Spring til indhold

Retsinformation

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.

FOU nr 1994.234UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens

oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.

A klagede over en

vurderingsmyndigheds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og

sagsbehandling

i forbindelse med vurderingen af hans bil, en Lotus Elite, herunder at han

ikke

fik svar på sin begæring om aktindsigt inden for 10 dages fristen i

forvaltningslovens § 16, stk. 2.

Det fremgik af sagen at A den

7. maj 1992 anmeldte sin Lotus Elite til afgiftsberigtigelse. Den

afgiftspligtige

værdi blev efter besigtigelse den 14. maj 1992 fastsat til 53.000 kr.

I brev af 15. juni 1992 bad A

Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, København, om at oplyse

hvilke konkrete handler der lå til grund for vurderingen, og hvilken

indflydelse vurderingsmyndigheden havde tillagt det at bilen havde

højrestyring, automatgear, omfattende revner i karrosseriet, et meget

medtaget interiør og et højt kilometertal, samt at markedet for specialbiler

var vigende. Han henviste bl.a. til at den foretagne vurdering adskilte sig

markant både fra den foreløbige vurdering og fra en vurdering som FDM's

vurderingsmand havde foretaget i januar 1992.

Den 10. juli 1992 svarede

vurderingsmyndigheden at værdiansættelsen efter en fornyet behandling var

ændret fra 53.000 kr. til 43.000 kr.

I brev af 16. juli 1992

gjorde A vurderingsmyndigheden opmærksom på at han alene havde anmodet om

oplysninger om baggrunden for vurderingen til brug for en eventuel klage. Han

klagede endvidere over vurderingen og redegjorde nærmere for, hvorfor

vurderingen efter hans opfattelse var for høj. Han beskrev bl.a. 2 biler der

Læs alt

året inden vurderingen af hans bil var vurderet i henholdsvis Ålborg og

Århus.

Disse biler var efter A's opfattelse vurderet væsentligt lavere, når der blev

taget hensyn til disse bilers indretning og stand. A oplyste at

bilhandelssagkyndige vurderede biler med automatgear væsentligt under biler

med

manuelt gear. Han havde en fornemmelse af at den høje vurdering af hans bil

skyldtes, at de fleste Lotus Elite biler blev leveret med både servostyring

og

airconditioning, hvilket hans bil ikke havde. Han anmodede om at få tilsendt

alle de oplysninger der lå til grund for nævnets afgørelse, hvis hans

synspunkter ikke vandt genklang. Han henviste bl.a. til de gældende regler om

aktindsigt.

Vurderingsmyndigheden

meddelte den 3. august

1992 A

at myndigheden "efter det nu oplyste vedrørende automatgear mv. efter

fornyet behandling har ændret værdiansættelsen fra 43.000 kr til 40.000

kr."

A meddelte i brev af 11.

august 1992 at han stadig ikke kunne forstå, hvorfor hans bil skulle vurderes

væsentligt højere end biler der var vurderet i den forudgående periode. Han

bad

på ny om de oplysninger der lå til grund for afgørelsen, såfremt

vurderingsmyndigheden

fortsat ikke kunne anerkende hans argumentation.

I brev af 22. september 1992

rykkede A for svar, herunder for svar på hans anmodning om aktindsigt.

Den 28. oktober 1992 meddelte

vurderingsmyndigheden A at vurderingsmændene ikke havde fundet grundlag for

yderligere nedsættelse af vurderingsprisen. Vurderingsmyndigheden redegjorde

for indholdet af de retningslinier som vurderingsmændene fulgte ved

vurderingen. Herudover anførte myndigheden:

"Det skal bemærkes, at

en vurdering af et motorkøretøj i sagens natur aldrig kan blive andet end et

skøn. Er der tvivl om, hvorvidt køretøjet er værdifastsat korrekt jævnfør de

aktuelt gældende regler eller ej, henvises der til klagevejledningen sidst i

nærværende skrivelse. Endvidere skal det bemærkes, at et køretøjs

afgiftspligtige værdi fastsættes uafhængigt af hvilke afgiftssatser,

skalaknæk

mv, der skal benyttes ved afgiftsberegningen. Med hensyn til

vurderingsforretningerne, der angiveligt skulle være foretaget ved

vurderingsmyndighederne i henholdsvis Ålborg og Århus, henvises til de

pågældende regioner for en uddybning heraf. Endelig skal det bemærkes, at den

afgiftpligtige værdi for det her aktuelle køretøj er fastsat udfra

prismateriale på en Lotus Esprit årgang 1979, som er faldet cirka 10 %, i

perioden fra 1979 til 1992. Vurderingsmyndigheden har herefter skønnet, at en

Lotus Elite ikke er faldet mere end 15 % i perioden fra 1976 til 1992,

sammenlignet med prisfaldet på en Lotus Esprit. Nyprisen på cirka 72.000 kr

for en Lotus Elite er således nedskrevet med cirka 15 % til 60.000 kr. Dette

beløb er herefter nedskrevet til 40.000 kr under hensyntagen til køretøjets

stand, højrestyring, automatgear mv.

