Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Videregivelse af fortrolige oplysninger i adoptionssag
I januar 1996
godkendte X Amts Adoptionssamråd at et ægtepar, A, kunne modtage en kinesisk
pige til adoption. I april 1996 hentede ægteparret pigen. Efter hjemkomsten
blev det opdaget at den pige ægteparret havde modtaget, var en anden end det
barn
ægteparret oprindelig blev godkendt til at adoptere. Samrådet overvejede
derpå
at trække godkendelsen tilbage. Da ægteparret ønskede at beholde barnet, traf
samrådet den 1. maj 1996 afgørelse om at der ikke var noget til hinder for at
de adopterede barnet. I juni 1996 fik ægteparret af X Statsamt bevilling til
adoption af pigen.
Amtet rettede i brev af 9.
januar 1998 forespørgsel til Civilretsdirektoratet om oplysningsniveauet i
sager om adoption af kinesiske børn og omtalte bl.a. ægteparrets
adoptionssag.
I brevet oplyste amtet at der ”vedlægges kopi af sag”.
I januar/februar 1998 blev
ægteparret kontaktet af en journalist fra Y tv-station der kendte noget til
deres adoptionssag, og som bad dem om papirer vedrørende sagen. Ægteparret
afslog.
Den 24. april 1998 blev
ægteparret klar over at der i Y tv-station ville komme en udsendelse om
adoptioner - herunder adoptioner fra Kina. En af historierne handlede om ( ),
dvs. sagen om ægteparrets datter. Ægteparret kontaktede adoptionssamrådet
hvis
sekretariatsleder oplyste at hun havde udleveret dokumenter fra parrets
adoptionssag til Y tv-stations journalister.
Ægteparret bad derpå om at få
aktindsigt i det materiale der var sendt til Y tv-station. X Amt svarede i
Læs alt
brev
af 11. maj 1998. Af brevet fremgik at materialet var blevet udleveret den 26.
januar 1998 til Y tv-station. Med brevet vedlagdes kopi af det udleverede
materiale. Der var tale om i alt 11 sider fra referatarkene i ægteparrets
adoptionssag i amtet. Der var foretaget udstregning af nogle navne, mens alle
øvrige oplysninger, herunder om ægteparrets rejse til Kina samt om meddelte
tilladelser om undersøgelser og vurderinger, fremgik af arkene.
Ægteparret henvendte sig til
Y tv-station for at få standset udsendelsen om dem og deres datter. Y
tv-station beroligede ægteparret med at oplysningerne i udsendelsen ville
blive
sendt i en sådan form at det ville være umuligt for seerne at identificere
ægteparret eller deres barn. Y tv-station oplyste at de havde fået
”aktindsigt
i en hel del sager, som amterne har indbragt for Civilretsdirektoratet”.
Den
20. maj 1998 skrev Y tv-station yderligere et brev til ægteparret. I dette
brev
skrev Y tv-station at ”I selv (har) henvendt jer for at bede amtet
orientere
civilretsdirektoratet om sagen”. Endnu engang beroligede Y tv- station
ægteparret med at oplysningerne ville blive gengivet i anonymiseret form.
Den 24. maj 1998 skrev
ægteparret til Y tv- station og korrigerede oplysningerne om at de skulle
have
bedt X Amt om at orientere Civilretsdirektoratet om deres sag. Ægteparret
afviste ligeledes at de skulle have klaget til Civilretsdirektoratet i denne
sag.
Såvel ægteparret som
adoptionscenter Z rettede henvendelse til Civilretsdirektoratet og klagede
over
at amtskommunen havde givet Y tv- station aktindsigt i sagen.
Civilretsdirektoratet
svarede i brev af 13. juli 1998 til adoptionscenter Z:
”
(X) Amt rettede i sin
henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet en generel
forespørgsel
vedrørende oplysningerne om kinesiske børn, der er bragt i forslag til danske
adoptionsansøgere. Forespørgslen, der udsprang af Civilretsdirektoratets
cirkulæreskrivelse af 18. marts 1996 om oplysning om kinesiske børn til
adoption i Danmark, var endvidere vedlagt to orienteringssager, herunder
familien (A)’s afsluttede adoptionssag.
Den omstændighed, at
henvendelsen af 9. januar 1998 var vedlagt to orienteringssager, har efter
Civilretsdirektoratets opfattelse ikke selvstændig betydning for, hvorvidt de
to konkrete sager falder ind under offentlighedslovens bestemmelser om
aktindsigt.
Adgangen til at få aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter således både
verserende og afsluttede sager, jf. herved lovens § 4, stk. 1.
Ved vurderingen af, hvorvidt
der var grundlag for at meddele aktindsigt i oplysninger vedrørende de
konkrete
sager, er det derimod efter direktoratets opfattelse navnlig afgørende,
hvorvidt der er tale om oplysninger, der er omfattet af reglerne om
tavshedspligt.
For så vidt angår klagen over
(X) Amtskommunes afgørelse om meddelelse af aktindsigt skal direktoratet
bemærke følgende:
Af offentlighedslovens § 15,
stk. 1, følger det, at anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der indgår i
en
afgørelsessag, skal behandles og afgøres af den myndighed, der i øvrigt skal
træffe afgørelse i sagen. Såfremt der ikke er tale om en afgørelsessag, skal
den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse, afgøre sagen om
aktindsigt.
Efter offentlighedslovens §
15, stk. 2, kan en afgørelse om aktindsigt påklages særskilt til den
myndighed,
som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af
den
sag, begæringen om aktindsigt vedrører.
Efter adoptionsloven er
Civilretsdirektoratet overordnet myndighed på adoptionsområdet og kan udstede
regler om godkendelse som adoptant og om behandlingen af adoptionssager.
Kompetencen til at træffe
afgørelse i sager om godkendelse som adoptanter tilkommer derimod de
amtskommunale adoptionssamråd, hvis afgørelser kan påklages til
Adoptionsnævnet.
Under hensyn til, at
afgørelsen om meddelelse af aktindsigt angår dokumenter, der indgår i en
generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet, finder direktoratet ikke, at
denne afgørelse vil kunne påklages til Adoptionsnævnet.
Der er ikke i øvrigt ved lov
eller i henhold til lov fastsat klageadgang til direktoratet i sager, der
behandles af de amtskommunale adoptionssamråd eller af amtskommunerne som led
i
disses funktion som sekretariat for adoptionssamrådene.
Det er derfor direktoratets
umiddelbare opfattelse, at vi ikke er kompetent til at behandle klagen over
afgørelsen om meddelelse af aktindsigt.
Det skal dog bemærkes, at
direktoratet som overordnet myndighed på adoptionsområdet må antages at have
et
ulovbestemt overordnet tilsyn med adoptionsområdet, og at direktoratet som
led
heri efter omstændighederne har mulighed for at fremkomme med vejledende
udtalelser.
