Spring til indhold

Retsinformation

Manglende partshøring forud for afskedigelse (*1)

FOU nr 1995.316UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Manglende partshøring forud for afskedigelse (*1)

En gruppe faglige

organisationer (A) klagede over manglende partshøring i forbindelse med

afskedigelsen

af tre medlemmer fra Post- og Telegrafvæsenet (P&T).

Sagens omstændigheder var

følgende:

Ved skrivelser af 29. oktober

1992 blev de tre medlemmer opsagt fra deres stillinger i P&T,

Bygningstjenesten.

Brevene var enslydende og havde følgende indhold:

"Grundet nedgang i

arbejdsopgaverne i 1993 ser Bygningstjenesten sig nødsaget til at varsle dig

afsked.

Opsigelsesvarslet i henhold

til gældende overenskomst hhv. funktionærloven udgør 4 måneder. Din sidste

ansættelsesdag er således den 28. februar 1993.

Du er som tidligere omtalt

tilmeldt postvæsenets jobbørs, som har meddelt, at der ikke på nuværende

tidspunkt er anmeldt arbejdskraftbehov, der kan tilbydes dig.

Du vil i opsigelsesperioden

være tilmeldt Jobbørsen med henblik på fremsættelse af

genbeskæftigelsestilbud,

ligesom Bygningstjenesten er indstillet på at revurdere situationen, såfremt

udviklingen i opgavemængden giver anledning hertil.

Kopi af dette brev er

tilsendt din faglige organisation - (A) - samt Postvæsenets

Personalefunktion."

Afskedigelserne var et led i

en generel nedskæring i Bygningstjenesten som bl.a. på grund af manglende

Læs alt

ordretilgang skulle reduceres fra 110 ansatte til ca. 60 ansatte. Spørgsmålet

om generelle nedskæringer blev drøftet mellem P&T og de berørte

organisationer

på flere møder i løbet af sommeren 1992. Under drøftelserne gjorde

organisationerne indsigelse imod at der blev foretaget afskedigelser og

pegede

på muligheden af at overflytte de berørte personer til andre stillinger inden

for postvæsenet og lade reduktionen ske ved naturlig afgang. Ledelsen

fastholdt imidlertid at personalereduktionen skulle ske ved afskedigelser,

dog således at de der blev sagt op i opsigelsesperioden skulle forsøges

overflyttet

til andre funktioner ved tilmelding til "jobbørsen".

A som var blevet underrettet

om afskedigelsesskrivelserne af 29. oktober 1992, begærede ved skrivelse af

24. november 1992 til Bygningstjenesten afholdt et forhandlingsmøde i henhold

til AC-overenskomstens § 21. Mødet blev holdt den 14. januar 1993. I mødet

deltog repræsentanter for Generaldirektoratet for P&T og A. Den 15.

januar

1993 sendte P&T referat af mødet. I referatet anførtes bl.a.:

"...

Organisationerne udtrykte

tvivl om, hvorvidt forvaltningslovens regler om partshøring var overholdt i

forbindelse med afskedigelserne. Generaldirektoratet fandt, at

afskedsprocedure var foretaget helt i overensstemmelse med gældende

regler."

A kommenterede i skrivelse af

8. februar 1993 referatet. A bemærkede bl.a.:

"...

F.s.v.a. de på mødet rejste

spørgsmål om partshøring er det fortsat organisationernes opfattelse, at en

sådan skal iværksættes eller ihvertfald tilbydes ved enhver uansøgt opsigelse

-

uanset begrundelsen. Det er således ikke rigtigt, når P&T hævder, at

dette

ikke er nødvendigt, når opsigelsen alene skyldes virksomhedens forhold, idet

den opsagte netop har behov for forudgående at forholde sig til

overvejelserne

bag det konkrete valg.

Den manglende partshøring er

derfor udtryk for en væsentlig mangel ved beslutningen, der som udgangspunkt

må

omgøres.

Jeg skal bede om en

henvendelse med henblik på at drøfte, hvorledes denne mangel kan blive

afhjulpet."

Hertil svarede

Generaldirektoratet for P&T, Postvæsenet, i skrivelse af 12. maj 1993:

"Under henvisning til

ovennævnte breve skal vi meddele, at det fortsat er Generaldirektoratets

opfattelse,

at afskedsprocedure i relation til ovennævnte medarbejdere er foretaget helt

i

overensstemmelse med gældende regler.

Denne opfattelse fremgår

endvidere af mødereferatet af 14. januar 1993, og er ligeledes meddelt (A)

ved

en senere telefonsamtale.

