Aktindsigt i bedømmelsesudvalgs indstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i bedømmelsesudvalgs indstilling
A og B klagede til mig over
at Undervisningsministeriet havde tiltrådt en afgørelse fra et universitet
hvorved universitetet havde afslået at give aktindsigt i et
bedømmelsesudvalgs
indstilling vedrørende antagelse af en doktordisputats. Sagens nærmere
omstændigheder var følgende:
I brev af 21. juli 1994
klagede A og B til Undervisningsministeriet over at Odense Universitet havde
afslået en anmodning om aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling for
antagelse af en doktordisputats. I klagen til Undervisningsministeriet
henviste
klagerne bl.a. til at Københavns Universitet, Det juridiske Fakultet (med
skrivelse
af 2. juni 1994), havde givet B aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling
i forbindelse med en doktorafhandling som var indleveret til forsvar ved
Københavns Universitet.
I anledning af klagen
indhentede Undervisningsministeriet en udtalelse af 2. august 1994 fra Odense
Universitet. Heri anførte universitetet bl.a. følgende:
"Universitetet har i den
konkrete sag afslået at udlevere bedømmelsesudvalgets indstilling for
antagelsen af (disputatsen).
Under henvisning til
ovenstående kan det oplyses, at universitetet finder, at et
bedømmelsesudvalgs
indstilling er undtaget fra bestemmelserne om aktindsigt, jfr. § 12, stk. 1 i
Lov om offentlighed i forvaltningen af 19. december 1985.
§§ 17 og 19 i bekendtgørelse
om erhvervelse af doktorgraden af 2. juni 1987 angiver den offentlighed, der
Læs alt
er
omkring doktorafhandlinger. Universitetet betragter bedømmelsesudvalgets
indstilling om antagelse til forsvar og den efterfølgende indberetning efter
forsvaret til fakultetsrådet som fortroligt materiale, ligesom
fakultetsrådets
behandling af bedømmelsesudvalgs indstillinger foregår på et lukket
fakultetsrådsmøde.
Det står selvfølgelig den
pågældende doktorand frit selv at udlevere sin bedømmelse til andre, og
universitetet har noteret sig, at Københavns Universitet i sit brev af 2.
juni
1994 til (B) oplyser, at udleveringen af bedømmelsen sker i forståelse med
doktoranden og bedømmelsesudvalgets formand."
I skrivelse af 11. oktober
1995 tog Undervisningsministeriet stilling til klagen. Ministeriet skrev
bl.a.:
"I
Undervisningsministeriet har kravet om at få udleveret et bedømmelsesudvalgs
indstilling vedrørende tildeling af doktorgrader givet anledning til
principielle overvejelser. Ministeriets konklusion er, at indstillingen kan
nægtes udleveret i medfør af forvaltningslovens § 7 (og ikke § 12, som
antaget
af universitetet), jf. begrundelsen i de følgende afsnit.
Udgangspunktet for retten til
aktindsigt er, at kun dokumenter, der er led i administrativ sagsbehandling,
er
underkastet retten til aktindsigt. Bedømmelsesudvalgets indstilling må
betragtes som et dokument, jf. bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgraden
nr. 410 af 2. juni 1987, § 12.
Et bedømmelsesudvalg, der er
nedsat af et fakultetsråd med henblik på at bedømme en afhandling, der er
indleveret med henblik på at opnå doktorgraden, må efter ministeriets
opfattelse betragtes som en del af samme myndighed.
Bedømmelsesudvalgets
indstilling til fakultetsrådet om afhandlingens antagelse til forsvar for
doktorgraden i medfør af nævnte bekendtgørelses § 12 må derfor betragtes som
et internt arbejdsdokument, jf. lov om offentlighed, § 7, der ikke er
omfattet
af retten til aktindsigt med mindre de undtagelser, der er angivet i lovens §
8, foreligger.
Indstillingen er efter
ministeriets opfattelse ikke et sådant dokument, at bestemmelserne i lovens §
8, pkt. 1-4, kan påberåbes. Ligesom undtagelsesbestemmelsen i lovens § 11 om
meddelelse af faktiske oplysninger ikke ses at have betydning i denne sag.
Undervisningsministeriet må
herefter give Odense Universitet medhold i, at indstillingen fra
bedømmelsesudvalget vedrørende (doktorafhandlingen) ikke skal udleveres, idet
indstillingen må anses for et internt arbejdsdokument i medfør af lov om
offentlighed, § 7, og at dokumentet ikke er af en sådan beskaffenhed, at
bestemmelserne i lovens §§ 8 og 11 kan påberåbes som grundlag for
udlevering."
Den 19. oktober 1994 klagede
A og B til mig. På baggrund af klagen bad jeg Odense Universitet og
Undervisningsministeriet om udtalelser. Med brev af 15. december 1994
supplerede
klagerne deres klage; dette brev sendte jeg til Undervisningsministeriet
således
at brevet kunne indgå i grundlaget for de udtalelser jeg havde bedt om.
Den 16. januar 1995 afgav
Odense Universitet en udtalelse. Heri anførte universitetet bl.a. følgende:
"Som det fremgik af
universitetets skrivelse af 2. august 1994, var man af den opfattelse, at en
anmodning om aktindsigt kunne afvises alene med henvisning til § 12 stk.1. i
Lov om offentlighed i forvaltningen af 19. december 1985. Herudover fandt
man,
at §§ 17 og 19 i bekendtgørelse om erhvervelse af doktorgraden af 2. juni
1987
angiver den offentlighed, der er omkring doktorafhandlinger.
Ved Undervisningsministeriets
afgørelse i sagen ved skrivelse af 11. oktober 1994 blev man opmærksom på, at
afvisning ikke kan ske med henvisning til § 12, stk.1, da det fremgår af
betænkning om offentlighedslovens revision af 1978 at ændringen fra
'enkeltpersoners personlige forhold' til 'private forhold' er begrundet i et
ønske om en begrænsning i anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse.
Undervisningsministeriet gav
universitetet medhold i, at bedømmelsesudvalgets indstilling ikke skal
udleveres, men med henvisning til § 7 i Lov om offentlighed i forvaltningen,
der omhandler 'dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug'.
Man er enig i, at et
bedømmelsesudvalg må betragtes som en del af den samme myndighed og at
bedømmelsesudvalgets indstilling er et dokument, der er udarbejdet til
fakultetets eget brug, og derfor fritaget for aktindsigt, og man finder
stadig,
at bekendtgørelsen om doktorgraden gør op med offentlighed omkring
disputatser.