Til brug for vores vurdering
af hvorvidt direktoratet på denne baggrund bør udtale sig i den konkrete sag,
har direktoratet fundet det rigtigst at bede (X) Amtskommune om at fremkomme
med en udtalelse.
”
X Amt skrev den 30. juli 1998
således til Civilretsdirektoratet:
”Med henvisning til brev fra
Civilretsdirektoratet, dateret den 13. juli 1998, kan jeg oplyse, at det ikke
er Adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations anmodning
om
aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet,
men Samrådssekretariatet/undertegnede, som på egen hånd besluttede at
efterkomme aktindsigtsbegæringen.
Den 23. januar 1998 anmodede
( ), (Y) tv- station, om aktindsigt i amtets brev til Civilretsdirektoratet,
dateret den 9. januar 1998. Den 26. januar 1998 fremsendte jeg amtets brev
med
bilag i anonymiseret form til (Y) tv-station, jfr. § 4, stk. 1 i
Offentlighedsloven.
Da de fremsendte papirer er
anonymiserede, skulle det således ikke være muligt for (Y) tv- station at
identificere familien og barnet på dette grundlag.
(Y) tv-station har da også
den 28. april 1998 over for amtet bekræftet, at de ikke har identificeret
familien i de fremsendte anonymiserede papirer fra amtet, men har kendskab
til
familien fra anden kilde uden for amtets regie.
Jeg har ikke fundet grundlag
for at hemmeligholde navnet på adoptionscenter (Z)’s kontaktperson i
Kina samt
navnet på den kinesiske institution og den ansatte leder, efter
Offentlighedslovens bestemmelser.
Adoptionscenter (Z) kommer da
heller ikke nærmere ind på begrundelsen for hemmeligholdelse af navnene, jfr.
Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Jeg har ikke yderligere
kommentarer til det fremsendte materiale.”
I et brev af 20. august 1998
til ægteparret beklagede chefen for amtets børn og unge-afdeling at der var
blevet udleveret oplysninger om ægteparret og deres familie der, ”selv
om de
var anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation”.
Amtet
anførte bl.a.:
”
På den baggrund har jeg
fundet, at der ved udleveringen af materiale til ( ), (Y) tv-station, er
blevet
givet personlige oplysninger om Dem og Deres familie, der, selv om de er
anonymiserede, ville kunne danne baggrund for en identifikation.
(X) Amt har efter
udleveringen til (Y) tv-station i en anden sag modtaget en afgørelse fra Den
Sociale Ankestyrelse, der siger, at (X) Amt kunne have afslået (Y)
tv-stations
anmodning om aktindsigt under henvisning til, at der var tale om en sagstype,
der i sin helhed er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.
Jeg beklager dybt, at De er
blevet bragt i denne situation.
Jeg har samtidig rettet
henvendelse til (Y) tv- station med anmodning om at sikre, at de oplysninger,
som (X) Amt således uberettiget har tilsendt dem, ikke på nogen måde bliver
brugt af (Y) tv-station.
(X) Amt kan desværre ikke
gøre mere i forhold til (Y) tv-station.
Jeg vil endnu en gang
undskylde det passerede.”
I et brev af 28. august 1998
til adoptionscenter Z skrev Civilretsdirektoratet at direktoratet ikke fandt
anledning til at udtale sig nærmere i sagen. Direktoratet begrundede denne
beslutning således:
”
Civilretsdirektoratet har nu
modtaget en udtalelse af 30. juli 1998 fra (X) Amt. Af udtalelsen fremgår
det,
at amtet har sendt genpart heraf til adoptionscenter (Z) og til familien (A).
Af udtalelsen fremgår det
bl.a., at beslutningen om at meddele (Y) tv-station aktindsigt i amtets
henvendelse af 9. januar 1998 er truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig
( ).
Civilretsdirektoratet skal
herefter meddele, at direktoratet ikke finder anledning til at udtale sig
nærmere i sagen.
Direktoratet lægger herved
vægt på, at sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med, at der
er givet (Y) tv-station delvis aktindsigt, er sket en krænkelse af den
tavshedspligt, der påhviler personer, der virker inden for den offentlige
forvaltning. Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at beslutningen om at
meddele aktindsigt er truffet i samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er
ansatte ved amtskommunen.
Efter § 31, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse er amtsborgmesteren øverste daglige leder af
forvaltningen
i amtskommunen, og amtsborgmesteren kan således behandle klager over ansatte
i
amtskommunen.
Direktoratet er bekendt med,
at (X) Amt den 20. august 1998 har taget stilling til Deres klage, og
direktoratet foretager sig herefter ikke videre i sagen.”
I brev af 2. september 1998
skrev ægteparret bl.a. følgende til amtsborgmesteren om sagen:
”Civilretsdirektoratet
meddeler os d. 28. august, bl.a. under henvisning til undskyldningen fra (X)
Amt at de henlægger sagen.
Af resumeet fremgår det, at
fra april frem til august har (X) Amt ment, at sådanne papirer måtte
udleveres.
Vi kan ikke være af en anden opfattelse. Der har ikke været nogen som helst
hjælp at hente fra Amtet over for (Y) tv-station. Vi har måttet true (Y)
tv-station med retssag, hvis de anvendte papirerne, som Amtet havde
udleveret.
Det ville have klædt Børn og Unge- området, hvis de dels tidligere havde
erkendt, at der var begået en ’kapital-brøler’ dels aktivt havde
hjulpet med at
få trukket de papirer, som (Y) tv-station havde fået udleveret, tilbage. Da
henvendelsen til (Y) tv-station fra Amtet skete var udsendelsen redigeret
færdig.
Efter at have set udsendelsen
d. 1. september kan vi se, at de personlige oplysninger, som de ville have
brugt på vores datter er klippet væk, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse
med.
Hele denne ulykkelige sag
afslører, hvorledes Børn og Unge Området opfatter adoptivforældre. Vi og
vores
børn er ’sager/klienter’ der kan (mis)bruges i adoptionspolitisk
sammenhæng.
Det har været tydeligt for os, at (X) Amt fandt hensynet til vores datters
sags
karakter mere vigtig end beskyttelsen af barnet, til trods for at Amtet i
adoptionsforhold mener, at de varetager barnets tarv.
For os at se ligner det et
’storvaskeri’, vi får en undskyldning 4 måneder efter og vi kan
ikke være sikre
på, at noget sådan ikke gentager sig. Vores fornemmelse af
’storvask’ bekræftes
af at vores sagsbehandler end ikke har fået at vide, at ( ) har givet os en
undskyldning, så vi frygter at trods undskyldningen er der ingen som har lært
noget.
