Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i uskiftet bo.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i
uskiftet bo.
A rettede henvendelse til mig
vedrørende beregning af social pension i tilfælde, hvor den
pensionsberettigede
har givet afkald på hensidden i uskiftet bo.
Sagen er rejst på baggrund af
følgende bestemmelser:
§ 28, stk. 3, nr. 4, i lov om
social pension (lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989) indeholder
følgende
bestemmelser:
"
Stk. 3.
Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages
følgende fradrag og tillæg:
....
4)Tillæg for fiktiv indtægt
af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved
bortgivelse
eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler herom."
I henhold til bestemmelsen
har socialministeren i bekendtgørelse nr. 54 af 4. juli 1990, § 23 fastsat
følgende:
"§ 23. Bortgivelse efter
lovens § 28 foreligger:
1)
Ved gaver eller
arveforskud til personer (børn, børnebørn, ægtefælle, forældre m.v.), der er
Læs alt
omfattet af § 44 om gaveafgift i bekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987 af
lov om afgift af arv og gave.
2)
Ved arveforskud til
andre end personer, der er nævnt i 1), eller ved gaver, der er skattepligtige
for modtageren.
3)
Ved afkald på underholdsbidrag
eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af
pågældende,
hvis dispositionen ikke er omfattet af 1) eller 2).
4)
Ved afkald på retten
til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv."
Reglerne finder ifølge § 85,
stk. 4, i bistandsloven (lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989)
tilsvarende
anvendelse ved fastsættelse af betaling for plejehjemsophold.
Socialministeriet fastsatte i
cirkulære nr. 160 af 22. december 1986, pkt. 115, at ønske om at skifte et
uskiftet bo betragtedes som bortgivelse af midler.
A gjorde over for Socialministeriet
gældende, at pkt. 115 i ovennævnte cirkulære strider imod bistandsloven samt
arvelovens regler om hensidden i uskiftet bo. A gjorde bl.a. følgende
gældende:
"I forbindelse med at
jeg har en klient, der er flyttet på plejehjem er jeg blevet opmærksom på de
ovenfor anførte bestemmelser, nemlig bistandslovens § 84 og
Socialministeriets
cirkulære af 22.12.1986. I sidstnævnte cirkulæres pkt. 115 står anført, at
såfremt en ægtefælle, der er på vej på et plejehjem eller er på plejehjem,
ønsker at skifte et uskiftet bo, betragtes dette som bortgivelse af midler.
Det
er min opfattelse, at cirkulæret på dette punkt er i strid med bistandsloven.
Det er også i strid med det danske skiftelovssystem og retsvirkningssystem i
øvrigt. Her er det således, at enhver person har rådighed over sin egen bodel
og kan anvende denne bodel. I forbindelse med det uskiftede bo er det
således,
at den der hensidder i uskiftet bo fører en bestyrelse videre af den bodel,
der
har tilhørt den afdøde ægtefælle.
I arvelovens § 14 er der
givet ægtefællen en ret til at hensidde i uskiftet bo. Ved den nævnte
bestemmelse i cirkulæret, er der givet ægtefællen en pligt til at hensidde i
uskiftet bo. Denne pligt har efter min formening ikke lovhjemmel noget sted.
Det er klart, at såfremt det uskiftede bo skiftes, kan ægtefællen ikke fragå
arv efter den afdøde ægtefælle. Dette kan betragtes som bortgivelse af
midler.
Jeg skal derfor høfligst bede
om ministerens bekræftelse på, at der generelt kan foretages skifte i
uskiftede
boer, også selv om personen er på plejehjem eller på vej til plejehjem. Et
skifte i en sådan situation vil ikke medføre, at det er det tidligere
fællesbo,
der inddrages i forbindelse med beregning af ophold på plejehjem.
..."
Socialministeriet svarede i
skrivelse af 22. december 1989. Ministeriet henviste bl.a. til følgende:
"...
Det fremgår således af § 85,
stk. 4, at de regler, der er fastsat i § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social
pension, finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af betalingen.
I § 28, stk. 3, nr. 4, i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, fastsættes
følgende:
"Tillæg for fiktiv
indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling
ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom."
I kapitel 6 i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 om social
pension er der i medfør af § 28, stk. 3, nr. 4, sidste pkt., fastsat nærmere
regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse.
Ifølge bekendtgørelsens § 24,
nr. 4, foreligger bortgivelse efter lovens § 28 ved afkald på retten til at
sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.
Ifølge § 25, stk. 4, forhøjes
indtægtsgrundlaget i de tilfælde, der er omfattet af § 24, nr. 4, med 8 pct.
af
det uskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra
8.000
kr.
Forhøjelsen af
indtægtsgrundlaget vedvarer ifølge § 26 i indtil 10 år fra det tidspunkt,
hvor
dispositionen er foretaget.
Disse regler er gengivet i pkt.
54 i Socialstyrelsens vejledning af 18. august 1988 om nogle tilbud til
ældre,
førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86. Denne
vejledning har fra 1. januar 1989 afløst bl.a. punkt 115 i Socialministeriets
cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne.