Det er Generaldirektoratets

opfattelse, at der ikke skal etableres partshøring i henhold til

Forvaltningslovens

§ 19 i en situation som den foreliggende, hvor afskedigelserne udelukkende er

begrundet i virksomhedens forhold.

Endvidere formodes det, at de

pågældende medarbejdere er fuldt bekendt med afskedigelsesgrundlaget, idet

medarbejdernes repræsentanter forud for afskedigelserne, der fandt sted i

oktober/november

1992, har deltaget i mødet om P&T Bygningstjenestens økonomiske og

bemandingsmæssige situation, afholdt bl.a. den 24.6.1992 og den 19.8.1992.

Afskedigelsesprocedurereglerne

i overenskomst for akademikere i staten er ligeledes overholdt, da der

samtidig

med afskedigelserne er sendt kopier af afskedigelsesbrevene til

organisationerne."

Under et forhandlingsmøde den

15. juni 1993 drøftedes på ny om der burde være foretaget partshøring.

Parterne

fastholdt under mødet deres tidligere standpunkter.

I en skrivelse af 7. maj 1993

til postvæsenets overenskomstkontor redegjorde Generaldirektoratet for

P&T

for hvorledes personalereduktionerne i Bygningstjenesten var gennemført. Det

oplystes bl.a.:

"...

Vedrørende årsagen til opsigelserne

kan oplyses, at P&T Bygningstjenesten - på baggrund af en ordrenedgang i

1992 på ca. 5 mio. kr. i forhold til forventet og begrundet forventning om

fortsat nedgang i omsætningen i 1993, svarende til ca. 40% - har måttet

gennemføre en bemandingstilpasning fra 110 til ca. 60 medarbejdere for at

sikre

den nødvendige økonomiske balance i virksomheden.

Nedgangen er jævnt fordelt på

Bygningstjenestens samlede opgaveområder, men vedrører især nybygninger og

større ombygninger.

De heraf berørte medarbejdere

er udvalgt med henblik på virksomhedens fremtidige konkurrenceevne og

opgavegrundlag.

Der er således i udvælgelsen

taget hensyn til balancen faggrupperne imellem og den enkelte medarbejders

kvalifikationer og muligheder for at indgå i den strukturelle

tilpasning."

I skrivelse af 28. september

1993 indbragte A sagen for mig idet A anførte følgende:

"Som det fremgår af

disse bilag er der uenighed mellem P & T og organisationerne om

anvendelsen

af Forvaltningslovens § 19.

Organisationerne mener, at

denne bestemmelses regler om partshøring ikke er blevet fulgt i forbindelse

med

afskedigelserne, og at disse derfor lider af en væsentlig mangel.

P & T har derimod

fastholdt, at partshøring ikke er nødvendig, når afskedigelserne udelukkende

er

begrundet i arbejdsgiverens situation.

Organisationerne mener, at

den opsagte uanset begrundelsen altid vil have et behov for at kunne udtale

sig

om det konkrete valg, som afskedigelsen er udtryk for og finder det

problematisk, om myndigheden ved valg af begrundelse kan frigøre sig fra

kravet om partshøring.

..."

I en udtalelse af 19.

november 1993 gjorde Generaldirektoratet for P&T følgende gældende:

"Bygningstjenesten

(BTJ), hvor de omhandlede medarbejdere var ansat indtil deres fratræden, er

en

selvstændig, resultatansvarlig enhed i Postvæsenet. Bygningstjenesten

oplevede

i foråret og sommeren 1992, at enhedens budgetterede indtægter ikke blev

realiseret, fordi den forventede tilgang af ordrer udeblev i et vist omfang.

Som følge af denne arbejdsmangel måtte Postvæsenet reducere medarbejderstaben

i

Bygningstjenesten fra 110 til ca. 60 personer, som skønnedes også fremover at

være det fornødne antal.

Reduktionerne blev gennemført

i to runder, nemlig en i forsommeren 1992 og en i efteråret 1992. De

personer,

der er omfattet af klagen fra (A), blev opsagt i forbindelse med den

sidstnævnte reduktion, og bemærkningerne i det følgende er møntet på denne

reduktion.

Inden det blev besluttet,

hvor mange medarbejdere der skulle fratræde, havde nødvendigheden og omfanget

af reduktionen været drøftet i overensstemmelse med reglerne herom i

samarbejdsaftalen inden for staten og på møder med tillidsrepræsentanterne

for

medarbejdergrupperne i Bygningstjenesten. I drøftelserne deltog også

tillidsrepræsentanterne for (A).

Postvæsenet redegjorde på

møderne for nødvendigheden af at reducere bemandingen på grund af

forventningerne til ordretilgangen og Bygningstjenestens økonomi, omfanget af

reduktionen, tidsplanen herfor, og kriterierne for hvem der skulle fratræde.

