Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i bedømmelsesudvalgs indstilling

FOU nr 1996.314UdtalelserFolketinget23. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i bedømmelsesudvalgs indstilling

A og B klagede til mig over

at Undervisningsministeriet havde tiltrådt en afgørelse fra et universitet

hvorved universitetet havde afslået at give aktindsigt i et

bedømmelsesudvalgs

indstilling vedrørende antagelse af en doktordisputats. Sagens nærmere

omstændigheder var følgende:

I brev af 21. juli 1994

klagede A og B til Undervisningsministeriet over at Odense Universitet havde

afslået en anmodning om aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling for

antagelse af en doktordisputats. I klagen til Undervisningsministeriet

henviste

klagerne bl.a. til at Københavns Universitet, Det juridiske Fakultet (med

skrivelse

af 2. juni 1994), havde givet B aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling

i forbindelse med en doktorafhandling som var indleveret til forsvar ved

Københavns Universitet.

I anledning af klagen

indhentede Undervisningsministeriet en udtalelse af 2. august 1994 fra Odense

Universitet. Heri anførte universitetet bl.a. følgende:

"Universitetet har i den

konkrete sag afslået at udlevere bedømmelsesudvalgets indstilling for

antagelsen af (disputatsen).

Under henvisning til

ovenstående kan det oplyses, at universitetet finder, at et

bedømmelsesudvalgs

indstilling er undtaget fra bestemmelserne om aktindsigt, jfr. § 12, stk. 1 i

Lov om offentlighed i forvaltningen af 19. december 1985.

§§ 17 og 19 i bekendtgørelse

om erhvervelse af doktorgraden af 2. juni 1987 angiver den offentlighed, der

Læs alt

er

omkring doktorafhandlinger. Universitetet betragter bedømmelsesudvalgets

indstilling om antagelse til forsvar og den efterfølgende indberetning efter

forsvaret til fakultetsrådet som fortroligt materiale, ligesom

fakultetsrådets

behandling af bedømmelsesudvalgs indstillinger foregår på et lukket

fakultetsrådsmøde.

Det står selvfølgelig den

pågældende doktorand frit selv at udlevere sin bedømmelse til andre, og

universitetet har noteret sig, at Københavns Universitet i sit brev af 2.

juni

1994 til (B) oplyser, at udleveringen af bedømmelsen sker i forståelse med

doktoranden og bedømmelsesudvalgets formand."

I skrivelse af 11. oktober

1995 tog Undervisningsministeriet stilling til klagen. Ministeriet skrev

bl.a.:

"I

Undervisningsministeriet har kravet om at få udleveret et bedømmelsesudvalgs

indstilling vedrørende tildeling af doktorgrader givet anledning til

principielle overvejelser. Ministeriets konklusion er, at indstillingen kan

nægtes udleveret i medfør af forvaltningslovens § 7 (og ikke § 12, som

antaget

af universitetet), jf. begrundelsen i de følgende afsnit.

Udgangspunktet for retten til

aktindsigt er, at kun dokumenter, der er led i administrativ sagsbehandling,

er

underkastet retten til aktindsigt. Bedømmelsesudvalgets indstilling må

betragtes som et dokument, jf. bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgraden

nr. 410 af 2. juni 1987, § 12.

Et bedømmelsesudvalg, der er

nedsat af et fakultetsråd med henblik på at bedømme en afhandling, der er

indleveret med henblik på at opnå doktorgraden, må efter ministeriets

opfattelse betragtes som en del af samme myndighed.

Bedømmelsesudvalgets

indstilling til fakultetsrådet om afhandlingens antagelse til forsvar for

doktorgraden i medfør af nævnte bekendtgørelses § 12 må derfor betragtes som

et internt arbejdsdokument, jf. lov om offentlighed, § 7, der ikke er

omfattet

af retten til aktindsigt med mindre de undtagelser, der er angivet i lovens §

8, foreligger.

Indstillingen er efter

ministeriets opfattelse ikke et sådant dokument, at bestemmelserne i lovens §

8, pkt. 1-4, kan påberåbes. Ligesom undtagelsesbestemmelsen i lovens § 11 om

meddelelse af faktiske oplysninger ikke ses at have betydning i denne sag.

Undervisningsministeriet må

herefter give Odense Universitet medhold i, at indstillingen fra

bedømmelsesudvalget vedrørende (doktorafhandlingen) ikke skal udleveres, idet

indstillingen må anses for et internt arbejdsdokument i medfør af lov om

offentlighed, § 7, og at dokumentet ikke er af en sådan beskaffenhed, at

bestemmelserne i lovens §§ 8 og 11 kan påberåbes som grundlag for

udlevering."

Den 19. oktober 1994 klagede

A og B til mig. På baggrund af klagen bad jeg Odense Universitet og

Undervisningsministeriet om udtalelser. Med brev af 15. december 1994

supplerede

klagerne deres klage; dette brev sendte jeg til Undervisningsministeriet

således

at brevet kunne indgå i grundlaget for de udtalelser jeg havde bedt om.

Den 16. januar 1995 afgav

Odense Universitet en udtalelse. Heri anførte universitetet bl.a. følgende:

"Som det fremgik af

universitetets skrivelse af 2. august 1994, var man af den opfattelse, at en

anmodning om aktindsigt kunne afvises alene med henvisning til § 12 stk.1. i

Lov om offentlighed i forvaltningen af 19. december 1985. Herudover fandt

man,

at §§ 17 og 19 i bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgraden af 2. juni

1987

angiver den offentlighed, der er omkring doktorafhandlinger.

Ved Undervisningsministeriets

afgørelse i sagen ved skrivelse af 11. oktober 1994 blev man opmærksom på, at

afvisning ikke kan ske med henvisning til § 12, stk.1, da det fremgår af

betænkning om offentlighedslovens revision af 1978 at ændringen fra

'enkeltpersoners personlige forhold' til 'private forhold' er begrundet i et

ønske om en begrænsning i anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse.

Undervisningsministeriet gav

universitetet medhold i, at bedømmelsesudvalgets indstilling ikke skal

udleveres, men med henvisning til § 7 i Lov om offentlighed i forvaltningen,

der omhandler 'dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug'.

Man er enig i, at et

bedømmelsesudvalg må betragtes som en del af den samme myndighed og at

bedømmelsesudvalgets indstilling er et dokument, der er udarbejdet til

fakultetets eget brug, og derfor fritaget for aktindsigt, og man finder

stadig,

at bekendtgørelsen om doktorgraden gør op med offentlighed omkring

disputatser.

