Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven mv. (Indførelse af motorankenævn mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. november 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og
skatteforvaltningsloven mv.
(Indførelse af motorankenævn mv.)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med de ændringer, der følger af
§ 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 og § 57 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
udgår »tilhører
og«.
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 7, litra b
, indsættes
efter »personbefordring«: ». Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat
transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det
må
transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til
privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse«.
3.
§ 2, stk. 1, nr. 11,
affattes
således:
»11)
Læs alt
påhængs- og
sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.
Disse
påhængs- og sættevogne må ikke benyttes til personbefordring, medmindre der
er
udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet
uddannelse,«.
4.
I
§ 4, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »§ 10,
stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.
5.
§ 4, stk. 12, 4. pkt.,
affattes
således:
»Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9,
stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville
have
været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf. § 10,
stk. 2.«.
6.
I
§ 4, stk. 13, 1. pkt.,
ændres »afgiftsberigtiges
efter vurdering af« til: », afgiftsberigtiges efter skøn over«.
7.
I
§ 7 a, stk. 3, 5. pkt.,
ændres »§ 10,
stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.
8.
I
§ 7 c, stk. 1,
udgår », jf.
§ 10,«.
9.
I
§ 7 c, stk. 4,
udgår », samt
procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer«.
10.
I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »forhandleravance«
til: »samlet avance for importør og forhandler«.
11.
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
12.
§ 9, stk. 2, 4. pkt.,
affattes
således:
»Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9
pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en
beregnet avance og den faktiske avance.«.
13.
I
§ 9, stk. 4,
ændres »ved vurdering af
køretøjet« til: »af køretøjet skønsmæssigt«.
14.
§§ 10-13
affattes således:
»
§ 10.
For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige
værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden
afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger
her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2.
Den
afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.
Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.
Stk. 3.
Brugte
biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal
inden
værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med
henblik
på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt.
Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens
værdifastsættelse af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet
forevises for myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den
finder det nødvendigt.
Stk. 4.
Den
afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf.
§ 4, stk. 10, og som fremtræder som ved første registrering, er
køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter
§ 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige
værdi efter stk. 1-4.
Motorankenævn
§ 11.
Motorankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser
om:
1)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4.
2)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10.
3)
Fastsættelse af
godtgørelse efter § 7 b.
4)
Afslag på anmodning
om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.
§ 12.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse.
Stk. 2.
Hvert
motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for
hvert medlem udnævnes af skatteministeren.
Stk. 3.
Af de 3
nævnsmedlemmer skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to
medlemmer
udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.
Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis
teknisk
kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet, og mindst to personer
til
hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse to medlemmer.
Stk. 4.
En ansat i
told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et
motorankenævn.
Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og
Landsskatteretten.
Stk. 5.
Den
ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter af motorankenævn er 4
år. Den første funktionsperiode begynder den 1. april 2006.
Stk. 6.
Er et
medlem fraværende fra motorankenævnets møder i en sammenhængende periode på
over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af motorankenævnet.
Skatteministeren udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2-4 et nyt
medlem af motorankenævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det
samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et motorankenævn.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene.
Stk. 8.
Skatteministeren
fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.
Stk. 9.
Told- og
skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
motorankenævnene.
§ 13.
Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
Stk. 2.
Klagen skal
indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen
skal
være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter
modtagelsen
af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter
udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse,
hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis
klageren er enig i det. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen
klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og
høring finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets behandling af en
klage.
Stk. 5.
Ved høringen efter stk. 4
skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig
skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan,
hvis
udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for
afgivelse af udtalelsen.
Stk. 6.
Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 7.
Ved klage over afslag på en
anmodning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen,
hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget.
15.
I
§ 22, stk. 3,
udgår »efter
forhandling med justitsministeren«.
16.
I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
»Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til
fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne
oplysninger til brug ved beregning af afgiften«.
17.
I
§ 27, stk. 1, nr. 2,
udgår »§ 13,
stk. 2,«.
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »eller et
vurderingsankenævn« til: », et vurderingsankenævn eller et motorankenævn«, og
»skatte-
eller vurderingsankenævn« til: »skatte-, vurderings- eller motorankenævn«.
2.
I
§ 11, stk. 1,
indsættes som
nr. 5
:
»5)
Motorankenævnenes
afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.
3.
I
§ 12, stk. 1,
ændres »2« til: »4«.
4.
I
§ 12, stk. 4, 1.
og 2. pkt., affattes således:
»
Stk. 4.
Ud
over de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren
4
særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal to
repræsentere
bilbranchen og to Færdselsstyrelsen.«.
5.
I
§ 19, stk. 5,
indsættes som
nr. 6
:
»6)
Afgørelser, der kan
påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer
mv.«.
6.
I
§ 42, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes
efter »retsmedlemmer«: », eller ved klage over afgørelser truffet af
motorankenævn«.
7.
I
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og
sager vedrørende vurdering af fast ejendom« til: », sager vedrørende
vurdering
af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter
registreringsafgiftsloven«.
§ 3
I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
(Opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret
bl.a. ved § 44 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 51 i
lov
nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 4
, indsættes som
2. pkt
.
»Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved
udpantning.«
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens
§§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.
Stk. 3.
De pr. den
1. april 2006 igangværende sager hos vurderingsmændene om indsigelser mod
vurderingsmændenes afgørelser overgår den nævnte dato til behandling ved
motorankenævnene i det omfang, afgørelsen ligger inden for motorankenævnenes
kompetence efter § 11.
Stk. 4.
De pr. den
1. april 2006 igangværende sager i første instans hos vurderingsmændene
overgår
den nævnte dato til behandling i told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af vurderingsmænd i første instans før den 1. april 2006 kan påklages
til motorankenævnene efter reglerne i § 13.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det primære formål med lovforslaget er at styrke
retssikkerheden ved administration af registreringsafgiftsloven.
Det sker ved at afskaffe den gældende ordning med
vurderingsmænd. Disse vurderingsmænd afgør visse spørgsmål af skønsmæssig
karakter efter registreringsafgiftsloven; de såkaldte vurderingssager.
Vurderingsmændenes afgørelser er med enkelte undtagelser endelige forstået på
den måde, at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed over
vurderingsmændenes afgørelser.
I stedet foreslås en ordning, hvor alle afgørelser i første
instans om registreringsafgift træffes af told- og skatteforvaltningen.
I ordningen indgår, at der etableres 3-4 motorankenævn til
at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, men kun
klager
over afgørelser af den type, der hidtil er blevet afgjort af vurderingsmænd.
Motorankenævnenes afgørelser vil kunne påklages til Landsskatteretten.
Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af told-
og skatteforvaltningen, kan som i dag påklages direkte til Landsskatteretten.
Forslaget sikrer således, at der bliver en reel
klagemulighed i vurderingssager, og at der bliver en adskillelse mellem den
myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.
Samtidig forventes den foreslåede ordning at kunne medføre
en effektivisering af administrationen af registreringsafgiftsloven derved,
at
alle afgørelser i første instans om registreringsafgift fremover træffes af
told- og skatteforvaltningen. Det forventes således, at sagsbehandlingstiden
vil kunne halveres.
Herudover foreslås nogle mindre justeringer af
registreringsafgiftsloven, jf. § 1, nr. 1-3, 10-12, 14 (fsva. § 10,
stk. 4, 2. pkt.) og 15 og opkrævningslovens § 18, stk. 4.
2. Gældende ret
2.1. Første instans
:
Registreringsafgiftsloven administreres som udgangspunkt af told-
og skatteforvaltningen, jf. dog nedenfor under punkt 2.3.
Told- og skatteforvaltningen har således kompetencen til at
træffe afgørelser i første instans om registreringsafgift, bortset fra
følgende
typer af afgørelser (de såkaldte vurderingssager):
1)
Afgørelser om
fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten
ikke
er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på
grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf.
registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.
2)
Afgørelser om
fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf.
registreringsafgiftslovens § 10.
