Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens
oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.
A klagede over en
vurderingsmyndigheds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og
sagsbehandling
i forbindelse med vurderingen af hans bil, en Lotus Elite, herunder at han
ikke
fik svar på sin begæring om aktindsigt inden for 10 dages fristen i
forvaltningslovens § 16, stk. 2.
Det fremgik af sagen at A den
7. maj 1992 anmeldte sin Lotus Elite til afgiftsberigtigelse. Den
afgiftspligtige
værdi blev efter besigtigelse den 14. maj 1992 fastsat til 53.000 kr.
I brev af 15. juni 1992 bad A
Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, København, om at oplyse
hvilke konkrete handler der lå til grund for vurderingen, og hvilken
indflydelse vurderingsmyndigheden havde tillagt det at bilen havde
højrestyring, automatgear, omfattende revner i karrosseriet, et meget
medtaget interiør og et højt kilometertal, samt at markedet for specialbiler
var vigende. Han henviste bl.a. til at den foretagne vurdering adskilte sig
markant både fra den foreløbige vurdering og fra en vurdering som FDM's
vurderingsmand havde foretaget i januar 1992.
Den 10. juli 1992 svarede
vurderingsmyndigheden at værdiansættelsen efter en fornyet behandling var
ændret fra 53.000 kr. til 43.000 kr.
I brev af 16. juli 1992
gjorde A vurderingsmyndigheden opmærksom på at han alene havde anmodet om
oplysninger om baggrunden for vurderingen til brug for en eventuel klage. Han
klagede endvidere over vurderingen og redegjorde nærmere for, hvorfor
vurderingen efter hans opfattelse var for høj. Han beskrev bl.a. 2 biler der
Læs alt
året inden vurderingen af hans bil var vurderet i henholdsvis Ålborg og
Århus.
Disse biler var efter A's opfattelse vurderet væsentligt lavere, når der blev
taget hensyn til disse bilers indretning og stand. A oplyste at
bilhandelssagkyndige vurderede biler med automatgear væsentligt under biler
med
manuelt gear. Han havde en fornemmelse af at den høje vurdering af hans bil
skyldtes, at de fleste Lotus Elite biler blev leveret med både servostyring
og
airconditioning, hvilket hans bil ikke havde. Han anmodede om at få tilsendt
alle de oplysninger der lå til grund for nævnets afgørelse, hvis hans
synspunkter ikke vandt genklang. Han henviste bl.a. til de gældende regler om
aktindsigt.
Vurderingsmyndigheden
meddelte den 3. august
1992 A
at myndigheden "efter det nu oplyste vedrørende automatgear mv. efter
fornyet behandling har ændret værdiansættelsen fra 43.000 kr til 40.000
kr."
A meddelte i brev af 11.
august 1992 at han stadig ikke kunne forstå, hvorfor hans bil skulle vurderes
væsentligt højere end biler der var vurderet i den forudgående periode. Han
bad
på ny om de oplysninger der lå til grund for afgørelsen, såfremt
vurderingsmyndigheden
fortsat ikke kunne anerkende hans argumentation.
I brev af 22. september 1992
rykkede A for svar, herunder for svar på hans anmodning om aktindsigt.
Den 28. oktober 1992 meddelte
vurderingsmyndigheden A at vurderingsmændene ikke havde fundet grundlag for
yderligere nedsættelse af vurderingsprisen. Vurderingsmyndigheden redegjorde
for indholdet af de retningslinier som vurderingsmændene fulgte ved
vurderingen. Herudover anførte myndigheden:
"Det skal bemærkes, at
en vurdering af et motorkøretøj i sagens natur aldrig kan blive andet end et
skøn. Er der tvivl om, hvorvidt køretøjet er værdifastsat korrekt jævnfør de
aktuelt gældende regler eller ej, henvises der til klagevejledningen sidst i
nærværende skrivelse. Endvidere skal det bemærkes, at et køretøjs
afgiftspligtige værdi fastsættes uafhængigt af hvilke afgiftssatser,
skalaknæk
mv, der skal benyttes ved afgiftsberegningen. Med hensyn til
vurderingsforretningerne, der angiveligt skulle være foretaget ved
vurderingsmyndighederne i henholdsvis Ålborg og Århus, henvises til de
pågældende regioner for en uddybning heraf. Endelig skal det bemærkes, at den
afgiftpligtige værdi for det her aktuelle køretøj er fastsat udfra
prismateriale på en Lotus Esprit årgang 1979, som er faldet cirka 10 %, i
perioden fra 1979 til 1992. Vurderingsmyndigheden har herefter skønnet, at en
Lotus Elite ikke er faldet mere end 15 % i perioden fra 1976 til 1992,
sammenlignet med prisfaldet på en Lotus Esprit. Nyprisen på cirka 72.000 kr
for en Lotus Elite er således nedskrevet med cirka 15 % til 60.000 kr. Dette
beløb er herefter nedskrevet til 40.000 kr under hensyntagen til køretøjets
stand, højrestyring, automatgear mv.
