Spring til indhold

Retsinformation

Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i uskiftet bo.

FOU nr 1990.256UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i

uskiftet bo.

A rettede henvendelse til mig

vedrørende beregning af social pension i tilfælde, hvor den

pensionsberettigede

har givet afkald på hensidden i uskiftet bo.

Sagen er rejst på baggrund af

følgende bestemmelser:

§ 28, stk. 3, nr. 4, i lov om

social pension (lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989) indeholder

følgende

bestemmelser:

"

Stk. 3.

Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages

følgende fradrag og tillæg:

....

4)Tillæg for fiktiv indtægt

af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved

bortgivelse

eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler herom."

I henhold til bestemmelsen

har socialministeren i bekendtgørelse nr. 54 af 4. juli 1990, § 23 fastsat

følgende:

"§ 23. Bortgivelse efter

lovens § 28 foreligger:

1)

Ved gaver eller

arveforskud til personer (børn, børnebørn, ægtefælle, forældre m.v.), der er

Læs alt

omfattet af § 44 om gaveafgift i bekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987 af

lov om afgift af arv og gave.

2)

Ved arveforskud til

andre end personer, der er nævnt i 1), eller ved gaver, der er skattepligtige

for modtageren.

3)

Ved afkald på underholdsbidrag

eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af

pågældende,

hvis dispositionen ikke er omfattet af 1) eller 2).

4)

Ved afkald på retten

til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv."

Reglerne finder ifølge § 85,

stk. 4, i bistandsloven (lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989)

tilsvarende

anvendelse ved fastsættelse af betaling for plejehjemsophold.

Socialministeriet fastsatte i

cirkulære nr. 160 af 22. december 1986, pkt. 115, at ønske om at skifte et

uskiftet bo betragtedes som bortgivelse af midler.

A gjorde over for Socialministeriet

gældende, at pkt. 115 i ovennævnte cirkulære strider imod bistandsloven samt

arvelovens regler om hensidden i uskiftet bo. A gjorde bl.a. følgende

gældende:

"I forbindelse med at

jeg har en klient, der er flyttet på plejehjem er jeg blevet opmærksom på de

ovenfor anførte bestemmelser, nemlig bistandslovens § 84 og

Socialministeriets

cirkulære af 22.12.1986. I sidstnævnte cirkulæres pkt. 115 står anført, at

såfremt en ægtefælle, der er på vej på et plejehjem eller er på plejehjem,

ønsker at skifte et uskiftet bo, betragtes dette som bortgivelse af midler.

Det

er min opfattelse, at cirkulæret på dette punkt er i strid med bistandsloven.

Det er også i strid med det danske skiftelovssystem og retsvirkningssystem i

øvrigt. Her er det således, at enhver person har rådighed over sin egen bodel

og kan anvende denne bodel. I forbindelse med det uskiftede bo er det

således,

at den der hensidder i uskiftet bo fører en bestyrelse videre af den bodel,

der

har tilhørt den afdøde ægtefælle.

I arvelovens § 14 er der

givet ægtefællen en ret til at hensidde i uskiftet bo. Ved den nævnte

bestemmelse i cirkulæret, er der givet ægtefællen en pligt til at hensidde i

uskiftet bo. Denne pligt har efter min formening ikke lovhjemmel noget sted.

Det er klart, at såfremt det uskiftede bo skiftes, kan ægtefællen ikke fragå

arv efter den afdøde ægtefælle. Dette kan betragtes som bortgivelse af

midler.

Jeg skal derfor høfligst bede

om ministerens bekræftelse på, at der generelt kan foretages skifte i

uskiftede

boer, også selv om personen er på plejehjem eller på vej til plejehjem. Et

skifte i en sådan situation vil ikke medføre, at det er det tidligere

fællesbo,

der inddrages i forbindelse med beregning af ophold på plejehjem.

..."

Socialministeriet svarede i

skrivelse af 22. december 1989. Ministeriet henviste bl.a. til følgende:

"...

Det fremgår således af § 85,

stk. 4, at de regler, der er fastsat i § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social

pension, finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af betalingen.

I § 28, stk. 3, nr. 4, i lov

om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, fastsættes

følgende:

"Tillæg for fiktiv

indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling

ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom."

I kapitel 6 i

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 om social

pension er der i medfør af § 28, stk. 3, nr. 4, sidste pkt., fastsat nærmere

regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse.

Ifølge bekendtgørelsens § 24,

nr. 4, foreligger bortgivelse efter lovens § 28 ved afkald på retten til at

sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Ifølge § 25, stk. 4, forhøjes

indtægtsgrundlaget i de tilfælde, der er omfattet af § 24, nr. 4, med 8 pct.

af

det uskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra

8.000

kr.

Forhøjelsen af

indtægtsgrundlaget vedvarer ifølge § 26 i indtil 10 år fra det tidspunkt,

hvor

dispositionen er foretaget.

Disse regler er gengivet i pkt.

