Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge

FOU nr 1998.528UdtalelserFolketinget21. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger

Kallehauge

Den 20. august 1998 afgav

sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge følgende udtalelse:

"

Vedr. Deres klage over at være blevet afskediget fra Deres stilling som

leder af (X) Kommunes Musikskole.

Jeg har nu gennemgået sagen

og afsluttet mine overvejelser.

Selvom De allerede har fået

en undskyldning fra (X) Kommune for selve sagsforløbet, en beklagelse som jeg

ganske kan tiltræde, finder jeg anledning til at kritisere at partshøring er

blevet

foretaget alt for sent fra (X) Kommunes Skoledirektorats side. Da den

afsluttende del af sagsbehandlingen fra magistratens side derimod ikke kan

kritiseres, og da jeg - til dels af bevismæssige grunde - ikke kan underkende

det skøn som (X) Kommune har udøvet, finder jeg ikke anledning til at

foretage

mig videre vedrørende Deres klage over at være blevet afskediget.

Jeg har dog fundet anledning

til at henstille til (X) Kommune at man tager spørgsmålet om praksis

vedrørende

brug af skriftlig form op til fornyet overvejelse når det drejer sig om

irettesættelse eller påtale, i hvert fald når der er tale om forhold som i

gentagelsestilfælde kan få betydning for fortsat ansættelse eller anden form

for disciplinær reaktion.

Jeg har endvidere kritiseret

at det ikke fremgik af den skrivelse ved hvilken (X) Kommune gav Dem

aktindsigt, at der kun blev givet delvis aktindsigt.

Se iøvrigt nærmere om min

Læs alt

begrundelse i afsnittet 'Sætteombudsmandens udtalelse'.

Her følger en gennemgang af

sagen med en begrundelse for resultatet af min undersøgelse idet jeg samtidig

skal beklage at min sagsbehandling ikke har været hurtigere.

Sagsfremstilling:

Ved brev af 13. marts 1997

har De klaget til Folketingets Ombudsmand over (X) Kommunes behandling af

sagen

om Deres afskedigelse fra tjenestemandsstillingen som faginspektør ved (X)

Kommunes Musikskole.

Klagen er af Folketingets

Ombudsmand blevet overgivet til mig som sætteombudsmand.

Ved (X) Kommunes afgørelse af

24. marts 1997 blev De afskediget i henhold til § 28 i tjenestemandsvedtægten

for (X) Kommunes Tjenestemænd fra stillingen som faginspektør ved (X)

Kommunes

Musikskole. Afskedigelsen skete med virkning fra den 30. juni 1997, og ved

afskedigelsen blev De tillagt pension.

I anledning af Deres klage

har jeg indhentet en udtalelse af 12. juni 1997 fra (X) Kommune. Udtalelsen

er

blevet forelagt Dem og Deres advokat, advokat (B), og De og advokat (B) har

kommenteret den ved breve af henholdsvis 24. og 28. juli 1997. Kommentarerne

har jeg forelagt (X) Kommune, der ved brev af 2. december 1997 har fremsat

sine

bemærkninger hertil samt besvaret de spørgsmål, som jeg har stillet ved brev

af

9. september 1997. Ved brev af 5. februar 1998 har advokat (B) kommenteret

Kommunens indlæg af 2. december 1997, herunder Kommunens besvarelse af mine

spørgsmål. Henholdsvis den 4. marts og 24. marts 1998 har Kommunen og advokat

(B) afgivet afsluttende indlæg i sagen.

Jeg har endvidere haft sagens

akter til gennemsyn.

Det fremgår af sagens

oplysninger, at De den 3. juli 1995 deltog i et møde med skoledirektør (C).

På

mødet drøftede man blandt andet sagen vedrørende afskedigelse af

skoleorkestrets dirigent (D-sagen) og spørgsmålet om en strukturplan for

Musikskolen, og den 23. juli 1995 fremsendte De blandt andet en målsætnings-

og

strukturplan for skolen.

Den 17. november 1995 deltog

De i et møde med viceskoledirektørerne (E) og (F) om forholdene på

Musikskolen.

Ved brev af 12. marts 1996

indkaldte skoledirektør (C) Dem til en tjenstlig samtale, der fandt sted den

29. marts 1996. Til mødet medbragte De en liste, dateret 28. marts 1996, med

en

række punkter vedrørende blandt andet Musikskolens administration, de ændrede

ansættelsesforhold for lærerne, forholdet til løn- og personalekontoret og

forhold vedrørende Deres samtale med (E) og (F) den 17. november 1995.

Den 29. april 1996 afholdtes

et nyt møde med deltagelse af blandt andre skoledirektør (C) og Dem. Det

fremgår blandt andet af et af Kommunen udarbejdet notat, at (C) på mødet

foreslog, at De opsagde Deres stilling pr. 30. september 1996, hvor De ville

fylde 67 år og opnå fuld pension, og at De ønskede dette forslag i skriftlig

form.

Ved brev af 6. maj 1996 til

Dem fremsatte skoledirektør (C) blandt andet forslag om, at De opsagde Deres

stilling til fratræden med udgangen af september måned 1996 med henblik på,

at

stillingen kunne besættes til anden side pr. 1. oktober 1996. Ved brev af 12.

maj 1996 kommenterede De dette brev og henviste herunder til, at

skoledirektøren ikke som lovet havde kommenteret punkterne på listen af 28.

marts 1996, ligesom De anmodede om, at han skriftligt begrundede sin kritik

af

Deres ledelse af Musikskolen.

Ved brev af 23. maj 1996 til

Dem kommenterede skoledirektør (C) Deres brev af 12. maj 1996 og udtalte

herunder, at han som følge af Deres afvisning af hans forslag om, at De

afviklede Deres ansættelsesforhold ved skolevæsenet, fandt, at der forelå en

ny

situation, som indebar, at han så sig nødsaget til at gå videre med sine

overvejelser omkring Deres fremtidige ansættelsesforhold. Han udtalte videre,

at han ikke havde den fornødne tillid til, at De kunne magte de opgaver og

nye

udfordringer, som Musikskolen stod overfor, og at han betragtede forholdene

omkring Deres ledelse af Musikskolen som i den grad uholdbare. Han henviste i

den forbindelse til, at Deres samarbejde med koordinatoren for Musikalsk

Grundkursus på (Y) Gymnasium fungerede dybt utilfredsstillende, idet De som

leder af Musikskolen ikke formåede at formidle samarbejdet og ikke fik udført

det, der blev indgået aftale om på møderne. Han henvistes endvidere til, at

tilsvarende forhold gjorde sig gældende i Deres samarbejde med

skoledirektoratet. Det var således skoledirektoratets opfattelse, at råd og

henvisninger, som De havde fået på talrige møder, ikke blev efterlevet, og at

beslutninger ikke blev fulgt op. Herunder henvistes til, at skoledirektoratet

blandt andet tidligere havde givet tilsagn om at styrke den administrative

medhjælp på Musikskolens kontor, men at De først for nylig havde foretaget

noget i den anledning. Afslutningsvis udtalte skoledirektøren, at han ved

brev

af 23. maj 1996 havde rettet henvendelse til Musikskolens bestyrelse for at

indhente en udtalelse i forbindelse med en eventuel afskedigelse af Dem.

Ved brev af 31. maj 1996

kommenterede De brevet af 23. maj 1996 og udtalte håb om, at skoledirektøren

nu

seriøst ville gå ind i sagen vedrørende Deres afskedigelse.

Ved brev af 3. juni 1996 til

skoledirektør (C) meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt

andet, at bestyrelsen ikke på det fremsendte grundlag ville indstille Dem til

afskedigelse, men at bestyrelsen gerne deltog i et møde om sagen.

Ved brev af 14. juni 1996

meddelte skoledirektør (C) Dem, at han ikke havde den fornødne tillid til, at

De kunne magte de nye opgaver og udfordringer, som Musikskolen stod overfor,

at

han tidligere havde nævnt en række forhold, hvor han ikke fandt, at

samarbejdet

havde fungeret tilfredsstillende, ligesom han tidligere havde nævnt, at

Musikskolens bestyrelse havde rettet henvendelse om forhold, der kunne

tilskrives Deres mangelfulde administrative ledelse af skolen. Han meddelte

endvidere blandt andet, at skolens bestyrelse på et møde den 6. juni 1996

havde

givet udtryk for, at bestyrelsen ikke på det fremlagte grundlag kunne støtte

en

indstilling om afskedigelse af Dem i henhold til tjenestemandsvedtægtens §

28. Dette havde han taget til efterretning, og han stillede sine overvejelser

om Deres afsked i bero.

I anledning af Deres søns

henvendelse til Musikskolens bestyrelse om sagen skrev bestyrelsens formand

(G)

til Dem den 4. juli 1996 og oplyste blandt andet, at udgangspunktet for

bestyrelsen

var, at De søgte Deres afsked ved det fyldte 67 år på helt traditionel vis.

Ved brev af 5. juli 1996 til

(X) Skolevæsen anmodede De om aktindsigt i sagen. Det fremgår af Deres brev,

at

De navnlig ønskede belyst skriftligt, hvilke akter, der dannede baggrund for

mødet den 17. november 1995, for udtalelser fremsat af skoledirektør (C) på

møderne den 29. marts og 29. april 1996, samt for hans breve til Dem af 23.

maj

og 14. juni 1996.

Ved telefax af 8. juli 1997

til bestyrelsesformand (G) meddelte De blandt andet, at De hele tiden havde

haft svært ved at forstå begrundelsen for ønsket om at opsige Dem, men at den

egentlige baggrund herfor højst sandsynlig var, at skoledirektøren i

slutningen af 1995 havde fundet en efterfølger til Dem. De meddelte

endvidere,

at De ikke nu ville opsige Deres stilling, idet De derved ville fratage Dem

selv muligheden for at blive renset for de beskyldninger, skoledirektøren

havde

fremsat mod Dem, at De havde valgt at inddrage Deres faglige organisation i

det

videre forløb, men at De overvejede at sige op med 6 måneders varsel, såfremt

skoledirektøren officielt trak sine urigtige og udokumenterede beskyldninger

tilbage.

Ved telefax af 16. juli 1996

til (X) Skolevæsen meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt

andet, at bestyrelsen her og nu fandt det tvingende nødvendigt med et

lederskifte i Musikskolen.

Den 30. maj 1996 meldte De

Dem syg, og ved brev af 12. juli 1996 til skolevæsenet raskmeldte De Dem med

virkning fra den 15. juli 1996 og oplyste, at De fra samme dato holdt

foreløbig

3 ugers ferie.

Ved brev af 16. juli 1996

meddelte skoledirektør (C), at De med virkning fra den 15. juli 1996 og

indtil

videre var fritaget for tjeneste ved Musikskolen, samt at han ønskede at

foretage nærmere overvejelser om Deres fremtidige stilling som følge af en

fornyet henvendelse fra skolens bestyrelse.

Ved brev af samme dato

anmodede (X) Skolevæsen Musikskolens bestyrelse om en uddybning af, hvorfor

bestyrelsen fandt det tvingende nødvendigt med et lederskifte.