Til orientering kan det

oplyses at handelsprisen på Lotus Esprit fra 1979 stammer fra Bilmagasinet

nr.

5 i 1992. Der forefindes i sagen ikke yderligere materiale, som ikke allerede

er tilsendt Dem eller modtaget fra Dem.

..."

Vurderingsmyndigheden

vejledte samtidig A om klageadgangen til Told- og Skattestyrelsen og

begrænsningerne i styrelsens prøvelse.

A klagede herefter til Told-

og Skattestyrelsen over vurderingsmyndighedens sagsbehandling, herunder over

at

myndigheden ikke havde svaret på hans anmodning om aktindsigt inden for 10

dage. Han anførte bl.a. at vurderingsmyndighedens afgørelse af 28. oktober

1992

afslørede adskillige fejl og unøjagtigheder i myndighedens sagsbehandling.

Han

redegjorde for hvorfor en Lotus Esprit og en Lotus Elite ikke kunne

sammenlignes. Den handelspris på en Lotus Esprit som vurderingsmyndigheden

henviste til i sin skrivelse af 28. oktober 1992, og som stammede fra en

annonce i Bilmagasinet nr. 5 i 1992, mente han var ukorrekt, og han

redegjorde

nærmere for denne opfattelse. I tilslutning hertil bemærkede han at der alene

var tale om en "overoptimistisk" annonce, og at den pågældende bil

endnu ikke var solgt. Med hensyn til nyprisen på en Lotus Elite bemærkede han

at der heri indgik servostyring og airconditioning. I tilslutning hertil

redegjorde han for hvordan vurderingen efter hans opfattelse burde ske.

Efter at have indhentet en

udtalelse fra vurderingsmyndigheden besvarede Told- og Skattestyrelsen den

19.

februar 1993 klagen. Styrelsen anførte bl.a. følgende i et brev til A:

"...vurderingen (kan)

påklages til styrelsen, dog kun for så vidt angår spørgsmålet, om de

fastsatte bestemmelser

for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Det fremgår af § 4, stk. 3, i

skatteministeriets cirkulære af 19. juni 1991, der vedlægges til Deres

orientering.

Vurderingsmyndighedens

afgørelse om selve prisfastsættelsen er endelig, og kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Efter at have gennemgået

sagen, finder styrelsen, at vurderingsmyndigheden har fulgt de regler, der

gælder for deres virksomhed, og må således fastholde afgørelsen.

Deres påstand om manglende

besvarelse af anmodningen om aktindsigt, må styrelsen afvise. I

vurderingsmyndighedens skrivelse af 28. oktober 1992 (...) er der redegjort

for

grundlaget for prisfastsættelsen af Deres bil, ligesom det er meddelt Dem, at

der ikke i sagen findes yderligere materiale, som ikke tidligere er tilsendt

Dem, eller som er modtaget fra Dem."

A klagede herefter til mig

over vurderingsmyndighedens og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og

sagsbehandling, herunder behandlingen af hans begæring om aktindsigt.

I en udtalelse til mig

anførte vurderingsmyndigheden bl.a.:

"...

Med hensyn til de nævnte to

vurderinger foretaget i henholdsvis Århus og Ålborg skal det her bemærkes, at

det for Århus' vedkommende er konstateret, at der er tale om en fejlagtigt

ansat værdi baseret på prismateriale vedrørende en anden bil end den aktuelt

vurderede. Da det efterfølgende blev konstateret, at der var tale om en for

lavt ansat værdi, har man ikke ønsket at gøre yderligere

registreringsafgiftskrav

gældende overfor den pågældende anmelder. For Ålborgs vedkommende er det

baseret på oplysninger fra Lotus klubben om interne handler imellem Lotus

klub-medlemmer. Der er således tale om "insiderhandler" private

imellem, hvilket ikke kan anses som en almindelig pris ved salg til bruger.

Vurderingsmyndigheden har derfor ikke tillagt disse ansættelser nogen

betydning

i forbindelse med værdiansættelsen af (A's) Lotus Elite.

