Sagsbehandlingstid i familiesammenføringssag.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsbehandlingstid i familiesammenføringssag.
A klagede for B og hans
ægtefælle C over den tid, der var medgået til Direktoratet for Udlændinges
behandling af B's ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af hans ægteskab
med C, der boede her i landet.
Af sagens akter fremgik
følgende:
I en ansøgning dateret den 5.
september 1989 ansøgte B gennem den danske ambassade i Ankara, Tyrkiet,
Direktoratet
for Udlændinge om opholdstilladelse i Danmark på grund af sit ægteskab med
den
herboende C. Det fremgik af ansøgningsskemaet, at direktoratet modtog
ansøgningen
den 12. september 1989.
Ved skrivelse af 9. oktober
1989 sendte Direktoratet for Udlændinge B's ansøgning om opholdstilladelse
til rigspolitichefen med anmodning om, at der måtte blive iværksat en
nærmere undersøgelse af, hvorvidt betingelserne for familiesammenføring var
opfyldt. Den samme dag underrettede direktoratet C om, at direktoratet havde
modtaget ansøgningen om opholdstilladelse, og at sagen var sendt til
rigspolitichefen med henblik på en nærmere undersøgelse af familieforholdet.
Endvidere meddelte direktoratet C følgende:
"...
De må således forvente på et
senere tidspunkt at blive indkaldt til afhøring.
De vil fra politiet modtage
meddelelse om mødetidspunktet.
På grund af det stigende
antal ansøgninger må De påregne en vis ventetid.
Læs alt
Det kan tilføjes, at
direktoratet normalt er uden indflydelse på, hvornår De vil blive indkaldt.
Når sagen er modtaget fra
politiet, vil direktoratet tage stilling til ansøgningen.
De må dog påregne, at der til
sagsbehandlingen i direktoratet vil medgå en vis tid, idet ansøgningerne
behandles i den rækkefølge, hvori de modtages.
..."
I skrivelse af 10. maj 1990
til Direktoratet for Udlændinge anmodede A om kopi af sagens akter og
oplysning om, hvad sagens behandling beroede på. Da C intet havde hørt fra
direktoratet siden skrivelsen af 9. oktober 1989, anmodede A tillige om en
redegørelse for, hvorfor C endnu ikke var blevet indkaldt til afhøring.
Direktoratet for Udlændinge
sendte herefter med skrivelse af 30. maj
1990 A
kopi af direktoratets akter.
Endvidere meddelte direktoratet A, at direktoratet endnu ikke havde modtaget
svar fra rigspolitichefen på direktoratets henvendelse af 9. oktober 1989.
Hovedparten af sagens akter beroede således hos rigspolitichefen, hvorfor
direktoratet
meddelte A, at han - såfremt han tillige måtte ønske aktindsigt i disse akter
- skulle meddele direktoratet dette.
I skrivelse af 1. juni 1990
meddelte A Direktoratet for Udlændinge, at han på baggrund af direktoratets
skrivelse af 30. maj 1990 ville lægge til grund, at direktoratet havde rykket
rigspolitichefen for den nærmere undersøgelse af B's familieforhold, idet
denne undersøgelse allerede på daværende tidspunkt havde taget knapt 8
måneder. A anmodede endvidere direktoratet om at sende ham kopi af
direktoratets rykkerskrivelse til rigspolitichefen og kopi af samtlige sagens
akter.
I fortsættelse af A's
skrivelse af 1. juni 1990 anmodede han i skrivelse af 13. juni 1990
Direktoratet
for Udlændinge om at bekræfte, at fremsendelse af sagens akter til A ikke
ville forsinke sagen yderligere, idet C over for A havde oplyst, at
direktoratet havde meddelt hende, at en begæring om aktindsigt automatisk
ville medvirke, at ansøgning om opholdstilladelse ville "ryge nederst i
bunken".
I skrivelse af 20. juni 1990
klagede A til mig over sagsbehandlingstiden i Direktoratet for Udlændinge.
I klagen henviste A til, at B efter udlændingelovens § 9 havde et retskrav på
at opnå opholdstilladelse her i landet, hvorfor A anså det for ulovligt at
nægte gennemførelse af den ansøgte opholdstilladelse under henvisning til en
tilsyneladende overflødig undersøgelse, som alligevel ikke ville blive
gennemført, formentlig på grund af mandskabsmangel.