De ovenfor nævnte regler
medfører ikke en pligt til hensidden i uskiftet bo. Reglerne betyder derimod,
at der i relation til beregningen af social pension samt betaling for ophold
i
plejehjem sker en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved skifte af det
uskiftede
bo.
I det tilfælde, som De
omtaler i Deres brev af 11. december 1989, vil der således kunne blive tale
om
en forhøjelse af beregningsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i
uskiftet bo i overensstemmelse med de ovennævnte regler."
I A's klage til mig fastholdt
han den retsopfattelse, han gav udtryk for over for Socialministeriet. A
anførte endvidere, at § 28, stk. 3, nr. 4, efter hans opfattelse ikke
indeholder bemyndigelse for Socialministeriet til at fastsætte reglen i § 23,
nr. 4 i bekendtgørelsen om social pension. A bemærkede bl.a.:
"...
Undertegnede finder
imidlertid, at Socialministeren har overskredet sin bemyndigelse i
forbindelse
med fastlæggelse af regler om beregning af bortgivelse af midler i h.t. lov
om social pension § 28, stk. 3, nr. 4. Socialministeriet har her
indfortolket,
at bortgivelse af midler vil foreligge i det tilfælde, at en ægtefælle, der
hensidder i uskiftet bo, ønsker at skifte. I førnævnte skrivelse af 22.
december
1989 har Socialministeriets departement anført, at der foreligger
bortgivelse,
såfremt ægtefællen giver afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Det er
min opfattelse, at Socialministeriet her tilkendegiver en misforståelse af
institutionen uskiftet bo.
Institutionen uskiftet bo er
i h.t. arvelovens kap. 3, § 8 en ret den efterlevende ægtefælle har til at
fortsætte fællesboet uden at skifte med fælles livsarvinger. Det er således
en
ret, der regulerer forholdet imellem den efterlevende ægtefælle og fælles
livsarvinger og i samme omfang en forpligtelse, som den efterlevende
ægtefælle
påtager sig overfor tidligere ægtefælles kreditorer. I den udstrækning en
efterlevende ægtefælle ikke ønsker at indgå i forpligtelsen eller ønsker at
frigøre sig for forpligtelsen overfor kreditorerne, må ægtefællen være
berettiget hertil uden at skulle straffes af sociale foranstaltninger. Dette
er hvad der umiddelbart fremgår af arvelovens kap. 3, hvortil yderligere
kunne
henvises til vedrørende de såkaldte misbrugstilfælde, jfr. arvelovens § 20.
Skulle en sådan situation opstå, ville en efterlevende ægtefælle ikke alene
være pligtig at skifte med arvingen, men ville derudover yderligere kunne
"straffes" af de sociale myndigheder.
Det er derfor min klare opfattelse,
at Socialministeriets bekendtgørelse på dette punkt er i strid med
lovgivningen."
I en udtalelse af 27. juli
1990 uddybede Socialministeriet ministeriets opfattelse på følgende måde:
"...
Socialministeriet skal
indledningsvis for en ordens skyld bemærke, at bemyndigelsen til at
socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til
indtægtsgrundlaget
for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin
økonomiske
stilling nu står i § 28, stk. 3, nr. 4, jf. Socialministeriet
lovbekendtgørelse
nr. 497 af 4. juli 1989, og at det nærmere indhold af reglerne nu fremgår af
§
23, nr. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om
socialpension.
Socialministeriet mener
fortsat, at bekendtgørelsens § 23, nr. 4 ligger inden for bemyndigelsen i
pensionslovens § 28, stk. 3, nr. 4, som vedrører de tilfælde, hvor
pensionisten
ved bortgivelse eller lignende dispositioner har forringet sin økonomiske
stilling.
Det kan i tilslutning hertil
oplyses, at lovfastsættelsen af regler om bortgivelse tidligere havde en
noget
anderledes udformning.
§ 7 i lov om folkepension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 15. december 1978, som ændret ved lov nr.
514
af 21. december 1979 og lov nr. 77 af 27. februar 1980, var således affattet:
"§ 7. Såfremt den
pågældende i løbet af de sidste 10 år ved handlinger til fordel for børn
eller
andre har betaget sig midler til sit underhold, eller såfremt hans økonomiske
stilling er forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned, ydes der kun
den
pågældende den pension, som han ville have kunnet opnå, hvis han ikke havde
forringet
sine kår på nævnte måde. Ved anvendelsen af de foranstående regler bortses
fra, hvad den pågældende har forbrugt til sine børns opdragelse og
undervisning."
En lovaffattelse, der gav
socialministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om forhøjelse af
indkomstgrundlaget i tilfælde af bortgivelse, kom ind i pensionslovgivningen
ved lovforslag nr. 224, fremsat den 9. maj 1980 og vedtaget den 3. juni 1980
til ikrafttrædelse den 1. januar 1981. Det hedder i bemærkningerne til
lovforslaget,
at § 7 foreslås ophævet, idet den gældende bestemmelse er medtaget i en ny
bestemmelse i lovforslaget. Der er desuden gjort rede for, på hvilke områder
ministeren med sin bemyndigelse kan fastsætte regler, som fraviger hidtidig
praksis. Disse punkter vedrører modernisering med et mere tidssvarende
procenttillæg, samt en grænse for hvor meget der årligt kan gives væk, før
bestemmelsen
skal finde anvendelse. Det er herefter Socialministeriets opfattelse, at der
som udgangspunkt må være givet socialministeren hjemmel til at udstede en
bekendtgørelse inden for rammerne af de hidtidige regler.