Til orientering kan det
oplyses at handelsprisen på Lotus Esprit fra 1979 stammer fra Bilmagasinet
nr.
5 i 1992. Der forefindes i sagen ikke yderligere materiale, som ikke allerede
er tilsendt Dem eller modtaget fra Dem.
..."
Vurderingsmyndigheden
vejledte samtidig A om klageadgangen til Told- og Skattestyrelsen og
begrænsningerne i styrelsens prøvelse.
A klagede herefter til Told-
og Skattestyrelsen over vurderingsmyndighedens sagsbehandling, herunder over
at
myndigheden ikke havde svaret på hans anmodning om aktindsigt inden for 10
dage. Han anførte bl.a. at vurderingsmyndighedens afgørelse af 28. oktober
1992
afslørede adskillige fejl og unøjagtigheder i myndighedens sagsbehandling.
Han
redegjorde for hvorfor en Lotus Esprit og en Lotus Elite ikke kunne
sammenlignes. Den handelspris på en Lotus Esprit som vurderingsmyndigheden
henviste til i sin skrivelse af 28. oktober 1992, og som stammede fra en
annonce i Bilmagasinet nr. 5 i 1992, mente han var ukorrekt, og han
redegjorde
nærmere for denne opfattelse. I tilslutning hertil bemærkede han at der alene
var tale om en "overoptimistisk" annonce, og at den pågældende bil
endnu ikke var solgt. Med hensyn til nyprisen på en Lotus Elite bemærkede han
at der heri indgik servostyring og airconditioning. I tilslutning hertil
redegjorde han for hvordan vurderingen efter hans opfattelse burde ske.
Efter at have indhentet en
udtalelse fra vurderingsmyndigheden besvarede Told- og Skattestyrelsen den
19.
februar 1993 klagen. Styrelsen anførte bl.a. følgende i et brev til A:
"...vurderingen (kan)
påklages til styrelsen, dog kun for så vidt angår spørgsmålet, om de
fastsatte bestemmelser
for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Det fremgår af § 4, stk. 3, i
skatteministeriets cirkulære af 19. juni 1991, der vedlægges til Deres
orientering.
Vurderingsmyndighedens
afgørelse om selve prisfastsættelsen er endelig, og kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Efter at have gennemgået
sagen, finder styrelsen, at vurderingsmyndigheden har fulgt de regler, der
gælder for deres virksomhed, og må således fastholde afgørelsen.
Deres påstand om manglende
besvarelse af anmodningen om aktindsigt, må styrelsen afvise. I
vurderingsmyndighedens skrivelse af 28. oktober 1992 (...) er der redegjort
for
grundlaget for prisfastsættelsen af Deres bil, ligesom det er meddelt Dem, at
der ikke i sagen findes yderligere materiale, som ikke tidligere er tilsendt
Dem, eller som er modtaget fra Dem."
A klagede herefter til mig
over vurderingsmyndighedens og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og
sagsbehandling, herunder behandlingen af hans begæring om aktindsigt.
I en udtalelse til mig
anførte vurderingsmyndigheden bl.a.:
"...
Med hensyn til de nævnte to
vurderinger foretaget i henholdsvis Århus og Ålborg skal det her bemærkes, at
det for Århus' vedkommende er konstateret, at der er tale om en fejlagtigt
ansat værdi baseret på prismateriale vedrørende en anden bil end den aktuelt
vurderede. Da det efterfølgende blev konstateret, at der var tale om en for
lavt ansat værdi, har man ikke ønsket at gøre yderligere
registreringsafgiftskrav
gældende overfor den pågældende anmelder. For Ålborgs vedkommende er det
baseret på oplysninger fra Lotus klubben om interne handler imellem Lotus
klub-medlemmer. Der er således tale om "insiderhandler" private
imellem, hvilket ikke kan anses som en almindelig pris ved salg til bruger.
Vurderingsmyndigheden har derfor ikke tillagt disse ansættelser nogen
betydning
i forbindelse med værdiansættelsen af (A's) Lotus Elite.
