Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven mv. (Indførelse af motorankenævn mv.)

2005/1 LSF 54Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og

skatteforvaltningsloven mv.

(Indførelse af motorankenævn mv.)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med de ændringer, der følger af

§ 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 og § 57 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2,

udgår »tilhører

og«.

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra b

, indsættes

efter »personbefordring«: ». Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat

transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det

må

transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til

privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse«.

3.

§ 2, stk. 1, nr. 11,

affattes

således:

»11)

Læs alt

påhængs- og

sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Disse

påhængs- og sættevogne må ikke benyttes til personbefordring, medmindre der

er

udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet

uddannelse,«.

4.

I

§ 4, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »§ 10,

stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

5.

§ 4, stk. 12, 4. pkt.,

affattes

således:

»Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9,

stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville

have

været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf. § 10,

stk. 2.«.

6.

I

§ 4, stk. 13, 1. pkt.,

ændres »afgiftsberigtiges

efter vurdering af« til: », afgiftsberigtiges efter skøn over«.

7.

I

§ 7 a, stk. 3, 5. pkt.,

ændres »§ 10,

stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

8.

I

§ 7 c, stk. 1,

udgår », jf.

§ 10,«.

9.

I

§ 7 c, stk. 4,

udgår », samt

procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer«.

10.

I

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »forhandleravance«

til: »samlet avance for importør og forhandler«.

11.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

12.

§ 9, stk. 2, 4. pkt.,

affattes

således:

»Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9

pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en

beregnet avance og den faktiske avance.«.

13.

I

§ 9, stk. 4,

ændres »ved vurdering af

køretøjet« til: »af køretøjet skønsmæssigt«.

14.

§§ 10-13

affattes således:

»

§ 10.

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige

værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden

afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger

her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Stk. 2.

Den

afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Stk. 3.

Brugte

biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal

inden

værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med

henblik

på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt.

Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens

værdifastsættelse af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet

forevises for myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den

finder det nødvendigt.

Stk. 4.

Den

afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, jf.

§ 4, stk. 10, og som fremtræder som ved første registrering, er

køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter

§ 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørelse.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige

værdi efter stk. 1-4.

Motorankenævn

§ 11.

Motorankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser

om:

1)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4.

2)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10.

3)

Fastsættelse af

godtgørelse efter § 7 b.

4)

Afslag på anmodning

om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.

§ 12.

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse.

Stk. 2.

Hvert

motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for

hvert medlem udnævnes af skatteministeren.

Stk. 3.

Af de 3

nævnsmedlemmer skal en være teknisk kyndig og en handelskyndig. Disse to

medlemmer

udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.

Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis

teknisk

kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet, og mindst to personer

til

hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse to medlemmer.

Stk. 4.

En ansat i

told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et

motorankenævn.

Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og

Landsskatteretten.

Stk. 5.

Den

ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter af motorankenævn er 4

år. Den første funktionsperiode begynder den 1. april 2006.

Stk. 6.

Er et

medlem fraværende fra motorankenævnets møder i en sammenhængende periode på

over 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem af motorankenævnet.

Skatteministeren udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2-4 et nyt

medlem af motorankenævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det

samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et motorankenævn.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene.

Stk. 8.

Skatteministeren

fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.

Stk. 9.

Told- og

skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

motorankenævnene.

§ 13.

Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig,

direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Stk. 2.

Klagen skal

indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen

skal

være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter

modtagelsen

af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter

udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en

fristoverskridelse,

hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis

klageren er enig i det. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen

klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og

høring finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets behandling af en

klage.

Stk. 5.

Ved høringen efter stk. 4

skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig

skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan,

hvis

udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for

afgivelse af udtalelsen.

Stk. 6.

Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 7.

Ved klage over afslag på en

anmodning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen,

hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget.

15.

I

§ 22, stk. 3,

udgår »efter

forhandling med justitsministeren«.

16.

I

§ 25, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

»Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til

fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne

oplysninger til brug ved beregning af afgiften«.

17.

I

§ 27, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 13,

stk. 2,«.

§ 2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 3,

ændres »eller et

vurderingsankenævn« til: », et vurderingsankenævn eller et motorankenævn«, og

»skatte-

eller vurderingsankenævn« til: »skatte-, vurderings- eller motorankenævn«.

2.

I

§ 11, stk. 1,

indsættes som

nr. 5

:

»5)

Motorankenævnenes

afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.

3.

I

§ 12, stk. 1,

ændres »2« til: »4«.

4.

I

§ 12, stk. 4, 1.

og 2. pkt., affattes således:

»

Stk. 4.

Ud

over de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren

4

særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal to

repræsentere

bilbranchen og to Færdselsstyrelsen.«.

5.

I

§ 19, stk. 5,

indsættes som

nr. 6

:

»6)

Afgørelser, der kan

påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer

mv.«.

6.

I

§ 42, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes

efter »retsmedlemmer«: », eller ved klage over afgørelser truffet af

motorankenævn«.

7.

I

§ 47, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »og

sager vedrørende vurdering af fast ejendom« til: », sager vedrørende

vurdering

af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter

registreringsafgiftsloven«.

§ 3

I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

(Opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

ændret

bl.a. ved § 44 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved § 51 i

lov

nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 18, stk. 4

, indsættes som

2. pkt

.

»Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved

udpantning.«

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens

§§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.

Stk. 3.

De pr. den

1. april 2006 igangværende sager hos vurderingsmændene om indsigelser mod

vurderingsmændenes afgørelser overgår den nævnte dato til behandling ved

motorankenævnene i det omfang, afgørelsen ligger inden for motorankenævnenes

kompetence efter § 11.

Stk. 4.

De pr. den

1. april 2006 igangværende sager i første instans hos vurderingsmændene

overgår

den nævnte dato til behandling i told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af vurderingsmænd i første instans før den 1. april 2006 kan påklages

til motorankenævnene efter reglerne i § 13.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det primære formål med lovforslaget er at styrke

retssikkerheden ved administration af registreringsafgiftsloven.

Det sker ved at afskaffe den gældende ordning med

vurderingsmænd. Disse vurderingsmænd afgør visse spørgsmål af skønsmæssig

karakter efter registreringsafgiftsloven; de såkaldte vurderingssager.

Vurderingsmændenes afgørelser er med enkelte undtagelser endelige forstået på

den måde, at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed over

vurderingsmændenes afgørelser.

I stedet foreslås en ordning, hvor alle afgørelser i første

instans om registreringsafgift træffes af told- og skatteforvaltningen.

I ordningen indgår, at der etableres 3-4 motorankenævn til

at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, men kun

klager

over afgørelser af den type, der hidtil er blevet afgjort af vurderingsmænd.

Motorankenævnenes afgørelser vil kunne påklages til Landsskatteretten.

Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af told-

og skatteforvaltningen, kan som i dag påklages direkte til Landsskatteretten.

Forslaget sikrer således, at der bliver en reel

klagemulighed i vurderingssager, og at der bliver en adskillelse mellem den

myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.

Samtidig forventes den foreslåede ordning at kunne medføre

en effektivisering af administrationen af registreringsafgiftsloven derved,

at

alle afgørelser i første instans om registreringsafgift fremover træffes af

told- og skatteforvaltningen. Det forventes således, at sagsbehandlingstiden

vil kunne halveres.

Herudover foreslås nogle mindre justeringer af

registreringsafgiftsloven, jf. § 1, nr. 1-3, 10-12, 14 (fsva. § 10,

stk. 4, 2. pkt.) og 15 og opkrævningslovens § 18, stk. 4.

2. Gældende ret

2.1. Første instans

:

Registreringsafgiftsloven administreres som udgangspunkt af told-

og skatteforvaltningen, jf. dog nedenfor under punkt 2.3.

Told- og skatteforvaltningen har således kompetencen til at

træffe afgørelser i første instans om registreringsafgift, bortset fra

følgende

typer af afgørelser (de såkaldte vurderingssager):

1)

Afgørelser om

fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten

ikke

er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på

grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, jf.

registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.

2)

Afgørelser om

fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf.

registreringsafgiftslovens § 10.

3)

Afgørelser om

afgiftsberigtigelse eller godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel af

et køretøj fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1.

