Afslag på supplerende stipendium til uddannelse i Norge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på supplerende stipendium til uddannelse i Norge
A havde
tegnet en uddannelseskontrakt med SAS med det formål at uddanne sig til
trafikflyver. I april 1999 påbegyndte A sin uddannelse i Norge. Uddannelsen
var
delvis sponsoreret af SAS.
I februar 1999 godkendte
SUstyrelsen A’s pilotuddannelse i Norge som støtteberettigende.
Den 28. februar 2000 søgte A
om supplerende stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften. I
en afgørelse af 21. marts 2000 meddelte SUstyrelsen afslag herpå idet
styrelsen
anførte:
”Vi kan ikke imødekomme
ansøgningen om at få supplerende stipendium til dækning af
undervisningsafgift.
Din uddannelse er ikke på listen over de uddannelser, der giver ret til
supplerende stipendium. Listen revideres en gang årligt. En uddannelse kan
komme på listen, hvis den dækker et særligt erhvervsbehov i Danmark, og der
ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.
Vi henviser til § 52, stk. 1
og 3, § 55, § 59 og punkt B i bilaget til bekendtgørelse nr. 715 af 6.
september 1999 om statens uddannelsesstøtte.”
A påklagede afgørelsen til
Ankenævnet for Uddannelsesstøtte (herefter ankenævnet). A’s klage var
vedlagt
en erklæring af 30. marts 2000 fra SAS, Flight Operations, hvoraf fremgår
følgende:
”Elever til den af SAS/SAS
Commuter delvist sponsorerede pilotuddannelse er udtaget gennem SAS/SAS
Læs alt
Commuter’s pilotrekrutteringssystem. Efter gennemførelse af denne
uddannelse
opfylder eleverne de formelle krav for ansættelse som pilot i SAS/SAS
Commuter.
Ansættelse vil finde sted efter behov.
Det er en betingelse for at
være direkte kvalificeret for ansættelse, at pilotuddannelsen er gennemført
på
en af SAS/SAS Commuter godkendt flyveskole.
Følgende skoler er således
anvendt for denne uddannelse:
( ), Norge
( ), England
Ingen andre skoler er
aktuelle for denne uddannelse. Der har således ikke på det aktuelle tidspunkt
været nogen pilotskole i Danmark eller Sverige, som har opfyldt de af SAS/SAS
Commuter stipulerede krav til et oplæg med sponsorering fra SAS.”
Den 10. maj 2000 afgav
SUstyrelsen en udtalelse til ankenævnet. Styrelsen anførte bl.a.:
”Vi fastholder vores
afgørelse af 21. marts 2000.
Der kan gives supplerende
stipendium til undervisningsafgiften til uddannelser i Norden, hvis
uddannelsen
skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes
en
uddannelse med samme erhvervssigte her.
Klageren vedlægger et brev
fra SAS om, at det er en betingelse for at være direkte kvalificeret til
ansættelse, at pilotuddannelsen er gennemført på en af SAS/SAS Commuter
godkendt flyveskole. Ifølge det oplyste anvender SAS Norwegian Aviation
College
i Norge og Oxford Aviation College i England til uddannelsen.
Det er vores opfattelse, at
selv om SAS som led i en delvis SAS sponsoreret pilotuddannelse stiller krav
om
gennemførsel af uddannelse i udlandet, er det ikke det samme som, at
uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov her, der skulle
berettige
til, at der gives supplerende stipendium til undervisningsafgiften.
Pilotuddannelsen i Norge har samme erhvervssigte som lignende danske
pilotuddannelser. Betingelserne for at få supplerende stipendium er derfor
efter vores opfattelse ikke opfyldt.
Vi henviser til § 55, i
bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om statens
uddannelsesstøtte.”
I en udtalelse af 22. maj
2000 til ankenævnet anførte A bl.a.:
”Afgørelsen forsvares ud fra
den betragtning at: ’Pilotuddannelsen i Norge har samme erhvervssigte
som
lignende danske pilotuddannelser’.