Udover henvisningen til § 7 i
Lov om Offentlighed i forvaltningen mener man også at kunne henvise til §
13,6,
hvorefter 'retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er
nødvendigt
til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser,
hvor
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet'.
Hvis en indstilling fra et
bedømmelsesudvalg går ud på, at en afhandling skal forkastes, kan der være en
interesse for udenforstående i at se en sådan bedømmelse, men spørgsmålet er
om
det er rimeligt over for den pågældende forfatter af afhandlingen. (A) og (B)
gør gældende, at det er værket og ikke forfatteren, der bliver bedømt. Et
bedømmelsesudvalg bedømmer afhandlingen, men bedømmer herved indirekte
forfatterens evner til at udføre videnskabeligt arbejde. Der kan ligge en
offentlig interesse i at afhandlinger frit kan indleveres uden at forfatteren
derved skal risikere at få offentlig omtale på grund af en forkastet
afhandling.
Dette synspunkt stemmer med
udtryk i forarbejderne til den tilsvarende bestemmelse i offentlighedsloven
af
1970, hvor det er nævnt, at bestemmelsen i § 13,6. vil kunne finde anvendelse
på det offentliges virksomhed i forbindelse med afholdelse af eksaminer og
andre prøver, hvor offentligheden også i almindelighed må kunne afskæres fra
at
gøre sig bekendt med de enkelte besvarelser. I dette tilfælde kan en
afhandling
vel ligestilles med en eksamensbesvarelse, og en eksaminators og censors
votering, der jo er unddraget aktindsigt, kan sammenlignes med et
bedømmelsesudvalgs indstilling og et fakultetsråds behandling af denne.
Fakultetsrådet behandler disse sager for lukkede døre med hjemmel i vedlagte
Statut for Odense Universitet § 62, stk.4.
Bekendtgørelsen om
doktorgraden går videre end gældende bestemmelser vedrørende
eksamensbesvarelser, der er undtaget fra aktindsigt, idet det fremgår, at en
afhandling, der skal forsvares for doktorgraden, skal være offentlig
tilgængelig. Man finder, at bekendtgørelsen om doktorgraden har taget endelig
stilling
til offentlighed omkring disputatser."
Den 10. februar 1995 afgav
Undervisningsministeriet en udtalelse. Heri anførte ministeriet bl.a.
følgende:
"Idet ministeriet
henviser til universitetets udtalelse af 16. januar 1995, skal vi anføre, at
vi
fortsat er af den opfattelse, at bedømmelsesudvalgets indstilling bør være
unddraget offentlighed i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen § 7.
Kompetencen til at træffe
beslutning om tildeling af doktorgrader ligger efter universitetsloven i
fakultetsråd, og bedømmelsesudvalg nedsættes af fakultetsrådet med henblik på
afgivelse af en fagkyndig vurdering til fakultetsrådet som grundlag for
rådets
stillingtagen. Der henvises til ministeriets brev af 11. oktober 1994 til (A)
og (B).
Hvis man måtte nå til det
resultat, at en indstilling fra et bedømmelsesudvalg ikke er et internt
arbejdsdokument og derfor ikke omfattet af § 7, opstår spørgsmålet om
anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ministeriet er i den
henseende enig med Odense Universitet i de synspunkter, som universitetet
fremfører herom i brev af 16. januar 1995. Til synspunktet i sidste afsnit i
brevet om at bekendtgørelsen om doktorgraden har taget endelig stilling til
offentlighed omkring disputatser bemærkes, at en ret til aktindsigt som
offentlighedsloven (eller forvaltningsloven) måtte hjemle, naturligvis må
respekteres.
(B)'s telefaxbrev af 16.
december 1994 giver ikke ministeriet anledning til at ændre opfattelse.
Henvisningen til den tidligere styrelseslovs § 10, stk. 6 må formentlig bero
på
en misforståelse. Ministeriet går ud fra, at der med hensyn til spørgsmålet
om
offentlig adgang til møder i de kollegiale organer er tænkt på bestemmelsen i
den tidligere styrelseslovs § 24. Som det fremgår af universitetets brev,
behandles sager om doktorgrader for lukkede døre efter statuttens § 62, stk.
4,
hvorefter 'De kollegiale organers møder er offentlige, medmindre det på grund
af sagens beskaffenhed eller omstændigheder iøvrigt findes nødvendigt, at
behandlingen sker for lukkede døre. Sager om enkeltpersoners personlige,
økonomiske eller arbejdsmæssige forhold behandles for lukkede døre'.
Jeg sendte klagerne en kopi
af udtalelserne fra Odense Universitet og Undervisningsministeriet, og den 6.
marts 1995 kom klagerne med bemærkninger hertil. Klagerne skrev:
"Vort udgangspunkt er,
at det
ikke
bør være en hemmelig
handling at opnå doktorgraden.
I brevet fra Odense
Universitet hævdes det, at en indstilling fra et bedømmelsesudvalg til en
doktordisputats ikke skal udleveres, fordi det omhandler 'dokumenter, der
udarbejdes af en myndighed til eget brug'.
Det hævdes videre, at : 'I
dette tilfælde kan en afhandling
vel
ligestilles med en eksamensbesvarelse...'.
Dette må betyde, at Odense
Universitet sidestiller en doktorafhandling, skrevet på baggrund af mange års
forskning, et livsværk, med en studerendes skriftlige eksamensbesvarelse, der
her og nu er produceret på et par timer.
Den sammenligning halter. Den
vordende doktorand er ikke under det mundtlige forsvar til eksamen.
Forfatteren
skal netop ikke bevise, at han er velbevandret i f.eks. kemi eller historie.
Den del er forlængst bestået.
Måske kunne man sige, at de
officielle opponenter er til eksamen, hvor doktoranden gennem sit forsvar
skal
forsøge at blødgøre den kritik, de fremkommer med både i deres skriftlige
indstilling og i deres mundtlige indlæg under den offentlige
forsvarshandling,
sådan som det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 410 af
2.
juni 1987 (§ 19).
At eksamener er offentlige
betyder blot, at det offentlige (gennem et censorkorps) udøver en vis
kontrol,
og sikrer en rimelig og ensartet bedømmelse.
Tildelingen af en doktorgrad
er et prærogativ for landets universiteter: Tildelingen foretages af
fakultetsrådet på basis af en tilfredsstillende forsvarshandling, hvor det
til
forsvar godkendte værk præsenteres.
Fra salen kan
enhver,
der forud har anmeldt sig til
ordstyreren opponere ex auditorio. Det var netop, hvad den ene af os gjorde i
et brev til Odense Universitet.