2.2. Klage

:

Indtil

den 1. november 2005 kunne afgørelser truffet af ToldSkat i første instans om

følgende spørgsmål påklages direkte til Landsskatteretten, jf. den daværende

§ 29 a i registreringsafgiftsloven:

1)

Spørgsmål om,

hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,

og § 7 og § 7 a.

2)

Spørgsmål om

omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-3.

3)

Spørgsmål om

afgiftens beregning efter §§ 4-6.

4)

Spørgsmål om den

afgiftspligtige værdi efter § 8.

I Landsskatteretten blev disse klager afgjort med medvirken

af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.

Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af de

regionale told- og skattemyndigheder, kunne indtil den 1. november 2005

påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse af klagen ikke kunne

påklages til anden administrativ myndighed.

Fra den 1. november 2005 påklages alle afgørelser om

registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, direkte til

Landsskatteretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 428 af samme

dato. Klager som nævnt i den tidligere § 29 a i

registreringsafgiftsloven

afgøres fortsat med medvirken af særligt motorsagkyndige, mens øvrige klager

afgøres som kontorsager i Landsskatteretten.

Såvel før som efter den 1. november 2005 betales gebyr for

at indgive klage til Landsskatteretten over afgørelser som nævnt i den

tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven, og staten yder

omkostningsgodtgørelse

til klager for udgifter ved at klage.

Der bliver ikke ydet omkostningsgodtgørelse vedrørende

udgifter forbundet med andre klager til Landsskatteretten over told- og

skatteforvaltningens afgørelser efter registreringsafgiftsafgiftsloven, og

der

betales ikke gebyr for disse klager.

2.3. Vurderingsmyndighed

:

De typer af afgørelser i første instans om registreringsafgift,

der ikke træffes af told- og skatteforvaltningen, jf. ovenfor under punkt

2.1.,

træffes af særlige vurderingsmænd. Det har sammenhæng med, at disse

afgørelsestyper normalt er forbundet med et ikke ubetydeligt skøn.

Vurderingsforretningerne udføres for hver

vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd. Der er i dag 6 vurderingsdistrikter.

Told- og skatteforvaltningen yder sekretariatsbistand til vurderingsmændene.

Vurderingsmænd udnævnes af skatteministeren. Af de tre

vurderingsmænd i et vurderingsdistrikt skal en være teknisk kyndig og en

handelskyndig. Disse to vurderingsmænd udnævnes efter indstilling fra

hovedorganisationerne

af bilejere.

Vurderingsmænd afgør ikke kun spørgsmål af den nævnte

karakter i første instans, men i praksis som udgangspunkt også indsigelser

mod

deres egne afgørelser. Vurderingsmænds afgørelser kan som udgangspunkt ikke

påklages til anden administrativ myndighed, og dermed kun ændres af

domstolene.

Klager over vurderingsmænds afgørelser kan dog indgives til

told- og skatteforvaltningen for så vidt angår spørgsmål, om

vurderingsmændene

har fulgt de bestemmelser, der er fastsat i Skatteministeriets cirkulære nr.

139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v., jf. § 4,

stk. 3, i cirkulæret. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse vedrørende

udgifter forbundet med klage til told- og skatteforvaltningen over

vurderingsmænds

virke.

3. Lovforslaget

3.1. Første instans

:

Det foreslås at forenkle den struktur, hvori

registreringsafgiftsloven administreres.

Det sker for det første med et forslag om at samle

kompetencen til at administrere registreringsafgiftsloven i første instans

hos

told- og skatteforvaltningen. Dette er i overensstemmelse med princippet i

§ 1 i skatteforvaltningsloven, hvorefter told- og skatteforvaltningen

bl.a. udøver forvaltning af lovgivningen om skatter.

Dette indebærer, at ordningen med vurderingsmænd, der træffer

afgørelser i første instans, afskaffes.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter allerede i dag en

foreløbig værdi for hvert enkelt køretøj. Efter forslaget skal told- og

skatteforvaltningen fremover fastsætte den endelige værdi. Herved undgås

dobbeltarbejde,

og ekspeditionstiden reduceres.

Det er tanken, at skatteforvaltningens administration af

registreringsafgiftsloven samles i Aalborg, Århus, Odense og Høje-Taastrup,

således at Aalborg, Århus og Odense geografisk dækker områderne for hver af

de

kommende 3 regioner på Fyn og i Jylland, mens Høje-Taastrup dækker hele

Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Ved denne samling af kompetencen i første instans bliver

organisationen lettere at forstå for den enkelte borger, og der skabes

mulighed

for at gøre administrationen mere effektiv. Således forventes

sagsbehandlingstiden

i disse sager at kunne nedbringe betragteligt.

3.2. Klage

:

Der foreslås en ny klagestruktur for vurderingssager, jf. punkt 2.1.

Forslaget

berører ikke de sagstyper, der i dag afgøres af told- og skatteforvaltningen

med klageadgang direkte til Landsskatteretten.

Told- og skatteforvaltningens afgørelser i vurderingssager

skal efter forslaget kunne påklages til regionale motorankenævn.

Motorankenævnenes

afgørelser skal kunne påklages til Landsskatteretten.

Det foreslås, at Landsskatterettens afgørelser af klager

over motorankenævnenes afgørelser skal ske med medvirken af særligt

motorsagkyndige

retsmedlemmer.

Det foreslås, at der ikke skal kunne indhentes syn og skøn

ved Landsskatterettens behandling af klager over afgørelser efter

registreringsafgiftsloven. Dette svare til den gældende ordning ved klage til

Landsskatteretten over vurderingsankenævns afgørelser.

Det foreslås, at der, som i dag ved klage til

vurderingsankenævn, ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved at

klage

til et motorankenævn.

Det foreslås, at der ydes omkostningsgodtgørelse til

udgifter ved at klage over et motorankenævns afgørelse til Landsskatteretten.

Det foreslås, at der ikke skal betales gebyr ved klage til

Landsskatteretten.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14, og

§ 2.

3.3. Motorankenævn

:

Det foreslås, at der etableres en ordning med motorankenævn, der

afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:

1)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten ikke er anmeldt en

pris,

eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere

pris

end den anmeldte ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 9,

stk. 4.

2)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af brugte biler, jf. registreringsafgiftslovens

§ 10.

3)

Godtgørelse af

afgift i forbindelse med udførsel af køretøjer fra landet, jf.

registreringsafgiftslovens § 7 b.

Efter forslaget bestemmer skatteministeren landets

inddeling i motorankenævnskredse. Det er vurderingen, at der næppe er behov

for

mere end 3-4 motorankenævnskredse, og dermed 3-4 motorankenævn. I den

gældende

ordning er der omkring 2.000 klager årligt til vurderingsmændene.

Hver af disse motorankenævn sammensættes, ligesom

vurderingsmyndigheden i dag inden for et vurderingsdistrikt, af tre personer,

hvoraf en skal være teknisk kyndig og en skal være handelskyndig. Disse to

medlemmer af et motorankenævn udnævnes efter indstilling fra

hovedorganisationerne af bilejere.

Medlemmer af motorankenævn udnævnes, som vurderingsmænd i

dag, af skatteministeren. Skatteministeren udnævner således uden indstilling

et

medlem af hvert motorankenævn.

En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være

medlem af et motorankenævn. Og ingen kan samtidig være medlem af et

motorankenævn og Landsskatteretten. Dette for at sikre en klar adskillelse

mellem den myndighed, der klages over, og den myndighed, der klages til.

Efter forslaget fastsætter skatteministeren en fælles

forretningsorden for motorankenævnenes virke, og regler for vederlæggelse af

medlemmer af motorankenævn.

Efter forslaget stiller told- og skatteforvaltningen

sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.

Ligesom ved klage til vurderingsankenævn skal en klage til

motorankenævn indgives til sekretariatet, der kan afgøre klagen i forståelse

med klageren. Kan der ikke opnås en sådan forståelse, skal klagen forelægges

motorankenævnet til afgørelse.

I det hele er det tilstræbt, at reglerne om motorankenævns

etablering og virke i størst mulig grad følger reglerne for

vurderingsankenævns

etablering og virke, jf. kapitlerne 4 og 15 i skatteforvaltningsloven, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 758 af 2. august 2005.