Det er imidlertid tilfældet,
at også ’lignende danske pilotuddannelser’ modtager supplerende
stipendium til
dækning af undervisningsafgift. Pilotaspiranter ved Center Air i Roskilde er
således berettiget til stipendiet. Denne uddannelse har præcis samme
erhvervssigte som uddannelsen i Bardufoss og Oxford, bortset fra, at den ikke
giver eleven de formelle forudsætninger for at søge ansættelse i SAS.”
SUstyrelsen anførte i en
supplerende udtalelse af 24. august 2000 bl.a.:
”SU-godkendelsen af
pilotuddannelse i Danmark omfatter foruden almindeligt stipendium og
studielån
også supplerende stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften.
Pilotuddannelsen ved Center Air og Copenhagen Airtaxi giver således ret til
supplerende stipendium.
Supplerende stipendium til
dækning af undervisningsafgiften gives til uddannelser i Norden, hvis
uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der
ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her. Disse betingelser
opfylder pilotuddannelsen i Norge efter vores opfattelse ikke. Supplerende
stipendium til dækning af undervisningsafgiften til uddannelser i det øvrige
udland, gives til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen i bilaget til
SU-bekendtgørelsen. Pilotuddannelsen er ikke optaget på fortegnelsen.
Vi henviser til § 55, § 59,
og fortegnelsen i bilag B i bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om
statens uddannelsesstøtte.”
Ankenævnet tiltrådte den 25.
august 2000 SUstyrelsens afgørelse med følgende begrundelse:
”Det fremgår af § 55 i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om
statens uddannelsesstøtte, at uddannelsessøgende kun kan få supplerende
stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning til de
uddannelser, der er nævnt i § 50 og § 52, stk. 1 og 3, hvis uddannelsen
skønnes
at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en
uddannelse med samme erhvervssigte her.
Det fremgår af
bekendtgørelsens § 59, stk. 1, at styrelsen udarbejder en fortegnelse over
uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 52, stk. 1 og 3, og
som samtidig giver ret til supplerende stipendium efter § 55.
Da den uddannelse, De
gennemgår i Norge, ikke er anført i fortegnelsen i bilaget til
bekendtgørelsen,
er De ikke berettiget til supplerende stipendium.
Det fremgår af
bekendtgørelsens § 60, stk. 1, at der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende
Uddannelser i Udlandet. Ifølge § 60, stk. 3, skal nævnet efter anmodning fra
styrelsen fastlægge retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan
gives uddannelsesstøtte til, og nævnet skal udtale sig i særlige tilfælde, om
enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.
Ankenævnet finder herefter,
at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om en bestemt
uddannelse skal optages i fortegnelsen.”
Den 9. september 2000 klagede
A til Forbrugerstyrelsen, der videresendte klagen til mig, over SUstyrelsens
og
ankenævnets afgørelser.
Jeg anmodede herefter den 2.
oktober 2000 ankenævnet og SUstyrelsen om en udtalelse. Jeg anførte i den
forbindelse bl.a.:
” såvel SUstyrelsen som
ankenævnet [har] i de begrundelser som er meddelt klageren, indholdsmæssigt
henvist til at klagerens uddannelse ikke er på listen over de uddannelser der
giver ret til supplerende stipendium.
For så vidt angår spørgsmålet
om supplerende stipendium efter § 55 til uddannelse i udlandet
uden for de nordiske lande
, er det min
umiddelbare opfattelse - og derfor uden nærmere undersøgelse heraf - at en
ansøgning herom vil kunne afslås efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 59,
stk. 2, hvis den pågældende uddannelse ikke er optaget på fortegnelsen.