Med hensyn til imødekommelse

af anmodning om aktindsigt skal det bemærkes, at denne hver gang er fremsat

samtidig med, at den foretagne værdiansættelse ankes, og at denne efter

Vurderingsmyndighedens opfattelse har været betinget af at man ikke kunne

tage

klagepåstanden til efterretning. Idet man som det fremgår af sagen har nedsat

køretøjets afgiftspligtige værdi efter de første to klager, er det således

ikke

fundet relevant, at meddele nogen aktindsigt, idet Vurderingsmyndigheden har

ment at imødekomme klageren. I forbindelse med tredie klage, er der som ved

de

to foregående anmodet om aktindsigt, såfremt man ikke har kunnet imødekomme

den

anførte argumentation. En eventuel imødekommelse heraf har afventet udfaldet

af

klagesagsbehandlingen. Idet der på klagetidspunktet kun blev afholdt møde

imellem vurderingsmændene en gang ugentligt, og da en seriøs undersøgelse af

prislejet vedrørende specialbiler som aktuelt her tager en del tid, har man

således ikke kunnet afslutte klagesagsbehandlingen, der endte med at værdien

blev fastholdt, inden for den nævnte frist på 10 dage. Dette skal naturligvis

beklages, men samtidig skal det bemærkes, at (A) er informeret om, at der

ikke

i sagen forefandtes materiale, som ikke allerede var ham tilsendt eller

modtaget fra ham. Der er således ikke forholdt klageren nogen form for

information, der har haft, eller kunne have haft nogen indflydelse på

sagsforløbet."

Told- og Skattestyrelsen

udtalte i tilslutning hertil bl.a.:

"...

Vurderingsmyndighedens

udtalelse giver ikke styrelsen anledning til andre bemærkninger end den, at

man

skal beklage, at besvarelsen af begæringen om aktindsigt ikke er sket inden

for

den i forvaltningsloven anførte tidsfrist.

...

For så vidt angår klagen over

"styrelsens overfladiske og utilstrækkelige klagesagsbehandling"

bemærkes, at styrelsens kompetence i relation til sådanne vurderingssager er

begrænset til kun at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt de i cirkulæret

fastsatte

bestemmelser for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Der henvises til

cirkulærets § 4, stk. 3.

Ved klagesagsbehandlingen har

styrelsen derfor ikke kommenteret de enkelte detaljerede klagepunkter, der

mere

eller mindre direkte vedrører selve prisfastsættelsen af bilen

(vurderingsmyndighedens skøn vedrørende bilens afgiftspligtige værdi).

...

Styrelsen må således afvise

(A's) påstand vedrørende ankesagsbehandlingen.

..."

Under min behandling af sagen

meddelte A at det nu var muligt at fremlægge slutsedler vedrørende 2 Lotus

Elite biler og vurdering af henholdsvis en anden Lotus Elite og en Lotus

Esprit. Han vedlagde kopi af en regulering af registreringsafgift af 29.

juni 1992 til en anden person til illustration af vurderingspraksis, efter at

hans bil var blevet vurderet.

Dette materiale gav ikke

vurderingsmyndigheden eller Told- og Skattestyrelsen anledning til

bemærkninger.

Under et møde med 2 af mine

medarbejdere, i et brev af samme dato med bilag og i et senere brev fremsatte

A yderligere bemærkninger. Han fastholdt at vurderingen var foretaget på et

utilstrækkeligt grundlag, og at Told- og Skattestyrelsen ikke havde overholdt

sin tilsynspligt.

Jeg forelagede A's breve med

bilag for vurderingsmyndigheden og for Told- og Skattestyrelsen. Jeg anmodede

særligt om en redegørelse for vurderingsmyndighedens vurdering set i

sammenhæng

med det materiale som A havde fremlagt vedrørende andre handler med og

vurderinger af Lotus Elite og Lotus Esprit.

Jeg modtog i den anledning

fornyede udtalelser fra myndighederne.

Vurderingsmyndigheden anførte

bl.a.:

"Vurderingsmyndigheden

er i besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgifspligtige værdier på

Lotus Elite fra cirka 45.000 kr for en årgang 1974 til cirka 100.000 kr for

en

årgang 1977.

Der findes således ingen

entydig markedspris for det aktuelle køretøj. Prisen er stærkt afhængig af om

det aktuelle køretøj er i toprenoveret stand, eller om det blot er i

registreringsklar stand. Ligeledes er det af stor betydning, om hvorvidt der

overhovedet findes en køber (liebhaver) til køretøjet, eller om markedet

eventuelt

er mættet med den aktuelle type.

