Spring til indhold

Retsinformation

Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag

FOU nr 2002.182UdtalelserFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag

I januar 1996

godkendte X Amts Adoptionssamråd at et ægtepar, A, kunne modtage en kinesisk

pige til adoption. I april 1996 hentede ægteparret pigen. Efter hjemkomsten

blev det opdaget at den pige ægteparret havde modtaget, var en anden end det

barn

ægteparret oprindelig blev godkendt til at adoptere. Samrådet overvejede

derpå

at trække godkendelsen tilbage. Da ægteparret ønskede at beholde barnet, traf

samrådet den 1. maj 1996 afgørelse om at der ikke var noget til hinder for at

de adopterede barnet. I juni 1996 fik ægteparret af X Statsamt bevilling til

adoption af pigen.

Amtet rettede i brev af 9.

januar 1998 forespørgsel til Civilretsdirektoratet om oplysningsniveauet i

sager om adoption af kinesiske børn og omtalte bl.a. ægteparrets

adoptionssag.

I brevet oplyste amtet at der ”vedlægges kopi af sag”.

I januar/februar 1998 blev

ægteparret kontaktet af en journalist fra Y tv-station der kendte noget til

deres adoptionssag, og som bad dem om papirer vedrørende sagen. Ægteparret

afslog.

Den 24. april 1998 blev

ægteparret klar over at der i Y tv-station ville komme en udsendelse om

adoptioner - herunder adoptioner fra Kina. En af historierne handlede om ( ),

dvs. sagen om ægteparrets datter. Ægteparret kontaktede adoptionssamrådet

hvis

sekretariatsleder oplyste at hun havde udleveret dokumenter fra parrets

adoptionssag til Y tv-stations journalister.

Ægteparret bad derpå om at få

aktindsigt i det materiale der var sendt til Y tv-station. X Amt svarede i

Læs alt

brev

af 11. maj 1998. Af brevet fremgik at materialet var blevet udleveret den 26.

januar 1998 til Y tv-station. Med brevet vedlagdes kopi af det udleverede

materiale. Der var tale om i alt 11 sider fra referatarkene i ægteparrets

adoptionssag i amtet. Der var foretaget udstregning af nogle navne, mens alle

øvrige oplysninger, herunder om ægteparrets rejse til Kina samt om meddelte

tilladelser om undersøgelser og vurderinger, fremgik af arkene.

Ægteparret henvendte sig til

Y tv-station for at få standset udsendelsen om dem og deres datter. Y

tv-station beroligede ægteparret med at oplysningerne i udsendelsen ville

blive

sendt i en sådan form at det ville være umuligt for seerne at identificere

ægteparret eller deres barn. Y tv-station oplyste at de havde fået

”aktindsigt

i en hel del sager, som amterne har indbragt for Civilretsdirektoratet”.

Den

20. maj 1998 skrev Y tv-station yderligere et brev til ægteparret. I dette

brev

skrev Y tv-station at ”I selv (har) henvendt jer for at bede amtet

orientere

civilretsdirektoratet om sagen”. Endnu engang beroligede Y tv- station

ægteparret med at oplysningerne ville blive gengivet i anonymiseret form.

Den 24. maj 1998 skrev

ægteparret til Y tv- station og korrigerede oplysningerne om at de skulle

have

bedt X Amt om at orientere Civilretsdirektoratet om deres sag. Ægteparret

afviste ligeledes at de skulle have klaget til Civilretsdirektoratet i denne

sag.

Såvel ægteparret som

adoptionscenter Z rettede henvendelse til Civilretsdirektoratet og klagede

over

at amtskommunen havde givet Y tv- station aktindsigt i sagen.

Civilretsdirektoratet

svarede i brev af 13. juli 1998 til adoptionscenter Z:

”

(X) Amt rettede i sin

henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet en generel

forespørgsel

vedrørende oplysningerne om kinesiske børn, der er bragt i forslag til danske

adoptionsansøgere. Forespørgslen, der udsprang af Civilretsdirektoratets

cirkulæreskrivelse af 18. marts 1996 om oplysning om kinesiske børn til

adoption i Danmark, var endvidere vedlagt to orienteringssager, herunder

familien (A)’s afsluttede adoptionssag.

Den omstændighed, at

henvendelsen af 9. januar 1998 var vedlagt to orienteringssager, har efter

Civilretsdirektoratets opfattelse ikke selvstændig betydning for, hvorvidt de

to konkrete sager falder ind under offentlighedslovens bestemmelser om

aktindsigt.

Adgangen til at få aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter således både

verserende og afsluttede sager, jf. herved lovens § 4, stk. 1.

Ved vurderingen af, hvorvidt

der var grundlag for at meddele aktindsigt i oplysninger vedrørende de

konkrete

sager, er det derimod efter direktoratets opfattelse navnlig afgørende,

hvorvidt der er tale om oplysninger, der er omfattet af reglerne om

tavshedspligt.

For så vidt angår klagen over

(X) Amtskommunes afgørelse om meddelelse af aktindsigt skal direktoratet

bemærke følgende:

Af offentlighedslovens § 15,

stk. 1, følger det, at anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der indgår i

en

afgørelsessag, skal behandles og afgøres af den myndighed, der i øvrigt skal

træffe afgørelse i sagen. Såfremt der ikke er tale om en afgørelsessag, skal

den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse, afgøre sagen om

aktindsigt.

Efter offentlighedslovens §

15, stk. 2, kan en afgørelse om aktindsigt påklages særskilt til den

myndighed,

som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af

den

sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Efter adoptionsloven er

Civilretsdirektoratet overordnet myndighed på adoptionsområdet og kan udstede

regler om godkendelse som adoptant og om behandlingen af adoptionssager.

Kompetencen til at træffe

afgørelse i sager om godkendelse som adoptanter tilkommer derimod de

amtskommunale adoptionssamråd, hvis afgørelser kan påklages til

Adoptionsnævnet.

Under hensyn til, at

afgørelsen om meddelelse af aktindsigt angår dokumenter, der indgår i en

generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet, finder direktoratet ikke, at

denne afgørelse vil kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Der er ikke i øvrigt ved lov

eller i henhold til lov fastsat klageadgang til direktoratet i sager, der

behandles af de amtskommunale adoptionssamråd eller af amtskommunerne som led

i

disses funktion som sekretariat for adoptionssamrådene.

Det er derfor direktoratets

umiddelbare opfattelse, at vi ikke er kompetent til at behandle klagen over

afgørelsen om meddelelse af aktindsigt.

