Manglende partshøring forud for afskedigelse (*1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Manglende partshøring forud for afskedigelse (*1)
En gruppe faglige
organisationer (A) klagede over manglende partshøring i forbindelse med
afskedigelsen
af tre medlemmer fra Post- og Telegrafvæsenet (P&T).
Sagens omstændigheder var
følgende:
Ved skrivelser af 29. oktober
1992 blev de tre medlemmer opsagt fra deres stillinger i P&T,
Bygningstjenesten.
Brevene var enslydende og havde følgende indhold:
"Grundet nedgang i
arbejdsopgaverne i 1993 ser Bygningstjenesten sig nødsaget til at varsle dig
afsked.
Opsigelsesvarslet i henhold
til gældende overenskomst hhv. funktionærloven udgør 4 måneder. Din sidste
ansættelsesdag er således den 28. februar 1993.
Du er som tidligere omtalt
tilmeldt postvæsenets jobbørs, som har meddelt, at der ikke på nuværende
tidspunkt er anmeldt arbejdskraftbehov, der kan tilbydes dig.
Du vil i opsigelsesperioden
være tilmeldt Jobbørsen med henblik på fremsættelse af
genbeskæftigelsestilbud,
ligesom Bygningstjenesten er indstillet på at revurdere situationen, såfremt
udviklingen i opgavemængden giver anledning hertil.
Kopi af dette brev er
tilsendt din faglige organisation - (A) - samt Postvæsenets
Personalefunktion."
Afskedigelserne var et led i
en generel nedskæring i Bygningstjenesten som bl.a. på grund af manglende
Læs alt
ordretilgang skulle reduceres fra 110 ansatte til ca. 60 ansatte. Spørgsmålet
om generelle nedskæringer blev drøftet mellem P&T og de berørte
organisationer
på flere møder i løbet af sommeren 1992. Under drøftelserne gjorde
organisationerne indsigelse imod at der blev foretaget afskedigelser og
pegede
på muligheden af at overflytte de berørte personer til andre stillinger inden
for postvæsenet og lade reduktionen ske ved naturlig afgang. Ledelsen
fastholdt imidlertid at personalereduktionen skulle ske ved afskedigelser,
dog således at de der blev sagt op i opsigelsesperioden skulle forsøges
overflyttet
til andre funktioner ved tilmelding til "jobbørsen".
A som var blevet underrettet
om afskedigelsesskrivelserne af 29. oktober 1992, begærede ved skrivelse af
24. november 1992 til Bygningstjenesten afholdt et forhandlingsmøde i henhold
til AC-overenskomstens § 21. Mødet blev holdt den 14. januar 1993. I mødet
deltog repræsentanter for Generaldirektoratet for P&T og A. Den 15.
januar
1993 sendte P&T referat af mødet. I referatet anførtes bl.a.:
"...
Organisationerne udtrykte
tvivl om, hvorvidt forvaltningslovens regler om partshøring var overholdt i
forbindelse med afskedigelserne. Generaldirektoratet fandt, at
afskedsprocedure var foretaget helt i overensstemmelse med gældende
regler."
A kommenterede i skrivelse af
8. februar 1993 referatet. A bemærkede bl.a.:
"...
F.s.v.a. de på mødet rejste
spørgsmål om partshøring er det fortsat organisationernes opfattelse, at en
sådan skal iværksættes eller ihvertfald tilbydes ved enhver uansøgt opsigelse
-
uanset begrundelsen. Det er således ikke rigtigt, når P&T hævder, at
dette
ikke er nødvendigt, når opsigelsen alene skyldes virksomhedens forhold, idet
den opsagte netop har behov for forudgående at forholde sig til
overvejelserne
bag det konkrete valg.
Den manglende partshøring er
derfor udtryk for en væsentlig mangel ved beslutningen, der som udgangspunkt
må
omgøres.