Det foreslås, at Skatterådet skal kunne ændre en afgørelse

truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig. Dette

svarer

til den gældende ordning vedrørende skatteankenævn og vurderingsankenævn.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14

(fsva. §§ 11-13) og § 2, nr. 1.

3.4. Leasing til statsinstitutioner

:

Efter registreringsafgiftslovens

§ 2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og visse varevogne, som

tilhører og udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, som

udgangspunkt

fritaget for afgift.

Betingelsen om at køretøjet skal tilhøre en statsinstitution

forhindrer, at institutionen kan lease køretøjer afgiftsfrit. Dermed

forhindres

også, at leasingselskaber kan komme ind på dette marked.

Det foreslås, at statsinstitutionerne også skal kunne lease

køretøjer afgiftsfrit.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1.

3.5. Beboelse i visse biler over fire tons

:

Efter registreringsafgiftslovens

§ 2 stk.1 nr. 7, litra b, er biler med en tilladt totalvægt over fire

tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til bibliotek eller til

erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne,

mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, fritaget for afgift. Køretøjerne

må ikke benyttes til privat personbefordring.

Indrettes køretøjet med faciliteter som f.eks. sovepladser,

køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og

beboelse, skal det afgiftsberigtiges som almindelige personbiler, dvs. med

fuld

afgift.

Det foreslås, at der åbnes for at sådanne specielt

indrettede store køretøjer kan anvendes til transport af idrætsudstyr, og at

køretøjet i forbindelse hermed kan anvendes til privat personbefordring og

beboelse.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.6. Forhandleravance

: Efter

registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, skal der i den

afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj altid indregnes en forhandleravance

på

mindst 9 pct.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 28. november 2003,

som offentliggjort i SKM2003.128.LSR, præciseret, at loven ikke indeholder

krav

om en bestemt fordeling af denne mindsteavance mellem forhandler og importør.

Dette foreslås præciseret, at mindsteavancen på 9 pct.

omfatter den samlede avance hos importør og forhandler.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 10 og

12.

3.7. Anmeldelse af priser

:

Efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, kan et

nyt køretøj afgiftsberigtiges på grundlag af en anmeldt almindelige pris for

køretøjet.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 14. april 2004,

som offentliggjort i SKM2004.180.LSR, præciseret, at afgiftsberigtigelsen af

en

nyt køretøj kan ske til en lavere pris end den anmeldte almindelige pris,

hvis

det godtgøres, at køretøjet sælges til en lavere pris, og betingelserne efter

registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldt.

I den sag, der var forelagt Landsskatteretten til

afgørelse, var der anmeldt én almindelig pris for køretøjer af den pågældende

art, og en anden almindelig pris af en parallelimportør af disse køretøjer.

Det foreslås præciseret, at der således kan ske

afgiftsberigtigelse på grundlag af en anden anmeldt almindelig pris end den

oprindeligt anmeldte.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 11.

3.8. Biler over 35 år

:

Efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, er den

afgiftspligtige værdi af køretøjer, der er mere end 35 år gamle, køretøjets

brugsværdi. I praksis sættes den afgiftspligtige værdi typisk til ca. 40 pct.

af den oprindelige nypris.

Ved godtgørelsesordningens indførelse i 2002 blev køretøjer

over 35 år undtaget fra godtgørelse, idet der ellers ville blive godtgjort

mere

end der var betalt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4.

Det

er dog muligt at få godtgørelse for køretøjer ved udførsel her fra landet

lige

før de fylder 35, f.eks. til Sverige, med henblik på senere genindførsel med

en

afgiftspligtig værdi på 40 pct. af nyprisen.

Det foreslås derfor, at afgiften fastsættes til den

udbetalte godtgørelse, hvis der for samme køretøj er udbetalt godtgørelse

efter

§ 7 b,.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 14

(fsva. § 10, stk. 4, 2. pkt.).

4. Økonomiske konsekvenser for staten, amterne og

kommunerne

Lovforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige

konsekvenser for staten, amterne og kommunerne.

5. Administrative konsekvenser for staten

5.1. Told- og skatteforvaltningen

Engangsudgifter til IT, information og uddannelse ca. 0,3

mio. kr.

Løbende besparelser på omkring 3,5 mio. kr. årligt og

tilførsel af 6-8 årsværk.

Besparelsen samt antallet af yderligere årsværk fremkommer

således:

Nedlæggelse af de

nuværende vurderingsmyndigheder betyder, at der sker en besparelse på ca. 5

mio. kr. til aflønning af de ca. 20 eksterne vurderingsmænd.

Besparelsen ved

nedlægges af de nuværende vurderingssekretariater skønnes at modsvare den

øgede

ressourceindsats for endelig værdifastsættelse ved told- og

skatteforvaltningen.

Aflønning af

medlemmer af 3-4 motorankenævn forventes at udgøre ca. 1–1,5 mio. kr.

Sekretariatsbistand

mv. til motorankenævnene forventes at kræve ca. 6-8 årsværk.

5.2. Landsskatteretten

En gennemførelse af lovforslaget vil medføre en årlig

merudgift på omkring 3 mio. kr. Som følge af den betydelige usikkerhed, der

er

forbundet med skønnet over det årlige antal klager til Landsskatteretten som

følge af lovforslaget, er den her opgjorte merudgift også behæftet med

betydelig usikkerhed. I merudgiften er indregnet en tilførsel på 5 årsværk og

2

yderligere motorsagkyndige retsmedlemmer.

6. Administrative konsekvenser for amter og

kommuner

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for amter

og kommuner.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget her ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet og

borgerne

Lovforslaget har den administrative konsekvenser for

erhvervslivet og borgerne, at de hurtigere end i dag vil kunne få fastsat

registreringsafgiften for et køretøj.

Herudover styrkes retssikkerheden ved indførelse af et

administrativt klagesystem i vurderingssager.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Udover relevante ministerier har lovforslaget været sendt i

høring hos Advokatrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,

Dansk

Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere,

Finans og Leasing, Dansk Handel og Service, Dansk Idræts-Forbund, Dansk

Industri, Dansk Ride Forbund, Dansk Transport og Logistik, De Danske

Bilimportører, Den Danske Skatteborgerforening, FDM, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer, Landsskatteretten, Motorcykel Importør Foreningen, Told- og

Skattestyrelsen og de 6 nuværende motorvurderingsmyndigheder.

Som bilag er medtaget en oversigt over modtagne bemærkninger

til lovforslaget og kommentarer til bemærkningerne.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amterne og kommunerne

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat

Besparelse for told- og skatteforvaltningen på omkring

3, 5 mio. kr.

Engangsudgift for told- og skatteforvaltningen på ca.

0,3 mio. kr., og tilførsel af 6-8 årsværk.

Årlig merudgift for Landsskatteretten på ca. 3 mio. kr., tilførsel af ca. 5

årsværk og tilførsel af 2 yderligere retsmedlemmer.

Administrative konsekvenser for amter og kommuner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne

De vil hurtigere end i dag vil kunne få fastsat registreringsafgiften

for et køretøj.

Herudover styrkes retssikkerheden ved indførelse af et administrativt

klagesystem i vurderingssager.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen kan danske statsinstitutioner nu lease

personbiler og visse varevogne afgiftsfrit.

Der henvises herom til punkt. 3.4. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen kan biler som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 7, litra b, anvendes til transport af idrætsudstyr og i

forbindelse hermed til privat personbefordring og beboelse.

Der henvises herom til punkt. 3.5. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 4-9 og 13

Ændringerne er redaktionelle følger af forslaget om en

ændret struktur, jf. § 1, nr. 14.

Til nr. 10 og 12

Med bestemmelserne præciseres, at kravet om en

mindsteavance på 9 pct. gælder den samlede avance i alle led fra importør til

forhandler, og ikke kun avancen hos det sidste led i forhandlerkæden.

Der henvises herom til punkt. 3.6. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Med bestemmelsen præciseres, at afgiftsberigtigelse af et

nyt køretøj kan ske på grundlag af en lavere pris end den, der oprindelig er

anmeldt for køretøjet, hvis det godtgøres, at køretøjet sælges til den lavere

pris, og betingelserne efter registreringsafgiftslovens § 8 er opfyldte.