Der er således enighed

imellem samtlige landets vurderingsmyndigheder om, at niveauet ikke udgør et

specifikt kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval.

Den afgiftspligtige værdi for

en Lotus Elite som ny i 1976 udgjorde (...) cirka 72.000 kr, hvilken værdi i

det her aktuelle tilfælde ikke må overskrides.

...

Med hensyn til det senest

fremsendte materiale vedrørende Lotus Esprit skal det bemærkes, at

Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, Århus har været i besiddelse

af ukorrekt nyprismateriale, og således fejlagtigt har ansat de anførte

værdier i tiltro til, at nyprisen lå på dette niveau og herved udgjorde et

loft

for, hvor højt køretøjernes afgiftspligtige værdi må sættes.

...

Endelig er der fremsendt kopi

af slutseddel vedrørende 1 stk Lotus Elite årgang 1977. Det fremgår af

kopien,

at køretøjet sælges for 85.000 kr, hvilket, under forudsætning af, at der er

tale om et korrekt afgiftsberigtiget køretøj, tilsvarer en afgiftspligtig

værdi

dengang på cirka 36.000 kr. Endvidere fremgår det, at der er tale om et

formidlingssalg mellem to private personer,

at køretøjets motor er uoriginal,

at

køretøjet

overdrages uden ansvar med hensyn til syn og afgiftsproblemer eller lignende.

Vurderingsmyndigheden finder således, at der ikke er tale om en almindelig

handelspris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et

tilsvarende køretøj i registreringsklar stand, hvorfor den anførte værdi ikke

umiddelbart er anvendelig i forbindelse med den her aktuelt foretagne

værdiansættelse."

Told- og Skattestyrelsen

fremhævede i tilslutning hertil at vurderingsmyndighederne på et møde havde

drøftet de forskellige vurderinger af Lotus bilerne, og at myndighederne var

enige om at prisniveauet på disse biler ikke var et specifikt kronebeløb, men

at det lå inden for et vist interval. Styrelsen tilsluttede sig

vurderingsmyndighedens udtalelse om prisniveauet for Lotus biler.

Styrelsen redegjorde

endvidere generelt for grundlaget for værdiansættelse af brugte biler.

Styrelsen medgav herunder A at der var en relativ stor spredning i de

eksempler

på vurderinger af Lotus Elite biler, som A havde fremsendt. Når der blev set

bort fra de vurderinger som var foretaget af vurderingsmyndigheden i Århus,

som

havde erkendt at vurderingerne var forkerte, var spredningen imidlertid efter

styrelsens opfattelse ikke større end hvad der kunne forventes ved en

individuel og skønsmæssigt præget prisfastsættelse. Med hensyn til

salgsprisen

for den Lotus Elite 1977, som A havde fremsendt slutseddel på, henviste

styrelsen til vurderingsmyndighedens udtalelse med begrundelse for, hvorfor

der ikke var tale om en almindelig markedspris i relation til

registreringsafgiftslovens bestemmelser.

I et brev til A udtalte jeg

følgende:

"1. Vurderingen af Deres bil.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1,

i lovbekendtgørelse nr. 577 af 1. august 1991 om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd:

"For brugte køretøjer

fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes

køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter

denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal

registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets

oprindelige pris som nyt."

Ved et køretøjs almindelige

pris forstås den pris som en bruger generelt må forventes at skulle betale

for

et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj (§ 6, stk. 2,

i

cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v.).

Udgangspunktet for

vurderingen af brugte køretøjer er den almindelige pris, inklusiv

registreringsafgift, for et tilsvarende brugt køretøj eller et køretøj af så

vidt muligt tilsvarende mærke og model på anmeldelsestidspunktet i normalt

vedligeholdt stand (cirkulærets § 12, stk. 1).

I den afgiftspligtige værdi

medregnes alt udstyr, herunder forhandlerleveret udstyr. I værdien foretages

fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets

kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige

beskaffenhed (cirkulærets § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2).

Som det fremgår af de nævnte

bestemmelser bygger afgørelsen af den afgiftspligtige værdi på et skøn som

kræver en særlig fagkundskab, og som derfor foretages af særligt hertil

udnævnte vurderingsmænd. Efter de regler der gælder for min virksomhed kan

jeg

kun kritisere en sådan afgørelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. være at sagen ikke er

tilstrækkeligt

oplyst, at der er sket forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet,

eller

at der ved sagsbehandlingen i øvrigt er sket fejl der kan have haft betydning

for udfaldet af sagen.