Udover henvisningen til § 7 i

Lov om Offentlighed i forvaltningen mener man også at kunne henvise til §

13,6,

hvorefter 'retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt

til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser,

hvor

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet'.

Hvis en indstilling fra et

bedømmelsesudvalg går ud på, at en afhandling skal forkastes, kan der være en

interesse for udenforstående i at se en sådan bedømmelse, men spørgsmålet er

om

det er rimeligt over for den pågældende forfatter af afhandlingen. (A) og (B)

gør gældende, at det er værket og ikke forfatteren, der bliver bedømt. Et

bedømmelsesudvalg bedømmer afhandlingen, men bedømmer herved indirekte

forfatterens evner til at udføre videnskabeligt arbejde. Der kan ligge en

offentlig interesse i at afhandlinger frit kan indleveres uden at forfatteren

derved skal risikere at få offentlig omtale på grund af en forkastet

afhandling.

Dette synspunkt stemmer med

udtryk i forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse i offentlighedsloven

af

1970, hvor det er nævnt, at bestemmelsen i § 13,6. vil kunne finde anvendelse

på det offentliges virksomhed i forbindelse med afholdelse af eksaminer og

andre prøver, hvor offentligheden også i almindelighed må kunne afskæres fra

at

gøre sig bekendt med de enkelte besvarelser. I dette tilfælde kan en

afhandling

vel ligestilles med en eksamensbesvarelse, og en eksaminators og censors

votering, der jo er unddraget aktindsigt, kan sammenlignes med et

bedømmelsesudvalgs indstilling og et fakultetsråds behandling af denne.

Fakultetsrådet behandler disse sager for lukkede døre med hjemmel i vedlagte

Statut for Odense Universitet § 62, stk.4.

Bekendtgørelsen om

doktorgraden går videre end gældende bestemmelser vedrørende

eksamensbesvarelser, der er undtaget fra aktindsigt, idet det fremgår, at en

afhandling, der skal forsvares for doktorgraden, skal være offentlig

tilgængelig. Man finder, at bekendtgørelsen om doktorgraden har taget endelig

stilling

til offentlighed omkring disputatser."

Den 10. februar 1995 afgav

Undervisningsministeriet en udtalelse. Heri anførte ministeriet bl.a.

følgende:

"Idet ministeriet

henviser til universitetets udtalelse af 16. januar 1995, skal vi anføre, at

vi

fortsat er af den opfattelse, at bedømmelsesudvalgets indstilling bør være

unddraget offentlighed i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen § 7.

Kompetencen til at træffe

beslutning om tildeling af doktorgrader ligger efter universitetsloven i

fakultetsråd, og bedømmelsesudvalg nedsættes af fakultetsrådet med henblik på

afgivelse af en fagkyndig vurdering til fakultetsrådet som grundlag for

rådets

stillingtagen. Der henvises til ministeriets brev af 11. oktober 1994 til (A)

og (B).

Hvis man måtte nå til det

resultat, at en indstilling fra et bedømmelsesudvalg ikke er et internt

arbejdsdokument og derfor ikke omfattet af § 7, opstår spørgsmålet om

anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ministeriet er i den

henseende enig med Odense Universitet i de synspunkter, som universitetet

fremfører herom i brev af 16. januar 1995. Til synspunktet i sidste afsnit i

brevet om at bekendtgørelsen om doktorgraden har taget endelig stilling til

offentlighed omkring disputatser bemærkes, at en ret til aktindsigt som

offentlighedsloven (eller forvaltningsloven) måtte hjemle, naturligvis må

respekteres.

(B)'s telefaxbrev af 16.

december 1994 giver ikke ministeriet anledning til at ændre opfattelse.

Henvisningen til den tidligere styrelseslovs § 10, stk. 6 må formentlig bero

på

en misforståelse. Ministeriet går ud fra, at der med hensyn til spørgsmålet

om

offentlig adgang til møder i de kollegiale organer er tænkt på bestemmelsen i

den tidligere styrelseslovs § 24. Som det fremgår af universitetets brev,

behandles sager om doktorgrader for lukkede døre efter statuttens § 62, stk.

4,

hvorefter 'De kollegiale organers møder er offentlige, medmindre det på grund

af sagens beskaffenhed eller omstændigheder iøvrigt findes nødvendigt, at

behandlingen sker for lukkede døre. Sager om enkeltpersoners personlige,

økonomiske eller arbejdsmæssige forhold behandles for lukkede døre'.

Jeg sendte klagerne en kopi

af udtalelserne fra Odense Universitet og Undervisningsministeriet, og den 6.

marts 1995 kom klagerne med bemærkninger hertil. Klagerne skrev:

"Vort udgangspunkt er,

at det

ikke

bør være en hemmelig

handling at opnå doktorgraden.

I brevet fra Odense

Universitet hævdes det, at en indstilling fra et bedømmelsesudvalg til en

doktordisputats ikke skal udleveres, fordi det omhandler 'dokumenter, der

udarbejdes af en myndighed til eget brug'.

Det hævdes videre, at : 'I

dette tilfælde kan en afhandling

vel

ligestilles med en eksamensbesvarelse...'.

Dette må betyde, at Odense

Universitet sidestiller en doktorafhandling, skrevet på baggrund af mange års

forskning, et livsværk, med en studerendes skriftlige eksamensbesvarelse, der

her og nu er produceret på et par timer.

Den sammenligning halter. Den

vordende doktorand er ikke under det mundtlige forsvar til eksamen.

Forfatteren

skal netop ikke bevise, at han er velbevandret i f.eks. kemi eller historie.

Den del er forlængst bestået.

Måske kunne man sige, at de

officielle opponenter er til eksamen, hvor doktoranden gennem sit forsvar

skal

forsøge at blødgøre den kritik, de fremkommer med både i deres skriftlige

indstilling og i deres mundtlige indlæg under den offentlige

forsvarshandling,

sådan som det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 410 af

2.

juni 1987 (§ 19).

At eksamener er offentlige

betyder blot, at det offentlige (gennem et censorkorps) udøver en vis

kontrol,

og sikrer en rimelig og ensartet bedømmelse.

Tildelingen af en doktorgrad

er et prærogativ for landets universiteter: Tildelingen foretages af

fakultetsrådet på basis af en tilfredsstillende forsvarshandling, hvor det

til

forsvar godkendte værk præsenteres.