I dansk ret og i den
offentlige forvaltning er der et alment krav om lighed, blandt andet om, at
jævnbyrdige bør have lige vilkår. Denne respekt for
lighedsprincippet
forudsætter, at også dem, der agter at opponere
ex auditorio, skal have adgang til begge de to - i realiteten eneste
skriftlige
dokumenter - som vedrører forsvarshandlingen, nemlig afhandlingen, som
skal
være offentliggjort, samt selve
indstillingen, som er fakultetets 'positive anmeldelse'.
Efter vor opfattelse har det
ingen mening at skjule denne indstilling.. Den har allerede været forelagt
for
fakultetsrådet på et møde, hvortil offentligheden har adgang. Ideelt set er
der
tale om
dokumentet
, der som
det eneste
giver alle interesserede den
faglige indføring til forfatterens afhandling.
Videnskabsetisk er det helt
uforståeligt, at nogen kan/vil påstå, at hensynet til forfatteren bevirker,
at
man er afskåret fra offentlig indsigt til noget, der reelt er grundlaget for,
at det overhovedet kan lade sig gøre at kunne opponere. Indstillingen, der jo
pr. definition altid vil være positiv, fordi den er godkendt af de
fagkyndige,
kan simpelthen ikke indeholde et eneste element, der berettiger til
hemmeligholdelse under henvisning til
forfatterens
personlige forhold.
Arbejdsgangen er denne:
Når en forfatter har
indleveret en afhandling, får han/hun lejlighed til eventuelt at tiltræde, at
afhandlingen skal vurderes af navngivne sagkyndige. Når disse sagkyndige har
skrevet deres indstilling, får forfatteren lejlighed til at læse
indstillingen
og komme med eventuelle bemærkninger.
På dette tidspunkt har
forfatteren stadig mulighed for at trække i nødbremsen og fortryde.
Hvis forfatteren på dette
tidspunkt af processen accepterer den positive indstilling til fakultetsrådet
-
og hvem vil ikke det, selvom den nok også indeholder en del faglig kritik af
værket (cfr forfatteren) - skal sagen påny forelægges fakultetsrådet.
Det er normalt en formssag
for rådet i et offentligt møde at tiltræde den positive indstilling, skrevet
af
fagkyndige, rådet selv har udpeget.
På
dette
tidspunkt bør indstillingen efter vor opfattelse være
offentlig tilgængelig, ligesom selve afhandlingen skal være det.
Der er jo tale om den helt
centrale
begrundelse
for at netop
denne afhandling er
så vægtig
, at den
skønnes egnet til at blive forsvaret, ikke alene overfor
indstillingens forfatter
, men sandelig også overfor opponenter
ex auditorio."
Den 8. marts 1996 sendte jeg
en foreløbig redegørelse i sagen til Undervisningsministeriet. På den
baggrund
afgav Undervisningsministeriet den 30. april 1996 en supplerende udtalelse.
De
relevante dele af denne udtalelse er citeret nedenfor i forbindelse med de
spørgsmål den supplerende udtalelse angår.
Ombudsmandens udtalelse
"a. Offentlighedsloven
(lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen) indeholder
bl.a. følgende bestemmelser:
'
§ 7.
Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne
arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed og
...'
'
§ 11.
Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr.
1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med
lovens almindelige regler.
Stk. 2....'
'
§ 12.
Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
1) enkeltpersoners private,
herunder økonomiske, forhold,
2) ...
Stk. 2.
Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk.
1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.'
'
§ 13.
Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
...
6) private og offentlige
interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet.
Stk. 2.
Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del
af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige
indhold.'
Universitetsloven (jf. bek.
nr. 334 af 27. maj 1993 af lov om universiteter mfl.) indeholder blandt andre
følgende bestemmelser:
'Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Loven gælder for universiteter og andre højere
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.
...
Kapitel 2
Styrelsesregler
Konsistorium
§ 3.
Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ.
Konsistorium varetager institutionens interesser som uddannelses-og
forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dens langsigtede
virksomhed og udvikling.
Stk. 2.
Konsistorium godkender:
Institutionens organisation, herunder fakultets- og
institutionsstrukturen.
Institutionens budget.
Forslag til statut. I statutten fastsættes de nærmere
regler om institutionens styrelse, de kollegiale organers virksomhed, regler
om
valg mv. ...
Statutten godkendes af
undervisningsministeren.
...
Fakultetsråd
§ 5.
Opdeles institutionen i flere hovedområder, vælges for hvert
hovedområde et fakultetsråd, som varetager hovedområdets faglige interesse.
...
Stk. 2.
Fakultetsrådet har i øvrigt følgende opgaver:
...
2) Nedsættelse af sagkyndige
udvalg, der skal bedømme videnskabelige arbejder med henblik på erhvervelse
af
PH.D.- og doktorgrader.
3) Tildeling af PH.D. - og
doktorgrader.
...'
Odense Universitets
konsistorium har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 2, nr. 3,
vedtaget
en statut der den 6. september 1993 er godkendt af Undervisningsministeriet.
Statutten indeholder i § 62, stk. 4, følgende bestemmelse:
'De kollegiale organers møder
er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt, at behandlingen sker for lukkede
døre. Sager om enkeltpersoners personlige, økonomiske eller arbejdsmæssige
forhold behandles for lukkede døre.'
Bek. nr. 410 af 2. juni 1987
om erhvervelse af doktorgraden (doktorbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel
i
lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbek. nr. 161 af
17.
marts 1987 (styrelsesloven). Bekendtgørelsen er efter ophævelsen af
styrelsesloven
opretholdt ved bestemmelsen i universitetslovens § 14, stk. 2, jf. § 14, stk.
1, nr. 5.
Doktorbekendtgørelsen
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
'
§ 3.
Universiteterne i København, Århus og Odense samt
universitetscentrene i Roskilde og Aalborg har ret til at tildele
doktorgraden
inden for de af følgende fagområder, der er repræsenteret på den enkelte
institution...
...
§ 10.
Efter indlevering af afhandlingen skal et antal eksemplarer
af denne under hele sagens behandling være til rådighed for det kollegiale
organ, der behandler den.
§ 11.
Til at bedømme en indleveret afhandling nedsætter det kollegiale
organ, der behandler sagen, snarest og normalt senest 3 måneder efter
indleveringen et bedømmelsesudvalg på 2 eller 3 medlemmer.
Stk. 2.