Med hensyn til imødekommelse
af anmodning om aktindsigt skal det bemærkes, at denne hver gang er fremsat
samtidig med, at den foretagne værdiansættelse ankes, og at denne efter
Vurderingsmyndighedens opfattelse har været betinget af at man ikke kunne
tage
klagepåstanden til efterretning. Idet man som det fremgår af sagen har nedsat
køretøjets afgiftspligtige værdi efter de første to klager, er det således
ikke
fundet relevant, at meddele nogen aktindsigt, idet Vurderingsmyndigheden har
ment at imødekomme klageren. I forbindelse med tredie klage, er der som ved
de
to foregående anmodet om aktindsigt, såfremt man ikke har kunnet imødekomme
den
anførte argumentation. En eventuel imødekommelse heraf har afventet udfaldet
af
klagesagsbehandlingen. Idet der på klagetidspunktet kun blev afholdt møde
imellem vurderingsmændene en gang ugentligt, og da en seriøs undersøgelse af
prislejet vedrørende specialbiler som aktuelt her tager en del tid, har man
således ikke kunnet afslutte klagesagsbehandlingen, der endte med at værdien
blev fastholdt, inden for den nævnte frist på 10 dage. Dette skal naturligvis
beklages, men samtidig skal det bemærkes, at (A) er informeret om, at der
ikke
i sagen forefandtes materiale, som ikke allerede var ham tilsendt eller
modtaget fra ham. Der er således ikke forholdt klageren nogen form for
information, der har haft, eller kunne have haft nogen indflydelse på
sagsforløbet."
Told- og Skattestyrelsen
udtalte i tilslutning hertil bl.a.:
"...
Vurderingsmyndighedens
udtalelse giver ikke styrelsen anledning til andre bemærkninger end den, at
man
skal beklage, at besvarelsen af begæringen om aktindsigt ikke er sket inden
for
den i forvaltningsloven anførte tidsfrist.
...
For så vidt angår klagen over
"styrelsens overfladiske og utilstrækkelige klagesagsbehandling"
bemærkes, at styrelsens kompetence i relation til sådanne vurderingssager er
begrænset til kun at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt de i cirkulæret
fastsatte
bestemmelser for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Der henvises til
cirkulærets § 4, stk. 3.
Ved klagesagsbehandlingen har
styrelsen derfor ikke kommenteret de enkelte detaljerede klagepunkter, der
mere
eller mindre direkte vedrører selve prisfastsættelsen af bilen
(vurderingsmyndighedens skøn vedrørende bilens afgiftspligtige værdi).
...
Styrelsen må således afvise
(A's) påstand vedrørende ankesagsbehandlingen.
..."
Under min behandling af sagen
meddelte A at det nu var muligt at fremlægge slutsedler vedrørende 2 Lotus
Elite biler og vurdering af henholdsvis en anden Lotus Elite og en Lotus
Esprit. Han vedlagde kopi af en regulering af registreringsafgift af 29.
juni 1992 til en anden person til illustration af vurderingspraksis, efter at
hans bil var blevet vurderet.
Dette materiale gav ikke
vurderingsmyndigheden eller Told- og Skattestyrelsen anledning til
bemærkninger.
Under et møde med 2 af mine
medarbejdere, i et brev af samme dato med bilag og i et senere brev fremsatte
A yderligere bemærkninger. Han fastholdt at vurderingen var foretaget på et
utilstrækkeligt grundlag, og at Told- og Skattestyrelsen ikke havde overholdt
sin tilsynspligt.
Jeg forelagede A's breve med
bilag for vurderingsmyndigheden og for Told- og Skattestyrelsen. Jeg anmodede
særligt om en redegørelse for vurderingsmyndighedens vurdering set i
sammenhæng
med det materiale som A havde fremlagt vedrørende andre handler med og
vurderinger af Lotus Elite og Lotus Esprit.
Jeg modtog i den anledning
fornyede udtalelser fra myndighederne.
Vurderingsmyndigheden anførte
bl.a.:
"Vurderingsmyndigheden
er i besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgifspligtige værdier på
Lotus Elite fra cirka 45.000 kr for en årgang 1974 til cirka 100.000 kr for
en
årgang 1977.
Der findes således ingen
entydig markedspris for det aktuelle køretøj. Prisen er stærkt afhængig af om
det aktuelle køretøj er i toprenoveret stand, eller om det blot er i
registreringsklar stand. Ligeledes er det af stor betydning, om hvorvidt der
overhovedet findes en køber (liebhaver) til køretøjet, eller om markedet
eventuelt
er mættet med den aktuelle type.
Der er således enighed
imellem samtlige landets vurderingsmyndigheder om, at niveauet ikke udgør et
specifikt kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval.
