Inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård
Den 30. januar 2003 afgav
inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a.
Fængselsafdelingen Kærshovedgård:
1.
Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af
12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til
lovforslagets § 18 blev det forudsat at ombudsmanden foretager systematiske
inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske
Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling
eller
straf.
Som et led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af
embedets øvrige medarbejdere den 18. april 2002 inspektion af
Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Til stede under inspektionen var blandt
andre
fængselsinspektør ( ), økonomichef ( ), afdelingsleder ( ),
beskæftigelsesleder
( ) og overvagtmester ( ).
Ombudsmanden har en gang tidligere - i 1983 - foretaget
inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Rapporten herom er ikke
optaget
i Folketingets Ombudsmands beretning, men i beretningen for 1983, s. 139*, er
inspektionen omtalt i forbindelse med en konkret sag vedrørende dette
fængsel.
Inspektionen den 18. april 2002 bestod af en indledende samtale
med ledelsen og samarbejdsudvalget, rundgang i fængslet og en afsluttende
samtale med ledelsen. Jeg havde desuden samtale med enkelte indsatte som
havde
Læs alt
anmodet herom, og de har efterfølgende modtaget særskilte breve om
behandlingen
af de klagepunkter som de fremførte. Flere af de spørgsmål som de indsatte
bragte op, var generelle spørgsmål som er medtaget i denne rapport.
I forbindelse med inspektionen anmodede jeg om rapportmateriale
til gennemgang, jf. nærmere under pkt. 8 nedenfor.
I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg
- et notat om iagttagelser under rundgangen i fængslet og
- et referat af samtalerne med ledelsen og samarbejdsudvalget.
Med brev af 8. maj 2002 sendte jeg det nævnte materiale til
fængslet til eventuelle bemærkninger. Jeg modtog herefter et brev af 4. juni
2002 med bilag med ledelsens bemærkninger som blev indarbejdet i en foreløbig
rapport af 13. november 2002.
Den foreløbige rapport blev sendt til Fængselsafdelingen
Kærshovedgård og Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på eventuelle
bemærkninger om de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Jeg har ikke
modtaget sådanne bemærkninger.
2.
Bygningsmæssige forhold mv.
2.1.
Generelt
Kærshovedgård var oprindelig en
almindelig landbrugsejendom. Fængselsafdelingen råder over et areal på ca.
140 hektar
land. Kapaciteten er
153 pladser fordelt på 117 enmandsstuer, 2 tomandsstuer og 4 ottemandsstuer.
En del af de eksisterende bygninger er de oprindelige
gårdbygninger, stalde mv. Disse bygninger huser i dag lager, malerværksted,
bygningssnedkeri, tømrerværksted, kontorer, montageværksted, træfagsværksted
mv.
En del af de øvrige bygninger er opført i perioden 1905 til 1943
hvor Blå Kors havde afvænningshjem for alkoholikere på ejendommen. Dette
gælder
blandt andet for administrationslokalerne, afdeling A, afdeling B,
centralkøkkenet og de nævnte afdelingers spisesal.
Fængselsafdelingens nyeste byggeri (afdeling G/H) blev taget i
brug i januar 1995.
Fængselsafdelingen består nu af afdelingerne A, B, D, E/F og
G/H. Alle afdelingerne er åbne.
Afdeling A har til huse i en hvid bygning til venstre for
parkeringspladsen. Afdelingen har plads til 17 indsatte fordelt på 13
enmandsstuer og 2 tomandsstuer.
Afdeling B har til huse i en hvid bygning som er sammenbygget
med afdeling A. Bygningen, som ligger over for fængslets modtagelse og
snedkerværksted, rummer desuden administrationslokaler. Afdelingen har plads
til 16 indsatte på enmandsstuer.
Afdeling D har til huse i en gul bygning som er sammenbygget med
administrationsbygningen. Bygningen, der ligger over for afdeling E/F, er en
tidligere skolebygning opført i begyndelsen af 1970’erne. I forbindelse
med
ændring af fængslets status i 1988 fra almindeligt åbent fængsel til fængsel
udelukkende for hæftedømte (korttidsafsonere) blev undervisningen (bortset
fra
selvstudium) afskaffet og afdelingen omdannet til belægningsafdeling.
Afdelingen har plads til 32 indsatte i afdelingens 4 ottemandsstuer.
Afdeling E/F ligger i en hvid etplansbygning mellem bygningen
der rummer afdelingerne A, B og D, og bygningen der rummer afdeling G/H. Også
denne bygning er fra begyndelsen af 1970’erne. Den har plads til 38
indsatte på
enmandsstuer i 2 lige store afdelinger.
Afdeling G/H ligger i fængslets nyeste bygning (opført i 1995).
Bygningen er H-formet og rummer 2 identiske (men spejlvendte) afsnit med hver
25 indsatte på enmandsstuer. I midten af bygningen findes et kontor med
glasfacade ud til gangen. Her opholder sig normalt én funktionær med ansvar
for
de op til 50 indsatte.
På alle afdelinger er der opsat korttelefoner og nødtelefoner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og Forsvarets
Bygningstjeneste har i 1998 udarbejdet en bygningsanalyse med det formål at
vurdere kriminalforsorgens behov for nye anlæg og renovering af eksisterende
anstalter. Analysen indeholder en kortlægning og vurdering af de eksisterende
anstalter med hensyn til placering, størrelse, sikkerhedsmæssige forhold,
bygningsstandard, vedligeholdelsesstandard, indretning og fleksibilitet mv.
Om Fængselsafdelingen Kærshovedgård er der i bygningsanalysens
afsnit B 11 b, om de åbne fængslers forslag til vedligeholdelse, forbedringer
og nybygninger samt direktoratets/Justitsministeriets tilsynsførende
arkitekts
vurdering heraf, anført følgende (analysens side 63):
’Fængslet er generelt i en meget god udvendig stand. Der er
løbende udskiftet tage og vinduer. Den udvendige vedligeholdelse på ca. 0,2
mio. kr. dækker navnlig renovering af fængslets kloakanlæg samt udvidelse af
fængslets parkeringsplads. Udgifterne til tekniske anlæg m.v. udgør samlet
ca.
1,8 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til etablering af et kraft/varmeanlæg 0,6
mio. kr. Restbeløbet dækker udskiftning af pumper ved varmeanlæg og
CTS-anlæg.
Renovering af lejeboliger koster ca. 0,7 mio. kr. Den indvendige
vedligeholdelse omfatter udgifter på ca. 1,5 mio. kr. Beløbet omfatter bl.a.
renovering af et fælleskøkken. Af større moderniseringer/ombygninger kan
nævnes
udvidelse af lagerkapacitet samt personalekontor (træfag) og økonomismedjen.
Disse forbedringer vil koste i alt ca. 1,7 mio. kr.
Samlet vurderes udgiften til vedligeholdelse at være
ca. 4,1 mio. kr.
Fængslets stand kan
betegnes som bedre, og samlet vurderes udgiften til opretning at være
ca. 18,9 mio. kr.
Forbedringer udgør
ca. 1,7 mio. kr.
’
Den efterfølgende finanslovsaftale for 1999- 2003 for
kriminalforsorgens område indebar at der blev afsat et nærmere angivet beløb
til ekstraordinær vedligeholdelse. Det er dog efterfølgende i år 2002, bl.a.
som følge af strafskærpelserne mv. ved lov nr. 380 og 382 af 6. juni 2002 om
ændring af bl.a. straffeloven, besluttet at kriminalforsorgen skal udvise
tilbageholdenhed på vedligeholdelsesområdet med henblik på at overholde de
økonomiske
rammer i flerårsaftalen.
Da spørgsmålet om anvendelsen af de tildelte ekstra midler til
renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen angår hele kriminalforsorgens
bygningsmasse, har jeg af egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1,
oprettet en sag vedrørende udmøntning af bygningsanalysen. Jeg har i denne
sag
anmodet direktoratet om løbende at holde mig orienteret om arbejdet med
renovering og vedligeholdelse af kriminalforsorgens bygningsmasse.
Blandt det materiale som jeg modtog fra fængslet forud for
inspektionen, er en kopi af fængslets svar til direktoratet af 31. marts 1998
på direktoratets anmodning om oplysninger til brug for bygningsanalysen samt
kopi af skema vedrørende bygningssyn 2001. Sidste side i svaret af 31. marts
1998 er en opsummering med overstregninger som jeg går ud fra angiver det der
er udført.
I forbindelse med forespørgsel forud for inspektionen har
direktoratet i brev af 3. april 2002 oplyst at der ikke er større
igangværende
bygge- og anlægsarbejder i fængslet. Direktoratet har samtidig oplyst at der
i
2001 blev lagt nyt tag på afdeling D, og at fængslet har ansøgt om en
lagerhal.
Denne ansøgning er sat i bero på overvejelser om kriminalforsorgens samlede
bevillingsmæssige situation og den økonomiske og beskæftigelsesmæssige
udvikling på Kærshovedgård.
Jeg går ud fra at ansøgningen er optaget
på venteliste med henblik på prioritering af de økonomiske midler for 2003,
og
beder direktoratet om at oplyse hvad der videre sker med ansøgningen.
Da jeg i ovennævnte egen drift-sag løbende modtager orientering
om renovering og vedligeholdelse af kriminalforsorgens bygningsmasse,
foretager
jeg mig i den foreliggende sag ikke mere vedrørende spørgsmålet om renovering
mv. af Fængselsafdelingen Kærshovedgårds bygninger.
2.2.
Belægningsafdelingerne
Der er, som allerede nævnt, 7 afdelinger
benævnt A, B, D, E/F og G/H. Afdeling D indeholder, som allerede nævnt, 4
ottemandsstuer, mens der på alle de øvrige afdelinger er tale om
enmandsstuer,
dog er der 2 tomandsstuer på afdeling A.
2.2.1.
Stuerne
Følgende stuer blev besigtiget under
inspektionen:
Afdeling
A
Under inspektionen blev stue 102-103 som
er den ene af afdelingens 2 tomandsstuer, besigtiget efter mit valg. Stuen
har
linoleumsgulv og et vindue med gardiner. Der er to brikse, et bord med en
stol,
to skabe til tøj samt et mindre skab, en hylde og en opslagstavle. Der er
loftslys, en sengelampe og en skrivebordslampe. Stuen har laksefarvede vægge
og
hvidt loft. Stuen er opvarmet ved en radiator under vinduet.
Afdeling
B
Stuerne 126 og 129 blev besigtiget efter
mit valg. Begge stuer er enmandsstuer, og de var begge beboede.
Stue 126 har linoleumsgulv og træbeklædning på væggen. Stuen,
som har et stort vindue med gardiner, er indrettet med en vask med koldt og
varmt vand, spejl, en briks, et bord med en stol, et skab til tøj samt et
mindre skab og en hylde. Der er loftslys, en sengelampe og en
skrivebordslampe.
Der er et tv med stueantenne på stuen (den indsattes eget). Der var en pæn
orden.
Stue 129 er meget lille. Vægskabet hænger over sengen, og der er
kun plads til et lille bord i hjørnet.
Afdeling
D
Under inspektionen blev alle 4
ottemandsstuer besigtiget. Det drejer sig om stuerne 451-458, 459-466,
467-474
og 475-482. Alle var fuldt eller delvis belagt.
Stuerne måler omtrent
25
m2. Stuerne har tre vinduer med gardiner og
spjæld med gitre til udluftning. Der er hvide murstensvægge og skrå
trælofter.
Der er en vask med koldt og varmt vand og et spejl på hver stue.
På hver stue er der desuden otte grå stålskabe til tøj og lignende.
Skabene er forsynet med numre svarende til stuens numre. Skabene
er meget medtagede, har buler og slagmærker og er bemalet og/eller påklistret
mærker af forskellig slags. Der er kun én hylde i skabet. Der er desuden to
hylder på hver stue.
De otte senge på hver stue er køjesenge med to senge i hver. Der
er tale om primitive stålsenge som efter det oplyste er tidligere
militærsenge.
Sengene er medtagede med ridser og afskallet maling. Hver seng er udstyret
med
en madras, en dyne og en pude samt sengetøj. I alle stuerne lå sengetøjet i
sengene.
Stuerne rummer desuden et bord og et antal stole. Såvel borde
som stole er slidte.
Der er sengelamper på væggene og loftslys fra hængelamper og
kuppellamper. Loftslampen i stue 467-474 var i stykker; den hang løst næsten
i
gulvhøjde, skærmen var i stykker, og lampens pære udækket. Loftslampen i
459-466 var (formentlig af indsatte) forsynet med papirstrimler. En
sengelampe
på stue 467-474 havde en ødelagt (bøjet) skærm.
Gulvene i stuerne er linoleumsgulve. Flere steder er der mærker
i gulvet. I stue 475-482 er der meget tydelige mærker som efter tunge møbler
som er blevet trukket rundt.
I flere af ottemandsstuerne var der tilrøget, og luften var
dårlig. Der hang håndklæder til tørre på sengene. Rengøringsstandarden var
generelt lav.
Det blev oplyst at der er planer om en ny afdeling til
erstatning for afdeling D. En ansøgning herom verserer fortsat i Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Med hensyn til ottemandsstuerne spurgte jeg under inspektionen
til sammensætningen af de indsatte som kan være meget forskellige. Jeg nævnte
at jeg havde forstået at personalet har mulighed for at sammensætte de
indsatte
i grupper. Jeg nævnte også det forhold at der ryges på stuerne, men at nogle
af
de indsatte ikke ryger. Endelig spurgte jeg om hvordan fængslet forholder sig
til sygemeldte indsatte på disse stuer.
Ledelsen oplyste at indsatte der blot er forkølede mv., ikke
flyttes, men lider de af noget mere alvorligt, flyttes de. Der var for nylig
i
to tilfælde sket indlæggelse fra disse stuer. Hvis en indsat ikke kan tåle
røg,
vil han endvidere heller ikke skulle afsone på en ottemandsstue, men de
indsatte kan som udgangspunkt ikke flyttes blot fordi de ikke ønsker at
afsone
sammen med rygere. Fængslet mener at indsatte ville påstå at de ikke ryger,
for
at få enmandsstue hvis denne mulighed fandtes. Ingen indsatte havde hidtil
bedt
om at blive flyttet på grund af rygning på stuerne. Det er ikke muligt at
håndhæve et forbud mod rygning på stuerne (men kun på fællesarealer), også
fordi de fleste indsatte er rygere. Derfor er der ikke et sådant forbud. Det
er
op til de indsatte på flermandsstuerne selv at aftale rygepolitikken på
stuen.