I den konkrete sag drejer det
sig derimod om supplerende stipendium efter § 55 til uddannelse i udlandet
inden for de nordiske lande. Der rejser
sig derfor et spørgsmål om hvorvidt bekendtgørelsens regler også i en sådan
situation indeholder et krav om at en given uddannelse skal være optaget på
fortegnelsen. Efter min umiddelbare opfattelse er det tvivlsomt om
bekendtgørelsens §§ 50, 52, stk. 1 og 3, 55 og 59, stk. 1, indeholder et
sådant
krav.
Udtalelserne af 10. maj og
24. august 2000 fra SUstyrelsen der er afgivet til støtte for styrelsens
afgørelse - udtalelser som ankenævnet har anført i afgørelsens afsnit om
sagsfremstilling - forstår jeg umiddelbart sådan at styrelsen alene har
vurderet hvorvidt uddannelsen i Norge skønnes at dække et særligt
erhvervsbehov
i Danmark og/eller hvorvidt der findes en uddannelse med samme erhvervssigte
her. Altså en vurdering der ikke inddrager spørgsmålet om hvorvidt
uddannelsen
er optaget i den nævnte fortegnelse.
På den baggrund anmoder jeg
myndighederne om en nærmere udtalelse til de meddelte begrundelser for de
trufne afgørelser. Jeg anmoder i den forbindelse SUstyrelsen om i udtalelsen
til mig at præcisere hvorvidt styrelsen har vurderet såvel spørgsmålet om et
særligt erhvervsbehov i Danmark, som spørgsmålet om hvorvidt der findes en
uddannelse med samme erhvervssigte her.”
Ankenævnet afgav den 2. marts
2001 en udtalelse. Udtalelsen var vedlagt en udtalelse af 9. februar 2001 fra
SUstyrelsen der bl.a. anførte følgende:
”Vi henviste til § 52, stk. 1
og stk. 3, § 55, § 59 og punkt B i bilaget til bekendtgørelse nr. 715 af 6.
september 1999 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Vi har således ved en fejl
henvist til de betingelser og regler, som gælder for supplerende stipendium
til
dækning af betaling for undervisningsafgiften for lande uden for Norden. Det
beklager vi. Vi skulle i stedet have henvist til §§ 50 og 55 i
SU-bekendtgørelsen, der indeholder betingelserne for at give supplerende
stipendium til dækning af betaling af undervisningsafgift i Norden.
Sustyrelsen har i breve af
10. maj og 24. august 2000 til ankenævnet forklaret nærmere om betingelserne
for at få supplerende stipendium som tilskud til betaling for undervisning
til
uddannelser i Norden.
Vi skrev i brevene af 10. maj
og 24. august 2000, at der kan gives supplerende stipendium til
undervisningsafgiften til uddannelser i Norden, hvis uddannelsen skønnes at
dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en
uddannelse
med samme erhvervssigte her. Vi har foretaget en vurdering af, om begge
betingelser er opfyldt. Det er vores opfattelse, at den norske uddannelse må
skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark. Vi beklager at dette
ikke
klart fremgik af vores breve af 10. maj og 24. august 2000. Derimod er
betingelsen om, at der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her,
ikke opfyldt.
Statens Luftfartsvæsen har
oplyst til Sustyrelsen, at der i en årrække har været trafikflyveruddannelser
i
Danmark, som giver grundlag for at søge ansættelse også i SAS.
På baggrund af ovenstående
fastholder styrelsen, at betingelserne for at tildele supplerende stipendium
til den norske pilotuddannelse ikke er opfyldt.”
Ankenævnet anførte i sin
udtalelse bl.a.:
”Ankenævnet har behandlet
sagen på ny.
Nævnet skal beklage, at
afgørelsen af 25. august 2000 ikke har været fuldstændig korrekt begrundet,
idet der rettelig alene skulle have været henvist til
Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om statens uddannelsesstøtte, §
55
(om undervisningsafgift), jf. § 50 (om uddannelse i et andet nordisk land),
medens der ikke burde have været henvist til § 59 (om fortegnelse over
uddannelser), § 60, stk. 1 og 3 (om Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i
Udlandet) og fortegnelsen i bilaget til bekendtgørelsen.