Der henvises herom til punkt. 3.7. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Bestemmelsen i

§ 10

er med redaktionelle

ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i

registreringsafgiftsloven.

Bestemmelsen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte

biler.

Der er dog foretaget den indholdsmæssige ændring, at det i

stk. 4, sidste pkt., er anført, at myndigheden (told- og

skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten) afgør, om der

er

grund til at besigtige det køretøj, der skal træffes afgørelse om. Efter den

gældende § 10, stk. 3, sidste pkt., i registreringsafgiftsloven kan

den, der ønsker bilen værdiansat, kræve, at vurderingsmændene besigtiger

køretøjet, før de træffer afgørelsen.

Bestemmelsen følger de almindelige principper for

myndighedernes procesledelse. Myndigheden har ansvaret for, at den afgørelse,

myndigheden træffer, er tilstrækkelig oplyst. Ved administration af

bestemmelsen

vil det således blive tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører,

ønsker en besigtigelse af køretøjet, før der træffes afgørelse.

Der er endvidere foretaget den ændring vedrørende

køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 10, stk. 4, at

afgiften

fastsættes til den udbetalte godtgørelse, hvis der er udbetalt godtgørelse

efter § 7 b for køretøjet.

Bestemmelsen i

§ 11

angiver de typer af afgørelser, der kan påklages til et

motorankenævn. Det er visse afgørelser truffet af told- og

skatteforvaltningen.

Nærmere bestemt er det for det første afgørelser om

fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, hvor der enten

ikke

er anmeldt en pris, eller hvor betingelserne for afgiftsberigtigelse på

grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt.

For det andet afgørelser om fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af brugte biler.

For det tredje afgørelser om godtgørelse af afgift i

forbindelse med udførsel af køretøjet fra landet.

For det fjerde afgørelser, hvor told- og

skatteforvaltningen har afslået at genoptage en tidligere truffen afgørelse

af

den karakter, der kan påklages til et motorankenævn.

Bestemmelsen i

§ 12

angiver de nærmere regler for etablering af motorankenævn.

Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen skatteministeren.

Skatteministeren bestemmer således:

Landets inddeling

i motorankenævnskredse.

Udnævnelse af det

enkelte medlem af et motorankenævn.

Forretningsordenen

for motorankenævnene.

Regler for

vederlæggelse af nævnsmedlemmerne.

Disse kompetencer og deres udmøntning er omtalt nærmere

ovenfor under punkt 3.3.

Efter bestemmelsen stiller told- og skatteforvaltningen

sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene. Ligesom for

sekretariatsbistanden til skatteankenævn og vurderingsankenævn vil det blive

sikret, at sekretariatsfunktionen er organisatorisk adskilt fra den øvrige

told- og skatteforvaltning.

Bestemmelsen i

§ 13

angiver regler for klage

til et motorankenævn og nævnets behandling af en klage. Disse regler følger i

størst muligt omfang de regler, der gælder for vurderingsankenævns behandling

af en klage over vurdering af fast ejendom.

Efter stk. 1 kan enhver, der har en væsentlig, direkte

og individuel retlig interesse i en afgørelse som nævnt i § 11, klage

herover til motorankenævnet. Tilsvarende gælder retten til at klage over

motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller retten til at klage

over told- og skatteforvaltningens afgørelser til Landsskatteretten.

Det beror på en konkret vurdering, om en klager er

klageberettiget. I praksis vil det være den, der hæfter over for staten for

afgiftens betaling, eller som over for staten er berettiget til at få

godtgjort

afgift, der har ret til at klage.

Efter stk. 2 afvises en klage, hvis den modtages efter

udløbet af klagefristen på 3 måneder. Motorankenævnet kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler der for. Sådanne

særlige

omstændigheder kan eksempelvis være sygdom eller en langvarig rejse.

Efter stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen vælge at

genoptage den afgørelse, der er klaget over, frem for at forelægge klagen for

motorankenævnet til afgørelse. Genoptagelse kan dog kun ske, hvis klageren er

enig deri.

Efter stk. 6 kan motorankenævnet uanset klagens

formulering foretage afledte ændringer. Det kan eksempelvis være tilfældet,

hvis klagen er formuleret som en klage over omfanget af det tilbehør, der er

til bilen. Her kan motorankenævnet i sin prøvelse ikke bundet til kun at tage

stilling til spørgsmålet om tilbehør, men kan efterprøve den samlede

værdifastsættelse af bilen. Motorankenævnet kan endvidere forhøje en påklaget

værdifastsættelse, hvis der i øvrigt er grundlag herfor.

Nærmere regler for et motorankenævns behandling af en klage

vil blive fastsat i en forretningsorden for motorankenævnene.

Til nr. 15

Bestemmelsen er en redaktionel følge af, at ansvaret for

registrering af motorkøretøjer er overført fra justitsministeren til

skatteministeren i forbindelse med beslutningen om at indføre digital

motorregistrering,

jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21. marts 2005 om ændring i forretningernes

fordeling mellem ministrene.

Til nr. 16

Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende

§ 13, stk. 2, og § 25, stk. 1, 2. pkt., i

registreringsafgiftsloven.

Efter § 13, stk. 2, skal køber, sælger samt

leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer efter

anmodning

fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved vurderingsmændenes

fastsættelse

af et køretøjs afgiftspligtige værdi.

Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., skal enhver køber og

sælger af køretøjer efter anmodning give de statslige told- og

skattemyndigheder

de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Efter bestemmelsen udvides oplysningspligten for

leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer fra kun at

gælde oplysninger til brug for de afgørelser, vurderingsmændene hidtil har

truffet i første instans eller som klageinstans, jf. ovenfor under de

almindelige bemærkninger, punkt 2.1., til at omfatte oplysninger til brug for

alle afgørelser i første instans om beregning af registreringsafgift.

Til nr. 17

Bestemmelsen er en redaktionel følge af forslaget under nr.

14.

Til § 2

Til nr. 1

Efter bestemmelsen kan Skatterådet ændre en afgørelse,

truffet af et motorankenævn, hvis afgørelsen er åbenbart ulovlig.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen kan afgørelser, truffet af

motorankenævn, påklages til Landsskatteretten.

Til nr. 3 og 4

Efter bestemmelserne udnævnes der 4 særligt motorsagkyndige

retsmedlemmer, og en suppleant for hver af disse, til afgørelse af klager

over

afgørelser efter lov om registrering af motorkøretøjer mv.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen skal der ikke udarbejdes en

sagsfremstilling og foretages høring efter § 19, stk. 1-3, før der træffes en

afgørelse i sager, der kan påklages til motorankenævn.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen skal der ikke betales for at klage til

Landsskatteretten over en afgørelse truffet af et motorankenævn.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen kan der ikke udmeldes syn og skøn i

landsskatteretssager om værdifastsættelse af køretøjer efter lov om

registrering af motorkøretøjer mv.

Til § 3

Ifølge opkrævningslovens § 18, stk. 1, kan sager om

overtrædelse af opkrævningsloven, der ikke skønnes at ville medføre højere

straf end bøde, i visse tilfælde afgøres administrativt, det vil sige uden

retslig forfølgning. Opkrævningslovens § 18, stk. 4, der omhandler

inddrivelse af disse administrative bøder, blev ved lov nr. 430 af 6. juni

2005

nyaffattet i forbindelse med samlingen af den offentlige restanceinddrivelse

i

Skatteministeriet. Ved en fejl faldt 2. punktum, hvorefter inddrivelse af

administrativt afgjorte bøder kan ske ved lønindeholdelse og udpantning, ud

af

bestemmelsen.

Konsekvensen er, at der fra og med den 1. november 2005

ikke kan iværksættes lønindeholdelse med henblik på inddrivelse af disse

bøder,

og at eventuelle verserende lønindeholdelser ikke kan opretholdes.

Tilsvarende

kan der ikke fra dette tidspunkt foretages udpantning af

restanceinddrivelsesmyndighedens

pantefogder. Udlæg for administrativt fastsatte bøder vil derfor forudsætte

et

sædvanligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478,

stk. 1.