Jeg nævnte at ikkerygere efter min opfattelse ikke bør tvinges
til at opholdes sig og specielt at sove i et rum hvori der ryges (så massivt
som det tilsyneladende var tilfældet). Jeg rejste endvidere spørgsmålet om
der
(i hvert fald på disse stuer) burde være et forbud mod rygning. Ledelsen
bemærkede hertil at der ikke er anden måde at løse dette problem på end ved
at
nedlægge afdelingen. Det ville samtidig løse det tilbagevendende problem med
utilstrækkelig rengøring på denne afdeling. Ledelsen henviste i den
forbindelse
på ny til ansøgningen til Direktoratet for Kriminalforsorgen om nedlæggelse
af
afdelingen og oplyste at der senest i marts måned 2002 var sendt et forslag
til
direktoratet herom.
Om denne afdeling oplyste ledelsen i øvrigt at den males hvert
år (til jul hvor der ikke er så mange indsatte). Fængslet er klar over at der
er et akut behov for istandsættelse af badefaciliteterne som er ødelagte af
fugt på grund af manglende udluftning (jf. pkt. 2.2.2).
Fængslet nævnte også at der er nogle indsatte som ligefrem beder
om at komme på en ottemandsstue.
I (bl.a.) fængslets brev af 31. marts 1998 til direktoratet til
brug for bygningsanalysen har fængslet fremsat ønske om en ny
belægningsbygning
med plads til 50 indsatte til erstatning for afdeling D og bufferkapaciteten
i
kælderen. Det er bl.a. anført at der er et ’påtrængende’ behov for
at forbedre
afsoningsforholdene for de 32 indsatte på afdeling D, og at projektet bør
iværksættes snarest af hensyn til ’krav om afsoning under rimelige
forhold’.
Forslaget fra marts 2002 er - så vidt jeg forstår - et svar på en henvendelse
fra direktoratet til alle fængslerne om mulighederne for kapacitetsudvidelse
hvor det er anført at etablering af en ny bygning til erstatning for afdeling
D
til 50 indsatte indebærer en kapacitetsudvidelse på 18. Det er i den
forbindelse nævnt at fængslet vurderer at ville kunne etablere en sådan ny
bygning i løbet af 4-5 måneder efter at der er givet tilladelse hertil.
Stuerne på afdeling D var generelt i en
meget dårlig stand. Møblementet er gammelt og slidt, og sengene og
stålskabene
er endvidere utidssvarende, jf. herom nedenfor. Som jeg også nævnte under
inspektionen, må vedligeholdelsesstandarden i fængslet som sådan, herunder
møblementets standard, imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning
der er i fængslet (jf. pkt. 5), som særligt gør sig gældende på
ottemandsstuerne hvor de indsatte med de korteste straffe som udgangspunkt
anbringes. Mit indtryk af vedligeholdelsesstandarden mv. er naturligvis
præget
af dette forhold.
Jeg har noteret mig at afdeling D males hvert år, og jeg
foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om vedligeholdelse af
afdelingen
i form af maling.
Ud over at stuerne, herunder navnlig møblementet, var i en
betydelig værre stand end stuerne på de øvrige afdelinger i fængslet, afviger
indkvarteringsforholdene på denne afdeling væsentligt fra forholdene for de
øvrige indsatte i fængslet. Stuerne er efter min opfattelse værre end de
firemandsstuer som jeg besigtigede i Statsfængslet i Jyderup i december 1997.
Jeg henviser herom til Folketingets Ombudsmands beretninger for 1998, s. 646-
647*, og for 1999, s. 680-683*.
Selv om afdeling D udelukkende benyttes til indsatte der skal
afsone i meget kort tid (kortere tid i gennemsnit end de indsatte på afdeling
C
i Statsfængslet i Jyderup), er afsoningsforholdene for disse indsatte efter
min
opfattelse klart utilfredsstillende. Der er et påtrængende behov for at
forbedre afsoningsforholdene for de indsatte på denne afdeling. Jeg henviser
til at dette også er fængslets opfattelse. Efter min opfattelse er der behov
for en egentlig plan for nedlæggelse af disse stuer (eventuelt) i forbindelse
med opførelse af en ny bygning til erstatning herfor, som der er søgt om.
Jeg beder direktoratet om en udtalelse vedrørende dette forhold
og herunder oplysning om hvad der videre sker i anledning af fængslets
forslag
om nedlæggelse af afdeling D. Jeg er, som det fremgår under pkt. 2.1,
opmærksom
på kriminalforsorgens aktuelle økonomiske situation.
Hvis der ikke er udsigt til en nedlæggelse af afdelingen
forholdsvis hurtigt, henstiller jeg at der udarbejdes en plan for
istandsættelse
af stuerne og udskiftning (eller udbedring) af møblementet, herunder de
utidssvarende køjesenge, og at fængslet allerede nu gennemgår møblementet med
henblik på udskiftning af det der ser værst ud. Jeg bemærker herved at meget
af
møblementet efter min opfattelse er i en meget dårlig stand - også selv om
standarden må ses i sammenhæng med den store udskiftning der er i fængslet og
navnlig på afdeling D.
Jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.
Rengøringsstandarden var meget dårlig hvilket jeg forstår er et
tilbagevendende problem. Det er utilfredsstillende. Jeg henstiller til
fængslet
at skærpe kontrollen med rengøringen på afdelingen og beder om underretning
om
hvad der sker i den anledning.
Såfremt fængslet ikke allerede har udskiftet/repareret de lamper
der var i stykker, og erstattet de manglende lampeskærme, går jeg ud fra at
det
nu vil ske.
Afdeling
F
Stue 284 - en enmandsstue - blev
besigtiget efter mit valg. Stuen var ikke beboet. Stuen har linoleumsgulv og
et
stort vindue med gardiner og i højre side et spjæld med gitter til
udluftning.
Den er indrettet med en vask med koldt og varmt vand, spejl, et bord med en
stol, et skab til tøj samt et mindre skab og en hylde. Der er en briks med to
madrasser som var sunket sammen på midten. Der er loftslys, en sengelampe
samt
en skrivebordslampe. Stuen er i det store og hele pænt vedligeholdt. Der var
skrevet på lampen.
Afdeling
H
Stue 328 - en enmandsstue - blev
besigtiget efter mit valg. Stuen var beboet. Stuen har linoleumsgulv og et
stort
vindue med gardiner. Den er indrettet med en vask med koldt og varmt vand,
spejl, en briks, et bord med en stol (som der var ridset/tegnet en del på),
et
skab til tøj samt et mindre skab, en hylde og en opslagstavle. Der er
loftslys,
en sengelampe samt en skrivebordslampe. Stuen er opvarmet ved en radiator
under
vinduet. Den er pænt vedligeholdt med hvide vægge.
Jeg spurgte under den afsluttende samtale med ledelsen om
fængslet havde en plan for vedligeholdelse og udskiftning af møblement.
Ledelsen oplyste bl.a. at der er en plan for udskiftning, men at
den ofte ikke holder fordi der viser sig noget mere presserende og derefter
ikke er penge tilovers til vedligeholdelse. Det blev tillige generelt af
ledelsen fremført at det er svært at holde trit med nedslidningen i fængslet
på
grund af den store omsætningshastighed (jf. herom pkt. 5). Fængslet har i
brevet af 4. juni 2002 oplyst at den plan der henvises til, er det årlige
bygningssyn der for så vidt udgør en årsplan hvad angår indvendig og udvendig
vedligeholdelse, renovering mv. Med hensyn til udskiftning af møblement på
stuer mv. har fængslet i samme brev oplyst at der foretages løbende
vurderinger
af personale og ledelse. Der er således ikke tale om at fængslet har en
særskilt plan for vedligeholdelse og udskiftning af møblement.
Når der ses bort fra stuerne på afdeling D, går jeg ud fra at de
besigtigede stuer er repræsentative for standarden som sådan af stuerne på
afdelingerne.
Som jeg nævnte under den afsluttende
samtale, er vedligeholdelsesstandarden og møblementets standard på
afdelingerne, især inventaret på stuerne, efter min opfattelse sløj mange
steder, også på andre afdelinger end afdeling D. Som jeg også nævnte under
inspektionen, må dette imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning
der er i fængslet (jf. pkt. 5), og mit indtryk af vedligeholdelsesstandarden
mv. er naturligvis præget af at der er tale om et fængsel med hyppig
udskiftning blandt de indsatte.
Jeg har noteret mig at der ikke er en egentlig plan for
udskiftning af inventaret på stuerne mv., men at der foretages løbende
vurderinger af behovet for udskiftning. Jeg foretager mig ikke mere
vedrørende
spørgsmålet.
Stuer
i kælderen under afdeling A
I kælderen i den bygning som rummer
afdeling A, ligger 4 stuer til henholdsvis 3 gange 4 indsatte og en til 2
indsatte. Der er tale om en høj kælder. Under inspektionen blev stuerne 159-
162, 163-166 samt 167-168 besigtiget.
Stuerne er små og sparsomt udstyret med etagesenge med
stålrørsramme og stålskabe til tøj. Lokalerne har høje vinduer med ruder i
forskellige formater og er desuden oplyst af lysarmaturer i loftet. På en af
stuerne er et bord med tre stole.
Stuerne anvendes - blandt andet efter krav om en begrænset
anvendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen - alene ved akut
overbelægning eller en enkelt overnatning for indsatte som ankommer sent til
fængslet (heriblandt berusede indsatte), hvis der ikke er plads på de øvrige
afdelinger, bortset fra afdeling D (ottemandsstuerne). Med andre ord placeres
indsatte der kommer sent, og i det omfang de ikke afvises på grund af
beruselse, som altovervejende hovedregel på almindelig stue. De indsattes
adfærd kan naturligvis indicere midlertidig anbringelse uden for fællesskab i
isolationsafsnittet, men det sker sjældent. Såfremt der kun er plads på
afdeling D, men det på grund af indsattes tilstand anses for uhensigtsmæssigt
at placere ham på denne afdeling, kan der ske placering i kælderen natten
over.
Direktoratet skal orienteres når cellerne anvendes, og de
indsatte skal flyttes dagen efter anbringelsen, også selv om de måtte
foretrække kælderen frem for ottemandsstuerne som nogle indsatte gør.
Fængslet har i sin interne regelsamling med bestemmelser
vedrørende personalet under pkt. C-4 indsat bestemmelser om anvendelse af
stuerne i kælderen (udfærdiget 1. juli 2001). Det er dog ikke angivet at de
indsatte skal flyttes dagen efter, men at opholdet kun må vare ’kortest
mulig
tid’. Pligten til underretning af direktoratet er heller ikke angivet.
Jeg har noteret mig direktoratets holdning
til benyttelse af disse stuer og indberetningspligten når stuerne benyttes.
Såfremt der foreligger noget skriftligt fra direktoratet herom, beder jeg om
kopi heraf.
Stuerne i kælderen er utidssvarende (men efter min opfattelse
dog at foretrække frem for ottemandsstuerne). Idet pladserne i kælderen kun
anvendes ved akut overbelægning og undtagelsesvis i andre tilfælde, herunder
i
stedet for placering på afdeling D hvis det på grund af den indsattes
tilstand
anses for mest hensigtsmæssigt og anvendelsen alene sker for en enkelt nat,
foretager jeg mig ikke mere vedrørende indretningen og anvendelsen af disse
stuer.
2.2.2.
Toilet og badeforhold
Følgende toilet- og badeforhold blev
besigtiget under inspektionen:
Afdeling
B
Afdelingens toilet- og badefaciliteter
ligger samlet på afdelingsgangen. Lokalet rummer dels to toiletter, dels to
brusenicher. Lokalet har desuden fire håndvaske.
Afdeling
D
På henholdsvis stueetagen og 1. sal af
bygningen som rummer afdeling D, ligger et baderum og et toiletrum.
Toiletrummet har flisegulv og fliser på væggene. Der er to
toiletter til afdelingens (maksimalt) 32 indsatte. Hvert toilet har en vask
med
koldt og varmt vand og et spejl. Over spejlet er en kuppellampe. Det blev af
en
indsat oplyst at toiletterne var blevet grundigt rengjort af indsatte dagen
før
inspektionen da de var meget beskidte. Der var rensevæske og vejledning i
brugen heraf på toilettet.
Baderummet indeholder to separate rum med en bruser. Rummene har
terrazzogulv og fliser på væggene. Rummene har tidligere været anvendt til
toiletrum, og de tidligere toiletafløb er fyldt ud med cement. Baderummene er
i
dårlig vedligeholdelsesmæssig stand. Navnlig i det bageste baderum er væggene
oven over fliserne domineret af fugtskjolder. Flere steder skaller malingen
desuden
af væggene. Malingen på faldstammen i dette baderum er desuden afskallet
flere
steder, og der er rust og fugtpletter på røret. En knage på væggen i dette
baderum hang løst ud af væggen.
Såvel bade- som toiletrum trænger i høj grad til istandsættelse
og var på tidspunktet for inspektionen dårligt rengjorte.
Som nævnt under pkt. 2.2.1 er fængslet opmærksom på at der er et
akut behov for istandsættelse af badefaciliteterne (som er ødelagte af fugt
på
grund af manglende udluftning). Det er også nævnt i fængslets brev af 31.
marts
1998 til direktoratet hvor det er anført at renovering ’skal ske
allerede i
indeværende år’.
Jeg er enig i at der er akut behov for
istandsættelse af badefaciliteterne. Særligt badet længst væk fra døren var i
en dårlig stand - så dårlig at man faktisk ikke kan byde nogen at skulle
benytte det.
Også toiletterne er efter min opfattelse i meget dårlig stand.
Toilet- og badefaciliteter er efter min opfattelse endvidere
utilstrækkelige idet der kan være op til 32 indsatte om to toiletter og to
brusere.
Såfremt der ikke bliver tale om nedlæggelse af afdelingen inden
for (relativt) kort tid, bør der efter min opfattelse ske en istandsættelse
af
disse lokaliteter, og det bør i den forbindelse overvejes at etablere
yderligere toilet- og badefaciliteter til de indsatte på afdelingen. Jeg
henstiller derfor at der, medmindre afdelingen kan forventes nedlagt som
anført, sker en sådan renovering mv., og jeg beder om underretning om hvad
der
videre sker vedrørende disse spørgsmål.