Fra salen kan

enhver,

der forud har anmeldt sig til

ordstyreren opponere ex auditorio. Det var netop, hvad den ene af os gjorde i

et brev til Odense Universitet.

I dansk ret og i den

offentlige forvaltning er der et alment krav om lighed, blandt andet om, at

jævnbyrdige bør have lige vilkår. Denne respekt for

lighedsprincippet

forudsætter, at også dem, der agter at opponere

ex auditorio, skal have adgang til begge de to - i realiteten eneste

skriftlige

dokumenter - som vedrører forsvarshandlingen, nemlig afhandlingen, som

skal

være offentliggjort, samt selve

indstillingen, som er fakultetets 'positive anmeldelse'.

Efter vor opfattelse har det

ingen mening at skjule denne indstilling.. Den har allerede været forelagt

for

fakultetsrådet på et møde, hvortil offentligheden har adgang. Ideelt set er

der

tale om

dokumentet

, der som

det eneste

giver alle interesserede den

faglige indføring til forfatterens afhandling.

Videnskabsetisk er det helt

uforståeligt, at nogen kan/vil påstå, at hensynet til forfatteren bevirker,

at

man er afskåret fra offentlig indsigt til noget, der reelt er grundlaget for,

at det overhovedet kan lade sig gøre at kunne opponere. Indstillingen, der jo

pr. definition altid vil være positiv, fordi den er godkendt af de

fagkyndige,

kan simpelthen ikke indeholde et eneste element, der berettiger til

hemmeligholdelse under henvisning til

forfatterens

personlige forhold.

Arbejdsgangen er denne:

Når en forfatter har

indleveret en afhandling, får han/hun lejlighed til eventuelt at tiltræde, at

afhandlingen skal vurderes af navngivne sagkyndige. Når disse sagkyndige har

skrevet deres indstilling, får forfatteren lejlighed til at læse

indstillingen

og komme med eventuelle bemærkninger.

På dette tidspunkt har

forfatteren stadig mulighed for at trække i nødbremsen og fortryde.

Hvis forfatteren på dette

tidspunkt af processen accepterer den positive indstilling til fakultetsrådet

-

og hvem vil ikke det, selvom den nok også indeholder en del faglig kritik af

værket (cfr forfatteren) - skal sagen påny forelægges fakultetsrådet.

Det er normalt en formssag

for rådet i et offentligt møde at tiltræde den positive indstilling, skrevet

af

fagkyndige, rådet selv har udpeget.

På

dette

tidspunkt bør indstillingen efter vor opfattelse være

offentlig tilgængelig, ligesom selve afhandlingen skal være det.

Der er jo tale om den helt

centrale

begrundelse

for at netop

denne afhandling er

så vægtig

, at den

skønnes egnet til at blive forsvaret, ikke alene overfor

indstillingens forfatter

, men sandelig også overfor opponenter

ex auditorio."

Den 8. marts 1996 sendte jeg

en foreløbig redegørelse i sagen til Undervisningsministeriet. På den

baggrund

afgav Undervisningsministeriet den 30. april 1996 en supplerende udtalelse.

De

relevante dele af denne udtalelse er citeret nedenfor i forbindelse med de

spørgsmål den supplerende udtalelse angår.

Ombudsmandens udtalelse

"a. Offentlighedsloven

(lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen) indeholder

bl.a. følgende bestemmelser:

'

§ 7.

Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed og

...'

'

§ 11.

Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr.

1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med

lovens almindelige regler.

Stk. 2....'

'

§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold,

2) ...

Stk. 2.

Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk.

1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.'

'

§ 13.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

...

6) private og offentlige

interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet.

Stk. 2.

Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del

af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold.'

Universitetsloven (jf. bek.

nr. 334 af 27. maj 1993 af lov om universiteter mfl.) indeholder blandt andre

følgende bestemmelser:

'Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1.

Loven gælder for universiteter og andre højere

uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

...

Kapitel 2

Styrelsesregler

Konsistorium

§ 3.

Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ.

Konsistorium varetager institutionens interesser som uddannelses-og

forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dens langsigtede

virksomhed og udvikling.

Stk. 2.

Konsistorium godkender:

Institutionens organisation, herunder fakultets- og

institutionsstrukturen.

Institutionens budget.

Forslag til statut. I statutten fastsættes de nærmere

regler om institutionens styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler

om

valg mv. ...

Statutten godkendes af

undervisningsministeren.

...

Fakultetsråd

§ 5.

Opdeles institutionen i flere hovedområder, vælges for hvert

hovedområde et fakultetsråd, som varetager hovedområdets faglige interesse.

...

Stk. 2.

Fakultetsrådet har i øvrigt følgende opgaver:

...

2) Nedsættelse af sagkyndige

udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse

af

PH.D.- og doktorgrader.

3) Tildeling af PH.D. - og

doktorgrader.

...'

Odense Universitets

konsistorium har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 2, nr. 3,

vedtaget

en statut der den 6. september 1993 er godkendt af Undervisningsministeriet.

Statutten indeholder i § 62, stk. 4, følgende bestemmelse:

'De kollegiale organers møder

er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller

omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt, at behandlingen sker for lukkede

døre. Sager om enkeltpersoners personlige, økonomiske eller arbejdsmæssige

forhold behandles for lukkede døre.'

Bek. nr. 410 af 2. juni 1987

om erhvervelse af doktorgraden (doktorbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel

i

lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbek. nr. 161 af

17.

marts 1987 (styrelsesloven). Bekendtgørelsen er efter ophævelsen af

styrelsesloven

opretholdt ved bestemmelsen i universitetslovens § 14, stk. 2, jf. § 14, stk.

1, nr. 5.

Doktorbekendtgørelsen

indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

'

§ 3.

Universiteterne i København, Århus og Odense samt

universitetscentrene i Roskilde og Aalborg har ret til at tildele

doktorgraden

inden for de af følgende fagområder, der er repræsenteret på den enkelte

institution...

...

§ 10.

Efter indlevering af afhandlingen skal et antal eksemplarer

af denne under hele sagens behandling være til rådighed for det kollegiale

organ, der behandler den.

§ 11.

Til at bedømme en indleveret afhandling nedsætter det kollegiale

organ, der behandler sagen, snarest og normalt senest 3 måneder efter

indleveringen et bedømmelsesudvalg på 2 eller 3 medlemmer.

Stk. 2.