Det fremgår af § 55, at
uddannelsessøgende kun kan få supplerende stipendium som tilskud til dækning
af
betaling for undervisning til de uddannelser, der er nævnt i § 50 og § 52,
stk.
1 og 3, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark,
og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.
Nævnet har ikke haft
bemærkninger til styrelsens vurdering af, at den norske uddannelse må skønnes
at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark. Nævnet finder endvidere fortsat
at
måtte lægge SUstyrelsens opfattelse af, at der findes en uddannelse med samme
erhvervssigte her i landet, til grund, således som denne opfattelse er
gengivet
bl.a. under sagsfremstillingen i nævnets afgørelse af 25. august 2000.
Nævnet finder derfor at måtte
fastholde afgørelsen af 25. august 2000 med tiltrædelse af SUstyrelsens
afgørelse om, at (A) ikke kan få supplerende stipendium som tilskud til
dækning
af betaling for undervisningsafgiften ved pilotuddannelsen i Norge.”
Jeg anmodede den 18. maj 2001
ankenævnet og SUstyrelsen om bl.a. uddybende bemærkninger til betydningen af
erklæringen af 30. marts 2000 fra SAS, Flight Operations, for sagens
afgørelse.
Ankenævnets supplerende
udtalelse af 9. november 2001 var vedlagt en supplerende udtalelse af 3.
august
2001 fra SUstyrelsen. SUstyrelsen anførte bl.a.:
”Styrelsen skal beklage sagsbehandlingen
i denne sag. Afgørelsen af 21. marts 2000 burde under henvisning til
SU-bekendtgørelsens § 55 have været begrundet med, at der her i landet findes
en uddannelse med samme erhvervssigte, nemlig en trafikflyveruddannelse, som
er
godkendt efter de fælles-europæiske bestemmelser - JAR/FCL - og således
kvalificerer til at søge beskæftigelse i i hvert fald alle europæiske
flyselskaber. Havde disse forhold, som er almindelig viden blandt
sagsbehandlere i styrelsen, været inddraget, da styrelsen traf sin afgørelse,
burde man have partshørt over dem.
Sustyrelsen har ikke kendskab
til, i hvilket omfang ansøgere fra trafikflyveruddannelser i Danmark ikke kun
har søgt, men også har opnået ansættelse i SAS.
Ombudsmanden anmoder også om
uddybende bemærkninger til udtalelsen af 30. marts 2000 fra SAS, Flight
Operations. I den anledning skal vi bemærke, at i spørgsmålet om samme
erhvervssigte finder styrelsen det afgørende, om uddannelserne er godkendt
efter de fælles-europæiske bestemmelser, JAR/FCL-reglerne. Både den norske
uddannelse og de danske trafikflyveruddannelser er godkendt efter disse
regler.
Styrelsen finder ikke, at det kan tillægges nogen betydning, at uddannelsen i
Norge kan give adgang til direkte ansættelse i SAS og dermed altså er
tilpasset
et bestemt selskab. SU-bekendtgørelsens § 55 kræver efter styrelsens
opfattelse
ikke fuld identitet mellem uddannelserne. Der skal blot foreligge samme
erhvervssigte.”
Ankenævnet anførte bl.a.:
”Ankenævnet bemærker
indledningsvis, at det i erklæringen af 30. marts 2000 fra SAS, Flight
Operations, anføres, at det er en betingelse for at være direkte kvalificeret
til ansættelse i SAS, at pilotuddannelsen er gennemført på skolerne i Norge
eller England, men ikke, at uddannelse andre steder ikke kan føre til
ansættelse
i SAS.
Endvidere anføres i SAS’s
uddannelseskontrakt, at uddannelsen vil bevirke, at eleven opfylder de
formelle
betingelser for ansættelse i SAS, men ikke giver eleven ret til at blive
ansat
i SAS.