Rengøringsstandarden var generelt heller ikke god. Særligt
toiletterne var ikke rene på trods af at gangmanden under inspektionen på
afdelingen oplyste at han havde gjort dem grundigt rene dagen før
inspektionen.
Selv om det blev oplyst at det er svært at få de indsatte på
(netop) denne afdeling til at gøre rent, henstiller jeg - ligesom vedrørende
rengøringen på stuerne - til fængslet at skærpe kontrollen med rengøringen.
Afdeling
F
Afdelingernes bade- og toiletrum er
adskilte. Under inspektionen blev bade- og toiletrummene i afdeling F
besigtiget.
Baderummet indeholder to brusenicher. Der er flisegulv og
klinker på væggene. Foran brusenicherne står desuden afdelingens vaskemaskine
og tørretumbler.
Toiletrummet indeholder tre toiletbåse. Der er flisegulv og
klinker på væggene. Foruden toilet er hvert af de tre rum udstyret med en
vask
med koldt og varmt vand samt et spejl. Der er sæbedispenser (men også
almindelig håndsæbe) og lufttørrer. Der er endvidere rensevæske og vejledning
i
brugen heraf.
Afdeling
H
Ved siden af stue 326 ligger et toilet
som blev besigtiget. Toilettet har flisegulv og klinker op til loftet. Der er
en sæbebeholder. Der er en brandmelder og en udluftningsventil som har samlet
en del snavs. Klinkerne under sæbebeholderen var snavsede, formentlig af
løbende sæbe, på tidspunktet for inspektionen.
Ved siden af det nævnte toiletrum ligger et kombineret bade- og
toiletrum. Her er installeret to toiletter og tre brusenicher. Der er
flisegulv
og klinker op til loftet. I en særlig metalholder som er placeret højt oppe
på
væggen, hænger en lille beholder med rensevæske og vejledninger i brug af
rensevæske. Det blev oplyst at fængslets smed havde designet beholderen hvis
placering skyldes at besøgendes børn har adgang til lokalerne i besøgstiden.
Da børn i forbindelse med besøg har adgang til bade- og
toiletrummet hvor rensevæsken er placeret, er det efter min opfattelse
hensigtsmæssigt at placere rensevæsken sådan at (mindre) børn ikke kan få fat
i
den.
Jeg går ud fra at fængslet vil overveje en tilsvarende opsætning
af beholderne på de andre afdelinger hvor der også foregår besøg på
afdelingerne, herunder besøg af børn.
Bortset fra afdeling D giver de besigtigede toilet- og
badeforhold mig ikke anledning til bemærkninger.
2.2.3.
Opholds- og fritidsrum
Hver afdeling har tilknyttede
fritidsrum. Følgende fritidsrum blev besigtiget under inspektionen:
Opholdsstue
afdeling B
Afdelingen råder over en opholdsstue med
sofaer og sofaborde og et tv.
Spisestue
afdeling A og B
Afdelingerne A og B har en fælles
spisestue i forbindelse med fælleskøkkenet. Stuen var istandsat med bl.a. nyt
linoleumsgulv kort tid før inspektionen og er indrettet med borde og stole.
To
af de indsatte havde en fælles samtale med mig i forbindelse med inspektionen
og fremsatte herunder ønske om nyt inventar til spisestuen.
Afdeling B har desuden en mindre spiseplads i tilknytning til
afdelingens gang og tekøkken.
Opholdsstue
afdeling D
I forlængelse af tekøkkenet i kælderen
er et opholdsrum. Lokalet har væg til væg-tæppe og farver og billeder på
væggen. På endevæggen er desuden et vægmaleri. Stuen er udstyret med lave
stole/sofaer, sofaborde og en reol. Der er et tv, en dartskive og enkelte
brætspil. Lokalet har tre høje vinduer. Inventaret er nedslidt.
Bag opholdsstuen er et rum der var uden møbler bortset fra en
reol. Det er til ikkerygere, men der hang dog ikke (længere) noget skilt
herom
(se pkt. 6.8). Der var beskidt. Det blev oplyst at det er svært at få de
indsatte til at gøre rent når de er der i meget kort tid, og at det trods
daglig rengøring ser slemt ud hver dag.
Billardrum
afdeling D
Afdelingen råder desuden over et
billardrum som ligger i forlængelse af opholdsstuen. Lokalet har farver på
væggene, et vægmaleri og to billardborde. Der er væg til væg-tæppe og tre
høje
vinduer.
Spisestue
afdeling D
Afdelingens spisestue er et lavloftet
lokale med høje vinduer. Der er borde og stole og billeder på væggen.
Opholdsstue
afdeling F
Der er adgang fra gangen på afdeling F
til opholdsrummet. Opholdsrummet indeholder blandt andet sofa/lænestole og
sofabord sat op på rækker. Der er et tv og et fælleskøleskab. Fra
opholdsrummet
er der desuden adgang til afdelingens tekøkken, jf. ovenfor, samt til en
mindre
gårdsplads hvor de indsatte blandt andet kan grille om sommeren.
Opholdsrummet er præget af slid og til dels hærværk og kunne
trænge til vedligeholdelse.
Spisestue
afdeling F
Fra opholdsrummet er der adgang til
afdelingens spisestue. Stuen er et aflangt lokale med borde og stole. Der er
vinduer med gardiner, en dartskive og billeder på væggen. Ved skilt var det
markeret at en del af stuen var for ikkerygere.
Afdeling
H
Opholdsrummene i afdelingerne G/H
omfatter dels en billardstue, dels et fællesrum i tilknytning til gangen og
køkkenet.
Billardrummet er stort og lyst og har adgang til en mindre
gårdhave med havemøbler og grill. Væggene var lettere nussede. Det blev
oplyst
at klædet på bordet skiftes ca. en gang årligt. Opholdsstuen er lys og
indrettet med borde og stole, reoler med enkelte bøger og grønne planter.
Generelle
forhold og samlet vurdering
Under inspektionen oplyste ledelsen at
stolebetræk i alle opholdsstuer, bortset fra opholdsstuen på afdeling D, var
udskiftet i år 2002. Der er, som nævnt under pkt. 2.2.1, ikke ud over
bygningssynet en plan for udskiftning af møblement, men personale og ledelse
foretager løbende vurderinger.
Der var bygningssyn ca. 1½ måned før inspektionen hvor det blev
aftalt at de sorte spær i fælleslokalerne males lyse.
Ledelsen oplyste desuden at fængselsafdelingens telefonbokse
males 3-4 gange om året.
Jeg har noteret mig disse oplysninger.
Som jeg nævnte under den afsluttende samtale, er ikke kun
stuerne, men også mange af fællesstuerne triste. Også dette forhold må
imidlertid ses i sammenhæng med den store udskiftning der er i fængslet (jf.
pkt. 5).
For så vidt angår fællesrummene på afdeling D, henviser jeg til
den verserende ansøgning om nedlæggelse af afdelingen. Såfremt der ikke sker
en
nedlæggelse af afdelingen inden for (relativt) kort tid, bør der efter min
opfattelse ske en istandsættelse af fællesrummene, især opholdsrummet.
Jeg har noteret mig at der sker en daglig rengøring. Jeg går ud
fra at fængslet i anledning af min henstilling under pkt. 2.2.1 om skærpet
kontrol med rengøringen også vil skærpe kontrollen med rengøringen af
fællesrummene på denne afdeling.
For så vidt angår de øvrige afdelinger, er især opholdsstuen på
afdeling F trist. Efter min opfattelse trænger den til vedligeholdelse, jf.
omtalen af stuen ovenfor. Jeg henstiller til fængslet at udarbejde en plan
for
vedligeholdelse af stuen og underrette mig herom.
Jeg foretager mig ikke mere vedrørende vedligeholdelsen mv. af
fællesrummene, herunder møblementet i afdeling A og B’s fælles spisestue
som to
af de indsatte ønskede udskiftet. Jeg går ud fra at udskiftning af
møblementet
dette sted indgår i den løbende vurdering af behovet for udskiftning af
møblementet som personalet foretager.
2.2.4.
Køkkenfaciliteter
De indsatte i fængselsafdelingen
modtager mad fra afdelingens fælleskøkken, se nedenfor. På alle afdelinger er
dog et tekøkken. Ingen af disse køkkener er udstyret med kogeplader. Det blev
oplyst at dette skyldes at køkkenerne ikke lever op til
levnedsmiddelkontrollens krav og de mundtlige retningslinjer som fængslet har
modtaget fra Direktoratet for Kriminalforsorgens levnedsmiddelkonsulent.
Følgende køkkenfaciliteter blev besigtiget under inspektionen:
Afdeling
A
Køkkenet på afdeling A er, ligesom de
øvrige køkkener til indsatte, et tekøkken. Lokalet rummer køkkenbord med
skabe,
køkkenvask, en brødrister og et toastjern.
Afdeling
D
Køkkenet i afdeling D er et større
lokale med tre vinduer og køkkenbord med skabe, køkkenvask, køleskab,
kaffemaskine og brødrister. Der er desuden spiseborde med stole.
En indsat klagede over at køleskabet var i stykker. Ledelsen
lovede at undersøge dette og om nødvendigt udskifte køleskabet.
Jeg beder fængslet oplyse mig om
resultatet af fængslets undersøgelse.
Afdeling
F
Køkkenet på afdeling F er et lille
tekøkken som ligger i tilknytning til afdelingens opholdsrum. Der er plads
til
1 til 2 personer i køkkenet som rummer køkkenbord med skabe, en vask og et
køleskab. (I opholdsrummet er tillige et køleskab hvori opbevares sodavand og
alkoholfrie øl som de indsatte kan købe. En indsat administrerer ordningen,
og
de indsatte krydser af når de tager noget fra køleskabet).
Afdeling
H
Køkkenet på afdeling H er en integreret
del af afdelingens gang. Der er adgang til køkkenet fra to sider hvoraf en
kan
lukkes af med en stor skydedør. Køkkenet er udstyret med køkkenborde med
skabe,
køkkenvaske og køleskab. Der er tillige et dartspil i rummet.
Central-/fælleskøkken
Fængselsafdelingens fælleskøkken ligger
i den bygning som rummer blandt andet afdeling A. Der er tale om et
traditionelt storkøkken med flisegulv, klinker på væggene og store
køkkenmaskiner og køkkenudstyr. Det blev oplyst at levnedsmiddelkontrollen
løbende fører tilsyn med køkkenet. I køkkenet laver fængselsafdelingens
fastansatte kok mad til alle afdelingerne sammen med en række indsatte der
således har dette som deres beskæftigelse. Der serveres varm mad til frokost
og
kold mad til aften.
Jeg har ingen bemærkninger til de
besigtigede lokaliteter, men for så vidt angår centralkøkkenet, henviser jeg
til pkt. 6.13 vedrørende en konkret klage over forhold i køkkenet.
Jeg henviser tillige til pkt. 6.1 nedenfor om mulighederne for
at tilberede mad i afdelingskøkkenerne.
2.3.
Øvrige rum mv.
2.3.1.
Observationscelle mv.
Fængselsafdelingen Kærshovedgård har
hverken observations- eller sikringsceller.
2.3.2.
Isolationsrum
I forlængelse af afdeling A ligger en
mindre gang med tre celler og et toilet. Cellerne anvendes dels som
strafceller
og til enrumsanbringelse, dels til placering af indsatte der nægter at
arbejde.
Sidstnævnte placeringer finder kun sted i arbejdstiden. Det blev oplyst at
det
er tilladt at medbringe en bog eller lignende for indsatte som placeres i
cellerne som følge af arbejdsvægring.
Indsatte som er pålagt længere tids strafcelleanbringelse (over
to dage), overføres typisk til straf- og isolationsafdelingen i Statsfængslet
ved Nr. Snede.
Cellen på højre hånd fra indgangen har et almindeligt vindue
uden gardiner, linoleumsgulv, brandmelder og en klokke til tilkaldelse af
personale. Det eneste møbel i cellen er en stol. Der er desuden en loftslampe
og et askebæger. Cellen opvarmes af en radiator under vinduet. Cellens vægge
bærer præg af graffiti og har desuden aftryk af fodsåler. Denne celle
anvendes
til indsatte der vægrer sig mod at arbejde.
Over for den lige nævnte celle til venstre for indgangen til
gangen ligger to celler. Den ene har et nyt vindue med panserglas uden
gardiner. Der er linoleumsgulv, brandmelder og en klokke til tilkaldelse af
personale. Cellens udstyr, som er fastboltet til gulv og væg, omfatter en
briks, en skammel og et bord. Inventaret er nedslidt, og bordet og skamlen er
meget skæmmet af ridsemærker og graffiti.
Den anden celle på venstre hånd er af tilsvarende beskaffenhed.
Panserglasvinduet i denne celle bærer præg af en del slagmærker. Det blev
oplyst at mærkerne blev tilføjet godt en måned før inspektionen fandt sted,
af
en indsat som benyttede sengen hertil. Derfor blev sengen fastboltet.
Toilettet, som ligger til højre for indgangen, har en håndvask
som sidder løst. Det er besluttet at der skal udvides med et bad.
Jeg går ud fra at håndvasken er
repareret. Jeg har noteret mig beslutningen om indretning af bad.
Som jeg nævnte under inspektionen, afspejles hensigten med
ophold i de tre rum i rummenes indretning.
Efter min mening er det ikke rimeligt at placere arbejdsvægrende
indsatte i en celle som er så spartansk indrettet som det er tilfældet med
cellen til højre for indgangen. Jeg henviser til at anbringelse af
arbejdsvægrende i en særlig afdeling/celle alene må ske af ordens- og
sikkerhedsmæssige grunde som følge af at der ikke er personale på
afdelingerne
i arbejdstiden, og ikke tillige som en sanktion over for selve
arbejdsvægringen, jf. pkt. 3.1.
Jeg henstiller på denne baggrund at cellen indrettes på en mere
hensigtsmæssig måde. Jeg beder fængslet om at oplyse hvad der sker i den
anledning.
Strafcellerne fremtræder som observationsceller fordi
møblementet alene udgøres af briks, stol og bord, og fordi det er fastboltet.
Jeg går imidlertid ud fra at der ikke sker egentlig
observationscelleanbringelse i cellerne da de ikke er godkendt hertil.