På møder den 24. oktober og

19. november 1996 med deltagelse af blandt andet Dem og løndirektør (H)

drøftedes afskedigelsessagen og herunder spørgsmålet om en

fratrædelsesordning.

Det fremgår af referatet af det første møde, at (H) tilkendegav, at

Løndirektoratet havde mulighed for at give Dem en økonomisk kompensation, der

også kunne dække uhensigtsmæssigheder i sagsbehandlingen, men at direktoratet

ikke kunne forhandle om rådighedsløn, idet der ikke var tale om en

stillingsnedlæggelse. Det fremgår af referatet af det sidste møde, at (H)

foreslog,

at en individuel fratrædelsesordning skulle indgås: 'På baggrund af et

langvarigt sagsforløb, der fra (X) Kommunens side har været præget af

misforståelser og uhensigtsmæssigheder', en formulering der skulle fremgå af

fratrædelsesaftalen tillige med bemærkning om, at De: 'Fratrådte efter eget

ønske'. Konklusionen på det sidste møde blev ifølge referatet, at det ikke

var

muligt at opnå enighed om vilkårene for en frivillig fratrædelsesaftale.

På et møde den 21. november

1996 mellem repræsentanter for Skoledirektoratet og Musikskolens bestyrelse

drøftedes spørgsmålet om Deres afskedigelse, og mødet sluttede med en

opfordring fra skoledirektøren til bestyrelsen om at komme med en

tilbagemelding om bestyrelsens stillingtagen til, om der forelå den fornødne

tillid til Dem, og om samarbejdsforholdene var acceptable.

Ved brev af 25. november 1996

meddelte bestyrelsens formand Skoledirektoratet, at bestyrelsen ikke under

nogen

omstændigheder kunne anbefale, at De beordredes til at genoptage Deres

arbejde,

og at et medlem af bestyrelsen, der ikke ønskede at tilslutte sig denne

beslutning, var enig i, at Musikskolen burde have en ny leder snarest muligt.

Ved brev af 29. november 1996

meddelte skoledirektør (C) Dem blandt andet, at han ikke havde den fornødne

tillid til, at De kunne varetage de administrative opgaver, som Musikskolen

stod overfor i de kommende år, at Deres samarbejde med direktoratet fandtes

utilfredsstillende, og at det ikke var muligt at tilbyde Dem anden

beskæftigelse med ledelsesfunktioner i Skolevæsenet. (C) tilkendegav

afslutningsvis, at han agtede at indstille Dem til afskedigelse med 3

måneders

varsel i henhold til tjenestemandsvedtægtens § 28 og gav såvel Dem som Deres

faglige organisation lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Ved brev af 18. december 1996

kommenterede De ovennævnte brev fra skoledirektøren og anførte

indledningsvis,

at De stadig var indstillet på en forhandlingsløsning. De anførte endvidere

bl.a. at hele sagsforløbet/proceduren ikke havde givet Dem de almindelige

rettigheder, De havde krav på i et demokratisk samfund, at skoledirektørens

sagsbehandling ikke havde opfyldt de mest enkle krav til almindelig god

forvaltningspraksis, og at tjenestemandslovens § 28 næppe var opfyldt. Efter

at

have fremført en lang række konkrete indsigelser sluttede De med at anføre,

at

De så frem til, at skoledirektøren nu ville gå seriøst ind i en egentlig

sagsbehandling i overensstemmelse med juridiske regler, almindelig god

forvaltningsskik og (X) Kommunes nyligt formulerede personalepolitik.

Den 19. december 1996

meddelte Deres faglige organisation, (X) Kommunalforening, skoledirektoratet,

at foreningen ikke havde bemærkninger til den varslede afsked.

Ved brev af 30. december 1996

indstillede skoledirektøren til Magistratens 1. afdeling, at De blev

afskediget

med pension uden ansøgning med 3 måneders varsel i henhold til § 28 i

vedtægten

for (X) Kommunes Tjenestemænd. Det fremgår af indstillingen, at begrundelsen

for denne er, at De igennem længere tid ikke havde formået at etablere det

påkrævede samarbejde med musikskolens interessenter, og at de skønnedes

uegnet

til at varetage ledelsesfunktioner ved Musikskolen.

Den 5. februar 1997 havde De

i et møde med direktør (I), Magistratens 1. afdeling. Det fremgår af

referatet

fra mødet, at (I) på vegne af borgmester (T) gav Dem en uforbeholden

undskyldning for forløbet af Deres afskedigelsessag og herunder udtalte, at

det

var meget beklageligt, at sagen havde trukket urimeligt længe ud. De blev på

mødet tilbudt at kunne oppebære løn indtil udgangen af 1997.

Ved brev af 10. februar 1997

til (I) kommenterede De referatet fra mødet og udtalte herunder blandt andet,

at De ikke kunne svare på tilbuddet, før De havde fået bemærkningerne til

dette

fra Magistratens 1. afdeling.

Ved brev af 12. februar 1997

meddelte Magistratens 1. afdeling blandt andet, at man havde noteret sig, at

De

ikke ønskede at tage imod tilbudet om en mindelig løsning af sagen, og at man

derfor ville gå videre med afskedigelsessagen.

Ved brev af 16. februar 1997

opfordrede De kommunen til at gå ind i sagen og tilkendegav, at De gerne

ville

tage stilling til et tilbud, når et sådant forelå fuldt belyst.

Ved brev af 21. februar 1997

meddelte Magistraten, at sagen nu ville blive overgivet til den samlede

Magistrat og § 41-udvalget, hvor den endelig beslutning om afsked ville blive

truffet.

Ved brev af 9. september 1997

til (X) Kommune anførte jeg, at det fremgik af sagen, at (A) siden 1978, hvor

hun blev udnævnt til faginspektør for musikundervisningen i (X) Kommune, har

været leder af Musikskolen og fra 1993 tillige leder af Musikalsk Grundkursus

(MGK) både på selve Musikskolen og for den gruppe af elever, der fulgte

Musikalsk Grundkursus på (Y) Gymnasium. I brevet stillede jeg følgende

spørgsmål til (X) Kommune, hvis svar er angivet efter hvert spørgsmål.

1. Det bedes oplyst hvem det

er, der er omfattet af det, som flere steder i sagen blandt andet i skrivelse

af 24. marts 1997 (bilag 48) betegnes som 'Musikskolens interessenter'.

Tænker

man her på skolens bestyrelse, skolens orkester, Skoledirektoratet, (Y)

Gymnasium,

Statens Musikråd, og/eller andre?

Det bedes præciseret, hvem

det er (A) 'ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med' blandt

Musikskolens interessenter, hvordan dette har manifesteret sig, og på hvilket

grundlag afskedigelsesmyndigheden er kommet frem til, at dette skyldes (A)'s

forhold.

Besvarelse:

Flere steder i sagen er der

brugt udtrykket Musikskolens interessenter. Dette udtryk dækker over skolens

bestyrelse. (Y) Gymnasium, samt Skoledirektoratet.

De samarbejdsproblemer, der

hovedsagelig var i forhold til (A)'s administrative ledelse, eksisterede

stort

set på alle områderne. Der var problemer i forhold til bestyrelsen og især

musikkoordinatoren på (Y) Gymnasium, ligesom der var problemer i forhold til

Skoledirektoratet.

Problemerne i forhold til (Y)

Gymnasium gav sig især udslag i, at mange af de initiativer som (Y) Gymnasium

kom med, ikke blev fulgt op fra (A)'s side. Rektor (J) beskriver det således,

at (A)'s ledelse i høj grad var præget af 'non decisions' jf. dennes notat af

9. oktober 1997, bilag a.

(K) redegør i sin udtalelse

af 8. oktober 1997, bilag b, detaljeret for hvorledes problemerne

manifesterede

sig og der henvises således i det hele til denne udtalelse, men det skal

fremhæves, at problemerne i det store hele handlede om manglende initiativ og

forfølgning fra (A)'s side.

Som det fremgår af (F)'s

redegørelse af 22. oktober 1997, bilag c, blev der afholdt mange møder i

direktoratet mellem repræsentanter for (Y) Gymnasium og (A). Under disse

møder

blev problemerne diskuteret og der blev ofte opstillet løsningsmodeller til,

hvordan (A) kunne løse problemerne, men resultatet udeblev ofte. Det lykkedes

ikke (A) at få samarbejdet til at fungere på tilfredsstillende måde, når hun

konsekvent ikke fulgte op på tingene.

Det er direktoratets

opfattelse, at samarbejdsproblemerne i høj grad må tilskrives (A)'s ledelse

på

det administrative område. Dette er navnlig begrundet i, at der til stadighed

var store samarbejdsproblemer med (Y) Gymnasium, bestyrelsen og

Skoledirektoratet. Problemerne havde stort set alle samme karakter: der

manglede opfølgning, initiativ og administrativt overblik fra (A)'s side. De

mange problemer, klager og møder for at rede trådene ud, danner tilsammen

grundlag for at hævde, at samarbejdsvanskelighederne i høj grad skyldes (A),

jf. vedrørende dette især redegørelsen fra (F) samt (K)'s og (J)'s notater.

2. Det bedes endvidere

oplyst, hvorledes man er kommet til det resultat, at (A) anses for 'uegnet

til

at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står for i de kommende

år'.

Drejer det sig alene om

Musikskolens delvise decentralisering i forbindelse med det igangsatte forsøg

med oprettelse af bydelsråd, eller drejer det sig tillige om andet og mere?

Opgavernes art og omfang

bedes nærmere beskrevet, og det bedes i den forbindelse også oplyst hvilke

dele, man har anset (A) for uegnet til at administrere.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

hvorledes kommunen er kommet frem til det resultat, at (A) anses for uegnet

til

at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de

kommende år.

Det skal her først og

fremmest bemærkes, at der ved dette ikke er tænkt specifikt på nye opgaver,

der

tilføres til Musikskolen i fremtiden. Der tænkes mere på de konkrete

administrative opgaver, som der skal varetages i Musikskolens regi, både af

gammel og ny karakter. Da det er direktoratets opfattelse, at (A) ikke

formåede

at håndtere de administrative opgaver, der er knyttet til stillingen som

musikskoleleder, er det ligeledes direktoratets opfattelse, at (A) er uegnet

til at varetage den administrative ledelse af

både

nye og bestående opgaver.

Direktoratets skøn med hensyn

til (A)'s uegnethed som administrativ leder for Musikskolen er foretaget

blandt

andet på baggrund af de mange problemer, der har været med Musikskolens nye

struktur. Der blev i den forbindelse reserveret de nødvendige budgetmidler

til

at oprette 8 afdelingslederstillinger, der hver især skulle varetage

koordineringen med skolerne vedrørende lokalspørgsmål. Ligeledes blev der

afsat

midler til en kontorfunktionærstilling svarende til halv tid.

Alle disse tiltag blev aftalt

på møder mellem vicedirektør (L), konst. Skoledirektør (E), kontorchef (M),

formanden for bestyrelsen og (A).

Drøftelserne mundende ud i

ovennævnte tiltag, som (A) så skulle føre ud i livet, med ifølge de

implicerede

parter, blev der ikke iværksat initiativer fra (A)'s side på nogen af

områderne. Der blev f.eks. ikke udarbejdet stillingsopslag eller taget videre

initiativ, så afdelingslederstillingerne blev ikke besat i (A)'s

ledelsesperiode, men derimod først efter hendes fratræden, hvor det blev

besluttet og iværksat, at der skulle laves 4 stillinger jf. hertil (L)'s

notat,

bilag d, pkt. 1.