Medlemmerne af udvalget skal enten være professorer inden
for fagområdet eller personer, der må anses for at besidde en faglig indsigt
på
et tilsvarende niveau. Medlemmerne udpeges så vidt muligt blandt
institutionens
nærmeste fagkyndige videnskabelige medarbejdere og lærere...
...
Stk. 6.
Et udvidet bedømmelsesudvalg, jf. §§ 15 og 16, består
normalt af det første nedsatte udvalgs medlemmer suppleret med indtil
yderligere to fagkyndige, således at udvalget får et ulige antal medlemmer...
...
§ 12.
Bedømmelsesudvalget afgiver en motiveret skriftlig
indstilling om afhandlingens antagelse til forsvar for doktorgraden eller om
dens forkastelse til det kollegiale organ, som har nedsat udvalget. Hvis der
er
uenighed i udvalget om bedømmelsen, afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis
eller gruppevis.
...
§ 13.
Efter modtagelse af den endelige indstilling fra bedømmelsesudvalget
sender det kollegiale organ snarest indstilling til forfatteren af
afhandlingen.
...
§ 14.
Det kollegiale organ træffer på grundlag af
bedømmelsesudvalgets indstilling beslutning om en afhandlings antagelse til
forsvar for doktorgraden eller om dens forkastelse efter de bestemmelser, der
er fastsat i §§ 15 og 16.
Stk. 2.
Medlemmer af bedømmelsesudvalg, som ikke samtidig er
medlemmer af det kollegiale organ, indkaldes med mindst 14 dages varsel til
det
møde, hvor indstillingen skal behandles. De deltager i drøftelserne uden
stemmeret.
...
§ 17.
Når en afhandling antages til forsvar, skal forfatteren drage
omsorg for, at eksemplarer af den kan erhverves, og den skal efter
institutionens nærmere bestemmelse foreligge tilgængelig mindst 4 uger, før
forsvaret finder sted.
...
§ 19.
Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af formanden for det
kollegiale organ, som sagen hører under, eller en anden videnskabelig
medarbejder eller lærer, som formanden har udpeget dertil.
Stk. 2.
Til at fungere som officielle opponenter beskikkes to af
bedømmelsesudvalgets medlemmer. Under særlige omstændigheder kan dog andre
fagkyndige beskikkes som officielle opponenter.
Stk. 3.
Eventuelle uofficielle opponenter må melde sig til den, der
leder forsvarshandlingen, inden handlingens begyndelse. Lederen af
forsvarshandlingen kan dog lade senere anmeldte opponenter få ordet, men uden
at fratage tidligere opponenter deres forrettigheder.'
b. Statutten for Odense
Universitet er udstedt med hjemmel i universitetsloven, og
doktorbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den tidligere gældende lov om
styrelse af højere uddannelsesinstitutioner og opretholdt ved
universitetsloven. Der er ikke hjemmel til at sådanne administrativt
fastsatte
forskrifter kan fravige bestemmelserne i offentlighedsloven. Jeg bemærker
herved dels at en bekendtgørelse kun kan derogere en lov hvis der er
udtrykkelig lovhjemmel hertil, dels at den offentlighed der er omhandlet i
doktorbekendtgørelsen (§ 17, stk. 1, om mulighed for at erhverve
afhandlingen,
og § 19, stk. 1, om mødeoffentlighed i forbindelse med forsvarshandlingen),
ikke er den form for
dokument
offentlighed
som omhandles i offentlighedsloven. Spørgsmålet om aktindsigt i
bedømmelsesudvalgets indstilling i forbindelse med en doktorafhandling skal
derfor udelukkende afgøres efter bestemmelserne i offentlighedsloven.
c. Jeg er enig med
Undervisningsministeriet i at et bedømmelsesudvalgs indstilling ikke kan
undtages fra aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr.
1,
så længe indstillingen kun indeholder oplysninger om og vurderinger af den
afhandling der er indleveret til bedømmelse. I den udstrækning indstillingen
måtte indeholde 'oplysninger om enkeltpersoners (herunder doktorandens; min
bemærkning)
private, herunder økonomiske, forhold', vil disse oplysninger dog kunne
undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
d. I relation til
bestemmelsen i offentlighedslovens § 7 om interne arbejdsdokumenter er det
for
det første et spørgsmål om et bedømmelsesudvalg, nedsat i medfør af
universitetslovens § 5, stk. 2, nr. 2, og doktorbekendtgørelsens § 11, stk. 1
og stk. 6, 1. punktum, jf. § 15 og § 16, er en anden forvaltningsmyndighed
end
universitetet (fakultetsrådet).
Spørgsmålet må anses for
tvivlsomt.
Det forhold at et
bedømmelsesudvalg i praksis ofte vil have ét eller flere eksterne medlemmer,
er i denne forbindelse ikke afgørende idet samtlige medlemmer af et
bedømmelsesudvalg i denne egenskab må anses for ansat ved det pågældende
universitet. Det fremgår af universitetsloven og doktorbekendtgørelsen at et
sagkyndigt bedømmelsesudvalg har til opgave at bistå fakultetsrådet i
forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om hvorvidt en afhandling skal
antages som doktorafhandling, og at bedømmelsesudvalget nedsættes af
fakultetsrådet.
Lov nr. 280 af 10. juni 1970
om offentlighed i forvaltningen indeholdt i § 5, nr. 4, en bestemmelse
hvorefter 'brevveksling inden for samme myndighed' ikke var omfattet af
adgangen til offentlighed. Af forarbejderne til denne bestemmelse der
indholdsmæssigt svarer til bestemmelsen i § 7, nr. 2, i den nugældende
offentlighedslov af 1985, fremgår bl.a. følgende (jf. Folketingstidende
1969-70, tillæg B, sp.
2071f
og sp. 2075):
'(sp.
2071f
)
Spørgsmål 5:
'Under henvisning til
forslagets § 5, nr. 4, udbedes en redegørelse for, hvad der forstås ved
'samme
myndighed' (jf. kommissionsbetænkningen s. 65).'
...
(sp. 2075)
'Af en vis interesse i denne
forbindelse er også en sag, der er refereret i Folketingets Ombudsmands
beretning 1966, s. 25. I denne sag havde en læge klaget over, at Københavns
universitet og undervisningsministeriet havde nægtet ham adgang til at blive
bekendt med det materiale, der forelå om bedømmelsen af en afhandling, som
lægen
i 1939 havde indleveret til det lægevidenskabelige fakultet med henblik på at
opnå den medicinske doktorgrad. Den foreliggende sag måtte afgøres efter
reglerne i loven af 1866, men det fremgår af referatet, at universitetet over
for ombudsmanden havde udtalt, at erklæringen fra det af fakultetet nedsatte
bedømmelsesudvalg, som i første omgang havde fået overdraget at bedømme
afhandlingen, jf. § 6 i anordning nr. 259 af 13. oktober 1927 om erhvervelse
af
doktorgraden ved Københavns universitet, måtte anses som internt
arbejdsmateriale udarbejdet til brug for fakultetet, og som sådant unddraget
aktindsigt også efter reglerne i partsoffentlighedsloven.'