3)
Afgørelser om
afgiftsberigtigelse eller godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af
et køretøj fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1.
2.2. Klage
:
Indtil
den 1. november 2005 kunne afgørelser truffet af ToldSkat i første instans om
følgende spørgsmål påklages direkte til Landsskatteretten, jf. den daværende
§ 29 a i registreringsafgiftsloven:
1)
Spørgsmål om,
hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,
og § 7 og § 7 a.
2)
Spørgsmål om
omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-3.
3)
Spørgsmål om
afgiftens beregning efter §§ 4-6.
4)
Spørgsmål om den
afgiftspligtige værdi efter § 8.
I Landsskatteretten blev disse klager afgjort med medvirken
af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.
Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af de
regionale told- og skattemyndigheder, kunne indtil den 1. november 2005
påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse af klagen ikke kunne
påklages til anden administrativ myndighed.
Fra den 1. november 2005 påklages alle afgørelser om
registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, direkte til
Landsskatteretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 428 af samme
dato. Klager som nævnt i den tidligere § 29 a i
registreringsafgiftsloven
afgøres fortsat med medvirken af særligt motorsagkyndige, mens øvrige klager
afgøres som kontorsager i Landsskatteretten.
Såvel før som efter den 1. november 2005 betales gebyr for
at indgive klage til Landsskatteretten over afgørelser som nævnt i den
tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven, og staten yder
omkostningsgodtgørelse
til klager for udgifter ved at klage.
Der bliver ikke ydet omkostningsgodtgørelse vedrørende
udgifter forbundet med andre klager til Landsskatteretten over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter registreringsafgiftsafgiftsloven, og
der
betales ikke gebyr for disse klager.
2.3. Vurderingsmyndighed
:
De typer af afgørelser i første instans om registreringsafgift,
der ikke træffes af told- og skatteforvaltningen, jf. ovenfor under punkt
2.1.,
træffes af særlige vurderingsmænd. Det har sammenhæng med, at disse
afgørelsestyper normalt er forbundet med et ikke ubetydeligt skøn.
Vurderingsforretningerne udføres for hver
vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd. Der er i dag 6 vurderingsdistrikter.
Told- og skatteforvaltningen yder sekretariatsbistand til vurderingsmændene.
Vurderingsmænd udnævnes af skatteministeren. Af de tre
vurderingsmænd i et vurderingsdistrikt skal en være teknisk kyndig og en
handelskyndig. Disse to vurderingsmænd udnævnes efter indstilling fra
hovedorganisationerne
af bilejere.
Vurderingsmænd afgør ikke kun spørgsmål af den nævnte
karakter i første instans, men i praksis som udgangspunkt også indsigelser
mod
deres egne afgørelser. Vurderingsmænds afgørelser kan som udgangspunkt ikke
påklages til anden administrativ myndighed, og dermed kun ændres af
domstolene.
Klager over vurderingsmænds afgørelser kan dog indgives til
told- og skatteforvaltningen for så vidt angår spørgsmål, om
vurderingsmændene
har fulgt de bestemmelser, der er fastsat i Skatteministeriets cirkulære nr.
139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v., jf. § 4,
stk. 3, i cirkulæret. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse vedrørende
udgifter forbundet med klage til told- og skatteforvaltningen over
vurderingsmænds
virke.
3. Lovforslaget
3.1. Første instans
:
Det foreslås at forenkle den struktur, hvori
registreringsafgiftsloven administreres.
Det sker for det første med et forslag om at samle
kompetencen til at administrere registreringsafgiftsloven i første instans
hos
told- og skatteforvaltningen. Dette er i overensstemmelse med princippet i
§ 1 i skatteforvaltningsloven, hvorefter told- og skatteforvaltningen
bl.a. udøver forvaltning af lovgivningen om skatter.
Dette indebærer, at ordningen med vurderingsmænd, der træffer
afgørelser i første instans, afskaffes.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter allerede i dag en
foreløbig værdi for hvert enkelt køretøj. Efter forslaget skal told- og
skatteforvaltningen fremover fastsætte den endelige værdi. Herved undgås
dobbeltarbejde,
og ekspeditionstiden reduceres.
Det er tanken, at skatteforvaltningens administration af
registreringsafgiftsloven samles i Aalborg, Århus, Odense og Høje-Taastrup,
således at Aalborg, Århus og Odense geografisk dækker områderne for hver af
de
kommende 3 regioner på Fyn og i Jylland, mens Høje-Taastrup dækker hele
Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.
Ved denne samling af kompetencen i første instans bliver
organisationen lettere at forstå for den enkelte borger, og der skabes
mulighed
for at gøre administrationen mere effektiv. Således forventes
sagsbehandlingstiden
i disse sager at kunne nedbringe betragteligt.
3.2. Klage
:
Der foreslås en ny klagestruktur for vurderingssager, jf. punkt 2.1.
Forslaget
berører ikke de sagstyper, der i dag afgøres af told- og skatteforvaltningen
med klageadgang direkte til Landsskatteretten.
Told- og skatteforvaltningens afgørelser i vurderingssager
skal efter forslaget kunne påklages til regionale motorankenævn.
Motorankenævnenes
afgørelser skal kunne påklages til Landsskatteretten.
Det foreslås, at Landsskatterettens afgørelser af klager
over motorankenævnenes afgørelser skal ske med medvirken af særligt
motorsagkyndige
retsmedlemmer.
Det foreslås, at der ikke skal kunne indhentes syn og skøn
ved Landsskatterettens behandling af klager over afgørelser efter
registreringsafgiftsloven. Dette svare til den gældende ordning ved klage til
Landsskatteretten over vurderingsankenævns afgørelser.
Det foreslås, at der, som i dag ved klage til
vurderingsankenævn, ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved at
klage
til et motorankenævn.
Det foreslås, at der ydes omkostningsgodtgørelse til
udgifter ved at klage over et motorankenævns afgørelse til Landsskatteretten.
Det foreslås, at der ikke skal betales gebyr ved klage til
Landsskatteretten.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14, og
§ 2.
3.3. Motorankenævn
:
Det foreslås, at der etableres en ordning med motorankenævn, der
afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:
1)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en
pris,
eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere
pris
end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9,
stk. 4.
2)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens
§ 10.
3)
Godtgørelse af
afgift i forbindelse med udførsel af køretøjer fra landet, jf.
registreringsafgiftslovens § 7 b.
Efter forslaget bestemmer skatteministeren landets
inddeling i motorankenævnskredse. Det er vurderingen, at der næppe er behov
for
mere end 3-4 motorankenævnskredse, og dermed 3-4 motorankenævn. I den
gældende
ordning er der omkring 2.000 klager årligt til vurderingsmændene.
Hver af disse motorankenævn sammensættes, ligesom
vurderingsmyndigheden i dag inden for et vurderingsdistrikt, af tre personer,
hvoraf en skal være teknisk kyndig og en skal være handelskyndig. Disse to
medlemmer af et motorankenævn udnævnes efter indstilling fra
hovedorganisationerne af bilejere.
Medlemmer af motorankenævn udnævnes, som vurderingsmænd i
dag, af skatteministeren. Skatteministeren udnævner således uden indstilling
et
medlem af hvert motorankenævn.
En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være
medlem af et motorankenævn. Og ingen kan samtidig være medlem af et
motorankenævn og Landsskatteretten. Dette for at sikre en klar adskillelse
mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.
Efter forslaget fastsætter skatteministeren en fælles
forretningsorden for motorankenævnenes virke, og regler for vederlæggelse af
medlemmer af motorankenævn.
Efter forslaget stiller told- og skatteforvaltningen
sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.
Ligesom ved klage til vurderingsankenævn skal en klage til
motorankenævn indgives til sekretariatet, der kan afgøre klagen i forståelse
med klageren. Kan der ikke opnås en sådan forståelse, skal klagen forelægges
motorankenævnet til afgørelse.
I det hele er det tilstræbt, at reglerne om motorankenævns
etablering og virke i størst mulig grad følger reglerne for
vurderingsankenævns
etablering og virke, jf. kapitlerne 4 og 15 i skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 758 af 2. august 2005.