Medlemmerne af udvalget skal enten være professorer inden

for fagområdet eller personer, der må anses for at besidde en faglig indsigt

på

et tilsvarende niveau. Medlemmerne udpeges så vidt muligt blandt

institutionens

nærmeste fagkyndige videnskabelige medarbejdere og lærere...

...

Stk. 6.

Et udvidet bedømmelsesudvalg, jf. §§ 15 og 16, består

normalt af det første nedsatte udvalgs medlemmer suppleret med indtil

yderligere to fagkyndige, således at udvalget får et ulige antal medlemmer...

...

§ 12.

Bedømmelsesudvalget afgiver en motiveret skriftlig

indstilling om afhandlingens antagelse til forsvar for doktorgraden eller om

dens forkastelse til det kollegiale organ, som har nedsat udvalget. Hvis der

er

uenighed i udvalget om bedømmelsen, afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis

eller gruppevis.

...

§ 13.

Efter modtagelse af den endelige indstilling fra bedømmelsesudvalget

sender det kollegiale organ snarest indstilling til forfatteren af

afhandlingen.

...

§ 14.

Det kollegiale organ træffer på grundlag af

bedømmelsesudvalgets indstilling beslutning om en afhandlings antagelse til

forsvar for doktorgraden eller om dens forkastelse efter de bestemmelser, der

er fastsat i §§ 15 og 16.

Stk. 2.

Medlemmer af bedømmelsesudvalg, som ikke samtidig er

medlemmer af det kollegiale organ, indkaldes med mindst 14 dages varsel til

det

møde, hvor indstillingen skal behandles. De deltager i drøftelserne uden

stemmeret.

...

§ 17.

Når en afhandling antages til forsvar, skal forfatteren drage

omsorg for, at eksemplarer af den kan erhverves, og den skal efter

institutionens nærmere bestemmelse foreligge tilgængelig mindst 4 uger, før

forsvaret finder sted.

...

§ 19.

Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af formanden for det

kollegiale organ, som sagen hører under, eller en anden videnskabelig

medarbejder eller lærer, som formanden har udpeget dertil.

Stk. 2.

Til at fungere som officielle opponenter beskikkes to af

bedømmelsesudvalgets medlemmer. Under særlige omstændigheder kan dog andre

fagkyndige beskikkes som officielle opponenter.

Stk. 3.

Eventuelle uofficielle opponenter må melde sig til den, der

leder forsvarshandlingen, inden handlingens begyndelse. Lederen af

forsvarshandlingen kan dog lade senere anmeldte opponenter få ordet, men uden

at fratage tidligere opponenter deres forrettigheder.'

b. Statutten for Odense

Universitet er udstedt med hjemmel i universitetsloven, og

doktorbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den tidligere gældende lov om

styrelse af højere uddannelsesinstitutioner og opretholdt ved

universitetsloven. Der er ikke hjemmel til at sådanne administrativt

fastsatte

forskrifter kan fravige bestemmelserne i offentlighedsloven. Jeg bemærker

herved dels at en bekendtgørelse kun kan derogere en lov hvis der er

udtrykkelig lovhjemmel hertil, dels at den offentlighed der er omhandlet i

doktorbekendtgørelsen (§ 17, stk. 1, om mulighed for at erhverve

afhandlingen,

og § 19, stk. 1, om mødeoffentlighed i forbindelse med forsvarshandlingen),

ikke er den form for

dokument

offentlighed

som omhandles i offentlighedsloven. Spørgsmålet om aktindsigt i

bedømmelsesudvalgets indstilling i forbindelse med en doktorafhandling skal

derfor udelukkende afgøres efter bestemmelserne i offentlighedsloven.

c. Jeg er enig med

Undervisningsministeriet i at et bedømmelsesudvalgs indstilling ikke kan

undtages fra aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr.

1,

så længe indstillingen kun indeholder oplysninger om og vurderinger af den

afhandling der er indleveret til bedømmelse. I den udstrækning indstillingen

måtte indeholde 'oplysninger om enkeltpersoners (herunder doktorandens; min

bemærkning)

private, herunder økonomiske, forhold', vil disse oplysninger dog kunne

undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.

d. I relation til

bestemmelsen i offentlighedslovens § 7 om interne arbejdsdokumenter er det

for

det første et spørgsmål om et bedømmelsesudvalg, nedsat i medfør af

universitetslovens § 5, stk. 2, nr. 2, og doktorbekendtgørelsens § 11, stk. 1

og stk. 6, 1. punktum, jf. § 15 og § 16, er en anden forvaltningsmyndighed

end

universitetet (fakultetsrådet).

Spørgsmålet må anses for

tvivlsomt.

Det forhold at et

bedømmelsesudvalg i praksis ofte vil have ét eller flere eksterne medlemmer,

er i denne forbindelse ikke afgørende idet samtlige medlemmer af et

bedømmelsesudvalg i denne egenskab må anses for ansat ved det pågældende

universitet. Det fremgår af universitetsloven og doktorbekendtgørelsen at et

sagkyndigt bedømmelsesudvalg har til opgave at bistå fakultetsrådet i

forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om hvorvidt en afhandling skal

antages som doktorafhandling, og at bedømmelsesudvalget nedsættes af

fakultetsrådet.

Lov nr. 280 af 10. juni 1970

om offentlighed i forvaltningen indeholdt i § 5, nr. 4, en bestemmelse

hvorefter 'brevveksling inden for samme myndighed' ikke var omfattet af

adgangen til offentlighed. Af forarbejderne til denne bestemmelse der

indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i § 7, nr. 2, i den nugældende

offentlighedslov af 1985, fremgår bl.a. følgende (jf. Folketingstidende

1969-70, tillæg B, sp.

2071f

og sp. 2075):

'(sp.

2071f

)

Spørgsmål 5:

'Under henvisning til

forslagets § 5, nr. 4, udbedes en redegørelse for, hvad der forstås ved

'samme

myndighed' (jf. kommissionsbetænkningen s. 65).'

...