Den afgiftspligtige værdi for
en Lotus Elite som ny i 1976 udgjorde (...) cirka 72.000 kr, hvilken værdi i
det her aktuelle tilfælde ikke må overskrides.
...
Med hensyn til det senest
fremsendte materiale vedrørende Lotus Esprit skal det bemærkes, at
Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, Århus har været i besiddelse
af ukorrekt nyprismateriale, og således fejlagtigt har ansat de anførte
værdier i tiltro til, at nyprisen lå på dette niveau og herved udgjorde et
loft
for, hvor højt køretøjernes afgiftspligtige værdi må sættes.
...
Endelig er der fremsendt kopi
af slutseddel vedrørende 1 stk Lotus Elite årgang 1977. Det fremgår af
kopien,
at køretøjet sælges for 85.000 kr, hvilket, under forudsætning af, at der er
tale om et korrekt afgiftsberigtiget køretøj, tilsvarer en afgiftspligtig
værdi
dengang på cirka 36.000 kr. Endvidere fremgår det, at der er tale om et
formidlingssalg mellem to private personer,
at køretøjets motor er uoriginal,
at
køretøjet
overdrages uden ansvar med hensyn til syn og afgiftsproblemer eller lignende.
Vurderingsmyndigheden finder således, at der ikke er tale om en almindelig
handelspris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et
tilsvarende køretøj i registreringsklar stand, hvorfor den anførte værdi ikke
umiddelbart er anvendelig i forbindelse med den her aktuelt foretagne
værdiansættelse."
Told- og Skattestyrelsen
fremhævede i tilslutning hertil at vurderingsmyndighederne på et møde havde
drøftet de forskellige vurderinger af Lotus bilerne, og at myndighederne var
enige om at prisniveauet på disse biler ikke var et specifikt kronebeløb, men
at det lå inden for et vist interval. Styrelsen tilsluttede sig
vurderingsmyndighedens udtalelse om prisniveauet for Lotus biler.
Styrelsen redegjorde
endvidere generelt for grundlaget for værdiansættelse af brugte biler.
Styrelsen medgav herunder A at der var en relativ stor spredning i de
eksempler
på vurderinger af Lotus Elite biler, som A havde fremsendt. Når der blev set
bort fra de vurderinger som var foretaget af vurderingsmyndigheden i Århus,
som
havde erkendt at vurderingerne var forkerte, var spredningen imidlertid efter
styrelsens opfattelse ikke større end hvad der kunne forventes ved en
individuel og skønsmæssigt præget prisfastsættelse. Med hensyn til
salgsprisen
for den Lotus Elite 1977, som A havde fremsendt slutseddel på, henviste
styrelsen til vurderingsmyndighedens udtalelse med begrundelse for, hvorfor
der ikke var tale om en almindelig markedspris i relation til
registreringsafgiftslovens bestemmelser.
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"1. Vurderingen af Deres bil.
Bestemmelsen i § 10, stk. 1,
i lovbekendtgørelse nr. 577 af 1. august 1991 om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd:
"For brugte køretøjer
fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes
køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift
efter
denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal
registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets
oprindelige pris som nyt."
Ved et køretøjs almindelige
pris forstås den pris som en bruger generelt må forventes at skulle betale
for
et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj (§ 6, stk. 2,
i
cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v.).
Udgangspunktet for
vurderingen af brugte køretøjer er den almindelige pris, inklusiv
registreringsafgift, for et tilsvarende brugt køretøj eller et køretøj af så
vidt muligt tilsvarende mærke og model på anmeldelsestidspunktet i normalt
vedligeholdt stand (cirkulærets § 12, stk. 1).
I den afgiftspligtige værdi
medregnes alt udstyr, herunder forhandlerleveret udstyr. I værdien foretages
fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets
kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige
beskaffenhed (cirkulærets § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2).
Som det fremgår af de nævnte
bestemmelser bygger afgørelsen af den afgiftspligtige værdi på et skøn som
kræver en særlig fagkundskab, og som derfor foretages af særligt hertil
udnævnte vurderingsmænd. Efter de regler der gælder for min virksomhed kan
jeg
kun kritisere en sådan afgørelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. være at sagen ikke er
tilstrækkeligt
oplyst, at der er sket forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet,
eller
at der ved sagsbehandlingen i øvrigt er sket fejl der kan have haft betydning
for udfaldet af sagen.
De mener at vurderingen af
Deres bil er sket på et utilstrækkeligt grundlag, og at den afviger
væsentligt
fra andre sammenlignelige vurderinger.
Det er et grundlæggende
princip i forvaltningsretten at den enkelte forvaltningsmyndighed har
ansvaret
for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse
(undersøgelsesprincippet). Inden for rammerne af dette princip beror
vurderingen af hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde skal foreligge,
dog i et vist omfang på et skøn.