Lønindeholdelse og udpantning i relation til administrativt

afgjorte bøder efter opkrævningsloven, der alene gælder for

registreringspligtige virksomheder mv., anvendes kun i begrænser omfang. Det

var imidlertid ikke hensigten, at inddrivelse af disse krav ikke skulle kunne

ske ved anvendelse af de samme inddrivelsesmidler som hidtil. Det foreslås

derfor, at hjemlen til at inddrive administrativt afgjorte bøder efter

opkrævningsloven

ved lønindeholdelse og udpantning genindsættes.

Det følger af forslaget til § 4, at § 3 skal

træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at der fra

dette tidspunkt på ny kan ske inddrivelse af administrativt afgjorte bøder

ved

lønindeholdelse og udpantning.

Til § 4

Lovens ikrafttræden er dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende.

Lovens §§ 1 og 2 har virkning fra den 1. april 2006.

Fra den 1. april 2006 overgår uafsluttede sager hos

vurderingsmændene til afgørelse af henholdsvis told- og skatteforvaltningen

og

motorankenævnene i overensstemmelse med lovens bestemmelser om disse

myndigheders

almindelige kompetence.

Klage, der indgives fra den 1. april 2006, over afgørelser

truffet i første instans af vurderingsmænd, afgøres af motorankenævnene efter

de for disse nævn gældende regler.

Lovens § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Det betyder, at inddrivelse af administrativt

afgjorte bøder fra og med ikrafttrædelsen af loven igen kan ske ved

lønindeholdelse og udpantning.

Oversigt over modtagne udtalelser over

lovforslaget og kommentarer til udtalelserne

Organisationer mv.

Bemærkninger

Kommentarer til bemærkningerne

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Allan Hansen Automobiler A/S

Selskabet kritiserer, at virksomhedens krav på at

fremvise køretøjet for myndigheden, før der træffes en afgørelse, fjernes.

Der er alene tale om at harmonisere registreringsafgiftsloven

med det almindelige forvaltningsretlige princip, at procesledelsen i en sag i

det offentlige som udgangspunkt tilkommer forvaltningsmyndigheden.

En forvaltningsmyndighed har et ansvar for, at de

afgørelser, myndigheden træffer, er lovlige. Dette indebærer også et ansvar

for, at sagen er tilstrækkelig oplyst, før der træffes en afgørelse.

Som nævnt i bemærkningerne til loven vil det blive

tillagt betydning, hvis den, som afgørelsen vedrører, ønsker en besigtigelse

af køretøjet, før der træffes en afgørelse.

Selskabet anfører, at mange ansatte i Told Skat ikke har

den fornødne erfaring og viden om fastsættelse af et køretøjs handelsværdi,

herunder teknisk og handelsmæssig kompetence. Selskabet forventer som følge

heraf, at ekspeditionstiden bliver meget lang.

Told- og skatteforvaltningen vil sikre, at det

personale, der skal afgøre disse sager, har den fornødne kompetence.

ToldSkat fastsætter allerede i dag en foreløbig værdi

for hvert enkelt køretøj. Efter lovforslaget skal told- og

skatteforvaltningen

fremover fastsætte den endelige værdi. Herved undgås dobbeltarbejde, og

ekspeditionstiden reduceres.

Selskabet anfører, at synsvirksomheden ikke har viden

eller uddannelse til at fastslå et køretøjs udstyr og stand.

Efter § 10, stk. 3, i den gældende registreringsafgiftslov

skal brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første

gang, inden værdiansættelsen forevises en synsvirksomhed, der skal syne

køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand,

udstyr

og stand generelt. Der lægges med lovforslaget ikke op til ændringer heraf.

Selskabet anfører, at depositumsfasen er fjernet. Det

vil gøre det umuligt at få et køretøj ud at køre fra dag til dag.

Der er i ikke planer om at afskaffe ordningen med

depositum, jf. cirkulære nr. 128 af 18. november 2002 om fastsættelse af

depositum for registreringsafgift af brugte motorkøretøjer. Men behovet for

denne ordning vil aftage i takt med at ekspeditionstiden reduceres.

Selskabet anfører, at samarbejdet med vurderingsmyndigheden

er særdeles godt, hvilket er meget vigtigt på grund af størrelsen af priserne

på importerede biler.

Der er ikke grundlag for at antage, at der ikke kan

etableres et frugtbart samarbejde med told- og skatteforvaltningen.

Selskabet forventer, at en vedtagelse af lovforslaget

vil udløse totalt kaos.

Denne antagelse deles ikke, men det kan naturligvis ikke

udelukkes, at der - som ved iværksættelse af enhver ny ordning - kan opstå

indkøringsproblemer, men denne risiko vil blive søgt minimeret.

Centralforeningen af Autoreparatører

Centralforeningen ser gerne en hurtig og endelig

afklaring af værdifastsættelsen, så man ikke efterfølgende risikerer store

efterregninger.

Centralforeningen udtrykker skepsis mht. muligheden for

en kvalificeret værdifastsættelse af køretøjet. Der er ofte tale om

køretøjer,

hvor der kun findes få om nogen eksemplarer her i landet. Told- og

skatteforvaltningen vil ofte støtte sig på oplysninger fra bilimportørerne,

som typisk vil have en negativ holdning til denne form for import. Foreningen

finder det derfor nødvendigt, at der fortsat er fagligt kvalificerede

vurderingsmænd med i værdiansættelsen i første instans. Ellers vil man opleve

et stigende antal sager, der skal behandles i ankenævnene, som hurtigt vil

blive en flaskehals i systemet, hvilket vil kunne virke som en

importhindring.

Told- og skatteforvaltningens administration af registreringsafgiftsloven

vil blive samlet fire steder i landet. Det giver mulighed for skabe solide

faglige miljøer om disse sager.

Told- og skatteforvaltningen vil, lige som på andre

forvaltningsområder, føre kontrol med de oplysninger, forvaltningen modtager

om køretøjer.

Told- og skatteforvaltningen har ingen interesse i, at

antallet af klagesager stiger, fordi behandlingen af en klagesag alt andet

lige er mere ressourcekrævende for forvaltningen end behandlingen af en sag i

første instans.

DAF

Foreningen hilser det velkomment, at lovforslaget har

til formål at styrke retssikkerheden.

Foreningen er af den opfattelse, at det er

retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at lægge afgørelserne i første

instans

hos told- og skatteforvaltningen, som måske ikke besidder den fornødne

ekspertise

til at træffe disse afgørelser. Konsekvensen kan blive et stort antal klager.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til

bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.

Foreningen peger i den forbindelse på, at der må

forventes en betragtelig stigning i handelen med biler over grænserne i EU de

kommende år, hvorfor den foreslåede struktur kan blive en reel hindring for

varernes (bilers) frie bevægelighed ind og ud af Danmark.

Foreningen er af den opfattelse, at private brugeres

retssikkerhed bliver ringere, idet de som oftest ikke vil være i stand til at

vurdere rigtigheden af told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Det er vel alt andet lige sådan, at hvis en borger ikke

er i stand til at vurdere rigtigheden af en afgørelse, så gælder dette uanset

hvem, der har truffet afgørelsen.

Som nævnt har forvaltningen ingen interesse i, at der

bliver truffet urigtige afgørelser.

Foreningen forventer, at de vurderinger, der i dag

foretages af kompetente vurderingsmænd, fremover bliver

»skrivebordsvurderinger«.

Den nuværende bestemmelse om individuel vurdering af

hvert køretøj fastholdes, idet bestemmelsen hviler på EU-retten.

Foreningen efterspørger retningslinier for, hvilke

kriterier vurderingerne skal baseres på, og retningslinier for

sagsbehandlingstiden.

Der vil blive udstukket retningslinier for værdiansættelsen

af køretøjer. Det er der også i dag, jf. t. eks. cirkulære nr. 139 af 19.

juni 1991 om vurdering af køretøjer mv.

Foreningen efterlyser en præcisering af begrebet

»generel stand«, set i lyset af at synsmyndigheden i forbindelse med et

toldeftersyn

fremover skal udtale sig om et importeret køretøjs generelle stand.

Begrebet »generel stand« er et indarbejdet begreb i

administrationen af registreringsafgiftsloven.

Begrebet har ikke hidtil givet anledning til problemer,

men en nærmere fastlæggelse af begrebet vil nu ske i told- og

skatteforvaltningens

vejledning om registreringsafgiftsloven.