(sp. 2075)

'Af en vis interesse i denne

forbindelse er også en sag, der er refereret i Folketingets Ombudsmands

beretning 1966, s. 25. I denne sag havde en læge klaget over, at Københavns

universitet og undervisningsministeriet havde nægtet ham adgang til at blive

bekendt med det materiale, der forelå om bedømmelsen af en afhandling, som

lægen

i 1939 havde indleveret til det lægevidenskabelige fakultet med henblik på at

opnå den medicinske doktorgrad. Den foreliggende sag måtte afgøres efter

reglerne i loven af 1866, men det fremgår af referatet, at universitetet over

for ombudsmanden havde udtalt, at erklæringen fra det af fakultetet nedsatte

bedømmelsesudvalg, som i første omgang havde fået overdraget at bedømme

afhandlingen, jf. § 6 i anordning nr. 259 af 13. oktober 1927 om erhvervelse

af

doktorgraden ved Københavns universitet, måtte anses som internt

arbejdsmateriale udarbejdet til brug for fakultetet, og som sådant unddraget

aktindsigt også efter reglerne i partsoffentlighedsloven.'

Denne redegørelse kan

justitsministeriet tiltræde.'

I den sag der er refereret i

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1966, s.

25f, tog ombudsmanden ikke stilling til

universitetets og Undervisningsministeriets synspunkt om at et

bedømmelsesudvalg ikke er et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til

vedkommende fakultet idet den konkrete sag skulle afgøres efter lov af 2.

februar 1866 om erklæringers meddelelse til ansøgere og klagere.

I sin supplerende udtalelse

af 30. apri 1996 har Undervisningsministeriet bl.a. anført:

'Generelt mener ministeriet

fortsat, at det vil være rigtigst at betragte bedømmelsesudvalget, der

nedsættes af (normalt) fakultetsrådet for at tilvejebringe grundlag for

dettes

beslutning, som et internt organ på universitetet. Som anført i Ombudsmandens

brev er medlemmerne ansat af universitetet, og universitetet

(fakultetsrådet/dekanen)

skal, hvis man finder, at indstillingen giver mangelfuld vejledning eller er

behæftet med væsentlige formelle mangler, sende den tilbage til

bedømmelsesudvalget til omarbejdning eller rettelse af fejl, jf.

bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Dette tyder efter ministeriets opfattelse også

på, at bedømmelsesudvalget ikke kan anses for en i forhold til universitetet

selvstændig 'myndighed', hvilket også ville have den følge, at

bedømmelsesudvalget, der er et rent fagligt organ uden selvstændig

administrativ

bistand, selv måtte tage stilling til, om betingelserne for at imødekomme

henholdsvis afslå en anmodning om aktindsigt var opfyldt.'

I relation til spørgsmålet om

hvorvidt et bedømmelsesudvalgs indstilling kan undtages fra aktindsigt i

medfør

af offentlighedslovens § 7, er det imidlertid ikke nødvendigt at tage endelig

stilling til spørgsmålet om hvorvidt et bedømmelsesudvalg er 'samme

myndighed'

som fakultetsrådet. Dette skyldes at fakultetsrådet 'snarest' efter

modtagelsen

af et bedømmelsesudvalgs (endelige) indstilling skal sende denne til

doktoranden,

jf. doktorbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Fra dette tidspunkt er det åbenbart

at indstillingen er afgivet til en (i forhold til universitetet og dets

organer) udenforstående privatperson. I denne situation har det - også i

relation til den tidligere gældende offentlighedslov (lov nr. 280 af 10. juni

1970 om offentlighed i forvaltningen) - altid været fast antaget at et

arbejdsdokument mister sin interne karakter, jf. John Vogter,

Offentlighedsloven

med kommentarer (1992), s. 131ff, Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og John

Vogter,

Offentlighedsloven med kommentarer (1986), s. 106ff, samt Niels Eilschou

Holm,

Offentlighedsloven (1971), s.

75f,

jf. s. 55ff; alle med henvisninger til lovforarbejder, teori og praksis.

Fra det tidspunkt hvor et

bedømmelsesudvalgs indstilling er fremsendt til doktoranden, kan

indstillingen

derfor med sikkerhed ikke længere undtages fra aktindsigt i medfør af

bestemmelsen i offentlighedslovens § 7.

I sin supplerende udtalelse

af 30. april 1996 har Undervisningsministeriet bl.a. anført:

'Ministeriet er enig med

Folketingets Ombudsmand i, at det er en fejl, at ministeriet ikke har været

opmærksom på, at bedømmelsesudvalgets indstilling i hvert fald ikke kan anses

for et internt dokument, efter at det er sendt til doktoranden, jf. også

offentlighedslovens

§ 5, og at spørgsmålet om, hvorvidt bedømmelsesudvalget må anses for en

intern

enhed i forhold til universitet, derfor i denne sag er uden betydning.'

Jeg finder det beklageligt at

Undervisningsministeriet ikke har været opmærksom på at indstillingen med

sikkerhed ikke kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7 fra

det tidspunkt hvor indstillingen er sendt til doktoranden.

e. Undervisningsministeriet

har anført at oplysningerne i et bedømmelsesudvalgs indstilling ville kunne

undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6,

i

den udstrækning der ikke kan ske undtagelse fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens

§ 7. Undervisningsministeriet har herved erklæret sig enig i Odense

Universitets synspunkter i denne relation. Universitetet har

dels

anført at en doktorafhandling må

kunne sammenlignes med en eksamensbesvarelse (som ifølge forarbejderne til

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i almindelighed vil

kunne undtages fra aktindsigt efter denne bestemmelse), og at eksaminators og

censors votering 'jo er undtaget fra aktindsigt',

dels

at sager om tildeling af doktorgraden efter universitetets

statut behandles for lukkede døre.

Spørgsmålet om undtagelse af

dokumenter udarbejdet i forbindelse med eksaminer er omtalt af John Vogter,

Offentlighedsloven med kommentarer (1992), s.

218f, Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og

John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1986), s. 176, samt Niels

Eilschou Holm, Offentlighedsloven (1971), s. 48. Den nævnte litteratur

henviser til forarbejderne til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov nr.

280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen, jf. Folketingstidende

1969-70, tillæg A, sp. 589. Den nævnte bestemmelse i offentlighedsloven af

1970

svarer indholdsmæssigt til § 13, stk. 1, nr. 6, i den nugældende

offentlighedslov af 1985. Eilschou Holm henviser det anførte sted tillige til

betænkning nr. 325/1963, s. 64.

I Folketingstidende 1969-70,

tillæg A, sp. 589, anføres:

'

ad nr. 4.

Bestemmelsen svarer til kommissionsudkastets § 2, stk. 1,

nr. 7.

... Det forudsættes, at

der

kun vil blive gjort brug af bestemmelsen i tilfælde, hvor hemmeligholdelse af

hensyn til det offentliges eller enkeltpersoners interesse er klart påkrævet.