Vi vil derfor bede dig om at
tage stilling til 2 ting:
Hvorledes får vi fjernet de
personlige papirer fra (Y) tv-station. Både vi og (X) Amt kan ikke være sikre
på, at de ikke benyttes i en anden udsendelse - så det er i alles interesse,
at
de fjernes derfra, da (X) Amt har erkendt, at de uretmæssigt er blevet
udleveret. Det er (X) Amt, som har udleveret papirerne, så det må være Amtet
som sørger for at få en bekræftelse på, at papirerne hos (Y) tv-station er
destrueret.
At sikre, at sagen får
konsekvenser. Vi ved jo reelt ikke om det kan gentage sig, nu når vores sag
er
afsluttet.”
Amtsborgmesteren svarede i
brev af 29. september 1998 på ægteparrets klage. Han anførte bl.a.:
”I orienterede mig ved brev
af 2. september 1998 om Jeres adoptionssag. Jeg har været glad for at læse,
at
I har fået en dejlig pige, og jeg vil indledningsvis beklage, at der skal gå
skår i denne glæde på baggrund af en sag, der desværre kommer til at
involvere
Jeres familie.
I (X) Amtsråd mener vi, at
åbenhed over for borgerne er vigtig. Men åbenheden overfor borgerne betyder
også åbenhed overfor pressen indenfor lov om offentlighed i forvaltningen.
Overfor det står Amtsrådets ansvar for at
beskytte de borgere, der udleverer personlige oplysninger til amtet. Og
oven i disse modstridende hensyn kommer så, at det ikke er helt klart, hvad
der
er gældende ret omkring aktindsigt efter
lov om offentlighed i forvaltningen.
Det er denne usikkerhed, som
I har mærket og mærker i forbindelse med spørgsmålet om aktindsigt i Jeres
adoptionssag. Det er en usikkerhed, som ingen kan være tjent med, og amtets
centrale juridiske afdeling er aktuelt ved at udarbejde et notat om
aktindsigt,
der skal sikre, at praksis ændres, og at en sag som denne ikke gentager sig i
(X) Amt.
I beder mig tage konkret
stilling til to ting: Hvordan vi får fjernet papirerne fra (Y) tv-station, og
spørgsmålet om sagens konsekvenser.
I forhold til (Y) tv-station,
så er I også orienteret om, at forvaltningen har skrevet til (Y) tv- station
og
bedt dem undlade at bruge de oplysninger, der er udleveret. (Y) tv-station
har
overfor forvaltningen oplyst, at de fortsat er af den opfattelse, at de kun
har
modtaget oplysninger, de er berettigede til at modtage. Forvaltningen har på
baggrund af Jeres henvendelse henvendt sig til (Y) tv-station igen, brevet er
vedlagt til Jeres orientering.
Jeg ved, at spørgsmålet om
aktindsigt i personsager har været drøftet med de medarbejdere i Børn og Unge
Afdelingen, der behandler henvendelserne, og at afdelingen har ændret praksis
i
spørgsmål om aktindsigt i personsager, så de nu holder sig til en meget
snæver
fortolkning. Jeg er meget enig i den opstramning, forvaltningen har lavet på
baggrund af Jeres henvendelse, og I har på den baggrund fået en undskyldning
fra forvaltningen.”
I et brev af 11. august 1999
klagede ægteparret til mig over sagsforløbet. I den anledning indhentede jeg
udtalelser fra X Amt. Jeg bad amtet udtale sig om følgende:
”
(A) oplyser i brevet at (Y)
tv-station i januar/februar 1998 kontaktede dem. Af oplysningerne ses at (Y)
tv-station kendte deres identitet fra en anden kilde end amtet. Amtet har
oplyst at udleveringen skete i henhold til offentlighedsloven. Dette fremgår
bl.a. af amtets brev af 30. juli 1998. Jeg beder amtet udtale sig om
følgende:
Ifølge offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1,
omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.Er amtet enig i at de oplysninger der blev udleveret til (Y)
tv-station, var omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1?
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, må jeg antage at
udleveringen skete som meddelelse af meroffentlighed i henhold til
offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Meroffentlighed må imidlertid kun
meddeles med respekt af tavshedspligtsreglerne.Er amtet enig med mig i at de
pågældende oplysninger var tavshedsbelagte, og at en udlevering af
oplysningerne til (Y) tv-station derfor var omfattet af straffelovens § 152?
Jeg har forstået at amtet mener at sletningen af
navnene i de udleverede akter bevirkede at en udlevering af oplysningerne
ikke
ville indebære en udlevering af fortrolige oplysninger til uvedkommende.Jeg
beder i den forbindelse amtet oplyse hvad amtet havde gjort for at sikre sig
at
(Y) tv-station ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet,
eller
for at den ikke forholdsvis enkelt kunne skaffe sig den oplyst.
Jeg beder amtet oplyse hvorfor amtet ikke indhentede
samtykke fra (A) til enten udleveringen af dokumenterne, eller til at amtet
kunne give (Y) tv-station oplysningerne om deres navne med henblik på at (Y)
tv-station selv henvendte sig direkte til de pågældende.
Dokumenterne der blev udleveret til (Y) tv- station,
stammede fra Adoptionssamrådets sag om godkendelse af (A) som adoptanter.
Adoptionssamrådet er oprettet ved adoptionslovens § 25 a og tillagt
beføjelser
direkte ved lov. Samrådet er således et selvstændigt forvaltningsorgan i
forhold til (X) Amt, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 6.På denne baggrund
beder jeg amtet oplyse årsagen til at udleveringen ikke blev besluttet af
Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15,
stk.
1. Jeg beder samtidig om oplysning om hvilken procedure der er blevet fulgt i
forbindelse med at sagens akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i
amtet om sager vedrørende børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1
og
2.
Afgørelser om aktindsigt i henhold til
offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som gælder for
klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 2.
Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til
Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b. Jeg beder amtet tage stilling
til
om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde have været truffet på
vegne af Adoptionssamrådet, og om afgørelsen kunne påklages til
Adoptionsnævnet.
Jeg beder amtet forelægge sagen for Adoptionssamrådet
med henblik på at samrådet kan tage stilling til om samrådet mener sig
kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i dokumenter i samrådets
sager.
I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling til de spørgsmål
der
er rejst under punkt 1-6.
Jeg beder amtet om at videresende sagen - efter at have
indhentet udtalelse fra Adoptionssamrådet - til Civilretsdirektoratet med
henblik på at direktoratet udtaler sig om spørgsmålene 5- 7.
Civilretsdirektoratet bedes sende direktoratets egne
bemærkninger og de indhentede udtalelser til Adoptionsnævnet som jeg beder
tage
stilling til om nævnet anser sig for kompetent til at behandle (A)’s
klage. I
bekræftende fald beder jeg nævnet træffe afgørelse i forhold til de
pågældende
om berettigelsen af at dokumenterne blev udleveret til (Y) tv-station.”
