Jeg går ud fra at tv-stik nu er

etableret på alle stuerne, men beder for en ordens skyld fængslet om at

bekræfte dette.

6.8.

Tobaksrygning på fællesarealer

Jeg nævnte at ombudsmandsembedet var

bekendt med den konkrete sag vedrørende Fængselsafdelingen Kærshovedgård der

har været behandlet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, om bl.a. røgfrie

zoner i fælles opholdsrum, men at jeg kun ét sted havde set et

ikkerygerskilt.

Ledelsen oplyste hertil at skiltene er ophængt på alle afdelinger, men at de

pilles ned igen.

Som det er nævnt i direktoratets afgørelse, fremgår det af § 6 i

lov om røgfrie miljøer (lov nr. 436 af 14. juni 1995 med senere ændringer) at

tobaksrygning i bl.a. statslige døgninstitutioner, deriblandt fængsler, kun

er

tilladt i særskilte lokaler der er indrettet for rygere. Hvis der ikke er

mulighed for at benytte særskilte lokaler for rygere, tillades rygning i

øvrige

lokaler såfremt der samtidig træffes foranstaltninger der sikrer at ingen

ufrivilligt generes af tobaksrygningen. Vedkommende myndighed skal ved

skiltning og lignende oplyse om reglerne for tobaksrygning i de pågældende

lokaler. Direktoratet anførte i sin afgørelse at det var overladt til de

enkelte institutioner at sørge for at fastsætte bestemmelser lokalt der

sikrer

at lov om røgfrie miljøer overholdes. På denne baggrund, og da fængslet havde

oplyst at ville forbeholde et eksisterende lokale til ikkerygere og etablere

rygenicher, foretog direktoratet sig ikke mere i anledning af den konkrete

klage.

I ’Om orden samt praktiske oplysninger’ er der bestemmelser om

hvor det af hensyn til brandfaren er strengt forbudt at ryge. Det er videre

oplyst at rygning, med hensyn til sted, i øvrigt kun må foregå efter

personalets anvisning.

Jeg går ud fra at fængslet - med henblik

på at overholde loven om røgfrie miljøer - vil opsætte skilte på ny eller

overveje andre muligheder i den henseende.

6.9.

Dørskilte

Under rundgangen blev det konstateret at

der på nogle afdelinger (bl.a. afdeling F) er opsat dørskilte med de

indsattes

navne. Fængslet oplyste at skiltningen var begrundet i den store udskiftning.

Jeg nævnte at en sådan skiltning uanset denne begrundelse er betænkelig -

især

fordi der er besøg på stuerne, og de besøgende således kan se navne på andre

indsatte på afdelingen. Som svar på en forespørgsel tilkendegav jeg at

anvendelse af fornavn og forbogstav på efternavn normalt ville være i orden.

Det er fortsat min opfattelse at en

sådan skiltning med de indsattes fulde navn er betænkelig. Jeg beder fængslet

om at oplyse hvilke overvejelser fængslet har gjort sig vedrørende dette

spørgsmål, og jeg beder tillige om direktoratets bemærkninger hertil.

Det tilføjes for en orden skyld at jeg

ingen bemærkninger har til at fængslet anvender fornavn og eventuelt

forbogstav

i efternavn medmindre det (undtagelsesvis) ikke sikrer anonymitet.

6.10.

Information til de indsatte

Foranlediget af samtaler med indsatte

der efterlyste bedre information forud for indsættelsen om forholdene i og

vilkårene for afsoning i fængslet, herunder oplysning om ottemandsstuerne og

arbejdspligten, spurgte jeg til den information der gives forud for

indsættelsen, og om fængslet har en egentlig informationspjece. Det blev der

svaret nej til idet det samtidig blev nævnt at fængslets tilsigelse med

tilhørende vejledning indeholder de vigtigste informationer, og at de

indsatte

i øvrigt ved indsættelsen vejledes om fritidsaktiviteter mv. På mit spørgsmål

om hvorvidt det kunne være en god idé med yderligere skriftligt

informationsmateriale, bemærkede ledelsen at det på grund af den store

udskiftning og det forhold at mange ikke møder op, ville betyde et stort

papirforbrug. Fængslet ville overveje at opsætte en lamineret vejledning på

afdelingerne i stedet.