Det skal dog bemærkes, at

direktoratet som overordnet myndighed på adoptionsområdet må antages at have

et

ulovbestemt overordnet tilsyn med adoptionsområdet, og at direktoratet som

led

heri efter omstændighederne har mulighed for at fremkomme med vejledende

udtalelser.

Til brug for vores vurdering

af hvorvidt direktoratet på denne baggrund bør udtale sig i den konkrete sag,

har direktoratet fundet det rigtigst at bede (X) Amtskommune om at fremkomme

med en udtalelse.

”

X Amt skrev den 30. juli 1998

således til Civilretsdirektoratet:

”Med henvisning til brev fra

Civilretsdirektoratet, dateret den 13. juli 1998, kan jeg oplyse, at det ikke

er Adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations anmodning

om

aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet,

men Samrådssekretariatet/undertegnede, som på egen hånd besluttede at

efterkomme aktindsigtsbegæringen.

Den 23. januar 1998 anmodede

( ), (Y) tv- station, om aktindsigt i amtets brev til Civilretsdirektoratet,

dateret den 9. januar 1998. Den 26. januar 1998 fremsendte jeg amtets brev

med

bilag i anonymiseret form til (Y) tv-station, jfr. § 4, stk. 1 i

Offentlighedsloven.

Da de fremsendte papirer er

anonymiserede, skulle det således ikke være muligt for (Y) tv- station at

identificere familien og barnet på dette grundlag.

(Y) tv-station har da også

den 28. april 1998 over for amtet bekræftet, at de ikke har identificeret

familien i de fremsendte anonymiserede papirer fra amtet, men har kendskab

til

familien fra anden kilde uden for amtets regie.

Jeg har ikke fundet grundlag

for at hemmeligholde navnet på adoptionscenter (Z)’s kontaktperson i

Kina samt

navnet på den kinesiske institution og den ansatte leder, efter

Offentlighedslovens bestemmelser.

Adoptionscenter (Z) kommer da

heller ikke nærmere ind på begrundelsen for hemmeligholdelse af navnene, jfr.

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg har ikke yderligere

kommentarer til det fremsendte materiale.”

I et brev af 20. august 1998

til ægteparret beklagede chefen for amtets børn og unge-afdeling at der var

blevet udleveret oplysninger om ægteparret og deres familie der, ”selv

om de

var anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation”.

Amtet

anførte bl.a.:

”

På den baggrund har jeg

fundet, at der ved udleveringen af materiale til ( ), (Y) tv-station, er

blevet

givet personlige oplysninger om Dem og Deres familie, der, selv om de er

anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation.

(X) Amt har efter

udleveringen til (Y) tv-station i en anden sag modtaget en afgørelse fra Den

Sociale Ankestyrelse, der siger, at (X) Amt kunne have afslået (Y)

tv-stations

anmodning om aktindsigt under henvisning til, at der var tale om en sagstype,

der i sin helhed er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.

Jeg beklager dybt, at De er

blevet bragt i denne situation.

Jeg har samtidig rettet

henvendelse til (Y) tv- station med anmodning om at sikre, at de oplysninger,

som (X) Amt således uberettiget har tilsendt dem, ikke på nogen måde bliver

brugt af (Y) tv-station.

(X) Amt kan desværre ikke

gøre mere i forhold til (Y) tv-station.

Jeg vil endnu en gang

undskylde det passerede.”

I et brev af 28. august 1998

til adoptionscenter Z skrev Civilretsdirektoratet at direktoratet ikke fandt

anledning til at udtale sig nærmere i sagen. Direktoratet begrundede denne

beslutning således:

”

Civilretsdirektoratet har nu

modtaget en udtalelse af 30. juli 1998 fra (X) Amt. Af udtalelsen fremgår

det,

at amtet har sendt genpart heraf til adoptionscenter (Z) og til familien (A).

Af udtalelsen fremgår det

bl.a., at beslutningen om at meddele (Y) tv-station aktindsigt i amtets

henvendelse af 9. januar 1998 er truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig

( ).

Civilretsdirektoratet skal

herefter meddele, at direktoratet ikke finder anledning til at udtale sig

nærmere i sagen.

Direktoratet lægger herved

vægt på, at sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med, at der

er givet (Y) tv-station delvis aktindsigt, er sket en krænkelse af den

tavshedspligt, der påhviler personer, der virker inden for den offentlige

forvaltning. Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at beslutningen om at

meddele aktindsigt er truffet i samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er

ansatte ved amtskommunen.

Efter § 31, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse er amtsborgmesteren øverste daglige leder af

forvaltningen

i amtskommunen, og amtsborgmesteren kan således behandle klager over ansatte

i

amtskommunen.

Direktoratet er bekendt med,

at (X) Amt den 20. august 1998 har taget stilling til Deres klage, og

direktoratet foretager sig herefter ikke videre i sagen.”

I brev af 2. september 1998

skrev ægteparret bl.a. følgende til amtsborgmesteren om sagen:

”Civilretsdirektoratet

meddeler os d. 28. august, bl.a. under henvisning til undskyldningen fra (X)

Amt at de henlægger sagen.

Af resumeet fremgår det, at

fra april frem til august har (X) Amt ment, at sådanne papirer måtte

udleveres.

Vi kan ikke være af en anden opfattelse. Der har ikke været nogen som helst

hjælp at hente fra Amtet over for (Y) tv-station. Vi har måttet true (Y)

tv-station med retssag, hvis de anvendte papirerne, som Amtet havde

udleveret.

Det ville have klædt Børn og Unge- området, hvis de dels tidligere havde

erkendt, at der var begået en ’kapital-brøler’ dels aktivt havde

hjulpet med at

få trukket de papirer, som (Y) tv-station havde fået udleveret, tilbage. Da

henvendelsen til (Y) tv-station fra Amtet skete var udsendelsen redigeret

færdig.

Efter at have set udsendelsen

d. 1. september kan vi se, at de personlige oplysninger, som de ville have

brugt på vores datter er klippet væk, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse

med.

Hele denne ulykkelige sag

afslører, hvorledes Børn og Unge Området opfatter adoptivforældre. Vi og

vores

børn er ’sager/klienter’ der kan (mis)bruges i adoptionspolitisk

sammenhæng.

Det har været tydeligt for os, at (X) Amt fandt hensynet til vores datters

sags

karakter mere vigtig end beskyttelsen af barnet, til trods for at Amtet i

adoptionsforhold mener, at de varetager barnets tarv.