Med henblik på at sikre en
ensartet vurderingspraksis på landsplan, er det i cirkulærets § 5, stk. 1,
bestemt at vurderingsmyndighederne skal holde jævnlige møder med udveksling
af
oplysninger. Efter § 5, stk. 2, skal de enkelte vurderingsdistrikter
endvidere
udarbejde kvartalsvise statistikker om aktiviteterne i distriktet.
Oplysningerne
om en bils alder og stand m.v. i det enkelte tilfælde skal således
sammenholdes
med de oplysninger der måtte være fremkommet om tilsvarende biler på grundlag
af
bestemmelsen i cirkulærets § 5.
Den oprindelige vurdering i
maj 1992 af Deres bil skete på grundlag af de oplysninger som De gav i
forbindelse med anmeldelsen til afgiftsberigtigelse, samt efter besigtigelse.
I vurderingsmyndighedens
breve af 10. juli og 3. august 1992 til Dem er ikke givet nærmere oplysninger
om det grundlag som afgørelserne (i øvrigt) er truffet på - bortset fra
oplysningen
i sidstnævnte brev om automatgear m.v.
Af vurderingsmyndighedens
brev af 28. oktober 1992 til Dem fremgår at vurderingen af Deres Lotus Elite
er
sket (alene) ud fra prismateriale på en Lotus Esprit 1979, og at disse
oplysninger stammer fra en annonce i Bilmagasinet nr. 5, maj 1992. Af
vurderingsmyndighedens udtalelse af 9. februar 1993 til Told- og
Skattestyrelsen
i anledning af Deres klage dertil fremgår at vurderingmyndigheden (først) i
forbindelse med Deres brev af 15. juni 1992 foretog denne sammenligning. Da
vurderingsmyndigheden i anledning af Deres oplysning om lavere vurderinger i
Ålborg og Århus henviste til disse regioner, må jeg endvidere lægge til grund
at myndigheden ikke var bekendt med de nærmere omstændigheder ved disse
vurderinger. En nærmere undersøgelse heraf fandt så vidt ses først sted i
forbindelse med Deres klage til mig.
I vurderingsmyndighedens
supplerende udtalelse til mig er yderligere oplyst at myndigheden er i
besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgiftspligtige værdier på Lotus
Elite fra ca. 45.000 kr. for en årgang 1974 til ca. 100.000 kr. for en årgang
1977. Det fremgår ikke udtrykkeligt om dette materiale forelå på tidspunktet
for vurderingsmyndighedens afgørelser vedrørende Deres bil. Da
vurderingsmyndigheden i tilslutning til denne oplysning har bemærket at der
således (d.v.s. ud fra dette materiale) ikke findes nogen entydig
markedspris,
og jeg derfor må lægge til grund at oplysningerne ikke har (haft) betydning
for
vurderingen af Deres bil, finder jeg ikke anledning til at undersøge dette
spørgsmål nærmere.
Det fremgår endelig af Told-
og Skattestyrelsens supplerende udtalelse til mig at vurderingen af Lotus
biler har været drøftet på et møde mellem vurderingsmyndighederne (jf.
cirkulærets
§ 5, stk. 1). Det fremgår ikke af udtalelsen, hvornår dette møde har fundet
sted. Da myndighederne var enige om at niveauet ikke udgør et specifikt
kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval, finder jeg
imidlertid på det foreliggende grundlag heller ikke anledning til at
undersøge
dette spørgsmål nærmere.
Da oplysningerne om andre
Lotus biler ikke kunne anvendes ved vurderingen af Deres bil, må jeg lægge
til
grund at vurderingsmyndigheden først da Bilmagasinet nr. 5 udkom i maj måned
1992 - og dermed først ved behandlingen af sagen på ny på grundlag af Deres
brev af 15. juni 1992 - mente at have et vist sammenligningsgrundlag.
Jeg har på denne baggrund
ikke holdepunkter for at antage at vurderingsmyndighedens afgørelse af 10.
juli
1992 er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Med hensyn til
vurderingsmyndighedens manglende kendskab på daværende tidspunkt til
vurderingerne fra henholdsvis Århus og Ålborg bemærker jeg at cirkulærets § 5
ikke forpligter myndighederne til løbende gensidig orientering om (alle)
foretagne vurderinger. På det foreliggende grundlag kan jeg derfor ikke
særskilt kritisere at vurderingsmyndigheden ikke havde kendskab til de nævnte
vurderinger, da myndigheden traf afgørelsen af 10. juli 1992.