Der savnedes også initiativer

fra (A) på andre administrative områder, bl.a. var der problemer med at få

fastlagt timeantallet til forskellige opgaver, revurdering af beregning af

forældrebetaling, udarbejdelse af stillingsbeskrivelser til de før omtalte

afdelingsledere.

Bestyrelsen har ligeledes

givet udtryk for, at det var et stort problem, at (A) end ikke i de specielle

situationer, hvor der var givet særbevillinger i Musikskolen, fulgte op på de

beslutninger, der var truffet og førte dem ud i livet. Bestyrelsen rettede

kritikken til (A), der forklarede problemerne med, at det skyldtes forhold

udefra. Da bestyrelsen erfarede, at dette ikke var korrekt, var det

bestyrelsens opfattelse, at ledelsen af Musikskolen ikke var forsvarlig. Det

var bestyrelsens opfattelse, at (A) ikke ville være i stand til at løfte de

aktuelle opgaver, der indgik i planerne om at udvikle skolen, se hertil notat

af 2. oktober fra (G), formand for Musikskolens bestyrelse, bilag e.

I forbindelse med MGK-kurset

var der en række opgaver som (A) i sin egenskab af leder skulle varetage -

disse opgaver skal naturligvis også varetages i fremtiden. Det drejer sig

blandt andet om information om uddannelsen, afholdelse af optagelsesprøver,

indhentelse af betalingstilsagn fra amter og kommuner, læreransættelse,

skemalæggelse,

afholdelse af eksamen og årsprøver, udarbejdelse af fagbeskrivelser,

udarbejdelse og forvaltning af budgetter.

Af disse opgaver blev i (A)'s

ledelsesperiode stort set alle udført af andre ifølge de medarbejdere, der

arbejdede sammen med hende, se hertil (K)'s redegørelse med tilhørende bilag,

hvor det blandt andet fremgår af arbejdsfordelingslisten, hvor begrænset

(A)'s

deltagelse var. Dette førte til en række problemer både i relation til (Y)

Gymnasium, men også i forhold til Skoledirektoratet, der ofte måtte træde til

og hjælpe, især med budgetterne, der altid var problemer med jf. blandt andet

notat fra (M) vedrørende den administrative bistand til Musikskolen, bilag F.

3. Det bedes oplyst, om (X)

Kommune/Skoledirektoratet tidligere igennem (A)'s langvarige ansættelse har

tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller på anden vis påtalt forhold

vedrørende hendes virksomhed som faginspektør og leder af Musikskolen.

I bekræftende fald bedes

kopier af afgørelser og grundlaget for disse vedlagt.

Det bedes oplyst, om (A)'s

embedsførelse har givet hendes foresatte anledning til, forud for den sag,

der

har ført til hendes afskedigelse, at udtale kritik eller lignende.

I bekræftende fald bedes

skrivelser, hvoraf dette fremgår, fremsendt til mig ledsaget af en nærmere

redegørelse for de tilfælde, hvor dette er sket.

Det synes at fremgå af sagen,

at (A)'s pædagogiske og musikalske kvalifikationer til stadighed også har

været

anerkendt fuldt ud af Skoledirektoratet, men at man ikke har været tilfreds

med

hende som administrator.

Det bedes præciseret, hvordan

dette har vist sig, hvilke sager eller tilfælde man hentyder til, og hvordan

disse tilfælde er blevet behandlet af Skoledirektoratet.

Da viceskoledirektør (F) har

været (A)'s nærmeste foresatte, og da han også blandt andet i notater af 13.

november 1995 (bilag 1) og 17. november 1995 (bilag 2) samt notat af 2.

januar

1997 (bilag 34) har udtalt sig kritisk om (A) og blandt andet skrevet, at hun

ikke formår at formidle samarbejdet og ikke efterlever de råd og anvisninger,

hun får fra blandt andet Skoledirektoratet, skal jeg udbede mig en

redegørelse

fra viceskoledirektør (F) om det grundlag, hvorpå han bygger disse

vurderinger,

hvor længe disse forhold har bestået, og hvordan han er kommet til det

resultat, at problemerne i alt overvejende grad må tilskrives (A).

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

om der tidligere har været tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller

påtaler

i forbindelse med hendes ledelse af Musikskolen. Direktoratet skal hertil

bemærke, at der på intet tidspunkt har været udstedt en skriftlig advarsel

til

(A). Dette skyldes flere forhold: for det første er der ikke tradition for

skriftlige advarsler i skolevæsenet. Der er en forvaltningsmæssig kutyme, der

går langt tilbage før forvaltningslovens tilblivelse, om at advarsler,

påtaler

og irettesættelser gives mundtligt, medmindre der er tale om helt graverende

tilfælde, hvor der f.eks. er straffelovsovertrædelser inde i billedet.

Denne praksis er måske i

nogle tilfælde uhensigtsmæssig, men det er ikke enestående for denne sag at

der

mangler skriftlig dokumentation for de henstillinger, der har være givet til

(A) i tidens løb.

Den manglende skriftlige

dokumentation er dog ikke ensbetydende med, at (A) ikke har modtaget

henstillinger og påmindelser i sin ledelsesperiode. Først og fremmest har

der,

som tidligere nævnt, været afholdt en række møder med repræsentanter for (Y)

Gymnasium, direktoratet og (A). I den forbindelse er der gentagne gange

blevet

henstillet til (A) om at rette op på de administrative forhold på

Musikskolen.

Der er blevet anvist metoder og midler til f.eks. besættelse af stillinger,

men dette er ikke blevet efterfulgt af (A), se hertil (F)'s redegørelse,

(L)'s

notat og bestyrelsesformandens udtalelser.

Den tidligere skoledirektør

havde på et tidspunkt en samtale med (A), fordi han var bekymret for

Musikskolens fremtid, når der skulle etableres bestyrelse. Han nærede ikke

overbevisende tillid til (A)'s evner til at varetage de administrative

opgaver,

der nødvendigvis måtte følge med etableringen af en bestyrelse. Ved mødet

erfarede han imidlertid at det var (A)'s intention at gå af, kort efter sin

fødselsdag som 67-årig. På den baggrund valgte han at tro på, at et

samarbejde

med en bestyrelse kunne fungere med (A) som leder og der blev i den

forbindelse

ikke udtalt kritik eller henstillinger af hendes administrative ledelse.

I forbindelse med (A)'s

håndtering af (D) sagen blev der ligeledes udtalt kritik af (A)'s

ledelsesstil.

Denne kritik blev fremsat af vicedirektør (L) i en telefonsamtale med (A).

Der blev fra direktoratets

side anvendt megen tid på at hjælpe (A) med de økonomiske aspekter i den

administrative ledelse. Her har specielt regnskabsafdelingen anvendt megen

tid

på at udrede budgetterne, som (A) ikke havde det fornødne overblik over. For

at

hjælpe Musikskolen på dette område blev der indkøbt et edb-system, der skulle

lette administrationen af afstemning af tilgodehavender. Der blev tillige

overflyttet en medarbejder fra regnskabsafdelingen til Musikskolen for at

hjælpe med problemerne. Efter en periode meddelte (A) imidlertid, at der ikke

var behov for denne ordning, der så ophørte.

Men de administrative

problemer var ikke løst. Der var stadig problemer med budgetterne, hvilket

førte til, at der blev tildelt Musikskolen yderligere administrativ bistand i

form af, at der konverteredes lærerløn til 0,5 adm.post. Stillingen blev

besat

pr. 6. maj 1996.

Ombudsmanden ønsker tillige

en præcisering af, hvilke sager eller tilfælde, der hentyder til, når

Skoledirektoratet udtrykker utilfredshed med (A) som administrator. Det er i

den forbindelse svært at vælge enkeltsager og redegøre for de specifikke

mangler, der var til stede i netop den sag, da forholdet vedrørende (A) er

mere

kompliceret end som så. Det er rent faktisk (A)'s

samlede evner som administrator,

der lader sig kritisere.

Det skal dog fremhæves, at

det især har været problemerne omkring samarbejdet med bestyrelsen og (Y)

Gymnasium, der har været udslagsgivende for den manglende tillid til (A)'s

administration. Det har været særdeles belastende for direktoratet, at der

hele tiden blev rettet kritik mod en institution på næsten samtlige områder.

Bestyrelsen klagede over, at (A) ikke efterlevede de beslutninger, der blev

truffet i samråd med bestyrelsen og (Y) Gymnasium klagede over, at der ikke

blev udvist initiativer fra (A)'s side vedrørende de mange områder hun var

ansvarlig for med hensyn til MGK, selv om (A) havde fået præciseret af den

tidligere skoledirektør, at ansvaret for MGK var placeret hos Musikskolens

ledelse. Der henvises iøvrigt til den tidligere skoledirektør (N)'s notat,

bilag g, og til (K)'s notat.

Hvad angår sidste del af

spørgsmålet vedrørende (F) henvises til dennes redegørelse.

4. Det bedes oplyst, hvornår

skoledirektør (C) tiltrådte sin stilling, og om der var en særlig grund til,

at

han i sommeren 1995 tog kontakt med (A) og afholdt et møde med hende i juli

1995, hvilket resulterede i, at (A) ultimo juli fremsendte en målsætnings- og

strukturplan for Musikskolen til ham.

Har disse planer givet

skoledirektør (C) anledning til bemærkninger, herunder eventuel kritik eller

blot betænkelighed?

Skoledirektør (C) bedes

redegøre for, hvordan han i 1995 og senere har vurderet disse planer, og om

der

foreligger forhold, der har medvirket til hans vurdering af (A)'s manglende

evne til at klare fremtidige opgaver. I bekræftende fald bedes det påpeget

hvilke mangler planerne fra juli 1995 var behæftet med.

Besvarelse:

Skoledirektør (C) tiltrådte

sin stilling den 1. maj 1995.

I løbet af sommeren 1995 blev

(C) orienteret om forholdene vedrørende Musikskolen af blandt andre (F),

formanden for bestyrelsen og (E). (C) fik hurtigt den opfattelse, at den

administrative del af Musikskolen ikke fungerede tilfredsstillende. (C)

erfarede ligeledes, at der f.eks. ikke eksisterede en forretningsorden for

bestyrelsens virke, og at der ikke var nogen egentlig målsætning og

handleplan

for skolen. På baggrund af disse oplysninger indkaldte (C) (A) til en

samtale,

hvor han blandt andet forklarede hende, at han forventede, at hun som

administrativ leder sørgede for, at forholdene vedrørende bestyrelsen kom til

at fungere.

(C) modtog så ultimo juli en

strukturplan fra (A), som han valgte ikke at kommentere yderligere, da han

personligt fandt oplægget ubrugeligt. Det var endvidere skoledirektørens

opfattelse, at denne strukturplan skulle forelægges bestyrelsen og først

derefter

vedtages endeligt.

Til spørgsmål 4 henvises

iøvrigt i (C)'s redegørelse til pkt. 4 og 5, bilag h.