X Amt svarede i brev af 9.
august 2000 bl.a. følgende:
”Ad spørgsmål 1:
Amtet er enig i, at de
oplysninger, der blev udleveret til (Y) tv-station, er omfattet af
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Når udleveringen fandt sted,
skyldtes
det, at opfattelsen har været, at anonymiseringen indebar, at de sagen
omhandlende personer ikke kunne genkendes.
Ad spørgsmål 2:
Der henvises indledningsvist
til det ovenfor under spørgsmål 1, 2. punktum anførte.
Amtet kan tilslutte sig, at
oplysningerne var tavshedsbelagte, og at oplysningerne er omfattet af den
kategori, som Straffelovens § 152 omhandler.
Pågældende medarbejder har
imidlertid ikke haft forsæt til at overtræde tavshedspligten.
Ad spørgsmål 3:
Ekspeditionen af
aktindsigtsbegæringen er foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse
med dennes sekretariatsbetjening af Adoptionssamrådet. Ekspeditionen ses
derfor
at være foretaget på samrådets vegne.
Ifølge det oplyste har
pågældende medarbejder ikke gjort noget for at sikre sig, at (Y) tv-station
ikke i forvejen var bekendt med de pågældendes identitet.
Det har således været
opfattelsen, at anonymiseringen var tilstrækkelig til at sikre, at de
pågældende ikke kunne identificeres - hvilket imidlertid, beklageligvis, har
vist sig ikke at være tilfældet.
Ad spørgsmål 4:
Der henvises til det ovenfor
under spørgsmål 3 anførte. Man kan tilslutte sig, at en henvendelse fra
Adoptionssamrådets sekretariat af nævnte indhold til klagerne havde været
formålstjenligt, men en sådan henvendelse har, beklageligvis, ikke fundet
sted.
Ad spørgsmål 5:
Amtet er enig i, at
Adoptionssamrådet er en selvstændig myndighed. Amtet er endvidere enig i, at
spørgsmål om aktindsigt m.v. henhører under Adoptionssamrådets ressort. Dette
følger også implicit af den indledende besvarelse af spørgsmål 3.
Den medarbejder, der har
forestået ekspeditionen af sagen, er ansat i (X) Amt, og pågældende
medarbejder
er tilknyttet Adoptionssamrådets sekretariat, ligesom pågældende er medlem af
Adoptionssamrådet.
Pågældende medarbejder har
derfor i forbindelse med ekspeditionen optrådt på Adoptionssamrådets vegne -
hvorved bemærkes at sager om aktindsigt, udlevering af faktuelle oplysninger
m.v. sædvanligvis ekspederes administrativt.
Sagens akter er ikke indgået
i en generel sag i amtet. Forholdet er derimod som anført ovenfor det, at
amtet
udøver sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet. Adoptionssamrådet er
tidligere af Civilretsdirektoratet blevet anmodet om at fremsende orientering
om de enkelte sager, hvor der har været problemer. Der henvises til
Civilretsdirektoratets cirkulære af 18. marts 1996, der vedlægges i kopi.
Sagens akter er således
indgået i en sag hos (X) Amt i amtets egenskab af sekretariat for
Adoptionssamrådet, og alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne
baggrund
- det vil sige på vegne af Adoptionssamrådet.
Ad spørgsmål 6:
Der henvises indledningsvist
til det ovenfor i relation til spørgsmål 5 anførte. Amtet kan således
tilslutte
sig, at afgørelsen om udlevering af dokumenterne henhører under
Adoptionssamrådets kompetence - og udleveringen er da også foretaget af
sekretariatet på samrådets vegne. Man kan ligeledes tilslutte sig, at
afgørelsen herom kunne påklages til Adoptionsnævnet.
Som det - om end indirekte -
vil fremgå af ovenstående, finder man, at begivenhedsforløbet er beklageligt,
hvilket også tidligere er tilkendegivet overfor klagerne.
Når henvendelser fra klagerne
er besvaret af amtet og amtsborgmesteren, skal dette ses i lyset af den
kendsgerning, at amtet føler et medansvar for det passerede, jvf. den
kendsgerning at amtet udfører sekretariatsbistand for Adoptionssamrådet.
Det kan i øvrigt oplyses, at
Adoptionssamrådet har oplyst, at der nu er tilrettelagt en praksis, der
sikrer,
at tilsvarende ikke kan finde sted på ny.”
Civilretsdirektoratet udtalte
sig i brev af 20. marts 2001. Direktoratet anførte bl.a.:
”Civilretsdirektoratet finder
indledningsvis anledning til at knytte nogle generelle bemærkninger dels til
myndighedsstrukturen på adoptionsområdet, dels til forløbet omkring
udleveringen af oplysninger til (Y) tv-station, herunder (A)’s klage til
Civilretsdirektoratet, og endelig til forløbet omkring amtets henvendelse af
9.
januar 1998 til direktoratet.
1.
Efter adoptionslovens § 4 a er det normalt en betingelse for at
adoptere et barn, at ansøgeren efter en undersøgelse er godkendt som
adoptant.
Opgaven med at godkende
adoptanter er henlagt til de
amtskommunale
adoptionssamråd. Ifølge adoptionslovens § 25 a, stk. 1, opretter
justitsministeren for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis
Frederiksberg Kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget
af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant,
jf.
§ 4 a.
Amterne
har på adoptionsområdet til opgave at virke som sekretariat
for adoptionssamrådene.
Amternes opgaver i den
forbindelse er nærmere beskrevet i Civilretsdirektoratets Vejledning om
International
Adoption, kapitel 1, side 19-20, der vedlægges i kopi. Til orientering
vedlægges endvidere uddrag af forarbejderne til den ændring af adoptionsloven
i
1976 (L 137 af 24. marts 1976), hvorved de amtskommunale adoptionssamråd blev
oprettet.
Adoptionssamrådenes
afgørelser kan påklages til
Adoptionsnævnet
,
jf. adoptionslovens § 25 b.
Indtil den seneste ændring af
adoptionsloven (lov nr. 358 af 2. juni 1999) var klageadgangen reguleret i
bestemmelsens stk. 1, hvoraf fremgik, at et samråds afslag på en ansøgning om
godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet. Det blev
antaget,
at Adoptionsnævnet i den forbindelse kunne tage stilling til
sagsbehandlingsspørgsmål, som hævdedes at have fremkaldt et forkert eller
mangelfuldt grundlag for samrådets afgørelse, ligesom nævnet havde adgang til
at tage stilling til andre sagsbehandlingsspørgsmål, der ville kunne have
betydning for afgørelsens indhold.
Kompetencen til at fastsætte
regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagernes behandling
tilkommer
ifølge adoptionslovens § 25
justitsministeren.
