Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse afgivet af sætteombudsmand, landsdommer Holger
Kallehauge
Den 20. august 1998 afgav
sætteombudsmand, landsdommer Holger Kallehauge følgende udtalelse:
"
Vedr. Deres klage over at være blevet afskediget fra Deres stilling som
leder af (X) Kommunes Musikskole.
Jeg har nu gennemgået sagen
og afsluttet mine overvejelser.
Selvom De allerede har fået
en undskyldning fra (X) Kommune for selve sagsforløbet, en beklagelse som jeg
ganske kan tiltræde, finder jeg anledning til at kritisere at partshøring er
blevet
foretaget alt for sent fra (X) Kommunes Skoledirektorats side. Da den
afsluttende del af sagsbehandlingen fra magistratens side derimod ikke kan
kritiseres, og da jeg - til dels af bevismæssige grunde - ikke kan underkende
det skøn som (X) Kommune har udøvet, finder jeg ikke anledning til at
foretage
mig videre vedrørende Deres klage over at være blevet afskediget.
Jeg har dog fundet anledning
til at henstille til (X) Kommune at man tager spørgsmålet om praksis
vedrørende
brug af skriftlig form op til fornyet overvejelse når det drejer sig om
irettesættelse eller påtale, i hvert fald når der er tale om forhold som i
gentagelsestilfælde kan få betydning for fortsat ansættelse eller anden form
for disciplinær reaktion.
Jeg har endvidere kritiseret
at det ikke fremgik af den skrivelse ved hvilken (X) Kommune gav Dem
aktindsigt, at der kun blev givet delvis aktindsigt.
Se iøvrigt nærmere om min
Læs alt
begrundelse i afsnittet 'Sætteombudsmandens udtalelse'.
Her følger en gennemgang af
sagen med en begrundelse for resultatet af min undersøgelse idet jeg samtidig
skal beklage at min sagsbehandling ikke har været hurtigere.
Sagsfremstilling:
Ved brev af 13. marts 1997
har De klaget til Folketingets Ombudsmand over (X) Kommunes behandling af
sagen
om Deres afskedigelse fra tjenestemandsstillingen som faginspektør ved (X)
Kommunes Musikskole.
Klagen er af Folketingets
Ombudsmand blevet overgivet til mig som sætteombudsmand.
Ved (X) Kommunes afgørelse af
24. marts 1997 blev De afskediget i henhold til § 28 i tjenestemandsvedtægten
for (X) Kommunes Tjenestemænd fra stillingen som faginspektør ved (X)
Kommunes
Musikskole. Afskedigelsen skete med virkning fra den 30. juni 1997, og ved
afskedigelsen blev De tillagt pension.
I anledning af Deres klage
har jeg indhentet en udtalelse af 12. juni 1997 fra (X) Kommune. Udtalelsen
er
blevet forelagt Dem og Deres advokat, advokat (B), og De og advokat (B) har
kommenteret den ved breve af henholdsvis 24. og 28. juli 1997. Kommentarerne
har jeg forelagt (X) Kommune, der ved brev af 2. december 1997 har fremsat
sine
bemærkninger hertil samt besvaret de spørgsmål, som jeg har stillet ved brev
af
9. september 1997. Ved brev af 5. februar 1998 har advokat (B) kommenteret
Kommunens indlæg af 2. december 1997, herunder Kommunens besvarelse af mine
spørgsmål. Henholdsvis den 4. marts og 24. marts 1998 har Kommunen og advokat
(B) afgivet afsluttende indlæg i sagen.
Jeg har endvidere haft sagens
akter til gennemsyn.
Det fremgår af sagens
oplysninger, at De den 3. juli 1995 deltog i et møde med skoledirektør (C).
På
mødet drøftede man blandt andet sagen vedrørende afskedigelse af
skoleorkestrets dirigent (D-sagen) og spørgsmålet om en strukturplan for
Musikskolen, og den 23. juli 1995 fremsendte De blandt andet en målsætnings-
og
strukturplan for skolen.
Den 17. november 1995 deltog
De i et møde med viceskoledirektørerne (E) og (F) om forholdene på
Musikskolen.
Ved brev af 12. marts 1996
indkaldte skoledirektør (C) Dem til en tjenstlig samtale, der fandt sted den
29. marts 1996. Til mødet medbragte De en liste, dateret 28. marts 1996, med
en
række punkter vedrørende blandt andet Musikskolens administration, de ændrede
ansættelsesforhold for lærerne, forholdet til løn- og personalekontoret og
forhold vedrørende Deres samtale med (E) og (F) den 17. november 1995.
Den 29. april 1996 afholdtes
et nyt møde med deltagelse af blandt andre skoledirektør (C) og Dem. Det
fremgår blandt andet af et af Kommunen udarbejdet notat, at (C) på mødet
foreslog, at De opsagde Deres stilling pr. 30. september 1996, hvor De ville
fylde 67 år og opnå fuld pension, og at De ønskede dette forslag i skriftlig
form.
Ved brev af 6. maj 1996 til
Dem fremsatte skoledirektør (C) blandt andet forslag om, at De opsagde Deres
stilling til fratræden med udgangen af september måned 1996 med henblik på,
at
stillingen kunne besættes til anden side pr. 1. oktober 1996. Ved brev af 12.
maj 1996 kommenterede De dette brev og henviste herunder til, at
skoledirektøren ikke som lovet havde kommenteret punkterne på listen af 28.
marts 1996, ligesom De anmodede om, at han skriftligt begrundede sin kritik
af
Deres ledelse af Musikskolen.
Ved brev af 23. maj 1996 til
Dem kommenterede skoledirektør (C) Deres brev af 12. maj 1996 og udtalte
herunder, at han som følge af Deres afvisning af hans forslag om, at De
afviklede Deres ansættelsesforhold ved skolevæsenet, fandt, at der forelå en
ny
situation, som indebar, at han så sig nødsaget til at gå videre med sine
overvejelser omkring Deres fremtidige ansættelsesforhold. Han udtalte videre,
at han ikke havde den fornødne tillid til, at De kunne magte de opgaver og
nye
udfordringer, som Musikskolen stod overfor, og at han betragtede forholdene
omkring Deres ledelse af Musikskolen som i den grad uholdbare. Han henviste i
den forbindelse til, at Deres samarbejde med koordinatoren for Musikalsk
Grundkursus på (Y) Gymnasium fungerede dybt utilfredsstillende, idet De som
leder af Musikskolen ikke formåede at formidle samarbejdet og ikke fik udført
det, der blev indgået aftale om på møderne. Han henvistes endvidere til, at
tilsvarende forhold gjorde sig gældende i Deres samarbejde med
skoledirektoratet. Det var således skoledirektoratets opfattelse, at råd og
henvisninger, som De havde fået på talrige møder, ikke blev efterlevet, og at
beslutninger ikke blev fulgt op. Herunder henvistes til, at skoledirektoratet
blandt andet tidligere havde givet tilsagn om at styrke den administrative
medhjælp på Musikskolens kontor, men at De først for nylig havde foretaget
noget i den anledning. Afslutningsvis udtalte skoledirektøren, at han ved
brev
af 23. maj 1996 havde rettet henvendelse til Musikskolens bestyrelse for at
indhente en udtalelse i forbindelse med en eventuel afskedigelse af Dem.
Ved brev af 31. maj 1996
kommenterede De brevet af 23. maj 1996 og udtalte håb om, at skoledirektøren
nu
seriøst ville gå ind i sagen vedrørende Deres afskedigelse.
Ved brev af 3. juni 1996 til
skoledirektør (C) meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt
andet, at bestyrelsen ikke på det fremsendte grundlag ville indstille Dem til
afskedigelse, men at bestyrelsen gerne deltog i et møde om sagen.
Ved brev af 14. juni 1996
meddelte skoledirektør (C) Dem, at han ikke havde den fornødne tillid til, at
De kunne magte de nye opgaver og udfordringer, som Musikskolen stod overfor,
at
han tidligere havde nævnt en række forhold, hvor han ikke fandt, at
samarbejdet
havde fungeret tilfredsstillende, ligesom han tidligere havde nævnt, at
Musikskolens bestyrelse havde rettet henvendelse om forhold, der kunne
tilskrives Deres mangelfulde administrative ledelse af skolen. Han meddelte
endvidere blandt andet, at skolens bestyrelse på et møde den 6. juni 1996
havde
givet udtryk for, at bestyrelsen ikke på det fremlagte grundlag kunne støtte
en
indstilling om afskedigelse af Dem i henhold til tjenestemandsvedtægtens §
28. Dette havde han taget til efterretning, og han stillede sine overvejelser
om Deres afsked i bero.
I anledning af Deres søns
henvendelse til Musikskolens bestyrelse om sagen skrev bestyrelsens formand
(G)
til Dem den 4. juli 1996 og oplyste blandt andet, at udgangspunktet for
bestyrelsen
var, at De søgte Deres afsked ved det fyldte 67 år på helt traditionel vis.
Ved brev af 5. juli 1996 til
(X) Skolevæsen anmodede De om aktindsigt i sagen. Det fremgår af Deres brev,
at
De navnlig ønskede belyst skriftligt, hvilke akter, der dannede baggrund for
mødet den 17. november 1995, for udtalelser fremsat af skoledirektør (C) på
møderne den 29. marts og 29. april 1996, samt for hans breve til Dem af 23.
maj
og 14. juni 1996.
Ved telefax af 8. juli 1997
til bestyrelsesformand (G) meddelte De blandt andet, at De hele tiden havde
haft svært ved at forstå begrundelsen for ønsket om at opsige Dem, men at den
egentlige baggrund herfor højst sandsynlig var, at skoledirektøren i
slutningen af 1995 havde fundet en efterfølger til Dem. De meddelte
endvidere,
at De ikke nu ville opsige Deres stilling, idet De derved ville fratage Dem
selv muligheden for at blive renset for de beskyldninger, skoledirektøren
havde
fremsat mod Dem, at De havde valgt at inddrage Deres faglige organisation i
det
videre forløb, men at De overvejede at sige op med 6 måneders varsel, såfremt
skoledirektøren officielt trak sine urigtige og udokumenterede beskyldninger
tilbage.
Ved telefax af 16. juli 1996
til (X) Skolevæsen meddelte Musikskolens bestyrelse ved formanden (G) blandt
andet, at bestyrelsen her og nu fandt det tvingende nødvendigt med et
lederskifte i Musikskolen.
Den 30. maj 1996 meldte De
Dem syg, og ved brev af 12. juli 1996 til skolevæsenet raskmeldte De Dem med
virkning fra den 15. juli 1996 og oplyste, at De fra samme dato holdt
foreløbig
3 ugers ferie.
Ved brev af 16. juli 1996
meddelte skoledirektør (C), at De med virkning fra den 15. juli 1996 og
indtil
videre var fritaget for tjeneste ved Musikskolen, samt at han ønskede at
foretage nærmere overvejelser om Deres fremtidige stilling som følge af en
fornyet henvendelse fra skolens bestyrelse.
Ved brev af samme dato
anmodede (X) Skolevæsen Musikskolens bestyrelse om en uddybning af, hvorfor
bestyrelsen fandt det tvingende nødvendigt med et lederskifte.
På møder den 24. oktober og
19. november 1996 med deltagelse af blandt andet Dem og løndirektør (H)
drøftedes afskedigelsessagen og herunder spørgsmålet om en
fratrædelsesordning.