Foreningen foreslår, at et af de tre medlemmer af et

motorankenævn udpeges blandt repræsentanter for de største brugtbilsportaler.

Det er fundet mest rigtigt, at det er bilejerne, der

indstiller medlemmerne til ankenævnene. Det er trods alt bilejerne, der i

sidste ende skal betale afgiften.

Men det står naturligvis bilejerne frit for at indstille

repræsentanter for DAF til medlemmer af ankenævnene.

Skatteministerens repræsentant kan skabe en modvægt til

eventuelle særinteresser hos bilejerne.

Foreningen foreslår, at lovforslaget underkastes en

fornyet analyse i samarbejde med eksperter fra branchen, før det fremsættes.

I og med der som udgangspunkt alene stilles forslag om

at ændre organiseringen af forvaltningen, synes der ikke at være grundlag for

en sådan udskydelse af lovforslaget.

Danske Biludlejere

Ingen bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Ingen bemærkninger.

Dansk Idræts-Forbund

Forbundet opfordrer til, at lovforslagets § 1, nr.

2, præciseres således, at alle transportvogne over 4 tons, der benyttes i

forbindelse med udøvelse af såvel professionel som amatøridræt, fritages for

afgift. Som bestemmelsen er formuleret, er det en betingelse, at bilen er

indrettet til erhvervsmæssigt formål, og det skaber uklarhed.

Bestemmelsen er nu omformuleret, så der udtrykkelig

åbnes for transport af idrætsudstyr i disse biler, uanset om transporten er

privat eller erhvervsmæssig, men det er fastholdt, at bilen skal være

specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål.

Dansk Ride Forbund

Forbundet tilslutter sig udtalelsen fra Dansk

Idræts-Forbund.

De Danske Bilimportører

Ingen bemærkninger.

Den Danske Bilbranche

Foreningen ser positivt på de foreslåede ændringer.

Foreningen konstaterer, at det er af største vigtighed,

at der sikres ensartede værdiansættelser på landsplan og den nødvendige

faglige

kompetence hos det personale, der skal administrere værdiansættelserne i

første instans.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til

bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.

Foreningen foreslår, at det ene medlem af et

motorankenævn udpeges efter indstilling fra bilbranchens organisationer.

Der henvises til kommentaren ovenfor til et tilsvarende

ønske fra DAF.

FDM

Foreningen er positiv over for ønsket om at fjerne den

eksisterende flaskehals, hvor bilejere risikere at bliv indkaldt til endelig

vurdering mere end et år efter indregistrering af bilen.

Foreningen kan ikke støtte, at borgerne fratages

retskravet på besigtigelse.

Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne

fra Allan Hansen A/S.

Foreningen foreslår, i relation til § 1, nr. 2, at

reglerne ændres således, at det ikke er en forudsætning, at køretøjet er

indrettet til erhvervsmæssigt formål.

Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne

fra Dansk Idræts-Forbund.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Landsskatteretten

Landsskatteretten efterlyser en omtale af, om retten

skal afgøre klager over motorankenævns afgørelser med medvirken af ordinære

retsmedlemmer eller med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.

Klager over motorankenævns afgørelser skal afgøres med

medvirken af de særligt motorsagkyndige retsmedlemmer.

Dette er nu nævnt indsat i lovforslaget, herunder at

antallet af motorsagkyndige retsmedlemmer skal øges.

Landsskatteretten står uforstående over for, at der ikke

skal betales afgift for klage til Landsskatteretten over et motorankenævns

afgørelse. Det er en uheldig forskelsbehandling af klagere.

Det er under hensyn til skattestoppet fundet rigtigst

ikke at kræve gebyr for klage over motorankenævns afgørelser til

Landsskatteretten.

Landsskatteretten finder det problematisk, at klager

over motorankenævnsafgørelser ikke er undtaget fra adgangen til syn og skøn

efter skatteforvaltningslovens § 47, ligesom ved klage over

vurderingsankenævns

afgørelser.

Det er nu indføjet i lovforslaget, at der ikke kan indhentes

syn og skøn i disse Landsskatteretssager.

Landsskatteretten giver i øvrigt et skøn over de

administrative omkostninger for Landsskatteretten ved lovforslagets

gennemførelse.

Der henvises herom til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

PAVA Bilsyn A/S

Selskabet anfører, at en brugt bil eller motorcykel, der

skal registreres her i landet første gang, forinden skal synes.

Synsvirksomheden

skal fastslå køretøjets stand generelt, og denne bedømmelse indgår i

værdifastsættelsen. Dette begreb forekommer meget løst og vil give anledning

til forskellige vurderinger fra den ene synsvirksomhed til den anden.

Selskabet anbefaler, at begrebet »generel stand« præciseres, og at denne

vurdering koncentreres på et mindre antal synssteder, der har medarbejdere

med den fornødne viden og erfaring.

Som nævnt ovenfor i kommentaren til bemærkningerne fra

Allan Hansen Automobiler A/S lægges der ikke op til ændringer af reglerne for

syn af biler.

Om begrebet »generel stand« henvises til kommentaren

ovenfor til bemærkningerne fra Centralforeningen af Autoreparatører.

Organiseringen af synsvirksomheden henhører under transport-

og energiministeren.

Sand Jensen Automobiler A/S

Selskabet anfører, at man med lovforslaget lægger op til

at ændre de eksisterende principper i forbindelse med registrering af

importerede

køretøjer. Selskabet opfordrer til, at man giver behandlingen af lovforslaget

lidt mere tid, så selskabet får mulighed for at fremkomme med sit syn på

sagen, og branchen mulighed for at komme med en redegørelse herom.

Der lægges ikke op til at ændre principperne for

værdiansættelse af importerede køretøjer. Der lægges som udgangspunkt alene

op til at ændre forvaltningens organisation.

Selskabet ser fordele i lovforslaget for private, men

ulemper for de professionelle.

Med lovforslaget tilsigtes fordele for såvel private som

for de professionelle.

Told- og Skattestyrelsen

Styrelsen har afgivet skøn over lovforslagets

administrative konsekvenser for staten.

Der henvises til omtalen af lovforslagets administrative

konsekvenser i de almindelige bemærkninger.

Vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer, Odense og

Sydjylland

Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at

lovforslaget ikke vil medføre en forbedring af retssikkerheden. Personalet i

told- og skatteforvaltningen har ikke den nødvendige tekniske og

handelsmæssige

kompetence til at vurdere handelsprisen for et køretøj. Lovforslaget vil føre

til en større spredning i afgørelserne.

Der henvises til kommentaren ovenfor til bemærkningerne

fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.

Vurderingsmyndigheden forventer på kort sigt en

hurtigere sagsafvikling, men på længere sigt en stigning i antallet af

klager.

Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at det kun

vil være et begrænset antal køretøjer (ældre køretøjer), der vil være egnet

til »her og nu afgørelser«. For et betydeligt antal nyere køretøjer vil det

fortsat være nødvendigt at indhente oplysninger om ekstraudstyr mv.

Det er ambitionen, at et større antal køretøjer fremover

skal værdiansættes »her og nu«.

Vurderingsmyndigheden forventer samlet set ikke en

effektivisering af området, hvis lovforslaget gennemføres. Den hidtidige

lange ekspeditionstid skyldes, at ToldSkat ikke har forøget ressourcerne på

området i takt med den store stigning i ekspeditionsmængden.

En gennemførelse af lovforslaget vil kunne effektivisere

administrationen.

Vurderingsmyndigheden anfører, vedrørende forslaget til

§ 10, stk. 3, at oplysningerne i toldsynsblanketten generelt ikke

kan lægges til grund for vurderingen.

Det må lægges til grund, at synsvirksomheden opfylder

lovens krav. Efter registreringsafgiftsloven indgår synsvirksomhedens

oplysninger

i toldsynsblanketten i grundlaget for vurderingen.

Vurderingsmyndigheden forventer, at lovforslaget vil

resultere i flere anmodninger om besigtigelse af køretøjer, idet told og

skatteforvaltningens afgørelser træffes af ikke-fagfolk.

Vurderingsmyndigheden finder det ulogisk, at

ankenævnssekretariatet skal kunne afgøre en klage i forståelse med klageren,

uden forelæggelse for ankenævnet. Alle klager bør forelægges ankenævnet.