De mener at vurderingen af

Deres bil er sket på et utilstrækkeligt grundlag, og at den afviger

væsentligt

fra andre sammenlignelige vurderinger.

Det er et grundlæggende

princip i forvaltningsretten at den enkelte forvaltningsmyndighed har

ansvaret

for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse

(undersøgelsesprincippet). Inden for rammerne af dette princip beror

vurderingen af hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde skal foreligge,

dog i et vist omfang på et skøn.

Med henblik på at sikre en

ensartet vurderingspraksis på landsplan, er det i cirkulærets § 5, stk. 1,

bestemt at vurderingsmyndighederne skal holde jævnlige møder med udveksling

af

oplysninger. Efter § 5, stk. 2, skal de enkelte vurderingsdistrikter

endvidere

udarbejde kvartalsvise statistikker om aktiviteterne i distriktet.

Oplysningerne

om en bils alder og stand m.v. i det enkelte tilfælde skal således

sammenholdes

med de oplysninger der måtte være fremkommet om tilsvarende biler på grundlag

af

bestemmelsen i cirkulærets § 5.

Den oprindelige vurdering i

maj 1992 af Deres bil skete på grundlag af de oplysninger som De gav i

forbindelse med anmeldelsen til afgiftsberigtigelse, samt efter besigtigelse.

I vurderingsmyndighedens

breve af 10. juli og 3. august 1992 til Dem er ikke givet nærmere oplysninger

om det grundlag som afgørelserne (i øvrigt) er truffet på - bortset fra

oplysningen

i sidstnævnte brev om automatgear m.v.

Af vurderingsmyndighedens

brev af 28. oktober 1992 til Dem fremgår at vurderingen af Deres Lotus Elite

er

sket (alene) ud fra prismateriale på en Lotus Esprit 1979, og at disse

oplysninger stammer fra en annonce i Bilmagasinet nr. 5, maj 1992. Af

vurderingsmyndighedens udtalelse af 9. februar 1993 til Told- og

Skattestyrelsen

i anledning af Deres klage dertil fremgår at vurderingmyndigheden (først) i

forbindelse med Deres brev af 15. juni 1992 foretog denne sammenligning. Da

vurderingsmyndigheden i anledning af Deres oplysning om lavere vurderinger i

Ålborg og Århus henviste til disse regioner, må jeg endvidere lægge til grund

at myndigheden ikke var bekendt med de nærmere omstændigheder ved disse

vurderinger. En nærmere undersøgelse heraf fandt så vidt ses først sted i

forbindelse med Deres klage til mig.

I vurderingsmyndighedens

supplerende udtalelse til mig er yderligere oplyst at myndigheden er i

besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgiftspligtige værdier på Lotus

Elite fra ca. 45.000 kr. for en årgang 1974 til ca. 100.000 kr. for en årgang

1977. Det fremgår ikke udtrykkeligt om dette materiale forelå på tidspunktet

for vurderingsmyndighedens afgørelser vedrørende Deres bil. Da

vurderingsmyndigheden i tilslutning til denne oplysning har bemærket at der

således (d.v.s. ud fra dette materiale) ikke findes nogen entydig

markedspris,

og jeg derfor må lægge til grund at oplysningerne ikke har (haft) betydning

for

vurderingen af Deres bil, finder jeg ikke anledning til at undersøge dette

spørgsmål nærmere.

Det fremgår endelig af Told-

og Skattestyrelsens supplerende udtalelse til mig at vurderingen af Lotus

biler har været drøftet på et møde mellem vurderingsmyndighederne (jf.

cirkulærets

§ 5, stk. 1). Det fremgår ikke af udtalelsen, hvornår dette møde har fundet

sted. Da myndighederne var enige om at niveauet ikke udgør et specifikt

kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval, finder jeg

imidlertid på det foreliggende grundlag heller ikke anledning til at

undersøge

dette spørgsmål nærmere.

Da oplysningerne om andre

Lotus biler ikke kunne anvendes ved vurderingen af Deres bil, må jeg lægge

til

grund at vurderingsmyndigheden først da Bilmagasinet nr. 5 udkom i maj måned

1992 - og dermed først ved behandlingen af sagen på ny på grundlag af Deres

brev af 15. juni 1992 - mente at have et vist sammenligningsgrundlag.