Da der ikke er noget til hinder for at anvende celler med
fastboltet møblement til strafcelle og enrumsanbringelse, har jeg ingen
bemærkninger til selve det forhold at møblementet er fastboltet. Jeg har
noteret mig at der kun sker anbringelse i kortere tid idet anbringelser over
to
dage normalt bevirker overførsel til straf- og isolationsafdelingen i
Statsfængslet i Nr. Snede.
Væggene i cellen til højre for indgangen er som nævnt præget af
graffiti mv., og møblementet i strafcellerne er nedslidt og meget skrammet af
ridsemærker mv. Jeg henstiller til fængslet at væggene i førstnævnte celle
males, og at møblementet i de øvrige celler udskiftes. Jeg beder om
underretning om hvad der sker i den anledning.
Af en kort skriftlig orientering om
fængselsafdelingen som fængslet har udfærdiget (og som er revideret i marts
2002), fremgår det at fængslet tillige råder over en sygestue. Jeg så ikke
denne stue under inspektionen.
Jeg beder fængslet oplyse om der er en
sådan stue.
2.3.3.
Besøgsrum
Besøg i fængselsafdelingen afvikles (normalt)
på de indsattes stuer og fællesarealer, jf. nærmere pkt. 6.5. Der er derfor
kun
et enkelt besøgsrum i fængselsafdelingen. Dette besøgsrum ligger i
modtagelsesbygningen ud mod vejen som fører op til fængselsafdelingen.
Besøgsrummet anvendes også ved modtagelse af nye indsatte. Rummet blev
besigtiget under inspektionen på et tidspunkt hvor en gruppe nye indsatte
netop
var ankommet og placeret i rummet.
2.3.4.
Skole og bibliotek
På grund af de kortvarige indsættelser i
fængslet har fængslet som tidligere nævnt ikke egentlig undervisning i
fængslet
(jf. også pkt. 3.3). Der er derfor heller ikke (længere) skolelokaler i
fængslet.
Fængselsafdelingens bibliotek ligger ved siden af ottemandsstuen
475-482 på afdeling D. Døren til biblioteket er normalt aflåst og påhæftet et
skilt med teksten ’mødelokale’. Skiltet skyldes at lokalet også
anvendes som
mødelokale, bl.a. i forbindelse med indsættelsessamtaler med nye indsatte.
Lokalet er et stort lyst rum med reoler langs væggene. I midten
af lokalet står et stort mødebord med stole omkring. I den ene ende af
lokalet
står et klaver.
Reolerne er fyldt op med bøger. Der er hovedsagelig tale om
udtjente biblioteksbøger som fængselsafdelingen nu råder over. Konkrete
bogønsker fra indsatte hentes af personalet på kommunebiblioteket i Ikast.
Der
foreligger ikke nogen egentlig biblioteksaftale med kommunebiblioteket. (Før
fængslet blev hæfteanstalt, havde fængslet en biblioteksaftale).
Ved samtalerne med de indsatte hvorunder flere klagede over
biblioteksforholdene, blev det klart at de indsatte ikke vidste at fængslet
havde et bibliotek. Ledelsen stod uforstående over for denne oplysning idet
alle indsatte har deres indsættelsessamtale i dette rum, og mange af dem
spørger om det er et bibliotek.
I fængslets interne regler orienteres de indsatte om at der kan
rettes anmodning til personalet om udlån af bøger.
Fra min inspektion af Statsfængslet ved Nr. Snede er jeg bekendt
med at biblioteksordningen er tilrettelagt forskelligt i de åbne fængsler
hvor
der ikke er indgået en generel overenskomst om biblioteksbetjening.
Jeg har ingen bemærkninger til selve rummet som er pænt stort,
men som jeg også tilkendegav under inspektionen, bør biblioteket efter min
opfattelse forbedres, bl.a. ved udskiftning af (nogle af) de mange bøger og
tegneserier som er gamle.
Jeg har noteret mig at personalet henter bøger på
kommunebiblioteket for de indsatte (jf. straffuldbyrdelseslovens § 58, stk.
2,
hvorefter de indsatte har ret til at låne bøger gennem det offentlige
biblioteksvæsen).
Efter min opfattelse bør fængslet imidlertid overveje (igen) at
få en egentlig biblioteksaftale.
Jeg henstiller derfor til fængslet at forbedre biblioteket og
overveje at kontakte kommunebiblioteket med henblik på indgåelse af en aftale
om betjening af fængslet. Jeg beder om underretning om hvad der videre sker i
den anledning.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion udtalt at
bogkataloger er udmærkede som inspirationskilde især for personer der ikke
har
den store læseerfaring. Jeg er dog opmærksom på at bogkataloger - ligesom
andre
kataloger og opslagsværker - hurtigt bliver forældede og derfor må fornys i
takt med at der kommer nye udgaver. Jeg henstiller derfor til fængslet
samtidig
at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af
disse
overvejelser.
Da flere indsatte - på trods af at indsættelsessamtaler foregår
i biblioteket - gav udtryk for at de ikke var klar over at der er et
bibliotek
i fængslet, henstiller jeg endvidere til fængslet ved opslag på døren at
oplyse
om at der (tillige) er tale om et bibliotek. Jeg henstiller samtidig til
fængslet at indføje oplysning om biblioteket i de interne regler (A. Om orden
samt praktiske oplysninger, nr. 1, 2002, af 1. april 2002), herunder
oplysning
om hvornår der er mulighed for at benytte biblioteket. Det bemærkes at jeg
går
ud fra at de indsatte har mulighed for at komme på selve biblioteket og ikke
blot har mulighed for at bestille en bog gennem personalet, selv om det ikke
direkte fremgår af de interne regler.
Jeg beder om underretning om hvad der videre sker i anledning af
mine henstillinger.
2.3.4.
Lægeværelse
Fængslet har hverken tilknyttet læge
eller sygeplejerske, og der er derfor ikke noget lægeværelse.
2.3.5.
Fritidsfaciliteter
Foruden de faciliteter der er på
afdelingerne (billard mv.), og de udendørs faciliteter, jf. pkt. 2.3.9, er
der
nedennævnte fritidsfaciliteter.
Ved siden af fængselsafdelingens modtagelse ligger et
bordtennisrum med væg til væg-tæppe, farver på væggen og et vægmaleri.
I en bygning over for afdelingerne E/F som også rummer depot og
købmandsbutik, ligger fængselsafdelingens motionsrum og gymnastiksal.
Motionsrummet er et mindre, lavloftet lokale. Der er stengulv,
og lokalet er udstyret med tre kondicykler, to ribber, en trappemaskine og en
romaskine.
I loftet sidder tre fatninger med pærer til oplysning af
lokalet. På tidspunktet for inspektionen var to af fatningerne uden elpære.
Jeg går ud fra at fængslet har isat
eller vil isætte pærer de to steder.
Det blev oplyst at lokalet efter ændring
fra træningsrum til motionsrum uden vægte mv. ikke benyttes så meget. Der
findes ikke anabolske steroider i stort omfang.
Fra min inspektion af Arresthuset i Herning er jeg bekendt med
at en af direktoratet nedsat arbejdsgruppe i marts 2001 har afgivet
indstilling
om fælles retningslinjer for indretning og brug af kondilokaler mv., og at
arbejdsgruppens anbefalinger skal afprøves ved et forsøgsprojekt i
Statsfængslet ved Sdr. Omme. Direktoratet vil til sin tid orientere mig om
evalueringen af forsøgsprojektet der forventedes at blive iværksat omkring 1.
august 2002 og at vare i et halvt år.
Gymnastiksalen er en højloftet sal af rimelig størrelse med
hvide murstensvægge. Salen er indrettet med en badmintonbane med grønt gulv.
Salen er aflåst i arbejdstiden, men låses op ved arbejdstids ophør kl. 14.45.
De indsatte kan frit låne sportsredskaber. Det blev oplyst at der er en del
hærværk på sportsredskaber, navnlig ketsjere. Disse redskaber ligger frit
fremme, og det er derfor svært at vide hvem der har ødelagt dem.
Jeg henleder fængslets opmærksomhed på
muligheden for at indføre en udlånsordning til imødegåelse af dette problem.
(En sådan udlånsordning har fængslet for så vidt angår køller og bolde til
brug
på minigolfbanerne, jf. de interne bestemmelser vedrørende personalet, C-9).
Gymnastiksalens vægge er naturligt
præget af mærker efter sportsudøvelse. Endevæggen ved indgangsdøren er
herudover snavset og har løbemærker efter væske som er løbet ned af væggen.
Enkelte steder er maling/tapet tilsyneladende revet af. Der er ingen vinduer,
men alene en dør med gitter hvorfra der kan komme dagslys ind. Smedjen vil
søge
at lave gitre til at sætte omkring lamperne i loftet. Det blev oplyst at
fængslet selv har betalt for rensning af hallen, og at den benyttes meget.
Jeg går ud fra at fængslet har vasket
snavset og løbemærkerne af endevæggen, og at der - ud over almindelig løbende
rengøring - sker afvaskning af vægge mv. når det er tiltrængt. Jeg har
noteret
mig det oplyste om rensning af hallen.
I samme bygning som huser afdeling D,
ligger et hobbyrum som hovedsagelig anvendes til at lave gipsafstøbninger.
Fængselsafdelingen råder over en række forme (skakbrikker, statuetter mv.)
som
de indsatte anvender til afstøbning. Rummet er meget benyttet.
2.3.6.
Købmand
Købmandsbutikken ligger i samme bygning
som gymnastiksalen.
Om købmandsordningen henviser jeg til pkt. 6.2 nedenfor.
2.3.7.
Vaskefaciliteter
Hver afdeling råder over
vaskefaciliteter. De indsatte vasker selv. Fængslet oplyste at der stilles
gratis vaskepulver til rådighed. (I de interne regler er det imidlertid
oplyst
at vaskepulver kan købes hos købmanden).
Jeg beder fængslet om at oplyse hvorvidt
fængslet stiller gratis vaskepulver til rådighed for de indsatte. Det
bemærkes
at jeg går ud fra at de indsatte har selvforvaltning.
På afdeling H er der et selvstændigt
vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.
På afdeling D er der ligeledes et selvstændigt vaskerum. Dette
vaskerum er udstyret med en vaskemaskine med integreret tørretumbler. Der er
således én maskine til afdelingens (maksimalt) 32 indsatte. I forbindelse med
inspektionen oplyste en indsat at en vask med tørring tager 4-5 timer, og at
der derfor dårligt er tid til at alle kan vaske tilstrækkeligt ofte. Ledelsen
oplyste hertil at indsatte har lov at vaske på afdelingerne A og B, og at
vaskemaskinen på afdeling D er en ekstra maskine til afdelingens indsatte som
højst er placeret på afdelingen i 30 dage.
Det er i fængslets interne regler oplyst at vasketid kan
bestilles på afdeling A hvor nøgle til vaskemaskiner kan udleveres (mens
indsatte på afdeling G/H kan få vasket tøj på egen afdeling).
Jeg beder fængslet om at overveje at
supplere oplysningen i de interne regler med et opslag ved vaskemaskinen på
afdeling D om muligheden for at anvende vaskemaskine og tørretumbler på
afdeling A og B. Jeg beder om underretning om resultatet af disse
overvejelser.
Jeg går endvidere ud fra at fængslet - uanset denne mulighed
som, hvis den benyttes, indebærer et øget pres på vaskefaciliteterne på
afdeling A og B - vil undersøge og overveje om der er behov for opstilling af
yderligere en vaskemaskine på afdeling D. Det bemærkes at jeg er opmærksom på
at der i fængslet som sådan er etableret bedre vaskefaciliteter inden for de
senere år idet vaskerummet på afdeling E/F er etableret inden for de senere
år,
jf. fængslets brev af 31. marts 1998 til direktoratet med overstregning af de
ting der er udført. Jeg beder om underretning om resultatet af fængslets
undersøgelse og overvejelser.
2.3.8.
Udenomsarealer
Fængselsafdelingen har et stort
udendørsareal som blandt andet omfatter en fodboldbane, volleyballbane,
petanquebane og en minigolfbane. De indsatte har også mulighed for at spille
street basket, kroket og boccia. Desuden har fængslet en nyetableret
legeplads
med fire gynger, to vipper og en sandkasse.
2.3.9.
Personalefaciliteter
Der blev ikke foretaget besigtigelse af
personalefaciliteter. Samtaler med ledelse og indsatte fandt sted i sådanne
faciliteter.
Det generelle indtryk af de
bygningsmæssige forhold er at fængslet har nogle forholdsvis pæne og gode
ydre
rammer. Bortset fra enkelte steder, herunder især afdeling D, kan
vedligeholdelsesstanden, der som nævnt under bl.a. pkt. 2.2.1 må ses i
sammenhæng med den store udskiftning i fængslet, betegnes som rimelig. Dog er
en del af møblementet af ældre dato.
2.4.
Arbejdspladser
Følgende værksteder og lagerrum blev
besigtiget under inspektionen:
Træfagsværksted
Træfagsværkstedet ligger til højre for
porten. På træfagsværkstedet udføres opgaver for private firmaer efter ordre.
Der er blandt andet tale om møbelproduktion. Værkstedet er indrettet i en
aflang hal som er indrettet med store maskiner, udsugningsanlæg mv. Lokalerne
er præget af partier af forskellige former for træ i bearbejdet eller
ubearbejdet stand.
På tidspunktet for inspektionen producerede værkstedet
køkkenbordplader, hylder, fotorammer og cd-reoler. Arbejdet omfattede bl.a.
oliering og samling af træplader. Værkstedet kan beskæftige 14 indsatte, og
der
er tale om lønarbejde.
Maskinlager
Fængselsafdelingen har økologisk landbrug
på afdelingens ca.
140 hektar
land. Landbrugsproduktionens maskinpark (traktorer mv.) opbevares og
vedligeholdes i en stor hal. Hallen anvendes indimellem (og på tidspunktet
for
inspektionen) som lager for træproduktionen. Fængslet afsætter selv
landbrugsproduktionen
lokalt.
Montageværksted
Montageværkstedet løser opgaver for
private. Arbejdet omfatter forskellige småfag, blandt andet samling af mindre
emner, pakkeopgaver og lignende som f.eks. julekalendere, skruer, træbeton
etc.
Produktionen skifter tit. Værkstedet er udstyret med større og mindre
maskiner
til pakning mv. Arbejdet udføres som lønarbejde.
Teknisk
afdeling mv.