Det fremgår af referatet af det første møde, at (H) tilkendegav, at
Løndirektoratet havde mulighed for at give Dem en økonomisk kompensation, der
også kunne dække uhensigtsmæssigheder i sagsbehandlingen, men at direktoratet
ikke kunne forhandle om rådighedsløn, idet der ikke var tale om en
stillingsnedlæggelse. Det fremgår af referatet af det sidste møde, at (H)
foreslog,
at en individuel fratrædelsesordning skulle indgås: 'På baggrund af et
langvarigt sagsforløb, der fra (X) Kommunens side har været præget af
misforståelser og uhensigtsmæssigheder', en formulering der skulle fremgå af
fratrædelsesaftalen tillige med bemærkning om, at De: 'Fratrådte efter eget
ønske'. Konklusionen på det sidste møde blev ifølge referatet, at det ikke
var
muligt at opnå enighed om vilkårene for en frivillig fratrædelsesaftale.
På et møde den 21. november
1996 mellem repræsentanter for Skoledirektoratet og Musikskolens bestyrelse
drøftedes spørgsmålet om Deres afskedigelse, og mødet sluttede med en
opfordring fra skoledirektøren til bestyrelsen om at komme med en
tilbagemelding om bestyrelsens stillingtagen til, om der forelå den fornødne
tillid til Dem, og om samarbejdsforholdene var acceptable.
Ved brev af 25. november 1996
meddelte bestyrelsens formand Skoledirektoratet, at bestyrelsen ikke under
nogen
omstændigheder kunne anbefale, at De beordredes til at genoptage Deres
arbejde,
og at et medlem af bestyrelsen, der ikke ønskede at tilslutte sig denne
beslutning, var enig i, at Musikskolen burde have en ny leder snarest muligt.
Ved brev af 29. november 1996
meddelte skoledirektør (C) Dem blandt andet, at han ikke havde den fornødne
tillid til, at De kunne varetage de administrative opgaver, som Musikskolen
stod overfor i de kommende år, at Deres samarbejde med direktoratet fandtes
utilfredsstillende, og at det ikke var muligt at tilbyde Dem anden
beskæftigelse med ledelsesfunktioner i Skolevæsenet. (C) tilkendegav
afslutningsvis, at han agtede at indstille Dem til afskedigelse med 3
måneders
varsel i henhold til tjenestemandsvedtægtens § 28 og gav såvel Dem som Deres
faglige organisation lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Ved brev af 18. december 1996
kommenterede De ovennævnte brev fra skoledirektøren og anførte
indledningsvis,
at De stadig var indstillet på en forhandlingsløsning. De anførte endvidere
bl.a. at hele sagsforløbet/proceduren ikke havde givet Dem de almindelige
rettigheder, De havde krav på i et demokratisk samfund, at skoledirektørens
sagsbehandling ikke havde opfyldt de mest enkle krav til almindelig god
forvaltningspraksis, og at tjenestemandslovens § 28 næppe var opfyldt. Efter
at
have fremført en lang række konkrete indsigelser sluttede De med at anføre,
at
De så frem til, at skoledirektøren nu ville gå seriøst ind i en egentlig
sagsbehandling i overensstemmelse med juridiske regler, almindelig god
forvaltningsskik og (X) Kommunes nyligt formulerede personalepolitik.
Den 19. december 1996
meddelte Deres faglige organisation, (X) Kommunalforening, skoledirektoratet,
at foreningen ikke havde bemærkninger til den varslede afsked.
Ved brev af 30. december 1996
indstillede skoledirektøren til Magistratens 1. afdeling, at De blev
afskediget
med pension uden ansøgning med 3 måneders varsel i henhold til § 28 i
vedtægten
for (X) Kommunes Tjenestemænd. Det fremgår af indstillingen, at begrundelsen
for denne er, at De igennem længere tid ikke havde formået at etablere det
påkrævede samarbejde med musikskolens interessenter, og at de skønnedes
uegnet
til at varetage ledelsesfunktioner ved Musikskolen.
Den 5. februar 1997 havde De
i et møde med direktør (I), Magistratens 1. afdeling. Det fremgår af
referatet
fra mødet, at (I) på vegne af borgmester (T) gav Dem en uforbeholden
undskyldning for forløbet af Deres afskedigelsessag og herunder udtalte, at
det
var meget beklageligt, at sagen havde trukket urimeligt længe ud. De blev på
mødet tilbudt at kunne oppebære løn indtil udgangen af 1997.
Ved brev af 10. februar 1997
til (I) kommenterede De referatet fra mødet og udtalte herunder blandt andet,
at De ikke kunne svare på tilbuddet, før De havde fået bemærkningerne til
dette
fra Magistratens 1. afdeling.
Ved brev af 12. februar 1997
meddelte Magistratens 1. afdeling blandt andet, at man havde noteret sig, at
De
ikke ønskede at tage imod tilbudet om en mindelig løsning af sagen, og at man
derfor ville gå videre med afskedigelsessagen.
Ved brev af 16. februar 1997
opfordrede De kommunen til at gå ind i sagen og tilkendegav, at De gerne
ville
tage stilling til et tilbud, når et sådant forelå fuldt belyst.
Ved brev af 21. februar 1997
meddelte Magistraten, at sagen nu ville blive overgivet til den samlede
Magistrat og § 41-udvalget, hvor den endelig beslutning om afsked ville blive
truffet.
Ved brev af 9. september 1997
til (X) Kommune anførte jeg, at det fremgik af sagen, at (A) siden 1978, hvor
hun blev udnævnt til faginspektør for musikundervisningen i (X) Kommune, har
været leder af Musikskolen og fra 1993 tillige leder af Musikalsk Grundkursus
(MGK) både på selve Musikskolen og for den gruppe af elever, der fulgte
Musikalsk Grundkursus på (Y) Gymnasium. I brevet stillede jeg følgende
spørgsmål til (X) Kommune, hvis svar er angivet efter hvert spørgsmål.
1. Det bedes oplyst hvem det
er, der er omfattet af det, som flere steder i sagen blandt andet i skrivelse
af 24. marts 1997 (bilag 48) betegnes som 'Musikskolens interessenter'.
Tænker
man her på skolens bestyrelse, skolens orkester, Skoledirektoratet, (Y)
Gymnasium,
Statens Musikråd, og/eller andre?
Det bedes præciseret, hvem
det er (A) 'ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med' blandt
Musikskolens interessenter, hvordan dette har manifesteret sig, og på hvilket
grundlag afskedigelsesmyndigheden er kommet frem til, at dette skyldes (A)'s
forhold.
Besvarelse:
Flere steder i sagen er der
brugt udtrykket Musikskolens interessenter. Dette udtryk dækker over skolens
bestyrelse. (Y) Gymnasium, samt Skoledirektoratet.
De samarbejdsproblemer, der
hovedsagelig var i forhold til (A)'s administrative ledelse, eksisterede
stort
set på alle områderne. Der var problemer i forhold til bestyrelsen og især
musikkoordinatoren på (Y) Gymnasium, ligesom der var problemer i forhold til
Skoledirektoratet.
Problemerne i forhold til (Y)
Gymnasium gav sig især udslag i, at mange af de initiativer som (Y) Gymnasium
kom med, ikke blev fulgt op fra (A)'s side. Rektor (J) beskriver det således,
at (A)'s ledelse i høj grad var præget af 'non decisions' jf. dennes notat af
9. oktober 1997, bilag a.
(K) redegør i sin udtalelse
af 8. oktober 1997, bilag b, detaljeret for hvorledes problemerne
manifesterede
sig og der henvises således i det hele til denne udtalelse, men det skal
fremhæves, at problemerne i det store hele handlede om manglende initiativ og
forfølgning fra (A)'s side.
Som det fremgår af (F)'s
redegørelse af 22. oktober 1997, bilag c, blev der afholdt mange møder i
direktoratet mellem repræsentanter for (Y) Gymnasium og (A). Under disse
møder
blev problemerne diskuteret og der blev ofte opstillet løsningsmodeller til,
hvordan (A) kunne løse problemerne, men resultatet udeblev ofte. Det lykkedes
ikke (A) at få samarbejdet til at fungere på tilfredsstillende måde, når hun
konsekvent ikke fulgte op på tingene.
Det er direktoratets
opfattelse, at samarbejdsproblemerne i høj grad må tilskrives (A)'s ledelse
på
det administrative område. Dette er navnlig begrundet i, at der til stadighed
var store samarbejdsproblemer med (Y) Gymnasium, bestyrelsen og
Skoledirektoratet. Problemerne havde stort set alle samme karakter: der
manglede opfølgning, initiativ og administrativt overblik fra (A)'s side. De
mange problemer, klager og møder for at rede trådene ud, danner tilsammen
grundlag for at hævde, at samarbejdsvanskelighederne i høj grad skyldes (A),
jf. vedrørende dette især redegørelsen fra (F) samt (K)'s og (J)'s notater.
2. Det bedes endvidere
oplyst, hvorledes man er kommet til det resultat, at (A) anses for 'uegnet
til
at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står for i de kommende
år'.
Drejer det sig alene om
Musikskolens delvise decentralisering i forbindelse med det igangsatte forsøg
med oprettelse af bydelsråd, eller drejer det sig tillige om andet og mere?
Opgavernes art og omfang
bedes nærmere beskrevet, og det bedes i den forbindelse også oplyst hvilke
dele, man har anset (A) for uegnet til at administrere.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
hvorledes kommunen er kommet frem til det resultat, at (A) anses for uegnet
til
at varetage de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de
kommende år.
Det skal her først og
fremmest bemærkes, at der ved dette ikke er tænkt specifikt på nye opgaver,
der
tilføres til Musikskolen i fremtiden. Der tænkes mere på de konkrete
administrative opgaver, som der skal varetages i Musikskolens regi, både af
gammel og ny karakter. Da det er direktoratets opfattelse, at (A) ikke
formåede
at håndtere de administrative opgaver, der er knyttet til stillingen som
musikskoleleder, er det ligeledes direktoratets opfattelse, at (A) er uegnet
til at varetage den administrative ledelse af
både
nye og bestående opgaver.
Direktoratets skøn med hensyn
til (A)'s uegnethed som administrativ leder for Musikskolen er foretaget
blandt
andet på baggrund af de mange problemer, der har været med Musikskolens nye
struktur. Der blev i den forbindelse reserveret de nødvendige budgetmidler
til
at oprette 8 afdelingslederstillinger, der hver især skulle varetage
koordineringen med skolerne vedrørende lokalspørgsmål. Ligeledes blev der
afsat
midler til en kontorfunktionærstilling svarende til halv tid.
Alle disse tiltag blev aftalt
på møder mellem vicedirektør (L), konst. Skoledirektør (E), kontorchef (M),
formanden for bestyrelsen og (A).
Drøftelserne mundende ud i
ovennævnte tiltag, som (A) så skulle føre ud i livet, med ifølge de
implicerede
parter, blev der ikke iværksat initiativer fra (A)'s side på nogen af
områderne. Der blev f.eks. ikke udarbejdet stillingsopslag eller taget videre
initiativ, så afdelingslederstillingerne blev ikke besat i (A)'s
ledelsesperiode, men derimod først efter hendes fratræden, hvor det blev
besluttet og iværksat, at der skulle laves 4 stillinger jf. hertil (L)'s
notat,
bilag d, pkt. 1.