Jeg beder fængslet om at oplyse om der

er opsat sådanne laminerede vejledninger på afdelingerne (der dog ikke giver

information før, men efter indsættelsen).

Til det der var anført af den ene af de

pågældende indsatte, om at bedre information forud for indsættelsen (om

f.eks.

risikoen for placering på ottemandsstuer) måske kunne få nogle bødeafsonere

til

at betale, bemærkede ledelsen at de indsatte kan betale ved ankomsten til

fængslet hvis de ikke ønsker at afsone, og at det er sket. Det blev i den

forbindelse bemærket at den vejledning der sendes ud, indeholder oplysning om

at det ikke er muligt at reservere enmandsstue.

Flere af de klager som jeg modtog under inspektionen, tydede

endvidere på at ikke alle indsatte i fængslet er fuldt ud informeret om en

række af fængslets tilbud og muligheder (bl.a. biblioteket, jf. pkt. 2.3.4).

Efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 1 (der findes i et

kapitel om indsattes rettigheder og forpligtelser under opholdet i

institutionen), skal en indsat snarest efter at være anbragt i institutionen

vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under

straffuldbyrdelsen. I skrivelse nr. 72 af 16. maj 2001 (om bekendtgørelse om

begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner der er

udstedt efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3, og vedrører

begrænsninger

af bestemmelsen i stk. 2 om udarbejdelse af handleplaner) har direktoratet

tillige om bestemmelsen i § 31, stk. 1, anført følgende:

’

I forhold til den hidtidige praksis indebærer bestemmelsen, at

der i alle institutioner skal gives den dømte en udførlig orientering om

regler

for opholdet i institutionen og om dennes forhold i øvrigt. Det fremgår af

bestemmelsen, at denne vejledning skal gives snarest efter, at den indsatte

er

anbragt i institutionen. Det forudsættes, at der ved modtagelsen af den

indsatte til denne udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om

institutionen.

Endvidere forudsættes den dømte sammen med indkaldelsen til afsoning at få

tilsendt mere generelt informationsmateriale vedrørende institutionen, så den

dømte og eventuelle pårørende har mulighed for på forhånd at være orienteret

om

bl.a. besøgsregler.

’

De indkaldelser og vejledninger som fængslet udsender,

indeholder oplysning om forskellige forhold (herunder besøgsforhold), og det

er

heri også oplyst at indkvartering sker på enmandsstue eller flersengsstue -

men

ikke at flersengsstuerne primært omfatter ottemandsstuer. Det er i den

forbindelse, som nævnt af fængslet, oplyst at det ikke er muligt at reservere

enmandsstue. Det er også anført at yderligere oplysninger kan fås ved

telefonisk henvendelse til fængslet eller ses på internettet på adressen

www.kriminalforsorgen.dk. Her findes den korte orientering som fængslet har

udarbejdet.

I mappen med bestemmelser vedrørende de indsatte er som det

første indsat ’Om orden samt praktiske oplysninger’. Heri kan de

indsatte -

efter indsættelsen - læse om de regler mv. der gælder under opholdet i

Fængselsafdelingen Kærshovedgård.