Fængselsafdelingen har desuden en
teknisk afdeling som omfatter landbrugssmedje, vedligeholdelse af køretøjer,
VVS-arbejde mv., og bygningsvæsenet som udfører vedligeholdelsesarbejder samt
om- og nybygninger (murer-, maler- og tømrerarbejde). Endelig varetager et
parkhold opgaver vedrørende øvrige udendørsarealer, og et depot/vaskeri
sørger
for at forsyne indsatte med arbejdstøj, linned mv.
Det blev oplyst at arbejdstilsynet regelmæssigt kommer på besøg
i fængselsafdelingens værksteder.
Jeg har ingen bemærkninger til de
besigtigede værkstedsfaciliteter.
3.
Arbejde, fritid, undervisning
3.1.
Arbejde mv.
Fængslet råder over ca. 100 egentlige
arbejdspladser og kan herudover tilbyde beskæftigelse til ca. 25 indsatte. De
arbejdstilbud som findes i fængslet, er omtalt under pkt. 2.4.
Jeg har ingen bemærkninger til fængslets
arbejdstilbud.
Til orientering for fængslet kan jeg oplyse
at jeg er bekendt med at et af direktoratet nedsat beskæftigelsesudvalg har
afgivet indstilling den 22. oktober 2002. Udvalgets opgave var at overveje
behovet for en tilpasning af beskæftigelsen af bl.a. de indsatte til den
udvikling der er sket i samfundet, og til det klientel som kriminalforsorgen
modtager. Udvalget skulle komme med forslag til en styrket behandlingsindsats
i
bredeste forstand over for de indsatte og klienterne inden for områderne
uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, behandlingsprogrammer mv.
Nedsættelsen
af udvalget er omtalt i kriminalforsorgens årsberetning for 2000, s. 53. Jeg
har i sagen vedrørende min inspektion af Statsfængslet Renbæk bedt
direktoratet
om at underrette mig om udvalgets indstilling og direktoratets stillingtagen
hertil.
Ingen indsatte nægter at påtage sig arbejde, men nogle hopper
fra senere, og det kan være svært at få alle til at arbejde. Indsatte der
nægter at arbejde, anbringes på isolationsafdelingen. Der er ikke tale om et
motivationsrum i egentlig forstand, men ’truslen’ om indelåsning
virker ofte i
sig selv motiverende på de indsatte, og det er sjældent at indsatte har
ophold
i rummet i ret lang tid ad gangen. De indsatte der ikke vil arbejde, spørges
jævnligt under opholdet i isolationsrummet om de ønsker at genoptage
arbejdet.
Personalet bruger i øvrigt megen tid på at motivere de indsatte til at
arbejde.
Der sker derfor kun sjældent placering i isolationsrummet. Det er fængslets
opfattelse at placering i isolationsrummet i praksis sker sjældnere end en
gang
om måneden. En forholdsvis stor del af de indsatte giver udtryk for at de
ikke
ønsker at arbejde, men der anvendes megen tid på at motivere dem til at
arbejde, og i praksis accepteres det at de indsatte levnes en vis tid til at
revidere deres situation, for netop at undgå placeringer i isolationsrummet.
Fængslet har altid et vist antal indsatte der er sygemeldte,
herunder langtidssygemeldte. Da fængslet hverken har læge eller
sygeplejerske,
må fængslet acceptere de indsattes sygemeldinger uden videre, men på
tredjedagen køres de indsatte til læge (en praktiserende læge i Ikast).
Det fremgår af fængslets interne regler at sygemeldte indsatte
skal opholde sig på egen afdeling i arbejdstiden. Fængslet har ikke nogen
sygeafdeling, men i den korte orientering som fængslet har udfærdiget, er det
som tidligere nævnt omtalt at der er en enkelt sygestue.
Det fremgår tillige af fængslets interne regler at indsatte der
ikke udviser tilfredsstillende stabilitet med hensyn til fremmøde på
arbejdspladsen eller med hensyn til arbejdsindsatsen, af værkmesteren kan
sendes hjem på afdelingen som arbejdsfri resten af dagen uden dusør. Møder
den
indsatte ikke på arbejde næste dag, kan han fritages for arbejde (overgå til
eget arbejde) eller indsættes i enrum.
Endelig fremgår det af de interne regler at indsatte (med
institutionens godkendelse) kan være beskæftigede ved ’eget
arbejde’ og i så
fald skal opholde sig på afdelingen i den normale arbejdstid. Jeg går ud fra
at
det også omfatter selvstuderende.
Arbejdsvægrende skal efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk.
1, nr. 2, opholde sig i eget opholdsrum eller på andet anvist sted. Det
fremgår
af forarbejderne til bestemmelsen at det er en forudsætning for anvendelse af
særligt opholdssted at det sker af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 3632ff). Under pkt. 5.6.8.2 er om
reaktioner i anledning af tilsidesættelse af beskæftigelsespligten anført
følgende:
’ der bør alene kunne reageres med økonomiske virkemidler.
Efter AUF-udvalgets opfattelse bør det bero på den enkelte
institutions interne regler og muligheder, hvor den dømte skal opholde sig i
arbejdstiden, så længe arbejdsvægringen vedvarer.
AUF-udvalgets og arbejdsgruppens forslag har været gennemført
forsøgsvis i kriminalforsorgens institutioner siden 1. januar 1993.
Det er i den forbindelse forudsat, at indsatte, der er
fraværende fra beskæftigelse, kan tilbringe arbejdstiden i særlige
lokaliteter,
herunder eventuelt enrumsafdelinger. Det skyldes, at beboelsesafsnittene ofte
ikke er personalebemandet i arbejdstiden. Man er imidlertid opmærksom på, at
den særlige placering af de indsatte kan opfattes som havende en pønal
karakter.
Rådet har endvidere ingen indvendinger imod, at den beskrevne
praksis vedrørende udelukkelse fra fællesskab af sikkerhedsmæssige grunde,
der
er fulgt under forsøgsordningen, fortsættes.
’
I forbindelse med min inspektion af Statsfængslet Møgelkær har
direktoratet erklæret sig enig med mig i at anbringelse i særlig
afdeling/opholdsrum af arbejdsvægrende i arbejdstiden er en praktisk
foranstaltning (begrundet i ordens- og sikkerhedshensyn idet der normalt ikke
er personalebemanding på afdelingerne i arbejdstiden) og ikke (også) en form
for sanktion.
Da sygemeldte indsatte der ikke yder en
tilfredsstillende arbejdsindsats, og indsatte med eget arbejde som nævnt kan
have ophold på afdelingen i arbejdstiden, beder jeg fængslet om at oplyse
hvorfor det samme ikke gør sig gældende for arbejdsvægrende, som der efter
det
oplyste er meget få af. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at
straffuldbyrdelsesloven som alternativ til ophold i eget opholdsrum hjemler
anbringelse af arbejdsvægrende på anvist sted i arbejdstiden (§ 64, stk. 1,
nr.
2).
Jeg beder tillige fængslet om at oplyse i hvilke tilfælde der
sker anbringelse på sygestuen, hvis en sådan findes.
3.2.
Fritid
Afdelingerne G, H og D, men ikke de
øvrige afdelinger, har billard. De indsatte på de afdelinger der ikke har
billard, henvises til afdeling G, H eller D (idet der ikke er forbud mod at
gå
på anden afdeling i fritiden). Herudover er der et bordtennisrum, en
sportshal
(der benyttes meget) og et motionsrum (der ikke benyttes så meget efter at
vægttræningsudstyr mv. er erstattet af kondiredskaber). Der er endvidere et
hobbyværksted hvor der kan støbes gipsfigurer (skakbrikker mv.) hvilket er
meget populært. Udendørs findes der minigolf, beachvolley, petanque og en
fodboldbane med en løbebane omkring. Der arrangeres også ture til Ikast
Svømmehal mv. hvor der kan deltage 8-9 indsatte ad gangen. Tilmelding er
nødvendig, og er der for få tilmeldte, gennemføres turen ikke. Sådanne ture
giver ikke anledning til problemer, dog har indsatte i enkelte tilfælde
forsøgt
at købe øl idet de på grund af den korte tid de skulle afsone, ikke bekymrede
sig om hvorvidt det kunne få konsekvenser for deres mulighed for fremover at
benytte svømmehallen.
De indsatte må i fritiden være sammen med indsatte på andre
afdelinger. Afdelingerne, men ikke stuerne, aflåses om aftenen.
Jeg har ingen bemærkninger til fængslets
fritidstilbud.
3.3.
Undervisning
Fordi fængslet kun modtager
korttidsafsonere og har en hyppig udskiftning af indsatte, foregår der kun
undervisning af unge under 18 år der skal tilbydes undervisning. De indsatte
kan dog være selvstuderende.
4.
Lægebetjening mv.
Af samme grund som nævnt under pkt. 3.3
har fængslet ikke læge eller sygeplejerske tilknyttet. Ifølge fængslets
interne
regler (Om orden samt praktiske oplysninger) kan der aftales konsultation hos
en praktiserende læge i (f.eks.) Ikast. Uden for konsultationstid skal der
rettes henvendelse til lægevagten. Der kan eventuelt gives udgang til
lægebesøg
mv. til indsatte der ved indsættelsen er i et behandlingsforløb.
Under min inspektion af Arresthuset i Kolding blev det oplyst at
den læge der betjener dette arresthus, også betjener bl.a. Statsfængslet ved
Nr. Snede og Fængselsafdelingen Kærshovedgård.
Jeg beder fængslet oplyse om det er
korrekt at lægen i et vist omfang er tilknyttet Fængselsafdelingen
Kærshovedgård (f.eks. i forbindelse med behandling af stofmisbrugere).
5.
Belægning
Fængslet har, som tidligere nævnt, en
kapacitet på 153 indsatte og modtager mandlige domfældte fra hele landet,
enkelte politikredse dog undtaget. Fængslet råder tillige over 14 pladser i
kælderen som kan bruges som nødkapacitet hvilket dog kun sker undtagelsesvis.
Fængselsafdelingen Kærshovedgård adskiller sig fra de øvrige
åbne fængsler idet fængslet kun modtager korttidsafsonere (domme af fængsel i
op til 60 dage). Før ikrafttrædelsen den 1. juli 2001 af
straffuldbyrdelsesloven
hvor hæftestraffen blev afskaffet, modtog fængslet udelukkende hæfteafsonere.
Fængslet modtager fortsat hæfteafsonere som endnu ikke har afsonet hæftestraf
ikendt før 1. juli 2001.
Fængslet får mange voldsdømte, idet de skal påbegynde afsoning
inden for 30 dage efter domsafsigelsen. De voldsdømte udgør omkring halvdelen
af de indsatte. Der er tale om en ændring i klientellet idet fængslet
tidligere
modtog mange indsatte der var dømt for spirituskørsel, og det giver nogle nye
problemer. Som de øvrige fængsler modtager Fængselsafdelingen Kærshovedgård
også flere indsatte af udenlandsk herkomst end tidligere. På grund af
30-dages-reglen indkaldes voldsdømte selv om der ikke er plads, og det hænder
derfor at fængslet må overføre dem til et andet fængsel når de ankommer.
Mange
indsatte skal kun afsone få dage. Gennemsnitsafsoningstiden er ca. 15 dage.
Belægningen svinger meget, og indimellem er den over 100 pct.
Kun 10-15 pct. af bødeafsonerne møder op - og nogle går igen med det samme
hvis
de f.eks. bliver anbragt på en ottemandsstue. Fængslet har i gennemsnit ca.
3.500 indsættelser om året.
6.
Andre forhold
6.1.
Forplejning og købmandshandel
Fængselsafdelingen Kærshovedgård har
ikke selvforplejning, men har som tidligere nævnt eget centralkøkken der
tilbereder
mad til fængslets indsatte.
Der er ingen egentlige køkkenfaciliteter til rådighed for de
indsatte, men alene mindre tekøkkener, jf. pkt. 2.2.3.
Af fængslets interne bestemmelser vedrørende personalet fremgår
det (C-8) at de indsatte har mulighed for at bestille varme retter som f.eks.
pizza mv. hos bestemte leverandører.
Ved hver afdeling er opsat en udendørs grill som de indsatte om
sommeren har mulighed for at benytte. Kød til grillen (og optændingsblokke
samt
grillkul) kan bestilles gennem købmanden (se herom også pkt. 6.14).
Jeg rejste under inspektionen spørgsmålet om mulighederne for at
indrette køkkenerne således at de i et vist omfang kan anvendes til
madlavning.
Jeg orienterede i den forbindelse fængslet om ombudsmandsembedets sag
vedrørende tilberedning af mad i arresthusene. En af de indsatte som jeg
talte
med, fremsatte også på flere indsattes vegne ønske om installering af
kogeplader.
Ledelsen bemærkede at der ikke er de nødvendige faciliteter til
brug for tilberedning af mad (kogeplader mv.), og at køkkenerne ikke er
godkendt hertil. Hvis de indsatte skulle kunne lave mad, ville der endvidere
være behov for mere køleskabsplads, og medmindre de indsatte fik eget
køleskab
på stuerne, var ledelsen bange for at de ville stjæle hinandens madvarer fra
de
fælles køleskabe. Jeg bemærkede hertil at det ved inspektion af flere
arresthuse hvor der er et fælles køleskab, er oplyst at det ikke giver
anledning til problemer. Fængselsafdelingen Kærshovedgård har også fælles
køleskabe til brug for de indsatte (til drikkevarer mv.). Jeg går ud fra at
det
ikke giver anledning til problemer.
I den nævnte sag vedrørende madlavning i arresthusene har
direktoratet efter forelæggelse for Fødevaredirektoratet den 29. maj 2001
udsendt en orienteringsskrivelse til arresthusene om adgangen for de indsatte
i
arresthusene til fælles madlavning. Orienteringsskrivelsen er vedlagt
Fødevaredirektoratets svar i brev af 8. marts 2001 som direktoratet har
henvist
til for så vidt angår de tilfælde i hvilke de indsatte i arresthusene kan
lave
mad i fællesskab uden særlig godkendelse af køkkenet. Det fremgår heraf at
der
efter Fødevaredirektoratets opfattelse ikke skal ske godkendelse af køkkenet
hvis de indsatte i arresthusene laver mad i fællesskab til maksimalt 12
personer og det ikke giver anledning til hygiejniske problemer.
Fødevaredirektoratet har samtidig understreget at det er de
enkelte arresthuses ansvar at indretningen og inventaret i køkkenet er af en
sådan beskaffenhed at madlavningen kan foregå på en hygiejnisk forsvarlig
måde.