Denne redegørelse kan
justitsministeriet tiltræde.'
I den sag der er refereret i
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1966, s.
25f, tog ombudsmanden ikke stilling til
universitetets og Undervisningsministeriets synspunkt om at et
bedømmelsesudvalg ikke er et selvstændigt forvaltningsorgan i forhold til
vedkommende fakultet idet den konkrete sag skulle afgøres efter lov af 2.
februar 1866 om erklæringers meddelelse til ansøgere og klagere.
I sin supplerende udtalelse
af 30. apri 1996 har Undervisningsministeriet bl.a. anført:
'Generelt mener ministeriet
fortsat, at det vil være rigtigst at betragte bedømmelsesudvalget, der
nedsættes af (normalt) fakultetsrådet for at tilvejebringe grundlag for
dettes
beslutning, som et internt organ på universitetet. Som anført i Ombudsmandens
brev er medlemmerne ansat af universitetet, og universitetet
(fakultetsrådet/dekanen)
skal, hvis man finder, at indstillingen giver mangelfuld vejledning eller er
behæftet med væsentlige formelle mangler, sende den tilbage til
bedømmelsesudvalget til omarbejdning eller rettelse af fejl, jf.
bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Dette tyder efter ministeriets opfattelse også
på, at bedømmelsesudvalget ikke kan anses for en i forhold til universitetet
selvstændig 'myndighed', hvilket også ville have den følge, at
bedømmelsesudvalget, der er et rent fagligt organ uden selvstændig
administrativ
bistand, selv måtte tage stilling til, om betingelserne for at imødekomme
henholdsvis afslå en anmodning om aktindsigt var opfyldt.'
I relation til spørgsmålet om
hvorvidt et bedømmelsesudvalgs indstilling kan undtages fra aktindsigt i
medfør
af offentlighedslovens § 7, er det imidlertid ikke nødvendigt at tage endelig
stilling til spørgsmålet om hvorvidt et bedømmelsesudvalg er 'samme
myndighed'
som fakultetsrådet. Dette skyldes at fakultetsrådet 'snarest' efter
modtagelsen
af et bedømmelsesudvalgs (endelige) indstilling skal sende denne til
doktoranden,
jf. doktorbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Fra dette tidspunkt er det åbenbart
at indstillingen er afgivet til en (i forhold til universitetet og dets
organer) udenforstående privatperson. I denne situation har det - også i
relation til den tidligere gældende offentlighedslov (lov nr. 280 af 10. juni
1970 om offentlighed i forvaltningen) - altid været fast antaget at et
arbejdsdokument mister sin interne karakter, jf. John Vogter,
Offentlighedsloven
med kommentarer (1992), s. 131ff, Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og John
Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer (1986), s. 106ff, samt Niels Eilschou
Holm,
Offentlighedsloven (1971), s.
75f,
jf. s. 55ff; alle med henvisninger til lovforarbejder, teori og praksis.
Fra det tidspunkt hvor et
bedømmelsesudvalgs indstilling er fremsendt til doktoranden, kan
indstillingen
derfor med sikkerhed ikke længere undtages fra aktindsigt i medfør af
bestemmelsen i offentlighedslovens § 7.
I sin supplerende udtalelse
af 30. april 1996 har Undervisningsministeriet bl.a. anført:
'Ministeriet er enig med
Folketingets Ombudsmand i, at det er en fejl, at ministeriet ikke har været
opmærksom på, at bedømmelsesudvalgets indstilling i hvert fald ikke kan anses
for et internt dokument, efter at det er sendt til doktoranden, jf. også
offentlighedslovens
§ 5, og at spørgsmålet om, hvorvidt bedømmelsesudvalget må anses for en
intern
enhed i forhold til universitet, derfor i denne sag er uden betydning.'
Jeg finder det beklageligt at
Undervisningsministeriet ikke har været opmærksom på at indstillingen med
sikkerhed ikke kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7 fra
det tidspunkt hvor indstillingen er sendt til doktoranden.
e. Undervisningsministeriet
har anført at oplysningerne i et bedømmelsesudvalgs indstilling ville kunne
undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6,
i
den udstrækning der ikke kan ske undtagelse fra aktindsigt i medfør af
offentlighedslovens
§ 7. Undervisningsministeriet har herved erklæret sig enig i Odense
Universitets synspunkter i denne relation. Universitetet har
dels
anført at en doktorafhandling må
kunne sammenlignes med en eksamensbesvarelse (som ifølge forarbejderne til
bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i almindelighed vil
kunne undtages fra aktindsigt efter denne bestemmelse), og at eksaminators og
censors votering 'jo er undtaget fra aktindsigt',
dels
at sager om tildeling af doktorgraden efter universitetets
statut behandles for lukkede døre.
Spørgsmålet om undtagelse af
dokumenter udarbejdet i forbindelse med eksaminer er omtalt af John Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer (1992), s.
218f, Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og
John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1986), s. 176, samt Niels
Eilschou Holm, Offentlighedsloven (1971), s. 48. Den nævnte litteratur
henviser til forarbejderne til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov nr.
280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen, jf. Folketingstidende
1969-70, tillæg A, sp. 589. Den nævnte bestemmelse i offentlighedsloven af
1970
svarer indholdsmæssigt til § 13, stk. 1, nr. 6, i den nugældende
offentlighedslov af 1985. Eilschou Holm henviser det anførte sted tillige til
betænkning nr. 325/1963, s. 64.
I Folketingstidende 1969-70,
tillæg A, sp. 589, anføres:
'
ad nr. 4.
Bestemmelsen svarer til kommissionsudkastets § 2, stk. 1,
nr. 7.
... Det forudsættes, at
der
kun vil blive gjort brug af bestemmelsen i tilfælde, hvor hemmeligholdelse af
hensyn til det offentliges eller enkeltpersoners interesse er klart påkrævet.
... Bestemmelsen i nr.