Der var indtil den seneste
lovændring ikke fastsat nærmere regler i adoptionsloven om
tilsynet
med de amtskommunale adoptionssamråd. Det blev imidlertid
antaget, at det generelle faglige tilsyn med adoptionssagernes behandling
blev
varetaget af justitsministeren (Civilretsdirektoratet), og at direktoratet i
den forbindelse kunne behandle klager, der ikke rettede sig mod konkrete
afgørelser, men indeholdt en mere generel kritik af den måde, hvorpå
myndighederne
opfyldte lovgivningens krav på, eller klager over, at disse generelt ikke
kunne
anses for opfyldt.
Det blev endvidere antaget,
at klager over amtskommunens sagsbehandlingstid, eller over optræden m.v. fra
ansatte ved amtskommunen kunne rettes til amtsborgmesteren.
Der henvises i den
forbindelse til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslag L 40 FT 1998-99 samt til afsnit 3.1.1.1 og afsnit
7.1.1. i Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997. Kopier heraf vedlægges
til orientering.
Som nævnt ovenfor blev der
ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 gennemført en række ændringer i
adoptionsloven.
Således fremgår det nu af
adoptionslovens § 25 b, stk. 3, at et samråds afgørelse i medfør af
adoptionsloven kan indbringes for Adoptionsnævnet, ligesom det fremgår af
samme
bestemmelses stk. 4, at Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene.
I forbindelse med
Folketingets behandling af lovforslag L 40, FT 1998-99, blev der bl.a. rejst
spørgsmål om tilsynet på området. I tilknytning hertil anførtes bl.a.
følgende
i Retsudvalgets betænkning over lovforslaget:
’Kompetenceordningen for så
vidt angår en række spørgsmål af praktisk karakter, kan i den forbindelse
mere
skematisk fremstilles således:
·
Klager over samrådenes afslag på
godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet.
·
Klager over samrådenes og
samrådssekretariaternes sagsbehandling kan - for så vidt angår spørgsmål af
betydning for den trufne afgørelse - ligeledes indbringes for
Adoptionsnævnet.
·
Klager over overtrædelse af reglerne om god
forvaltningsskik, herunder lang sagsbehandlingstid eller uhøflig optræden
m.v.
i samrådssekretariaterne, kan indbringes for amtsrådet.
·
Klager over de formidlende organisationer...’
Til orientering vedlægges endvidere
kopi af justitsministerens svar på spørgsmål nr. 46 og 49 fra Folketingets
Retsudvalg.
2.
I slutningen af januar 1998 fik (Y) tv-station aktindsigt i en
henvendelse af 9. januar 1998 fra (X) Amt til Civilretsdirektoratet
(ombudsmandens bilag 1). (Y) tv-station var på daværende tidspunkt ved at
forberede en dokumentarudsendelse om adoption og havde i den forbindelse
kontakt med en række forskellige aktører på adoptionsområdet. Udsendelsen
blev
vist den ( ) under titlen ( ).
Den henvendelse af 9. januar
1998, som (Y) tv-station fik aktindsigt i, havde karakter af en generel
forespørgsel vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, der
bringes i forslag til danske adoptionsansøgere. Henvendelsen indeholdt bl.a.
en
omtale af fem sager, som samrådet havde behandlet siden oktober 1997, og som
fandtes problematiske. Herudover var henvendelsen vedlagt to
orienteringssager,
herunder familien (A)’s afsluttede adoptionssag.
I forbindelse med
aktindsigten havde (X) Amt bl.a. foretaget en sletning af navne m.v. på de
børn
og adoptivforældre, som var omtalt i henvendelsen og i de vedlagte
dokumenter.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der traf afgørelse om meddelelse af
aktindsigt, henvises til besvarelsen af spørgsmål 5-7.
Ved brev af 19. maj 1998 rettede
(A) sammen med den adoptionsformidlende organisation, adoptionscenter (Z),
henvendelse til Civilretsdirektoratet, hvori de bl.a. klagede over, at amtet
havde givet (Y) tv-station aktindsigt i den del af henvendelsen, som vedrørte
deres adoptionssag.
Ved brev af 13. juli 1998
orienterede Civilretsdirektoratet klagerne om, at man havde anmodet (X) Amt
om
en udtalelse til brug for direktoratets overvejelser om, hvorvidt
direktoratet
burde udtale sig i anledning af klagen. Direktoratet tilkendegav samtidig, at
afgørelsen om at give aktindsigt til (Y) tv-station efter direktoratets
opfattelse ikke kunne påklages til Adoptionsnævnet.
Civilretsdirektoratet modtog
efterfølgende en udtalelse fra (X) Amt, hvoraf fremgik, at afgørelsen om at
give (Y) tv-station aktindsigt var truffet af samrådssekretariatet/fuldmægtig
( ). Efterfølgende blev direktoratet endvidere orienteret om, at (X) Amt i et
brev af 20. august 1998 havde beklaget over for (A), at der i forbindelse med
aktindsigten til (Y) tv-station var blevet givet oplysninger om familien.
På denne baggrund meddelte
Civilretsdirektoratet ved brev af 28. august 1998, at man ikke fandt
anledning
til at udtale sig nærmere om sagen. Direktoratet henviste i den forbindelse
til, at sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med
aktindsigten
var sket en krænkelse af den tavshedspligt, der påhviler personer, der virker
inden for den offentlige forvaltning. Direktoratet henviste endvidere til,
at beslutningen om aktindsigt var
truffet af samrådssekretariatet, hvis medarbejdere er ansat ved amtskommunen.
3.
(X) Amts henvendelse af 9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet
knyttede sig til den fokus, der bl.a. på daværende tidspunkt var omkring
adoption af kinesiske børn.
Civilretsdirektoratet havde
den 18. marts 1996 udsendt en cirkulæreskrivelse om oplysningsniveauet i
sager
om kinesiske børn, som bringes i forslag til danske adoptionsansøgere.
I cirkulæreskrivelsen udstak
Civilretsdirektoratet nogle nærmere retningslinier for samrådenes behandling
af
matchingforslag vedrørende kinesiske børn. Om baggrunden for
cirkulæreskrivelsen samt om indholdet af de særlige retningslinier for
behandlingen af matchingsager vedrørende kinesiske børn henvises til
cirkulæreskrivelsen, der er vedlagt (X) Amts udtalelse til ombudsmanden.
I cirkulæreskrivelsen
anmodede Civilretsdirektoratet samtidig om løbende at modtage underretning,
hvis der måtte vise sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske
børn, som kommer til landet.
I begyndelsen af 1998 rettede
såvel (X) Amt som adoptionscenter (Z) henvendelse til Civilretsdirektoratet
vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn.