Som det fremgår af citatet ovenfor,

forudsætter direktoratet at (alle) kriminalforsorgens afsoningsinstitutioner

udsender informationsmateriale sammen med indkaldelsen til afsoning - hvilket

Fængselsafdelingen Kærshovedgård da også gør. På baggrund af det oplyste om

antallet af indkaldelser der sendes ud, sammenholdt med at mange ikke møder

op,

har jeg for så vidt ingen bemærkninger til at fængslet ikke udsender

yderligere

generelt informationsmateriale til de dømte forud for deres afsoning, men

efter

min opfattelse bør det - i lyset af det anførte i skrivelse nr. 72 af 16. maj

2001 - overvejes om der er behov for at udbygge de foreliggende vejledninger

(eller eventuelt udarbejde en helt ny vejledning til erstatning for de

foreliggende vejledninger) og i den forbindelse f.eks. præcisere hvad

’flersengsstuer’ dækker over, og oplyse om arbejdspligten. For så

vidt angår

ottemandsstuerne, bemærker jeg at oplysning om (risikoen for at blive

placeret

på en af) disse stuer, som anført af den indsatte, vel ikke kan udelukkes at

kunne have indflydelse på nogle bødeafsoneres overvejelser om betaling af

bøden

(hvis det er muligt) i stedet for afsoning, og at oplysningen derfor er

relevant at medtage. Jeg henviser herved også til fængslets egne oplysninger

under pkt. 5 om at nogle indsatte vælger at forlade stedet hvis de bliver

placeret på ottemandsstue. Selv om de indsatte har mulighed for at betale

bøden

efter at de er mødt op til afsoning, er det derfor efter min opfattelse mest

hensigtsmæssigt - ikke kun i forhold til den indsatte, men også i forhold til

fængslet - at give oplysning om ottemandsstuerne inden straffuldbyrdelsens

påbegyndelse således at de indsatte er bekendt hermed før de møder op til

afsoning. Tilsvarende kan det vel heller ikke afvises at oplysning om

arbejdspligt kan være af betydning for nogle bødeafsonere.

Da fængslet er i besiddelse af den tidligere nævnte korte

orientering, kan det eventuelt tillige overvejes at supplere oplysningen i

den

udsendte vejledning om at yderligere information kan fås ved telefonisk

henvendelse eller ses på internettet, med oplysning om at fængslet har denne

orientering som vil kunne sendes efter anmodning. Heraf fremgår også

oplysninger om ottemandsstuerne og arbejdspligten. Jeg går ud fra at indsatte

der ringer og beder om yderligere information om fængslet, får tilbud om at

få

tilsendt denne orientering.

Jeg beder fængslet om - i lyset af det anførte i direktoratets

skrivelse nr. 72 af 16. maj 2001 - at gennemgå den udsendte vejledning og

tage

stilling til spørgsmålet om udbygning (eller erstatning) af denne vejledning

og

underrette mig om resultatet af denne gennemgang. Jeg beder i den forbindelse

fængslet om udtrykkeligt at tage stilling til spørgsmålet om præcisering af

’flersengsstuer’og oplysning om arbejdspligt.

Den korte orientering er (sammen med den

vejledning der udsendes) tilgængelig på den nævnte internetadresse, men der

er

dog ikke tale om den reviderede udgave fra marts 2002, men om den tidligere

udgave fra januar 2000.

Jeg henstiller til fængslet at erstatte

den tidligere udgave på nettet med den seneste udgave og beder om

underretning

når det er sket.

For så vidt angår information efter indsættelsen har jeg noteret

mig at de indsatte (umiddelbart) efter indsættelsen modtager nærmere

information (mundtligt) om fritidstilbud mv. Fængslet har endvidere skriftlig

information i form af bl.a. bestemmelserne ’Om orden samt praktiske

oplysninger’, men det fremgår ikke på hvilken måde de indsatte gøres

bekendt

med disse regler. Fængslet har tillige den nævnte korte orientering om

fængslet.

Jeg beder fængslet om at oplyse om de indsatte ud over den

mundtlige orientering får udleveret skriftlig orientering ved indsættelsen

(f.eks.) i form af de nævnte interne bestemmelser og/eller den korte

orientering. Jeg henviser i den forbindelse også til skrivelse nr. 72 af 16.

maj 2001 hvorefter det (også) forudsættes at der ved modtagelsen af den

indsatte udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om

institutionen.

6.11.

Avishold

Der holdes to aviser efter de indsattes

eget valg på hver afdeling. Abonnementerne tegnes dog for tre måneder ad

gangen.

Jeg er bekendt med at direktoratet i en afgørelse af 26.

september 2001 har udtalt at der skal stilles et antal aviser gratis til

rådighed for de indsatte. Det er forudsat i bestemmelsen i

straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1.

6.12.

Madrasser

En af de indsatte som jeg talte med,

klagede på flere indsattes vegne over fængslets madrasser. Ledelsen oplyste

at

fængslets madrasser er kriminalforsorgens almindelige brandhæmmende

madrasser.