54 i Socialstyrelsens vejledning af 18. august 1988 om nogle tilbud til

ældre,

førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86. Denne

vejledning har fra 1. januar 1989 afløst bl.a. punkt 115 i Socialministeriets

cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne.

De ovenfor nævnte regler

medfører ikke en pligt til hensidden i uskiftet bo. Reglerne betyder derimod,

at der i relation til beregningen af social pension samt betaling for ophold

i

plejehjem sker en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved skifte af det

uskiftede

bo.

I det tilfælde, som De

omtaler i Deres brev af 11. december 1989, vil der således kunne blive tale

om

en forhøjelse af beregningsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i

uskiftet bo i overensstemmelse med de ovennævnte regler."

I A's klage til mig fastholdt

han den retsopfattelse, han gav udtryk for over for Socialministeriet. A

anførte endvidere, at § 28, stk. 3, nr. 4, efter hans opfattelse ikke

indeholder bemyndigelse for Socialministeriet til at fastsætte reglen i § 23,

nr. 4 i bekendtgørelsen om social pension. A bemærkede bl.a.:

"...

Undertegnede finder

imidlertid, at Socialministeren har overskredet sin bemyndigelse i

forbindelse

med fastlæggelse af regler om beregning af bortgivelse af midler i h.t. lov

om social pension § 28, stk. 3, nr. 4. Socialministeriet har her

indfortolket,

at bortgivelse af midler vil foreligge i det tilfælde, at en ægtefælle, der

hensidder i uskiftet bo, ønsker at skifte. I førnævnte skrivelse af 22.

december

1989 har Socialministeriets departement anført, at der foreligger

bortgivelse,

såfremt ægtefællen giver afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Det er

min opfattelse, at Socialministeriet her tilkendegiver en misforståelse af

institutionen uskiftet bo.

Institutionen uskiftet bo er

i h.t. arvelovens kap. 3, § 8 en ret den efterlevende ægtefælle har til at

fortsætte fællesboet uden at skifte med fælles livsarvinger. Det er således

en

ret, der regulerer forholdet imellem den efterlevende ægtefælle og fælles

livsarvinger og i samme omfang en forpligtelse, som den efterlevende

ægtefælle

påtager sig overfor tidligere ægtefælles kreditorer. I den udstrækning en

efterlevende ægtefælle ikke ønsker at indgå i forpligtelsen eller ønsker at

frigøre sig for forpligtelsen overfor kreditorerne, må ægtefællen være

berettiget hertil uden at skulle straffes af sociale foranstaltninger. Dette

er hvad der umiddelbart fremgår af arvelovens kap. 3, hvortil yderligere

kunne

henvises til vedrørende de såkaldte misbrugstilfælde, jfr. arvelovens § 20.

Skulle en sådan situation opstå, ville en efterlevende ægtefælle ikke alene

være pligtig at skifte med arvingen, men ville derudover yderligere kunne

"straffes" af de sociale myndigheder.

Det er derfor min klare opfattelse,

at Socialministeriets bekendtgørelse på dette punkt er i strid med

lovgivningen."

I en udtalelse af 27. juli

1990 uddybede Socialministeriet ministeriets opfattelse på følgende måde:

"...

Socialministeriet skal

indledningsvis for en ordens skyld bemærke, at bemyndigelsen til at

socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til

indtægtsgrundlaget

for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin

økonomiske

stilling nu står i § 28, stk. 3, nr. 4, jf. Socialministeriet

lovbekendtgørelse

nr. 497 af 4. juli 1989, og at det nærmere indhold af reglerne nu fremgår af

§

23, nr. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om

socialpension.

Socialministeriet mener

fortsat, at bekendtgørelsens § 23, nr. 4 ligger inden for bemyndigelsen i

pensionslovens § 28, stk. 3, nr. 4, som vedrører de tilfælde, hvor

pensionisten

ved bortgivelse eller lignende dispositioner har forringet sin økonomiske

stilling.

Det kan i tilslutning hertil

oplyses, at lovfastsættelsen af regler om bortgivelse tidligere havde en

noget

anderledes udformning.

§ 7 i lov om folkepension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 15. december 1978, som ændret ved lov nr.

514

af 21. december 1979 og lov nr. 77 af 27. februar 1980, var således affattet:

"§ 7. Såfremt den

pågældende i løbet af de sidste 10 år ved handlinger til fordel for børn

eller

andre har betaget sig midler til sit underhold, eller såfremt hans økonomiske

stilling er forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned, ydes der kun

den

pågældende den pension, som han ville have kunnet opnå, hvis han ikke havde

forringet

sine kår på nævnte måde. Ved anvendelsen af de foranstående regler bortses

fra, hvad den pågældende har forbrugt til sine børns opdragelse og

undervisning."