Ved skrivelse af 21. juni
1990 fremsendte A en kopi af sin klage til mig til Direktoratet for
Udlændinge
til orientering.
I skrivelse af 26. juni 1990
til mig anmodede A om, at sagen blev hastebehandlet, idet B af de tyrkiske
myndigheder havde fået besked på, at han ikke ville kunne udrejse af Tyrkiet
efter den 23. juli 1990 på grund af indkaldelse til militærtjeneste. Den
samme
dag sendte A en kopi af sin skrivelse til mig til Direktoratet for Udlændinge
til orientering. Samtidig anmodede A direktoratet om at hastebehandle sagen.
Ved skrivelse af 28. juni
1990 sendte jeg sagen til udtalelse hos Direktoratet for Udlændinge,
rigspolitichefen og Justitsministeriet. Jeg henledte samtidig de nævnte
myndigheders opmærksomhed på, at A med den nævnte skrivelse af 26. juni 1990
havde anmodet om, at sagen hastebehandledes.
Direktoratet for Udlændinge
modtog min høringsskrivelse den 29. juni 1990 og fremsendte sagen til
rigspolitichefen
den 3. juli 1990 med anmodning om en udtalelse efter omstændighederne snarest
belejligt.
Rigspolitichefen besvarede
direktoratets anmodning med skrivelse af 10. juli 1990, hvori der henvistes
til
en vedlagt politirapport vedrørende afhøring af C om familieforholdet.
Afhøringen var foretaget den samme dag.
Direktoratet for Udlændinge
meddelte herefter ved telex af 12. juli 1990 til den danske ambassade i
Ankara
B opholds- og arbejdstilladelse i 12 måneder inden den 11. august 1991.
Tilladelsen
blev meddelt med henblik på meddelelse af tilladelse til varigt ophold.
Ved skrivelser af 18. juli
1990 underrettede Direktoratet for Udlændinge A og C om direktoratets
afgørelse
af 12. juli 1990. Direktoratet meddelte samtidig A, at direktoratet ikke
foretog sig videre i anledning af hans skrivelser af 1. og 13. juni 1990.
Den samme dag fremsendte
Direktoratet for Udlændinge den udbedte udtalelse i anledning af A's klage
til
mig til Justitsministeriet. Udtalelsen indeholdt en oversigt over de
ovennævnte
foretagne ekspeditioner i sagen. Endvidere bemærkede direktoratet, at A's
skrivelse af 20. juni 1990 til mig ikke gav direktoratet anledning til
yderligere bemærkninger.
Den 19. juli 1990 modtog
Justitsministeriet udtalelsen fra Direktoratet for Udlændinge. Med skrivelse
af 6. september 1990 anmodede Justitsministeriet direktoratet om en fornyet
udtalelse om, hvad der var passeret i sagen mellem den 18. oktober 1989, da
rigspolitichefen ifølge den ovennævnte politirapport havde oprettet sagen og
den 6. juli 1990, da politiets første henvendelse til C havde fundet sted.
Direktoratet for Udlændinge
videresendte den 24. september 1990 Justitsministeriets skrivelse til
rigspolitichefen med anmodning om en udtalelse efter omstændighederne
snarest belejligt.
Ved skrivelse af 16. oktober
1990 besvarede rigspolitichefen direktoratets høringsskrivelse.
Rigspolitichefen anførte:
"...at sager af den her
omhandlede kategori behandles i den rækkefølge de indkommer, medmindre der
foreligger
særlige omstændigheder. Det tilføjes i den forbindelse, at et stigende
sagsantal
har bevirket en forøget sagsbehandlingstid.
I skrivelse af 3. juli 1990
fra Direktoratet for Udlændinge med bilag blev Rigspolitiet for første gang
gjort opmærksom på, at ansøgeren ikke kunne udrejse af Tyrkiet efter 23. juli
1990 på grund af indkaldelse til militærtjeneste. Den herboende ægtefælle
blev herefter truffet på bopælen den 6. juli 1990 og tilsagt til afhøring,
som
fandt sted den 10. juli 1990. Sagen blev samme dag returneret til
Direktoratet
for Udlændinge."
Da jeg endnu ikke havde
modtaget svar på min skrivelse af 28. juni 1990, rykkede jeg i skrivelse af
2.
november 1990 Direktoratet for Udlændinge for svar og anmodede samtidig om,
at sagens behandling blev fremskyndet mest muligt.