For os at se ligner det et

’storvaskeri’, vi får en undskyldning 4 måneder efter og vi kan

ikke være sikre

på, at noget sådan ikke gentager sig. Vores fornemmelse af

’storvask’ bekræftes

af at vores sagsbehandler end ikke har fået at vide, at ( ) har givet os en

undskyldning, så vi frygter at trods undskyldningen er der ingen som har lært

noget.

Vi vil derfor bede dig om at

tage stilling til 2 ting:

Hvorledes får vi fjernet de

personlige papirer fra (Y) tv-station. Både vi og (X) Amt kan ikke være sikre

på, at de ikke benyttes i en anden udsendelse - så det er i alles interesse,

at

de fjernes derfra, da (X) Amt har erkendt, at de uretmæssigt er blevet

udleveret. Det er (X) Amt, som har udleveret papirerne, så det må være Amtet

som sørger for at få en bekræftelse på, at papirerne hos (Y) tv-station er

destrueret.

At sikre, at sagen får

konsekvenser. Vi ved jo reelt ikke om det kan gentage sig, nu når vores sag

er

afsluttet.”

Amtsborgmesteren svarede i

brev af 29. september 1998 på ægteparrets klage. Han anførte bl.a.:

”I orienterede mig ved brev

af 2. september 1998 om Jeres adoptionssag. Jeg har været glad for at læse,

at

I har fået en dejlig pige, og jeg vil indledningsvis beklage, at der skal gå

skår i denne glæde på baggrund af en sag, der desværre kommer til at

involvere

Jeres familie.

I (X) Amtsråd mener vi, at

åbenhed over for borgerne er vigtig. Men åbenheden overfor borgerne betyder

også åbenhed overfor pressen indenfor lov om offentlighed i forvaltningen.

Overfor det står Amtsrådets ansvar for at

beskytte de borgere, der udleverer personlige oplysninger til amtet. Og

oven i disse modstridende hensyn kommer så, at det ikke er helt klart, hvad

der

er gældende ret omkring aktindsigt efter

lov om offentlighed i forvaltningen.

Det er denne usikkerhed, som

I har mærket og mærker i forbindelse med spørgsmålet om aktindsigt i Jeres

adoptionssag. Det er en usikkerhed, som ingen kan være tjent med, og amtets

centrale juridiske afdeling er aktuelt ved at udarbejde et notat om

aktindsigt,

der skal sikre, at praksis ændres, og at en sag som denne ikke gentager sig i

(X) Amt.

I beder mig tage konkret

stilling til to ting: Hvordan vi får fjernet papirerne fra (Y) tv-station, og

spørgsmålet om sagens konsekvenser.

I forhold til (Y) tv-station,

så er I også orienteret om, at forvaltningen har skrevet til (Y) tv- station

og

bedt dem undlade at bruge de oplysninger, der er udleveret. (Y) tv-station

har

overfor forvaltningen oplyst, at de fortsat er af den opfattelse, at de kun

har

modtaget oplysninger, de er berettigede til at modtage. Forvaltningen har på

baggrund af Jeres henvendelse henvendt sig til (Y) tv-station igen, brevet er

vedlagt til Jeres orientering.

Jeg ved, at spørgsmålet om

aktindsigt i personsager har været drøftet med de medarbejdere i Børn og Unge

Afdelingen, der behandler henvendelserne, og at afdelingen har ændret praksis

i

spørgsmål om aktindsigt i personsager, så de nu holder sig til en meget

snæver

fortolkning. Jeg er meget enig i den opstramning, forvaltningen har lavet på

baggrund af Jeres henvendelse, og I har på den baggrund fået en undskyldning

fra forvaltningen.”

I et brev af 11. august 1999

klagede ægteparret til mig over sagsforløbet. I den anledning indhentede jeg

udtalelser fra X Amt. Jeg bad amtet udtale sig om følgende:

”

(A) oplyser i brevet at (Y)

tv-station i januar/februar 1998 kontaktede dem. Af oplysningerne ses at (Y)

tv-station kendte deres identitet fra en anden kilde end amtet. Amtet har

oplyst at udleveringen skete i henhold til offentlighedsloven. Dette fremgår

bl.a. af amtets brev af 30. juli 1998. Jeg beder amtet udtale sig om

følgende:

Ifølge offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1,

omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private

forhold.Er amtet enig i at de oplysninger der blev udleveret til (Y)

tv-station, var omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, må jeg antage at

udleveringen skete som meddelelse af meroffentlighed i henhold til

offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Meroffentlighed må imidlertid kun

meddeles med respekt af tavshedspligtsreglerne.Er amtet enig med mig i at de

pågældende oplysninger var tavshedsbelagte, og at en udlevering af

oplysningerne til (Y) tv-station derfor var omfattet af straffelovens § 152?

Jeg har forstået at amtet mener at sletningen af

navnene i de udleverede akter bevirkede at en udlevering af oplysningerne

ikke

ville indebære en udlevering af fortrolige oplysninger til uvedkommende.Jeg

beder i den forbindelse amtet oplyse hvad amtet havde gjort for at sikre sig

at

(Y) tv-station ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet,

eller

for at den ikke forholdsvis enkelt kunne skaffe sig den oplyst.

Jeg beder amtet oplyse hvorfor amtet ikke indhentede

samtykke fra (A) til enten udleveringen af dokumenterne, eller til at amtet

kunne give (Y) tv-station oplysningerne om deres navne med henblik på at (Y)

tv-station selv henvendte sig direkte til de pågældende.

Dokumenterne der blev udleveret til (Y) tv- station,

stammede fra Adoptionssamrådets sag om godkendelse af (A) som adoptanter.

Adoptionssamrådet er oprettet ved adoptionslovens § 25 a og tillagt

beføjelser

direkte ved lov. Samrådet er således et selvstændigt forvaltningsorgan i

forhold til (X) Amt, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 6.På denne baggrund

beder jeg amtet oplyse årsagen til at udleveringen ikke blev besluttet af

Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15,

stk.

1. Jeg beder samtidig om oplysning om hvilken procedure der er blevet fulgt i

forbindelse med at sagens akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i

amtet om sager vedrørende børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1

og

2.

Afgørelser om aktindsigt i henhold til

offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som gælder for

klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 2.

Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til

Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b. Jeg beder amtet tage stilling

til

om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde have været truffet på

vegne af Adoptionssamrådet, og om afgørelsen kunne påklages til

Adoptionsnævnet.

Jeg beder amtet forelægge sagen for Adoptionssamrådet

med henblik på at samrådet kan tage stilling til om samrådet mener sig

kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter i samrådets

sager.

I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling til de spørgsmål

der

er rejst under punkt 1-6.