Der savnedes også initiativer
fra (A) på andre administrative områder, bl.a. var der problemer med at få
fastlagt timeantallet til forskellige opgaver, revurdering af beregning af
forældrebetaling, udarbejdelse af stillingsbeskrivelser til de før omtalte
afdelingsledere.
Bestyrelsen har ligeledes
givet udtryk for, at det var et stort problem, at (A) end ikke i de specielle
situationer, hvor der var givet særbevillinger i Musikskolen, fulgte op på de
beslutninger, der var truffet og førte dem ud i livet. Bestyrelsen rettede
kritikken til (A), der forklarede problemerne med, at det skyldtes forhold
udefra. Da bestyrelsen erfarede, at dette ikke var korrekt, var det
bestyrelsens opfattelse, at ledelsen af Musikskolen ikke var forsvarlig. Det
var bestyrelsens opfattelse, at (A) ikke ville være i stand til at løfte de
aktuelle opgaver, der indgik i planerne om at udvikle skolen, se hertil notat
af 2. oktober fra (G), formand for Musikskolens bestyrelse, bilag e.
I forbindelse med MGK-kurset
var der en række opgaver som (A) i sin egenskab af leder skulle varetage -
disse opgaver skal naturligvis også varetages i fremtiden. Det drejer sig
blandt andet om information om uddannelsen, afholdelse af optagelsesprøver,
indhentelse af betalingstilsagn fra amter og kommuner, læreransættelse,
skemalæggelse,
afholdelse af eksamen og årsprøver, udarbejdelse af fagbeskrivelser,
udarbejdelse og forvaltning af budgetter.
Af disse opgaver blev i (A)'s
ledelsesperiode stort set alle udført af andre ifølge de medarbejdere, der
arbejdede sammen med hende, se hertil (K)'s redegørelse med tilhørende bilag,
hvor det blandt andet fremgår af arbejdsfordelingslisten, hvor begrænset
(A)'s
deltagelse var. Dette førte til en række problemer både i relation til (Y)
Gymnasium, men også i forhold til Skoledirektoratet, der ofte måtte træde til
og hjælpe, især med budgetterne, der altid var problemer med jf. blandt andet
notat fra (M) vedrørende den administrative bistand til Musikskolen, bilag F.
3. Det bedes oplyst, om (X)
Kommune/Skoledirektoratet tidligere igennem (A)'s langvarige ansættelse har
tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller på anden vis påtalt forhold
vedrørende hendes virksomhed som faginspektør og leder af Musikskolen.
I bekræftende fald bedes
kopier af afgørelser og grundlaget for disse vedlagt.
Det bedes oplyst, om (A)'s
embedsførelse har givet hendes foresatte anledning til, forud for den sag,
der
har ført til hendes afskedigelse, at udtale kritik eller lignende.
I bekræftende fald bedes
skrivelser, hvoraf dette fremgår, fremsendt til mig ledsaget af en nærmere
redegørelse for de tilfælde, hvor dette er sket.
Det synes at fremgå af sagen,
at (A)'s pædagogiske og musikalske kvalifikationer til stadighed også har
været
anerkendt fuldt ud af Skoledirektoratet, men at man ikke har været tilfreds
med
hende som administrator.
Det bedes præciseret, hvordan
dette har vist sig, hvilke sager eller tilfælde man hentyder til, og hvordan
disse tilfælde er blevet behandlet af Skoledirektoratet.
Da viceskoledirektør (F) har
været (A)'s nærmeste foresatte, og da han også blandt andet i notater af 13.
november 1995 (bilag 1) og 17. november 1995 (bilag 2) samt notat af 2.
januar
1997 (bilag 34) har udtalt sig kritisk om (A) og blandt andet skrevet, at hun
ikke formår at formidle samarbejdet og ikke efterlever de råd og anvisninger,
hun får fra blandt andet Skoledirektoratet, skal jeg udbede mig en
redegørelse
fra viceskoledirektør (F) om det grundlag, hvorpå han bygger disse
vurderinger,
hvor længe disse forhold har bestået, og hvordan han er kommet til det
resultat, at problemerne i alt overvejende grad må tilskrives (A).
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
om der tidligere har været tildelt (A) irettesættelser, advarsler eller
påtaler
i forbindelse med hendes ledelse af Musikskolen. Direktoratet skal hertil
bemærke, at der på intet tidspunkt har været udstedt en skriftlig advarsel
til
(A). Dette skyldes flere forhold: for det første er der ikke tradition for
skriftlige advarsler i skolevæsenet. Der er en forvaltningsmæssig kutyme, der
går langt tilbage før forvaltningslovens tilblivelse, om at advarsler,
påtaler
og irettesættelser gives mundtligt, medmindre der er tale om helt graverende
tilfælde, hvor der f.eks. er straffelovsovertrædelser inde i billedet.
Denne praksis er måske i
nogle tilfælde uhensigtsmæssig, men det er ikke enestående for denne sag at
der
mangler skriftlig dokumentation for de henstillinger, der har være givet til
(A) i tidens løb.
Den manglende skriftlige
dokumentation er dog ikke ensbetydende med, at (A) ikke har modtaget
henstillinger og påmindelser i sin ledelsesperiode. Først og fremmest har
der,
som tidligere nævnt, været afholdt en række møder med repræsentanter for (Y)
Gymnasium, direktoratet og (A). I den forbindelse er der gentagne gange
blevet
henstillet til (A) om at rette op på de administrative forhold på
Musikskolen.
Der er blevet anvist metoder og midler til f.eks. besættelse af stillinger,
men dette er ikke blevet efterfulgt af (A), se hertil (F)'s redegørelse,
(L)'s
notat og bestyrelsesformandens udtalelser.
Den tidligere skoledirektør
havde på et tidspunkt en samtale med (A), fordi han var bekymret for
Musikskolens fremtid, når der skulle etableres bestyrelse. Han nærede ikke
overbevisende tillid til (A)'s evner til at varetage de administrative
opgaver,
der nødvendigvis måtte følge med etableringen af en bestyrelse. Ved mødet
erfarede han imidlertid at det var (A)'s intention at gå af, kort efter sin
fødselsdag som 67-årig. På den baggrund valgte han at tro på, at et
samarbejde
med en bestyrelse kunne fungere med (A) som leder og der blev i den
forbindelse
ikke udtalt kritik eller henstillinger af hendes administrative ledelse.
I forbindelse med (A)'s
håndtering af (D) sagen blev der ligeledes udtalt kritik af (A)'s
ledelsesstil.
Denne kritik blev fremsat af vicedirektør (L) i en telefonsamtale med (A).
Der blev fra direktoratets
side anvendt megen tid på at hjælpe (A) med de økonomiske aspekter i den
administrative ledelse. Her har specielt regnskabsafdelingen anvendt megen
tid
på at udrede budgetterne, som (A) ikke havde det fornødne overblik over. For
at
hjælpe Musikskolen på dette område blev der indkøbt et edb-system, der skulle
lette administrationen af afstemning af tilgodehavender. Der blev tillige
overflyttet en medarbejder fra regnskabsafdelingen til Musikskolen for at
hjælpe med problemerne. Efter en periode meddelte (A) imidlertid, at der ikke
var behov for denne ordning, der så ophørte.
Men de administrative
problemer var ikke løst. Der var stadig problemer med budgetterne, hvilket
førte til, at der blev tildelt Musikskolen yderligere administrativ bistand i
form af, at der konverteredes lærerløn til 0,5 adm.post. Stillingen blev
besat
pr. 6. maj 1996.
Ombudsmanden ønsker tillige
en præcisering af, hvilke sager eller tilfælde, der hentyder til, når
Skoledirektoratet udtrykker utilfredshed med (A) som administrator. Det er i
den forbindelse svært at vælge enkeltsager og redegøre for de specifikke
mangler, der var til stede i netop den sag, da forholdet vedrørende (A) er
mere
kompliceret end som så. Det er rent faktisk (A)'s
samlede evner som administrator,
der lader sig kritisere.
Det skal dog fremhæves, at
det især har været problemerne omkring samarbejdet med bestyrelsen og (Y)
Gymnasium, der har været udslagsgivende for den manglende tillid til (A)'s
administration. Det har været særdeles belastende for direktoratet, at der
hele tiden blev rettet kritik mod en institution på næsten samtlige områder.
Bestyrelsen klagede over, at (A) ikke efterlevede de beslutninger, der blev
truffet i samråd med bestyrelsen og (Y) Gymnasium klagede over, at der ikke
blev udvist initiativer fra (A)'s side vedrørende de mange områder hun var
ansvarlig for med hensyn til MGK, selv om (A) havde fået præciseret af den
tidligere skoledirektør, at ansvaret for MGK var placeret hos Musikskolens
ledelse. Der henvises iøvrigt til den tidligere skoledirektør (N)'s notat,
bilag g, og til (K)'s notat.
Hvad angår sidste del af
spørgsmålet vedrørende (F) henvises til dennes redegørelse.
4. Det bedes oplyst, hvornår
skoledirektør (C) tiltrådte sin stilling, og om der var en særlig grund til,
at
han i sommeren 1995 tog kontakt med (A) og afholdt et møde med hende i juli
1995, hvilket resulterede i, at (A) ultimo juli fremsendte en målsætnings- og
strukturplan for Musikskolen til ham.
Har disse planer givet
skoledirektør (C) anledning til bemærkninger, herunder eventuel kritik eller
blot betænkelighed?
Skoledirektør (C) bedes
redegøre for, hvordan han i 1995 og senere har vurderet disse planer, og om
der
foreligger forhold, der har medvirket til hans vurdering af (A)'s manglende
evne til at klare fremtidige opgaver. I bekræftende fald bedes det påpeget
hvilke mangler planerne fra juli 1995 var behæftet med.
Besvarelse:
Skoledirektør (C) tiltrådte
sin stilling den 1. maj 1995.
I løbet af sommeren 1995 blev
(C) orienteret om forholdene vedrørende Musikskolen af blandt andre (F),
formanden for bestyrelsen og (E). (C) fik hurtigt den opfattelse, at den
administrative del af Musikskolen ikke fungerede tilfredsstillende. (C)
erfarede ligeledes, at der f.eks. ikke eksisterede en forretningsorden for
bestyrelsens virke, og at der ikke var nogen egentlig målsætning og
handleplan
for skolen. På baggrund af disse oplysninger indkaldte (C) (A) til en
samtale,
hvor han blandt andet forklarede hende, at han forventede, at hun som
administrativ leder sørgede for, at forholdene vedrørende bestyrelsen kom til
at fungere.
(C) modtog så ultimo juli en
strukturplan fra (A), som han valgte ikke at kommentere yderligere, da han
personligt fandt oplægget ubrugeligt. Det var endvidere skoledirektørens
opfattelse, at denne strukturplan skulle forelægges bestyrelsen og først
derefter
vedtages endeligt.
Til spørgsmål 4 henvises
iøvrigt i (C)'s redegørelse til pkt. 4 og 5, bilag h.
5. Skoledirektør (C) bedes
redegøre for, hvorfor han har afvist at tage stilling til de punkter, som (A)
gentagne gange har opfordret Skoledirektoratet til at tage stilling til, jf.