Ankenævnet har ved afgørelsen
af, om der her i landet findes en uddannelse med samme erhvervssigte som den
af
SAS i Norge placerede, fundet, at det afgørende må være, om uddannelsen her i
landet giver mulighed for opnåelse af ansættelse som pilot i et flyselskab,
f.eks. SAS, medens det efter ankenævnets opfattelse ikke, for at kunne
betragtes som havende samme erhvervssigte, kan kræves, at uddannelsen retter
sig specifikt mod ansættelse i SAS.
Ankenævnet har med denne
vurdering ikke fundet grund til at betvivle SUstyrelsens bemærkning om, at
pilotuddannelsen i Norge har samme erhvervssigte som lignende danske
pilotuddannelser (nemlig uddannelse med sigte på ansættelse som
trafikflyver),
jf. styrelsens brev af 10. maj 2000 til ankenævnet, og har ikke fundet grund
til at partshøre om dette spørgsmål, ligesom ankenævnet heller ikke har
fundet
grund til at søge oplysning om, hvorvidt SAS har ansat piloter, der har
gennemført uddannelse i andet regi.
Nævnet må herefter fastholde
afgørelsen af 25. august 2000 om, at (A) ikke er berettiget til supplerende
stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning til sin
pilotuddannelse i Norge.”
Ombudsmandens udtalelse
”1. Regelgrundlag
Bekendtgørelse nr. 715 af 6. september 1999 om statens uddannelsesstøtte
(SU-bekendtgørelsen) indeholder følgende bestemmelser:
’
Uddannelse i et andet nordisk land
§ 50.
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk
land, når uddannelsen er af en sådan art, at den ville kunne offentligt
anerkendes i Danmark, og har en sammenhængende varighed, der mindst svarer
til et undervisningsår.
Stk. 2.
Uddannelsen skal
give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark,
eller
kunne indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende
uddannelse i Danmark.
Uddannelse i udlandet i øvrigt
§ 52.
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid
målt i måneder til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 4 års
normeret uddannelsestid.
Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i hele den normerede
uddannelsestid til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 4 års
normeret uddannelsestid, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt
erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme
erhvervssigte her.
Undervisningsafgift
§ 55.
Uddannelsessøgende kan kun få supplerende stipendium som
tilskud til dækning af betaling for undervisning til de uddannelser, der er
nævnt i § 50 og § 52, stk. 1 og 3, hvis uddannelsen skønnes at dække et
særligt
erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme
erhvervssigte her.
Administration m.v.
§ 59.
Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der
giver ret til uddannelsesstøtte efter § 52, stk. 1 og 3, og som samtidig
giver
ret til supplerende stipendium efter § 55. Styrelsen kan herunder begrænse en
godkendelse til bestemte uddannelsesinstitutioner. Fortegnelsen revideres før
hvert støtteår.
Stk. 2.
Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte efter § 52,
stk. 3, og supplerende stipendium efter § 55 til uddannelse i udlandet uden
for
de nordiske lande til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en
uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte
efter § 52, stk. 3, og til supplerende stipendium efter § 55 til
uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen. Fortegnelsen er optaget i
bilaget til bekendtgørelsen.
§ 60.
Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i
Udlandet.
Stk. 3.
Efter anmodning fra styrelsen:
Fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke
uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til.
Udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte
uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.’
2. Hjemmel
I såvel
SUstyrelsens afgørelse af 21. marts 2000 som ankenævnets afgørelse af 25.
august 2000 henviste myndighederne til at Deres uddannelse ikke er på listen
over de uddannelser der giver ret til supplerende stipendium. SUstyrelsen
henviste til SU-bekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 3, § 55, § 59 og punkt B i
bilaget til bekendtgørelsen. Ankenævnet henviste tillige til bekendtgørelsens
§
60, stk. 1 og 3.