5. Skoledirektør (C) bedes

redegøre for, hvorfor han har afvist at tage stilling til de punkter, som (A)

gentagne gange har opfordret Skoledirektoratet til at tage stilling til, jf.

(C)'s afvisning af at behandle 'materiale fra den 29. marts 1996', jf. notat

vedrørende møde afholdt den 29. april 1996 (bilag 7) og (A)'s senere

skrivelse

af 14. maj 1996 (bilag 11) og af 18. december 1996 (bilag 31 med underbilag)

samt (A)'s brev af 16. februar 1997 (bilag 42) .

Hvis dette materiale helt

eller delvist anses for uden relevans for sagen, bedes det oplyst, hvorfor

Skoledirektoratet mener dette.

De dele, som måtte anses for

relevant, bedes kommenteret, således at jeg kan blive bekendt med

Skoledirektoratets holdning til disse punkter, da (A)'s standpunkter ellers

står helt uimodsagte.

Det bedes i givet fald

oplyst, hvorfor Skoledirektoratet ikke tidligere har svaret på de spørgsmål,

som man i hvert fald nu måtte anse for relevante.

Besvarelse:

(C) valgte ikke at gå dybere

ind i det materiale, der blev udleveret til ham den 29. marts 1996, fordi det

var og er hans opfattelse, at materialet ikke var relevant i forhold til de

administrative mangler, der var forbundet med (A)'s ledelse.

(C) fandt materialet

irrelevant af forskellige årsager, blandt andet fordi materialet vedrørte

forhold, der gik adskillige år tilbage og fordi materialet ikke vedrørte de

problemer, der handlede om forholdet til bestyrelsen og de manglende

initiativer fra (A)'s side i den forbindelse.

Materialet indeholdt i vidt

omfang en række breve fra (A) til Skoledirektoratet, der indholdsmæssigt især

knyttede sig til problemerne vedrørende løn og personaleforhold samt en række

forhold vedrørende de ændrede læreransættelser på Musikskolen.

Det er direktoratets

opfattelse, at materialet ikke havde/har den fornødne relevans til de mange

administrative problemer, der især knyttede sig til samarbejdet med

bestyrelsen

og (Y) Gymnasium, da materialet på ingen måde forholder sig til den kritik,

som

bestyrelse og medarbejdere på (Y) Gymnasium rettede mod (A)'s ledelse - her

tænkes specielt på de manglende initiativer i forbindelse med ledelsen af

MGK-kurset.

Til spørgsmål 5 henvises

iøvrigt til (C)'s redegørelse.

6. Det fremgår af sagen, at

Musikskolens bestyrelse og (A) i en række skrivelser har anmodet om flere

ressourcer til at klare de administrative opgaver, jf. navnlig bestyrelsens

skrivelse af 1. december 1993, samt (A)'s senere skrivelse af blandt andet

25.

februar 1994, 25. oktober 1994, 17. marts 1995, møde afholdt den 20.

september

1995 og skrivelse af 15. marts 1996, se blandt andet underbilag 5 til bilag

31.

Er disse henvendelser blevet

besvaret, og hvornår og hvad har Skoledirektoratet svaret?

Har man tilført Musikskolen

yderligere administrativt personale efter, at MGK blev oprettet eller senere,

herunder efter at (A) blev fritaget for tjeneste pr. 15. juli 1996?

Besvarelse:

Musikskolen har gentagne

gange anmodet om yderligere administrativ bistand til opgaverne i forbindelse

med budgetlægningen. Det er sædvanligt, at institutioner anmoder om flere

ressourcer, og at der kun fra direktoratets side kvitteres for modtagelsen af

brevet i første omgang.

Anmodningen indgår så i de

nærmere forhandlinger med overborgmesterens afdeling og den videre politiske

behandling. Om der i de konkrete tilfælde så ydes mere administrativt bistand

fremgår så af budgetudmeldingerne, som Musikskolen så senere modtager.

Det fremgår af bilag f,

hvorledes de forskellige anmodninger fra Musikskolen er blevet modtaget og

behandlet.

Ombudsmanden ønsker tillige

oplyst, om der er tilført Musikskolen yderligere administrativt personale

efter

at MGK blev oprettet eller senere, herunder efter at (A) blev fritaget for

tjeneste.

Det skal hertil bemærkes, at

der ikke blev tilført Musikskolen egentlig administrativ bistand i

forbindelse

med oprettelsen af MGK. Der blev oprettet en MGK-koordinatorstilling, der

også

har enkelte administrative opgaver og på et senere tidspunkt blev der

oprettet

endnu en koordinatorstilling, der således også har administrative opgaver.

Det har været koordinatorens

opgave at koordinere elevernes samspilsmuligheder, vejlede eleverne omkring

studietilrettelæggelse på MGK, deltage i arbejdet omkring elevregistrering,

vejlede vedrørende læreransættelser, indkøbe undervisningsmateriale,

kontorartikler

etc.

Efter at (A) blev fritaget

for tjeneste blev fagkonsulent (O) konstitueret leder for Musikskolen. (O)

har

ingen musikpædagogisk baggrund, hvilket førte til at en af de faste lærere på

Musikskolen har bistået lederen i musikpædagogiske spørgsmål i et omfang af

10

timer ugentligt. Der er således ikke tilført Musikskolen yderligere

administrativt personale efter at (A) har forladt stedet.

7. Har man ved afskedigelsen

af (A) lagt vægt på, hvorledes sagen om opsigelse/ikke forlængelse af (D)'s

stilling som dirigent og leder af skoleorkestret i 1995 blev håndteret af

(A)?

Det synes at fremgå af

underbilag 14 til bilag 31, at (A) dengang handlede i forståelse med formand

og

næstformand for skolens bestyrelse samt Skoledirektoratet. Eventuelle

kritikpunkter

bedes præciseret og begrundet, ligesom det bedes oplyst om denne kritik

senere

er blevet meddelt (A) og i så fald hvornår og i hvilken form.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

hvorvidt den såkaldte (D) sag har haft indflydelse på direktoratets

afskedigelse af (A).

Det er direktoratets

opfattelse, at sagen blev håndteret uheldigt af (A), men direktoratet har

ikke

lagt vægt på dette ved afgørelsen af (A)'s evner til at varetage de

administrative opgaver i Musikskolens ledelse.

Det er direktoratets

opfattelse, at (A) burde have fastholdt bestyrelsen på dennes beslutning om

afsked af (D), men det har ikke på noget tidspunkt fra direktoratets side

været

gjort gældende, at (A) skulle være den hovedansvarlige for den måde, sagen

blev

behandlet på.

(A) diskuterede sagen med

vicedirektør (L) telefonisk, der i den forbindelse gjorde (A) bekendt med, at

sagen ikke var blevet håndteret hensigtsmæssigt. Ud over dette blev der ikke

rettet kritik mod (A) i forbindelse med (D) sagen. Se endvidere (L)'s

redegørelse.

8. Ved skrivelse af 16. juli

1996 (bilag 21) blev (A), da hun meddelte sig rask efter at have været

sygemeldt, vist siden engang i maj samme år, fritaget for tjeneste. Jeg skal

udbede mig en mere konkret begrundelse for denne beslutning.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker en

præcisering af, med hvilken begrundelse (A) blev fritaget for tjeneste den

16.

juli 1996.

(A) havde på daværende

tidspunkt været sygemeldt siden maj måned og direktoratet havde i mellemtiden

haft samtaler med bestyrelsen, der tilkendegav, at det var tvingende

nødvendigt

med et lederskifte på Musikskolen.

På den baggrund vurderede

direktoratet, at det var mest hensigtsmæssigt, at (A) ikke varetog opgaverne

på

Musikskolen, indtil der var taget stilling til hendes fremtidige ansættelse.

Samtidig bad direktoratet bestyrelsen komme med en nærmere redegørelse for,

at

bestyrelsen fandt, at det var nødvendigt med et lederskifte. Direktoratet

skønnede således, at det var mest hensigtsmæssigt, at der var ro omkring

Musikskolen og at (A) ikke var der, mens direktoratet overvejede hendes

ansættelse nærmere.

9. Det bedes oplyst om

Musikskolens personale i forsommeren 1996 har været hørt i forbindelse med

Skoledirektoratets henvendelse til skolens bestyrelse vedrørende (A)'s

eventuelle afskedigelse, jf. bilag 27, referat af møde afholdt den 21.

november

1996 mellem skoledirektør (C) og Musikskolens bestyrelse, sammenholdt med

bilag 19, skrivelse af 16. juli 1996 fra formanden for skolens bestyrelse,

(G).

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst om

Musikskolens personale er blevet hørt i forbindelse med afskedigelsen af (A).

Det skal hertil oplyses, at

det ikke er sædvanligt, at høre en hel personalegruppe i forbindelse med

afskedigelsen af en medarbejder, hvad enten det drejer sig om en leder eller

en

administrativ medarbejder.

Medarbejderne er

repræsenteret i bestyrelsen, der ifølge vedtægterne skal afgive indstilling

til

skoledirektøren om ansættelse og afskedigelse af Musikskolens leder, jf.

vedtægten for Musikskolen i (X) Kommune. Ud over dette, er forvaltningen ikke

forpligtet til at høre personalet i afskedigelsessager.

I forbindelse med

afskedigelsen af (A) har medarbejderne således været repræsenteret ved

henholdsvis medarbejderrepræsentant i bestyrelsen (P) og tillidsrepræsentant

for lærere, (Q). Begge har tilkendegivet, at de fandt det uheldigt, såfremt

(A)

skulle genoptage ledelsen af Musikskolen i endnu en periode.

Det er herefter direktoratets

opfattelse, at personalet er blevet hørt gennem repræsentationen i

bestyrelsen.

Se endvidere (L)'s

redegørelse.

10. Det bedes oplyst, hvilken

organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af Skoledirektoratet,

Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med oprettelse af

Musikalsk Grundkursus (MGK) i (X) kommune og vedrørende ledelse og

opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder om der senere

er

sket ændringer med hensyn til organisation, kompetence og ledelsesansvar.

Er det rigtigt, at

budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y) Gymnasium og regnskabet ført

af

Musikskolen?

Fra hvilket tidspunkt overgik

den firårige MGK uddannelse til (Y) Gymnasium, mens den treårige forblev på

Musikskolen?

Hvorledes var

opgavefordelingen tidligere?

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

hvilken organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af

Skoledirektoratet, Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med

oprettelsen af MGK i København vedrørende ledelse og opgavefordeling mellem

Musikskolen og (Y) Gymnasium.

Da MGK blev oprettet,

udarbejdede (Y) Gymnasium en detaljeret plan over det firårige forløb, som

ville give eleverne mulighed for at gennemføre MGK, samtidig med at de tog

studentereksamen. Det var en forudsætning for oprettelsen af MGK, at

Musikskolen skulle være administrativt ansvarlig for gymnasieskolens nye

musikalske tilbud.

Dette fremgår af

'Retningslinier for MGK, som modtager statsstøtte efter musiklovens § 3d',

udarbejdet af Statens Musikråd, se underbilag 12-1 til bilag 31, at et MGK

kursus skal være knyttet til en Musikskole. Det skal fortolkes på den måde,

at

Musikskolen er ansvarlig for MGK-kurset i alle henseender.