Værdiansættelsen af et køretøj er et skøn baseret på en

lang række tekniske oplysninger. Det må forventes, at der jævnligt vil være

grundlag for at ændre sådanne tekniske oplysninger i enighed mellem

forvaltningen

og borgeren. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt at inddrage

ankenævnet. Denne ordning er identisk med ordningen ved klage over en

ejendomsvurdering

til et vurderingsankenævn.

Vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer, Århus

Vurderingsmyndigheden anfører, at en kortere

ekspeditionstid kun kan opnås ved i højere grad

-

at undgå

forespørgsler om depositum,

-

at undlade at

opkræve depositum,

-

at undlade

besigtigelse af køretøjer, og

-

at området

tilføres flere personaleressourcer.

En kortere ekspeditionstid opnås ikke blot ved at ændre

på, hvilke personer der fastsætter værdien af et køretøj.

Der henvises til kommentarerne ovenfor til

bemærkningerne fra Allan Hansen A/S og Centralforeningen af Autoreparatører.

Vurderingsmyndigheden anfører, at hvis ekspeditionerne

skal afsluttes på stedet, uden depositum, vil forvaltningen skulle baseres på

et system af lister, der svarer til de nuværende værdilister.

Vurderingsmyndigheden

vil gerne vide, hvem der i givet fald skal udarbejde disse lister.

Hovedårsagen til de lange ekspeditionstider er, at den

afgiftspligtige værdi skal svare til den almindelige handelspris, jf. lovens

§ 10, stk. 1, og det ændres der ikke på med lovforslaget. Der skal

sondres mellem almindelig handelspris, nypris og veteranstatus.

Vurderingsmyndigheden skønner, at halvdelen af

værdifastsættelserne vil være ikke-gængse ekspeditioner, der ikke umiddelbart

vil kunne afsluttes ved skranken.

Vurderingsmyndigheden er af den opfattelse, at told- og

skatteforvaltningen ikke har den nødvendige tekniske og handelsmæssige

kompetence.

En gennemførelse af lovforslaget vil derfor virke forringende og medvirke til

at der træffes flere urigtige afgørelser.

Systemet med værdilister videreføres og udbygges, således

at værdien af almindelige biler fremgår af listerne.

Vurderingsmyndigheden læser lovforslaget således, at der

lægges op til væsentlig færre besigtigelser – eller besigtigelser af

andre

end de, der skal træffe afgørelser om værdien. Dette vil gøre det

vanskeligere

for forvaltningen og for ankenævnene at træffe rigtige afgørelser. Det er

vurderingsmyndighedens erfaring, at oplysningerne fra synsvirksomhederne i

forbindelse med toldsyn er helt utilstrækkelige.

Der lægges ikke op til færre besigtigelser, men blot til

at myndigheden kan foretage en vurdering af, om en besigtigelse er nødvendig.

Dette skal ses i sammenhæng med, at fotomateriale i vidt

omfang vil indgå i sagsbehandlingen.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med de ændringer, der

følger af § 19 i lov nr. 473 af 9. juni 2004 og § 57 i lov nr. 428

af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Fritaget for afgift er:

1)

- - -

2)

personkøretøjer og

varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 3 og 5, der tilhører og

udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3-6) - - -

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2

, udgår

»tilhører og«.

7)

biler med tilladt

totalvægt over 4 tons,

a)

- - -

b)

der er specielt

indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks.

tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende.

Der må ikke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet.

Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring,

c)

- - -

8-10) - - -

2.

I

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra b

,

indsættes efter »personbefordring«: ». Køretøjerne må dog gerne anvendes til

privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde,

at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse

hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse«.

11)

påhængs- og

sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport må

ikke benyttes til personbefordring, medmindre der er udstedt tilladelse til

kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet uddannelse,

12-19) - - -

3.

§ 2, stk. 1, nr. 11

, affattes

således:

»11)

påhængs-

og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Disse påhængs- og sættevogne må ikke benyttes til personbefordring, medmindre

der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har

afsluttet uddannelse,«.

§ 4.

- - -

Stk. 2-6. - - -

Stk. 7.

For biler

omfattet af stk. 6, nr. 2, som er nævnt i bekendtgørelse af 10. juli

1990 om ændring af detailforskrifter for køretøjer punkt 7.x6.021(1) og punkt

7.x6.024 (1), men ikke opfylder bestemmelserne i disse punkter eller

tilsvarende nyere bestemmelser, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 610

kr. 1. pkt. gælder ikke for biler, der er omfattet af § 10, stk. 5.

Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelser

om luftforurening og udformer retningslinjer for, hvorledes kontrollen af

bestemmelsen nævnt i 1. pkt. skal ske.

Stk. 8-11. - - -

4.

I

§ 4, stk. 7, 2. pkt.,

ændres

»§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

Stk. 12.

For

brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, jf. stk. 10,

fastsættes afgiften til den afgift, der ville have været gældende ved bilens

eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny, jf. § 9, stk. 2, med

fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter

registreringen

eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr.

afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de

første

3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller

ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder. For biler og

motorcykler,

der her eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af § 2,

stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i

udlandet

medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., såfremt bilen

eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2

måneder

og kørt mindst 5.000 km. Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter

§ 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende

ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt skønsmæssigt af

vurderingsmyndigheden,

jf. § 10, stk. 2.

5.

§ 4, stk. 12, 4. pkt., affattes

således:

»Er der ikke anmeldt en pris for køretøjet efter § 9,

stk. 1, fastsættes den afgiftspligtige værdi til den værdi, der ville

have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, jf.

§ 10, stk. 2.«.

Stk. 13.

Brugte

personbiler og motorcykler med en alder indtil 1 år, der er i åbenbart

væsentligt dårligere stand end sædvanligt for alderen eller af andre grunde

må antages at have en væsentligt hurtigere værdiforringelse end sædvanligt

for alderen afgiftsberigtiges efter vurdering af bilens eller motorcyklens

almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Afgiftsberigtigelse efter

1. pkt. sker på følgende måde:

1)

Motorcykler:

105 pct. af

6.200-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2)

Andre køretøjer,

jf. dog §§ 5, 5 a og 6:

105 pct. af

48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 14-16. - - -

6.

I

§ 4, stk. 13, 1. pkt.,

ændres »afgiftsberigtiges efter vurdering af« til: », afgiftsberigtiges efter

skøn over«.

§ 7 a.

- - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3.

Større

samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, er

fritaget for afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt og

omkostningerne

ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et

tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand

inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen

må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år,

kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et

tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele

år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første

registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. 1.- 4. pkt. gælder

dog ikke motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 5.

Stk. 4-6. - - -

7.

I

§ 7 a, stk. 3, 5. pkt.,

ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10, stk. 4«.

§ 7 c.

Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets

afgiftspligtige

værdi, jf. § 10, er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har

modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og

udførsel

her fra landet.

Stk. 2 og 3. - - -

8.

I

§ 7 c, stk. 1

, udgår »,

jf. § 10,«.

Stk. 4.

Skatteministeren

fastsætter regler for dokumentation af køretøjers værdi, jf. stk. 1,

samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer.

Stk. 5 og 6. -

- -

9.

I

§ 7 c, stk. 4

, udgår »,

samt procedurer i forbindelse med vurdering og udførsel af køretøjer«.

§ 8.

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris,

indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til

bruger

her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og

skatteforvaltningen

inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på

tidspunktet for bevisets udstedelse. I den afgiftspligtige værdi af nye

køretøjer

indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi

må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4.

Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder

avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes

eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi,

kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er

konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.

Stk. 2-8. - - -

10.

I

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »forhandleravance« til: »samlet avance for importør og forhandler«.

§ 9.

Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for

told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Der kan kun være

anmeldt én pris for det samme køretøj. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger

om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

11.

§ 9,

stk. 1, 2. pkt.

, ophæves.

Stk. 2.

Er der

anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som

køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris

end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som

køretøjets

afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en

lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris

indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den

afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 9 pct.

forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en

beregnet forhandleravance på 9 pct. og den faktiske forhandleravance.

Forhandlere

underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.

Stk. 3. - - -

12.

§ 9, stk. 2, 4. pkt.,

affattes således:

»Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under

9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem

en beregnet avance og den faktiske avance.«.

Stk. 4.