... Bestemmelsen i nr.

4 vil

tillige kunne finde anvendelse på det offentliges virksomhed i forbindelse

med

afholdelse af eksaminer og andre prøver, idet f. eks. skriftlige opgaver

selvfølgelig

ikke skal kunne forlanges udleveret på forhånd, ligesom offentligheden også i

almindelighed må kunne afskæres fra at gøre sig bekendt med de enkelte

besvarelser.'

Betænkning nr. 325/1963 om

offentlighed i forvaltningen indeholder offentlighedskommissionens udkast til

en offentlighedslov. Kommissionens lovudkast indeholdt i § 2, stk. 7, en

opsamlingsbestemmelse ad modum bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i den

nugældende offentlighedslov af 1985. I bemærkningerne til lovudkastet anfører

kommissionen ingen konkrete eksempler på i hvilke tilfælde

opsamlingsbestemmelsen ville kunne anvendes. Derimod anføres generelt

følgende

(jf. betænkning nr. 325/1963, s. 64):

'Man forudsætter, at der kun

vil blive gjort brug af den under § 2, nr. 7, foreslåede bestemmelse i

tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller

enkeltpersoners interesse klart vil tilsige det.'

Forudsætningen om at

opsamlingsbestemmelsen kun kan anvendes hvor særlige hensyn

klart

gør undtagelse fra offentlighed

påkrævet, er også forudsat i forarbejderne til opsamlingsbestemmelsen i

offentlighedsloven

af 1970, § 2, stk. 2, nr. 4, jf. citatet ovenfor fra Folketingstidende

1969-70,

tillæg A, sp. 589, og Niels Eilschou Holm, Offentlighedsloven (1971), s.

47f.

I den sag der er refereret i

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1976, s. 96ff, har ombudsmanden

generelt udtalt sig om forståelsen af opsamlingsbestemmelsen i

offentlighedsloven af 1970. Det anføres bl.a. (s. 103):

'Efter § 2, stk. 2, kan

aktindsigt afslås, 'hvis adgangen til at blive gjort bekendt med sagens

dokumenter findes at burde vige for

væsentlige

hensyn' (min kursivering) til nærmere angivne interesser; efter § 2, stk. 2,

nr. 4, kan aktindsigt således afslås, hvis adgangen til at blive gjort

bekendt

med akterne findes at burde vige for

væsentlige

hensyn til beskyttelse af andre interesser end de i nr. 1-3 nævnte, 'hvor

hemmeligholdelse efter forholdets

særlige

karakter er

påkrævet

' (min

kursivering).

Allerede af ordlyden af § 2,

stk. 2, nr. 4, fremgår det, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde.

Af bestemmelsens forarbejder (betænkning nr. 325/1963 om offentlighed i

forvaltningen, Folketingstidende 1969/70, till. A, sp. 589) fremgår det, at

bestemmelsen blev indsat for derigennem at tilgodese hensynet til interesser,

der enten ikke egner sig til selvstændig formulering, eller som man ikke ved

lovens udformning har kunnet overskue. Det er i forarbejderne fremhævet som

en

forudsætning for bestemmelsen, at der kun ville blive gjort brug af den i

tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller

enkeltpersoners interesser er

klart

påkrævet.'

Forarbejderne til den

nugældende offentlighedslov af 1985 forudsætter at opsamlingsbestemmelsen

fortsat anvendes restriktivt, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.

229, hvor det anføres:

'Bestemmelsen i

nr. 6

er enslydende med den gældende

offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen forudsættes som hidtil kun

anvendt i begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor.'

Jeg kan herved også henvise

til Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og John Vogter, Offentlighedsloven med

kommentarer (1986), s. 174ff, og John Vogter, Offentlighedsloven med

kommentarer (1992), s. 217ff. Sidstnævnte sted anføres bl.a. (s. 219):

'Den eksemplifikation, der er

foretaget i forslaget til offentlighedsloven af 1970, er utvivlsomt ikke

udtømmende. Også andre beskyttelsesinteresser end de nævnte kan komme i

betragtning. Der kan således næppe på forhånd drages absolutte grænser for,

hvilke typer af interesser der i givet fald vil kunne varetages gennem

anvendelse af generalklausulen. I det omfang, der er spørgsmål om at begrænse

offentlighedsprincippet af hensyn til interesser, der falder uden for de i

lovmotiverne nævnte, må der givetvis stilles strengere krav med hensyn til

styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov ...'

Af forarbejderne til den

nugældende og den tidligere offentlighedslov fremgår således at en anmodning

om aktindsigt i skriftlige eksamensbesvarelser i almindelighed vil kunne

afslås

(nu efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6). Derimod er

doktorafhandlinger - endsige et bedømmelsesudvalgs vurdering heraf - ikke

nævnt i forarbejderne som eksempler på oplysninger som kan undtages fra

aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

De eksempler som i

forarbejderne er angivet i relation til opsamlingsbestemmelsen i

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan ikke anses for udtømmende.

Odense

Universitet og Undervisningsministeriet har på denne baggrund ment at kunne

jævnføre eksamensbesvarelser samt eksaminators og censors vurdering heraf med

doktorafhandlinger samt bedømmelsesudvalgets vurdering heraf.

Efter min opfattelse kan

eksamensbesvarelser ikke anses for umiddelbart sammenlignelige med et

bedømmelsesudvalgs vurdering af en doktorafhandling. For det første er der

efter min opfattelse en vis forskel mellem eksamensbesvarelser (det være sig

på

folkeskoleniveau, gymnasialt niveau eller i en videregående uddannelse) og en

videnskabelig afhandling som er indleveret med henblik på erhvervelse af

doktorgraden. Jeg er i denne henseende enig i de hovedsynspunkter klagerne

har anført herom i deres brev af 6. marts 1995. Jeg kan tilføje at den

videnskabelige afhandling efter min opfattelse vanskeligt ville kunne

undtages

fra aktindsigt efter offentlighedsloven, og at det i øvrigt følger af

bestemmelsen i doktorbekendtgørelsens § 17, stk. 1, at afhandlingen

(herudover)

skal være tilgængelig på en nærmere angivet måde.

Jeg mener heller ikke at på

den ene side eksaminators og censors votering i forbindelse med vurderingen

af

en skriftlig eksamensbesvarelse og på den anden side et bedømmelsesudvalgs

indstilling ganske kan sidestilles. Voteringen i forbindelse med vurderingen

af en skriftlig eksamensbesvarelse er langt fra undergivet de samme

(kvalificerede)

krav med hensyn til indhold og form som et bedømmelsesudvalgs indstilling.