Da De i Deres brev af 15.
juni 1992 udtrykkeligt havde anmodet om oplysning om de konkrete handler, der
lå til grund for vurderingen, burde vurderingsmyndigheden efter min
opfattelse
have besvaret Deres spørgsmål i afgørelsen af 10. juli 1992. Hvis
oplysningerne
om andre Lotus biler forelå på det tidspunkt burde vurderingsmyndigheden
således have oplyst dette med angivelse af at oplysningerne på grund af store
prisforskelle ikke kunne anvendes som sammenligningsgrundlag.
Jeg har gjort
vurderingsmyndigheden bekendt med min opfattelse.
Da De i Deres brev af 16.
juli 1992 udtrykkeligt nævnte de to vurderinger som efter Deres opfattelse
afveg fra vurderingen af Deres bil, burde vurderingsmyndigheden endvidere
efter
min opfattelse have undersøgt disse vurderinger nærmere, før myndigheden traf
afgørelsen af 3. august 1992. Som klagemyndighed med hensyn til
sagsbehandlingen
burde Told- og Skattestyrelsen derfor også efter min opfattelse have påtalt
dette manglende sagsbehandlingsskridt.
Jeg har gjort
vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Da vurderingsmyndigheden har undersøgt vurderingerne i forbindelse med Deres
klage til mig, foretager jeg mig herudover ikke mere vedrørende dette
spørgsmål.
Jeg har ikke fundet holdepunkter
for at antage at der er sket usaglig begrundet forskelsbehandling ved
vurderingen af Deres bil og andre Lotus biler. Jeg henviser dels til
myndighedernes udtalelser om, hvorfor vurderingerne fra henholdsvis Århus og
Ålborg og den fremsendte slutseddel vedrørende en Lotus Elite 1977 ikke kan
lægges til grund ved vurderingen af Deres bil, dels til oplysningerne om
spredningen ved vurderingen af Lotus Elite biler der må antages at skyldes
(store) forskelle i de enkelte bilers stand m.v.
Da jeg ved min gennemgang af
sagen ikke i øvrigt har fundet anledning til at kritisere grundlaget for
vurderingen, kan jeg ikke kritisere vurderingsmyndighedens afgørelse.
2. Begrundelse.
§ 4, stk. 2, i cirkulæret om
vurdering af motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd:
"Klager over foretagne
vurderinger indbringes for vurderingsmyndigheden. I forbindelse med
behandlingen af en klage skal besigtigelse af køretøjet foretages, hvis en
sådan ikke allerede har fundet sted. De væsentligste data, der ligger til
grund
for værdifastsættelsen, skal fremgå af svaret til klageren."
Efter forvaltningslovens § 22
skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Kravene til indholdet af en
begrundelse findes i lovens § 24. Herefter skal en begrundelse indeholde
oplysning om retsgrundlaget for den trufne afgørelse. Hvis afgørelsen bygger
på
et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har været
bestemmende for skønsudøvelsen (stk. 1). Om fornødent skal begrundelsen
endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen
(stk.
2). I en vis udstrækning vil begrundelsen endelig skulle tage stilling til de
indsigelser og synspunkter som parten har anført.
Forvaltningslovens regler om
begrundelse gælder ved siden af bestemmelsen i cirkulærets § 4, stk. 2,
sidste
pkt., idet cirkulæret ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan fravige
forvaltningslovens regler.
Vurderingsmyndighedens
afgørelse af 10. juli 1992, hvorved værdiansættelsen blev ændret fra 53.000
kr. til 43.000 kr., indeholder slet ingen begrundelse for afgørelsen,
herunder
besvarelse af de konkrete spørgsmål som De havde stillet i Deres brev af 15.
juni 1992. Selv om der er tale om en væsentlig nedsættelse af
værdiansættelsen,
kan afgørelsen ikke siges at give Dem "fuldt ud medhold" (jf.
forvaltningslovens
§ 22) da der ikke var tvivl om, at vurderingen efter Deres mening burde være
endnu lavere. Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingsmyndigheden
ikke
begrundede afgørelsen. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere som
klagemyndighed med hensyn til de formelle reglers overholdelse have påtalt
dette over for vurderingsmyndigheden.
Jeg har gjort myndighederne
bekendt med min opfattelse.
Vurderingsmyndighedens
afgørelser af 3. august og 28. oktober 1992 indeholder begrundelser for de
trufne afgørelser, men disse begrundelser er efter min opfattelse ikke
tilstrækkelige til at opfylde de ovenfor nævnte krav i forvaltningslovens §
24.