Det viste sig imidlertid

hurtigt, at der var problemer i samarbejdet mellem (Y) Gymnasium og

Musikskolen om den administrative del af MGK. Der blev derfor taget initiativ

til og afholdt møder mellem (Y) Gymnasium, Skoledirektoratet og Musikskolen

for at klare problemerne. På møderne blev der aftalt diverse procedurer

vedrørende de administrative processer, som alle parter var enige om, jf.

(N)'s

redegørelse.

Statens Musikråd havde

allerede ved begyndelsen af forhandlingerne om MGK slået fast, at MGK-delen

skulle ledes af Musikskolen, og at beslutningskompetencen således var

forankret

der, jf. hertil f.eks. (A)'s evalueringsskrivelse af 6. februar 1995

vedrørende

MGK, (K)s redegørelse samt (J)'s notat.

Der blev i 1995 foretaget en

evaluering af MGK, hvor det blev slået fast, at Musikskolen

fortsat

havde ledelsen af MGK i

alle henseender

, jf. hertil

mødereferatet af 28. april 1995 i underbilag 12-1 til bilag 31. Det er derfor

direktoratets opfattelse, at der på intet tidspunkt kan have været tvivl om,

hvor den administrative ledelse af MGK var forankret, hverken før eller efter

opdelingen af de 3-årige og de 4-årige MGK-elever.

Opgavefordelingen har således

været, at den administrative del skulle varetages af Musikskolen, der så

skulle

tage sig af f.eks. budget, administrative og kommunale regler, løn og

ansættelser etc.

Dette blev ligeledes gentaget

og præciseret på mødet den 28. april 1995.

MGK blev delt således, at

undervisningen af de 4-årige fortsat skulle finde sted på (Y) Gymnasium, mens

de 3-årige blev flyttet til undervisning på Musikskolen - dette skete

ligeledes på mødet den 28. april 1995. Årsagen var øjensynlig de mange

samarbejdsproblemer, der var mellem (Y) Gymnasium og Musikskolen og for at

hjælpe Musikskolen med den administrative del af MGK. Der blev i den

forbindelse oprettet en ny koordinatorstilling på (Z-gade), der skulle

varetage

det 3-årige kursus.

Udover dette er der ikke sket

ændringer med hensyn til opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium.

Ombudsmanden ønsker tillige

oplyst om det er korrekt, at budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y)

Gymnasium og regnskabet ført af musikskolen.

Det fremgår af (K)'s

redegørelse, at denne kom med udkast til budget for 1993-1997, som blev

overdraget til (A) ved et møde med den tidligere skoledirektør den 10.

september 1993, hvor det iøvrigt blev præciseret, at (A) var den økonomiske

ansvarlige. Dette forslag til budget blev efterfølgende fremsendt til Statens

Musikråd som ansøgning til bevilling af tilskud. (K) redegør endvidere for,

at

(A) kontaktede ham aftenen før for at få forklaret budgettet.

I det efterfølgende år var

det ligeledes (K)'s budget- forslag, der dannede baggrund for ansøgningen til

Statens Musikråd. Det er således korrekt, at budgetterne ikke var udarbejdet

af

Musikskolen, men derimod af musikkoordinatoren ved (Y) Gymnasium, (K).

11. Det bedes oplyst hvilke

akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om

aktindsigt,

og hvis ikke alle akter blev stillet til hendes disposition, hvorfor dette

ikke

skete.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst

hvilke akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om

aktindsigt.

Det fremgår af sagen, at (A)

fik udleveret følgende materiale:

* Kopi af de første 5 linier

af notat af 29. marts 1996, udarbejdet af (E), bilag 06,

* Kopi ad de sidste 5 linier

af notat af 29. april 1996, udarbejdet af (E), bilag 07,

* Kopi af notat af 13.

november 1995 % de sidste 5 linier, udarbejdet af (F), bilag 01,

* Kopi af brev af 31. maj

1996 fra (S),

* Kopi af brev af 3. juni

1996 fra (G), bilag 15,

* Kopi af brev af 31. maj

1996 fra (A), bilag 14.

(A) fik således ikke den

fulde indsigt i samtlige dokumenter i hendes personalesag. Dette skyldes, at

(A) i sin anmodning om aktindsigt, (bilag 08) anmodede om de akter, der

dannede

grundlag for en række møder og udtalelser. Dette blev på daværende tidspunkt

ikke fortolket som en anmodning om fuld aktindsigt, men derimod kun som en

anmodning om de dokumenter, der dannede grundlag for de nævnte møder og

udtalelser.

12. Det bedes endvidere

oplyst, hvilket materiale Kommunens § 41-udvalg fik forelagt forud for

udvalgets sagsbehandling.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

hvilke akter, der blev forelagt i § 41-udvalget.

Det kan hertil oplyses, at

samtlige de bilag, som Ombudsmanden har fået tilsendt, også blev sendt til §

41-udvalget, med en række udtagelser. Bilagene 3, 6, 7, 34, 35 samt bilagene

44-57 blev ikke forelagt § 41-udvalget.

Bilagene 3, 6 og 7 blev ikke

forelagt, da de skønnedes irrelevante, mens bilagene 34,35 og 44-57 ikke

forelå, da sagen blev fremsendt til § 41-udvalget.

13. Er (A) på noget tidspunkt

i forbindelse med denne sag blevet tilbudt en anden stilling eller anden

beskæftigelse i (X) Kommune?

I bekræftende fald bedes det

oplyst, hvornår dette skete, og hvori tilbudet eller tilbudene bestod.

Besvarelse:

Ombudsmanden ønsker oplyst,

om der på noget tidspunkt i forbindelse med afskedssagen har været tilbudt

(A)

ansættelse et andet sted i kommunen.

Der har ikke på noget

tidspunkt været drøftet nogen anden ansættelse med (A), men direktoratet har

haft interne overvejelser om dette emne, som imidlertid meget hurtigt blev

forkastet, da det var direktoratets opfattelse, at det ville været meget

vanskeligt, om ikke umuligt at finde en egnet stilling til (A), grundet

hendes

meget specifikke kvalifikationer inden for det musikalske område.

Ved indlægget af 5. februar

1998 har advokat (B) kommenteret Kommunens besvarelse af mine spørgsmål og

udtalt følgende:

Ad spørgsmål 1:

I Kommunens svar på spørgsmål

1 i Ombudsmandens skrivelse af 9. september 1997 angives Musikskolens

interessenter som skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium og Skoledirektoratet.

Derefter omtales i alt væsentligt kun forholdet til (Y) Gymnasium.

Det nødvendiggør en uddybning

af forholdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder nogle konkrete

kommentarer til de synspunkter, som er fremkommet i de notater, som Kommunen

har indhentet til brug for ombudsmandssagen.

Helt generelt skal det meget

stærkt understreges, at Musikalsk Grundkursus (MGK), som kritikken fra (Y)

Gymnasium har relation til var repræsenteret på Musikskolen med 45 elever (3

x

10 på 4-årigt kursus og 3 x 5 på 3-årigt kursus) ud af Musikskolens i alt

12-1300 tilmeldte elever, altså

en

elevandel på mindre end 4%.

Uden at ville bagatellisere

de forskelle i synspunkterne, der bestod mellem min klient og (Y) Gymnasium,

som også er berørt i mit tidligere indlæg, er det nødvendigt at fremdrage

dette

perspektiv, når emnet er en afskedigelsessag, hvor der rettes en særdeles

skarp

kritik imod

min klients generelle evner

som administrator

af Musikskolen.

Den kritik, som nu påberåber

til støtte for Kommunens standpunkt kommer til udtryk i notater, der er

formuleret i lyset af den aktuelle sag og til brug for Kommunens svar. Over

for

dette ønsker min klient at fremhæve, at der ikke i et af de bestyrelsesmøder

på

Musikskolen, hvoraf der blev holdt 6-7 som årligt gennemsnit og, hvor

personer

med tilknytning til (Y) Gymnasium var stærkt repræsenteret er udtalt, endsige

protokolleret kritik af min klients håndtering af forholdet til (Y)

Gymnasium.

Min klient er ikke længere i besiddelse af referaterne fra disse

bestyrelsesmøder, men kan udtale med stor sikkerhed efter hukommelsen.

Generelt om baggrunden for

etablering af MGK og forløbet heraf henvises til sagens

bilag 31,

skrivelse af 18. december 1996 med underbilag.

Rektor (J)'s notat af 9. oktober 1997:

I dette notat omtales

indkaldelse til et møde med Statens Musikråd vedrørende samarbejdet med min

klient. Det kan tænkeligt bero på en erindringsforskydning fra rektor (J)'s

side, at han sammenblander dette med den generelle midtvejsevaluering af MGK,

som fandt sted i foråret 1995 og som er fyldigt dokumenteret ved underbilag

12-1 til bilag 31. I det her indeholdte referat fra møde i Statens Musikråd

er

der ingen omtale af drøftelser om kritik af min klient.

De konkrete eksempler, som

rektor (J) fremdrager til belysning af min klient må alle afvises som

grundløse

og udokumenterede. Særligt det afsluttende punkt om Musikskolens budgetter

kommenteres særskilt nedenfor.

(K)'s notat af 8. oktober 1997:

På tilsvarende måde må den

kritik, der rejses i (K)'s notat afvises som grundløs og udokumenteret.

Endvidere er (K)'s fremstilling af det faktiske forløb præget af fejl og

tilsyneladende erindringsforskydninger. Disse kommenteres nærmere i

nedenstående bemærkninger til Kommunens svar på spørgsmål 10. Imidlertid

påkalder bilagene til (K)'s notat sig en vis interesse.

* Det forhold, at listen over

fordeling af arbejdsopgaver er forsynet med supplerende kommentarer af

belastende karakter efter, at afskedigelsessagen er gennemført og sagen

indbragt

for Ombudsmanden gør disse kommentarer uanvendelige for en bedømmelse af

sagen.

* (K)'s skrivelser af 13. og

23. maj og 6. juni 1996, bilagt et omfattende skriftligt materiale med

anmodning

om hurtig stillingtagen, må vurderes i lyset af det forhold, at afskedigelsen

af min klient på dette tidspunkt var igangsat. Hun havde været til tjenstlige

samtaler den 29. marts og 29. april 1996 og havde ved skrivelse af 12. maj

1996

(sagens bilag 10), som skoledirektøren må have modtaget den 13. maj, meddelt,

at hun anså oplægget til sin fratræden for uacceptabelt. Det fremgår af den

ligeledes medfølgende kopi af min klients svar af 31. maj 1996, at hun er

overrasket over modtagelsen af disse skrivelser, som var udtryk for en helt

ny

fremgangsmåde i samarbejdet omkring MGK. Det bemærkes, at min klient var

sygemeldt fra udgangen af maj til den 15. juli 1996 og derfor ikke kunne

besvare (K)s sidste skrivelse.