At eksaminators og censors

votering 'jo er unddraget aktindsigt' (citat fra Odense Universitets

udtalelse

af 16. januar 1995), mener jeg ikke kan tillægges nogen betydning allerede

fordi en undtagelse fra aktindsigt i denne forbindelse må antages at måtte

skyldes bestemmelserne om undtagelse af interne arbejdsdokumenter fra

aktindsigt (offentlighedslovens § 7 og den tilsvarende bestemmelse i

forvaltningslovens § 12), og ikke bestemmelsen i offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 6.

Heller ikke det forhold at

fakultetsrådet efter universitetets statut behandler sager om tildeling af

doktorgraden for lukkede døre, er efter min opfattelse i sig selv

tilstrækkeligt til at kunne undtage bedømmelsesudvalgets indstilling fra

aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1. nr. 6. Som det fremgår af

det ovenfor under pkt. b anførte, kan statutten ikke fravige

offentlighedsloven.

Efter min opfattelse kan heller ikke det forhold at universitetet i statutten

har bestemt at en sagstype skal behandles for lukkede døre i fakultetsrådet,

i sig selv indebære at samtlige dokumenter i sager af den pågældende sagstype

kan undtages fra aktindsigt efter opsamlingsbestemmelsen i

offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6.

Hertil kommer at en

bestemmelse om at en sag behandles for lukkede døre, regulerer omfanget af

møde

offentlighed i forbindelse med en

sag. Da det ikke under en mundtlig forhandling af en sag - på samme måde som

i

forbindelse med dokumentoffentlighed - er muligt at undtage visse oplysninger

i

en sag fra offentlighed, vil der være behov for en bredere og mere generel

undtagelse fra en hovedregel om

møde

offentlighed

end undtagelserne fra

dokument

offentlighed

i en tilsvarende sag. Endvidere skal jeg bemærke at det almindelige

udgangspunkt er at der

ikke

er

mødeoffentlighed i den danske forvaltning. Mødeoffentlighed kræver særlig (og

formentlig også positiv) hjemmel. I forbindelse med dokumentoffentlighed

efter

offentlighedsloven (og forvaltningsloven) er udgangspunktet det modsatte; der

skal gives aktindsigt medmindre der i offentlighedsloven - eventuelt

suppleret

af særlige bestemmelser om tavshedspligt (jf. offentlighedslovens § 14) -

eller

i forvaltningslovens kapitel 4 er hjemmel til at begrænse adgangen til

aktindsigt. I tilfælde hvor der ikke er mødeoffentlighed, er dette ikke alene

begrundet i hensynet til at oplysninger ikke gives til offentligheden i strid

med væsentlige modhensyn, men også efter omstændighederne hensynet til

forvaltningsmyndighedens (det kollegiale organs) interne beslutningsproces.

Når det tages i betragtning

at offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som det fremgår ovenfor, er

tiltænkt

et ganske snævert anvendelsesområde, er der således efter min opfattelse

næppe tilstrækkeligt grundlag for

generelt

at undtage indstillinger fra bedømmelsesudvalg vedrørende doktorafhandlinger

fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

For så vidt angår

indstillinger som konkluderer at en afhandling bør antages, vil der i

almindelighed ikke være tilstrækkeligt væsentlige hensyn - hverken af

offentlig eller privat (dvs. i forhold til doktoranden) karakter - som kan

begrunde en sådan undtagelse fra aktindsigt.

Drejer det sig derimod om

indstillinger der går ud på forkastelse af afhandlingen, vil afvejningen

efter

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kunne stille sig anderledes. Det kan

ikke afvises at udsigten til offentliggørelse af en eventuel negativ,

detaljeret bedømmelse i nogle tilfælde kan afholde doktorander fra at

indlevere

et disputatsarbejde. I afvejningen vil der således kunne inddrages et

almindeligt offentligt hensyn til at sikre at der ved universiteterne udføres

forskning som resulterer i videnskabelige afhandlinger der bliver indleveret

til bedømmelse med henblik på tildeling af en akademisk grad. Dette hensyn

vil

kunne tale for at oplysninger i en indstilling fra et bedømmelsesudvalg der

konkluderer at en afhandling ikke bør antages, efter omstændighederne

undtages

fra aktindsigt.

Undervisningsministeriet har

i sin supplerende udtalelse af 30. april 1996 bl.a. anført følgende:

'Udover den fejlagtige

henvisning til bedømmelsesudvalgets interne karakter som begrundelse for at

afvise kravet om aktindsigt har ministeriet også ligesom Odense Universitet

henvist til bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1 nr. 6. Odense

Universitet og ministeriet har herved lagt vægt på den offentlige interesse,

der kan ligge i, at afhandlinger frit kan indleveres, uden at forfatteren

derved kan risikere at få offentlig omtale på grund af en forkastet

afhandling.

...

I lyset af bl.a. de

synspunkter, der er anført af ombudsmanden om § 13, stk. 1 nr. 6, er

ministeriet imidlertid af den opfattelse, at der kan være grund til en

revurdering af spørgsmålet om offentlighed i bedømmelsesudvalgsindstillinger.

Det kan formodentlig ikke fastholdes, at der aldrig kan gives aktindsigt i

bedømmelsesudvalgsindstillinger, og der kan anføres gode grunde til, at

offentligheden kan gøre sig bekendt med bedømmelsesudvalgets indstilling i

forbindelse

med det offentlige forsvar, der indgår som et væsentligt element i en sag om

tildeling af doktorgrad.

Afstemningsreglerne i

doktorgradsbekendtgørelsen (§§ 15 og 16) muliggør både, at en positiv og en

negativ indstilling under særlige stemmekrav kan tilsidesættes af det organ,

der efter loven har beslutningskompetence i sager om tildeling af

doktorgrader.

Ministeriet finder derfor, at det rigtigste vil være, at der sondres mellem

tilfælde, hvor det faktisk besluttes, at afhandlingen antages til forsvar, og

hvor den ikke antages. Under en eller anden form bør det i så fald klargøres,

at bedømmelsesudvalgets indstilling (og korrespondance med doktoranden herom)

ikke kan kræves udleveret, jf. § 13, stk. 1, nr. 6, under sagens behandling

forud for beslutningen om antagelse til forsvar henholdsvis forkastelse.