Jeg beder amtet om at videresende sagen - efter at have

indhentet udtalelse fra Adoptionssamrådet - til Civilretsdirektoratet med

henblik på at direktoratet udtaler sig om spørgsmålene 5- 7.

Civilretsdirektoratet bedes sende direktoratets egne

bemærkninger og de indhentede udtalelser til Adoptionsnævnet som jeg beder

tage

stilling til om nævnet anser sig for kompetent til at behandle (A)’s

klage. I

bekræftende fald beder jeg nævnet træffe afgørelse i forhold til de

pågældende

om berettigelsen af at dokumenterne blev udleveret til (Y) tv-station.”

X Amt svarede i brev af 9.

august 2000 bl.a. følgende:

”Ad spørgsmål 1:

Amtet er enig i, at de

oplysninger, der blev udleveret til (Y) tv-station, er omfattet af

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Når udleveringen fandt sted,

skyldtes

det, at opfattelsen har været, at anonymiseringen indebar, at de sagen

omhandlende personer ikke kunne genkendes.

Ad spørgsmål 2:

Der henvises indledningsvist

til det ovenfor under spørgsmål 1, 2. punktum anførte.

Amtet kan tilslutte sig, at

oplysningerne var tavshedsbelagte, og at oplysningerne er omfattet af den

kategori, som Straffelovens § 152 omhandler.

Pågældende medarbejder har

imidlertid ikke haft forsæt til at overtræde tavshedspligten.

Ad spørgsmål 3:

Ekspeditionen af

aktindsigtsbegæringen er foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse

med dennes sekretariatsbetjening af Adoptionssamrådet. Ekspeditionen ses

derfor

at være foretaget på samrådets vegne.

Ifølge det oplyste har

pågældende medarbejder ikke gjort noget for at sikre sig, at (Y) tv-station

ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet.

Det har således været

opfattelsen, at anonymiseringen var tilstrækkelig til at sikre, at de

pågældende ikke kunne identificeres - hvilket imidlertid, beklageligvis, har

vist sig ikke at være tilfældet.

Ad spørgsmål 4:

Der henvises til det ovenfor

under spørgsmål 3 anførte. Man kan tilslutte sig, at en henvendelse fra

Adoptionssamrådets sekretariat af nævnte indhold til klagerne havde været

formålstjenligt, men en sådan henvendelse har, beklageligvis, ikke fundet

sted.

Ad spørgsmål 5:

Amtet er enig i, at

Adoptionssamrådet er en selvstændig myndighed. Amtet er endvidere enig i, at

spørgsmål om aktindsigt m.v. henhører under Adoptionssamrådets ressort. Dette

følger også implicit af den indledende besvarelse af spørgsmål 3.

Den medarbejder, der har

forestået ekspeditionen af sagen, er ansat i (X) Amt, og pågældende

medarbejder

er tilknyttet Adoptionssamrådets sekretariat, ligesom pågældende er medlem af

Adoptionssamrådet.

Pågældende medarbejder har

derfor i forbindelse med ekspeditionen optrådt på Adoptionssamrådets vegne -

hvorved bemærkes at sager om aktindsigt, udlevering af faktuelle oplysninger

m.v. sædvanligvis ekspederes administrativt.

Sagens akter er ikke indgået

i en generel sag i amtet. Forholdet er derimod som anført ovenfor det, at

amtet

udøver sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet. Adoptionssamrådet er

tidligere af Civilretsdirektoratet blevet anmodet om at fremsende orientering

om de enkelte sager, hvor der har været problemer. Der henvises til

Civilretsdirektoratets cirkulære af 18. marts 1996, der vedlægges i kopi.

Sagens akter er således

indgået i en sag hos (X) Amt i amtets egenskab af sekretariat for

Adoptionssamrådet, og alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne

baggrund

- det vil sige på vegne af Adoptionssamrådet.

Ad spørgsmål 6:

Der henvises indledningsvist

til det ovenfor i relation til spørgsmål 5 anførte. Amtet kan således

tilslutte

sig, at afgørelsen om udlevering af dokumenterne henhører under

Adoptionssamrådets kompetence - og udleveringen er da også foretaget af

sekretariatet på samrådets vegne. Man kan ligeledes tilslutte sig, at

afgørelsen herom kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Som det - om end indirekte -

vil fremgå af ovenstående, finder man, at begivenhedsforløbet er beklageligt,

hvilket også tidligere er tilkendegivet overfor klagerne.

Når henvendelser fra klagerne

er besvaret af amtet og amtsborgmesteren, skal dette ses i lyset af den

kendsgerning, at amtet føler et medansvar for det passerede, jvf. den

kendsgerning at amtet udfører sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet.

Det kan i øvrigt oplyses, at

Adoptionssamrådet har oplyst, at der nu er tilrettelagt en praksis, der

sikrer,

at tilsvarende ikke kan finde sted på ny.”

Civilretsdirektoratet udtalte

sig i brev af 20. marts 2001. Direktoratet anførte bl.a.:

”Civilretsdirektoratet finder

indledningsvis anledning til at knytte nogle generelle bemærkninger dels til

myndighedsstrukturen på adoptionsområdet, dels til forløbet omkring

udleveringen af oplysninger til (Y) tv-station, herunder (A)’s klage til

Civilretsdirektoratet, og endelig til forløbet omkring amtets henvendelse af

9.

januar 1998 til direktoratet.

1.

Efter adoptionslovens § 4 a er det normalt en betingelse for at

adoptere et barn, at ansøgeren efter en undersøgelse er godkendt som

adoptant.

Opgaven med at godkende

adoptanter er henlagt til de

amtskommunale

adoptionssamråd. Ifølge adoptionslovens § 25 a, stk. 1, opretter

justitsministeren for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis

Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget

af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant,

jf.

§ 4 a.

Amterne

har på adoptionsområdet til opgave at virke som sekretariat

for adoptionssamrådene.

Amternes opgaver i den

forbindelse er nærmere beskrevet i Civilretsdirektoratets Vejledning om

International

Adoption, kapitel 1, side 19-20, der vedlægges i kopi. Til orientering

vedlægges endvidere uddrag af forarbejderne til den ændring af adoptionsloven

i

1976 (L 137 af 24. marts 1976), hvorved de amtskommunale adoptionssamråd blev

oprettet.

Adoptionssamrådenes

afgørelser kan påklages til

Adoptionsnævnet

,

jf. adoptionslovens § 25 b.