Fængslet havde bestilt 10 specialmadrasser som kan udleveres til indsatte der

har problemer med standardmadrasserne.

Som jeg også orienterede den indsatte om, har jeg beskæftiget

mig med madrasserne i kriminalforsorgens institutioner. Jeg er bekendt med at

Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget en madrasvejledning som er

udsendt til samtlige kriminalforsorgens institutioner midt i august måned

2002.

Fra den 1. september 2002 er vejledningen desuden blevet udleveret i

forbindelse med levering af madrasser og madrasbetræk fra centrallageret,

centraldepoterne og centralvaskerierne. I vejledningen har direktoratet

opregnet seks gode råd til bevarelse mv. af LUX-madrassens kvaliteter.

Direktoratet har i brev af 8. august 2002 over for mig oplyst at direktoratet

har besluttet at lade standardmadrassen udgå af sortimentet når restlageret

på

26 stk. er solgt. Herefter vil der kun blive leveret madrasser af den nye

type

(LUX) med en væsentlig bedre liggekomfort. Jeg har i brev af 14. august 2002

taget det som direktoratet har oplyst, til efterretning.

Jeg spurgte endvidere til vask/udskiftning af betrækket til

madrasserne. Ledelsen oplyste at betrækket renses og udskiftes hvis det er

’helt galt’. Det gælder alle stuer i fængslet.

Af den nævnte vejledning fremgår det bl.a. at såvel madras som

madrasbetræk bør sendes til vask på et af centralvaskerierne med ’faste

intervaller’.

Idet jeg går ud fra at fængselsafdelingen

nu følger denne vejledning og herunder har etableret faste intervaller for

vask

af betrækket, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

6.13.

Centralkøkkenet

En af de indsatte som jeg havde samtale

med, klagede over forholdene i centralkøkkenet hvor han var beskæftiget. Han

mente at de rengøringsmidler der anvendes i køkkenet, ikke er gode nok idet

de

ikke er tilstrækkeligt fedtopløsende, og at der fra fængslets side ikke føres

tilstrækkelig kontrol med rengøringen i køkkenet. Køkkenet trængte efter hans

opfattelse også til en hovedrengøring.

Den indsatte nævnte endvidere at der i køkkenet var ulovlige

stikkontakter som ikke er beskyttet mod stænk fra vand mv. Ligeledes var der

nogle knuste fliser og afskallet maling hvilket af hygiejniske grunde ikke må

forekomme.

Under min afsluttende samtale med ledelsen forelagde jeg klagen

for denne. Ledelsen oplyste at de rengøringsmidler der anvendes, opfylder de

gældende krav. Ledelsen bemærkede i den forbindelse at Fødevareregionen fører

tilsyn med køkkenet, herunder med rengøringsmidlerne, og at tilsynet ikke har

haft nogen bemærkninger i forbindelse med tilsyn. Ledelsen ville dog gøre

tilsynet bekendt med den indsattes klage.

Med hensyn til stikkontakterne oplyste ledelsen at de er

godkendt af brandmyndighederne i sin tid, men at der stilles andre krav i

dag.

Ledelsen ville derfor orientere brandmyndigheden om dette forhold i klagen.

Med hensyn til knuste fliser mv. oplyste ledelsen at der af

tilsynsmyndigheden gives påbud om at der sker udbedring hvis det forekommer.

Fængslet er derfor opmærksom på at udskifte knuste fliser på steder hvor der

laves mad, med det samme når det opdages. Fængslet ville undersøge om der var

forhold der skulle rettes.

Jeg bad i forbindelse med mit svar til den indsatte fængslet om

at underrette mig om dets henvendelser til fødevare- og brandmyndighederne og

om hvad der videre måtte ske i den anledning (vedrørende spørgsmålene om

rengøring og stikkontakter).

Jeg henledte samtidig fængslets opmærksomhed på det den indsatte

havde anført vedrørende intern kontrol med rengøringen, og på at køkkenet

efter

hans opfattelse trængte til en hovedrengøring. Jeg bad om fængslets

bemærkninger hertil.