Det skal ligeledes sikres at rengøring og orden i køkkenet bliver holdt på et
hygiejnisk forsvarligt niveau.
Det er i en rapport af 27. maj 2002 fra Fødevareregion Herning
(jf. pkt. 6.13) anført at de små afdelingskøkkener på nuværende tidspunkt
ikke
er egnede til fremstilling af fødevarer.
Sagen vedrørende madlavning i arresthusene drejede sig (bl.a.)
om hvorvidt de indsatte i arresthuse der råder over køkkenfaciliteter, må
benytte disse køkkenfaciliteter til fælles madlavning selv om køkkenet ikke
er
godkendt hertil. Allerede fordi der ikke er egentlige køkkenfaciliteter til
rådighed for de indsatte på afdelingerne i Fængselsafdelingen Kærshovedgård,
er
sagen vedrørende fælles madlavning i arresthusene for så vidt ikke relevant
for
spørgsmålet om muligheden for at lave mad i fængslet.
Selv om der var de nødvendige køkkenfaciliteter, kan forholdene
i Fængselsafdelingen Kærshovedgård ikke sammenlignes med forholdene i
arresthusene. Jeg henviser til at der i Fængselsafdelingen Kærshovedgård
ligesom i de øvrige åbne fængsler er almindeligt fællesskab efter arbejdstids
ophør blandt alle de indsatte. Uanset om der er køkkenfaciliteter til
rådighed
som gør det muligt at lave mad (i et vist omfang), kan ovennævnte
retningslinjer med hensyn til muligheden for fælles madlavning uden særlig
godkendelse af køkkenet derfor ikke anvendes.
Selv om en institution ikke har
selvforplejning, bør det efter min opfattelse være muligt for de indsatte at
lave mad i institutionen hvis der er egnede køkkenfaciliteter til rådighed -
i
hvert fald i et vist omfang.
I Fængselsafdelingen Kærshovedgård er der nogle
køkkenfaciliteter, men de er ikke egnede til (egentlig) madlavning på
nuværende
tidspunkt, jf. tilsynsrapporten fra Fødevareregion Herning. Jeg har ikke
grundlag for at henstille at køkkenerne (på alle afdelinger) indrettes så de
bliver egnede til - og kan godkendes til - egentlig madlavning, men jeg beder
fængslet og direktoratet om en udtalelse vedrørende mulighederne for
(gradvis)
ombygning/indretning af køkkenerne med henblik herpå, herunder oplysning om
hvilke ændringer (ud over opsætning af komfur/kogeplader) der er nødvendige
før
køkkenerne vil kunne anvendes til madlavning. Jeg beder tillige om en
udtalelse
vedrørende mulighederne for opsætning af mikroovne mv. der (dog) gør det
muligt
for de indsatte at lave lune retter og opvarme færdigretter mv.
Der uddeles ikke frugt til hver enkelt
indsat hver dag, men der bliver sat en skål med frugt på hver afdeling (i
køkkenet). Der er opslag herom. Skålen kan fyldes op efter behov ved
henvendelse til køkkenet. I forbindelse med min anmodning på grundlag af en
klage fra en indsat over at de indsatte på nogle afdelinger ikke fik frugt
hver
dag, bad jeg fængslet om at oplyse om opslaget til de indsatte udtrykkeligt
nævner muligheden for at hente mere frugt i køkkenet hvis skålen er tom.
Fængslet sendte mig herefter kopi af en meddelelse som fængslet netop havde
udsendt (den 22. april 2002), hvori der er oplysning herom.
Jeg har noteret mig denne meddelelse.
Fængslet betjenes af en købmand fra
Isenvad der kommer i fængslet hver dag undtagen søndag. Det sker dog at han
også kommer om søndagen med rundstykker og aviser mv. Han yder de indsatte en
god service, og de indsatte kan få alle de tilbud som købmanden har i
butikken.
De indsatte må dog ikke købe varer der kræver tilberedning, da der ikke er
egentlige køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte. De indsatte synes
at
købmanden er for dyr (hvilket jeg også modtog klager over) og udvalget for
lille. Efter den aftale som er indgået med købmanden, skal varerne i
fængslets
butik sælges til samme pris som i forretningen i Isenvad.
Fængslet får 2 pct. af købmandens omsætning fra salget til de
indsatte. Pengene går til fritidsområdet. Købmandens omsætning er faldet en
del
efter ændringen af klientellet idet der ikke længere købes så mange
alkoholfrie
øl.
6.2.
Euforiserende stoffer mv.
Der findes stoffer i fængslet som i
andre fængsler, men fængslet har ikke samme problemer med gældsstiftelse på
grund af stoffer som andre fængsler. 75-80 pct. af alle forhør vedrører fund
af
stoffer (primært hash). Fund af hash over
10 gram
politianmeldes. Der gives
bøder for fund op til
5 gram,
og ved større fund gives der strafcelle i 5-7 dage.
På grund af smitterisiko mv. er de indsatte utrygge ved
stiknarkomaner.
Det var fængslets indtryk at der på tidspunktet for inspektionen
ikke var stoffer i nævneværdigt omfang i fængslet.
Fængslet finder også indimellem tomme spiritusflasker - oftest
vodka fordi det ikke kan lugtes. Der findes ikke så mange flasker som
tidligere
hvor fængslet havde langt flere indsatte med domme for spirituskørsel, men
der
findes dog fortsat et ikke ubetydeligt antal flasker på arealet.
6.3.
Trusler og vold
Fængslet har relativt få volds- og
trusselsepisoder, men der er sket en mindre stigning i antallet af tilfælde
heraf efter at klientellet er ændret. Der er ofte tale om sammenstød mellem
andengenerationsindvandrere og danskere.
6.4.
Talsmandsordningen
Blandt det materiale som jeg har
modtaget fra fængslet, er et opslag til de indsatte af 18. september 2001 om
muligheden for at vælge talsmand. Der har ikke hidtil været valgt talsmænd i
fængslet. Forud for mit besøg udsendte fængslet (den 13. marts 2002) en
meddelelse til de indsatte hvori fængslet henledte de indsattes opmærksomhed
på
opslaget af 18. september 2001 og opfordrede dem til at vælge en talsmand for
hver afdeling. Det førte ikke til at der blev valgt talsmænd.
Efter § 8, stk. 1, i talsmandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse
nr. 369 af 17. maj 2001 om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i
kriminalforsorgens institutioner) skal institutionens leder fastsætte regler
om
gennemførelsen af de indsattes medindflydelse. Det gælder uanset om de
indsatte
(hidtil) ikke har ønsket at gøre brug af deres ret til at vælge talsmænd.
Ved min inspektion dagen før af Statsfængslet ved Nr. Snede fik
jeg udleveret et udkast til regler for talsmandsvirksomhed gældende for denne
institution. Jeg har ikke modtaget et tilsvarende udkast for så vidt angår
Fængselsafdelingen Kærshovedgård.
Jeg anmoder fængslet om at oplyse
hvorvidt der er udfærdiget (udkast til) regler om talsmandsvirksomheden for
så
vidt angår Fængselsafdelingen Kærshovedgård. I benægtende fald går jeg ud fra
at fængselsafdelingen vil udfærdige sådanne regler.
6.5.
Besøg
Af de interne regler fremgår det at der
er mulighed for besøg af normalt højst tre personer ad gangen mellem kl.
12.30
og 15.00, dog må de besøgende blive i fængslet indtil kl. 16.30.
Jeg forstår det anførte sådan at de
besøgende kan modtages (i centralvagten) mellem kl. 12.30 og 15.00, og at
besøg
således ikke kan indledes senere end kl. 15.00. Jeg beder fængslet oplyse mig
om denne antagelse er forkert.
Besøg sker på de indsattes stuer eller
på de ’arealer, hvor færdsel må ske i fritiden, se kortet på
opslagstavlen’ (Om
orden samt praktiske oplysninger). Dette kort findes tillige bagest i
fængslets
mappe med bestemmelser vedrørende de indsatte. Der er tale om et
oversigtskort
over fængslets bygninger og udearealer hvor færdselsområdet er indrammet med
sorte prikker. Det fremgår (mere) udtrykkeligt af C-19 om besøg i de interne
regler vedrørende personalet at besøg ud over på stuerne (kun) må ske på den
del af fængslets udeterræn hvor de indsatte må færdes frit. Af den vejledning
der sendes ud sammen med indkaldelsen, fremgår det tillige at der alene er
tale
om udeterræn. Til gengæld er det anført at besøg (indendørs) sker på
afdelingen
hvilket også kan forstås som afdelingens fællesrum.
Efter min opfattelse kan det der er
anført i ’Om orden samt praktiske oplysninger’, misforstås derhen
at det er
tilladt at være på alle de ’arealer’ som de indsatte må være på i
fritiden,
herunder indendørs fællesrum. Jeg går ud fra at fængslet vil overveje en
præcisering (svarende til formuleringen i C-19), herunder også i vejledningen
for så vidt angår besøg på ’afdelingen’, og jeg beder om
underretning om
resultatet heraf.
Fængslet har i de interne regler i
øvrigt henledt opmærksomheden på at de besøgende har ansvaret for opsynet med
mindreårige børn.
Efter pkt. 19 i direktoratets besøgsvejledning (nr. 81 af 16.
maj 2001) skal indsatte som får besøg af børn - ligesom den der ledsager
barnet
- vejledes om vigtigheden af at holde øje med børnene uanset om besøg
afvikles
i besøgsafdeling eller opholdsafdeling.
Jeg beder fængslet oplyse hvordan denne
vejledning af indsatte foregår, og overveje at oplyse om denne opsynspligt i
de
interne regler. Jeg beder om underretning om resultatet af disse
overvejelser.
Fængslets interne regel om de besøgendes ansvar findes i et regelsæt
der henvender sig til de indsatte og ikke til de besøgende, men jeg går jeg
ud
fra at de besøgende vejledes om deres pligt til opsyn med barnet i
forbindelse
med den gennemgang af regler der skal finde sted ved modtagelsen af den
besøgende, jf. C- 19 i de interne regler vedrørende personalet. Jeg beder om
en
kopi af den meddelelse til de besøgende som er omtalt dette sted.
6.6.
Bemanding på afdeling G/H
Fængselsafdelingen Kærshovedgård har som
følge af sin status som afsoningsanstalt for korttidsindsatte ikke så meget
personale som de øvrige åbne fængsler. Der er ansat i alt 29
fængselsfunktionærer og 10 værkmestre. Hertil kommer ledelsen der foruden
inspektøren omfatter en økonomichef, en beskæftigelsesleder og en
afdelingsleder samt administrativt personale. Fængslet har hverken
forsorgspersonale, læge eller sygeplejerske tilknyttet, og arbejdsstrukturen
og
den daglige arbejdsrutine er ligeledes anderledes end i de øvrige åbne
fængsler. Der anvendes i det hele taget færre ressourcer, herunder
personaleressourcer,
end i de andre åbne fængsler.
På hver afdeling gør en fængselsfunktionær tjeneste. Ud over
opsyn mv. har funktionæren en række administrative opgaver i forbindelse med
de
indsattes afsoning.
Fængslet oplyste at det havde søgt direktoratet om øget
bemanding til afdeling G/H hvor der om eftermiddagen kun er én funktionær til
50 indsatte. Ansøgningen er begrundet i ændring af klientellet efter at
fængslet i forbindelse med afskaffelse af hæftestraffen ved ikrafttrædelsen
af
straffuldbyrdelsesloven den 1. juli 2001 har ændret status fra udelukkende at
være hæfteanstalt til at være almindeligt åbent fængsel (for
korttidsafsonere).
Jeg nævnte under inspektionen at jeg på det foreliggende
grundlag ville være indstillet på at støtte fængslets ønske om øget bemanding
på afdelingen, idet jeg bad om kopi af fængslets ansøgning til direktoratet.
Fængslet har sammen med brevet af 4. juni 2002 sendt kopi af et
brev af samme dato til Direktoratet for Kriminalforsorgen om yderligere
bemanding på afdelingen. Brevet er et svar til direktoratet på direktoratets
anmodning om en udtalelse i anledning af et brev af 16. april 2002 fra Dansk
Fængselsforbund til direktoratet. (Dette brev er ikke vedlagt). Fængslet har
henholdt sig til et notat af 24. maj 2002 fra afdelingslederen (der i
redegørelsen tillige har bemærket at jeg under inspektionen tilkendegav at
ville være indstillet på at støtte ansøgningen om styrkelse af afdelingen med
yderligere en ansat om eftermiddagen).
I fængslets udtalelse til direktoratet er bl.a. anført følgende:
’
I forbindelse med kontraktforhandlingerne og i forbindelse med
fremsættelse af forslag til kapacitetsudvidelse for så vidt angår
Kærshovedgård
har vi foreslået en udvidelse af bemandingen på afd. G/H, der har 50 pladser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nedlæggelse af afd. D samt
opførelse af en ny bygning med 50 pladser.
Som det fremgår af udtalelsen [af 24. maj 2002 fra
afdelingslederen; min tilføjelse] er det mere de daglige erfaringer med de
indsatte, der kan begrunde en styrkelse af bemandingen end en stigning i
antallet af sager, der anmeldes til politiet (vedr. vold og trusler mod
personalet, samt sager vedr. besiddelse af narkotika).
Generelt er det mit indtryk, at klientellet i en vis grad er
blevet mere sammenlignelig med klientellet i de øvrige åbne fængsler. Store
grupper af indsatte virker mere fængselsvante og mere præget af
misbrugsproblemer end det tidligere hæfteklientel. Som nævnt udgør gruppen af
voldsdømte en langt større del end hidtil. I denne gruppe befinder der sig
mange unge afsonere, herunder afsonere med en anden etnisk baggrund.
Karakteristisk for disse grupper er at de søger sammen, at de ikke har nogen
tilknytning til arbejdsmarkedet, at de virker impulsive og til dels normløse.
Hertil kommer, at de indsatte i gennemsnit har en meget kort
opholdstid, hvorfor de også af denne grund er vanskelige at påvirke og
motivere
til at gå på arbejde og til at afsone under forhold, der ikke giver anledning
til problemer med almindelige regler for orden m.v.
Endvidere ser man i dag eksempler på, at der er indsatte, der
virker styrende på de medindsatte, men hvor disse medindsatte ikke tør stå
frem
med navns nævnelse. Nogle indsatte ’tvinges’ til at vise
domsudskrift.