4 vil
tillige kunne finde anvendelse på det offentliges virksomhed i forbindelse
med
afholdelse af eksaminer og andre prøver, idet f. eks. skriftlige opgaver
selvfølgelig
ikke skal kunne forlanges udleveret på forhånd, ligesom offentligheden også i
almindelighed må kunne afskæres fra at gøre sig bekendt med de enkelte
besvarelser.'
Betænkning nr. 325/1963 om
offentlighed i forvaltningen indeholder offentlighedskommissionens udkast til
en offentlighedslov. Kommissionens lovudkast indeholdt i § 2, stk. 7, en
opsamlingsbestemmelse ad modum bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i den
nugældende offentlighedslov af 1985. I bemærkningerne til lovudkastet anfører
kommissionen ingen konkrete eksempler på i hvilke tilfælde
opsamlingsbestemmelsen ville kunne anvendes. Derimod anføres generelt
følgende
(jf. betænkning nr. 325/1963, s. 64):
'Man forudsætter, at der kun
vil blive gjort brug af den under § 2, nr. 7, foreslåede bestemmelse i
tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller
enkeltpersoners interesse klart vil tilsige det.'
Forudsætningen om at
opsamlingsbestemmelsen kun kan anvendes hvor særlige hensyn
klart
gør undtagelse fra offentlighed
påkrævet, er også forudsat i forarbejderne til opsamlingsbestemmelsen i
offentlighedsloven
af 1970, § 2, stk. 2, nr. 4, jf. citatet ovenfor fra Folketingstidende
1969-70,
tillæg A, sp. 589, og Niels Eilschou Holm, Offentlighedsloven (1971), s.
47f.
I den sag der er refereret i
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1976, s. 96ff, har ombudsmanden
generelt udtalt sig om forståelsen af opsamlingsbestemmelsen i
offentlighedsloven af 1970. Det anføres bl.a. (s. 103):
'Efter § 2, stk. 2, kan
aktindsigt afslås, 'hvis adgangen til at blive gjort bekendt med sagens
dokumenter findes at burde vige for
væsentlige
hensyn' (min kursivering) til nærmere angivne interesser; efter § 2, stk. 2,
nr. 4, kan aktindsigt således afslås, hvis adgangen til at blive gjort
bekendt
med akterne findes at burde vige for
væsentlige
hensyn til beskyttelse af andre interesser end de i nr. 1-3 nævnte, 'hvor
hemmeligholdelse efter forholdets
særlige
karakter er
påkrævet
' (min
kursivering).
Allerede af ordlyden af § 2,
stk. 2, nr. 4, fremgår det, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde.
Af bestemmelsens forarbejder (betænkning nr. 325/1963 om offentlighed i
forvaltningen, Folketingstidende 1969/70, till. A, sp. 589) fremgår det, at
bestemmelsen blev indsat for derigennem at tilgodese hensynet til interesser,
der enten ikke egner sig til selvstændig formulering, eller som man ikke ved
lovens udformning har kunnet overskue. Det er i forarbejderne fremhævet som
en
forudsætning for bestemmelsen, at der kun ville blive gjort brug af den i
tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller
enkeltpersoners interesser er
klart
påkrævet.'
Forarbejderne til den
nugældende offentlighedslov af 1985 forudsætter at opsamlingsbestemmelsen
fortsat anvendes restriktivt, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.
229, hvor det anføres:
'Bestemmelsen i
nr. 6
er enslydende med den gældende
offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen forudsættes som hidtil kun
anvendt i begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor.'
Jeg kan herved også henvise
til Asbjørn Jensen, Bo Vesterdorf og John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer (1986), s. 174ff, og John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer (1992), s. 217ff. Sidstnævnte sted anføres bl.a. (s. 219):
'Den eksemplifikation, der er
foretaget i forslaget til offentlighedsloven af 1970, er utvivlsomt ikke
udtømmende. Også andre beskyttelsesinteresser end de nævnte kan komme i
betragtning. Der kan således næppe på forhånd drages absolutte grænser for,
hvilke typer af interesser der i givet fald vil kunne varetages gennem
anvendelse af generalklausulen. I det omfang, der er spørgsmål om at begrænse
offentlighedsprincippet af hensyn til interesser, der falder uden for de i
lovmotiverne nævnte, må der givetvis stilles strengere krav med hensyn til
styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov ...'
Af forarbejderne til den
nugældende og den tidligere offentlighedslov fremgår således at en anmodning
om aktindsigt i skriftlige eksamensbesvarelser i almindelighed vil kunne
afslås
(nu efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6). Derimod er
doktorafhandlinger - endsige et bedømmelsesudvalgs vurdering heraf - ikke
nævnt i forarbejderne som eksempler på oplysninger som kan undtages fra
aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
De eksempler som i
forarbejderne er angivet i relation til opsamlingsbestemmelsen i
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan ikke anses for udtømmende.
Odense
Universitet og Undervisningsministeriet har på denne baggrund ment at kunne
jævnføre eksamensbesvarelser samt eksaminators og censors vurdering heraf med
doktorafhandlinger samt bedømmelsesudvalgets vurdering heraf.
Efter min opfattelse kan
eksamensbesvarelser ikke anses for umiddelbart sammenlignelige med et
bedømmelsesudvalgs vurdering af en doktorafhandling. For det første er der
efter min opfattelse en vis forskel mellem eksamensbesvarelser (det være sig
på
folkeskoleniveau, gymnasialt niveau eller i en videregående uddannelse) og en
videnskabelig afhandling som er indleveret med henblik på erhvervelse af
doktorgraden. Jeg er i denne henseende enig i de hovedsynspunkter klagerne
har anført herom i deres brev af 6. marts 1995. Jeg kan tilføje at den
videnskabelige afhandling efter min opfattelse vanskeligt ville kunne
undtages
fra aktindsigt efter offentlighedsloven, og at det i øvrigt følger af
bestemmelsen i doktorbekendtgørelsens § 17, stk. 1, at afhandlingen
(herudover)
skal være tilgængelig på en nærmere angivet måde.
Jeg mener heller ikke at på
den ene side eksaminators og censors votering i forbindelse med vurderingen
af
en skriftlig eksamensbesvarelse og på den anden side et bedømmelsesudvalgs
indstilling ganske kan sidestilles. Voteringen i forbindelse med vurderingen
af en skriftlig eksamensbesvarelse er langt fra undergivet de samme
(kvalificerede)
krav med hensyn til indhold og form som et bedømmelsesudvalgs indstilling.