Det foreslås, at Skatterådet skal kunne ændre en afgørelse
truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig. Dette
svarer
til den gældende ordning vedrørende skatteankenævn og vurderingsankenævn.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14
(fsva. §§ 11-13) og § 2, nr. 1.
3.4. Leasing til statsinstitutioner
:
Efter registreringsafgiftslovens
§ 2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og visse varevogne, som
tilhører og udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, som
udgangspunkt
fritaget for afgift.
Betingelsen om at køretøjet skal tilhøre en statsinstitution
forhindrer, at institutionen kan lease køretøjer afgiftsfrit. Dermed
forhindres
også, at leasingselskaber kan komme ind på dette marked.
Det foreslås, at statsinstitutionerne også skal kunne lease
køretøjer afgiftsfrit.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1.
3.5. Beboelse i visse biler over fire tons
:
Efter registreringsafgiftslovens
§ 2 stk.1 nr. 7, litra b, er biler med en tilladt totalvægt over fire
tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til bibliotek eller til
erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne,
mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, fritaget for afgift. Køretøjerne
må ikke benyttes til privat personbefordring.
Indrettes køretøjet med faciliteter som f.eks. sovepladser,
køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og
beboelse, skal det afgiftsberigtiges som almindelige personbiler, dvs. med
fuld
afgift.
Det foreslås, at der åbnes for at sådanne specielt
indrettede store køretøjer kan anvendes til transport af idrætsudstyr, og at
køretøjet i forbindelse hermed kan anvendes til privat personbefordring og
beboelse.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2.
3.6. Forhandleravance
: Efter
registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, skal der i den
afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj altid indregnes en forhandleravance
på
mindst 9 pct.
Landsskatteretten har ved en kendelse af 28. november 2003,
som offentliggjort i SKM2003.128.LSR, præciseret, at loven ikke indeholder
krav
om en bestemt fordeling af denne mindsteavance mellem forhandler og importør.
Dette foreslås præciseret, at mindsteavancen på 9 pct.
omfatter den samlede avance hos importør og forhandler.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 10 og
12.
3.7. Anmeldelse af priser
:
Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, kan et
nyt køretøj afgiftsberigtiges på grundlag af en anmeldt almindelige pris for
køretøjet.
Landsskatteretten har ved en kendelse af 14. april 2004,
som offentliggjort i SKM2004.180.LSR, præciseret, at afgiftsberigtigelsen af
en
nyt køretøj kan ske til en lavere pris end den anmeldte almindelige pris,
hvis
det godtgøres, at køretøjet sælges til en lavere pris, og betingelserne efter
registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldt.
I den sag, der var forelagt Landsskatteretten til
afgørelse, var der anmeldt én almindelig pris for køretøjer af den pågældende
art, og en anden almindelig pris af en parallelimportør af disse køretøjer.
Det foreslås præciseret, at der således kan ske
afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt almindelig pris end den
oprindeligt anmeldte.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 11.
3.8. Biler over 35 år
:
Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, er den
afgiftspligtige værdi af køretøjer, der er mere end 35 år gamle, køretøjets
brugsværdi. I praksis sættes den afgiftspligtige værdi typisk til ca. 40 pct.
af den oprindelige nypris.
Ved godtgørelsesordningens indførelse i 2002 blev køretøjer
over 35 år undtaget fra godtgørelse, idet der ellers ville blive godtgjort
mere
end der var betalt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4.
Det
er dog muligt at få godtgørelse for køretøjer ved udførsel her fra landet
lige
før de fylder 35, f.eks. til Sverige, med henblik på senere genindførsel med
en
afgiftspligtig værdi på 40 pct. af nyprisen.
Det foreslås derfor, at afgiften fastsættes til den
udbetalte godtgørelse, hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse
efter
§ 7 b,.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14
(fsva. § 10, stk. 4, 2. pkt.).
4. Økonomiske konsekvenser for staten, amterne og
kommunerne
Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige
konsekvenser for staten, amterne og kommunerne.
5. Administrative konsekvenser for staten
5.1. Told- og skatteforvaltningen
Engangsudgifter til IT, information og uddannelse ca. 0,3
mio. kr.
Løbende besparelser på omkring 3,5 mio. kr. årligt og
tilførsel af 6-8 årsværk.
Besparelsen samt antallet af yderligere årsværk fremkommer
således:
Nedlæggelse af de
nuværende vurderingsmyndigheder betyder, at der sker en besparelse på ca. 5
mio. kr. til aflønning af de ca. 20 eksterne vurderingsmænd.
Besparelsen ved
nedlægges af de nuværende vurderingssekretariater skønnes at modsvare den
øgede
ressourceindsats for endelig værdifastsættelse ved told- og
skatteforvaltningen.
Aflønning af
medlemmer af 3-4 motorankenævn forventes at udgøre ca. 1–1,5 mio. kr.
Sekretariatsbistand
mv. til motorankenævnene forventes at kræve ca. 6-8 årsværk.
5.2. Landsskatteretten
En gennemførelse af lovforslaget vil medføre en årlig
merudgift på omkring 3 mio. kr. Som følge af den betydelige usikkerhed, der
er
forbundet med skønnet over det årlige antal klager til Landsskatteretten som
følge af lovforslaget, er den her opgjorte merudgift også behæftet med
betydelig usikkerhed. I merudgiften er indregnet en tilførsel på 5 årsværk og
2
yderligere motorsagkyndige retsmedlemmer.
6. Administrative konsekvenser for amter og
kommuner
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for amter
og kommuner.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget her ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne
Lovforslaget har den administrative konsekvenser for
erhvervslivet og borgerne, at de hurtigere end i dag vil kunne få fastsat
registreringsafgiften for et køretøj.
Herudover styrkes retssikkerheden ved indførelse af et
administrativt klagesystem i vurderingssager.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forhold til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i
høring hos Advokatrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,
Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere,
Finans og Leasing, Dansk Handel og Service, Dansk Idræts-Forbund, Dansk
Industri, Dansk Ride Forbund, Dansk Transport og Logistik, De Danske
Bilimportører, Den Danske Skatteborgerforening, FDM, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer, Landsskatteretten, Motorcykel Importør Foreningen, Told- og
Skattestyrelsen og de 6 nuværende motorvurderingsmyndigheder.
Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne bemærkninger
til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, amterne og kommunerne
Ingen.
Administrative konsekvenser for stat
Besparelse for told- og skatteforvaltningen på omkring
3, 5 mio. kr.
Engangsudgift for told- og skatteforvaltningen på ca.
0,3 mio. kr., og tilførsel af 6-8 årsværk.
Årlig merudgift for Landsskatteretten på ca. 3 mio. kr., tilførsel af ca. 5
årsværk og tilførsel af 2 yderligere retsmedlemmer.
Administrative konsekvenser for amter og kommuner
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
De vil hurtigere end i dag vil kunne få fastsat registreringsafgiften
for et køretøj.
Herudover styrkes retssikkerheden ved indførelse af et administrativt
klagesystem i vurderingssager.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter bestemmelsen kan danske statsinstitutioner nu lease
personbiler og visse varevogne afgiftsfrit.
Der henvises herom til punkt. 3.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter bestemmelsen kan biler som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 7, litra b, anvendes til transport af idrætsudstyr og i
forbindelse hermed til privat personbefordring og beboelse.
Der henvises herom til punkt. 3.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 4-9 og 13
Ændringerne er redaktionelle følger af forslaget om en
ændret struktur, jf. § 1, nr. 14.
Til nr. 10 og 12
Med bestemmelserne præciseres, at kravet om en
mindsteavance på 9 pct. gælder den samlede avance i alle led fra importør til
forhandler, og ikke kun avancen hos det sidste led i forhandlerkæden.
Der henvises herom til punkt. 3.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Med bestemmelsen præciseres, at afgiftsberigtigelse af et
nyt køretøj kan ske på grundlag af en lavere pris end den, der oprindelig er
anmeldt for køretøjet, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til den lavere
pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldte.