Sammenfattende finder jeg, at såfremt klientellets sammensætning
fremover fortsat er som nu, er der behov for i et ikke ubetydeligt omfang en
styrkelse af bemandingen på opsynets side. Under alle omstændigheder er der
behov for at styrke personalebemandingen på afd. G/H med 1 (yderligere)
eftermiddagspost.
’
Jeg beder direktoratet om at underrette
mig om hvad der er sket eller vil ske vedrørende fængslets ansøgning.
6.7.
Tv-ordning
De indsatte kan få udleveret eget tv mv.
Derudover er der tv på fællesstuerne. Fængslet har satellit-tv.
Fra en konkret klage som jeg har modtaget, og som jeg
videresendte til direktoratet til behandling, er jeg bekendt med at
tv-apparaterne i fællesstuerne er opstillet i oktober 2001. Før den tid kunne
de indsatte leje tv (og video) til fællesrum. I bestemmelserne vedrørende de
indsatte er der fortsat regler af 1. juli 2001 vedrørende denne lejeordning.
Jeg går ud fra at fængslet vil udtage disse regler.
Det fremgår tillige af den konkrete sag
at fængslet (fortsat) har en fælles kasse for de indsatte der anvendes til
bl.a.
betaling for betalingskanaler som f.eks. TV-1000, til de tv-apparater der er
opstillet i fællesrummene. De indsatte administrerer selv ordningen som det
er
frivilligt for de indsatte at deltage i. Direktoratet har ikke udtalt sig om
dette spørgsmål.
Under min inspektion af Statsfængslet ved Nr. Snede dagen før
inspektionen af Fængselsafdelingen Kærshovedgård fremsatte talsmændene for de
åbne afdelinger ønske om yderligere tv-kanaler, f.eks. sådan at disse blev
delvis finansieret ved opkrævning af beløb fra de indsatte. Jeg har udtalt at
jeg ikke kan kritisere at fængslet har afvist dette bl.a. med den begrundelse
at nogle indsatte ved en sådan ordning kan føle sig presset til at betale.
Jeg
har i den forbindelse bl.a. bemærket at de indsatte ikke kan forpligtes til
at
betale til en sådan finansiering. Jeg omtalte også under inspektionen af
Fængselsafdelingen Kærshovedgård problemet med at nogle indsatte kan føle sig
presset til at betale.
Jeg beder fængslet om at oplyse om
sådanne overvejelser har været inde i billedet i forbindelse med ordningen i
Fængselsafdelingen Kærshovedgård. Jeg beder endvidere direktoratet om at
oplyse
hvilke overvejelser direktoratet gjorde sig i den konkrete sag vedrørende
dette
spørgsmål - som direktoratet som nævnt ikke har taget stilling til i selve
afgørelsen i den konkrete sag.
De indsatte kan også gennem købmanden
leje tv til egen stue. En indsat klagede over lejeprisen som er 100 kr. om
ugen.
Under den afsluttende samtale nævnte jeg at prisen for leje af
tv forekom høj. Jeg foreslog fængslet at undersøge andre muligheder. Fængslet
bemærkede hertil at købmanden der står for udlejningen, ordner alt og betaler
reparationer mv., og at det nok er svært at få andre udlejere til at indgå
aftaler om korte lejeperioder. Det blev endvidere nævnt at fængslet ikke
behøver at have en lejeordning - hvad de andre åbne anstalter ikke har - idet
der er tv på fællesarealer og de indsatte selv k0an medbringe tv. Der er
således tale om en ekstra service.
Da der er tale om en ekstra service idet de indsatte selv må
medbringe tv, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. Dog beder
jeg fængslet oplyse om de indsatte selv vil kunne indgå lejemål hos en
forretning eller et firma der almindeligvis udlejer sådanne apparater -
svarende til den ordning der gjaldt for fællesrum ifølge reglerne af 1. juli
2001.
Under såvel rundgangen som ved samtaler
efterlyste indsatte tv-stik på de stuer som ikke havde det, og klagede over
at
de kun kan se DR1 og TV2. Ledelsen bemærkede at det var besluttet at etablere
tv-stik på alle stuer. De indsatte vil dog (fortsat) kun kunne se DR1 og TV2
på
deres egne stuer idet fængslet ikke har hybridnet og der kun er en modtager
til
parabolerne.
Jeg går ud fra at tv-stik nu er
etableret på alle stuerne, men beder for en ordens skyld fængslet om at
bekræfte dette.
6.8.
Tobaksrygning på fællesarealer
Jeg nævnte at ombudsmandsembedet var
bekendt med den konkrete sag vedrørende Fængselsafdelingen Kærshovedgård der
har været behandlet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, om bl.a. røgfrie
zoner i fælles opholdsrum, men at jeg kun ét sted havde set et
ikkerygerskilt.
Ledelsen oplyste hertil at skiltene er ophængt på alle afdelinger, men at de
pilles ned igen.
Som det er nævnt i direktoratets afgørelse, fremgår det af § 6 i
lov om røgfrie miljøer (lov nr. 436 af 14. juni 1995 med senere ændringer) at
tobaksrygning i bl.a. statslige døgninstitutioner, deriblandt fængsler, kun
er
tilladt i særskilte lokaler der er indrettet for rygere. Hvis der ikke er
mulighed for at benytte særskilte lokaler for rygere, tillades rygning i
øvrige
lokaler såfremt der samtidig træffes foranstaltninger der sikrer at ingen
ufrivilligt generes af tobaksrygningen. Vedkommende myndighed skal ved
skiltning og lignende oplyse om reglerne for tobaksrygning i de pågældende
lokaler. Direktoratet anførte i sin afgørelse at det var overladt til de
enkelte institutioner at sørge for at fastsætte bestemmelser lokalt der
sikrer
at lov om røgfrie miljøer overholdes. På denne baggrund, og da fængslet havde
oplyst at ville forbeholde et eksisterende lokale til ikkerygere og etablere
rygenicher, foretog direktoratet sig ikke mere i anledning af den konkrete
klage.
I ’Om orden samt praktiske oplysninger’ er der bestemmelser om
hvor det af hensyn til brandfaren er strengt forbudt at ryge. Det er videre
oplyst at rygning, med hensyn til sted, i øvrigt kun må foregå efter
personalets anvisning.
Jeg går ud fra at fængslet - med henblik
på at overholde loven om røgfrie miljøer - vil opsætte skilte på ny eller
overveje andre muligheder i den henseende.
6.9.
Dørskilte
Under rundgangen blev det konstateret at
der på nogle afdelinger (bl.a. afdeling F) er opsat dørskilte med de
indsattes
navne. Fængslet oplyste at skiltningen var begrundet i den store udskiftning.
Jeg nævnte at en sådan skiltning uanset denne begrundelse er betænkelig -
især
fordi der er besøg på stuerne, og de besøgende således kan se navne på andre
indsatte på afdelingen. Som svar på en forespørgsel tilkendegav jeg at
anvendelse af fornavn og forbogstav på efternavn normalt ville være i orden.
Det er fortsat min opfattelse at en
sådan skiltning med de indsattes fulde navn er betænkelig. Jeg beder fængslet
om at oplyse hvilke overvejelser fængslet har gjort sig vedrørende dette
spørgsmål, og jeg beder tillige om direktoratets bemærkninger hertil.
Det tilføjes for en orden skyld at jeg
ingen bemærkninger har til at fængslet anvender fornavn og eventuelt
forbogstav
i efternavn medmindre det (undtagelsesvis) ikke sikrer anonymitet.
6.10.
Information til de indsatte
Foranlediget af samtaler med indsatte
der efterlyste bedre information forud for indsættelsen om forholdene i og
vilkårene for afsoning i fængslet, herunder oplysning om ottemandsstuerne og
arbejdspligten, spurgte jeg til den information der gives forud for
indsættelsen, og om fængslet har en egentlig informationspjece. Det blev der
svaret nej til idet det samtidig blev nævnt at fængslets tilsigelse med
tilhørende vejledning indeholder de vigtigste informationer, og at de
indsatte
i øvrigt ved indsættelsen vejledes om fritidsaktiviteter mv. På mit spørgsmål
om hvorvidt det kunne være en god idé med yderligere skriftligt
informationsmateriale, bemærkede ledelsen at det på grund af den store
udskiftning og det forhold at mange ikke møder op, ville betyde et stort
papirforbrug. Fængslet ville overveje at opsætte en lamineret vejledning på
afdelingerne i stedet.
Jeg beder fængslet om at oplyse om der
er opsat sådanne laminerede vejledninger på afdelingerne (der dog ikke giver
information før, men efter indsættelsen).
Til det der var anført af den ene af de
pågældende indsatte, om at bedre information forud for indsættelsen (om
f.eks.
risikoen for placering på ottemandsstuer) måske kunne få nogle bødeafsonere
til
at betale, bemærkede ledelsen at de indsatte kan betale ved ankomsten til
fængslet hvis de ikke ønsker at afsone, og at det er sket. Det blev i den
forbindelse bemærket at den vejledning der sendes ud, indeholder oplysning om
at det ikke er muligt at reservere enmandsstue.
Flere af de klager som jeg modtog under inspektionen, tydede
endvidere på at ikke alle indsatte i fængslet er fuldt ud informeret om en
række af fængslets tilbud og muligheder (bl.a. biblioteket, jf. pkt. 2.3.4).
Efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 1 (der findes i et
kapitel om indsattes rettigheder og forpligtelser under opholdet i
institutionen), skal en indsat snarest efter at være anbragt i institutionen
vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under
straffuldbyrdelsen. I skrivelse nr. 72 af 16. maj 2001 (om bekendtgørelse om
begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner der er
udstedt efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3, og vedrører
begrænsninger
af bestemmelsen i stk. 2 om udarbejdelse af handleplaner) har direktoratet
tillige om bestemmelsen i § 31, stk. 1, anført følgende:
’
I forhold til den hidtidige praksis indebærer bestemmelsen, at
der i alle institutioner skal gives den dømte en udførlig orientering om
regler
for opholdet i institutionen og om dennes forhold i øvrigt. Det fremgår af
bestemmelsen, at denne vejledning skal gives snarest efter, at den indsatte
er
anbragt i institutionen. Det forudsættes, at der ved modtagelsen af den
indsatte til denne udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om
institutionen.
Endvidere forudsættes den dømte sammen med indkaldelsen til afsoning at få
tilsendt mere generelt informationsmateriale vedrørende institutionen, så den
dømte og eventuelle pårørende har mulighed for på forhånd at være orienteret
om
bl.a. besøgsregler.
’
De indkaldelser og vejledninger som fængslet udsender,
indeholder oplysning om forskellige forhold (herunder besøgsforhold), og det
er
heri også oplyst at indkvartering sker på enmandsstue eller flersengsstue -
men
ikke at flersengsstuerne primært omfatter ottemandsstuer. Det er i den
forbindelse, som nævnt af fængslet, oplyst at det ikke er muligt at reservere
enmandsstue. Det er også anført at yderligere oplysninger kan fås ved
telefonisk henvendelse til fængslet eller ses på internettet på adressen
www.kriminalforsorgen.dk. Her findes den korte orientering som fængslet har
udarbejdet.
I mappen med bestemmelser vedrørende de indsatte er som det
første indsat ’Om orden samt praktiske oplysninger’. Heri kan de
indsatte -
efter indsættelsen - læse om de regler mv. der gælder under opholdet i
Fængselsafdelingen Kærshovedgård.
Som det fremgår af citatet ovenfor,
forudsætter direktoratet at (alle) kriminalforsorgens afsoningsinstitutioner
udsender informationsmateriale sammen med indkaldelsen til afsoning - hvilket
Fængselsafdelingen Kærshovedgård da også gør. På baggrund af det oplyste om
antallet af indkaldelser der sendes ud, sammenholdt med at mange ikke møder
op,
har jeg for så vidt ingen bemærkninger til at fængslet ikke udsender
yderligere
generelt informationsmateriale til de dømte forud for deres afsoning, men
efter
min opfattelse bør det - i lyset af det anførte i skrivelse nr. 72 af 16. maj
2001 - overvejes om der er behov for at udbygge de foreliggende vejledninger
(eller eventuelt udarbejde en helt ny vejledning til erstatning for de
foreliggende vejledninger) og i den forbindelse f.eks. præcisere hvad
’flersengsstuer’ dækker over, og oplyse om arbejdspligten. For så
vidt angår
ottemandsstuerne, bemærker jeg at oplysning om (risikoen for at blive
placeret
på en af) disse stuer, som anført af den indsatte, vel ikke kan udelukkes at
kunne have indflydelse på nogle bødeafsoneres overvejelser om betaling af
bøden
(hvis det er muligt) i stedet for afsoning, og at oplysningen derfor er
relevant at medtage. Jeg henviser herved også til fængslets egne oplysninger
under pkt. 5 om at nogle indsatte vælger at forlade stedet hvis de bliver
placeret på ottemandsstue. Selv om de indsatte har mulighed for at betale
bøden
efter at de er mødt op til afsoning, er det derfor efter min opfattelse mest
hensigtsmæssigt - ikke kun i forhold til den indsatte, men også i forhold til
fængslet - at give oplysning om ottemandsstuerne inden straffuldbyrdelsens
påbegyndelse således at de indsatte er bekendt hermed før de møder op til
afsoning. Tilsvarende kan det vel heller ikke afvises at oplysning om
arbejdspligt kan være af betydning for nogle bødeafsonere.
Da fængslet er i besiddelse af den tidligere nævnte korte
orientering, kan det eventuelt tillige overvejes at supplere oplysningen i
den
udsendte vejledning om at yderligere information kan fås ved telefonisk
henvendelse eller ses på internettet, med oplysning om at fængslet har denne
orientering som vil kunne sendes efter anmodning. Heraf fremgår også
oplysninger om ottemandsstuerne og arbejdspligten. Jeg går ud fra at indsatte
der ringer og beder om yderligere information om fængslet, får tilbud om at
få
tilsendt denne orientering.
Jeg beder fængslet om - i lyset af det anførte i direktoratets
skrivelse nr. 72 af 16. maj 2001 - at gennemgå den udsendte vejledning og
tage
stilling til spørgsmålet om udbygning (eller erstatning) af denne vejledning
og
underrette mig om resultatet af denne gennemgang. Jeg beder i den forbindelse
fængslet om udtrykkeligt at tage stilling til spørgsmålet om præcisering af
’flersengsstuer’og oplysning om arbejdspligt.