Jeg skal bede om en
henvendelse med henblik på at drøfte, hvorledes denne mangel kan blive
afhjulpet."
Hertil svarede
Generaldirektoratet for P&T, Postvæsenet, i skrivelse af 12. maj 1993:
"Under henvisning til
ovennævnte breve skal vi meddele, at det fortsat er Generaldirektoratets
opfattelse,
at afskedsprocedure i relation til ovennævnte medarbejdere er foretaget helt
i
overensstemmelse med gældende regler.
Denne opfattelse fremgår
endvidere af mødereferatet af 14. januar 1993, og er ligeledes meddelt (A)
ved
en senere telefonsamtale.
Det er Generaldirektoratets
opfattelse, at der ikke skal etableres partshøring i henhold til
Forvaltningslovens
§ 19 i en situation som den foreliggende, hvor afskedigelserne udelukkende er
begrundet i virksomhedens forhold.
Endvidere formodes det, at de
pågældende medarbejdere er fuldt bekendt med afskedigelsesgrundlaget, idet
medarbejdernes repræsentanter forud for afskedigelserne, der fandt sted i
oktober/november
1992, har deltaget i mødet om P&T Bygningstjenestens økonomiske og
bemandingsmæssige situation, afholdt bl.a. den 24.6.1992 og den 19.8.1992.
Afskedigelsesprocedurereglerne
i overenskomst for akademikere i staten er ligeledes overholdt, da der
samtidig
med afskedigelserne er sendt kopier af afskedigelsesbrevene til
organisationerne."
Under et forhandlingsmøde den
15. juni 1993 drøftedes på ny om der burde være foretaget partshøring.
Parterne
fastholdt under mødet deres tidligere standpunkter.
I en skrivelse af 7. maj 1993
til postvæsenets overenskomstkontor redegjorde Generaldirektoratet for
P&T
for hvorledes personalereduktionerne i Bygningstjenesten var gennemført. Det
oplystes bl.a.:
"...
Vedrørende årsagen til opsigelserne
kan oplyses, at P&T Bygningstjenesten - på baggrund af en ordrenedgang i
1992 på ca. 5 mio. kr. i forhold til forventet og begrundet forventning om
fortsat nedgang i omsætningen i 1993, svarende til ca. 40% - har måttet
gennemføre en bemandingstilpasning fra 110 til ca. 60 medarbejdere for at
sikre
den nødvendige økonomiske balance i virksomheden.
Nedgangen er jævnt fordelt på
Bygningstjenestens samlede opgaveområder, men vedrører især nybygninger og
større ombygninger.
De heraf berørte medarbejdere
er udvalgt med henblik på virksomhedens fremtidige konkurrenceevne og
opgavegrundlag.
Der er således i udvælgelsen
taget hensyn til balancen faggrupperne imellem og den enkelte medarbejders
kvalifikationer og muligheder for at indgå i den strukturelle
tilpasning."
I skrivelse af 28. september
1993 indbragte A sagen for mig idet A anførte følgende:
"Som det fremgår af
disse bilag er der uenighed mellem P & T og organisationerne om
anvendelsen
af Forvaltningslovens § 19.
Organisationerne mener, at
denne bestemmelses regler om partshøring ikke er blevet fulgt i forbindelse
med
afskedigelserne, og at disse derfor lider af en væsentlig mangel.
P & T har derimod
fastholdt, at partshøring ikke er nødvendig, når afskedigelserne udelukkende
er
begrundet i arbejdsgiverens situation.
Organisationerne mener, at
den opsagte uanset begrundelsen altid vil have et behov for at kunne udtale
sig
om det konkrete valg, som afskedigelsen er udtryk for og finder det
problematisk, om myndigheden ved valg af begrundelse kan frigøre sig fra
kravet om partshøring.
..."