(F)'s notat af 22. oktober 1997:

* Indholdet af

viceskoleinspektør (F)'s notat af 22. oktober 1997 bekræfter i alt

væsentligt,

hvad min klient selv har givet udtryk for om de problemer, som knyttede sig

til

det administrative samarbejde med Kommunen, se hertil min klients redegørelse

af 24. juli 1997, idet (F)'s vurdering selvsagt er set fra Kommunens

perspektiv. Det skal igen understreges, at min klient på ingen måde oplevede

vanskeligheder, men kun hjælpsomhed i samarbejdet med Kommunens øvrige

embedsmænd, herunder daværende kontorchef (R) og vicedirektør (L).

* Det ny i (F)'s notat er den

stærke betoning af problemerne med (Y) Gymnasium, der som tidligere nævnt

udgjorde en forholdsvis beskeden del af Musikskolens elevtal og aktiviteter.

Ad spørgsmål 2:

Kommunens svar til spørgsmål

2 er i alt væsentligt baseret på de vedlagte notater, som påkalder sig

følgende

kommentar:

Vicedirektør (L)'s notat, udateret, fremlagt som bilag D:

* Her og i bilag f omtales en

medarbejder fra Skoledirektoratet, der blev placeret som ekstra indsats på

Musikskolen. Min klient finder, at fremstillingen ikke er rimelig, hverken

over for min klient eller medarbejderen, idet der var tale om en medarbejder,

der havde modtaget en skriftlig tjenstlig påtale, som direktoratet ønskede

placeret andetsteds i en afgrænset periode. Min klient accepterede at tage

vedkommende ind og havde iøvrigt ingen kritik over for indsatsen, indtil

vedkommende ved periodens udløb blev trukket tilbage til direktoratet.

* Det er ikke korrekt, at min

klient ikke iværksatte initiativer ved besættelsen af 8 bevilgede

afdelingslederstillinger. Vicedirektør (L) var orienteret om, at der var

uenighed i Musikskolens lærergruppe om stillingsbeskrivelser og

kvalifikationskrav. Hele forløbet (juni 1995 til januar 1996) er dokumenteret

ved underbilag 15 til sagens bilag 31.

* Bemærkningen om manglende

initiativer i relation til fastsættelse af timeantal og beregning af

forældrebetaling er uforståelig. Beregningen foregik i Kommunens

økonomikontor

til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Bestyrelsesformand (G)'s notat af 2. oktober 1997:

* Som omtalt ovenfor har

spørgsmål om min klients varetagelse af hendes arbejde aldrig været på

bestyrelsens dagsorden og heller ikke blevet drøftet uden for dagsordenen.

* Det forløb, som

bestyrelsens formand omtaler, fandt sted

efter at afskedigelsessagen var

igangsat,

idet min klient havde været indkaldt til tjenstlige samtaler i

marts og april 1996 og ved skrivelse af 12. maj 1996 (bilag 10) havde meddelt

Skoledirektøren, at hun fandt oplægget til hendes fratræden uacceptabelt.

Ved skrivelsen til

bestyrelsens formand den 23. maj 1996 (bilag 13) gav Skoledirektøren udtryk

for

tvivl om min klient kunne leve op til de udfordringer, som Musikskolen ville

stå overfor i de kommende år og udbad sig en tilkendegivelse.

Den 3. juni afholdt

Musikskolens bestyrelse møde om denne henvendelse (referat herfra er ikke

fremlagt i sagen), og ved skrivelse af samme dag (bilag 15) meddelte

formanden,

at bestyrelsen ikke ville indstille min klient til afskedigelse på det

fremsendte grundlag. Dette synspunkt fastholdt bestyrelsen ved et møde med

Skoledirektøren den 6. juni (referat herfra er ikke fremlagt, men udledes af

bilag 16), og Skoledirektøren meddelte ved skrivelse af 14. juni (bilag 16)

min klient, at han stillede sine overvejelser om afsked i bero.

Under min klients

sygemelding, den 18. juni 1996, blev hun opsøgt privat af formanden for

bestyrelsen og et andet bestyrelsesmedlem, (P), som med henvisning til de

krævende

opgaver som bydelsforsøgene ville medføre for Musikskolen, opfordrede min

klient til at overveje sin fratræden. Man udbad sig ingen stillingtagen

hertil

på stedet.

De følgende skriftlige

henvendelser, som formandens notat omtaler er dokumenteret ved sagens bilag

17

med svar, bilag 18, tillige med den som bilag 19 fremlagte skrivelse, som min

klient først er kommet i besiddelse af ved sin anmodning om aktindsigt.

Blandt de øvrige bemærkninger

i Kommunens svar til spørgsmål 2 er det værd at hæfte sig ved de påberåbte

problemer med budgetlægningen. Hvorledes disse problemer blev oplevet fra

Musikskolens side er fyldigt dokumenteret i underbilagene til bilag 31 ved

skrivelser fra bestyrelsens skiftende formænd og næstformænd samt min klient.

Der henvises særligt til skrivelse af 22. februar 1994 fra bestyrelsens

formand, (G), om vanskeligheder ved budgetlægningen som følge af mangler ved

det materiale, som er modtaget fra Direktoratet og til skrivelse af 21.

september

1995, ligeledes fra (G), om et presserende behov for administrativ hjælp.

Til belysning af, hvordan der

fra (Y) Gymnasiums side blev bidraget til vanskelighederne ved budgettering

fremlægges som nyt

bilag 12

(min klients litrering) skrivelse af 8.

februar 1994 fra viceskoledirektør (F) til rektor ved (Y) Gymnasium.

Ad spørgsmål 3:

Til Kommunens kommentarer om

påtale i svaret til spørgsmål 3 skal bemærkes, at min klient på intet

tidspunkt

under de stedfundne drøftelser om løsning af Musikskolens praktiske og

administrative problemer har opfattet tilkendegivelserne fra kommunens

embedsmænd som andet end bidrag til afklaring af problemstillinger af fælles

interesse og ikke som henstillinger eller påtale

før

end det tidspunkt,

hvor

afskedigelsessagen var sat igang.

I den forbindelse må

Kommunens fortolkning af tidligere skoledirektør (N)'s notater (bilag G)

fuldstændig afvises. Den daværende skoledirektør gav over for min klient

udtryk for bekymring på min klients vegne på grund af den kommende

bestyrelses

mangel på faglige forudsætninger og administrativ erfaring. Over for dette

gav

min klient udtryk for, at hun var fuldt ud indstillet på at gå ind i den ny

situation.

Det bemærkes, at der fuldt ud er dækning for denne fortolkning i (N)'s notat.

Der er ikke dækning i

vicedirektør (L)s notat for de konklusioner Kommunen uddrager vedrørende

sagen

om afskedigelsen af (D). Det fremgår endvidere med tydelighed af min klients

notat om sagen (min klients bilag 1 til redegørelse af 24. juli 1997), at

årsagerne

til sagens forløb kan tilskrives en ændret holdning i Musikskolens bestyrelse

(hvilket der er dækning for i (L)s notat) samt skoledirektør (C)'s direkte

intervention.

Konverteringen af lærerløn

til en halv administrativ stilling skete som svar på flere opfordringer fra

min

klient og Musikskolens bestyrelse til Kommunen om styrkelse af det

administrative

personale og ikke som anført af Kommunen som hjælp til budgetlægning. Udkast

til stillingsopslaget og det endelige opslag er fremlagt som underbilag 11

til

bilag 31.

For at udelukke tvivl om, at

manglende besættelse af denne stilling kan henføres til min klients forhold,

skal det oplyses, at opslaget ikke resulterede i ansøgninger, hvorefter

Direktoratet i første omgang godkendte studenterhjælp i januar/februar 1996,

indtil genopslag omsider resulterede i en besættelse af stillingen.

Ad spørgsmål 4:

Kommunens svar på spørgsmål 4

baserer sig i alt væsentlig på skoledirektør (C)'s notat (udateret, fremlagt

som sagens bilag H) og kræver en meget klar kommentar.

Ved mødet med skoledirektøren

den 3. juli 1995 blev der ikke rejst kritik af min klients administration.

Skoledirektøren efterlyste

ikke en forretningsorden for Musikskolens bestyrelse. Det ville også have

været ejendommeligt, da en sådan havde eksisteret i flere år.

Skoledirektøren påpegede, at

der savnedes en beslutningsprotokol for bestyrelsen - et forhold som

Musikskolen delte med adskillige institutioner under (X) Kommune - og en

sådan

blev straks etableret.

Skoledirektøren bad om at få

oplægget til Musikskolens ny målsætning og strukturplan, som skulle afløse en

eksisterende strukturplan fra 1991 (nu fremlagt som underbilag til bilag C)

udbragt under sin ferie. Dette skete, men min klient modtog ingen reaktion

herpå, trods telefonisk forespørgsel for at sikre, at forsendelsen var nået

frem (planudkastet er fremlagt som underbilag 6 til sagens bilag 31).

Herefter havde min klient

ingen kontakt med skoledirektøren indtil afskedigelsessagen var sat igang.

(Det

bemærkes, at mødet med skoledirektøren den 3. juli 1995 er omtalt i min

klients

(D)-redegørelse, bilag 1 til min klients redegørelse af 24. juli 1997).

Ad spørgsmål 5:

Kommunens svar på dette

spørgsmål illustrerer på særdeles klar måde afskedigelsessagens udvikling.

Frem

til de tjenstlige samtaler i marts og april måned havde min klient alene fået

indtryk af, at de spørgsmål Kommunen havde bragt op i forhold til hende,

drejede sig om (D)-sagen og om hendes administration af Musikskolen, og

hendes

naturlige forsvar over for kritik heraf var at redegøre for sit syn på

(D)-sagen og dokumentere de mangeårige drøftelser om administrativ

underbemanding og vanskeligheder med budgetlægningen.

Af indlysende grunde

kommenterede min klient ikke kritik fra bestyrelsen, da en sådan først blev

rejst

efterfølgende, og heller ikke spørgsmål om samarbejdet med (Y) Gymnasium, da

dette slet ikke på daværende tidspunkt havde fået den helt overordnede

betydning, det siden er blevet tillagt.

Skoledirektørens vægring ved

at beskæftige sig med det materiale, som min klient fremlagde til mødet den

29. marts 1996 illustrerer, at det hidtidige grundlag for at få min klient

til

at forlade sin stilling var forladt og et nyt var under opbygning.

Ad spørgsmål 6:

Kommunens besvarelse af dette

spørgsmål illustrerer med tydelighed, at Kommunen ikke har sondret mellem

tilførelse af administrative ressourcer og de vanskeligheder med

budgetlægningen,

som mangelfuldt materiale fra Kommunen resulterede i, jf. de bilag, der er

henvist til i det foranstående samt mine tidligere bemærkninger.

Ad spørgsmål 7:

Det må konstateres, at

Kommunen ikke på nuværende tidspunkt påberåber sig (D)-sagen, modsat møderne

den 17. november 1995 og 29. marts 1996, sagens bilag 3 og 6.

Ad spørgsmål 8:

Uden nærmere begrundelse i

Kommunens svar på dette spørgsmål, må det fremstå som nærliggende, at

tjenestefritagelsen af min klient den 16. juli 1996 var direkte foranlediget

af

telefax af samme dato fra bestyrelsens formand til viceskoledirektør (E)

(sagens bilag 19-22 samt min klients bilag 9 til redegørelse af 24. juli

1997)

uden, at min klient blev orienteret herom.