Indtil den seneste ændring af

adoptionsloven (lov nr. 358 af 2. juni 1999) var klageadgangen reguleret i

bestemmelsens stk. 1, hvoraf fremgik, at et samråds afslag på en ansøgning om

godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet. Det blev

antaget,

at Adoptionsnævnet i den forbindelse kunne tage stilling til

sagsbehandlingsspørgsmål, som hævdedes at have fremkaldt et forkert eller

mangelfuldt grundlag for samrådets afgørelse, ligesom nævnet havde adgang til

at tage stilling til andre sagsbehandlingsspørgsmål, der ville kunne have

betydning for afgørelsens indhold.

Kompetencen til at fastsætte

regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagernes behandling

tilkommer

ifølge adoptionslovens § 25

justitsministeren.

Der var indtil den seneste

lovændring ikke fastsat nærmere regler i adoptionsloven om

tilsynet

med de amtskommunale adoptionssamråd. Det blev imidlertid

antaget, at det generelle faglige tilsyn med adoptionssagernes behandling

blev

varetaget af justitsministeren (Civilretsdirektoratet), og at direktoratet i

den forbindelse kunne behandle klager, der ikke rettede sig mod konkrete

afgørelser, men indeholdt en mere generel kritik af den måde, hvorpå

myndighederne

opfyldte lovgivningens krav på, eller klager over, at disse generelt ikke

kunne

anses for opfyldt.

Det blev endvidere antaget,

at klager over amtskommunens sagsbehandlingstid, eller over optræden m.v. fra

ansatte ved amtskommunen kunne rettes til amtsborgmesteren.

Der henvises i den

forbindelse til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslag L 40 FT 1998-99 samt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit

7.1.1. i Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997. Kopier heraf vedlægges

til orientering.

Som nævnt ovenfor blev der

ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 gennemført en række ændringer i

adoptionsloven.

Således fremgår det nu af

adoptionslovens § 25 b, stk. 3, at et samråds afgørelse i medfør af

adoptionsloven kan indbringes for Adoptionsnævnet, ligesom det fremgår af

samme

bestemmelses stk. 4, at Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene.

I forbindelse med

Folketingets behandling af lovforslag L 40, FT 1998-99, blev der bl.a. rejst

spørgsmål om tilsynet på området. I tilknytning hertil anførtes bl.a.

følgende

i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget:

’Kompetenceordningen for så

vidt angår en række spørgsmål af praktisk karakter, kan i den forbindelse

mere

skematisk fremstilles således:

·

Klager over samrådenes afslag på

godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet.

·

Klager over samrådenes og

samrådssekretariaternes sagsbehandling kan - for så vidt angår spørgsmål af

betydning for den trufne afgørelse - ligeledes indbringes for

Adoptionsnævnet.

·

Klager over overtrædelse af reglerne om god

forvaltningsskik, herunder lang sagsbehandlingstid eller uhøflig optræden

m.v.

i samrådssekretariaterne, kan indbringes for amtsrådet.

·

Klager over de formidlende organisationer...’

Til orientering vedlægges endvidere

kopi af justitsministerens svar på spørgsmål nr. 46 og 49 fra Folketingets

Retsudvalg.

2.

I slutningen af januar 1998 fik (Y) tv-station aktindsigt i en

henvendelse af 9. januar 1998 fra (X) Amt til Civilretsdirektoratet

(ombudsmandens bilag 1). (Y) tv-station var på daværende tidspunkt ved at

forberede en dokumentarudsendelse om adoption og havde i den forbindelse

kontakt med en række forskellige aktører på adoptionsområdet. Udsendelsen

blev

vist den ( ) under titlen ( ).

Den henvendelse af 9. januar

1998, som (Y) tv-station fik aktindsigt i, havde karakter af en generel

forespørgsel vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, der

bringes i forslag til danske adoptionsansøgere. Henvendelsen indeholdt bl.a.

en

omtale af fem sager, som samrådet havde behandlet siden oktober 1997, og som

fandtes problematiske. Herudover var henvendelsen vedlagt to

orienteringssager,

herunder familien (A)’s afsluttede adoptionssag.

I forbindelse med

aktindsigten havde (X) Amt bl.a. foretaget en sletning af navne m.v. på de

børn

og adoptivforældre, som var omtalt i henvendelsen og i de vedlagte

dokumenter.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der traf afgørelse om meddelelse af

aktindsigt, henvises til besvarelsen af spørgsmål 5-7.

Ved brev af 19. maj 1998 rettede

(A) sammen med den adoptionsformidlende organisation, adoptionscenter (Z),

henvendelse til Civilretsdirektoratet, hvori de bl.a. klagede over, at amtet

havde givet (Y) tv-station aktindsigt i den del af henvendelsen, som vedrørte

deres adoptionssag.

Ved brev af 13. juli 1998

orienterede Civilretsdirektoratet klagerne om, at man havde anmodet (X) Amt

om

en udtalelse til brug for direktoratets overvejelser om, hvorvidt

direktoratet

burde udtale sig i anledning af klagen. Direktoratet tilkendegav samtidig, at

afgørelsen om at give aktindsigt til (Y) tv-station efter direktoratets

opfattelse ikke kunne påklages til Adoptionsnævnet.

Civilretsdirektoratet modtog

efterfølgende en udtalelse fra (X) Amt, hvoraf fremgik, at afgørelsen om at

give (Y) tv-station aktindsigt var truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig

( ). Efterfølgende blev direktoratet endvidere orienteret om, at (X) Amt i et

brev af 20. august 1998 havde beklaget over for (A), at der i forbindelse med

aktindsigten til (Y) tv-station var blevet givet oplysninger om familien.

På denne baggrund meddelte

Civilretsdirektoratet ved brev af 28. august 1998, at man ikke fandt

anledning

til at udtale sig nærmere om sagen. Direktoratet henviste i den forbindelse

til, at sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med

aktindsigten

var sket en krænkelse af den tavshedspligt, der påhviler personer, der virker

inden for den offentlige forvaltning. Direktoratet henviste endvidere til,

at beslutningen om aktindsigt var

truffet af samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er ansat ved amtskommunen.

3.

(X) Amts henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet

knyttede sig til den fokus, der bl.a. på daværende tidspunkt var omkring

adoption af kinesiske børn.

Civilretsdirektoratet havde

den 18. marts 1996 udsendt en cirkulæreskrivelse om oplysningsniveauet i

sager

om kinesiske børn, som bringes i forslag til danske adoptionsansøgere.

I cirkulæreskrivelsen udstak

Civilretsdirektoratet nogle nærmere retningslinier for samrådenes behandling

af

matchingforslag vedrørende kinesiske børn. Om baggrunden for

cirkulæreskrivelsen samt om indholdet af de særlige retningslinier for

behandlingen af matchingsager vedrørende kinesiske børn henvises til

cirkulæreskrivelsen, der er vedlagt (X) Amts udtalelse til ombudsmanden.