(C)'s afvisning af at behandle 'materiale fra den 29. marts 1996', jf. notat
vedrørende møde afholdt den 29. april 1996 (bilag 7) og (A)'s senere
skrivelse
af 14. maj 1996 (bilag 11) og af 18. december 1996 (bilag 31 med underbilag)
samt (A)'s brev af 16. februar 1997 (bilag 42) .
Hvis dette materiale helt
eller delvist anses for uden relevans for sagen, bedes det oplyst, hvorfor
Skoledirektoratet mener dette.
De dele, som måtte anses for
relevant, bedes kommenteret, således at jeg kan blive bekendt med
Skoledirektoratets holdning til disse punkter, da (A)'s standpunkter ellers
står helt uimodsagte.
Det bedes i givet fald
oplyst, hvorfor Skoledirektoratet ikke tidligere har svaret på de spørgsmål,
som man i hvert fald nu måtte anse for relevante.
Besvarelse:
(C) valgte ikke at gå dybere
ind i det materiale, der blev udleveret til ham den 29. marts 1996, fordi det
var og er hans opfattelse, at materialet ikke var relevant i forhold til de
administrative mangler, der var forbundet med (A)'s ledelse.
(C) fandt materialet
irrelevant af forskellige årsager, blandt andet fordi materialet vedrørte
forhold, der gik adskillige år tilbage og fordi materialet ikke vedrørte de
problemer, der handlede om forholdet til bestyrelsen og de manglende
initiativer fra (A)'s side i den forbindelse.
Materialet indeholdt i vidt
omfang en række breve fra (A) til Skoledirektoratet, der indholdsmæssigt især
knyttede sig til problemerne vedrørende løn og personaleforhold samt en række
forhold vedrørende de ændrede læreransættelser på Musikskolen.
Det er direktoratets
opfattelse, at materialet ikke havde/har den fornødne relevans til de mange
administrative problemer, der især knyttede sig til samarbejdet med
bestyrelsen
og (Y) Gymnasium, da materialet på ingen måde forholder sig til den kritik,
som
bestyrelse og medarbejdere på (Y) Gymnasium rettede mod (A)'s ledelse - her
tænkes specielt på de manglende initiativer i forbindelse med ledelsen af
MGK-kurset.
Til spørgsmål 5 henvises
iøvrigt til (C)'s redegørelse.
6. Det fremgår af sagen, at
Musikskolens bestyrelse og (A) i en række skrivelser har anmodet om flere
ressourcer til at klare de administrative opgaver, jf. navnlig bestyrelsens
skrivelse af 1. december 1993, samt (A)'s senere skrivelse af blandt andet
25.
februar 1994, 25. oktober 1994, 17. marts 1995, møde afholdt den 20.
september
1995 og skrivelse af 15. marts 1996, se blandt andet underbilag 5 til bilag
31.
Er disse henvendelser blevet
besvaret, og hvornår og hvad har Skoledirektoratet svaret?
Har man tilført Musikskolen
yderligere administrativt personale efter, at MGK blev oprettet eller senere,
herunder efter at (A) blev fritaget for tjeneste pr. 15. juli 1996?
Besvarelse:
Musikskolen har gentagne
gange anmodet om yderligere administrativ bistand til opgaverne i forbindelse
med budgetlægningen. Det er sædvanligt, at institutioner anmoder om flere
ressourcer, og at der kun fra direktoratets side kvitteres for modtagelsen af
brevet i første omgang.
Anmodningen indgår så i de
nærmere forhandlinger med overborgmesterens afdeling og den videre politiske
behandling. Om der i de konkrete tilfælde så ydes mere administrativt bistand
fremgår så af budgetudmeldingerne, som Musikskolen så senere modtager.
Det fremgår af bilag f,
hvorledes de forskellige anmodninger fra Musikskolen er blevet modtaget og
behandlet.
Ombudsmanden ønsker tillige
oplyst, om der er tilført Musikskolen yderligere administrativt personale
efter
at MGK blev oprettet eller senere, herunder efter at (A) blev fritaget for
tjeneste.
Det skal hertil bemærkes, at
der ikke blev tilført Musikskolen egentlig administrativ bistand i
forbindelse
med oprettelsen af MGK. Der blev oprettet en MGK-koordinatorstilling, der
også
har enkelte administrative opgaver og på et senere tidspunkt blev der
oprettet
endnu en koordinatorstilling, der således også har administrative opgaver.
Det har været koordinatorens
opgave at koordinere elevernes samspilsmuligheder, vejlede eleverne omkring
studietilrettelæggelse på MGK, deltage i arbejdet omkring elevregistrering,
vejlede vedrørende læreransættelser, indkøbe undervisningsmateriale,
kontorartikler
etc.
Efter at (A) blev fritaget
for tjeneste blev fagkonsulent (O) konstitueret leder for Musikskolen. (O)
har
ingen musikpædagogisk baggrund, hvilket førte til at en af de faste lærere på
Musikskolen har bistået lederen i musikpædagogiske spørgsmål i et omfang af
10
timer ugentligt. Der er således ikke tilført Musikskolen yderligere
administrativt personale efter at (A) har forladt stedet.
7. Har man ved afskedigelsen
af (A) lagt vægt på, hvorledes sagen om opsigelse/ikke forlængelse af (D)'s
stilling som dirigent og leder af skoleorkestret i 1995 blev håndteret af
(A)?
Det synes at fremgå af
underbilag 14 til bilag 31, at (A) dengang handlede i forståelse med formand
og
næstformand for skolens bestyrelse samt Skoledirektoratet. Eventuelle
kritikpunkter
bedes præciseret og begrundet, ligesom det bedes oplyst om denne kritik
senere
er blevet meddelt (A) og i så fald hvornår og i hvilken form.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
hvorvidt den såkaldte (D) sag har haft indflydelse på direktoratets
afskedigelse af (A).
Det er direktoratets
opfattelse, at sagen blev håndteret uheldigt af (A), men direktoratet har
ikke
lagt vægt på dette ved afgørelsen af (A)'s evner til at varetage de
administrative opgaver i Musikskolens ledelse.
Det er direktoratets
opfattelse, at (A) burde have fastholdt bestyrelsen på dennes beslutning om
afsked af (D), men det har ikke på noget tidspunkt fra direktoratets side
været
gjort gældende, at (A) skulle være den hovedansvarlige for den måde, sagen
blev
behandlet på.
(A) diskuterede sagen med
vicedirektør (L) telefonisk, der i den forbindelse gjorde (A) bekendt med, at
sagen ikke var blevet håndteret hensigtsmæssigt. Ud over dette blev der ikke
rettet kritik mod (A) i forbindelse med (D) sagen. Se endvidere (L)'s
redegørelse.
8. Ved skrivelse af 16. juli
1996 (bilag 21) blev (A), da hun meddelte sig rask efter at have været
sygemeldt, vist siden engang i maj samme år, fritaget for tjeneste. Jeg skal
udbede mig en mere konkret begrundelse for denne beslutning.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker en
præcisering af, med hvilken begrundelse (A) blev fritaget for tjeneste den
16.
juli 1996.
(A) havde på daværende
tidspunkt været sygemeldt siden maj måned og direktoratet havde i mellemtiden
haft samtaler med bestyrelsen, der tilkendegav, at det var tvingende
nødvendigt
med et lederskifte på Musikskolen.
På den baggrund vurderede
direktoratet, at det var mest hensigtsmæssigt, at (A) ikke varetog opgaverne
på
Musikskolen, indtil der var taget stilling til hendes fremtidige ansættelse.
Samtidig bad direktoratet bestyrelsen komme med en nærmere redegørelse for,
at
bestyrelsen fandt, at det var nødvendigt med et lederskifte. Direktoratet
skønnede således, at det var mest hensigtsmæssigt, at der var ro omkring
Musikskolen og at (A) ikke var der, mens direktoratet overvejede hendes
ansættelse nærmere.
9. Det bedes oplyst om
Musikskolens personale i forsommeren 1996 har været hørt i forbindelse med
Skoledirektoratets henvendelse til skolens bestyrelse vedrørende (A)'s
eventuelle afskedigelse, jf. bilag 27, referat af møde afholdt den 21.
november
1996 mellem skoledirektør (C) og Musikskolens bestyrelse, sammenholdt med
bilag 19, skrivelse af 16. juli 1996 fra formanden for skolens bestyrelse,
(G).
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst om
Musikskolens personale er blevet hørt i forbindelse med afskedigelsen af (A).
Det skal hertil oplyses, at
det ikke er sædvanligt, at høre en hel personalegruppe i forbindelse med
afskedigelsen af en medarbejder, hvad enten det drejer sig om en leder eller
en
administrativ medarbejder.
Medarbejderne er
repræsenteret i bestyrelsen, der ifølge vedtægterne skal afgive indstilling
til
skoledirektøren om ansættelse og afskedigelse af Musikskolens leder, jf.
vedtægten for Musikskolen i (X) Kommune. Ud over dette, er forvaltningen ikke
forpligtet til at høre personalet i afskedigelsessager.
I forbindelse med
afskedigelsen af (A) har medarbejderne således været repræsenteret ved
henholdsvis medarbejderrepræsentant i bestyrelsen (P) og tillidsrepræsentant
for lærere, (Q). Begge har tilkendegivet, at de fandt det uheldigt, såfremt
(A)
skulle genoptage ledelsen af Musikskolen i endnu en periode.
Det er herefter direktoratets
opfattelse, at personalet er blevet hørt gennem repræsentationen i
bestyrelsen.
Se endvidere (L)'s
redegørelse.
10. Det bedes oplyst, hvilken
organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af Skoledirektoratet,
Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med oprettelse af
Musikalsk Grundkursus (MGK) i (X) kommune og vedrørende ledelse og
opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder om der senere
er
sket ændringer med hensyn til organisation, kompetence og ledelsesansvar.
Er det rigtigt, at
budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y) Gymnasium og regnskabet ført
af
Musikskolen?
Fra hvilket tidspunkt overgik
den firårige MGK uddannelse til (Y) Gymnasium, mens den treårige forblev på
Musikskolen?
Hvorledes var
opgavefordelingen tidligere?
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
hvilken organisationsplan eller lignende, der blev udfærdiget af
Skoledirektoratet, Statens Musikråd eller andre i 1992-93 i forbindelse med
oprettelsen af MGK i København vedrørende ledelse og opgavefordeling mellem
Musikskolen og (Y) Gymnasium.
Da MGK blev oprettet,
udarbejdede (Y) Gymnasium en detaljeret plan over det firårige forløb, som
ville give eleverne mulighed for at gennemføre MGK, samtidig med at de tog
studentereksamen. Det var en forudsætning for oprettelsen af MGK, at
Musikskolen skulle være administrativt ansvarlig for gymnasieskolens nye
musikalske tilbud.
Dette fremgår af
'Retningslinier for MGK, som modtager statsstøtte efter musiklovens § 3d',
udarbejdet af Statens Musikråd, se underbilag 12-1 til bilag 31, at et MGK
kursus skal være knyttet til en Musikskole. Det skal fortolkes på den måde,
at
Musikskolen er ansvarlig for MGK-kurset i alle henseender.