At eksaminators og censors
votering 'jo er unddraget aktindsigt' (citat fra Odense Universitets
udtalelse
af 16. januar 1995), mener jeg ikke kan tillægges nogen betydning allerede
fordi en undtagelse fra aktindsigt i denne forbindelse må antages at måtte
skyldes bestemmelserne om undtagelse af interne arbejdsdokumenter fra
aktindsigt (offentlighedslovens § 7 og den tilsvarende bestemmelse i
forvaltningslovens § 12), og ikke bestemmelsen i offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 6.
Heller ikke det forhold at
fakultetsrådet efter universitetets statut behandler sager om tildeling af
doktorgraden for lukkede døre, er efter min opfattelse i sig selv
tilstrækkeligt til at kunne undtage bedømmelsesudvalgets indstilling fra
aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1. nr. 6. Som det fremgår af
det ovenfor under pkt. b anførte, kan statutten ikke fravige
offentlighedsloven.
Efter min opfattelse kan heller ikke det forhold at universitetet i statutten
har bestemt at en sagstype skal behandles for lukkede døre i fakultetsrådet,
i sig selv indebære at samtlige dokumenter i sager af den pågældende sagstype
kan undtages fra aktindsigt efter opsamlingsbestemmelsen i
offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6.
Hertil kommer at en
bestemmelse om at en sag behandles for lukkede døre, regulerer omfanget af
møde
offentlighed i forbindelse med en
sag. Da det ikke under en mundtlig forhandling af en sag - på samme måde som
i
forbindelse med dokumentoffentlighed - er muligt at undtage visse oplysninger
i
en sag fra offentlighed, vil der være behov for en bredere og mere generel
undtagelse fra en hovedregel om
møde
offentlighed
end undtagelserne fra
dokument
offentlighed
i en tilsvarende sag. Endvidere skal jeg bemærke at det almindelige
udgangspunkt er at der
ikke
er
mødeoffentlighed i den danske forvaltning. Mødeoffentlighed kræver særlig (og
formentlig også positiv) hjemmel. I forbindelse med dokumentoffentlighed
efter
offentlighedsloven (og forvaltningsloven) er udgangspunktet det modsatte; der
skal gives aktindsigt medmindre der i offentlighedsloven - eventuelt
suppleret
af særlige bestemmelser om tavshedspligt (jf. offentlighedslovens § 14) -
eller
i forvaltningslovens kapitel 4 er hjemmel til at begrænse adgangen til
aktindsigt. I tilfælde hvor der ikke er mødeoffentlighed, er dette ikke alene
begrundet i hensynet til at oplysninger ikke gives til offentligheden i strid
med væsentlige modhensyn, men også efter omstændighederne hensynet til
forvaltningsmyndighedens (det kollegiale organs) interne beslutningsproces.
Når det tages i betragtning
at offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som det fremgår ovenfor, er
tiltænkt
et ganske snævert anvendelsesområde, er der således efter min opfattelse
næppe tilstrækkeligt grundlag for
generelt
at undtage indstillinger fra bedømmelsesudvalg vedrørende doktorafhandlinger
fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
For så vidt angår
indstillinger som konkluderer at en afhandling bør antages, vil der i
almindelighed ikke være tilstrækkeligt væsentlige hensyn - hverken af
offentlig eller privat (dvs. i forhold til doktoranden) karakter - som kan
begrunde en sådan undtagelse fra aktindsigt.
Drejer det sig derimod om
indstillinger der går ud på forkastelse af afhandlingen, vil afvejningen
efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kunne stille sig anderledes. Det kan
ikke afvises at udsigten til offentliggørelse af en eventuel negativ,
detaljeret bedømmelse i nogle tilfælde kan afholde doktorander fra at
indlevere
et disputatsarbejde. I afvejningen vil der således kunne inddrages et
almindeligt offentligt hensyn til at sikre at der ved universiteterne udføres
forskning som resulterer i videnskabelige afhandlinger der bliver indleveret
til bedømmelse med henblik på tildeling af en akademisk grad. Dette hensyn
vil
kunne tale for at oplysninger i en indstilling fra et bedømmelsesudvalg der
konkluderer at en afhandling ikke bør antages, efter omstændighederne
undtages
fra aktindsigt.
Undervisningsministeriet har
i sin supplerende udtalelse af 30. april 1996 bl.a. anført følgende:
'Udover den fejlagtige
henvisning til bedømmelsesudvalgets interne karakter som begrundelse for at
afvise kravet om aktindsigt har ministeriet også ligesom Odense Universitet
henvist til bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1 nr. 6. Odense
Universitet og ministeriet har herved lagt vægt på den offentlige interesse,
der kan ligge i, at afhandlinger frit kan indleveres, uden at forfatteren
derved kan risikere at få offentlig omtale på grund af en forkastet
afhandling.
...
I lyset af bl.a. de
synspunkter, der er anført af ombudsmanden om § 13, stk. 1 nr. 6, er
ministeriet imidlertid af den opfattelse, at der kan være grund til en
revurdering af spørgsmålet om offentlighed i bedømmelsesudvalgsindstillinger.
Det kan formodentlig ikke fastholdes, at der aldrig kan gives aktindsigt i
bedømmelsesudvalgsindstillinger, og der kan anføres gode grunde til, at
offentligheden kan gøre sig bekendt med bedømmelsesudvalgets indstilling i
forbindelse
med det offentlige forsvar, der indgår som et væsentligt element i en sag om
tildeling af doktorgrad.
Afstemningsreglerne i
doktorgradsbekendtgørelsen (§§ 15 og 16) muliggør både, at en positiv og en
negativ indstilling under særlige stemmekrav kan tilsidesættes af det organ,
der efter loven har beslutningskompetence i sager om tildeling af
doktorgrader.
Ministeriet finder derfor, at det rigtigste vil være, at der sondres mellem
tilfælde, hvor det faktisk besluttes, at afhandlingen antages til forsvar, og
hvor den ikke antages. Under en eller anden form bør det i så fald klargøres,
at bedømmelsesudvalgets indstilling (og korrespondance med doktoranden herom)
ikke kan kræves udleveret, jf. § 13, stk. 1, nr. 6, under sagens behandling
forud for beslutningen om antagelse til forsvar henholdsvis forkastelse.
Antages afhandlingen til forsvar, bliver udvalgets indstilling derimod
offentlig tilgængelig. Det vil formodentlig i så fald være hensigtsmæssigt,
at
det ikke kommer til at bero på, om enkelte personer kræver aktindsigt, men at
alle potentielle uofficielle opponenter bliver gjort bekendt med, at
bedømmelsesudvalgets indstilling kan udleveres. Dette kunne oplyses i
forbindelse med at der sker offentliggørelse af oplysning om tid og sted for
forsvaret, og hvor afhandlingen kan erhverves.