I en udtalelse af 19.
november 1993 gjorde Generaldirektoratet for P&T følgende gældende:
"Bygningstjenesten
(BTJ), hvor de omhandlede medarbejdere var ansat indtil deres fratræden, er
en
selvstændig, resultatansvarlig enhed i Postvæsenet. Bygningstjenesten
oplevede
i foråret og sommeren 1992, at enhedens budgetterede indtægter ikke blev
realiseret, fordi den forventede tilgang af ordrer udeblev i et vist omfang.
Som følge af denne arbejdsmangel måtte Postvæsenet reducere medarbejderstaben
i
Bygningstjenesten fra 110 til ca. 60 personer, som skønnedes også fremover at
være det fornødne antal.
Reduktionerne blev gennemført
i to runder, nemlig en i forsommeren 1992 og en i efteråret 1992. De
personer,
der er omfattet af klagen fra (A), blev opsagt i forbindelse med den
sidstnævnte reduktion, og bemærkningerne i det følgende er møntet på denne
reduktion.
Inden det blev besluttet,
hvor mange medarbejdere der skulle fratræde, havde nødvendigheden og omfanget
af reduktionen været drøftet i overensstemmelse med reglerne herom i
samarbejdsaftalen inden for staten og på møder med tillidsrepræsentanterne
for
medarbejdergrupperne i Bygningstjenesten. I drøftelserne deltog også
tillidsrepræsentanterne for (A).
Postvæsenet redegjorde på
møderne for nødvendigheden af at reducere bemandingen på grund af
forventningerne til ordretilgangen og Bygningstjenestens økonomi, omfanget af
reduktionen, tidsplanen herfor, og kriterierne for hvem der skulle fratræde.
Der blev desuden redegjort for de muligheder, som Postvæsenets Jobbørs havde
for at søge de overtallige medarbejdere omplaceret i forbindelse med
arbejdskraftsbehov ved andre enheder i Postvæsenet.
Disse drøftelser, som er en
almindeligt fulgt procedure i Postvæsenet, havde bl.a. til hensigt at skaffe
alle relevante og nødvendige oplysninger til veje, inden den endelige
beslutning om at gennemføre reduktionen blev taget. Drøftelserne gjorde det
desuden muligt for alle interesserede parter at fremkomme med deres
synspunkter
om alle aspekter i anledning af reduktionen.
Gennem de nævnte drøftelser
er de samme hensyn, som de der ligger bag høringsbestemmelsen i
forvaltningslovens § 19, blevet varetaget. Bestemmelsen kan dog efter
Generaldirektoratets opfattelse ikke påberåbes i relation til Postvæsenets
beslutning om, hvilke medarbejdere der skulle afskediges fra
Bygningstjenesten, idet afskedigelse er begrundet i arbejdsgiverens, dvs.
Postvæsenets, forhold i modsætning til forhold hos de enkelte medarbejdere. §
19 er ikke anvendelig i praksis, fordi kredsen af høringsberettigede og
høringstemaet ikke kan fastlægges. De hensyn, som ligger bag
forvaltningslovens
§ 19, er som anført blevet varetaget gennem drøftelserne med
personaleorganisationerne i samarbejdsudvalg mv., og gennem disse drøftelser
er
alle relevante forhold blevet belyst.
Generaldirektoratet deler
således fortsat ikke klagerens opfattelse om anvendelsen af
forvaltningslovens
§ 19."
Hertil bemærkede A i en
skrivelse af 13. januar 1994:
"...
Organisationerne mener
stadig, at Generaldirektoratets begrundelse for ikke at anvende
forvaltningslovens
§ 19 er uholdbar. Bestemmelsen skal anvendes og partshøring foretages uanset
begrundelsen for de evt. efterfølgende opsigelser.
Ved afskedigelsen af vore
medlemmer har P&T sat sig ud over dette retssikkerhedskrav, og
beslutningerne
lider derfor af en væsentlig mangel. Synspunktet har også støtte i
retspraksis.