Det viste sig imidlertid
hurtigt, at der var problemer i samarbejdet mellem (Y) Gymnasium og
Musikskolen om den administrative del af MGK. Der blev derfor taget initiativ
til og afholdt møder mellem (Y) Gymnasium, Skoledirektoratet og Musikskolen
for at klare problemerne. På møderne blev der aftalt diverse procedurer
vedrørende de administrative processer, som alle parter var enige om, jf.
(N)'s
redegørelse.
Statens Musikråd havde
allerede ved begyndelsen af forhandlingerne om MGK slået fast, at MGK-delen
skulle ledes af Musikskolen, og at beslutningskompetencen således var
forankret
der, jf. hertil f.eks. (A)'s evalueringsskrivelse af 6. februar 1995
vedrørende
MGK, (K)s redegørelse samt (J)'s notat.
Der blev i 1995 foretaget en
evaluering af MGK, hvor det blev slået fast, at Musikskolen
fortsat
havde ledelsen af MGK i
alle henseender
, jf. hertil
mødereferatet af 28. april 1995 i underbilag 12-1 til bilag 31. Det er derfor
direktoratets opfattelse, at der på intet tidspunkt kan have været tvivl om,
hvor den administrative ledelse af MGK var forankret, hverken før eller efter
opdelingen af de 3-årige og de 4-årige MGK-elever.
Opgavefordelingen har således
været, at den administrative del skulle varetages af Musikskolen, der så
skulle
tage sig af f.eks. budget, administrative og kommunale regler, løn og
ansættelser etc.
Dette blev ligeledes gentaget
og præciseret på mødet den 28. april 1995.
MGK blev delt således, at
undervisningen af de 4-årige fortsat skulle finde sted på (Y) Gymnasium, mens
de 3-årige blev flyttet til undervisning på Musikskolen - dette skete
ligeledes på mødet den 28. april 1995. Årsagen var øjensynlig de mange
samarbejdsproblemer, der var mellem (Y) Gymnasium og Musikskolen og for at
hjælpe Musikskolen med den administrative del af MGK. Der blev i den
forbindelse oprettet en ny koordinatorstilling på (Z-gade), der skulle
varetage
det 3-årige kursus.
Udover dette er der ikke sket
ændringer med hensyn til opgavefordeling mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium.
Ombudsmanden ønsker tillige
oplyst om det er korrekt, at budgetterne fra 1994 til 1997 blev lagt af (Y)
Gymnasium og regnskabet ført af musikskolen.
Det fremgår af (K)'s
redegørelse, at denne kom med udkast til budget for 1993-1997, som blev
overdraget til (A) ved et møde med den tidligere skoledirektør den 10.
september 1993, hvor det iøvrigt blev præciseret, at (A) var den økonomiske
ansvarlige. Dette forslag til budget blev efterfølgende fremsendt til Statens
Musikråd som ansøgning til bevilling af tilskud. (K) redegør endvidere for,
at
(A) kontaktede ham aftenen før for at få forklaret budgettet.
I det efterfølgende år var
det ligeledes (K)'s budget- forslag, der dannede baggrund for ansøgningen til
Statens Musikråd. Det er således korrekt, at budgetterne ikke var udarbejdet
af
Musikskolen, men derimod af musikkoordinatoren ved (Y) Gymnasium, (K).
11. Det bedes oplyst hvilke
akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om
aktindsigt,
og hvis ikke alle akter blev stillet til hendes disposition, hvorfor dette
ikke
skete.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst
hvilke akter, der blev udleveret til (A), da hun fremsatte sin begæring om
aktindsigt.
Det fremgår af sagen, at (A)
fik udleveret følgende materiale:
* Kopi af de første 5 linier
af notat af 29. marts 1996, udarbejdet af (E), bilag 06,
* Kopi ad de sidste 5 linier
af notat af 29. april 1996, udarbejdet af (E), bilag 07,
* Kopi af notat af 13.
november 1995 % de sidste 5 linier, udarbejdet af (F), bilag 01,
* Kopi af brev af 31. maj
1996 fra (S),
* Kopi af brev af 3. juni
1996 fra (G), bilag 15,
* Kopi af brev af 31. maj
1996 fra (A), bilag 14.
(A) fik således ikke den
fulde indsigt i samtlige dokumenter i hendes personalesag. Dette skyldes, at
(A) i sin anmodning om aktindsigt, (bilag 08) anmodede om de akter, der
dannede
grundlag for en række møder og udtalelser. Dette blev på daværende tidspunkt
ikke fortolket som en anmodning om fuld aktindsigt, men derimod kun som en
anmodning om de dokumenter, der dannede grundlag for de nævnte møder og
udtalelser.
12. Det bedes endvidere
oplyst, hvilket materiale Kommunens § 41-udvalg fik forelagt forud for
udvalgets sagsbehandling.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
hvilke akter, der blev forelagt i § 41-udvalget.
Det kan hertil oplyses, at
samtlige de bilag, som Ombudsmanden har fået tilsendt, også blev sendt til §
41-udvalget, med en række udtagelser. Bilagene 3, 6, 7, 34, 35 samt bilagene
44-57 blev ikke forelagt § 41-udvalget.
Bilagene 3, 6 og 7 blev ikke
forelagt, da de skønnedes irrelevante, mens bilagene 34,35 og 44-57 ikke
forelå, da sagen blev fremsendt til § 41-udvalget.
13. Er (A) på noget tidspunkt
i forbindelse med denne sag blevet tilbudt en anden stilling eller anden
beskæftigelse i (X) Kommune?
I bekræftende fald bedes det
oplyst, hvornår dette skete, og hvori tilbudet eller tilbudene bestod.
Besvarelse:
Ombudsmanden ønsker oplyst,
om der på noget tidspunkt i forbindelse med afskedssagen har været tilbudt
(A)
ansættelse et andet sted i kommunen.
Der har ikke på noget
tidspunkt været drøftet nogen anden ansættelse med (A), men direktoratet har
haft interne overvejelser om dette emne, som imidlertid meget hurtigt blev
forkastet, da det var direktoratets opfattelse, at det ville været meget
vanskeligt, om ikke umuligt at finde en egnet stilling til (A), grundet
hendes
meget specifikke kvalifikationer inden for det musikalske område.
Ved indlægget af 5. februar
1998 har advokat (B) kommenteret Kommunens besvarelse af mine spørgsmål og
udtalt følgende:
Ad spørgsmål 1:
I Kommunens svar på spørgsmål
1 i Ombudsmandens skrivelse af 9. september 1997 angives Musikskolens
interessenter som skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium og Skoledirektoratet.
Derefter omtales i alt væsentligt kun forholdet til (Y) Gymnasium.
Det nødvendiggør en uddybning
af forholdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium, herunder nogle konkrete
kommentarer til de synspunkter, som er fremkommet i de notater, som Kommunen
har indhentet til brug for ombudsmandssagen.
Helt generelt skal det meget
stærkt understreges, at Musikalsk Grundkursus (MGK), som kritikken fra (Y)
Gymnasium har relation til var repræsenteret på Musikskolen med 45 elever (3
x
10 på 4-årigt kursus og 3 x 5 på 3-årigt kursus) ud af Musikskolens i alt
12-1300 tilmeldte elever, altså
en
elevandel på mindre end 4%.
Uden at ville bagatellisere
de forskelle i synspunkterne, der bestod mellem min klient og (Y) Gymnasium,
som også er berørt i mit tidligere indlæg, er det nødvendigt at fremdrage
dette
perspektiv, når emnet er en afskedigelsessag, hvor der rettes en særdeles
skarp
kritik imod
min klients generelle evner
som administrator
af Musikskolen.
Den kritik, som nu påberåber
til støtte for Kommunens standpunkt kommer til udtryk i notater, der er
formuleret i lyset af den aktuelle sag og til brug for Kommunens svar. Over
for
dette ønsker min klient at fremhæve, at der ikke i et af de bestyrelsesmøder
på
Musikskolen, hvoraf der blev holdt 6-7 som årligt gennemsnit og, hvor
personer
med tilknytning til (Y) Gymnasium var stærkt repræsenteret er udtalt, endsige
protokolleret kritik af min klients håndtering af forholdet til (Y)
Gymnasium.
Min klient er ikke længere i besiddelse af referaterne fra disse
bestyrelsesmøder, men kan udtale med stor sikkerhed efter hukommelsen.
Generelt om baggrunden for
etablering af MGK og forløbet heraf henvises til sagens
bilag 31,
skrivelse af 18. december 1996 med underbilag.
Rektor (J)'s notat af 9. oktober 1997:
I dette notat omtales
indkaldelse til et møde med Statens Musikråd vedrørende samarbejdet med min
klient. Det kan tænkeligt bero på en erindringsforskydning fra rektor (J)'s
side, at han sammenblander dette med den generelle midtvejsevaluering af MGK,
som fandt sted i foråret 1995 og som er fyldigt dokumenteret ved underbilag
12-1 til bilag 31. I det her indeholdte referat fra møde i Statens Musikråd
er
der ingen omtale af drøftelser om kritik af min klient.
De konkrete eksempler, som
rektor (J) fremdrager til belysning af min klient må alle afvises som
grundløse
og udokumenterede. Særligt det afsluttende punkt om Musikskolens budgetter
kommenteres særskilt nedenfor.
(K)'s notat af 8. oktober 1997:
På tilsvarende måde må den
kritik, der rejses i (K)'s notat afvises som grundløs og udokumenteret.
Endvidere er (K)'s fremstilling af det faktiske forløb præget af fejl og
tilsyneladende erindringsforskydninger. Disse kommenteres nærmere i
nedenstående bemærkninger til Kommunens svar på spørgsmål 10. Imidlertid
påkalder bilagene til (K)'s notat sig en vis interesse.
* Det forhold, at listen over
fordeling af arbejdsopgaver er forsynet med supplerende kommentarer af
belastende karakter efter, at afskedigelsessagen er gennemført og sagen
indbragt
for Ombudsmanden gør disse kommentarer uanvendelige for en bedømmelse af
sagen.
* (K)'s skrivelser af 13. og
23. maj og 6. juni 1996, bilagt et omfattende skriftligt materiale med
anmodning
om hurtig stillingtagen, må vurderes i lyset af det forhold, at afskedigelsen
af min klient på dette tidspunkt var igangsat. Hun havde været til tjenstlige
samtaler den 29. marts og 29. april 1996 og havde ved skrivelse af 12. maj
1996
(sagens bilag 10), som skoledirektøren må have modtaget den 13. maj, meddelt,
at hun anså oplægget til sin fratræden for uacceptabelt. Det fremgår af den
ligeledes medfølgende kopi af min klients svar af 31. maj 1996, at hun er
overrasket over modtagelsen af disse skrivelser, som var udtryk for en helt
ny
fremgangsmåde i samarbejdet omkring MGK. Det bemærkes, at min klient var
sygemeldt fra udgangen af maj til den 15. juli 1996 og derfor ikke kunne
besvare (K)s sidste skrivelse.
(F)'s notat af 22. oktober 1997:
* Indholdet af
viceskoleinspektør (F)'s notat af 22. oktober 1997 bekræfter i alt
væsentligt,
hvad min klient selv har givet udtryk for om de problemer, som knyttede sig
til
det administrative samarbejde med Kommunen, se hertil min klients redegørelse
af 24. juli 1997, idet (F)'s vurdering selvsagt er set fra Kommunens
perspektiv. Det skal igen understreges, at min klient på ingen måde oplevede
vanskeligheder, men kun hjælpsomhed i samarbejdet med Kommunens øvrige
embedsmænd, herunder daværende kontorchef (R) og vicedirektør (L).