Ad spørgsmål 9:

Kommunens svar på dette

spørgsmål må forstås som en berigtigelse af den tidligere fejlagtige

oplysning, at personalet havde givet udtryk for en holdning i sagen. Det

fremgår i den forbindelse ikke klart, om lærerrepræsentanten i bestyrelsen

har

afgivet udtalelse som lærerrepræsentant eller som bestyrelsesmedlem.

Ad spørgsmål 10:

Kommunens svar på spørgsmål

10 giver anledning til, jf. kommentarerne til svaret på spørgsmål 1 at

præcisere, at det først i september 1993 blev besluttet, at det

administrative

ansvar for MGK skulle ligge i Musikskolen.

(K)'s oplysninger om

oprettelsen af MGK og budgetlægning for MGK i notat af 8. oktober 1997 (bilag

B) nødvendiggør følgende bemærkninger:

* Min klient var ikke

inddraget i de forberedende forhandlinger, som fandt sted mellem

repræsentanter for Statens Musikråd, den daværende skoleborgmester, den

daværende skoledirektør og repræsentanter for (Y) Gymnasium. Min klient

deltog

i marts/april 1993 i et pressemøde og i optagelsesprøver, men først ved et

møde

i september 1993 meddelte daværende skoledirektør (N) repræsentanter for

Musikskolen og (Y) Gymnasium, at det var besluttet, at det administrative

ansvar skulle ligge på Musikskolen - tilsyneladende til fortrydelse for

repræsentanterne for (Y) Gymnasium.

* Det kan bekræftes, at

budgetterne blev lagt af (K) fra (Y) Gymnasium, som til brug for sin

udarbejdelse af disse i foråret og sommeren 1993 bad min klient bidrage med

konkret materiale og nogle beregninger. Efter at beslutningen af placeringen

af

administrationen var meddelt sendte (Y) Gymnasiums repræsentanter et

flerårigt

budget til den daværende formand for Musikskolens bestyrelse til videre

ekspedition.

Formanden havde efterfølgende telefoniske drøftelser med (K) herom og

indsendte

derefter budgettet til Statens Musikråd med bemærkning om, at det var

udarbejdet af (Y) Gymnasium. Det er ikke korrekt som anført i (K)'s notat, at

min klient deltog i disse drøftelser og budgetproceduren.

Ad spørgsmål 11:

Der henvises til skrivelse af

10. juli 1996 fra viceskoledirektør-embedet (fremlagt som bilag 6 til min

klients redegørelse af 24. juli 1997)

Oplysningen heri om, at der

ikke foreligger yderligere akter, som hører til personalesagen, sammenholdt

med

Kommunens svar til Ombudsmanden på spørgsmål 11, overflødiggør yderligere

kommentarer.

Ad spørgsmål 12:

Der er ingen bemærkninger til

Kommunens svar på dette spørgsmål.

Ad spørgsmål 13:

Over for Kommunens svar på

dette spørgsmål skal der primært henvises til min klients redegørelse af 24.

juli 1997 side 8 forneden (kommentarer til 'side 6 pkt. 2').

Endvidere henvises til

bestyrelsesformandens skrivelse til skoledirektøren af 3. juni 1996 (bilag

15),

hvor der blandt andet ønskes en drøftelse af aftrædelsesordninger samt til

referatet fra møde mellem skoledirektøren og Musikskolens bestyrelse (bilag

27) side 2 under pkt. 1.

Det må fremstå klart, at

alternativer til en afskedigelse var realistiske muligheder, som

skoledirektøren

imidlertid valgte at se bort fra og undlod at drøfte med min klient.

Deres advokat

har henstillet, at der gives udtryk for en utvetydig

kritik af (X) Kommunes fremgangsmåde i forbindelse med afskedigelsen af Dem,

og

at der herunder tillige tages stilling til, i hvilket omfang denne

fremgangsmåde har været i overensstemmelse med tjenestemandsreglerne.

Deres advokat har i sine

indlæg i sagen navnlig henvist til, at rækkevidden af de af (X) Kommune

anførte

begrundelser for en diskretionær afskedigelse af Dem forekommer at være

særdeles tvivlsom. Der er i den forbindelse henvist til, at begrundelsen i

afskedigelsesbrevet

af 24. marts 1997 er bemærkelsesværdig på grund af dens generelle karakter og

kortfattede formulering, og den mere detaljerede begrundelse i

skoledirektørens

brev af 29. november 1996 påkalder sig en række kommentarer. Der er således

grund til at bemærke, at der, indtil afskedigelsessagen helt uvarslet tog sin

begyndelse, aldrig har været rejst spørgsmål ved den måde, hvorpå De har

varetaget Deres arbejdsopgaver, ligesom der ikke er grundlag for at antage,

at

De ikke fremover vil være i stand til at løse Deres arbejdsopgaver. Det er

uforståeligt, at Deres samarbejde med skoledirektoratet har været

utilfredsstillende,

og De er uvidende om, hvilke råd og anvisninger, De ikke har efterlevet,

eller

hvilke beslutninger, De ikke har fulgt op på. De er ganske klar over, at

koordinatoren for MGK på (Y) Gymnasium har givet udtryk for utilfredshed

vedrørende

samarbejdet, men det er Deres opfattelse, at de påberåbte vanskeligheder har

deres udspring i en overordnet beslutning om ændring af strukturen for MGK,

som

De er uden andel i. De er noget uforstående overfor og i tvivl om

holdbarheden

af anbringendet om, at musikskolens lærere ikke kan anbefale, at De

genoptager

arbejdet, idet lærerkollegiets synspunkter ikke er dokumenteret i sagen, og

De

har personligt talt med et antal lærere, som har givet udtryk for, at de ikke

er blevet spurgt. De er endvidere ikke blevet inddraget i overvejelserne om

mulighederne for at tilbyde Dem anden beskæftigelse, og De kan forestille Dem

forskellige muligheder, der imidlertid ikke er blevet afprøvet.

Deres advokat har endvidere

anført, at (X) Kommune har sat princippet om kontradiktion ud af kraft ved

ikke

- heller ikke i skoledirektørens brev - at konkretisere de enkelte

klagepunkter, og De har derfor ikke haft mulighed for at imødegå kritikken.

Deres advokat har herunder navnlig henvist til, at De blev indkaldt til mødet

den 17. november 1995 uden forudgående oplysning om mødets formål, at dette

navnligt kredsede om Deres evne til at lede Musikskolen og Deres varetagelse

af sagen vedrørende afskedigelse af skolens dirigent, men ikke om eventuelle

problemer i forholdet til (Y) Gymnasium og Deres samarbejde med skolens

bestyrelse. Tilsvarende blev disse forhold ikke eller kun perifert berørt på

de

efterfølgende samtaler med (X) Kommunes embedsmænd, men forholdene tillægges

ganske betydelig vægt i skrivelsen af 2. december 1997.

Deres advokat har yderligere

anført, at den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet er

tilsidesat, idet en diskretionær afskedigelse af Dem kort før Deres

pensionsalder er en urimelig reaktion, selv om de af (X) Kommunes anførte

begrundelser herfor kan lægges til grund. Der er navnlig henvist til, at der

efter det foreliggende intet er gjort fra (X) Kommunes side for at løse de

påberåbte problemer ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.

Det er endelig anført, at

fremgangsmåden i forbindelse med Deres afskedigelse har været overordentlig

og

unødvendig krænkende for Dem, navnlig henset til de tidsmæssige adskilte

faser,

som sagen er forløbet i. Det er fremhævet, at der siden efteråret 1995 fra

(X)

Kommunes side har været et ønske om at fremtvinge, at De forlod Deres

stilling,

og i takt med, at De har vægret Dem ved at acceptere de begrundelser,

Kommunen

har givet, er sagen gået i stå og på ny startet flere på hinanden følgende

gange. Det langstrakte forløb er blevet stedse mere belastende og pinagtigt

for

Dem, ikke mindst på grund af den opmærksomhed og offentlige omtale, som

sagsforløbet har medført. Skylden herfor må udelukkende pålægges (X) Kommune,

hvis håndtering af selve den formelle sagsbehandling er præget af graverende

fejl.

(X) Kommune har i sine indlæg

navnlig henvist til, at De ved talrige møder er blevet gjort bekendt med de

problemer, der har været med den administrative del af Musikskolen. Ved mange

af disse møder er det blevet aftalt, at der skulle rettes op på forskellige

ting, og De har fået anvist retningslinier og fremgangsmåder. Imidlertid har

De ikke fulgt op herpå, hvilket har været til gene for både direktoratet og

for

koordinatoren for MGK-kurset på (Y) Gymnasium . Det er derfor Kommunens

opfattelse, at De har været klar over problemerne med den administrative

ledelse af Musikskolen, selv om det ikke er blevet sagt direkte til Dem eller

kommet til udtryk i form af påtaler eller advarsler. Der endvidere henvist

til,

at problemerne i forhold til (Y) Gymnasium ikke udelukkende skyldes

meningsforskelle

mellem de implicerede parter. Samarbejdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium

har gennem længere tid medført mange problemer, som Kommunen og (Y) Gymnasium

har vurderet som andet og mere end meningsforskelle.

Det er videre anført, at princippet

om kontradiktion ikke er tilsidesat, da De gentagne gange er blevet gjort

opmærksom på hvorfor og med hvilken begrundelse, direktoratet påtænkte at

afskedige Dem. Der er i den forbindelse henvist til det passerede på mødet

den

17. november 1995 og de efterfølgende tjenstlige samtaler med skoledirektør

(C), ligesom der er henvist til indholdet af brevet af 23. maj 1996.

Det er yderligere anført, at

der ikke er sket nogen tilsidesættelse af den forvaltningsretlige

grundsætning

om proportionalitet. Der er herunder henvist til, at der under det lange

sagsforløb har været taget initiativer fra direktoratets side til at løse

sagen på anden måde end ved afskedigelse, herunder ved skoledirektørens

forslag i brevet af 6. maj 1996. Derudover har man ved forhandlingerne i

Løndirektoratet søgt at opnå enighed om en ordning.

(X) Kommune har erkendt, at

der ikke foreligger skriftlige advarsler, irettesættelser eller lignende i

sagen, der kan dokumentere de mange problemer der har været med Deres ledelse

af

Musikskolen. Kommunen har imidlertid anført, at såfremt disse forhold anses

som en tilsidesættelse af principperne om kontradiktion og proportionalitet,

skal Kommunen henstille, at denne tilsidesættelse betragtes som en

sagsbehandlingsfejl af formel karakter, der kan give anledning til kritik,

men

ikke bør føre til, at afskedigelsen anses som ugyldig.

Det er endelig anført, at

direktoratet har erkendt og beklaget sagens lange tidsforløb. Forløbet har

imidlertid ikke haft til formål, at tvinge Dem til at tage Deres afsked, men

har alene haft til formål at forsøge at få en aftale i stand. Der har,

Kommunen

bekendt, ikke været nogen offentlig omtale af sagen.