I cirkulæreskrivelsen

anmodede Civilretsdirektoratet samtidig om løbende at modtage underretning,

hvis der måtte vise sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske

børn, som kommer til landet.

I begyndelsen af 1998 rettede

såvel (X) Amt som adoptionscenter (Z) henvendelse til Civilretsdirektoratet

vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn.

Adoptionscenter (Z) havde

således umiddelbart forinden - i et brev af 6. januar 1998 - rettet

henvendelse

til Civilretsdirektoratet og havde i den forbindelse bl.a. oplyst, at

organisationen gennem de sidste måneder af 1997 havde oplevet store problemer

med godkendelse af matchingforslag fra Kina i (X) Amt. Organisationen omtalte

i

den forbindelse fire konkrete sager. Organisationen redegjorde endvidere for

de

aktuelle forhold ved formidlingen af børn fra Kina og efterlyste en

præcisering

af cirkulæreskrivelsen fra 1996.

På baggrund af henvendelserne

fra henholdsvis (X) Amt og adoptionscenter (Z) fandt Civilretsdirektoratet

anledning til på ny at overveje retningslinierne for oplysningsniveauet for

kinesiske børn i forslag, herunder om forudsætningerne for direktoratets

cirkulæreskrivelse fra 1996 fortsat var til stede.

Civilretsdirektoratet

anmodede i den forbindelse bl.a. Adoptionsnævnet om en udtalelse, ligesom

direktoratet rettede henvendelse til samtlige amtskommunale adoptionssamråd

og

amtskommunale samrådssekretariater med henblik på at få oplyst, hvorvidt der

havde vist sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske

adoptivbørn, som

indtil da var kommet til Danmark. Direktoratet anmodede endvidere de

formidlende organisationer om nærmere at beskrive proceduren i forbindelse

med

gennemførelsen af adoptioner i Kina, herunder hvilke procedurer der gjaldt i

relation til at sikre identiteten af de børn, der blev bragt i forslag til

danske adoptionsansøgere. Direktoratet rettede også forespørgsel til

adoptionsmyndighederne i Sverige, Norge og Finland om disses erfaringer med

adoption af børn fra Kina.

På baggrund af de modtagne

oplysninger, herunder Adoptionsnævnets udtalelse af 28. august 1998 (kopi

heraf

vedlægges), besluttede Civilretsdirektoratet at indkalde de implicerede

myndigheder og organisationer her i landet til en drøftelse af

oplysningsniveauet i sager vedrørende kinesiske børn. Mødet blev afholdt i

Civilretsdirektoratet den 13. januar 1999, og referat af mødet blev udsendt

ved

en skrivelse den 19. marts 1999. Kopi af skrivelsen vedlægges til

orientering.

Endelig kan det oplyses, at

Adoptionsnævnet - sideløbende med direktoratets generelle overvejelser på

området - som rekursmyndighed behandlede to af de sager, som i øvrigt var

omtalt i (X) Amts generelle henvendelse til Civilretsdirektoratet.

Adoptionssamrådets afgørelser i disse to sager var således blevet påklaget

særskilt til nævnet af ansøgerne og adoptionscenter (Z).

4.

Civilretsdirektoratet skal herefter bemærke følgende vedrørende

spørgsmål 5-7 i ombudsmandens brev til (X) Amt.

Ad spørgsmål 5

:

’Dokumenterne der blev

udleveret til (Y) tv- station, stammede fra Adoptionssamrådets sag om

godkendelse af (A) som adoptanter. Adoptionssamrådet er oprettet ved

adoptionslovens § 25 a, og tillagt beføjelser direkte ved lov. Samrådet er

således et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til (X) Amt, jf.

forvaltningslovens § 28, stk. 6.

På denne baggrund beder jeg

amtet oplyse årsagen til, at udleveringen ikke blev besluttet af

Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15,

stk.

1.

Jeg beder samtidig om

oplysninger om hvilken procedure der blev fulgt i forbindelse med at sagens

akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i amtet om sager vedrørende

børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2.’

I (X) Amts brev af 30. juli

1998 til Civilretsdirektoratet (ombudsmandens bilag 6) blev det oplyst, at

det

ikke var adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations

anmodning om aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998, men

samrådssekretariatet/fuldmægtig ( ), som på egen hånd besluttede at

efterkomme

aktindsigtsbegæringen.

Dette er efterfølgende

nærmere præciseret i (X) Amts udtalelse af 9. august 2000 til Folketingets

Ombudsmand, hvoraf bl.a. fremgår, at ekspeditionen af aktindsigtsbegæringen

blev foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse med dennes

sekretariatsbetjening af adoptionssamrådet, og at ekspeditionen derfor ses

foretaget på samrådets vegne.

Civilretsdirektoratet kan

henholde sig hertil.

Der henvises i den

forbindelse også til det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om amternes

opgaver på adoptionsområdet. Herudover kan det mere generelt oplyses, at

Civilretsdirektoratet hverken på daværende tidspunkt eller i dag har fastsat

nærmere retningslinier vedrørende kompetencen til at tage stilling til

anmodninger om aktindsigt, som rettes til adoptionssamrådene. I den

kommenterede offentlighedslov, 3. udgave, side 267, anføres det imidlertid,

at

det i praksis vil være den medarbejder, der forestår forberedelsen af

myndighedens afgørelse i det underliggende sagsforhold, der i almindelighed

vil

være bemyndiget til at træffe afgørelse om aktindsigtsspørgsmål.

For så vidt angår spørgsmålet

om proceduren i forbindelse med, at sagens akter tilsyneladende er indgået i

en

generel sag i amtet, skal Civilretsdirektoratet ligeledes henholde sig til

det,

som er anført i (X) Amts udtalelse til ombudsmanden. Heraf fremgår, at sagens

akter ikke er indgået i en generel sag i amtet, men at forholdet derimod er,

at

sagens akter er indgået i en sag hos amtet i amtets egenskab af sekretariat

for

adoptionssamrådet, og at alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne

baggrund - det vil sige på vegne af adoptionssamrådet.

Direktoratet skal endvidere

henvise til, at det i henvendelsen af 9. januar 1998 til

Civilretsdirektoratet

(ombudsmandens bilag 1) bl.a. anføres, at

’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet

ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse ...’.

Ad spørgsmål 6:

’Afgørelser om aktindsigt i

henhold til offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som

gælder for klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk.

2.

Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til

Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b.