Ud over oplysning om retsgrundlaget mangler en stillingtagen til Deres
indsigelser, herunder især den mulige forskelsbehandling i forhold til de 2
vurderinger fra henholdsvis Århus og Ålborg. Told- og Skattestyrelsen burde
også have påtalt dette forhold over for vurderingsmyndigheden.
Jeg har gjort myndighederne
bekendt med min opfattelse.
Da vurderingsmyndighedens
afgørelse af 28. oktober 1992 indeholder en begrundelse, og da myndigheden i
forbindelse med Deres klage til mig har taget stilling til Deres synspunkter
med hensyn til vurderingerne i Århus og Ålborg, foretager jeg mig herudover
ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
3. Partshøring.
De mener at
vurderingsmyndigheden efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 19 skulle
have
partshørt Dem over de vurderingslister og handelspriser, som myndigheden er i
besiddelse af vedrørende Lotus biler.
Efter den nævnte bestemmelse
må en myndighed der er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som parten ikke kan antages at være bekendt med,
ikke
træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun hvis
oplysningerne
er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Oplysninger om praksis af
betydning for sagen er ikke omfattet af partshøringspligten i
forvaltningslovens
§ 19. Efter omstændighederne skal sådant materiale dog forelægges parten til
udtalelse efter ulovbestemte regler om partshøring.
Da de oplysninger som
vurderingsmyndighederne er i besiddelse af om vurdering af og handel med
andre
brugte Lotus biler er udtryk for oplysninger om praksis, og oplysningerne i
Deres tilfælde ikke har været af væsentlig betydning for afgørelsen, har der
ikke været pligt til partshøring med hensyn til de nævnte oplysninger.
4. Aktindsigt og sagsbehandlingstiden i forbindelse hermed.
I Deres brev af 15. juni 1992
bad De om oplysning om, hvilke konkrete handler der lå til grund for
vurderingen. Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, mener jeg at
vurderingsmyndigheden burde have svaret på Deres spørgsmål. Da der imidlertid
er tale om spørgsmål og ikke om en anmodning om at få tilsendt oplysninger,
har
jeg ikke opfattet Deres brev som en egentlig begæring om aktindsigt.
Efter formuleringen af Deres
brev af 16. juli 1992 ønskede De "kun" at få tilsendt alle
oplysninger i sagen, hvis vurderingsmyndigheden ikke kunne imødekomme Deres
synspunkter. Jeg kan derfor ikke kritisere at vurderingsmyndigheden opfattede
denne begæring således, at en stillingtagen til begæringen kunne afvente
udfaldet af myndighedens fornyede behandling af sagen. Da der imidlertid ikke
var tvivl om at De (fortsat) mente, at afgiften burde være betydelig lavere
end fastsat af vurderingsmyndigheden i afgørelsen af 3. august 1992, burde
vurderingsmyndigheden forud for denne afgørelse have besvaret Deres begæring
om
aktindsigt. Jeg henviser til forvaltningslovens § 11, stk. 1, hvorefter en
begæring om aktindsigt, der fremsættes under sagens behandling, indebærer at
sagens afgørelse skal udsættes, indtil parten har haft adgang til at gøre sig
bekendt med dokumenterne. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have
påtalt
dette forhold over for vurderingsmyndigheden.
Jeg har gjort
vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Deres anmodning om aktindsigt
i brev af 11. august 1992 er i alt væsentligt formuleret på samme måde som
Deres anmodning i brev af 16. juli 1992. Da vurderingsmyndigheden imidlertid
umiddelbart forinden 2 gange havde genovervejet sagen, burde myndigheden
efter
min opfattelse have betragtet Deres brev som en egentlig begæring om
aktindsigt
der skulle besvares snarest muligt og senest inden 10 dage
(forvaltningslovens
§ 16, stk. 2). Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingmyndigheden
først besvarede Deres begæring den 28. oktober 1992.
Jeg har gjort vurderingsmyndigheden
bekendt med min opfattelse.
Told- og Skattestyrelsen
burde i sin afgørelse af 19. februar 1993 have påtalt sagsbehandlingstiden
over
for vurderingsmyndigheden. Da De ikke havde klaget over manglende svar, men
over sagsbehandlingstiden, må jeg endvidere finde det uheldigt at Told- og
Skattestyrelsen i sit brev af 19. februar 1993 til Dem meddelte at styrelsen
måtte "afvise" Deres "påstand om manglende besvarelse af
anmodningen om aktindsigt".
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Som svar på Deres anmodning
om aktindsigt meddelte vurderingsmyndigheden Dem i afgørelsen af 28. oktober
1992 at der ikke i sagen var yderligere materiale, "som ikke allerede er
tilsendt Dem eller modtaget fra Dem."