* Det ny i (F)'s notat er den
stærke betoning af problemerne med (Y) Gymnasium, der som tidligere nævnt
udgjorde en forholdsvis beskeden del af Musikskolens elevtal og aktiviteter.
Ad spørgsmål 2:
Kommunens svar til spørgsmål
2 er i alt væsentligt baseret på de vedlagte notater, som påkalder sig
følgende
kommentar:
Vicedirektør (L)'s notat, udateret, fremlagt som bilag D:
* Her og i bilag f omtales en
medarbejder fra Skoledirektoratet, der blev placeret som ekstra indsats på
Musikskolen. Min klient finder, at fremstillingen ikke er rimelig, hverken
over for min klient eller medarbejderen, idet der var tale om en medarbejder,
der havde modtaget en skriftlig tjenstlig påtale, som direktoratet ønskede
placeret andetsteds i en afgrænset periode. Min klient accepterede at tage
vedkommende ind og havde iøvrigt ingen kritik over for indsatsen, indtil
vedkommende ved periodens udløb blev trukket tilbage til direktoratet.
* Det er ikke korrekt, at min
klient ikke iværksatte initiativer ved besættelsen af 8 bevilgede
afdelingslederstillinger. Vicedirektør (L) var orienteret om, at der var
uenighed i Musikskolens lærergruppe om stillingsbeskrivelser og
kvalifikationskrav. Hele forløbet (juni 1995 til januar 1996) er dokumenteret
ved underbilag 15 til sagens bilag 31.
* Bemærkningen om manglende
initiativer i relation til fastsættelse af timeantal og beregning af
forældrebetaling er uforståelig. Beregningen foregik i Kommunens
økonomikontor
til godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Bestyrelsesformand (G)'s notat af 2. oktober 1997:
* Som omtalt ovenfor har
spørgsmål om min klients varetagelse af hendes arbejde aldrig været på
bestyrelsens dagsorden og heller ikke blevet drøftet uden for dagsordenen.
* Det forløb, som
bestyrelsens formand omtaler, fandt sted
efter at afskedigelsessagen var
igangsat,
idet min klient havde været indkaldt til tjenstlige samtaler i
marts og april 1996 og ved skrivelse af 12. maj 1996 (bilag 10) havde meddelt
Skoledirektøren, at hun fandt oplægget til hendes fratræden uacceptabelt.
Ved skrivelsen til
bestyrelsens formand den 23. maj 1996 (bilag 13) gav Skoledirektøren udtryk
for
tvivl om min klient kunne leve op til de udfordringer, som Musikskolen ville
stå overfor i de kommende år og udbad sig en tilkendegivelse.
Den 3. juni afholdt
Musikskolens bestyrelse møde om denne henvendelse (referat herfra er ikke
fremlagt i sagen), og ved skrivelse af samme dag (bilag 15) meddelte
formanden,
at bestyrelsen ikke ville indstille min klient til afskedigelse på det
fremsendte grundlag. Dette synspunkt fastholdt bestyrelsen ved et møde med
Skoledirektøren den 6. juni (referat herfra er ikke fremlagt, men udledes af
bilag 16), og Skoledirektøren meddelte ved skrivelse af 14. juni (bilag 16)
min klient, at han stillede sine overvejelser om afsked i bero.
Under min klients
sygemelding, den 18. juni 1996, blev hun opsøgt privat af formanden for
bestyrelsen og et andet bestyrelsesmedlem, (P), som med henvisning til de
krævende
opgaver som bydelsforsøgene ville medføre for Musikskolen, opfordrede min
klient til at overveje sin fratræden. Man udbad sig ingen stillingtagen
hertil
på stedet.
De følgende skriftlige
henvendelser, som formandens notat omtaler er dokumenteret ved sagens bilag
17
med svar, bilag 18, tillige med den som bilag 19 fremlagte skrivelse, som min
klient først er kommet i besiddelse af ved sin anmodning om aktindsigt.
Blandt de øvrige bemærkninger
i Kommunens svar til spørgsmål 2 er det værd at hæfte sig ved de påberåbte
problemer med budgetlægningen. Hvorledes disse problemer blev oplevet fra
Musikskolens side er fyldigt dokumenteret i underbilagene til bilag 31 ved
skrivelser fra bestyrelsens skiftende formænd og næstformænd samt min klient.
Der henvises særligt til skrivelse af 22. februar 1994 fra bestyrelsens
formand, (G), om vanskeligheder ved budgetlægningen som følge af mangler ved
det materiale, som er modtaget fra Direktoratet og til skrivelse af 21.
september
1995, ligeledes fra (G), om et presserende behov for administrativ hjælp.
Til belysning af, hvordan der
fra (Y) Gymnasiums side blev bidraget til vanskelighederne ved budgettering
fremlægges som nyt
bilag 12
(min klients litrering) skrivelse af 8.
februar 1994 fra viceskoledirektør (F) til rektor ved (Y) Gymnasium.
Ad spørgsmål 3:
Til Kommunens kommentarer om
påtale i svaret til spørgsmål 3 skal bemærkes, at min klient på intet
tidspunkt
under de stedfundne drøftelser om løsning af Musikskolens praktiske og
administrative problemer har opfattet tilkendegivelserne fra kommunens
embedsmænd som andet end bidrag til afklaring af problemstillinger af fælles
interesse og ikke som henstillinger eller påtale
før
end det tidspunkt,
hvor
afskedigelsessagen var sat igang.
I den forbindelse må
Kommunens fortolkning af tidligere skoledirektør (N)'s notater (bilag G)
fuldstændig afvises. Den daværende skoledirektør gav over for min klient
udtryk for bekymring på min klients vegne på grund af den kommende
bestyrelses
mangel på faglige forudsætninger og administrativ erfaring. Over for dette
gav
min klient udtryk for, at hun var fuldt ud indstillet på at gå ind i den ny
situation.
Det bemærkes, at der fuldt ud er dækning for denne fortolkning i (N)'s notat.
Der er ikke dækning i
vicedirektør (L)s notat for de konklusioner Kommunen uddrager vedrørende
sagen
om afskedigelsen af (D). Det fremgår endvidere med tydelighed af min klients
notat om sagen (min klients bilag 1 til redegørelse af 24. juli 1997), at
årsagerne
til sagens forløb kan tilskrives en ændret holdning i Musikskolens bestyrelse
(hvilket der er dækning for i (L)s notat) samt skoledirektør (C)'s direkte
intervention.
Konverteringen af lærerløn
til en halv administrativ stilling skete som svar på flere opfordringer fra
min
klient og Musikskolens bestyrelse til Kommunen om styrkelse af det
administrative
personale og ikke som anført af Kommunen som hjælp til budgetlægning. Udkast
til stillingsopslaget og det endelige opslag er fremlagt som underbilag 11
til
bilag 31.
For at udelukke tvivl om, at
manglende besættelse af denne stilling kan henføres til min klients forhold,
skal det oplyses, at opslaget ikke resulterede i ansøgninger, hvorefter
Direktoratet i første omgang godkendte studenterhjælp i januar/februar 1996,
indtil genopslag omsider resulterede i en besættelse af stillingen.
Ad spørgsmål 4:
Kommunens svar på spørgsmål 4
baserer sig i alt væsentlig på skoledirektør (C)'s notat (udateret, fremlagt
som sagens bilag H) og kræver en meget klar kommentar.
Ved mødet med skoledirektøren
den 3. juli 1995 blev der ikke rejst kritik af min klients administration.
Skoledirektøren efterlyste
ikke en forretningsorden for Musikskolens bestyrelse. Det ville også have
været ejendommeligt, da en sådan havde eksisteret i flere år.
Skoledirektøren påpegede, at
der savnedes en beslutningsprotokol for bestyrelsen - et forhold som
Musikskolen delte med adskillige institutioner under (X) Kommune - og en
sådan
blev straks etableret.
Skoledirektøren bad om at få
oplægget til Musikskolens ny målsætning og strukturplan, som skulle afløse en
eksisterende strukturplan fra 1991 (nu fremlagt som underbilag til bilag C)
udbragt under sin ferie. Dette skete, men min klient modtog ingen reaktion
herpå, trods telefonisk forespørgsel for at sikre, at forsendelsen var nået
frem (planudkastet er fremlagt som underbilag 6 til sagens bilag 31).
Herefter havde min klient
ingen kontakt med skoledirektøren indtil afskedigelsessagen var sat igang.
(Det
bemærkes, at mødet med skoledirektøren den 3. juli 1995 er omtalt i min
klients
(D)-redegørelse, bilag 1 til min klients redegørelse af 24. juli 1997).
Ad spørgsmål 5:
Kommunens svar på dette
spørgsmål illustrerer på særdeles klar måde afskedigelsessagens udvikling.
Frem
til de tjenstlige samtaler i marts og april måned havde min klient alene fået
indtryk af, at de spørgsmål Kommunen havde bragt op i forhold til hende,
drejede sig om (D)-sagen og om hendes administration af Musikskolen, og
hendes
naturlige forsvar over for kritik heraf var at redegøre for sit syn på
(D)-sagen og dokumentere de mangeårige drøftelser om administrativ
underbemanding og vanskeligheder med budgetlægningen.
Af indlysende grunde
kommenterede min klient ikke kritik fra bestyrelsen, da en sådan først blev
rejst
efterfølgende, og heller ikke spørgsmål om samarbejdet med (Y) Gymnasium, da
dette slet ikke på daværende tidspunkt havde fået den helt overordnede
betydning, det siden er blevet tillagt.
Skoledirektørens vægring ved
at beskæftige sig med det materiale, som min klient fremlagde til mødet den
29. marts 1996 illustrerer, at det hidtidige grundlag for at få min klient
til
at forlade sin stilling var forladt og et nyt var under opbygning.
Ad spørgsmål 6:
Kommunens besvarelse af dette
spørgsmål illustrerer med tydelighed, at Kommunen ikke har sondret mellem
tilførelse af administrative ressourcer og de vanskeligheder med
budgetlægningen,
som mangelfuldt materiale fra Kommunen resulterede i, jf. de bilag, der er
henvist til i det foranstående samt mine tidligere bemærkninger.
Ad spørgsmål 7:
Det må konstateres, at
Kommunen ikke på nuværende tidspunkt påberåber sig (D)-sagen, modsat møderne
den 17. november 1995 og 29. marts 1996, sagens bilag 3 og 6.
Ad spørgsmål 8:
Uden nærmere begrundelse i
Kommunens svar på dette spørgsmål, må det fremstå som nærliggende, at
tjenestefritagelsen af min klient den 16. juli 1996 var direkte foranlediget
af
telefax af samme dato fra bestyrelsens formand til viceskoledirektør (E)
(sagens bilag 19-22 samt min klients bilag 9 til redegørelse af 24. juli
1997)
uden, at min klient blev orienteret herom.
Ad spørgsmål 9:
Kommunens svar på dette
spørgsmål må forstås som en berigtigelse af den tidligere fejlagtige
oplysning, at personalet havde givet udtryk for en holdning i sagen. Det
fremgår i den forbindelse ikke klart, om lærerrepræsentanten i bestyrelsen
har
afgivet udtalelse som lærerrepræsentant eller som bestyrelsesmedlem.