Der henvises herom til punkt. 3.7. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Bestemmelsen i
§ 10
er med redaktionelle
ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i
registreringsafgiftsloven.
Bestemmelsen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte
biler.
Der er dog foretaget den indholdsmæssige ændring, at det i
stk. 4, sidste pkt., er anført, at myndigheden (told- og
skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten) afgør, om der
er
grund til at besigtige det køretøj, der skal træffes afgørelse om. Efter den
gældende § 10, stk. 3, sidste pkt., i registreringsafgiftsloven kan
den, der ønsker bilen værdiansat, kræve, at vurderingsmændene besigtiger
køretøjet, før de træffer afgørelsen.
Bestemmelsen følger de almindelige principper for
myndighedernes procesledelse. Myndigheden har ansvaret for, at den afgørelse,
myndigheden træffer, er tilstrækkelig oplyst. Ved administration af
bestemmelsen
vil det således blive tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører,
ønsker en besigtigelse af køretøjet, før der træffes afgørelse.
Der er endvidere foretaget den ændring vedrørende
køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 10, stk. 4, at
afgiften
fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der er udbetalt godtgørelse
efter § 7 b for køretøjet.
Bestemmelsen i
§ 11
angiver de typer af afgørelser, der kan påklages til et
motorankenævn. Det er visse afgørelser truffet af told- og
skatteforvaltningen.
Nærmere bestemt er det for det første afgørelser om
fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten
ikke
er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på
grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt.
For det andet afgørelser om fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte biler.
For det tredje afgørelser om godtgørelse af afgift i
forbindelse med udførsel af køretøjet fra landet.
For det fjerde afgørelser, hvor told- og
skatteforvaltningen har afslået at genoptage en tidligere truffen afgørelse
af
den karakter, der kan påklages til et motorankenævn.
Bestemmelsen i
§ 12
angiver de nærmere regler for etablering af motorankenævn.
Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen skatteministeren.
Skatteministeren bestemmer således:
Landets inddeling
i motorankenævnskredse.
Udnævnelse af det
enkelte medlem af et motorankenævn.
Forretningsordenen
for motorankenævnene.
Regler for
vederlæggelse af nævnsmedlemmerne.
Disse kompetencer og deres udmøntning er omtalt nærmere
ovenfor under punkt 3.3.
Efter bestemmelsen stiller told- og skatteforvaltningen
sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Ligesom for
sekretariatsbistanden til skatteankenævn og vurderingsankenævn vil det blive
sikret, at sekretariatsfunktionen er organisatorisk adskilt fra den øvrige
told- og skatteforvaltning.
Bestemmelsen i
§ 13
angiver regler for klage
til et motorankenævn og nævnets behandling af en klage. Disse regler følger i
størst muligt omfang de regler, der gælder for vurderingsankenævns behandling
af en klage over vurdering af fast ejendom.
Efter stk. 1 kan enhver, der har en væsentlig, direkte
og individuel retlig interesse i en afgørelse som nævnt i § 11, klage
herover til motorankenævnet. Tilsvarende gælder retten til at klage over
motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller retten til at klage
over told- og skatteforvaltningens afgørelser til Landsskatteretten.
Det beror på en konkret vurdering, om en klager er
klageberettiget. I praksis vil det være den, der hæfter over for staten for
afgiftens betaling, eller som over for staten er berettiget til at få
godtgjort
afgift, der har ret til at klage.
Efter stk. 2 afvises en klage, hvis den modtages efter
udløbet af klagefristen på 3 måneder. Motorankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler der for. Sådanne
særlige
omstændigheder kan eksempelvis være sygdom eller en langvarig rejse.
Efter stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen vælge at
genoptage den afgørelse, der er klaget over, frem for at forelægge klagen for
motorankenævnet til afgørelse. Genoptagelse kan dog kun ske, hvis klageren er
enig deri.
Efter stk. 6 kan motorankenævnet uanset klagens
formulering foretage afledte ændringer. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvis klagen er formuleret som en klage over omfanget af det tilbehør, der er
til bilen. Her kan motorankenævnet i sin prøvelse ikke bundet til kun at tage
stilling til spørgsmålet om tilbehør, men kan efterprøve den samlede
værdifastsættelse af bilen. Motorankenævnet kan endvidere forhøje en påklaget
værdifastsættelse, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.
Nærmere regler for et motorankenævns behandling af en klage
vil blive fastsat i en forretningsorden for motorankenævnene.
Til nr. 15
Bestemmelsen er en redaktionel følge af, at ansvaret for
registrering af motorkøretøjer er overført fra justitsministeren til
skatteministeren i forbindelse med beslutningen om at indføre digital
motorregistrering,
jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes
fordeling mellem ministrene.
Til nr. 16
Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende
§ 13, stk. 2, og § 25, stk. 1, 2. pkt., i
registreringsafgiftsloven.
Efter § 13, stk. 2, skal køber, sælger samt
leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer efter
anmodning
fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes
fastsættelse
af et køretøjs afgiftspligtige værdi.
Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., skal enhver køber og
sælger af køretøjer efter anmodning give de statslige told- og
skattemyndigheder
de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.
Efter bestemmelsen udvides oplysningspligten for
leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer fra kun at
gælde oplysninger til brug for de afgørelser, vurderingsmændene hidtil har
truffet i første instans eller som klageinstans, jf. ovenfor under de
almindelige bemærkninger, punkt 2.1., til at omfatte oplysninger til brug for
alle afgørelser i første instans om beregning af registreringsafgift.
Til nr. 17
Bestemmelsen er en redaktionel følge af forslaget under nr.
14.
Til § 2
Til nr. 1
Efter bestemmelsen kan Skatterådet ændre en afgørelse,
truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig.
Til nr. 2
Efter bestemmelsen kan afgørelser, truffet af
motorankenævn, påklages til Landsskatteretten.
Til nr. 3 og 4
Efter bestemmelserne udnævnes der 4 særligt motorsagkyndige
retsmedlemmer, og en suppleant for hver af disse, til afgørelse af klager
over
afgørelser efter lov om registrering af motorkøretøjer mv.
Til nr. 5
Efter bestemmelsen skal der ikke udarbejdes en
sagsfremstilling og foretages høring efter § 19, stk. 1-3, før der træffes en
afgørelse i sager, der kan påklages til motorankenævn.
Til nr. 6
Efter bestemmelsen skal der ikke betales for at klage til
Landsskatteretten over en afgørelse truffet af et motorankenævn.
Til nr. 7
Efter bestemmelsen kan der ikke udmeldes syn og skøn i
landsskatteretssager om værdifastsættelse af køretøjer efter lov om
registrering af motorkøretøjer mv.
Til § 3
Ifølge opkrævningslovens § 18, stk. 1, kan sager om
overtrædelse af opkrævningsloven, der ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, i visse tilfælde afgøres administrativt, det vil sige uden
retslig forfølgning. Opkrævningslovens § 18, stk. 4, der omhandler
inddrivelse af disse administrative bøder, blev ved lov nr. 430 af 6. juni
2005
nyaffattet i forbindelse med samlingen af den offentlige restanceinddrivelse
i
Skatteministeriet. Ved en fejl faldt 2. punktum, hvorefter inddrivelse af
administrativt afgjorte bøder kan ske ved lønindeholdelse og udpantning, ud
af
bestemmelsen.
Konsekvensen er, at der fra og med den 1. november 2005
ikke kan iværksættes lønindeholdelse med henblik på inddrivelse af disse
bøder,
og at eventuelle verserende lønindeholdelser ikke kan opretholdes.
Tilsvarende
kan der ikke fra dette tidspunkt foretages udpantning af
restanceinddrivelsesmyndighedens
pantefogder. Udlæg for administrativt fastsatte bøder vil derfor forudsætte
et
sædvanligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478,
stk. 1.