Jeg har på denne baggrund

ikke holdepunkter for at antage at vurderingsmyndighedens afgørelse af 10.

juli

1992 er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Med hensyn til

vurderingsmyndighedens manglende kendskab på daværende tidspunkt til

vurderingerne fra henholdsvis Århus og Ålborg bemærker jeg at cirkulærets § 5

ikke forpligter myndighederne til løbende gensidig orientering om (alle)

foretagne vurderinger. På det foreliggende grundlag kan jeg derfor ikke

særskilt kritisere at vurderingsmyndigheden ikke havde kendskab til de nævnte

vurderinger, da myndigheden traf afgørelsen af 10. juli 1992.

Da De i Deres brev af 15.

juni 1992 udtrykkeligt havde anmodet om oplysning om de konkrete handler, der

lå til grund for vurderingen, burde vurderingsmyndigheden efter min

opfattelse

have besvaret Deres spørgsmål i afgørelsen af 10. juli 1992. Hvis

oplysningerne

om andre Lotus biler forelå på det tidspunkt burde vurderingsmyndigheden

således have oplyst dette med angivelse af at oplysningerne på grund af store

prisforskelle ikke kunne anvendes som sammenligningsgrundlag.

Jeg har gjort

vurderingsmyndigheden bekendt med min opfattelse.

Da De i Deres brev af 16.

juli 1992 udtrykkeligt nævnte de to vurderinger som efter Deres opfattelse

afveg fra vurderingen af Deres bil, burde vurderingsmyndigheden endvidere

efter

min opfattelse have undersøgt disse vurderinger nærmere, før myndigheden traf

afgørelsen af 3. august 1992. Som klagemyndighed med hensyn til

sagsbehandlingen

burde Told- og Skattestyrelsen derfor også efter min opfattelse have påtalt

dette manglende sagsbehandlingsskridt.

Jeg har gjort

vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Da vurderingsmyndigheden har undersøgt vurderingerne i forbindelse med Deres

klage til mig, foretager jeg mig herudover ikke mere vedrørende dette

spørgsmål.

Jeg har ikke fundet holdepunkter

for at antage at der er sket usaglig begrundet forskelsbehandling ved

vurderingen af Deres bil og andre Lotus biler. Jeg henviser dels til

myndighedernes udtalelser om, hvorfor vurderingerne fra henholdsvis Århus og

Ålborg og den fremsendte slutseddel vedrørende en Lotus Elite 1977 ikke kan

lægges til grund ved vurderingen af Deres bil, dels til oplysningerne om

spredningen ved vurderingen af Lotus Elite biler der må antages at skyldes

(store) forskelle i de enkelte bilers stand m.v.

Da jeg ved min gennemgang af

sagen ikke i øvrigt har fundet anledning til at kritisere grundlaget for

vurderingen, kan jeg ikke kritisere vurderingsmyndighedens afgørelse.

2. Begrundelse.

§ 4, stk. 2, i cirkulæret om

vurdering af motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd:

"Klager over foretagne

vurderinger indbringes for vurderingsmyndigheden. I forbindelse med

behandlingen af en klage skal besigtigelse af køretøjet foretages, hvis en

sådan ikke allerede har fundet sted. De væsentligste data, der ligger til

grund

for værdifastsættelsen, skal fremgå af svaret til klageren."

Efter forvaltningslovens § 22

skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre

afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Kravene til indholdet af en

begrundelse findes i lovens § 24. Herefter skal en begrundelse indeholde

oplysning om retsgrundlaget for den trufne afgørelse. Hvis afgørelsen bygger

på

et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har været

bestemmende for skønsudøvelsen (stk. 1). Om fornødent skal begrundelsen

endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen

(stk.

2). I en vis udstrækning vil begrundelsen endelig skulle tage stilling til de

indsigelser og synspunkter som parten har anført.

Forvaltningslovens regler om

begrundelse gælder ved siden af bestemmelsen i cirkulærets § 4, stk. 2,

sidste

pkt., idet cirkulæret ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan fravige

forvaltningslovens regler.

Vurderingsmyndighedens

afgørelse af 10. juli 1992, hvorved værdiansættelsen blev ændret fra 53.000

kr. til 43.000 kr., indeholder slet ingen begrundelse for afgørelsen,

herunder

besvarelse af de konkrete spørgsmål som De havde stillet i Deres brev af 15.

juni 1992. Selv om der er tale om en væsentlig nedsættelse af

værdiansættelsen,

kan afgørelsen ikke siges at give Dem "fuldt ud medhold" (jf.

forvaltningslovens

§ 22) da der ikke var tvivl om, at vurderingen efter Deres mening burde være

endnu lavere. Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingsmyndigheden

ikke

begrundede afgørelsen. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere som

klagemyndighed med hensyn til de formelle reglers overholdelse have påtalt

dette over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort myndighederne

bekendt med min opfattelse.