Ad spørgsmål 10:
Kommunens svar på spørgsmål
10 giver anledning til, jf. kommentarerne til svaret på spørgsmål 1 at
præcisere, at det først i september 1993 blev besluttet, at det
administrative
ansvar for MGK skulle ligge i Musikskolen.
(K)'s oplysninger om
oprettelsen af MGK og budgetlægning for MGK i notat af 8. oktober 1997 (bilag
B) nødvendiggør følgende bemærkninger:
* Min klient var ikke
inddraget i de forberedende forhandlinger, som fandt sted mellem
repræsentanter for Statens Musikråd, den daværende skoleborgmester, den
daværende skoledirektør og repræsentanter for (Y) Gymnasium. Min klient
deltog
i marts/april 1993 i et pressemøde og i optagelsesprøver, men først ved et
møde
i september 1993 meddelte daværende skoledirektør (N) repræsentanter for
Musikskolen og (Y) Gymnasium, at det var besluttet, at det administrative
ansvar skulle ligge på Musikskolen - tilsyneladende til fortrydelse for
repræsentanterne for (Y) Gymnasium.
* Det kan bekræftes, at
budgetterne blev lagt af (K) fra (Y) Gymnasium, som til brug for sin
udarbejdelse af disse i foråret og sommeren 1993 bad min klient bidrage med
konkret materiale og nogle beregninger. Efter at beslutningen af placeringen
af
administrationen var meddelt sendte (Y) Gymnasiums repræsentanter et
flerårigt
budget til den daværende formand for Musikskolens bestyrelse til videre
ekspedition.
Formanden havde efterfølgende telefoniske drøftelser med (K) herom og
indsendte
derefter budgettet til Statens Musikråd med bemærkning om, at det var
udarbejdet af (Y) Gymnasium. Det er ikke korrekt som anført i (K)'s notat, at
min klient deltog i disse drøftelser og budgetproceduren.
Ad spørgsmål 11:
Der henvises til skrivelse af
10. juli 1996 fra viceskoledirektør-embedet (fremlagt som bilag 6 til min
klients redegørelse af 24. juli 1997)
Oplysningen heri om, at der
ikke foreligger yderligere akter, som hører til personalesagen, sammenholdt
med
Kommunens svar til Ombudsmanden på spørgsmål 11, overflødiggør yderligere
kommentarer.
Ad spørgsmål 12:
Der er ingen bemærkninger til
Kommunens svar på dette spørgsmål.
Ad spørgsmål 13:
Over for Kommunens svar på
dette spørgsmål skal der primært henvises til min klients redegørelse af 24.
juli 1997 side 8 forneden (kommentarer til 'side 6 pkt. 2').
Endvidere henvises til
bestyrelsesformandens skrivelse til skoledirektøren af 3. juni 1996 (bilag
15),
hvor der blandt andet ønskes en drøftelse af aftrædelsesordninger samt til
referatet fra møde mellem skoledirektøren og Musikskolens bestyrelse (bilag
27) side 2 under pkt. 1.
Det må fremstå klart, at
alternativer til en afskedigelse var realistiske muligheder, som
skoledirektøren
imidlertid valgte at se bort fra og undlod at drøfte med min klient.
Deres advokat
har henstillet, at der gives udtryk for en utvetydig
kritik af (X) Kommunes fremgangsmåde i forbindelse med afskedigelsen af Dem,
og
at der herunder tillige tages stilling til, i hvilket omfang denne
fremgangsmåde har været i overensstemmelse med tjenestemandsreglerne.
Deres advokat har i sine
indlæg i sagen navnlig henvist til, at rækkevidden af de af (X) Kommune
anførte
begrundelser for en diskretionær afskedigelse af Dem forekommer at være
særdeles tvivlsom. Der er i den forbindelse henvist til, at begrundelsen i
afskedigelsesbrevet
af 24. marts 1997 er bemærkelsesværdig på grund af dens generelle karakter og
kortfattede formulering, og den mere detaljerede begrundelse i
skoledirektørens
brev af 29. november 1996 påkalder sig en række kommentarer. Der er således
grund til at bemærke, at der, indtil afskedigelsessagen helt uvarslet tog sin
begyndelse, aldrig har været rejst spørgsmål ved den måde, hvorpå De har
varetaget Deres arbejdsopgaver, ligesom der ikke er grundlag for at antage,
at
De ikke fremover vil være i stand til at løse Deres arbejdsopgaver. Det er
uforståeligt, at Deres samarbejde med skoledirektoratet har været
utilfredsstillende,
og De er uvidende om, hvilke råd og anvisninger, De ikke har efterlevet,
eller
hvilke beslutninger, De ikke har fulgt op på. De er ganske klar over, at
koordinatoren for MGK på (Y) Gymnasium har givet udtryk for utilfredshed
vedrørende
samarbejdet, men det er Deres opfattelse, at de påberåbte vanskeligheder har
deres udspring i en overordnet beslutning om ændring af strukturen for MGK,
som
De er uden andel i. De er noget uforstående overfor og i tvivl om
holdbarheden
af anbringendet om, at musikskolens lærere ikke kan anbefale, at De
genoptager
arbejdet, idet lærerkollegiets synspunkter ikke er dokumenteret i sagen, og
De
har personligt talt med et antal lærere, som har givet udtryk for, at de ikke
er blevet spurgt. De er endvidere ikke blevet inddraget i overvejelserne om
mulighederne for at tilbyde Dem anden beskæftigelse, og De kan forestille Dem
forskellige muligheder, der imidlertid ikke er blevet afprøvet.
Deres advokat har endvidere
anført, at (X) Kommune har sat princippet om kontradiktion ud af kraft ved
ikke
- heller ikke i skoledirektørens brev - at konkretisere de enkelte
klagepunkter, og De har derfor ikke haft mulighed for at imødegå kritikken.
Deres advokat har herunder navnlig henvist til, at De blev indkaldt til mødet
den 17. november 1995 uden forudgående oplysning om mødets formål, at dette
navnligt kredsede om Deres evne til at lede Musikskolen og Deres varetagelse
af sagen vedrørende afskedigelse af skolens dirigent, men ikke om eventuelle
problemer i forholdet til (Y) Gymnasium og Deres samarbejde med skolens
bestyrelse. Tilsvarende blev disse forhold ikke eller kun perifert berørt på
de
efterfølgende samtaler med (X) Kommunes embedsmænd, men forholdene tillægges
ganske betydelig vægt i skrivelsen af 2. december 1997.
Deres advokat har yderligere
anført, at den forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet er
tilsidesat, idet en diskretionær afskedigelse af Dem kort før Deres
pensionsalder er en urimelig reaktion, selv om de af (X) Kommunes anførte
begrundelser herfor kan lægges til grund. Der er navnlig henvist til, at der
efter det foreliggende intet er gjort fra (X) Kommunes side for at løse de
påberåbte problemer ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.
Det er endelig anført, at
fremgangsmåden i forbindelse med Deres afskedigelse har været overordentlig
og
unødvendig krænkende for Dem, navnlig henset til de tidsmæssige adskilte
faser,
som sagen er forløbet i. Det er fremhævet, at der siden efteråret 1995 fra
(X)
Kommunes side har været et ønske om at fremtvinge, at De forlod Deres
stilling,
og i takt med, at De har vægret Dem ved at acceptere de begrundelser,
Kommunen
har givet, er sagen gået i stå og på ny startet flere på hinanden følgende
gange. Det langstrakte forløb er blevet stedse mere belastende og pinagtigt
for
Dem, ikke mindst på grund af den opmærksomhed og offentlige omtale, som
sagsforløbet har medført. Skylden herfor må udelukkende pålægges (X) Kommune,
hvis håndtering af selve den formelle sagsbehandling er præget af graverende
fejl.
(X) Kommune har i sine indlæg
navnlig henvist til, at De ved talrige møder er blevet gjort bekendt med de
problemer, der har været med den administrative del af Musikskolen. Ved mange
af disse møder er det blevet aftalt, at der skulle rettes op på forskellige
ting, og De har fået anvist retningslinier og fremgangsmåder. Imidlertid har
De ikke fulgt op herpå, hvilket har været til gene for både direktoratet og
for
koordinatoren for MGK-kurset på (Y) Gymnasium . Det er derfor Kommunens
opfattelse, at De har været klar over problemerne med den administrative
ledelse af Musikskolen, selv om det ikke er blevet sagt direkte til Dem eller
kommet til udtryk i form af påtaler eller advarsler. Der endvidere henvist
til,
at problemerne i forhold til (Y) Gymnasium ikke udelukkende skyldes
meningsforskelle
mellem de implicerede parter. Samarbejdet mellem Musikskolen og (Y) Gymnasium
har gennem længere tid medført mange problemer, som Kommunen og (Y) Gymnasium
har vurderet som andet og mere end meningsforskelle.
Det er videre anført, at princippet
om kontradiktion ikke er tilsidesat, da De gentagne gange er blevet gjort
opmærksom på hvorfor og med hvilken begrundelse, direktoratet påtænkte at
afskedige Dem. Der er i den forbindelse henvist til det passerede på mødet
den
17. november 1995 og de efterfølgende tjenstlige samtaler med skoledirektør
(C), ligesom der er henvist til indholdet af brevet af 23. maj 1996.
Det er yderligere anført, at
der ikke er sket nogen tilsidesættelse af den forvaltningsretlige
grundsætning
om proportionalitet. Der er herunder henvist til, at der under det lange
sagsforløb har været taget initiativer fra direktoratets side til at løse
sagen på anden måde end ved afskedigelse, herunder ved skoledirektørens
forslag i brevet af 6. maj 1996. Derudover har man ved forhandlingerne i
Løndirektoratet søgt at opnå enighed om en ordning.
(X) Kommune har erkendt, at
der ikke foreligger skriftlige advarsler, irettesættelser eller lignende i
sagen, der kan dokumentere de mange problemer der har været med Deres ledelse
af
Musikskolen. Kommunen har imidlertid anført, at såfremt disse forhold anses
som en tilsidesættelse af principperne om kontradiktion og proportionalitet,
skal Kommunen henstille, at denne tilsidesættelse betragtes som en
sagsbehandlingsfejl af formel karakter, der kan give anledning til kritik,
men
ikke bør føre til, at afskedigelsen anses som ugyldig.
Det er endelig anført, at
direktoratet har erkendt og beklaget sagens lange tidsforløb. Forløbet har
imidlertid ikke haft til formål, at tvinge Dem til at tage Deres afsked, men
har alene haft til formål at forsøge at få en aftale i stand. Der har,
Kommunen
bekendt, ikke været nogen offentlig omtale af sagen.
Sætteombudsmandens
udtalelse:
Ved min bedømmelse af Deres
klage må jeg lægge til grund, at De, der har været ansat ved (X) Kommune
siden
1951, har indtaget en ledende stilling i (X) Kommune som faginspektør i musik
siden 1978 og som leder af (X) Kommunes Musikskole, hvorunder Musikalsk
Grundkursus (MGK) har henhørt siden det i 1993 blev oprettet.
De blev den 24. marts 1997
afskediget med virkning fra den 30. juni 1997 med fuld optjent pension. Der
var
tale om uansøgt afsked, som ikke skyldtes en disciplinær forseelse, og som
blev begrundet med,
'at De gennem længere tid
ikke har formået at etablere det påkrævede samarbejde med Musikskolens
interessenter,
samt at Magistratens 1'ste afdeling skønner, at De er uegnet til at varetage
de administrative opgaver, som Musikskolen står over for i de kommende år.'