Lønindeholdelse og udpantning i relation til administrativt
afgjorte bøder efter opkrævningsloven, der alene gælder for
registreringspligtige virksomheder mv., anvendes kun i begrænser omfang. Det
var imidlertid ikke hensigten, at inddrivelse af disse krav ikke skulle kunne
ske ved anvendelse af de samme inddrivelsesmidler som hidtil. Det foreslås
derfor, at hjemlen til at inddrive administrativt afgjorte bøder efter
opkrævningsloven
ved lønindeholdelse og udpantning genindsættes.
Det følger af forslaget til § 4, at § 3 skal
træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at der fra
dette tidspunkt på ny kan ske inddrivelse af administrativt afgjorte bøder
ved
lønindeholdelse og udpantning.
Til § 4
Lovens ikrafttræden er dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Lovens §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.
Fra den 1. april 2006 overgår uafsluttede sager hos
vurderingsmændene til afgørelse af henholdsvis told- og skatteforvaltningen
og
motorankenævnene i overensstemmelse med lovens bestemmelser om disse
myndigheders
almindelige kompetence.
Klage, der indgives fra den 1. april 2006, over afgørelser
truffet i første instans af vurderingsmænd, afgøres af motorankenævnene efter
de for disse nævn gældende regler.
Lovens § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Det betyder, at inddrivelse af administrativt
afgjorte bøder fra og med ikrafttrædelsen af loven igen kan ske ved
lønindeholdelse og udpantning.
Oversigt over modtagne udtalelser over
lovforslaget og kommentarer til udtalelserne
Organisationer mv.
Bemærkninger
Kommentarer til bemærkningerne
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Allan Hansen Automobiler A/S
Selskabet kritiserer, at virksomhedens krav på at
fremvise køretøjet for myndigheden, før der træffes en afgørelse, fjernes.
Der er alene tale om at harmonisere registreringsafgiftsloven
med det almindelige forvaltningsretlige princip, at procesledelsen i en sag i
det offentlige som udgangspunkt tilkommer forvaltningsmyndigheden.
En forvaltningsmyndighed har et ansvar for, at de
afgørelser, myndigheden træffer, er lovlige. Dette indebærer også et ansvar
for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, før der træffes en afgørelse.
Som nævnt i bemærkningerne til loven vil det blive
tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører, ønsker en besigtigelse
af køretøjet, før der træffes en afgørelse.
Selskabet anfører, at mange ansatte i Told Skat ikke har
den fornødne erfaring og viden om fastsættelse af et køretøjs handelsværdi,
herunder teknisk og handelsmæssig kompetence. Selskabet forventer som følge
heraf, at ekspeditionstiden bliver meget lang.
Told- og skatteforvaltningen vil sikre, at det
personale, der skal afgøre disse sager, har den fornødne kompetence.
ToldSkat fastsætter allerede i dag en foreløbig værdi
for hvert enkelt køretøj. Efter lovforslaget skal told- og
skatteforvaltningen
fremover fastsætte den endelige værdi. Herved undgås dobbeltarbejde, og
ekspeditionstiden reduceres.
Selskabet anfører, at synsvirksomheden ikke har viden
eller uddannelse til at fastslå et køretøjs udstyr og stand.
Efter § 10, stk. 3, i den gældende registreringsafgiftslov
skal brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første
gang, inden værdiansættelsen forevises en synsvirksomhed, der skal syne
køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand,
udstyr
og stand generelt. Der lægges med lovforslaget ikke op til ændringer heraf.
Selskabet anfører, at depositumsfasen er fjernet. Det
vil gøre det umuligt at få et køretøj ud at køre fra dag til dag.
Der er i ikke planer om at afskaffe ordningen med
depositum, jf. cirkulære nr. 128 af 18. november 2002 om fastsættelse af
depositum for registreringsafgift af brugte motorkøretøjer. Men behovet for
denne ordning vil aftage i takt med at ekspeditionstiden reduceres.
Selskabet anfører, at samarbejdet med vurderingsmyndigheden
er særdeles godt, hvilket er meget vigtigt på grund af størrelsen af priserne
på importerede biler.
Der er ikke grundlag for at antage, at der ikke kan
etableres et frugtbart samarbejde med told- og skatteforvaltningen.
Selskabet forventer, at en vedtagelse af lovforslaget
vil udløse totalt kaos.
Denne antagelse deles ikke, men det kan naturligvis ikke
udelukkes, at der - som ved iværksættelse af enhver ny ordning - kan opstå
indkøringsproblemer, men denne risiko vil blive søgt minimeret.
Centralforeningen af Autoreparatører
Centralforeningen ser gerne en hurtig og endelig
afklaring af værdifastsættelsen, så man ikke efterfølgende risikerer store
efterregninger.
Centralforeningen udtrykker skepsis mht. muligheden for
en kvalificeret værdifastsættelse af køretøjet. Der er ofte tale om
køretøjer,
hvor der kun findes få om nogen eksemplarer her i landet. Told- og
skatteforvaltningen vil ofte støtte sig på oplysninger fra bilimportørerne,
som typisk vil have en negativ holdning til denne form for import. Foreningen
finder det derfor nødvendigt, at der fortsat er fagligt kvalificerede
vurderingsmænd med i værdiansættelsen i første instans. Ellers vil man opleve
et stigende antal sager, der skal behandles i ankenævnene, som hurtigt vil
blive en flaskehals i systemet, hvilket vil kunne virke som en
importhindring.
Told- og skatteforvaltningens administration af registreringsafgiftsloven
vil blive samlet fire steder i landet. Det giver mulighed for skabe solide
faglige miljøer om disse sager.
Told- og skatteforvaltningen vil, lige som på andre
forvaltningsområder, føre kontrol med de oplysninger, forvaltningen modtager
om køretøjer.
Told- og skatteforvaltningen har ingen interesse i, at
antallet af klagesager stiger, fordi behandlingen af en klagesag alt andet
lige er mere ressourcekrævende for forvaltningen end behandlingen af en sag i
første instans.
DAF
Foreningen hilser det velkomment, at lovforslaget har
til formål at styrke retssikkerheden.
Foreningen er af den opfattelse, at det er
retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at lægge afgørelserne i første
instans
hos told- og skatteforvaltningen, som måske ikke besidder den fornødne
ekspertise
til at træffe disse afgørelser. Konsekvensen kan blive et stort antal klager.
Der henvises til kommentarerne ovenfor til
bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.
Foreningen peger i den forbindelse på, at der må
forventes en betragtelig stigning i handelen med biler over grænserne i EU de
kommende år, hvorfor den foreslåede struktur kan blive en reel hindring for
varernes (bilers) frie bevægelighed ind og ud af Danmark.
Foreningen er af den opfattelse, at private brugeres
retssikkerhed bliver ringere, idet de som oftest ikke vil være i stand til at
vurdere rigtigheden af told- og skatteforvaltningens afgørelser.
Det er vel alt andet lige sådan, at hvis en borger ikke
er i stand til at vurdere rigtigheden af en afgørelse, så gælder dette uanset
hvem, der har truffet afgørelsen.
Som nævnt har forvaltningen ingen interesse i, at der
bliver truffet urigtige afgørelser.
Foreningen forventer, at de vurderinger, der i dag
foretages af kompetente vurderingsmænd, fremover bliver
»skrivebordsvurderinger«.
Den nuværende bestemmelse om individuel vurdering af
hvert køretøj fastholdes, idet bestemmelsen hviler på EU-retten.
Foreningen efterspørger retningslinier for, hvilke
kriterier vurderingerne skal baseres på, og retningslinier for
sagsbehandlingstiden.
Der vil blive udstukket retningslinier for værdiansættelsen
af køretøjer. Det er der også i dag, jf. t. eks. cirkulære nr. 139 af 19.
juni 1991 om vurdering af køretøjer mv.
Foreningen efterlyser en præcisering af begrebet
»generel stand«, set i lyset af at synsmyndigheden i forbindelse med et
toldeftersyn
fremover skal udtale sig om et importeret køretøjs generelle stand.
Begrebet »generel stand« er et indarbejdet begreb i
administrationen af registreringsafgiftsloven.