I mit brev af 2. oktober 2000
til ankenævnet anførte jeg at for så vidt angår supplerende stipendium efter
§
55 til uddannelse i udlandet
inden for de
nordiske lande,
er det efter min umiddelbare opfattelse tvivlsomt om
bekendtgørelsen som betingelse for at imødekomme en ansøgning herom kræver at
uddannelsen er på nævnte fortegnelse.
Afgørende for om en ansøgning
om supplerende stipendium efter § 55 til uddannelse i udlandet
inden for de nordiske lande
skal
imødekommes, må således være at uddannelsen skønnes at dække et særligt
erhvervsbehov i Danmark, og at der ikke findes en uddannelse med samme
erhvervssigte her, jf. SU-bekendtgørelsens § 55, jf. § 50. En ansøgning herom
vil således ikke kunne afslås efter bestemmelsen i SU-bekendtgørelsens § 59,
stk. 2, hvis den pågældende uddannelse ikke er optaget på fortegnelsen. Jeg
må
forstå myndighedernes udtalelser til mig i forbindelse med min behandling af
sagen sådan at myndighederne er enige i denne opfattelse.
Lone Basse mfl. udtaler
ligeledes I SU-loven med kommentarer, 1. udgave (1996), s. 65, vedrørende
supplerende stipendium til uddannelser i udlandet:
’Studerende kan få tilskud
til dækning af undervisningsafgift, jf. lovens § 7, stk. 2, og § 11, til en
uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende, i hele
uddannelsesforløbet.
Det vil sige kun til de uddannelser, som er opført på den såkaldte
positivliste, se bekendtgørelsens § 58 [nu § 59]. Herudover kan der gives
[tilskud til dækning af] undervisningsafgift til uddannelse, som foregår i et
nordisk land, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov, og
der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark.’
De bestemmelser i
SU-bekendtgørelsen som myndighederne anvendte ved vurderingen af Deres
ansøgning om supplerende stipendium, herunder bekendtgørelsens § 59, stk. 2,
gav således ikke hjemmel for myndighedernes afslag.
Jeg har gjort SUstyrelsen og
ankestyrelsen bekendt med at jeg er enig med myndighederne i at dette er
kritisabelt.
Hvis det ikke kan udelukkes
at en retlig fejl har haft indflydelse på en sags udfald, vil ombudsmanden så
godt som altid henstille til myndighederne at overveje sagen på ny, forudsat
det stadig er meningsfuldt at ændre afgørelsen. Jeg henviser til Kaj Larsen
mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 603f. Jeg mener imidlertid ikke
at
der er grundlag for at henstille til myndighederne at genoptage behandlingen
af
Deres sag. Min afgørelse bygger på følgende forhold:
I forbindelse med min
sagsbehandling har SUstyrelsen og ankenævnet fastholdt afslaget på Deres
ansøgning med henvisning til SU- bekendtgørelsens § 55, jf. § 50. Det er
således myndighedernes opfattelse at Deres uddannelse i Norge dækker et
erhvervsbehov i Danmark, men at betingelsen om at der ikke her i landet
findes
en uddannelse med samme erhvervssigte, ikke er opfyldt.
Ved vurderingen af
spørgsmålet om erhvervssigte henviser SUstyrelsen i sin udtalelse til mig af
3.
august 2001 til at der her i landet findes en trafikflyveruddannelse som er
godkendt efter de fælleseuropæiske bestemmelser - JAR/FCL - og således
kvalificerer til at søge beskæftigelse i i hvert fald alle europæiske
flyselskaber. I relation til erklæringen af 30. marts 2000 fra SAS, Flight
Operations, finder styrelsen det afgørende om uddannelserne er godkendt efter
ovennævnte fælleseuropæiske bestemmelser hvilket er tilfældet for såvel den
norske uddannelse som de danske trafikflyveruddannelser. Efter styrelsens
opfattelse kan det ikke tillægges nogen betydning at uddannelsen i Norge er
tilpasset et bestemt selskab. Bekendtgørelsens § 55 kræver efter styrelsens
opfattelse ikke fuld identitet mellem uddannelserne for at statuere samme
erhvervssigte.