Socialministeriets regler har
karakter af at være beregningsregler og berører ikke den ret, der efter
arveloven er for den efterlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo eller
den ret, som den efterlevende ægtefælle efter arvelovens § 17 har til at
skifte når som helst.
Socialministeriet er
opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ikke bortgiver noget af sin egen
formue, når der gives afkald på hensidden i uskiftet bo. Imidlertid vil den
efterlevende ægtefælles økonomiske stilling typisk blive forringet, når der
skiftes, og de udskiftede beløb falder i arv til børn m.v. og det kan få
indflydelse på mulighederne for at få tilkendt pension, ydelserne efter
pensionsloven m.v. Dette er baggrunden for, at der i disse tilfælde føjes et
tillæg på 8 pct. af det udskiftede beløb bortset fra 8.000 kr. til
indtægtsgrundlaget jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 4.
Socialministeriet finder det
ikke sandsynligt, at dette tillæg på afgørende måde skulle kunne motivere den
længstlevende ægtefælle til at misbruge rådigheden over boet, med den følge
at
den pågældende bliver forpligtet til at skifte med børn m.v. og dermed undgår
tillægget.
..."
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"De har i sagen rejst
spørgsmål om, hvorvidt en pensionists afkald på at hensidde i uskiftet bo kan
betragtes som en forringelse af den pågældendes økonomiske stilling ved en
disposition, der kan sidestilles med bortgivelse, jf. § 28, stk. 3, nr. 4 i
lov om social pension.
Reglerne om uskiftet bo er
indeholdt i kap. 3 i arveloven. Hovedvirkningen af, at en ægtefælle hensidder
i uskiftet bo, er, at den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet uden
at
skulle skifte med fælles livsarvinger, og at ægtefællen i levende live udøver
en ejers rådighed over boet, jf. arvelovens § 8.
På denne baggrund kan det
efter min mening ikke kritiseres, at Socialministeriet generelt opfatter
adgangen til hensidden i uskiftet bo som en økonomisk betryggelse af den
længstlevende ægtefælle, og omvendt anser et afkald på retten for en
disposition,
der er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension.
Som oplyst af Socialministeriet
er § 28, stk. 3, nr. 4, en videreførelse af § 7 i lov om folkepension. Det
tilføjes,
at lov om invalide- og folkepensionslov fra 1960 (lov nr. 238 af 10. juni
1960)
i § 5, stk. 7, indeholdt en bestemmelse svarende til § 7 i
folkepensionsloven.
Som det ses af citatet foran s. 00 af § 7, var bestemmelsen snævrere
formuleret
end den nugældende lovs § 28, stk. 3, nr. 4, idet den udover kravet om, at
pensionisten havde forringet sin økonomiske stilling, stillede som
betingelse,
at forringelsen var udtryk for uordentligt eller ødselt levned. I praksis
blev
afkald på hensidden i uskiftet bo imidlertid generelt anset for omfattet af
disse bestemmelser, jf. herved Karnovs Lovsamling, bind I, 6. udgave 1960, s.
437, note 46, samt 9. udgave, 1978, s. 577,note 25.
Der ses ikke i forbindelse
med omformuleringen i 1980 af den dagældende § 7 eller i forbindelse med
gennemførelsen i 1984 af lov om social pension udtrykkeligt at være taget
stilling til rækkevidden af § 28, stk. 3, nr. 4, i forhold til hensidden i
uskiftet bo. Under hensyn til, at der er tale om videreførelse af tilsvarende
bestemmelser i den tidligere pensionslovgivning og til, at den nugældende
bestemmelse er bredere formuleret end de tidligere bestemmelser, finder jeg
ikke at have holdepunkt for at antage, at der fra lovgivers side er taget
afstand fra den hidtidige praksis. Tværtimod er det nærliggende at antage, at
den er ønsket videreført.
Socialministeriets
opfattelse, hvorefter afkald på hensidden i uskiftet bo, er omfattet af § 28,
stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, kan således ikke give mig grundlag
for
kritik."
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Ankestyrelsens principafgørelse P-6-90 om pension - omregning - fiktiv indkomst - bortgivelse af ejendom - forhøjelse af indtægtsgrundlaget Retsinformation · 11. juli 2013
- Sag om, hvorvidt genvundne afskrivninger skal indgå i grundlaget for beregningen af folkepensionens grundbeløb for Sagsøger, når afskrivningerne er foretaget på et tidspunkt, hvor Sagsøger ikke var pensionist Domsdatabasen · 10. juni 2009
- 1991 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM SOCIAL BISTAND (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRET BESKATNING AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 9. april 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension Retsinformation · 13. december 2000