Vurderingsmyndighedens

afgørelser af 3. august og 28. oktober 1992 indeholder begrundelser for de

trufne afgørelser, men disse begrundelser er efter min opfattelse ikke

tilstrækkelige til at opfylde de ovenfor nævnte krav i forvaltningslovens §

24.

Ud over oplysning om retsgrundlaget mangler en stillingtagen til Deres

indsigelser, herunder især den mulige forskelsbehandling i forhold til de 2

vurderinger fra henholdsvis Århus og Ålborg. Told- og Skattestyrelsen burde

også have påtalt dette forhold over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort myndighederne

bekendt med min opfattelse.

Da vurderingsmyndighedens

afgørelse af 28. oktober 1992 indeholder en begrundelse, og da myndigheden i

forbindelse med Deres klage til mig har taget stilling til Deres synspunkter

med hensyn til vurderingerne i Århus og Ålborg, foretager jeg mig herudover

ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

3. Partshøring.

De mener at

vurderingsmyndigheden efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 19 skulle

have

partshørt Dem over de vurderingslister og handelspriser, som myndigheden er i

besiddelse af vedrørende Lotus biler.

Efter den nævnte bestemmelse

må en myndighed der er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som parten ikke kan antages at være bekendt med,

ikke

træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft

lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun hvis

oplysningerne

er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Oplysninger om praksis af

betydning for sagen er ikke omfattet af partshøringspligten i

forvaltningslovens

§ 19. Efter omstændighederne skal sådant materiale dog forelægges parten til

udtalelse efter ulovbestemte regler om partshøring.

Da de oplysninger som

vurderingsmyndighederne er i besiddelse af om vurdering af og handel med

andre

brugte Lotus biler er udtryk for oplysninger om praksis, og oplysningerne i

Deres tilfælde ikke har været af væsentlig betydning for afgørelsen, har der

ikke været pligt til partshøring med hensyn til de nævnte oplysninger.

4. Aktindsigt og sagsbehandlingstiden i forbindelse hermed.

I Deres brev af 15. juni 1992

bad De om oplysning om, hvilke konkrete handler der lå til grund for

vurderingen. Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, mener jeg at

vurderingsmyndigheden burde have svaret på Deres spørgsmål. Da der imidlertid

er tale om spørgsmål og ikke om en anmodning om at få tilsendt oplysninger,

har

jeg ikke opfattet Deres brev som en egentlig begæring om aktindsigt.

Efter formuleringen af Deres

brev af 16. juli 1992 ønskede De "kun" at få tilsendt alle

oplysninger i sagen, hvis vurderingsmyndigheden ikke kunne imødekomme Deres

synspunkter. Jeg kan derfor ikke kritisere at vurderingsmyndigheden opfattede

denne begæring således, at en stillingtagen til begæringen kunne afvente

udfaldet af myndighedens fornyede behandling af sagen. Da der imidlertid ikke

var tvivl om at De (fortsat) mente, at afgiften burde være betydelig lavere

end fastsat af vurderingsmyndigheden i afgørelsen af 3. august 1992, burde

vurderingsmyndigheden forud for denne afgørelse have besvaret Deres begæring

om

aktindsigt. Jeg henviser til forvaltningslovens § 11, stk. 1, hvorefter en

begæring om aktindsigt, der fremsættes under sagens behandling, indebærer at

sagens afgørelse skal udsættes, indtil parten har haft adgang til at gøre sig

bekendt med dokumenterne. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have

påtalt

dette forhold over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort

vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Deres anmodning om aktindsigt

i brev af 11. august 1992 er i alt væsentligt formuleret på samme måde som

Deres anmodning i brev af 16. juli 1992. Da vurderingsmyndigheden imidlertid

umiddelbart forinden 2 gange havde genovervejet sagen, burde myndigheden

efter

min opfattelse have betragtet Deres brev som en egentlig begæring om

aktindsigt

der skulle besvares snarest muligt og senest inden 10 dage

(forvaltningslovens

§ 16, stk. 2). Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingmyndigheden

først besvarede Deres begæring den 28. oktober 1992.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden

bekendt med min opfattelse.

Told- og Skattestyrelsen

burde i sin afgørelse af 19. februar 1993 have påtalt sagsbehandlingstiden

over

for vurderingsmyndigheden. Da De ikke havde klaget over manglende svar, men

over sagsbehandlingstiden, må jeg endvidere finde det uheldigt at Told- og

Skattestyrelsen i sit brev af 19. februar 1993 til Dem meddelte at styrelsen

måtte "afvise" Deres "påstand om manglende besvarelse af

anmodningen om aktindsigt".