Der blev desuden redegjort for de muligheder, som Postvæsenets Jobbørs havde

for at søge de overtallige medarbejdere omplaceret i forbindelse med

arbejdskraftsbehov ved andre enheder i Postvæsenet.

Disse drøftelser, som er en

almindeligt fulgt procedure i Postvæsenet, havde bl.a. til hensigt at skaffe

alle relevante og nødvendige oplysninger til veje, inden den endelige

beslutning om at gennemføre reduktionen blev taget. Drøftelserne gjorde det

desuden muligt for alle interesserede parter at fremkomme med deres

synspunkter

om alle aspekter i anledning af reduktionen.

Gennem de nævnte drøftelser

er de samme hensyn, som de der ligger bag høringsbestemmelsen i

forvaltningslovens § 19, blevet varetaget. Bestemmelsen kan dog efter

Generaldirektoratets opfattelse ikke påberåbes i relation til Postvæsenets

beslutning om, hvilke medarbejdere der skulle afskediges fra

Bygningstjenesten, idet afskedigelse er begrundet i arbejdsgiverens, dvs.

Postvæsenets, forhold i modsætning til forhold hos de enkelte medarbejdere. §

19 er ikke anvendelig i praksis, fordi kredsen af høringsberettigede og

høringstemaet ikke kan fastlægges. De hensyn, som ligger bag

forvaltningslovens

§ 19, er som anført blevet varetaget gennem drøftelserne med

personaleorganisationerne i samarbejdsudvalg mv., og gennem disse drøftelser

er

alle relevante forhold blevet belyst.

Generaldirektoratet deler

således fortsat ikke klagerens opfattelse om anvendelsen af

forvaltningslovens

§ 19."

Hertil bemærkede A i en

skrivelse af 13. januar 1994:

"...

Organisationerne mener

stadig, at Generaldirektoratets begrundelse for ikke at anvende

forvaltningslovens

§ 19 er uholdbar. Bestemmelsen skal anvendes og partshøring foretages uanset

begrundelsen for de evt. efterfølgende opsigelser.

Ved afskedigelsen af vore

medlemmer har P&T sat sig ud over dette retssikkerhedskrav, og

beslutningerne

lider derfor af en væsentlig mangel. Synspunktet har også støtte i

retspraksis.

At Postvæsenet i sin tid

bestræbte sig på at orientere de ansatte og disses repræsentanter om de

dengang

påtænkte reduktioner, bestrider organisationerne ikke. Men informationen og

drøftelserne om denne var af generel karakter, og det er forkert, når

Generaldirektoratet i udtalelsen anfører, at disse drøftelser "gjorde

det

desuden muligt for alle interesserede parter at fremkomme med deres

synspunkter

om alle aspekter i anledning af reduktionen". For den enkelte ansatte

har

det aller væsentligste aspekt - nemlig vedkommendes fortsatte ansættelse -

ikke været behandlet.

Det kan heller ikke være

rigtigt, når Generaldirektoratet anfører "§ 19 er ikke anvendelig i

praksis, fordi kredsen af høringsberettigede og høringstemaet ikke kan

fastlægges".

Kredsen af høringsberettigede

er jo netop de enkelte ansatte, som man er sindet at afskedige og

høringstemaet

er naturligvis afskedigelsen og eksempelvis et alternativ i form af en

omplacering efter de lokale regler om jobbank."

Herefter udtalte jeg

følgende:

"I forbindelse med

afskedigelserne af de tre medlemmer fulgte P&T den procedure der er

foreskrevet

i § 21 i AC-overenskomsten. § 21 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:

"

1.

Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde

sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter

nedenstående regler:

Sager om påståede urimelige

afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke, der nedlægges

påstand

om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden

udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2.

Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse

til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den

pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere

end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af

opsigelsesskrivelsen.

3.

Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos

ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at

afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller

ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14

dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet

forhandlet

med den lokale ansættelsesmyndighed.

4.

Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen

og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage

(for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet med

Finansministeriet.

5.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem

Finansministeriet og organisationen, kan sagen inden for en frist af 14 dage

(for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i

denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i

vedkommende hovedaftale.

6.

Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde,

hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig

og

ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan

det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges

ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke

begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en

erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være

afhængig

af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten."

I sager hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, gælder desuden

forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse. Det er i

retspraksis,

administrativ praksis og ombudsmandspraksis fast antaget at

afskedigelsesbeslutninger er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Dette

gælder hvad enten der er tale om afskedigelse af tjenestemænd eller som her

overenskomstansat

personale.