Skrivelsen blev ikke besvaret
af direktoratet.
I skrivelse af 5. december
1990 rykkede jeg på ny Direktoratet for Udlændinge for svar i sagen, da jeg
fortsat ikke havde modtaget svar på min skrivelse af 28. juni 1990, og da jeg
heller ikke havde modtaget svar på min rykkerskrivelse af 2. november 1990.
Jeg anmodede om straks at modtage underretning om, hvorpå sagen beroede samt
at få oplyst, hvad der var baggrunden for, at min rykkerskrivelse af 2.
november 1990 ikke var besvaret. Endvidere anmodede jeg på ny om, at sagen
blev fremskyndet således, at jeg hurtigst muligt modtog svar på min skrivelse
af 28. juni 1990.
Direktoratet for Udlændinge
besvarede telefonisk mine rykkerskrivelser den 6. december 1990. Direktoratet
oplyste, at der ville blive fremsendt en udtalelse om sagen til
Justitsministeriet en af de nærmeste dage.
Med skrivelse af 13. december
1990 besvarede Direktoratet for Udlændinge Justitsministeriets
høringsskrivelse af 6. september 1990. Direktoratet anførte bl.a. følgende:
"...
Direktoratet har ikke
bemærkninger til udtalelsen af 16.10.1990 fra Rigspolitichefen, afd. E.
Baggrunden for at
direktoratet ikke har rykket Rigspolitichefen, afd. E, er at direktoratet var
bekendt med, at der var et betydeligt sagspres hos politiet.
For så vidt angår spørgsmålet
om, hvorpå sagens behandling har beroet siden den 17.10.1990, hvor udtalelsen
fra Rigspolitichefen, afd. E. er modtaget i direktoratet, bemærkes, at det
beror på en meget beklagelig fejlekspedition, at sagen ikke er
videreekspederet straks efter den 17.10.1990.
I forbindelse med det
stigende antal sager på udlændingeområdet er der et betydeligt sagspres i
direktoratet, hvilket har ført til at denne sag ikke er blevet behandlet
straks.
Det bemærkes at direktoratets
medarbejdere er instrueret om, at sager af denne karakter skal behandles
omgående, og at dette er blevet indskærpet på baggrund af den lange
ekspeditionstid i denne sag.
..."
Ved skrivelse af 7. januar
1991 besvarede Justitsministeriet min høringsskrivelse af 28. juni 1990. I
skrivelsen
anførte Justitsministeriet bl.a. følgende:
"...
Det fremgår af sagen, at (C)
ved skrivelse af 9. oktober 1989 fra Direktoratet for Udlændinge modtog
underretning om, at direktoratet samme dag havde sendt (B's) ansøgning om
opholdstilladelse
her i landet til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling,
med henblik på foretagelse af en nærmere undersøgelse af familieforholdet
mellem (B) og (C). Direktoratet for Udlændinge oplyste samtidig (C) om, at
hun på grund af det stigende antal ansøgninger måtte påregne en vis
ventetid, inden hun blev indkaldt til afhøring hos politiet, ligesom hun
måtte
påregne, at der til sagsbehandlingen i direktoratet ville medgå en vis tid.
I den anledning skal
Justitsministeriet udtale, at man finder det beklageligt,
at
sagen har ligget hos Rigspolitichefen, Afdeling E, i tiden fra
den 18. oktober 1989 til den 6. juli 1990 uden ekspeditioner,
at
Direktoratet for Udlændinge - selv om
(C) var orienteret om, at sagsbehandlingen kunne trække ud - først den 30.
maj 1990 ved en skrivelse til hendes advokat på ny underrettede (C) om,
hvorpå sagens behandling beroede,
at
Direktoratet for Udlændinge først den 18. juli 1990 besvarede advokat (A's)
henvendelser af 1. juni 1990 og 13. juni 1990 i sagen, og
at
Direktoratet for Udlændinge først
den 6. december 1990 telefonisk besvarede erindringsskrivelsen af 2.
november 1990 fra Folketingets Ombudsmand.
Endvidere skal
Justitsministeriet beklage, at ministeriet efter at have modtaget
Direktoratet
for Udlændinges udtalelse af 18. juli 1990 tillige med Rigspolitichefens
udtalelse af 10. juli 1990 først den 6. september 1990 traf foranstaltning
med
henblik på at indhente supplerende udtalelser fra Direktoratet for
Udlændinge og Rigspolitichefen, Afdeling E, og at man ikke i den forbindelse
underrettede Folketingets Ombudsmand om dette sagsbehandlingsskridt.