Begrebet har ikke hidtil givet anledning til problemer,
men en nærmere fastlæggelse af begrebet vil nu ske i told- og
skatteforvaltningens
vejledning om registreringsafgiftsloven.
Foreningen foreslår, at et af de tre medlemmer af et
motorankenævn udpeges blandt repræsentanter for de største brugtbilsportaler.
Det er fundet mest rigtigt, at det er bilejerne, der
indstiller medlemmerne til ankenævnene. Det er trods alt bilejerne, der i
sidste ende skal betale afgiften.
Men det står naturligvis bilejerne frit for at indstille
repræsentanter for DAF til medlemmer af ankenævnene.
Skatteministerens repræsentant kan skabe en modvægt til
eventuelle særinteresser hos bilejerne.
Foreningen foreslår, at lovforslaget underkastes en
fornyet analyse i samarbejde med eksperter fra branchen, før det fremsættes.
I og med der som udgangspunkt alene stilles forslag om
at ændre organiseringen af forvaltningen, synes der ikke at være grundlag for
en sådan udskydelse af lovforslaget.
Danske Biludlejere
Ingen bemærkninger.
Dansk Handel & Service
Ingen bemærkninger.
Dansk Idræts-Forbund
Forbundet opfordrer til, at lovforslagets § 1, nr.
2, præciseres således, at alle transportvogne over 4 tons, der benyttes i
forbindelse med udøvelse af såvel professionel som amatøridræt, fritages for
afgift. Som bestemmelsen er formuleret, er det en betingelse, at bilen er
indrettet til erhvervsmæssigt formål, og det skaber uklarhed.
Bestemmelsen er nu omformuleret, så der udtrykkelig
åbnes for transport af idrætsudstyr i disse biler, uanset om transporten er
privat eller erhvervsmæssig, men det er fastholdt, at bilen skal være
specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål.
Dansk Ride Forbund
Forbundet tilslutter sig udtalelsen fra Dansk
Idræts-Forbund.
De Danske Bilimportører
Ingen bemærkninger.
Den Danske Bilbranche
Foreningen ser positivt på de foreslåede ændringer.
Foreningen konstaterer, at det er af største vigtighed,
at der sikres ensartede værdiansættelser på landsplan og den nødvendige
faglige
kompetence hos det personale, der skal administrere værdiansættelserne i
første instans.
Der henvises til kommentarerne ovenfor til
bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.
Foreningen foreslår, at det ene medlem af et
motorankenævn udpeges efter indstilling fra bilbranchens organisationer.
Der henvises til kommentaren ovenfor til et tilsvarende
ønske fra DAF.
FDM
Foreningen er positiv over for ønsket om at fjerne den
eksisterende flaskehals, hvor bilejere risikere at bliv indkaldt til endelig
vurdering mere end et år efter indregistrering af bilen.
Foreningen kan ikke støtte, at borgerne fratages
retskravet på besigtigelse.
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne
fra Allan Hansen A/S.
Foreningen foreslår, i relation til § 1, nr. 2, at
reglerne ændres således, at det ikke er en forudsætning, at køretøjet er
indrettet til erhvervsmæssigt formål.
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne
fra Dansk Idræts-Forbund.
Foreningen Danske Revisorer
Ingen bemærkninger.
Foreningen Registrerede Revisorer
Ingen bemærkninger.
Landsskatteretten
Landsskatteretten efterlyser en omtale af, om retten
skal afgøre klager over motorankenævns afgørelser med medvirken af ordinære
retsmedlemmer eller med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.
Klager over motorankenævns afgørelser skal afgøres med
medvirken af de særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.
Dette er nu nævnt indsat i lovforslaget, herunder at
antallet af motorsagkyndige retsmedlemmer skal øges.
Landsskatteretten står uforstående over for, at der ikke
skal betales afgift for klage til Landsskatteretten over et motorankenævns
afgørelse. Det er en uheldig forskelsbehandling af klagere.
Det er under hensyn til skattestoppet fundet rigtigst
ikke at kræve gebyr for klage over motorankenævns afgørelser til
Landsskatteretten.
Landsskatteretten finder det problematisk, at klager
over motorankenævnsafgørelser ikke er undtaget fra adgangen til syn og skøn
efter skatteforvaltningslovens § 47, ligesom ved klage over
vurderingsankenævns
afgørelser.
Det er nu indføjet i lovforslaget, at der ikke kan indhentes
syn og skøn i disse Landsskatteretssager.
Landsskatteretten giver i øvrigt et skøn over de
administrative omkostninger for Landsskatteretten ved lovforslagets
gennemførelse.
Der henvises herom til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
PAVA Bilsyn A/S
Selskabet anfører, at en brugt bil eller motorcykel, der
skal registreres her i landet første gang, forinden skal synes.
Synsvirksomheden
skal fastslå køretøjets stand generelt, og denne bedømmelse indgår i
værdifastsættelsen. Dette begreb forekommer meget løst og vil give anledning
til forskellige vurderinger fra den ene synsvirksomhed til den anden.
Selskabet anbefaler, at begrebet »generel stand« præciseres, og at denne
vurdering koncentreres på et mindre antal synssteder, der har medarbejdere
med den fornødne viden og erfaring.
Som nævnt ovenfor i kommentaren til bemærkningerne fra
Allan Hansen Automobiler A/S lægges der ikke op til ændringer af reglerne for
syn af biler.
Om begrebet »generel stand« henvises til kommentaren
ovenfor til bemærkningerne fra Centralforeningen af Autoreparatører.
Organiseringen af synsvirksomheden henhører under transport-
og energiministeren.
Sand Jensen Automobiler A/S
Selskabet anfører, at man med lovforslaget lægger op til
at ændre de eksisterende principper i forbindelse med registrering af
importerede
køretøjer. Selskabet opfordrer til, at man giver behandlingen af lovforslaget
lidt mere tid, så selskabet får mulighed for at fremkomme med sit syn på
sagen, og branchen mulighed for at komme med en redegørelse herom.
Der lægges ikke op til at ændre principperne for
værdiansættelse af importerede køretøjer. Der lægges som udgangspunkt alene
op til at ændre forvaltningens organisation.
Selskabet ser fordele i lovforslaget for private, men
ulemper for de professionelle.
Med lovforslaget tilsigtes fordele for såvel private som
for de professionelle.
Told- og Skattestyrelsen
Styrelsen har afgivet skøn over lovforslagets
administrative konsekvenser for staten.
Der henvises til omtalen af lovforslagets administrative
konsekvenser i de almindelige bemærkninger.
Vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer, Odense og
Sydjylland
Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at
lovforslaget ikke vil medføre en forbedring af retssikkerheden. Personalet i
told- og skatteforvaltningen har ikke den nødvendige tekniske og
handelsmæssige
kompetence til at vurdere handelsprisen for et køretøj. Lovforslaget vil føre
til en større spredning i afgørelserne.
Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne
fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.
Vurderingsmyndigheden forventer på kort sigt en
hurtigere sagsafvikling, men på længere sigt en stigning i antallet af
klager.
Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at det kun
vil være et begrænset antal køretøjer (ældre køretøjer), der vil være egnet
til »her og nu afgørelser«. For et betydeligt antal nyere køretøjer vil det
fortsat være nødvendigt at indhente oplysninger om ekstraudstyr mv.
Det er ambitionen, at et større antal køretøjer fremover
skal værdiansættes »her og nu«.
Vurderingsmyndigheden forventer samlet set ikke en
effektivisering af området, hvis lovforslaget gennemføres. Den hidtidige
lange ekspeditionstid skyldes, at ToldSkat ikke har forøget ressourcerne på
området i takt med den store stigning i ekspeditionsmængden.
En gennemførelse af lovforslaget vil kunne effektivisere
administrationen.
Vurderingsmyndigheden anfører, vedrørende forslaget til
§ 10, stk. 3, at oplysningerne i toldsynsblanketten generelt ikke
kan lægges til grund for vurderingen.