Jeg modtog herefter et brev af 27. maj 2002 fra fængslet der

oplyste at fængslet samme dag havde haft besøg af Fødevareregion Herning.

Fængslet vedlagde samtidig regionens (korte) tilsynsrapport med bemærkning om

at den angiveligt ville blive fulgt op af en mere udførlig rapport på et

senere

tidspunkt. Det fremgår af rapporten at rengøringen ikke var tilstrækkelig

’på

overliggende konstruktioner og ved vinduer’, og der blev givet en

indskærpelse

vedrørende dette forhold. Det er tillige angivet at virksomheden skal

nygodkendes, og at der skal etableres egenkontrol.

Fængslet oplyste at fængslet i den anledning umiddelbart ville

tage skridt til at forbedre rengøringsstandarden på de punkter der var

påpeget

af regionen, og at der ville blive etableret egenkontrol, dvs. systematiske

rutiner og procedurer der skal sikre at fødevarelovgivningen overholdes

(hvilket er et lovpligtigt krav til alle virksomheder der fremstiller mad).

Fængslet oplyste tillige at fængslet havde rettet henvendelse

til brandmyndighederne der havde oplyst at der efter det nugældende

bygningsreglement for vådrum er krav om at der påsættes stænkhætter på

stikkontakterne. Fængslet besluttede derfor at opsætte de nødvendige

stænkhætter så stikkontakterne fremover er beskyttet mod stænk fra vand mv.

Jeg har noteret mig det oplyste. For så

vidt angår det som fængslet har anført at henvendelserne til fødevareregionen

og brandmyndighederne gav anledning til, går jeg ud fra at det er gennemført.

Jeg beder fængslet om at oplyse om den foreliggende rapport af

27. maj 2002 fra Fødevareregion Herning er fulgt op af en mere udførlig

rapport. I givet fald beder jeg om kopi af rapporten. Såfremt rapporten endnu

ikke foreligger, beder jeg om kopi når den foreligger.

Fængslet er ikke kommet med bemærkninger for så vidt angår

spørgsmålet om hovedrengøring, men da der efterfølgende har været

kontrolbesøg,

og der som følge heraf er etableret egenkontrol, som jeg går ud fra også vil

omfatte stillingtagen til behov for hovedrengøring, foretager jeg mig ikke

mere

vedrørende dette forhold.

Jeg går tillige ud fra at fængslet har undersøgt om der var

knuste fliser, og i givet fald har skiftet dem ud.

6.14.

Medbringelse af kød til grill ved besøg og efter udgang

En af de indsatte som jeg talte med,

spurgte til mulighederne for at de indsatte kan få kød til grillen om

sommeren

fra andre steder end købmanden, f.eks. således at de besøgende medbringer det

ved besøg.

Ledelsen oplyste at det af fængslets interne regler fremgår at

det ikke er tilladt de besøgende at medbringe madvarer der kræver

tilberedning.

Fængslet ville godt overveje at tillade de besøgende at medbringe kød i

mindre

mængder til grillen.

Jeg bad i forbindelse med svar til den indsatte fængslet om at

underrette mig om fængslets overvejelser med hensyn til at tillade de

indsatte

at modtage kød fra besøgende. Jeg bad samtidig fængslet om at oplyse hvorvidt

det i givet fald også ville kunne tillades de indsatte at medtage kød efter

udgang.

I brev af 27. maj 2002 oplyste fængslet at spørgsmålet om at

tillade de indsatte at modtage kød fra besøgende med henblik på indtagelse

under besøg havde været overvejet på ny. Fængslet har herefter anført

følgende:

’

Under hensyntagen til det store antal besøgende samt at der ikke

er de nødvendige - og af levnedsmiddelmyndighederne godkendte - faciliteter i

fængslet til brug for tilberedning af mad og at køkkenet ikke er godkendt

hertil, finder man det betænkeligt at tillade en sådan ordning. Man frygter,

at

ordningen i givet fald ville kunne misbruges til at tilberede mad i

eksisterende køkkener og at det store antal besøgende vil gøre det vanskeligt

for personalet at føre kontrol hermed i besøgstiden der falder på lørdage,

søndage og helligdage fra kl. 12.30 til 16.30.