Endelig kan
Justitsministeriet tilslutte sig Direktoratet for Udlændinges beklagelse af,
at Rigspolitichefens supplerende udtalelse af 16. oktober 1990 først den 13.
december 1990 blev videreekspederet.
Det tilføjes, at
Justitsministeriet på baggrund af forløbet af den foreliggende sag snarest
vil
drøfte med Rigspolitichefen, Afdeling E, og Direktoratet for Udlændinge,
hvorledes man kan undgå at der opstår tilsvarende situationer i
fremtiden."
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"
1.
Til behandlingen af (B's) ansøgning om opholdstilladelse
medgik der ca. 10 måneder, fra det tidspunkt da (B) indgav sin ansøgning af
5.
september 1989, og til Direktoratet for Udlændinge meddelte opholdstilladelse
ved telex af 12. juli 1990. En så langvarig sagsbehandlingstid er i forhold
til (B) og hans hustru klart urimelig.
Som det fremgår af
Justitsministeriets udtalelse i anledning af Deres klage til mig, finder
ministeriet
det beklageligt, at der ikke er foretaget ekspeditioner i sagen i perioden
fra
den 18. oktober 1989 til den 6. juli 1990, i hvilken periode sagen var sendt
til rigspolitichefen med henblik på en nærmere undersøgelse af
familieforholdet.
Denne beklagelse kan jeg
fuldt ud tilslutte mig.
Ved bedømmelsen af
sagsbehandlingen i denne periode har jeg endvidere taget i betragtning - på
linie med det, Justitsministeriets departement har anført - at Direktoratet
for Udlændinge ikke på noget tidspunkt erindrede rigspolitichefen om sagen,
herunder
fremskyndede sagens behandling som følge af Deres adskillige skrivelser til
direktoratet om sagen, der bl.a. indeholdt oplysning om, at (B) ikke ville
blive tilladt udrejse af Tyrkiet efter den 23. juli 1990.
Om de enkelte perioder under
behandlingen af sagen bemærker jeg i øvrigt:
Jeg har hæftet mig ved, at
der gik 6 dage, inden Direktoratet for Udlændinge underrettede Dem og (C) om,
at direktoratet havde meddelt opholdstilladelse med det omtalte telex af 12.
juli 1990; under henvisning til sagens hidtidige forløb og især under
henvisning til oplysningen om (B's) manglende mulighed for udrejse efter den
23. juli 1990 finder jeg, at direktoratet burde have foretaget denne
underretning samtidig med, at afgørelsen blev truffet.
Jeg skal endvidere pege på,
at der medgik ca. et halvt år, fra Direktoratet for Udlændinge modtog min
høringsskrivelse af 28. juni 1990, og til Justitsministeriet besvarede
skrivelsen
den 7. januar 1991. Dette til trods for, dels at jeg i mine rykkerskrivelser
af 2. november og 5. december 1990 anmodede om, at sagens behandling blev
fremskyndet mest muligt, dels at min høringsskrivelse samt de ovennævnte
høringsskrivelser, som de involverede myndigheder sendte til hinanden i
anledning af min høringsskrivelse, alle er mærket "HASTER".
Justitsministeriet har i
udtalelsen af 7. januar 1991 beklaget, at ministeriet først den 6. september
1990 sendte sagen til supplerende udtalelse i Direktoratet for Udlændinge, og
at ministeriet ikke i forbindelse hermed underrettede mig om dette
sagsbehandlingsskridt.
Denne beklagelse har jeg
noteret mig.
Både Justitsministeriet og
Direktoratet for Udlændinge har endvidere beklaget, at direktoratet efter at
have modtaget rigspolitichefens supplerende udtalelse af 16. oktober 1990
først den 13. december 1990 videreekspederede sagen til Justitsministeriet.
Jeg kan tilslutte mig disse
beklagelser.
Jeg har endvidere noteret
mig, at der medgik 2 uger, fra direktoratet modtog Justitsministeriets
anmodning om en supplerende udtalelse, og til direktoratet videresendte
sagen til rigspolitichefen. Dette til trods for, at der på dette tidspunkt
var
medgået ca. 2½ måned, fra direktoratet havde modtaget min høringsskrivelse af
28. juni 1990.