At Postvæsenet i sin tid
bestræbte sig på at orientere de ansatte og disses repræsentanter om de
dengang
påtænkte reduktioner, bestrider organisationerne ikke. Men informationen og
drøftelserne om denne var af generel karakter, og det er forkert, når
Generaldirektoratet i udtalelsen anfører, at disse drøftelser "gjorde
det
desuden muligt for alle interesserede parter at fremkomme med deres
synspunkter
om alle aspekter i anledning af reduktionen". For den enkelte ansatte
har
det aller væsentligste aspekt - nemlig vedkommendes fortsatte ansættelse -
ikke været behandlet.
Det kan heller ikke være
rigtigt, når Generaldirektoratet anfører "§ 19 er ikke anvendelig i
praksis, fordi kredsen af høringsberettigede og høringstemaet ikke kan
fastlægges".
Kredsen af høringsberettigede
er jo netop de enkelte ansatte, som man er sindet at afskedige og
høringstemaet
er naturligvis afskedigelsen og eksempelvis et alternativ i form af en
omplacering efter de lokale regler om jobbank."
Herefter udtalte jeg
følgende:
"I forbindelse med
afskedigelserne af de tre medlemmer fulgte P&T den procedure der er
foreskrevet
i § 21 i AC-overenskomsten. § 21 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
"
1.
Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde
sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter
nedenstående regler:
Sager om påståede urimelige
afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke, der nedlægges
påstand
om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden
udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.
2.
Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse
til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den
pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere
end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af
opsigelsesskrivelsen.
3.
Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos
ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at
afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller
ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14
dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet
forhandlet
med den lokale ansættelsesmyndighed.
4.
Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen
og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage
(for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet med
Finansministeriet.
5.
Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem
Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 14 dage
(for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i
denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i
vedkommende hovedaftale.
6.
Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde,
hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig
og
ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan
det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges
ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke
begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en
erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være
afhængig
af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten."
I sager hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, gælder desuden
forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse. Det er i
retspraksis,
administrativ praksis og ombudsmandspraksis fast antaget at
afskedigelsesbeslutninger er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Dette
gælder hvad enten der er tale om afskedigelse af tjenestemænd eller som her
overenskomstansat
personale.
Forvaltningslovens §§ 19, 22
og 24 har følgende indhold:
"
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme
med
en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden
kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."
"
§ 22.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold."
"
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."
Retten til at blive partshørt
samt modtage en begrundelse tilkommer "parten", det vil i
forbindelse
med afskedigelsesafgørelser sige den der bliver afskediget. Høringen skal
foretages forud for afgørelsen, og en tilsidesættelse kan føre til at
afgørelsen bliver ugyldig. Der er således tale om en individuel ret.
Retten til at blive hørt og
afgive udtalelse i henhold til AC-overenskomsten udspringer af en kollektiv
overenskomst og tilkommer den forhandlingsberettigede organisation, i dette
tilfælde (A). Som det ses af citatet, indebærer dette at organisationen og
ikke parten skal høres, ligesom det er organisationen og ikke parten der kan
forlange sagen indbragt for voldgiftsret. Høringen foretages efter at
afgørelsen om opsigelse er truffet.
I tilfælde af at
overenskomstens § 21 ikke var blevet overholdt, ville der være tale om et
overenskomstbrud som af organisationen kunne indbringes for Arbejdsretten.
Derimod kan en sådan fejl næppe påvirke afskedigelsesafgørelsens gyldighed.
Det forhold at
procedurereglerne i overenskomsten efterleves, fritager derfor ikke
forvaltningen fra at efterleve forvaltningslovens regler, lige så lidt som
overenskomstproceduren kan betragtes som en opfyldelse af den individuelle
partshøring efter forvaltningsloven. Jeg henviser herved også til
Folketingets
Ombudsmands beretning for 1990, s. 339ff, og særligt s.
362f.