Jeg beder amtet tage stilling

til om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde være truffet på

vegne

af adoptionssamrådet, samt om afgørelsen kunne påklages til

Adoptionsnævnet.’

For så vidt angår spørgsmålet

om, hvem der burde have truffet beslutningen om udlevering, henvises til det,

som er anført oven for under spørgsmål 5.

Spørgsmålet om, hvorvidt der

var adgang til at påklage afgørelsen om aktindsigt til Adoptionsnævnet, må

derfor ses i sammenhæng med karakteren af den sag, hvori der blev givet

aktindsigt.

Civilretsdirektoratet har

forstået det således, at (Y) tv-station fik aktindsigt i amtets henvendelse

af

9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet. I lyset heraf må det således efter

direktoratets opfattelse være denne sag (amtets sagsnummer 403-30-11-98), som

må anses for at være ’hovedsagen’ i relation til spørgsmålet om

aktindsigt.

I sagen indgik en række dokumenter

vedrørende bl.a. familien (A). Uanset at disse dokumenter stammede fra

samrådets sag om godkendelse af familien som adoptanter, må de efter

direktoratets opfattelse også anses for dokumenter i sagen vedrørende

henvendelsen til Civilretsdirektoratet (hovedsagen) og derfor undergivet

aktindsigt i denne sag efter offentlighedslovens almindelige bestemmelser.

(X) Amts henvendelse af 9.

januar 1998 havde karakter af generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet

vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn. I henvendelsen

anførtes det således bl.a., at

’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet

ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse vedrørende de kinesiske

matchningssager, både af hensyn til samrådets afgørelser, men også til brug

for

udfærdigelse af pædiatererklæringer i fremtiden.’

Indsendelsen af dokumenterne

i de konkrete adoptionssager, herunder familien (A)’s sag, til

Civilretsdirektoratet kan således ikke antages at være sket som led i

behandlingen af de konkrete sager, men derimod som led i en generel

opfordring

til direktoratet om at overveje retningslinierne vedrørende behandlingen af

sager om kinesiske børn. Der henvises i den forbindelse også til det

efterfølgende forløb, som er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 3.

Ifølge offentlighedslovens §

15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den

myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i

øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Af den dagældende bestemmelse

i adoptionslovens § 25 b, stk. 1, fremgik, at Adoptionsnævnet var

rekursinstans

i forhold til adoptionssamrådenes afslag på ansøgninger om godkendelse som

adoptant.

Henset til, at den sag, hvori

der blev givet (Y) tv-station aktindsigt, vedrørte en generel henvendelse til

Civilretsdirektoratet, måtte det således antages at ligge uden for nævnets

kompetence at tage stilling til klager vedrørende denne sag. I konsekvens

heraf

måtte det også antages at ligge uden for nævnets kompetence at tage stilling

til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende denne sag.

Der henvises i øvrigt til

det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om myndighedsstrukturen på

adoptionsområdet.

Ad spørgsmål 7.

’Jeg beder amtet forelægge

sagen for Adoptionssamrådet med henblik på at samrådet kan tage stilling til

om

samrådet mener sig kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i

dokumenter

i samrådets sager. I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling

til de spørgsmål, der er rejst under punkt 1-6.’

Civilretsdirektoratet kan

henholde sig til det, som er anført ovenfor under spørgsmål 5 og 6.

Civilretsdirektoratet skal

endvidere henvise til, at (X) Amt ved breve af henholdsvis den 20. august

1998

og den 29. september 1998 over for familien (A) har beklaget, at der er sket

udlevering af dokumenter fra familiens adoptionssag, og at denne beklagelse

er

gentaget i amtets udtalelse til ombudsmanden og er tiltrådt af

adoptionssamrådet ved (X) Amt i forbindelse med samrådets behandling af

ombudsmandssagen.”

Adoptionsnævnet anførte i en

udtalelse af 5. april 2001 at nævnet kunne henholde sig til det

Civilretsdirektoratet havde skrevet i udtalelsen af 20. marts 2001.

Ægteparret oplyste i brev af

17. juni 2001 at de ikke havde bemærkninger til myndighedernes udtalelser.

Ombudsmandens udtalelse

”Udleveringen af dokumenter til journalister fra (Y) tv-station

Udleveringen af en del af adoptionssagens akter til (Y) tv-station skete som

en imødekommelse af en anmodning fra nogle journalister om aktindsigt i

henhold til offentlighedslovens § 4. Ifølge denne bestemmelse kan - med de

undtagelser der er nævnt i lovens §§ 7-14 - enhver forlange at blive gjort

bekendt med dokumenter der er indgivet til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed.

Ifølge § 12, stk. 1, nr. 1, i loven omfatter retten til aktindsigt ikke

’oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske,

forhold’.

Der er enighed i sagen om at de dokumenter der blev udleveret, kunne være

tilbageholdt i henhold til denne bestemmelse. Det bemærkes i denne

forbindelse at der ikke kan antages at være en generel pligt til at

anonymisere oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1, og derpå udlevere

dem.

I § 4, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt at en forvaltningsmyndighed ’kan

give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om

tavshedspligt m.v.’. Denne bestemmelse fastslår at offentlighedsloven er

en minimumslov, og at den ikke er til hinder for at der gives

meroffentlighed. Meroffentlighedsprincippet er forudsat i særlig grad at

skulle anvendes i forhold til medierne som et led i formidlingen af

oplysninger til offentligheden.

Ved håndhævelsen af meroffentlighedsprincippet er myndighederne forpligtede

til at respektere reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og

forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne sidste bestemmelse er en

oplysning omfattet af tavshedspligt når det er nødvendigt at hemmeligholde

den for at varetage væsentlige hensyn til private interesser, herunder

navnlig til ’enkeltpersoners ( ) interesse i at beskytte oplysninger om

deres personlige ( ) forhold’.

De udleverede dokumenter

indeholdt utvivlsomt oplysninger af denne karakter. Også herom er der enighed

i

sagen.

Sekretariatslederen har

henvist til at dokumenterne blev anonymiseret idet navne på implicerede

personer, herunder Deres og Deres datters navne, blev slettet.

Jeg er for så vidt enig i at

en effektiv anonymisering kunne have bevirket at oplysningerne kunne

udleveres.

Hertil må imidlertid kræves at der er stor sikkerhed for at den hvortil

oplysningerne bliver udleveret, ikke i forvejen har kendskab til den

pågældendes identitet, ligesom det må kræves at oplysningerne selv ikke

indeholder sådanne kendetegn at en identifikation er mulig.