Jeg har gjort Told- og

Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Som svar på Deres anmodning

om aktindsigt meddelte vurderingsmyndigheden Dem i afgørelsen af 28. oktober

1992 at der ikke i sagen var yderligere materiale, "som ikke allerede er

tilsendt Dem eller modtaget fra Dem."

Efter forvaltningslovens §

16, stk. 3, skal en begæring om kopi af sagens dokumenter imødekommes, hvis

det

har betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser.

Parten kan også forlange kopi

af de dokumenter som den pågældende selv har indbragt i sagen. Parten kan

derimod ikke forlange kopi af samme dokument "flere gange"

(Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, Jurist- og

Økonomforbundets

Forlag, 1992, og Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt.

99).

Afslag på fremsendelse af kopi af dokumenter, med henvisning til at

dokumenterne

enten er sendt til eller modtaget fra parten, kan således kun ske, hvis

myndigheden tidligere har sendt parten

kopi

af dokumenterne. Jeg må derfor også finde det beklageligt at

vurderingmyndigheden ikke sendte Dem kopi af sagens akter, og at Told- og

Skattestyrelsen ikke påtalte dette.

Jeg har gjort

vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Da der er tale om dokumenter

som De allerede er bekendt med, og da De ikke udtrykkeligt har klaget over at

De ikke har modtaget kopi af disse dokumenter, foretager jeg mig herudover

ikke

mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg må endvidere finde det

beklageligt at Deres begæring om aktindsigt først blev besvaret samtidig med

afgørelsen af 28. oktober 1992, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1, der er

omtalt ovenfor. Told- og Skattestyrelsen burde have påtalt dette.

Jeg har gjort myndighederne

bekendt med min opfattelse.

Jeg har ikke opfattet Deres

breve til myndighederne som begæringer om aktindsigt i det materiale

vedrørende

vurdering af og handel med andre Lotus biler som myndighederne er i

besiddelse

af. Det er således først i Deres breve til mig at De har udtrykt et egentligt

ønske om at få tilsendt dette materiale.

Da hverken vurderingmyndigheden

eller Told- og Skattestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om

aktindsigt

i dette materiale, må jeg (...) henvise Dem til at fremsætte en sådan

udtrykkelig begæring over for vurderingsmyndigheden. Hvis De er utilfreds med

svaret, vil De kunne klage over det til Told- og Skattestyrelsen. Hvis De er

utilfreds med styrelsens svar, vil De kunne klage til mig.

5. Klagevejledning.

Når der kan klages over en

afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed, skal afgørelsen - hvis den

meddeles skriftligt - være ledsaget af klagevejledning, medmindre afgørelsen

giver parten fuldt ud medhold (forvaltningslovens § 25).

Da afgørelserne af 10. juli

og 3. august 1992 som nævnt ovenfor under punkt 2 ikke gav Dem fuldt ud

medhold, burde vurderingsmyndigheden allerede ved disse afgørelser have givet

Dem klagevejledning. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have påtalt den

manglende klagevejledning.

Jeg har gjort myndighederne

bekendt med min opfattelse.

6. Told- og Skattestyrelsens sagsbehandling.

Vurderingsmyndighedernes

afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men kun for så vidt

angår spørgsmålet om bestemmelserne i vurderingscirkulæret er fulgt

(cirkulærets § 4, stk. 3). Spørgsmål om overholdelse af andre regler for

sagsbehandlingen, især forvaltningslovens regler, skal Told- og

Skattestyrelsen

dog som tilsynsmyndighed også tage stilling til, jf. ovenfor.

Da det fremgik af Deres klage

til Told- og Skattestyrelsen sammenholdt med Deres tidligere brevveksling med

vurderingsmyndigheden at Deres klage angik grundlaget for

vurderingsmyndighedens afgørelse, herunder spørgsmålet om vurderingen af

Deres

bil afveg fra bl.a. vurderingerne i Århus og Ålborg, burde styrelsen efter

min

opfattelse have undersøgt grundlaget for vurderingen nærmere.

Jeg har gjort styrelsen

bekendt med min opfattelse.

Bortset herfra, og fra de

forhold som ovenfor har givet mig anledning til kritik af Told- og

Skattestyrelsen, har jeg ikke fundet grundlag for kritik af styrelsens

sagsbehandling. Da styrelsen ikke kan efterprøve selve vurderingen, kan jeg

ikke kritisere at styrelsen ikke udtrykkeligt har besvaret Deres spørgsmål

herom.

..."

Lignende dokumenter