En sådan ordning, der delvis
må baseres på en vurdering af doktorgradssager i relation til bestemmelsen i
lovens § 13, stk. 1, nr. 6, vil indebære en væsentlig ændring i forhold til,
hvad der hidtil har været praksis inden for universitetsområdet. Ministeriet
vil derfor finde det rigtigst, om institutionerne får lejlighed til at
fremkomme med deres synspunkter, før der eventuelt under en eller anden form
fastsættes bestemmelser herom. Ministeriet vil også sætte stor pris på
oplysning om, hvorledes ombudsmanden ser på foranstående.'
Undervisningsministeriets
supplerende udtalelse giver mig på dette sted anledning til følgende
bemærkninger:
En generel nyordning i
forbindelse med behandling af anmodninger om aktindigt i bedømmelsesudvalgets
indstilling i sager om tildeling af doktorgraden må tilrettelægges således at
der sker overholdelse af de gældende regler i offentlighedsloven, herunder
tidagesfristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2.
Jeg ser ikke at der skulle
være noget til hinder for en ordning hvorefter det offentliggøres at der vil
kunne gives aktindsigt i bedømmelsesudvalgets indstilling, jf. herved
princippet
i offentlighedslovens § 4, stk. 1. 2. punktum.
Jeg henstiller til
Undervisningsministeriet at genoptage den konkrete sag og at træffe en ny
afgørelse om aktindsigt i lyset af de synspunkter jeg har anført.
f. Jeg har ikke fra
Undervisningsministeriet modtaget det eller de konkrete dokumenter klagerne
har
ønsket aktindsigt i. På denne baggrund, og da Undervisningsministeriet kun
har
begrundet sin opfattelse ved henvisninger til generelle hensyn, må jeg gå ud
fra at Undervisningsministeriet ikke i forbindelse med sin behandling af
sagen
har haft de omhandlede dokumenter til gennemsyn.
Efter bestemmelsen i
offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal visse oplysninger i dokumenter der er
omfattet af lovens § 7, ekstraheres. Som rekursmyndighed er
Undervisningsministeriet
forpligtet til at påse at også bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk.
1,
er overholdt. En stillingtagen til hvorvidt ekstraheringspligten er
overholdt,
kræver at Undervisningsministeriet i forbindelse med sin behandling af sagen
gennemgår de dokumenter som universitetet har undtaget fra aktindsigt med
henvisning til offentlighedslovens § 7.
En undtagelse fra aktindsigt
efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, er ikke en undtagelse af et
helt
dokument, men af enkelte
oplysninger
fra aktindsigt, jf. også lovens § 13, stk. 2. Som rekursmyndighed må
Undervisningsministeriet i en sag som den foreliggende tage stilling til
hvorvidt
samtlige
oplysninger i et
dokument vil kunne undtages fra aktindsigt efter § 13, stk. 1, nr. 6. Også
dette kræver at Undervisningsministeriet i forbindelse med sin behandling af
sagen gennemgår de dokumenter som universitetet har undtaget fra aktindsigt
med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 6. Hertil kommer at selv om det som
ovenfor anført ikke kan antages at et bedømmelsesudvalgs indstilling
almindeligvis og i sin helhed kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen
i
§ 13, stk. 1, nr. 6, kan det principielt ikke udelukkes at
enkelte
konkrete oplysninger i et sådant dokument ville kunne
undtages fra aktindsigt. En stillingtagen til hvorvidt dette måtte være
tilfældet,
kræver også en konkret gennemgang af de omhandlede dokumenter.
Undervisningsministeriet har
i sin supplerende udtalelse af 30. april 1996 bl.a. anført:
'Netop fordi det er dette synspunkt
om den offentlige interesse i, at forfattere ikke afholder sig fra at
indlevere
doktorafhandlinger til bedømmelse af frygt for, at en negativ bedømmelse
offentliggøres, der har ligget til grund for, at ministeriet fandt, at
indstillinger generelt ikke kunne kræves udleveret, har ministeriet ikke
foretaget en konkret vurdering af bedømmelsesudvalgets indstilling og
medsendt
den til ombudsmanden. Ministeriet mener, at denne præmis må tages i
betragtning
ved vurderingen af den manglende forholden sig til den konkrete indstilling.'
Jeg må anse det for en
beklagelig fejl at Undervisningsministeriet ikke i forbindelse med sin
behandling af sagen har haft det eller de dokumenter Odense Universitet har
afslået at give klagerne aktindsigt i, til gennemsyn.
Det er i fortsættelse heraf
også en fejl at Undervisningsministeriet ikke har sendt mig de omhandlede
dokumenter i forbindelse med fremsendelsen af sagens øvrige akter.
For god ordens skyld skal jeg
bemærke at dokumenter - herunder interne arbejdsdokumenter - ikke i videre
udstrækning bliver undergivet aktindsigt
alene
i kraft af at de fremsendes til en rekursinstans som skal tage stilling til
en
klage over afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter; se herved John
Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1992), s. 138. Det samme gælder i
relation til dokumenter som ombudsmanden har til gennemsyn i forbindelse med
behandlingen af en sag, jf. det ovenfor citerede værk, s.
137f, med henvisninger."
Undervisningsministeriet
meddelte mig senere at ministeriet havde genoptaget sagen og vurderet denne i
lyset af mine bemærkninger i redegørelsen. Ministeriet havde fra
universitetet
rekvireret bedømmelsesudvalgets indstilling og fandt ikke at indstillingen
indeholdt oplysninger eller vurderinger som gav grundlag for at indstillingen
ikke i sin fulde udstrækning kunne omfattes af aktindsigt. Ministeriet havde
derfor anmodet universitetet om at fremsende den samlede indstilling til A og
B.
Jeg tog det meddelte til
efterretning og foretog mig herefter ikke mere i sagen.
NOTER: (*1) Jf. FOB 1966, 2.
25 f
Lignende dokumenter
- Klage over bedømmelsesudvalg Retsinformation · 3. marts 2003
- Manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse ved besættelse af docentstilling. Retsinformation · 6. november 2003
- Aktindsigt i rettevejledninger Retsinformation · 25. juni 2003
- Manglende besættelse af lektorat Ytringsfrihed. Officialprincippet Retsinformation · 25. februar 2005
- Behandling af en eksamensklage ved Københavns Universitet. Retsinformation · 25. juni 2003
- Ansøgning om ansættelse som lektor. Hjemmel. Begrundelse Retsinformation · 3. marts 2003