Den korte orientering er (sammen med den
vejledning der udsendes) tilgængelig på den nævnte internetadresse, men der
er
dog ikke tale om den reviderede udgave fra marts 2002, men om den tidligere
udgave fra januar 2000.
Jeg henstiller til fængslet at erstatte
den tidligere udgave på nettet med den seneste udgave og beder om
underretning
når det er sket.
For så vidt angår information efter indsættelsen har jeg noteret
mig at de indsatte (umiddelbart) efter indsættelsen modtager nærmere
information (mundtligt) om fritidstilbud mv. Fængslet har endvidere skriftlig
information i form af bl.a. bestemmelserne ’Om orden samt praktiske
oplysninger’, men det fremgår ikke på hvilken måde de indsatte gøres
bekendt
med disse regler. Fængslet har tillige den nævnte korte orientering om
fængslet.
Jeg beder fængslet om at oplyse om de indsatte ud over den
mundtlige orientering får udleveret skriftlig orientering ved indsættelsen
(f.eks.) i form af de nævnte interne bestemmelser og/eller den korte
orientering. Jeg henviser i den forbindelse også til skrivelse nr. 72 af 16.
maj 2001 hvorefter det (også) forudsættes at der ved modtagelsen af den
indsatte udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om
institutionen.
6.11.
Avishold
Der holdes to aviser efter de indsattes
eget valg på hver afdeling. Abonnementerne tegnes dog for tre måneder ad
gangen.
Jeg er bekendt med at direktoratet i en afgørelse af 26.
september 2001 har udtalt at der skal stilles et antal aviser gratis til
rådighed for de indsatte. Det er forudsat i bestemmelsen i
straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1.
6.12.
Madrasser
En af de indsatte som jeg talte med,
klagede på flere indsattes vegne over fængslets madrasser. Ledelsen oplyste
at
fængslets madrasser er kriminalforsorgens almindelige brandhæmmende
madrasser.
Fængslet havde bestilt 10 specialmadrasser som kan udleveres til indsatte der
har problemer med standardmadrasserne.
Som jeg også orienterede den indsatte om, har jeg beskæftiget
mig med madrasserne i kriminalforsorgens institutioner. Jeg er bekendt med at
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget en madrasvejledning som er
udsendt til samtlige kriminalforsorgens institutioner midt i august måned
2002.
Fra den 1. september 2002 er vejledningen desuden blevet udleveret i
forbindelse med levering af madrasser og madrasbetræk fra centrallageret,
centraldepoterne og centralvaskerierne. I vejledningen har direktoratet
opregnet seks gode råd til bevarelse mv. af LUX-madrassens kvaliteter.
Direktoratet har i brev af 8. august 2002 over for mig oplyst at direktoratet
har besluttet at lade standardmadrassen udgå af sortimentet når restlageret
på
26 stk. er solgt. Herefter vil der kun blive leveret madrasser af den nye
type
(LUX) med en væsentlig bedre liggekomfort. Jeg har i brev af 14. august 2002
taget det som direktoratet har oplyst, til efterretning.
Jeg spurgte endvidere til vask/udskiftning af betrækket til
madrasserne. Ledelsen oplyste at betrækket renses og udskiftes hvis det er
’helt galt’. Det gælder alle stuer i fængslet.
Af den nævnte vejledning fremgår det bl.a. at såvel madras som
madrasbetræk bør sendes til vask på et af centralvaskerierne med ’faste
intervaller’.
Idet jeg går ud fra at fængselsafdelingen
nu følger denne vejledning og herunder har etableret faste intervaller for
vask
af betrækket, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
6.13.
Centralkøkkenet
En af de indsatte som jeg havde samtale
med, klagede over forholdene i centralkøkkenet hvor han var beskæftiget. Han
mente at de rengøringsmidler der anvendes i køkkenet, ikke er gode nok idet
de
ikke er tilstrækkeligt fedtopløsende, og at der fra fængslets side ikke føres
tilstrækkelig kontrol med rengøringen i køkkenet. Køkkenet trængte efter hans
opfattelse også til en hovedrengøring.
Den indsatte nævnte endvidere at der i køkkenet var ulovlige
stikkontakter som ikke er beskyttet mod stænk fra vand mv. Ligeledes var der
nogle knuste fliser og afskallet maling hvilket af hygiejniske grunde ikke må
forekomme.
Under min afsluttende samtale med ledelsen forelagde jeg klagen
for denne. Ledelsen oplyste at de rengøringsmidler der anvendes, opfylder de
gældende krav. Ledelsen bemærkede i den forbindelse at Fødevareregionen fører
tilsyn med køkkenet, herunder med rengøringsmidlerne, og at tilsynet ikke har
haft nogen bemærkninger i forbindelse med tilsyn. Ledelsen ville dog gøre
tilsynet bekendt med den indsattes klage.
Med hensyn til stikkontakterne oplyste ledelsen at de er
godkendt af brandmyndighederne i sin tid, men at der stilles andre krav i
dag.
Ledelsen ville derfor orientere brandmyndigheden om dette forhold i klagen.
Med hensyn til knuste fliser mv. oplyste ledelsen at der af
tilsynsmyndigheden gives påbud om at der sker udbedring hvis det forekommer.
Fængslet er derfor opmærksom på at udskifte knuste fliser på steder hvor der
laves mad, med det samme når det opdages. Fængslet ville undersøge om der var
forhold der skulle rettes.
Jeg bad i forbindelse med mit svar til den indsatte fængslet om
at underrette mig om dets henvendelser til fødevare- og brandmyndighederne og
om hvad der videre måtte ske i den anledning (vedrørende spørgsmålene om
rengøring og stikkontakter).
Jeg henledte samtidig fængslets opmærksomhed på det den indsatte
havde anført vedrørende intern kontrol med rengøringen, og på at køkkenet
efter
hans opfattelse trængte til en hovedrengøring. Jeg bad om fængslets
bemærkninger hertil.
Jeg modtog herefter et brev af 27. maj 2002 fra fængslet der
oplyste at fængslet samme dag havde haft besøg af Fødevareregion Herning.
Fængslet vedlagde samtidig regionens (korte) tilsynsrapport med bemærkning om
at den angiveligt ville blive fulgt op af en mere udførlig rapport på et
senere
tidspunkt. Det fremgår af rapporten at rengøringen ikke var tilstrækkelig
’på
overliggende konstruktioner og ved vinduer’, og der blev givet en
indskærpelse
vedrørende dette forhold. Det er tillige angivet at virksomheden skal
nygodkendes, og at der skal etableres egenkontrol.
Fængslet oplyste at fængslet i den anledning umiddelbart ville
tage skridt til at forbedre rengøringsstandarden på de punkter der var
påpeget
af regionen, og at der ville blive etableret egenkontrol, dvs. systematiske
rutiner og procedurer der skal sikre at fødevarelovgivningen overholdes
(hvilket er et lovpligtigt krav til alle virksomheder der fremstiller mad).
Fængslet oplyste tillige at fængslet havde rettet henvendelse
til brandmyndighederne der havde oplyst at der efter det nugældende
bygningsreglement for vådrum er krav om at der påsættes stænkhætter på
stikkontakterne. Fængslet besluttede derfor at opsætte de nødvendige
stænkhætter så stikkontakterne fremover er beskyttet mod stænk fra vand mv.
Jeg har noteret mig det oplyste. For så
vidt angår det som fængslet har anført at henvendelserne til fødevareregionen
og brandmyndighederne gav anledning til, går jeg ud fra at det er gennemført.
Jeg beder fængslet om at oplyse om den foreliggende rapport af
27. maj 2002 fra Fødevareregion Herning er fulgt op af en mere udførlig
rapport. I givet fald beder jeg om kopi af rapporten. Såfremt rapporten endnu
ikke foreligger, beder jeg om kopi når den foreligger.
Fængslet er ikke kommet med bemærkninger for så vidt angår
spørgsmålet om hovedrengøring, men da der efterfølgende har været
kontrolbesøg,
og der som følge heraf er etableret egenkontrol, som jeg går ud fra også vil
omfatte stillingtagen til behov for hovedrengøring, foretager jeg mig ikke
mere
vedrørende dette forhold.
Jeg går tillige ud fra at fængslet har undersøgt om der var
knuste fliser, og i givet fald har skiftet dem ud.
6.14.
Medbringelse af kød til grill ved besøg og efter udgang
En af de indsatte som jeg talte med,
spurgte til mulighederne for at de indsatte kan få kød til grillen om
sommeren
fra andre steder end købmanden, f.eks. således at de besøgende medbringer det
ved besøg.
Ledelsen oplyste at det af fængslets interne regler fremgår at
det ikke er tilladt de besøgende at medbringe madvarer der kræver
tilberedning.
Fængslet ville godt overveje at tillade de besøgende at medbringe kød i
mindre
mængder til grillen.
Jeg bad i forbindelse med svar til den indsatte fængslet om at
underrette mig om fængslets overvejelser med hensyn til at tillade de
indsatte
at modtage kød fra besøgende. Jeg bad samtidig fængslet om at oplyse hvorvidt
det i givet fald også ville kunne tillades de indsatte at medtage kød efter
udgang.
I brev af 27. maj 2002 oplyste fængslet at spørgsmålet om at
tillade de indsatte at modtage kød fra besøgende med henblik på indtagelse
under besøg havde været overvejet på ny. Fængslet har herefter anført
følgende:
’
Under hensyntagen til det store antal besøgende samt at der ikke
er de nødvendige - og af levnedsmiddelmyndighederne godkendte - faciliteter i
fængslet til brug for tilberedning af mad og at køkkenet ikke er godkendt
hertil, finder man det betænkeligt at tillade en sådan ordning. Man frygter,
at
ordningen i givet fald ville kunne misbruges til at tilberede mad i
eksisterende køkkener og at det store antal besøgende vil gøre det vanskeligt
for personalet at føre kontrol hermed i besøgstiden der falder på lørdage,
søndage og helligdage fra kl. 12.30 til 16.30.
’
Da jeg går ud fra at de indsattes
mulighed for køb af kød til grillen gennem købmanden (der kommer alle ugens
dage, bortset fra søndag) også omfatter kød til grillen i weekenden, herunder
til indtagelse sammen med besøgende, har jeg umiddelbart svært ved at forstå
hvorfor det ikke kan tillades de besøgende at medbringe kød (i mindre
mængder)
til grillen. Efter omstændighederne foretager jeg mig dog ikke mere
vedrørende
dette forhold.
Fængslets manglende svar på min anmodning om oplysning om
hvorvidt indsatte der har udgang, vil kunne medbringe kød efter udgang, går
jeg
ud fra skyldes at anmodningen fremstod sådan at jeg kun ønskede oplysning
herom
såfremt det blev tilladt de besøgende at medbringe kød. Jeg beklager denne
formulering og beder fængslet om at oplyse mig herom.
6.15.
Rengøringsmidler
Flere af de indsatte som jeg talte med,
klagede over manglende eller utilstrækkelige rengøringsmidler. Ledelsen
oplyste
at fængslet udleverer alle nødvendige rengøringsmidler efter anmodning.
Fængslet har erfaring med at indsatte ikke er tilfredse med de
rengøringsmidler
der udleveres, da det ikke er kendte mærkevarer, men kriminalforsorgens
almindelige standardrengøringsmidler. Der er ingen begrænsninger i brugen af
rengøringsmidler, og er de ikke skrappe nok, vil skrappere midler også kunne
udleveres efter anmodning.
Jeg meddelte de indsatte at jeg på baggrund af disse oplysninger
ikke foretog mig mere vedrørende dette forhold.
7.
Samtaler med indsatte
Jeg og mine medarbejdere havde samtaler
med flere indsatte. De har som nævnt fået særskilt svar vedrørende de punkter
som de bragte frem under samtalen (bortset fra en enkelt som efter aftale
ikke
modtog skriftligt svar).
8.
Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen bad jeg om
at modtage kopi af rapportmateriale vedrørende de seneste 10 disciplinærsager
der var behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, og de seneste
10
disciplinærsager der var behandlet efter disciplinærstrafbekendtgørelsens §
6,
i begge tilfælde forud for den 5. marts 2002 (hvor inspektionen blev
varslet).
Jeg modtog herefter udskrift fra forhørsprotokollen (uden
tilhørende rapporter) vedrørende 10 forhør der er afholdt i perioden 11.
februar til og med 18. februar 2002, og kopi af 10 bødeforlæg (med tilhørende
rapporter) der er givet i perioden 20. februar til og med 4. marts 2002. (Den
ene tilhørende rapport vedrører dog ikke nogen af de to aktuelle forseelser
som
bødeforlægget omfattede).
Fængslet oplyste under inspektionen at fængslet som følge af at
fængslet tidligere udelukkende modtog hæftedømte som ikke kunne ikendes
bødestraf, ikke har haft samme praksis som de øvrige fængsler med hensyn til
reaktionen ved disciplinære forhold. Da hæftestraffen nu er afskaffet, nærmer
fængslet sig de øvrige åbne fængsler hvad dette angår. Blandt det materiale
som
jeg har modtaget i forbindelse med inspektionen, er en oversigt over
disciplinære (normal)reaktioner i Fængselsafdelingen Kærshovedgård
(udfærdiget
den 1. april 2002 til erstatning for tidligere oversigt).
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået
ind i en nærmere vurdering af baggrunden for de beslutninger der er truffet.
Jeg har navnlig haft opmærksomheden henledt på om proceduren i forhold til de
dagældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på
spørgsmålet
om overholdelse af reglerne om notatpligt.
9.
Opfølgning
Jeg beder om at fængslet sender de
udtalelser mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
10.
Underretning
Denne rapport sendes til Fængselsafdelingen Kærshovedgård,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i
statsfængslet.”
NOTER: (*) FOB 1983, s. 139, FOB 1998, s. 646 (
FOB 1998, s. 644
), og FOB 1999, s.
680.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af Statsfængslet i Horsens Retsinformation · 3. marts 2009
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg Retsinformation · 22. oktober 2002
- Opfølgning til inspektion af Fængselsafdelingen Kærshovedgård den 18. april 2002 Retsinformation · 23. december 2014
- Inspektion af Anstalten ved Herstedvester Retsinformation · 10. februar 2010
- Inspektion af Statsfængslet i Møgelkær Retsinformation · 12. marts 2009