Antages afhandlingen til forsvar, bliver udvalgets indstilling derimod

offentlig tilgængelig. Det vil formodentlig i så fald være hensigtsmæssigt,

at

det ikke kommer til at bero på, om enkelte personer kræver aktindsigt, men at

alle potentielle uofficielle opponenter bliver gjort bekendt med, at

bedømmelsesudvalgets indstilling kan udleveres. Dette kunne oplyses i

forbindelse med at der sker offentliggørelse af oplysning om tid og sted for

forsvaret, og hvor afhandlingen kan erhverves.

En sådan ordning, der delvis

må baseres på en vurdering af doktorgradssager i relation til bestemmelsen i

lovens § 13, stk. 1, nr. 6, vil indebære en væsentlig ændring i forhold til,

hvad der hidtil har været praksis inden for universitetsområdet. Ministeriet

vil derfor finde det rigtigst, om institutionerne får lejlighed til at

fremkomme med deres synspunkter, før der eventuelt under en eller anden form

fastsættes bestemmelser herom. Ministeriet vil også sætte stor pris på

oplysning om, hvorledes ombudsmanden ser på foranstående.'

Undervisningsministeriets

supplerende udtalelse giver mig på dette sted anledning til følgende

bemærkninger:

En generel nyordning i

forbindelse med behandling af anmodninger om aktindigt i bedømmelsesudvalgets

indstilling i sager om tildeling af doktorgraden må tilrettelægges således at

der sker overholdelse af de gældende regler i offentlighedsloven, herunder

tidagesfristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2.

Jeg ser ikke at der skulle

være noget til hinder for en ordning hvorefter det offentliggøres at der vil

kunne gives aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling, jf. herved

princippet

i offentlighedslovens § 4, stk. 1. 2. punktum.

Jeg henstiller til

Undervisningsministeriet at genoptage den konkrete sag og at træffe en ny

afgørelse om aktindsigt i lyset af de synspunkter jeg har anført.

f. Jeg har ikke fra

Undervisningsministeriet modtaget det eller de konkrete dokumenter klagerne

har

ønsket aktindsigt i. På denne baggrund, og da Undervisningsministeriet kun

har

begrundet sin opfattelse ved henvisninger til generelle hensyn, må jeg gå ud

fra at Undervisningsministeriet ikke i forbindelse med sin behandling af

sagen

har haft de omhandlede dokumenter til gennemsyn.

Efter bestemmelsen i

offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal visse oplysninger i dokumenter der er

omfattet af lovens § 7, ekstraheres. Som rekursmyndighed er

Undervisningsministeriet

forpligtet til at påse at også bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk.

1,

er overholdt. En stillingtagen til hvorvidt ekstraheringspligten er

overholdt,

kræver at Undervisningsministeriet i forbindelse med sin behandling af sagen

gennemgår de dokumenter som universitetet har undtaget fra aktindsigt med

henvisning til offentlighedslovens § 7.

En undtagelse fra aktindsigt

efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er ikke en undtagelse af et

helt

dokument, men af enkelte

oplysninger

fra aktindsigt, jf. også lovens § 13, stk. 2. Som rekursmyndighed må

Undervisningsministeriet i en sag som den foreliggende tage stilling til

hvorvidt

samtlige

oplysninger i et

dokument vil kunne undtages fra aktindsigt efter § 13, stk. 1, nr. 6. Også

dette kræver at Undervisningsministeriet i forbindelse med sin behandling af

sagen gennemgår de dokumenter som universitetet har undtaget fra aktindsigt

med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 6. Hertil kommer at selv om det som

ovenfor anført ikke kan antages at et bedømmelsesudvalgs indstilling

almindeligvis og i sin helhed kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen

i

§ 13, stk. 1, nr. 6, kan det principielt ikke udelukkes at

enkelte

konkrete oplysninger i et sådant dokument ville kunne

undtages fra aktindsigt. En stillingtagen til hvorvidt dette måtte være

tilfældet,

kræver også en konkret gennemgang af de omhandlede dokumenter.

Undervisningsministeriet har

i sin supplerende udtalelse af 30. april 1996 bl.a. anført:

'Netop fordi det er dette synspunkt

om den offentlige interesse i, at forfattere ikke afholder sig fra at

indlevere

doktorafhandlinger til bedømmelse af frygt for, at en negativ bedømmelse

offentliggøres, der har ligget til grund for, at ministeriet fandt, at

indstillinger generelt ikke kunne kræves udleveret, har ministeriet ikke

foretaget en konkret vurdering af bedømmelsesudvalgets indstilling og

medsendt

den til ombudsmanden. Ministeriet mener, at denne præmis må tages i

betragtning

ved vurderingen af den manglende forholden sig til den konkrete indstilling.'

Jeg må anse det for en

beklagelig fejl at Undervisningsministeriet ikke i forbindelse med sin

behandling af sagen har haft det eller de dokumenter Odense Universitet har

afslået at give klagerne aktindsigt i, til gennemsyn.

Det er i fortsættelse heraf

også en fejl at Undervisningsministeriet ikke har sendt mig de omhandlede

dokumenter i forbindelse med fremsendelsen af sagens øvrige akter.

For god ordens skyld skal jeg

bemærke at dokumenter - herunder interne arbejdsdokumenter - ikke i videre

udstrækning bliver undergivet aktindsigt

alene

i kraft af at de fremsendes til en rekursinstans som skal tage stilling til

en

klage over afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter; se herved John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1992), s. 138. Det samme gælder i

relation til dokumenter som ombudsmanden har til gennemsyn i forbindelse med

behandlingen af en sag, jf. det ovenfor citerede værk, s.

137f, med henvisninger."

Undervisningsministeriet

meddelte mig senere at ministeriet havde genoptaget sagen og vurderet denne i

lyset af mine bemærkninger i redegørelsen. Ministeriet havde fra

universitetet

rekvireret bedømmelsesudvalgets indstilling og fandt ikke at indstillingen

indeholdt oplysninger eller vurderinger som gav grundlag for at indstillingen

ikke i sin fulde udstrækning kunne omfattes af aktindsigt. Ministeriet havde

derfor anmodet universitetet om at fremsende den samlede indstilling til A og

B.

Jeg tog det meddelte til

efterretning og foretog mig herefter ikke mere i sagen.

NOTER: (*1) Jf. FOB 1966, 2.

25 f

Lignende dokumenter