Pligten til partshøring i
henhold til forvaltningslovens § 19, stk. 1, omfatter oplysninger vedrørende
sagens faktiske omstændigheder for så vidt oplysningerne har været ugunstige
for parten og af væsentlig betydning. Det kan ikke af sagen ses hvilke
forhold
der har bevirket at netop de pågældende arkitekter blev afskediget.
P&T synes at være af den
opfattelse at de forhold der førte til at personalet i Bygningstjenesten blev
reduceret, udgjorde hele afskedigelsesgrundlaget, og at partshøring over
disse
oplysninger for så vidt var overflødig idet organisationerne havde haft
lejlighed til under besparelsesforhandlingerne at udtale sig herom.
Som oplyst af
generaldirektoratet i skrivelse af 7. januar 1993 til overenskomstkontoret
byggede afskedigelserne - ud over på en generel beslutning om at skære ned i
personaletallet - på en udvælgelse af de personer der skulle afskediges. Ved
denne udvælgelse blev der taget hensyn til balancen mellem faggrupperne og
den
enkeltes kvalifikationer og muligheder for at indgå i den strukturelle
tilpasning.
Partshøringen skulle således
omfatte såvel oplysningerne om at foretage besparelser som oplysningerne
vedrørende den enkelte medarbejders uddannelsesmæssige forhold, arbejdsevner,
arbejdets omfang osv. for så vidt disse oplysninger var blevet tillagt
væsentlig
betydning for udvælgelsen af den pågældende.
Da der efter det oplyste
overhovedet ikke blev forelagt oplysninger af denne type for de pågældende
forud for afskedigelserne, må jeg anse forvaltningslovens § 19, stk. 1, for
tilsidesat. Jeg finder dette forhold kritisabelt.
Bygningstjenesten burde
endvidere have ledsaget opsigelsesskrivelserne med en begrundelse, dvs. en
angivelse af de individuelle forhold hos den enkelte medarbejder der var lagt
vægt på ved afskedigelsen, jf. §§ 22 og 24 i forvaltningsloven. Også dette
forhold finder jeg beklageligt.
Der foreligger således to
generelt set væsentlige retlige mangler i forbindelse med de tre
afskedigelsesafgørelser.
Det forhold at den generelle beslutning om at reducere antallet af
medarbejdere
i Bygningstjenesten havde været drøftet med organisationerne, kan allerede
fordi besparelsesoplysningerne kun udgjorde en del af
afskedigelsesgrundlaget,
ikke bevirke at manglerne anses for uvæsentlige. Da der heller ikke i øvrigt
er oplyst omstændigheder der godtgør at fejlene har været uden betydning for
afskedigelsesafgørelserne, må disse efter min mening betragtes som ugyldige.
Jeg har derfor henstillet til
Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet at genoptage sagerne med
henblik på at rette de begåede fejl.
..."
P&T meddelte senere at de
afskedigede medlemmer havde fået udbetalt erstatning.
Jeg tog det meddelte til
efterretning.
NOTER (*1) Jf.
FOB 1990, s. 339.
Lignende dokumenter
- 60.2020 (Denne sag drejer sig navnlig om ophævelse af uddannelsesaftalen som følge af sygdom, om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, erstatning for løn i opsigelsesperioden efter funktionærlovens § 3 og om erstatning efter erstatningsansvarsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. februar 2022
- 15.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter lov om kommunernes styrelse § 16 i anledning af en virksomheds ophævelse af en uddannelsesaftale for en lærling, der var blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. november 2022
- A. Undersøgelse angående 130 sager om uansøgt afsked fra DSB og P&T Retsinformation · 6. november 2003
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023
- 34.2025 (Denne sag drejer sig om ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, databeskyttelsesforordningen og ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2026
- Sag om, hvorvidt bortvisning af sagsøger var berettiget, samt om sagen skal behandles ved de almindelige domstole Domsdatabasen · 21. november 2023