’

Da jeg går ud fra at de indsattes

mulighed for køb af kød til grillen gennem købmanden (der kommer alle ugens

dage, bortset fra søndag) også omfatter kød til grillen i weekenden, herunder

til indtagelse sammen med besøgende, har jeg umiddelbart svært ved at forstå

hvorfor det ikke kan tillades de besøgende at medbringe kød (i mindre

mængder)

til grillen. Efter omstændighederne foretager jeg mig dog ikke mere

vedrørende

dette forhold.

Fængslets manglende svar på min anmodning om oplysning om

hvorvidt indsatte der har udgang, vil kunne medbringe kød efter udgang, går

jeg

ud fra skyldes at anmodningen fremstod sådan at jeg kun ønskede oplysning

herom

såfremt det blev tilladt de besøgende at medbringe kød. Jeg beklager denne

formulering og beder fængslet om at oplyse mig herom.

6.15.

Rengøringsmidler

Flere af de indsatte som jeg talte med,

klagede over manglende eller utilstrækkelige rengøringsmidler. Ledelsen

oplyste

at fængslet udleverer alle nødvendige rengøringsmidler efter anmodning.

Fængslet har erfaring med at indsatte ikke er tilfredse med de

rengøringsmidler

der udleveres, da det ikke er kendte mærkevarer, men kriminalforsorgens

almindelige standardrengøringsmidler. Der er ingen begrænsninger i brugen af

rengøringsmidler, og er de ikke skrappe nok, vil skrappere midler også kunne

udleveres efter anmodning.

Jeg meddelte de indsatte at jeg på baggrund af disse oplysninger

ikke foretog mig mere vedrørende dette forhold.

7.

Samtaler med indsatte

Jeg og mine medarbejdere havde samtaler

med flere indsatte. De har som nævnt fået særskilt svar vedrørende de punkter

som de bragte frem under samtalen (bortset fra en enkelt som efter aftale

ikke

modtog skriftligt svar).

8.

Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om

at modtage kopi af rapportmateriale vedrørende de seneste 10 disciplinærsager

der var behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, og de seneste

10

disciplinærsager der var behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens §

6,

i begge tilfælde forud for den 5. marts 2002 (hvor inspektionen blev

varslet).

Jeg modtog herefter udskrift fra forhørsprotokollen (uden

tilhørende rapporter) vedrørende 10 forhør der er afholdt i perioden 11.

februar til og med 18. februar 2002, og kopi af 10 bødeforlæg (med tilhørende

rapporter) der er givet i perioden 20. februar til og med 4. marts 2002. (Den

ene tilhørende rapport vedrører dog ikke nogen af de to aktuelle forseelser

som

bødeforlægget omfattede).

Fængslet oplyste under inspektionen at fængslet som følge af at

fængslet tidligere udelukkende modtog hæftedømte som ikke kunne ikendes

bødestraf, ikke har haft samme praksis som de øvrige fængsler med hensyn til

reaktionen ved disciplinære forhold. Da hæftestraffen nu er afskaffet, nærmer

fængslet sig de øvrige åbne fængsler hvad dette angår. Blandt det materiale

som

jeg har modtaget i forbindelse med inspektionen, er en oversigt over

disciplinære (normal)reaktioner i Fængselsafdelingen Kærshovedgård

(udfærdiget

den 1. april 2002 til erstatning for tidligere oversigt).

Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået

ind i en nærmere vurdering af baggrunden for de beslutninger der er truffet.

Jeg har navnlig haft opmærksomheden henledt på om proceduren i forhold til de

dagældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på

spørgsmålet

om overholdelse af reglerne om notatpligt.

9.

Opfølgning

Jeg beder om at fængslet sender de

udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

10.

Underretning

Denne rapport sendes til Fængselsafdelingen Kærshovedgård,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i

statsfængslet.”

NOTER: (*) FOB 1983, s. 139, FOB 1998, s. 646 (

FOB 1998, s. 644

), og FOB 1999, s.

680.

Lignende dokumenter