Det må lægges til grund, at synsvirksomheden opfylder
lovens krav. Efter registreringsafgiftsloven indgår synsvirksomhedens
oplysninger
i toldsynsblanketten i grundlaget for vurderingen.
Vurderingsmyndigheden forventer, at lovforslaget vil
resultere i flere anmodninger om besigtigelse af køretøjer, idet told og
skatteforvaltningens afgørelser træffes af ikke-fagfolk.
Vurderingsmyndigheden finder det ulogisk, at
ankenævnssekretariatet skal kunne afgøre en klage i forståelse med klageren,
uden forelæggelse for ankenævnet. Alle klager bør forelægges ankenævnet.
Værdiansættelsen af et køretøj er et skøn baseret på en
lang række tekniske oplysninger. Det må forventes, at der jævnligt vil være
grundlag for at ændre sådanne tekniske oplysninger i enighed mellem
forvaltningen
og borgeren. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt at inddrage
ankenævnet. Denne ordning er identisk med ordningen ved klage over en
ejendomsvurdering
til et vurderingsankenævn.
Vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer, Århus
Vurderingsmyndigheden anfører, at en kortere
ekspeditionstid kun kan opnås ved i højere grad
-
at undgå
forespørgsler om depositum,
-
at undlade at
opkræve depositum,
-
at undlade
besigtigelse af køretøjer, og
-
at området
tilføres flere personaleressourcer.
En kortere ekspeditionstid opnås ikke blot ved at ændre
på, hvilke personer der fastsætter værdien af et køretøj.
Der henvises til kommentarerne ovenfor til
bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.
Vurderingsmyndigheden anfører, at hvis ekspeditionerne
skal afsluttes på stedet, uden depositum, vil forvaltningen skulle baseres på
et system af lister, der svarer til de nuværende værdilister.
Vurderingsmyndigheden
vil gerne vide, hvem der i givet fald skal udarbejde disse lister.
Hovedårsagen til de lange ekspeditionstider er, at den
afgiftspligtige værdi skal svare til den almindelige handelspris, jf. lovens
§ 10, stk. 1, og det ændres der ikke på med lovforslaget. Der skal
sondres mellem almindelig handelspris, nypris og veteranstatus.
Vurderingsmyndigheden skønner, at halvdelen af
værdifastsættelserne vil være ikke-gængse ekspeditioner, der ikke umiddelbart
vil kunne afsluttes ved skranken.
Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at told- og
skatteforvaltningen ikke har den nødvendige tekniske og handelsmæssige
kompetence.
En gennemførelse af lovforslaget vil derfor virke forringende og medvirke til
at der træffes flere urigtige afgørelser.
Systemet med værdilister videreføres og udbygges, således
at værdien af almindelige biler fremgår af listerne.
Vurderingsmyndigheden læser lovforslaget således, at der
lægges op til væsentlig færre besigtigelser – eller besigtigelser af
andre
end de, der skal træffe afgørelser om værdien. Dette vil gøre det
vanskeligere
for forvaltningen og for ankenævnene at træffe rigtige afgørelser. Det er
vurderingsmyndighedens erfaring, at oplysningerne fra synsvirksomhederne i
forbindelse med toldsyn er helt utilstrækkelige.
Der lægges ikke op til færre besigtigelser, men blot til
at myndigheden kan foretage en vurdering af, om en besigtigelse er nødvendig.
Dette skal ses i sammenhæng med, at fotomateriale i vidt
omfang vil indgå i sagsbehandlingen.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med de ændringer, der
følger af § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 og § 57 i lov nr. 428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Fritaget for afgift er:
1)
- - -
2)
personkøretøjer og
varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 3 og 5, der tilhører og
udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,
3-6) - - -
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2
, udgår
»tilhører og«.
7)
biler med tilladt
totalvægt over 4 tons,
a)
- - -
b)
der er specielt
indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks.
tandklinikker,
udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende.
Der må ikke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet.
Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring,
c)
- - -
8-10) - - -
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 7, litra b
,
indsættes efter »personbefordring«: ». Køretøjerne må dog gerne anvendes til
privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde,
at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse
hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse«.
11)
påhængs- og
sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport må
ikke benyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til
kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet uddannelse,
12-19) - - -
3.
§ 2, stk. 1, nr. 11
, affattes
således:
»11)
påhængs-
og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.
Disse påhængs- og sættevogne må ikke benyttes til personbefordring, medmindre
der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har
afsluttet uddannelse,«.
§ 4.
- - -
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7.
For biler
omfattet af stk. 6, nr. 2, som er nævnt i bekendtgørelse af 10. juli
1990 om ændring af detailforskrifter for køretøjer punkt 7.x6.021(1) og punkt
7.x6.024 (1), men ikke opfylder bestemmelserne i disse punkter eller
tilsvarende nyere bestemmelser, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 610
kr. 1. pkt. gælder ikke for biler, der er omfattet af § 10, stk. 5.
Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelser
om luftforurening og udformer retningslinjer for, hvorledes kontrollen af
bestemmelsen nævnt i 1. pkt. skal ske.
Stk. 8-11. - - -
4.
I
§ 4, stk. 7, 2. pkt.,
ændres
»§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.
Stk. 12.
For
brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, jf. stk. 10,
fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens
eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, jf. § 9, stk. 2, med
fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter
registreringen
eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr.
afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de
første
3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller
ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder. For biler og
motorcykler,
der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af § 2,
stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i
udlandet
medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., såfremt bilen
eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2
måneder
og kørt mindst 5.000 km. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter
§ 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende
ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt skønsmæssigt af
vurderingsmyndigheden,
jf. § 10, stk. 2.
5.
§ 4, stk. 12, 4. pkt., affattes
således:
»Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9,
stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville
have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf.
§ 10, stk. 2.«.
Stk. 13.
Brugte
personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart
væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen eller af andre grunde
må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt
for alderen afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller motorcyklens
almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Afgiftsberigtigelse efter
1. pkt. sker på følgende måde:
1)
Motorcykler:
105 pct. af
6.200-11.200 kr. og 180 pct. af resten.
2)
Andre køretøjer,
jf. dog §§ 5, 5 a og 6:
105 pct. af
48.800 kr. og 180 pct. af resten.
Stk. 14-16. - - -
6.
I
§ 4, stk. 13, 1. pkt.,
ændres »afgiftsberigtiges efter vurdering af« til: », afgiftsberigtiges efter
skøn over«.
§ 7 a.
- - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
Større
samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, er
fritaget for afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt og
omkostningerne
ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et
tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand
inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen
må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år,
kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et
tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele
år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første
registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. 1.- 4. pkt. gælder
dog ikke motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 5.
Stk. 4-6. - - -
7.
I
§ 7 a, stk. 3, 5. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.
§ 7 c.
Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets
afgiftspligtige
værdi, jf. § 10, er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har
modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og
udførsel
her fra landet.
Stk. 2 og 3. - - -
8.
I
§ 7 c, stk. 1
, udgår »,
jf. § 10,«.
Stk. 4.
Skatteministeren
fastsætter regler for dokumentation af køretøjers værdi, jf. stk. 1,
samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer.
Stk. 5 og 6. -
- -
9.
I
§ 7 c, stk. 4
, udgår »,
samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer«.
§ 8.
Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris,
indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til
bruger
her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og
skatteforvaltningen
inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på
tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye
køretøjer
indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi
må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4.
Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder
avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes
eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi,
kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er
konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.
Stk. 2-8. - - -
10.
I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »forhandleravance« til: »samlet avance for importør og forhandler«.
§ 9.
Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for
told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Der kan kun være
anmeldt én pris for det samme køretøj. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger
om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
11.
§ 9,
stk. 1, 2. pkt.
, ophæves.
Stk. 2.
Er der
anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som
køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris
end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som
køretøjets
afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en
lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris
indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den
afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 9 pct.
forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en
beregnet forhandleravance på 9 pct. og den faktiske forhandleravance.
Forhandlere
underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.
Stk. 3. - - -
12.