En lovaffattelse, der gav

socialministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om forhøjelse af

indkomstgrundlaget i tilfælde af bortgivelse, kom ind i pensionslovgivningen

ved lovforslag nr. 224, fremsat den 9. maj 1980 og vedtaget den 3. juni 1980

til ikrafttrædelse den 1. januar 1981. Det hedder i bemærkningerne til

lovforslaget,

at § 7 foreslås ophævet, idet den gældende bestemmelse er medtaget i en ny

bestemmelse i lovforslaget. Der er desuden gjort rede for, på hvilke områder

ministeren med sin bemyndigelse kan fastsætte regler, som fraviger hidtidig

praksis. Disse punkter vedrører modernisering med et mere tidssvarende

procenttillæg, samt en grænse for hvor meget der årligt kan gives væk, før

bestemmelsen

skal finde anvendelse. Det er herefter Socialministeriets opfattelse, at der

som udgangspunkt må være givet socialministeren hjemmel til at udstede en

bekendtgørelse inden for rammerne af de hidtidige regler.

Socialministeriets regler har

karakter af at være beregningsregler og berører ikke den ret, der efter

arveloven er for den efterlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo eller

den ret, som den efterlevende ægtefælle efter arvelovens § 17 har til at

skifte når som helst.

Socialministeriet er

opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ikke bortgiver noget af sin egen

formue, når der gives afkald på hensidden i uskiftet bo. Imidlertid vil den

efterlevende ægtefælles økonomiske stilling typisk blive forringet, når der

skiftes, og de udskiftede beløb falder i arv til børn m.v. og det kan få

indflydelse på mulighederne for at få tilkendt pension, ydelserne efter

pensionsloven m.v. Dette er baggrunden for, at der i disse tilfælde føjes et

tillæg på 8 pct. af det udskiftede beløb bortset fra 8.000 kr. til

indtægtsgrundlaget jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 4.

Socialministeriet finder det

ikke sandsynligt, at dette tillæg på afgørende måde skulle kunne motivere den

længstlevende ægtefælle til at misbruge rådigheden over boet, med den følge

at

den pågældende bliver forpligtet til at skifte med børn m.v. og dermed undgår

tillægget.

..."

I et brev til A udtalte jeg

følgende:

"De har i sagen rejst

spørgsmål om, hvorvidt en pensionists afkald på at hensidde i uskiftet bo kan

betragtes som en forringelse af den pågældendes økonomiske stilling ved en

disposition, der kan sidestilles med bortgivelse, jf. § 28, stk. 3, nr. 4 i

lov om social pension.

Reglerne om uskiftet bo er

indeholdt i kap. 3 i arveloven. Hovedvirkningen af, at en ægtefælle hensidder

i uskiftet bo, er, at den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet uden

at

skulle skifte med fælles livsarvinger, og at ægtefællen i levende live udøver

en ejers rådighed over boet, jf. arvelovens § 8.

På denne baggrund kan det

efter min mening ikke kritiseres, at Socialministeriet generelt opfatter

adgangen til hensidden i uskiftet bo som en økonomisk betryggelse af den

længstlevende ægtefælle, og omvendt anser et afkald på retten for en

disposition,

der er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension.

Som oplyst af Socialministeriet

er § 28, stk. 3, nr. 4, en videreførelse af § 7 i lov om folkepension. Det

tilføjes,

at lov om invalide- og folkepensionslov fra 1960 (lov nr. 238 af 10. juni

1960)

i § 5, stk. 7, indeholdt en bestemmelse svarende til § 7 i

folkepensionsloven.

Som det ses af citatet foran s. 00 af § 7, var bestemmelsen snævrere

formuleret

end den nugældende lovs § 28, stk. 3, nr. 4, idet den udover kravet om, at

pensionisten havde forringet sin økonomiske stilling, stillede som

betingelse,

at forringelsen var udtryk for uordentligt eller ødselt levned. I praksis

blev

afkald på hensidden i uskiftet bo imidlertid generelt anset for omfattet af

disse bestemmelser, jf. herved Karnovs Lovsamling, bind I, 6. udgave 1960, s.

437, note 46, samt 9. udgave, 1978, s. 577,note 25.

Der ses ikke i forbindelse

med omformuleringen i 1980 af den dagældende § 7 eller i forbindelse med

gennemførelsen i 1984 af lov om social pension udtrykkeligt at være taget

stilling til rækkevidden af § 28, stk. 3, nr. 4, i forhold til hensidden i

uskiftet bo. Under hensyn til, at der er tale om videreførelse af tilsvarende

bestemmelser i den tidligere pensionslovgivning og til, at den nugældende

bestemmelse er bredere formuleret end de tidligere bestemmelser, finder jeg

ikke at have holdepunkt for at antage, at der fra lovgivers side er taget

afstand fra den hidtidige praksis. Tværtimod er det nærliggende at antage, at

den er ønsket videreført.

Socialministeriets

opfattelse, hvorefter afkald på hensidden i uskiftet bo, er omfattet af § 28,

stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, kan således ikke give mig grundlag

for

kritik."

Lignende dokumenter