I udtalelsen af 7. januar
1991 har Justitsministeriet beklaget, at Direktoratet for Udlændinge først
den 6. december 1990 telefonisk besvarede min rykkerskrivelse af 2. november
1990.
Jeg kan tilslutte mig denne
beklagelse; jeg henviser i den forbindelse også til, at en af mine
medarbejdere allerede den 11. og 18. september 1990 telefonisk havde
forespurgt til sagen.
Jeg har samtidig hermed gjort
Justitsministeriet, Direktoratet for Udlændinge og rigspolitichefen bekendt
med min opfattelse.
Jeg har endvidere anmodet
Justitsministeriet om at underrette mig om udfaldet af drøftelserne med
Direktoratet for Udlændinge og rigspolitichefen, som ministeriet ifølge
udtalelsen af 7. januar 1991 ville tage initiativ til med henblik på at undgå
tilsvarende situationer i fremtiden.
2.
Justitsministeriets vejledning om forvaltningslovens pkt. 206
og 208 om orientering af ansøgere og klagere, når sagsbehandlingen trækker
ud, har følgende ordlyd:
Pkt. 206:
"Hvis en
forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter eller den almindelige
sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse
inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er
part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt
oplysning
om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge."
Pkt. 208:
"Rykkerskrivelser fra
den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i
sagsbehandlingstiden,
bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde
oplysning om, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om, hvornår
myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge."
Justitsministeriet har som
anført i den gengivne skrivelse til mig beklaget, at Direktoratet for
Udlændinge
først ved en skrivelse til Dem den 30. maj 1990 på ny underrettede (C) om,
hvorpå sagens behandling beroede.
Jeg kan tilslutte mig denne
beklagelse af, at (C) ikke under sagens langvarige forløb blev orienteret om,
hvorpå sagen beroede.
Justitsministeriet har
endvidere beklaget, at Direktoratet for Udlændinge først den 18. juli 1990
besvarede Deres skrivelser af 1. og 13. juni 1990 til direktoratet.
Jeg kan tilslutte mig denne beklagelse.
Jeg finder det endvidere
kritisabelt, at Deres rykkerskrivelse til direktoratet af 26. juni 1990 ikke
blev besvaret med det samme. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Deres
skrivelser af 13. og 26. juni 1990 er mærket "HASTER" i
direktoratet.
Jeg har gjort
Justitsministeriet og Direktoratet for Udlændinge bekendt med min opfattelse.
3.
Forvaltningslovens § 16, stk. 2, vedrørende afgørelse af sager
om begæring om aktindsigt har følgende ordlyd:
"Myndigheden afgør
snarest, om en begæring kan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller
afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal
denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan
forventes at foreligge."
Jeg finder det kritisabelt,
dels at Deres begæring om aktindsigt, som De fremsatte i skrivelsen af 10.
maj 1990 til Direktoratet for Udlændinge, først blev besvaret ved
direktoratets
skrivelse af 30. maj 1990, dels at Deres begæring om aktindsigt i skrivelsen
af 1. juni 1990 til direktoratet, først blev besvaret ved direktoratets
skrivelse
af 18. juli 1990. I den sidstnævnte skrivelse meddelte direktoratet kun i
øvrigt, at direktoratet ikke foretog sig videre i anledning af Deres
skrivelse.
Jeg har samtidig hermed gjort
Direktoratet for Udlændinge og Justitsministeriets departement bekendt med
min
opfattelse."
Lignende dokumenter
- Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse Retsinformation · 17. januar 2019
- 1991 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING FOR ÅRET 1990 Retsinformation · 7. november 1991
- Behandling af ansøgninger om familiesammenføring vedrørende herboende tamilske flygtninge Retsinformation · 18. januar 2019
- 1988 BSF 76 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSIONSDOMSTOL VEDRØRENDE ADMINISTRATION AF UDLÆNDINGELOVEN Retsinformation · 17. maj 1989
- RIGSRETSSAG: Om ulovlig behandling af ansøgninger om familiesammenføring i perioden september 1987 til januar 1989 fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigsramte Sri Lanka, idet behandlingen af ansøgningerne i strid med udlændingeloven blev sat i bero. Tiltalte idømt 4 måneders betinget fængsel Domsdatabasen · 22. juni 1995
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 14. marts 2019. — A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 14. marts 2019