Adoptionscenter (Z) havde
således umiddelbart forinden - i et brev af 6. januar 1998 - rettet
henvendelse
til Civilretsdirektoratet og havde i den forbindelse bl.a. oplyst, at
organisationen gennem de sidste måneder af 1997 havde oplevet store problemer
med godkendelse af matchingforslag fra Kina i (X) Amt. Organisationen omtalte
i
den forbindelse fire konkrete sager. Organisationen redegjorde endvidere for
de
aktuelle forhold ved formidlingen af børn fra Kina og efterlyste en
præcisering
af cirkulæreskrivelsen fra 1996.
På baggrund af henvendelserne
fra henholdsvis (X) Amt og adoptionscenter (Z) fandt Civilretsdirektoratet
anledning til på ny at overveje retningslinierne for oplysningsniveauet for
kinesiske børn i forslag, herunder om forudsætningerne for direktoratets
cirkulæreskrivelse fra 1996 fortsat var til stede.
Civilretsdirektoratet
anmodede i den forbindelse bl.a. Adoptionsnævnet om en udtalelse, ligesom
direktoratet rettede henvendelse til samtlige amtskommunale adoptionssamråd
og
amtskommunale samrådssekretariater med henblik på at få oplyst, hvorvidt der
havde vist sig at være helbredsmæssige problemer med de kinesiske
adoptivbørn, som
indtil da var kommet til Danmark. Direktoratet anmodede endvidere de
formidlende organisationer om nærmere at beskrive proceduren i forbindelse
med
gennemførelsen af adoptioner i Kina, herunder hvilke procedurer der gjaldt i
relation til at sikre identiteten af de børn, der blev bragt i forslag til
danske adoptionsansøgere. Direktoratet rettede også forespørgsel til
adoptionsmyndighederne i Sverige, Norge og Finland om disses erfaringer med
adoption af børn fra Kina.
På baggrund af de modtagne
oplysninger, herunder Adoptionsnævnets udtalelse af 28. august 1998 (kopi
heraf
vedlægges), besluttede Civilretsdirektoratet at indkalde de implicerede
myndigheder og organisationer her i landet til en drøftelse af
oplysningsniveauet i sager vedrørende kinesiske børn. Mødet blev afholdt i
Civilretsdirektoratet den 13. januar 1999, og referat af mødet blev udsendt
ved
en skrivelse den 19. marts 1999. Kopi af skrivelsen vedlægges til
orientering.
Endelig kan det oplyses, at
Adoptionsnævnet - sideløbende med direktoratets generelle overvejelser på
området - som rekursmyndighed behandlede to af de sager, som i øvrigt var
omtalt i (X) Amts generelle henvendelse til Civilretsdirektoratet.
Adoptionssamrådets afgørelser i disse to sager var således blevet påklaget
særskilt til nævnet af ansøgerne og adoptionscenter (Z).
4.
Civilretsdirektoratet skal herefter bemærke følgende vedrørende
spørgsmål 5-7 i ombudsmandens brev til (X) Amt.
Ad spørgsmål 5
:
’Dokumenterne der blev
udleveret til (Y) tv- station, stammede fra Adoptionssamrådets sag om
godkendelse af (A) som adoptanter. Adoptionssamrådet er oprettet ved
adoptionslovens § 25 a, og tillagt beføjelser direkte ved lov. Samrådet er
således et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til (X) Amt, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 6.
På denne baggrund beder jeg
amtet oplyse årsagen til, at udleveringen ikke blev besluttet af
Adoptionssamrådet eller på samrådets vegne, jf. offentlighedslovens § 15,
stk.
1.
Jeg beder samtidig om
oplysninger om hvilken procedure der blev fulgt i forbindelse med at sagens
akter tilsyneladende er indgået i en generel sag i amtet om sager vedrørende
børn fra Kina, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 2.’
I (X) Amts brev af 30. juli
1998 til Civilretsdirektoratet (ombudsmandens bilag 6) blev det oplyst, at
det
ikke var adoptionssamrådet, der besluttede at imødekomme (Y) tv-stations
anmodning om aktindsigt i amtets henvendelse af 9. januar 1998, men
samrådssekretariatet/fuldmægtig ( ), som på egen hånd besluttede at
efterkomme
aktindsigtsbegæringen.
Dette er efterfølgende
nærmere præciseret i (X) Amts udtalelse af 9. august 2000 til Folketingets
Ombudsmand, hvoraf bl.a. fremgår, at ekspeditionen af aktindsigtsbegæringen
blev foretaget af en medarbejder i (X) Amt i forbindelse med dennes
sekretariatsbetjening af adoptionssamrådet, og at ekspeditionen derfor ses
foretaget på samrådets vegne.
Civilretsdirektoratet kan
henholde sig hertil.
Der henvises i den
forbindelse også til det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om amternes
opgaver på adoptionsområdet. Herudover kan det mere generelt oplyses, at
Civilretsdirektoratet hverken på daværende tidspunkt eller i dag har fastsat
nærmere retningslinier vedrørende kompetencen til at tage stilling til
anmodninger om aktindsigt, som rettes til adoptionssamrådene. I den
kommenterede offentlighedslov, 3. udgave, side 267, anføres det imidlertid,
at
det i praksis vil være den medarbejder, der forestår forberedelsen af
myndighedens afgørelse i det underliggende sagsforhold, der i almindelighed
vil
være bemyndiget til at træffe afgørelse om aktindsigtsspørgsmål.
For så vidt angår spørgsmålet
om proceduren i forbindelse med, at sagens akter tilsyneladende er indgået i
en
generel sag i amtet, skal Civilretsdirektoratet ligeledes henholde sig til
det,
som er anført i (X) Amts udtalelse til ombudsmanden. Heraf fremgår, at sagens
akter ikke er indgået i en generel sag i amtet, men at forholdet derimod er,
at
sagens akter er indgået i en sag hos amtet i amtets egenskab af sekretariat
for
adoptionssamrådet, og at alle ekspeditioner i sagen er foretaget på denne
baggrund - det vil sige på vegne af adoptionssamrådet.
Direktoratet skal endvidere
henvise til, at det i henvendelsen af 9. januar 1998 til
Civilretsdirektoratet
(ombudsmandens bilag 1) bl.a. anføres, at
’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet
ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse ...’.
Ad spørgsmål 6:
’Afgørelser om aktindsigt i
henhold til offentlighedsloven kan påklages efter de samme retningslinjer som
gælder for klage i den underliggende sag, jf. offentlighedslovens § 15, stk.
2.
Adoptionssamrådets afslag på godkendelse som adoptant kan påklages til
Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b.
Jeg beder amtet tage stilling
til om ikke afgørelsen om at udlevere dokumenterne burde være truffet på
vegne
af adoptionssamrådet, samt om afgørelsen kunne påklages til
Adoptionsnævnet.’
For så vidt angår spørgsmålet
om, hvem der burde have truffet beslutningen om udlevering, henvises til det,
som er anført oven for under spørgsmål 5.
Spørgsmålet om, hvorvidt der
var adgang til at påklage afgørelsen om aktindsigt til Adoptionsnævnet, må
derfor ses i sammenhæng med karakteren af den sag, hvori der blev givet
aktindsigt.