Sætteombudsmandens

udtalelse:

Ved min bedømmelse af Deres

klage må jeg lægge til grund, at De, der har været ansat ved (X) Kommune

siden

1951, har indtaget en ledende stilling i (X) Kommune som faginspektør i musik

siden 1978 og som leder af (X) Kommunes Musikskole, hvorunder Musikalsk

Grundkursus (MGK) har henhørt siden det i 1993 blev oprettet.

De blev den 24. marts 1997

afskediget med virkning fra den 30. juni 1997 med fuld optjent pension. Der

var

tale om uansøgt afsked, som ikke skyldtes en disciplinær forseelse, og som

blev begrundet med,

'at De gennem længere tid

ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med Musikskolens

interessenter,

samt at Magistratens 1'ste afdeling skønner, at De er uegnet til at varetage

de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de kommende år.'

Medens Deres pædagogiske og

musikalske kvalifikationer ikke er blevet bestridt hverken af Deres foresatte

i

Skoledirektionen eller fra anden side, er Deres afskedigelse blevet begrundet

med, dels at det påkrævede samarbejde med Musikskolens interessenter ikke er

blevet etableret, hvilket (X) Kommune på min forespørgsel har oplyst drejer

sig om samarbejdet med skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium samt

Skoledirektoratet, dels af Magistraten blandt andet som følge heraf havde

tabt

tiltroen til Deres evne til at varetage de administrative opgaver, som

Musikskolen stod overfor. Det fremgår endvidere af (X) Kommunes svar på

spørgsmål, som sagen har givet mig anledning til at stille, at De ifølge

Skoledirektoratets opfattelse ikke har taget de administrative initiativer,

der har behov for og heller ikke har fulgt op på de beslutninger, der blev

taget, ligesom de anvisninger og råd, De fik, ikke blev fulgt, hvorfor De er

blevet anset for uegnet til at varetage den administrative ledelse af både

nye

og bestående opgaver.

Uanset den meget kritiske vurdering,

som her er gengivet kortfattet, må jeg samtidig lægge til grund, at De ikke

på

noget tidspunkt igennem de mange år, hvor De har været ansat i (X) Kommune,

heraf i mere end 16 år som faginspektør og leder af Musikskolen har modtaget

en

skriftlig advarsel. (X) Kommune har i den forbindelse henvist til, at

advarsler,

påtale og irettesættelse ifølge en langvarig forvaltningsmæssig kutyme i

kommunen gives mundtlig, og at De har fået mundtlige henstillinger vedrørende

administrative forhold på Musikskolen under møder, som Skoledirektoratet har

holdt med Dem. De har heroverfor gjort gældende, at De ikke Dem bekendt har

modtaget tilkendegivelser, som kan opfattes som påtale eller irettesættelse,

endsige som en advarsel.

Det forekommer mig

betænkeligt, at der på et område, der kan få ansættelsesmæssige konsekvenser,

kan herske tvivl om hvad, der er blevet meddelt i et

over-underordnelsesforhold, hvornår det er sket og præcis hvad en eventuel

kritik er gået ud på. Det stemmer hverken med god forvaltningsskik eller med

de

krav, der med føje må stilles til det offentliges personalepolitik, at det

henstår uklart, om i dette tilfælde (X) Kommunes fremstilling eller Deres

opfattelse

af begivenhedsforløbet er mest dækkende. Det forekommer af

retssikkerhedsmæssige

grunde meget betænkeligt, at der kan herske bevistvivl om, hvorvidt en

medarbejder har udvist forhold, som senere kan få betydning for, om

afskedigelse kan komme på tale som en berettiget reaktion. Jeg må i det

foreliggende tilfælde konstatere, at en sådan tvivl eksisterer, og at dette

ikke kan tilregnes (A).

Jeg skal derfor på denne

baggrund henstille, at (X) Kommune overvejer at tage den hidtidige praksis op

til fornyet overvejelse, idet den tilsyneladende personalevenlige holdning,

som mundtlig påtale kan være udtryk for, begrænses til mindre væsentlige

forhold, som man ikke vil tillægge gentagelsesvirkning, eller eventuelt

opgives

til fordel for skriftlig påtale eller i det mindste udfærdigelse af et

skriftligt notat hvoraf indholdet af en sådan tjenstlig samtale fremgår, idet

jeg herved forudsætter, at den ansatte vil modtage kopi af dette notat, som

samtidig anbringes i vedkommendes personalemappe.

Vedrørende aktindsigt skal

jeg bemærke, at det forekommer mig mindre hensigtsmæssigt, at kommunen i

dette

tilfælde som følge af en fortolkning af den fremsatte begæring om aktindsigt

kun gav (A) delvis aktindsigt uden samtidig at gøre hende bekendt hermed. Jeg

finder ikke tilstrækkelig anledning til at kommentere den fortolkning, som

kommunen har anlagt, men skal påpege det uheldige i, at en borger, som får

aktindsigt, kan tro, at han er i besiddelse af alle sagens bilag uden at være

det. Hvis en myndighed kun giver delvis aktindsigt, bør dette fremgå af den

skrivelse, hvori begæringen om aktindsigt tages til følge, ligesom det bør

oplyses, hvorfor der kun gives delvis aktindsigt og hvilke akter, der i så

fald

er udeladt.

Vedrørende selve

afskedigelsessagens behandling lægger jeg til grund, at De allerede har

modtaget både en mundtlig og en skriftlig undskyldning fra (X) Kommune for

selve sagsforløbet.

I skrivelse af 12. juni 1997

til mig har Magistraten blandt andet udtalt:

'Det må erkendes, at sagen om

afskedigelse af (A) kunne have været håndteret på en anden måde, og som det

fremgår af referatet af mødet den 5. februar 1997, bilag 38, har (A) fået en

uforbeholden undskyldning for sagsforløbet. Endvidere har man beklaget, at

sagen er trukket urimeligt langt ud rent tidsmæssigt, og at (A) desværre er

blevet behandlet på en måde, der må have været stærkt belastende for hende.'

Selvom jeg tager denne

beklagelse, som jeg ganske kan tilslutte mig, til efterretning, finder jeg

dog

også anledning til at kommentere forløbet ud fra en mere retlig vurdering.

Efter gældende

forvaltningsret er partshøring og den deraf følgende adgang til

kontradiktion,

jf. forvaltningslovens § 19, en gyldighedsbetingelse blandt andet i

afskedigelsessager, både når det drejer sig om tjenestemand og

overenskomstansatte.

Selvom jeg ikke kan afvise,

at skoledirektøren har ønsket, og også har forsøgt at indgå en aftale med (A)

om frivillig fratræden, må jeg kritisere den måde hvorpå det er foregået og

det lange tidsrum, hvori disse forhandlinger har fundet sted, ikke mindst

fordi

der blev lagt et urimeligt pres på (A), og fordi grundlaget for en eventuel

uansøgt afskedigelse i hele denne periode kom til at stå hen i det uvisse,

hvorved mulighed for en reel kontradiktion heller ikke kom til at foreligge.

Uanset at De var blevet

indkaldt til samtale med den da nyudnævnte skoledirektør den 3. juli 1995 om

skoleorkestrets dirigent og en strukturplan for Musikskolen og i løbet af

efteråret

havde hørt et rygte om, at skoledirektøren ønskede, at De skulle gå af,

hvilket

De fik bekræftet ved en ikke tjenstlig samtale med de to viceskoledirektører

den 17. november 1995, og selvom der herefter på skoledirektørens initiativ

blev afholdt møder med Dem henholdsvis den 12. marts, 29. marts og 29. april

1996 kom den første egentlige konkretisering af et afskedigelsesgrundlag

først

ved skoledirektørens skrivelse af 23. maj 1996. Den her bebudede afskedigelse

blev fulgt op ved skrivelse af 14. juni 1996, og den 16. juli 1996 blev De

fritaget for tjeneste, medens skoledirektøren ville foretage en fornyet

overvejelse af Deres fremtidige stilling, hvorved afskedigelsessagen blev sat

i bero.

Medens den partshøring, der

først blev iværksat den 29. november 1996 og den herefter følgende

sagsbehandling fra Magistratens side frem til afskedigelsens gennemførelse,

ikke giver mig anledning til kritik, må forløbet forud herfor anses for meget

kritisabelt, idet partshøring blev foretaget alt for sent henset til, at den

reelle beslutning om - om fornødent - at gennemføre uansøgt afskedigelse af

Dem

må være truffet forud for mødet den 17. november 1995. En korrekt partshøring

fandt således først sted et år senere.

Sagen er ikke blot trukket

alt for længe ud, men har også båret præg af ubeslutsomhed og manglende

forståelse for hvorledes en afskedigelsessag bør behandles, herunder med

passende hensyntagen til en leder med høj anciennitet.

Ved bedømmelsen af hvad man

iøvrigt har ment at kunne bebrejde Dem med hensyn til at etablere samarbejde

med (Y) Gymnasium, mener jeg ikke, at man kan se bort fra, at den

konstruktion,

som man valgte med at fordele eleverne på Musikalsk Grundkursus MGK på to

forskellige skoler under Deres overordnede ledelse med det deraf følgende

komplicerede samspil, må anses som årsag til en række vanskeligheder, som

ikke

burde være kommet bag på nogen. Med en sådan konstruktion burde der fra

Skoledirektoratets side have været truffet særlige foranstaltninger til

forebyggelse af de kompetence og samarbejdsvanskeligheder, som ikke

overraskende opstod.

Henset til at den afsluttende

del af sagsbehandlingen fra Magistratens side ikke kan kritiseres, og da jeg

ikke - til dels af bevismæssige grunde - kan underkende det skøn, som (X)

Kommune har udøvet i forbindelse med Deres afskedigelse, finder jeg herefter

ikke anledning til at foretage mig videre i sagen ud over at afvente svar fra

(X) Kommune vedrørende min henstilling om at tage spørgsmålet om fremtidig

praksis vedrørende brug af skriftlig form ved påtale og irettesættelse af

medarbejdere op til fornyet overvejelse, i hvert fald når der er tale om et

forhold, som eventuelt i gentagelsestilfælde vil blive tillagt betydning for

fortsat ansættelse eller anden form for disciplinær reaktion."

(X) Kommune sendte den 15.

oktober 1998 et udkast til et cirkulære om retningslinier for meddelelse af

bl.a. irettesættelser og påtaler. Kommunen bad om at få oplyst om cirkulæret

opfyldte intentionerne i sætteombudsmandens henstilling, herunder om

sætteombudsmanden havde eventuelle bemærkninger.

Sætteombudsmanden var

desværre forhindret i at deltage i et senere møde med (X) Kommune om

cirkulæret.

Tre medarbejdere fra ombudsmandens kontor deltog i stedet i uformelle

drøftelse

med (X) Kommune. Det blev understreget på mødet at medarbejderens udtalelser

alene havde karakter af rådgivning som ikke kunne binde ombudsmandens eller

sætteombudsmandens senere udtalelser i konkrete sager.

(X) Kommune fremsendte den 9.

marts 1999 en kopi af de endelige retningslinier af 3. marts 1999 til skoler,

institutioner, kommunale fritidshjem og -klubber mv. vedr. tjenstlige

samtaler,

påtaler, advarsler og partshøringer som kommunen havde udfærdiget.

Sætteombudsmanden fandt ikke anledning til at foretage sig yderligere i

sagen.

Lignende dokumenter