Medens Deres pædagogiske og
musikalske kvalifikationer ikke er blevet bestridt hverken af Deres foresatte
i
Skoledirektionen eller fra anden side, er Deres afskedigelse blevet begrundet
med, dels at det påkrævede samarbejde med Musikskolens interessenter ikke er
blevet etableret, hvilket (X) Kommune på min forespørgsel har oplyst drejer
sig om samarbejdet med skolens bestyrelse, (Y) Gymnasium samt
Skoledirektoratet, dels af Magistraten blandt andet som følge heraf havde
tabt
tiltroen til Deres evne til at varetage de administrative opgaver, som
Musikskolen stod overfor. Det fremgår endvidere af (X) Kommunes svar på
spørgsmål, som sagen har givet mig anledning til at stille, at De ifølge
Skoledirektoratets opfattelse ikke har taget de administrative initiativer,
der har behov for og heller ikke har fulgt op på de beslutninger, der blev
taget, ligesom de anvisninger og råd, De fik, ikke blev fulgt, hvorfor De er
blevet anset for uegnet til at varetage den administrative ledelse af både
nye
og bestående opgaver.
Uanset den meget kritiske vurdering,
som her er gengivet kortfattet, må jeg samtidig lægge til grund, at De ikke
på
noget tidspunkt igennem de mange år, hvor De har været ansat i (X) Kommune,
heraf i mere end 16 år som faginspektør og leder af Musikskolen har modtaget
en
skriftlig advarsel. (X) Kommune har i den forbindelse henvist til, at
advarsler,
påtale og irettesættelse ifølge en langvarig forvaltningsmæssig kutyme i
kommunen gives mundtlig, og at De har fået mundtlige henstillinger vedrørende
administrative forhold på Musikskolen under møder, som Skoledirektoratet har
holdt med Dem. De har heroverfor gjort gældende, at De ikke Dem bekendt har
modtaget tilkendegivelser, som kan opfattes som påtale eller irettesættelse,
endsige som en advarsel.
Det forekommer mig
betænkeligt, at der på et område, der kan få ansættelsesmæssige konsekvenser,
kan herske tvivl om hvad, der er blevet meddelt i et
over-underordnelsesforhold, hvornår det er sket og præcis hvad en eventuel
kritik er gået ud på. Det stemmer hverken med god forvaltningsskik eller med
de
krav, der med føje må stilles til det offentliges personalepolitik, at det
henstår uklart, om i dette tilfælde (X) Kommunes fremstilling eller Deres
opfattelse
af begivenhedsforløbet er mest dækkende. Det forekommer af
retssikkerhedsmæssige
grunde meget betænkeligt, at der kan herske bevistvivl om, hvorvidt en
medarbejder har udvist forhold, som senere kan få betydning for, om
afskedigelse kan komme på tale som en berettiget reaktion. Jeg må i det
foreliggende tilfælde konstatere, at en sådan tvivl eksisterer, og at dette
ikke kan tilregnes (A).
Jeg skal derfor på denne
baggrund henstille, at (X) Kommune overvejer at tage den hidtidige praksis op
til fornyet overvejelse, idet den tilsyneladende personalevenlige holdning,
som mundtlig påtale kan være udtryk for, begrænses til mindre væsentlige
forhold, som man ikke vil tillægge gentagelsesvirkning, eller eventuelt
opgives
til fordel for skriftlig påtale eller i det mindste udfærdigelse af et
skriftligt notat hvoraf indholdet af en sådan tjenstlig samtale fremgår, idet
jeg herved forudsætter, at den ansatte vil modtage kopi af dette notat, som
samtidig anbringes i vedkommendes personalemappe.
Vedrørende aktindsigt skal
jeg bemærke, at det forekommer mig mindre hensigtsmæssigt, at kommunen i
dette
tilfælde som følge af en fortolkning af den fremsatte begæring om aktindsigt
kun gav (A) delvis aktindsigt uden samtidig at gøre hende bekendt hermed. Jeg
finder ikke tilstrækkelig anledning til at kommentere den fortolkning, som
kommunen har anlagt, men skal påpege det uheldige i, at en borger, som får
aktindsigt, kan tro, at han er i besiddelse af alle sagens bilag uden at være
det. Hvis en myndighed kun giver delvis aktindsigt, bør dette fremgå af den
skrivelse, hvori begæringen om aktindsigt tages til følge, ligesom det bør
oplyses, hvorfor der kun gives delvis aktindsigt og hvilke akter, der i så
fald
er udeladt.
Vedrørende selve
afskedigelsessagens behandling lægger jeg til grund, at De allerede har
modtaget både en mundtlig og en skriftlig undskyldning fra (X) Kommune for
selve sagsforløbet.
I skrivelse af 12. juni 1997
til mig har Magistraten blandt andet udtalt:
'Det må erkendes, at sagen om
afskedigelse af (A) kunne have været håndteret på en anden måde, og som det
fremgår af referatet af mødet den 5. februar 1997, bilag 38, har (A) fået en
uforbeholden undskyldning for sagsforløbet. Endvidere har man beklaget, at
sagen er trukket urimeligt langt ud rent tidsmæssigt, og at (A) desværre er
blevet behandlet på en måde, der må have været stærkt belastende for hende.'
Selvom jeg tager denne
beklagelse, som jeg ganske kan tilslutte mig, til efterretning, finder jeg
dog
også anledning til at kommentere forløbet ud fra en mere retlig vurdering.
Efter gældende
forvaltningsret er partshøring og den deraf følgende adgang til
kontradiktion,
jf. forvaltningslovens § 19, en gyldighedsbetingelse blandt andet i
afskedigelsessager, både når det drejer sig om tjenestemand og
overenskomstansatte.
Selvom jeg ikke kan afvise,
at skoledirektøren har ønsket, og også har forsøgt at indgå en aftale med (A)
om frivillig fratræden, må jeg kritisere den måde hvorpå det er foregået og
det lange tidsrum, hvori disse forhandlinger har fundet sted, ikke mindst
fordi
der blev lagt et urimeligt pres på (A), og fordi grundlaget for en eventuel
uansøgt afskedigelse i hele denne periode kom til at stå hen i det uvisse,
hvorved mulighed for en reel kontradiktion heller ikke kom til at foreligge.
Uanset at De var blevet
indkaldt til samtale med den da nyudnævnte skoledirektør den 3. juli 1995 om
skoleorkestrets dirigent og en strukturplan for Musikskolen og i løbet af
efteråret
havde hørt et rygte om, at skoledirektøren ønskede, at De skulle gå af,
hvilket
De fik bekræftet ved en ikke tjenstlig samtale med de to viceskoledirektører
den 17. november 1995, og selvom der herefter på skoledirektørens initiativ
blev afholdt møder med Dem henholdsvis den 12. marts, 29. marts og 29. april
1996 kom den første egentlige konkretisering af et afskedigelsesgrundlag
først
ved skoledirektørens skrivelse af 23. maj 1996. Den her bebudede afskedigelse
blev fulgt op ved skrivelse af 14. juni 1996, og den 16. juli 1996 blev De
fritaget for tjeneste, medens skoledirektøren ville foretage en fornyet
overvejelse af Deres fremtidige stilling, hvorved afskedigelsessagen blev sat
i bero.
Medens den partshøring, der
først blev iværksat den 29. november 1996 og den herefter følgende
sagsbehandling fra Magistratens side frem til afskedigelsens gennemførelse,
ikke giver mig anledning til kritik, må forløbet forud herfor anses for meget
kritisabelt, idet partshøring blev foretaget alt for sent henset til, at den
reelle beslutning om - om fornødent - at gennemføre uansøgt afskedigelse af
Dem
må være truffet forud for mødet den 17. november 1995. En korrekt partshøring
fandt således først sted et år senere.
Sagen er ikke blot trukket
alt for længe ud, men har også båret præg af ubeslutsomhed og manglende
forståelse for hvorledes en afskedigelsessag bør behandles, herunder med
passende hensyntagen til en leder med høj anciennitet.
Ved bedømmelsen af hvad man
iøvrigt har ment at kunne bebrejde Dem med hensyn til at etablere samarbejde
med (Y) Gymnasium, mener jeg ikke, at man kan se bort fra, at den
konstruktion,
som man valgte med at fordele eleverne på Musikalsk Grundkursus MGK på to
forskellige skoler under Deres overordnede ledelse med det deraf følgende
komplicerede samspil, må anses som årsag til en række vanskeligheder, som
ikke
burde være kommet bag på nogen. Med en sådan konstruktion burde der fra
Skoledirektoratets side have været truffet særlige foranstaltninger til
forebyggelse af de kompetence og samarbejdsvanskeligheder, som ikke
overraskende opstod.
Henset til at den afsluttende
del af sagsbehandlingen fra Magistratens side ikke kan kritiseres, og da jeg
ikke - til dels af bevismæssige grunde - kan underkende det skøn, som (X)
Kommune har udøvet i forbindelse med Deres afskedigelse, finder jeg herefter
ikke anledning til at foretage mig videre i sagen ud over at afvente svar fra
(X) Kommune vedrørende min henstilling om at tage spørgsmålet om fremtidig
praksis vedrørende brug af skriftlig form ved påtale og irettesættelse af
medarbejdere op til fornyet overvejelse, i hvert fald når der er tale om et
forhold, som eventuelt i gentagelsestilfælde vil blive tillagt betydning for
fortsat ansættelse eller anden form for disciplinær reaktion."
(X) Kommune sendte den 15.
oktober 1998 et udkast til et cirkulære om retningslinier for meddelelse af
bl.a. irettesættelser og påtaler. Kommunen bad om at få oplyst om cirkulæret
opfyldte intentionerne i sætteombudsmandens henstilling, herunder om
sætteombudsmanden havde eventuelle bemærkninger.
Sætteombudsmanden var
desværre forhindret i at deltage i et senere møde med (X) Kommune om
cirkulæret.
Tre medarbejdere fra ombudsmandens kontor deltog i stedet i uformelle
drøftelse
med (X) Kommune. Det blev understreget på mødet at medarbejderens udtalelser
alene havde karakter af rådgivning som ikke kunne binde ombudsmandens eller
sætteombudsmandens senere udtalelser i konkrete sager.
(X) Kommune fremsendte den 9.
marts 1999 en kopi af de endelige retningslinier af 3. marts 1999 til skoler,
institutioner, kommunale fritidshjem og -klubber mv. vedr. tjenstlige
samtaler,
påtaler, advarsler og partshøringer som kommunen havde udfærdiget.
Sætteombudsmanden fandt ikke anledning til at foretage sig yderligere i
sagen.
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING FOR ÅRET 1990 Retsinformation · 7. november 1991
- Afskedigelse af en ansat som ikke accepterede advarsel Retsinformation · 6. oktober 2009
- 2012-15. Overførsel af en kommunal musikskoles ansvar for MGK-undervisning til en anden kommunal musikskole var ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven Retsinformation · 7. november 2012
- Opfølgning til inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011 Retsinformation · 5. august 2015
- A.A.7.7 Journalisering Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0752 Retsinformation · 4. marts 2022