Efter forvaltningslovens §
16, stk. 3, skal en begæring om kopi af sagens dokumenter imødekommes, hvis
det
har betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser.
Parten kan også forlange kopi
af de dokumenter som den pågældende selv har indbragt i sagen. Parten kan
derimod ikke forlange kopi af samme dokument "flere gange"
(Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, Jurist- og
Økonomforbundets
Forlag, 1992, og Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt.
99).
Afslag på fremsendelse af kopi af dokumenter, med henvisning til at
dokumenterne
enten er sendt til eller modtaget fra parten, kan således kun ske, hvis
myndigheden tidligere har sendt parten
kopi
af dokumenterne. Jeg må derfor også finde det beklageligt at
vurderingmyndigheden ikke sendte Dem kopi af sagens akter, og at Told- og
Skattestyrelsen ikke påtalte dette.
Jeg har gjort
vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Da der er tale om dokumenter
som De allerede er bekendt med, og da De ikke udtrykkeligt har klaget over at
De ikke har modtaget kopi af disse dokumenter, foretager jeg mig herudover
ikke
mere vedrørende dette spørgsmål.
Jeg må endvidere finde det
beklageligt at Deres begæring om aktindsigt først blev besvaret samtidig med
afgørelsen af 28. oktober 1992, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1, der er
omtalt ovenfor. Told- og Skattestyrelsen burde have påtalt dette.
Jeg har gjort myndighederne
bekendt med min opfattelse.
Jeg har ikke opfattet Deres
breve til myndighederne som begæringer om aktindsigt i det materiale
vedrørende
vurdering af og handel med andre Lotus biler som myndighederne er i
besiddelse
af. Det er således først i Deres breve til mig at De har udtrykt et egentligt
ønske om at få tilsendt dette materiale.
Da hverken vurderingmyndigheden
eller Told- og Skattestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om
aktindsigt
i dette materiale, må jeg (...) henvise Dem til at fremsætte en sådan
udtrykkelig begæring over for vurderingsmyndigheden. Hvis De er utilfreds med
svaret, vil De kunne klage over det til Told- og Skattestyrelsen. Hvis De er
utilfreds med styrelsens svar, vil De kunne klage til mig.
5. Klagevejledning.
Når der kan klages over en
afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed, skal afgørelsen - hvis den
meddeles skriftligt - være ledsaget af klagevejledning, medmindre afgørelsen
giver parten fuldt ud medhold (forvaltningslovens § 25).
Da afgørelserne af 10. juli
og 3. august 1992 som nævnt ovenfor under punkt 2 ikke gav Dem fuldt ud
medhold, burde vurderingsmyndigheden allerede ved disse afgørelser have givet
Dem klagevejledning. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have påtalt den
manglende klagevejledning.
Jeg har gjort myndighederne
bekendt med min opfattelse.
6. Told- og Skattestyrelsens sagsbehandling.
Vurderingsmyndighedernes
afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men kun for så vidt
angår spørgsmålet om bestemmelserne i vurderingscirkulæret er fulgt
(cirkulærets § 4, stk. 3). Spørgsmål om overholdelse af andre regler for
sagsbehandlingen, især forvaltningslovens regler, skal Told- og
Skattestyrelsen
dog som tilsynsmyndighed også tage stilling til, jf. ovenfor.
Da det fremgik af Deres klage
til Told- og Skattestyrelsen sammenholdt med Deres tidligere brevveksling med
vurderingsmyndigheden at Deres klage angik grundlaget for
vurderingsmyndighedens afgørelse, herunder spørgsmålet om vurderingen af
Deres
bil afveg fra bl.a. vurderingerne i Århus og Ålborg, burde styrelsen efter
min
opfattelse have undersøgt grundlaget for vurderingen nærmere.
Jeg har gjort styrelsen
bekendt med min opfattelse.
Bortset herfra, og fra de
forhold som ovenfor har givet mig anledning til kritik af Told- og
Skattestyrelsen, har jeg ikke fundet grundlag for kritik af styrelsens
sagsbehandling. Da styrelsen ikke kan efterprøve selve vurderingen, kan jeg
ikke kritisere at styrelsen ikke udtrykkeligt har besvaret Deres spørgsmål
herom.
..."
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven mv. (Indførelse af motorankenævn mv.) Retsinformation · 9. november 2005
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 24. oktober 2001
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at der ikke er grundlag for tilsidesætte vurderingsmyndighedens værdiansættelse af brugt bil Domsdatabasen · 28. januar 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven (Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler)1) Retsinformation · 20. marts 2002