Efter min mening var det ikke

i denne henseende tilstrækkeligt at nogle navne blev slettet. I øvrigt viste

det sig at journalisterne allerede kendte Deres identitet, og at

oplysningerne

allerede af denne grund mistede deres karakter af at være anonyme.

Det tilføjes at en udlevering

naturligvis kunne være sket med samtykke fra Dem da oplysningerne vedrørte

Deres eller Deres datters personlige forhold. Et sådant samtykke forelå ikke.

Det er på denne baggrund min

opfattelse at amtet hverken havde pligt eller ret til at udlevere

oplysningerne

til (Y) tv-station.

Under hensyn til at amtet

bl.a. i breve af 20. august og 29. september 1998 har erkendt og undskyldt

dette forhold, finder jeg ikke grundlag for at foretage mig videre i den

anledning.

Civilretsdirektoratets brev af 28. august

1998

I dette brev

meddelte direktoratet adoptionscenter (Z) at direktoratet ikke fandt

anledning

til at udtale sig nærmere i sagen.

Direktoratet lagde herved til

grund at det, som anført i brevet af 28. august 1998, som et led i sit

ulovbestemte overordnede tilsyn med adoptionsområdet havde mulighed for at

fremkomme med en vejledende udtalelse. Direktoratet havde imidlertid afstået

herfra fordi sagen drejede sig om hvorvidt en ansat i amtskommunen havde

overtrådt sin tavshedspligt. Dette spørgsmål fandt direktoratet henhørte

under

amtsborgmesteren som øverste daglige leder af amtskommunens forvaltning.

Denne opfattelse er jeg ikke

enig i. Udleveringen af oplysningerne skete som et led i sekretariatets

behandling af en ansøgning om aktindsigt. Denne beslutning blev truffet efter

delegation fra adoptionssamrådet.

Godkendelse af adoptanter

besluttes ifølge adoptionslovens § 25 a af adoptionssamrådet. Ifølge

offentlighedslovens § 15, stk. 1, følger kompetencen til at træffe afgørelser

om aktindsigt reglerne om kompetence i de underliggende sager. Det følger

heraf

at også kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt tilkommer

adoptionssamrådet som en selvstændig af amtskommunen uafhængig

forvaltningsmyndighed. Sekretariatslederens beslutning om at udlevere

oplysningerne måtte derfor anses for en afgørelse der blev truffet på vegne

af

samrådet. Samrådet er uafhængigt af amtskommunens forvaltning, og der kan

således ikke indgives klage til amtsborgmesteren over afgørelsen.

På denne baggrund anser jeg

Civilretsdirektoratets oplysning om at spørgsmålet henhørte under

amtsborgmesteren

som et led i hans arbejdsgiverbeføjelser, for urigtig.

Ifølge forvaltningslovens §

7, stk. 2, skal en forvaltningsmyndighed som modtager en skriftlig

henvendelse

som ikke vedrører myndighedens sagsområde, så vidt muligt videresende

henvendelsen til rette myndighed.

Direktoratet burde i

overensstemmelse med § 7, stk. 2, have videresendt adoptionscenter (Z)’s

brev

til Adoptionsnævnet. Direktoratet mente selv - fejlagtigt - at spørgsmålet

kunne indbringes for amtsborgmesteren. Amtskommunen burde derfor i

overensstemmelse med denne opfattelse have videresendt henvendelsen til

amtsborgmesteren.

Rette klageinstans

Det må som

anført ovenfor lægges til grund at udleveringen af oplysningerne blev

besluttet

af samrådets sekretariat på vegne af samrådet.

Ifølge offentlighedslovens §

15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den

myndighed som er klageinstans i forhold til den afgørelse begæringen om

aktindsigt vedrører.

De udleverede akter stammede

fra sagen om godkendelse af Dem som adoptanter. Ifølge adoptionslovens § 25

b,

stk. 3, kan samrådets afgørelser indbringes for Adoptionsnævnet. Samrådets

afgørelse om imødekommelse af (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt kunne

således påklages til Adoptionsnævnet.

I dette tilfælde hvor

dokumenterne drejede sig om Deres og Deres datters personlige forhold, må det

antages at De var klageberettiget idet udleveringen af oplysningerne må

antages

at have væsentlig retlig interesse for Dem.

Civilretsdirektoratet har

henvist til at dokumenterne stammede fra en generel sag vedrørende børn fra

Kina som samrådet havde rejst over for Civilretsdirektoratet som et led i

Civilretsdirektoratets ressorttilsyn. Det er direktoratets opfattelse at når

akterne er indgået i denne generelle sag og der ikke i forhold til denne sag

er

adgang til at klage til statslige myndigheder, kan heller ikke spørgsmålet om

aktindsigt påklages.

Denne opfattelse er efter min

vurdering ikke holdbar. Der må lægges vægt på at de udleverede dokumenter

oprindelig blev oprettet i forbindelse med sagen om godkendelse af Dem som

adoptanter, en sag som

kunne

påklages

til Adoptionsnævnet. Det harmonerer mindre godt med klageretten i

offentlighedslovens § 15, stk. 2, hvis det antages at denne klageret mistes

såfremt dokumenterne overføres til generelle sager der ikke er undergivet

rekurs.

Heller ikke det forhold at

der formelt blev søgt om aktindsigt i den generelle sag og dokumenterne

derfor

blev udleveret fra denne sag, kan efter min mening være afgørende. Hvis dette

synspunkt lægges til grund, vil parternes klageadgang bero på rene

tilfældigheder. Havde eksempelvis (Y) tv-stations journalister udtrykkeligt

bedt om aktindsigt i godkendelsessagen, ville de kunne have påklaget et

afslag

til Adoptionsnævnet. At journalisterne bad om at få dokumenterne fra en

generel

sag - hos samme myndighed - hvori godkendelsessagens dokumenter indgik,

bevirkede at et eventuelt afslag slet ikke kunne påklages. En sådan

retstilstand ville være både vilkårlig og åbne muligheder for at

myndighederne

unddrager sig en klagemulighed.

Det samme gælder naturligvis

i forhold til Deres muligheder for at klage over at anmodningen blev

imødekommet. Det følger af det anførte at De efter min opfattelse var

berettiget til at klage over at samrådet havde udleveret dokumenterne fra

Deres

adoptionssag, til Adoptionsnævnet.

Civilretsdirektoratet burde

efter min mening have givet udtryk herfor og i overensstemmelse med reglerne

i

forvaltningslovens § 7, stk. 2, have videresendt Deres og adoptionscenter

(Z)’s

brev til Adoptionsnævnet.

Jeg har gjort

Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet og adoptionssamrådet bekendt med min

opfattelse.”

Lignende dokumenter