§ 9, stk. 2, 4. pkt.,
affattes således:
»Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under
9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem
en beregnet avance og den faktiske avance.«.
Stk. 4.
Er der
ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj,
eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag
af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den
afgiftspligtige
værdi ved vurdering af køretøjet, jf. dog stk. 5, og afgiften forhøjes
med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler.
Stk. 5. - - -
13.
I
§ 9, stk. 4
, ændres
»ved vurdering af køretøjet« til: »af køretøjet skønsmæssigt«.
14.
§§ 10-13
affattes således:
§ 10.
For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved
vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift,
men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den
stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke
overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.
»
§ 10.
For brugte køretøjer fastsættes den
afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet
merværdiafgift,
men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg
til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2.
Kan told-
og skatteforvaltningen ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes
denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige
køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt,
fastsættes prisen skønsmæssigt.
Stk. 3.
Brugte
biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal
inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med
henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand
generelt. Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i
værdifastsættelsen,
som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte
vurderingsmænd.
De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et
køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder
køretøjet, ønsker det.
Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal
registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises
en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets
identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens
påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens værdifastsættelse af
køretøjet.
Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet forevises for myndigheden.
Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen
kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på grundlag af
oplysninger fra de i § 13 nævnte vurderingsmænd om foretagne vurderinger
af tilsvarende køretøjer. Klage over de af told- og skatteforvaltningen
trufne
afgørelser kan indbringes for vurderingsmændene.
Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der
er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 10, og som fremtræder som
ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj
udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den
udbetalte godtgørelse.
Stk. 5.
Den
afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf.
§ 4, stk. 6, og fremtræder som ved første registrering, er
køretøjets brugsværdi.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for
opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1-4.
Motorankenævn
§ 11 og
§ 12
(Ophævet).
§ 11.
Motorankenævnene afgør klager over
told- og skatteforvaltningens afgørelser om:
1)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4.
2)
Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10.
3)
Fastsættelse af godtgørelse
efter § 7 b.
4)
Afslag på anmodning
om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.
§ 12.
Skatteministeren bestemmer landets
inddeling i motorankenævnskredse.
Stk. 2. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer.
Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af
skatteministeren.
Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal en være teknisk
kyndig og en handelskyndig. Disse to medlemmer udnævnes efter indstilling fra
hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille
mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem
af motorankenævnet, og mindst to personer til hver af funktionerne som
suppleant for hvert af disse to medlemmer.
Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan
ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan
samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og
Landsskatteretten.
Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode for medlemmer
og suppleanter af motorankenævn er 4 år. Den første funktionsperiode begynder
den 1. april 2006.
Stk. 6. Er et medlem fraværende fra motorankenævnets
møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende
med at være medlem af motorankenævnet. Skatteministeren udnævner i så fald
efter reglerne i stk. 2-4 et nyt medlem af motorankenævnet for den
resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i
øvrigt udtræder af et motorankenævn.
Stk. 7. Skatteministeren fastsætter en
forretningsorden for motorankenævnene.
Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om
vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.
§ 13.
Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse eller godtgørelse i
forbindelse med udførsel, jf. §§ 7 b og c, foretages af vurderingsmænd,
der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år.
Vurderingsforretningerne
udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der
skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter
indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Skatteministeren
fastsætter antallet af vurderingsdistrikter og reglerne for
vurderingsmændenes
virksomhed.
§ 13.
Klage til et motorankenævn kan indgives
af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den
afgørelse, der klages over.
Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet
til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der
klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen.
Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Køber og
sælger samt leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling heraf skal
efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved
vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan genoptage
den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig deri. I andre
tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet
sammen med en udtalelse om klagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens
§ 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og høring finder tilsvarende
anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.
Stk. 5.
Ved høringen efter stk. 4 skal der
oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis
udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for
afgivelse af udtalelsen.
Stk. 6.
Motorankenævnet kan uanset klagens
formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 7.
Ved klage over afslag på en anmodning om
genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen, hvis parterne
er enige deri og genoptagelse findes berettiget.
§ 22.
- - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren tillade, at
registrering af bestemte grupper af køretøjer, der fritages for afgift efter
denne lovs § 2, kan ske uden fremlæggelse af det i stk. 1
omhandlede bevis.
Stk. 4.- - -
15.
I
§ 22, stk. 3
, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«.
§ 25.
Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til
eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver
køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af
afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a,
stk. 1, 6 eller 7, og § 3 b, stk. 1, skal efter anmodning give
told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved
beregningen
af afgiften.
Stk. 2-5. - - -
16.
I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele
til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne
oplysninger til brug ved beregning af afgiften«.
§ 27.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
- - -
2)
overtræder
§ 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1 og
2, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 23,
stk. 1, § 24, § 25, stk. 1, 3 og 5,
3-7) - - -
Stk. 2-5. - - -
17.
I
§ 27, stk. 1, nr. 2
,
udgår »§ 13, stk. 2,«.
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
Skatterådet
kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart
ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et
vurderingsankenævn. Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde
materialet i en sag fra et skatte- eller vurderingsankenævn.
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3
, ændres
»eller et vurderingsankenævn« til: », et vurderingsankenævn eller et
motorankenævn«,
og »skatte- eller vurderingsankenævn« til: »skatte-, vurderings- eller
motorankenævn«.
§ 11.
Landsskatteretten afgør, medmindre
andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager
over:
1-4) - - -
Stk. 2 og 3. - - -
2.
I
§ 11, stk. 1
, indsættes
som
nr. 5
:
»5)
Motorankenævnenes
afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.
§ 12.
Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre
medlemmer og 2 særligt motorsagkyndige medlemmer.
3.
I
§ 12, stk. 1
, ændres »2«
til: »4«.
Stk. 2-3. - - -
4.
I
§ 12,
stk. 4, 1. og 2. pkt
., affattes således:
Stk. 4.
Ud over
de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren 2
særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal det ene
repræsentere bilbranchen og det andet Færdselsstyrelsen. Skatteministeren
udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer.
Stk. 5-6.
- - -
»
Stk. 4. Ud over de retsmedlemmer, der er nævnt i
stk. 3, udnævner skatteministeren 4 særligt motorsagkyndige
retsmedlemmer.
Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to
Færdselsstyrelsen.«.
§ 19. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5.
Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse
af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog
ikke følgende typer af afgørelser:
1-5) - - -
5.
I
§ 19, stk. 5
, indsættes
som
nr. 6
:
»6)
Afgørelser, der kan
påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer mv.«.
§ 42. - - -
Stk. 2 og 3. - - -
Stk. 4.
Ved fremsendelsen af klagen betales et beløb
på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20. Der skal dog ikke betales for klage over afgørelser, der efter
landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1.
pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer. Hvis beløbet ikke
følger
med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten
fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. Det indbetalte beløb
tilbagebetales
til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af
Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af
Landsskatterettens
afgørelse. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen
indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2, eller hvis klagen
tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.
Stk. 5. - - -
6.
I
§ 42, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »retsmedlemmer«: », eller ved klage over afgørelser truffet
af motorankenævn«.
§ 47.
Reglen
i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved
de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når
sagen er indbragt for Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og
i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2-4.
- - -
7.
I
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »og sager vedrørende vurdering af fast ejendom« til: », sager
vedrørende
vurdering af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter
registreringsafgiftsloven«.
§ 3
I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
(Opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret bl.a. ved § 44 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 4
, indsættes som
2. pkt
.
»Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved
udpantning.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og opkrævningsloven (Indførelse af motorankenævn m.v.) Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 16. marts 2006 EU-domme · 16. marts 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat F.G. Jacobs fremsat den 20. januar 2005 EU-domme · 20. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven m.v. (Indførelse af motorankenævn m.v.) Retsinformation · 21. december 2005
- Skriftlig fremsættelse (9. november 2005) - L 54 Retsinformation · 9. november 2005
- Forlig efter tilkendegivelse af 8. december 2014 i FV2014.0111 Arbejdsretten m.fl. · 8. december 2014