Forvaltningslovens §§ 19, 22

og 24 har følgende indhold:

"

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens

faktiske

omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort

parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme

med

en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den

pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden

kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."

"

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget

af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold."

"

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."

Retten til at blive partshørt

samt modtage en begrundelse tilkommer "parten", det vil i

forbindelse

med afskedigelsesafgørelser sige den der bliver afskediget. Høringen skal

foretages forud for afgørelsen, og en tilsidesættelse kan føre til at

afgørelsen bliver ugyldig. Der er således tale om en individuel ret.

Retten til at blive hørt og

afgive udtalelse i henhold til AC-overenskomsten udspringer af en kollektiv

overenskomst og tilkommer den forhandlingsberettigede organisation, i dette

tilfælde (A). Som det ses af citatet, indebærer dette at organisationen og

ikke parten skal høres, ligesom det er organisationen og ikke parten der kan

forlange sagen indbragt for voldgiftsret. Høringen foretages efter at

afgørelsen om opsigelse er truffet.

I tilfælde af at

overenskomstens § 21 ikke var blevet overholdt, ville der være tale om et

overenskomstbrud som af organisationen kunne indbringes for Arbejdsretten.

Derimod kan en sådan fejl næppe påvirke afskedigelsesafgørelsens gyldighed.

Det forhold at

procedurereglerne i overenskomsten efterleves, fritager derfor ikke

forvaltningen fra at efterleve forvaltningslovens regler, lige så lidt som

overenskomstproceduren kan betragtes som en opfyldelse af den individuelle

partshøring efter forvaltningsloven. Jeg henviser herved også til

Folketingets

Ombudsmands beretning for 1990, s. 339ff, og særligt s.

362f.

Pligten til partshøring i

henhold til forvaltningslovens § 19, stk. 1, omfatter oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder for så vidt oplysningerne har været ugunstige

for parten og af væsentlig betydning. Det kan ikke af sagen ses hvilke

forhold

der har bevirket at netop de pågældende arkitekter blev afskediget.

P&T synes at være af den

opfattelse at de forhold der førte til at personalet i Bygningstjenesten blev

reduceret, udgjorde hele afskedigelsesgrundlaget, og at partshøring over

disse

oplysninger for så vidt var overflødig idet organisationerne havde haft

lejlighed til under besparelsesforhandlingerne at udtale sig herom.

Som oplyst af

generaldirektoratet i skrivelse af 7. januar 1993 til overenskomstkontoret

byggede afskedigelserne - ud over på en generel beslutning om at skære ned i

personaletallet - på en udvælgelse af de personer der skulle afskediges. Ved

denne udvælgelse blev der taget hensyn til balancen mellem faggrupperne og

den

enkeltes kvalifikationer og muligheder for at indgå i den strukturelle

tilpasning.

Partshøringen skulle således

omfatte såvel oplysningerne om at foretage besparelser som oplysningerne

vedrørende den enkelte medarbejders uddannelsesmæssige forhold, arbejdsevner,

arbejdets omfang osv. for så vidt disse oplysninger var blevet tillagt

væsentlig

betydning for udvælgelsen af den pågældende.

Da der efter det oplyste

overhovedet ikke blev forelagt oplysninger af denne type for de pågældende

forud for afskedigelserne, må jeg anse forvaltningslovens § 19, stk. 1, for

tilsidesat. Jeg finder dette forhold kritisabelt.

Bygningstjenesten burde

endvidere have ledsaget opsigelsesskrivelserne med en begrundelse, dvs. en

angivelse af de individuelle forhold hos den enkelte medarbejder der var lagt

vægt på ved afskedigelsen, jf. §§ 22 og 24 i forvaltningsloven. Også dette

forhold finder jeg beklageligt.

Der foreligger således to

generelt set væsentlige retlige mangler i forbindelse med de tre

afskedigelsesafgørelser.

Det forhold at den generelle beslutning om at reducere antallet af

medarbejdere

i Bygningstjenesten havde været drøftet med organisationerne, kan allerede

fordi besparelsesoplysningerne kun udgjorde en del af

afskedigelsesgrundlaget,

ikke bevirke at manglerne anses for uvæsentlige. Da der heller ikke i øvrigt

er oplyst omstændigheder der godtgør at fejlene har været uden betydning for

afskedigelsesafgørelserne, må disse efter min mening betragtes som ugyldige.

Jeg har derfor henstillet til

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet at genoptage sagerne med

henblik på at rette de begåede fejl.

..."

P&T meddelte senere at de

afskedigede medlemmer havde fået udbetalt erstatning.

Jeg tog det meddelte til

efterretning.

NOTER (*1) Jf.

FOB 1990, s. 339.

Lignende dokumenter