Civilretsdirektoratet har
forstået det således, at (Y) tv-station fik aktindsigt i amtets henvendelse
af
9. januar 1998 til Civilretsdirektoratet. I lyset heraf må det således efter
direktoratets opfattelse være denne sag (amtets sagsnummer 403-30-11-98), som
må anses for at være ’hovedsagen’ i relation til spørgsmålet om
aktindsigt.
I sagen indgik en række dokumenter
vedrørende bl.a. familien (A). Uanset at disse dokumenter stammede fra
samrådets sag om godkendelse af familien som adoptanter, må de efter
direktoratets opfattelse også anses for dokumenter i sagen vedrørende
henvendelsen til Civilretsdirektoratet (hovedsagen) og derfor undergivet
aktindsigt i denne sag efter offentlighedslovens almindelige bestemmelser.
(X) Amts henvendelse af 9.
januar 1998 havde karakter af generel forespørgsel til Civilretsdirektoratet
vedrørende oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn. I henvendelsen
anførtes det således bl.a., at
’Adoptionssamrådet/Adoptionssekretariatet
ønsker Civilretsdirektoratets tilkendegivelse vedrørende de kinesiske
matchningssager, både af hensyn til samrådets afgørelser, men også til brug
for
udfærdigelse af pædiatererklæringer i fremtiden.’
Indsendelsen af dokumenterne
i de konkrete adoptionssager, herunder familien (A)’s sag, til
Civilretsdirektoratet kan således ikke antages at være sket som led i
behandlingen af de konkrete sager, men derimod som led i en generel
opfordring
til direktoratet om at overveje retningslinierne vedrørende behandlingen af
sager om kinesiske børn. Der henvises i den forbindelse også til det
efterfølgende forløb, som er nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 3.
Ifølge offentlighedslovens §
15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den
myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i
øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.
Af den dagældende bestemmelse
i adoptionslovens § 25 b, stk. 1, fremgik, at Adoptionsnævnet var
rekursinstans
i forhold til adoptionssamrådenes afslag på ansøgninger om godkendelse som
adoptant.
Henset til, at den sag, hvori
der blev givet (Y) tv-station aktindsigt, vedrørte en generel henvendelse til
Civilretsdirektoratet, måtte det således antages at ligge uden for nævnets
kompetence at tage stilling til klager vedrørende denne sag. I konsekvens
heraf
måtte det også antages at ligge uden for nævnets kompetence at tage stilling
til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende denne sag.
Der henvises i øvrigt til
det, som er anført ovenfor under pkt. 1 om myndighedsstrukturen på
adoptionsområdet.
Ad spørgsmål 7.
’Jeg beder amtet forelægge
sagen for Adoptionssamrådet med henblik på at samrådet kan tage stilling til
om
samrådet mener sig kompetent til at træffe afgørelse om aktindsigt i
dokumenter
i samrådets sager. I bekræftende fald bedes samrådet endvidere tage stilling
til de spørgsmål, der er rejst under punkt 1-6.’
Civilretsdirektoratet kan
henholde sig til det, som er anført ovenfor under spørgsmål 5 og 6.
Civilretsdirektoratet skal
endvidere henvise til, at (X) Amt ved breve af henholdsvis den 20. august
1998
og den 29. september 1998 over for familien (A) har beklaget, at der er sket
udlevering af dokumenter fra familiens adoptionssag, og at denne beklagelse
er
gentaget i amtets udtalelse til ombudsmanden og er tiltrådt af
adoptionssamrådet ved (X) Amt i forbindelse med samrådets behandling af
ombudsmandssagen.”
Adoptionsnævnet anførte i en
udtalelse af 5. april 2001 at nævnet kunne henholde sig til det
Civilretsdirektoratet havde skrevet i udtalelsen af 20. marts 2001.
Ægteparret oplyste i brev af
17. juni 2001 at de ikke havde bemærkninger til myndighedernes udtalelser.
Ombudsmandens udtalelse
”Udleveringen af dokumenter til journalister fra (Y) tv-station
Udleveringen af en del af adoptionssagens akter til (Y) tv-station skete som
en imødekommelse af en anmodning fra nogle journalister om aktindsigt i
henhold til offentlighedslovens § 4. Ifølge denne bestemmelse kan - med de
undtagelser der er nævnt i lovens §§ 7-14 - enhver forlange at blive gjort
bekendt med dokumenter der er indgivet til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed.
Ifølge § 12, stk. 1, nr. 1, i loven omfatter retten til aktindsigt ikke
’oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske,
forhold’.
Der er enighed i sagen om at de dokumenter der blev udleveret, kunne være
tilbageholdt i henhold til denne bestemmelse. Det bemærkes i denne
forbindelse at der ikke kan antages at være en generel pligt til at
anonymisere oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1, og derpå udlevere
dem.
I § 4, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt at en forvaltningsmyndighed ’kan
give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om
tavshedspligt m.v.’. Denne bestemmelse fastslår at offentlighedsloven er
en minimumslov, og at den ikke er til hinder for at der gives
meroffentlighed. Meroffentlighedsprincippet er forudsat i særlig grad at
skulle anvendes i forhold til medierne som et led i formidlingen af
oplysninger til offentligheden.
Ved håndhævelsen af meroffentlighedsprincippet er myndighederne forpligtede
til at respektere reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og
forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6. Ifølge denne sidste bestemmelse er en
oplysning omfattet af tavshedspligt når det er nødvendigt at hemmeligholde
den for at varetage væsentlige hensyn til private interesser, herunder
navnlig til ’enkeltpersoners ( ) interesse i at beskytte oplysninger om
deres personlige ( ) forhold’.
De udleverede dokumenter
indeholdt utvivlsomt oplysninger af denne karakter. Også herom er der enighed
i
sagen.
Sekretariatslederen har
henvist til at dokumenterne blev anonymiseret idet navne på implicerede
personer, herunder Deres og Deres datters navne, blev slettet.
Jeg er for så vidt enig i at
en effektiv anonymisering kunne have bevirket at oplysningerne kunne
udleveres.
Hertil må imidlertid kræves at der er stor sikkerhed for at den hvortil
oplysningerne bliver udleveret, ikke i forvejen har kendskab til den
pågældendes identitet, ligesom det må kræves at oplysningerne selv ikke
indeholder sådanne kendetegn at en identifikation er mulig.
Efter min mening var det ikke
i denne henseende tilstrækkeligt at nogle navne blev slettet. I øvrigt viste
det sig at journalisterne allerede kendte Deres identitet, og at
oplysningerne
allerede af denne grund mistede deres karakter af at være anonyme.
Det tilføjes at en udlevering
naturligvis kunne være sket med samtykke fra Dem da oplysningerne vedrørte
Deres eller Deres datters personlige forhold. Et sådant samtykke forelå ikke.