Er der

ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj,

eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag

af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den

afgiftspligtige

værdi ved vurdering af køretøjet, jf. dog stk. 5, og afgiften forhøjes

med 500 kr. for motorcykler og 1.000 kr. for biler.

Stk. 5. - - -

13.

I

§ 9, stk. 4

, ændres

»ved vurdering af køretøjet« til: »af køretøjet skønsmæssigt«.

14.

§§ 10-13

affattes således:

§ 10.

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved

vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift,

men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den

stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke

overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

»

§ 10.

For brugte køretøjer fastsættes den

afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet

merværdiafgift,

men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg

til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Stk. 2.

Kan told-

og skatteforvaltningen ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes

denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.

Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige

køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt,

fastsættes prisen skønsmæssigt.

Stk. 3.

Brugte

biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal

inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med

henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand

generelt. Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i

værdifastsættelsen,

som kan ske, uden at køretøjet forevises for de i § 13 nævnte

vurderingsmænd.

De i § 13 nævnte vurderingsmænd kan efter anmodning besigtige et

køretøj, hvis de finder det nødvendigt, eller hvis den, der frembyder

køretøjet, ønsker det.

Stk. 3. Brugte biler og motorcykler, der skal

registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises

en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets

identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens

påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens værdifastsættelse af

køretøjet.

Værdifastsættelsen kan ske uden at køretøjet forevises for myndigheden.

Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen

kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på grundlag af

oplysninger fra de i § 13 nævnte vurderingsmænd om foretagne vurderinger

af tilsvarende køretøjer. Klage over de af told- og skatteforvaltningen

trufne

afgørelser kan indbringes for vurderingsmændene.

Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der

er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 10, og som fremtræder som

ved første registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der for samme køretøj

udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den

udbetalte godtgørelse.

Stk. 5.

Den

afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf.

§ 4, stk. 6, og fremtræder som ved første registrering, er

køretøjets brugsværdi.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for

opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk. 1-4.

Motorankenævn

§ 11 og

§ 12

(Ophævet).

§ 11.

Motorankenævnene afgør klager over

told- og skatteforvaltningens afgørelser om:

1)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter § 9, stk. 4.

2)

Fastsættelse af den

afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter § 10.

3)

Fastsættelse af godtgørelse

efter § 7 b.

4)

Afslag på anmodning

om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.

§ 12.

Skatteministeren bestemmer landets

inddeling i motorankenævnskredse.

Stk. 2. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer.

Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af

skatteministeren.

Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal en være teknisk

kyndig og en handelskyndig. Disse to medlemmer udnævnes efter indstilling fra

hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille

mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem

af motorankenævnet, og mindst to personer til hver af funktionerne som

suppleant for hvert af disse to medlemmer.

Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan

ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan

samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og

Landsskatteretten.

Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode for medlemmer

og suppleanter af motorankenævn er 4 år. Den første funktionsperiode begynder

den 1. april 2006.

Stk. 6. Er et medlem fraværende fra motorankenævnets

møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, ophører den pågældende

med at være medlem af motorankenævnet. Skatteministeren udnævner i så fald

efter reglerne i stk. 2-4 et nyt medlem af motorankenævnet for den

resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i

øvrigt udtræder af et motorankenævn.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter en

forretningsorden for motorankenævnene.

Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om

vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller

sekretariatsbistand til rådighed for motorankenævnene.

§ 13.

Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse eller godtgørelse i

forbindelse med udførsel, jf. §§ 7 b og c, foretages af vurderingsmænd,

der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år.

Vurderingsforretningerne

udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der

skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter

indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Skatteministeren

fastsætter antallet af vurderingsdistrikter og reglerne for

vurderingsmændenes

virksomhed.

§ 13.

Klage til et motorankenævn kan indgives

af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den

afgørelse, der klages over.

Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet

til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og

skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der

klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen.

Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 2.

Køber og

sælger samt leverandører af køretøjer eller dele til fremstilling heraf skal

efter anmodning fra vurderingsmændene give oplysninger til brug ved

vurderingsmændenes fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan genoptage

den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig deri. I andre

tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet

sammen med en udtalelse om klagen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens

§ 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og høring finder tilsvarende

anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.

Stk. 5.

Ved høringen efter stk. 4 skal der

oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis

udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for

afgivelse af udtalelsen.

Stk. 6.

Motorankenævnet kan uanset klagens

formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 7.

Ved klage over afslag på en anmodning om

genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen, hvis parterne

er enige deri og genoptagelse findes berettiget.

§ 22.

- - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3.

Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren tillade, at

registrering af bestemte grupper af køretøjer, der fritages for afgift efter

denne lovs § 2, kan ske uden fremlæggelse af det i stk. 1

omhandlede bevis.

Stk. 4.- - -

15.

I

§ 22, stk. 3

, udgår

»efter forhandling med justitsministeren«.

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til

eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver

køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af

afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a,

stk. 1, 6 eller 7, og § 3 b, stk. 1, skal efter anmodning give

told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved

beregningen

af afgiften.

Stk. 2-5. - - -

16.

I

§ 25, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele

til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne

oplysninger til brug ved beregning af afgiften«.

§ 27.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

- - -

2)

overtræder

§ 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1 og

2, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 23,

stk. 1, § 24, § 25, stk. 1, 3 og 5,

3-7) - - -

Stk. 2-5. - - -

17.

I

§ 27, stk. 1, nr. 2

,

udgår »§ 13, stk. 2,«.

§ 2. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3.

Skatterådet

kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart

ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et

vurderingsankenævn. Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde

materialet i en sag fra et skatte- eller vurderingsankenævn.

§ 2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

758 af 2. august 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 3

, ændres

»eller et vurderingsankenævn« til: », et vurderingsankenævn eller et

motorankenævn«,

og »skatte- eller vurderingsankenævn« til: »skatte-, vurderings- eller

motorankenævn«.

§ 11.

Landsskatteretten afgør, medmindre

andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager

over:

1-4) - - -

Stk. 2 og 3. - - -

2.

I

§ 11, stk. 1

, indsættes

som

nr. 5

:

»5)

Motorankenævnenes

afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.«.

§ 12.

Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre

medlemmer og 2 særligt motorsagkyndige medlemmer.

3.

I

§ 12, stk. 1

, ændres »2«

til: »4«.

Stk. 2-3. - - -

4.

I

§ 12,

stk. 4, 1. og 2. pkt

., affattes således:

Stk. 4.

Ud over

de retsmedlemmer, der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren 2

særligt motorsagkyndige retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal det ene

repræsentere bilbranchen og det andet Færdselsstyrelsen. Skatteministeren

udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer.

Stk. 5-6.

- - -

»

Stk. 4. Ud over de retsmedlemmer, der er nævnt i

stk. 3, udnævner skatteministeren 4 særligt motorsagkyndige

retsmedlemmer.

Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to

Færdselsstyrelsen.«.

§ 19. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5.

Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse

af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog

ikke følgende typer af afgørelser:

1-5) - - -

5.

I

§ 19, stk. 5

, indsættes

som

nr. 6

:

»6)

Afgørelser, der kan

påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer mv.«.

§ 42. - - -

Stk. 2 og 3. - - -

Stk. 4.

Ved fremsendelsen af klagen betales et beløb

på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens

§ 20. Der skal dog ikke betales for klage over afgørelser, der efter

landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1.

pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer. Hvis beløbet ikke

følger

med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten

fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. Det indbetalte beløb

tilbagebetales

til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af

Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af

Landsskatterettens

afgørelse. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen

indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2, eller hvis klagen

tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den

myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.

Stk. 5. - - -

6.

I

§ 42, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »retsmedlemmer«: », eller ved klage over afgørelser truffet

af motorankenævn«.

§ 47.

Reglen

i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved

de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når

sagen er indbragt for Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager

vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og

i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2-4.

- - -

7.

I

§ 47, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »og sager vedrørende vurdering af fast ejendom« til: », sager

vedrørende

vurdering af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter

registreringsafgiftsloven«.

§ 3

I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

(Opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

ændret bl.a. ved § 44 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og senest ved

§ 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 18, stk. 4

, indsættes som

2. pkt

.

»Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved

udpantning.«

Lignende dokumenter