I ankenævnets udtalelse til
mig af 9. november 2001 anfører nævnet ligeledes i relation til erklæringen
af
30. marts 2000 fra SAS, Flight Operations, at det afgørende for vurderingen
af
spørgsmålet om erhvervssigte må være om uddannelsen her i landet giver
mulighed
for opnåelse af ansættelse som pilot i et flyselskab, f.eks. SAS, mens det
efter nævnets opfattelse ikke for at kunne betragtes som havende samme
erhvervssigte kan kræves at uddannelsen retter sig specifikt mod ansættelse i
SAS.
Jeg er enig i SUstyrelsens og
ankenævnets vurdering af spørgsmålet om erhvervssigte i relation til
SU-bekendtgørelsens § 55, jf. § 50. Jeg har herved ligesom myndighederne lagt
vægt på at det ikke som betingelse for at statuere samme erhvervssigte kan
kræves at trafikflyveruddannelsen her i landet retter sig specifikt mod
ansættelse i SAS. Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at henstille
til
myndighederne at genoptage behandlingen af Deres ansøgning om supplerende
stipendium.
3. Begrundelse
Efter
forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse
indeholde
en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er truffet,
og
i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen
tillige angive de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Det følger af bestemmelserne
i forvaltningslovens § 24 at en begrundelse skal være subjektivt rigtig i den
forstand at begrundelsen skal angive de forhold af retlig og faktisk art som
reelt blev tillagt betydning ved afgørelsen, jf. Garde, Nørgaard og Revsbech,
Forvaltningsret - Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 295ff. Dette gælder
uanset om begrundelsen herved måtte vise at de bestemmelser som afgørelsen er
truffet efter, ikke indeholder hjemmel for afgørelsen. Den angivne
begrundelse
skal således kunne danne grundlag for en vurdering af om afgørelsen er
retligt
holdbar.
Som anført i afsnit 2 om
hjemmel gav de bestemmelser i SU-bekendtgørelsen som henholdsvis SUstyrelsen
og
ankenævnet henviste til i afgørelserne af 21. marts og 25. august 2000, ikke
hjemmel for myndighedernes afslag.
Efter min gennemgang af sagen
har jeg imidlertid lagt til grund at såvel SUstyrelsen som ankenævnet på
afgørelsestidspunktet var af den opfattelse at de i afgørelserne omtalte
bestemmelser gav hjemmel for afslaget. Senere under sagsforløbet ændrede
myndighederne opfattelse og begrundede afslaget under henvisning til andre
bestemmelser, jf. nærmere afsnit 2 ovenfor.
Kravene i forvaltningslovens
§ 24 til udformningen af den begrundelse som skal ledsage en afgørelse (jf. §
22), kan herefter ikke i sig selv give mig grundlag for kritik af at
myndighederne i de begrundelser der ledsagede deres afgørelser, henviste til
bestemmelser som ikke gav hjemmel for de trufne afgørelser.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes afslag på uddannelsesstøtte til sagsøgers udgift til undervisningsafgift er gyldig Domsdatabasen · 11. maj 2026
- SU-berettigende uddannelser. Partshøring. Begrundelse. Lighedsgrundsætning. Skøn under regel Retsinformation · 12. januar 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 24. september 2014. — B. Martens mod Minister van Onderwijs, Cultuur en Wetenschap. EU-domme · 24. september 2014
- 1985 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF ERHVERVSPILOTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Uddannelsesstøtte - institutionsfejl - supplerende stipendium til undervisningsafgift Retsinformation · 1. oktober 1997
- Medregning af legat ved opgørelse af egenindtægt efter reglerne om statens uddannelsesstøtte Retsinformation · 8. februar 2019