Det er på denne baggrund min
opfattelse at amtet hverken havde pligt eller ret til at udlevere
oplysningerne
til (Y) tv-station.
Under hensyn til at amtet
bl.a. i breve af 20. august og 29. september 1998 har erkendt og undskyldt
dette forhold, finder jeg ikke grundlag for at foretage mig videre i den
anledning.
Civilretsdirektoratets brev af 28. august
1998
I dette brev
meddelte direktoratet adoptionscenter (Z) at direktoratet ikke fandt
anledning
til at udtale sig nærmere i sagen.
Direktoratet lagde herved til
grund at det, som anført i brevet af 28. august 1998, som et led i sit
ulovbestemte overordnede tilsyn med adoptionsområdet havde mulighed for at
fremkomme med en vejledende udtalelse. Direktoratet havde imidlertid afstået
herfra fordi sagen drejede sig om hvorvidt en ansat i amtskommunen havde
overtrådt sin tavshedspligt. Dette spørgsmål fandt direktoratet henhørte
under
amtsborgmesteren som øverste daglige leder af amtskommunens forvaltning.
Denne opfattelse er jeg ikke
enig i. Udleveringen af oplysningerne skete som et led i sekretariatets
behandling af en ansøgning om aktindsigt. Denne beslutning blev truffet efter
delegation fra adoptionssamrådet.
Godkendelse af adoptanter
besluttes ifølge adoptionslovens § 25 a af adoptionssamrådet. Ifølge
offentlighedslovens § 15, stk. 1, følger kompetencen til at træffe afgørelser
om aktindsigt reglerne om kompetence i de underliggende sager. Det følger
heraf
at også kompetencen til at træffe afgørelse om aktindsigt tilkommer
adoptionssamrådet som en selvstændig af amtskommunen uafhængig
forvaltningsmyndighed. Sekretariatslederens beslutning om at udlevere
oplysningerne måtte derfor anses for en afgørelse der blev truffet på vegne
af
samrådet. Samrådet er uafhængigt af amtskommunens forvaltning, og der kan
således ikke indgives klage til amtsborgmesteren over afgørelsen.
På denne baggrund anser jeg
Civilretsdirektoratets oplysning om at spørgsmålet henhørte under
amtsborgmesteren
som et led i hans arbejdsgiverbeføjelser, for urigtig.
Ifølge forvaltningslovens §
7, stk. 2, skal en forvaltningsmyndighed som modtager en skriftlig
henvendelse
som ikke vedrører myndighedens sagsområde, så vidt muligt videresende
henvendelsen til rette myndighed.
Direktoratet burde i
overensstemmelse med § 7, stk. 2, have videresendt adoptionscenter (Z)’s
brev
til Adoptionsnævnet. Direktoratet mente selv - fejlagtigt - at spørgsmålet
kunne indbringes for amtsborgmesteren. Amtskommunen burde derfor i
overensstemmelse med denne opfattelse have videresendt henvendelsen til
amtsborgmesteren.
Rette klageinstans
Det må som
anført ovenfor lægges til grund at udleveringen af oplysningerne blev
besluttet
af samrådets sekretariat på vegne af samrådet.
Ifølge offentlighedslovens §
15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den
myndighed som er klageinstans i forhold til den afgørelse begæringen om
aktindsigt vedrører.
De udleverede akter stammede
fra sagen om godkendelse af Dem som adoptanter. Ifølge adoptionslovens § 25
b,
stk. 3, kan samrådets afgørelser indbringes for Adoptionsnævnet. Samrådets
afgørelse om imødekommelse af (Y) tv-stations anmodning om aktindsigt kunne
således påklages til Adoptionsnævnet.
I dette tilfælde hvor
dokumenterne drejede sig om Deres og Deres datters personlige forhold, må det
antages at De var klageberettiget idet udleveringen af oplysningerne må
antages
at have væsentlig retlig interesse for Dem.
Civilretsdirektoratet har
henvist til at dokumenterne stammede fra en generel sag vedrørende børn fra
Kina som samrådet havde rejst over for Civilretsdirektoratet som et led i
Civilretsdirektoratets ressorttilsyn. Det er direktoratets opfattelse at når
akterne er indgået i denne generelle sag og der ikke i forhold til denne sag
er
adgang til at klage til statslige myndigheder, kan heller ikke spørgsmålet om
aktindsigt påklages.
Denne opfattelse er efter min
vurdering ikke holdbar. Der må lægges vægt på at de udleverede dokumenter
oprindelig blev oprettet i forbindelse med sagen om godkendelse af Dem som
adoptanter, en sag som
kunne
påklages
til Adoptionsnævnet. Det harmonerer mindre godt med klageretten i
offentlighedslovens § 15, stk. 2, hvis det antages at denne klageret mistes
såfremt dokumenterne overføres til generelle sager der ikke er undergivet
rekurs.
Heller ikke det forhold at
der formelt blev søgt om aktindsigt i den generelle sag og dokumenterne
derfor
blev udleveret fra denne sag, kan efter min mening være afgørende. Hvis dette
synspunkt lægges til grund, vil parternes klageadgang bero på rene
tilfældigheder. Havde eksempelvis (Y) tv-stations journalister udtrykkeligt
bedt om aktindsigt i godkendelsessagen, ville de kunne have påklaget et
afslag
til Adoptionsnævnet. At journalisterne bad om at få dokumenterne fra en
generel
sag - hos samme myndighed - hvori godkendelsessagens dokumenter indgik,
bevirkede at et eventuelt afslag slet ikke kunne påklages. En sådan
retstilstand ville være både vilkårlig og åbne muligheder for at
myndighederne
unddrager sig en klagemulighed.
Det samme gælder naturligvis
i forhold til Deres muligheder for at klage over at anmodningen blev
imødekommet. Det følger af det anførte at De efter min opfattelse var
berettiget til at klage over at samrådet havde udleveret dokumenterne fra
Deres
adoptionssag, til Adoptionsnævnet.
Civilretsdirektoratet burde
efter min mening have givet udtryk herfor og i overensstemmelse med reglerne
i
forvaltningslovens § 7, stk. 2, have videresendt Deres og adoptionscenter
(Z)’s
brev til Adoptionsnævnet.
Jeg har gjort
Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet og adoptionssamrådet bekendt med min
opfattelse.”
Lignende dokumenter
- Skrivelse om oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, der bringes i forslag til danske adoptionsansøgere Retsinformation · 28. april 1999
- Efterfølgende udarbejdelse af socialrapport til brug for adoptionsformidling. Retsinformation · 3. november 2003
- 1997 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN (INTERNATIONAL ADOPTION) Retsinformation · 17. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven Retsinformation · 13. oktober 1998
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- Vejledning om adoption Retsinformation · 21. december 2023