Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/1996

KEN nr 9519 af 17/12/1996Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

108/1996

En kvindelig journalist har klaget til Pressenævnet

over, at Berlingske Tidende har afslået at bringe et genmæle i

relation til en artikel bragt i Berlingske Tidende den 8. september 1996.

Artiklen havde følgende overskrift:

"Berigtigelse - Artikelserie om giftstoffer i

modermælkserstatning" og bl.a. følgende indhold:

"Berlingske Tidende har i perioden 1.-4. september bragt

en serie artikler om indholdet af endotoxiner i modermælkserstatning.

Det anførtes med et internationalt forskerskema som kilde, at visse

modermælkserstatninger, herunder Nestlés produkter, kunne

være livsfarlige for spædbørn.

Berlingske Tidende har efterfølgende måttet

konstatere, at Berlingske Tidendes kilde ikke har kunnet fremlægge

videnskabelig dokumentation for, at indholdet af endotoxiner

(cellevægge fra bakterier) i modermælkserstatning udgør

nogen sundhedsrisiko for spædbørn, og at der derfor ikke var den

fornødne dokumentation for artiklernes centrale udsagn. Berlingske

Tidende har også måttet konstatere, at ingen andre videnskabelige

kilder har kunne bekræfte det fremsatte udsagn.

....

Berlingske Tidende beklager overfor berørte

forbrugere og Nestlé de gener, som artiklernes oplysninger kan have

givet anledning til."

De nævnte artikler, der blev bragt i bladet i

perioden 1.-4. september, var skrevet af klageren.

Klageren har i et brev af 19. september 1996 til

bestyrelsesformand Ole Scherfig, Berlingske Tidende, anmodet om en uvildig

undersøgelse af sagsforløbet omkring Berlingske Tidendes

Læs alt

håndtering af sagen om endotoxiner i modermælkserstatning og

anmodet om at hun derefter får den fornødne genoprejsning.

Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. oktober

1996 fra Ole Scherfig, hvori denne afviser at behandle

spørgsmålet.

Klageren har den 14. november 1996 anmodet Berlingske

Tidende om at optage følgende genmæle:

"Berlingske Tidende bragte den 8. september 1996 en

berigtigelse af den serie artikler, som freelance journalist [navn] har

skrevet i perioden 1.-4. september om endotoxiner i

modermælkserstatning. Det anførtes med et internationalt

forskerteam som kilde, at visse modermælkserstatninger kunne være

livsfarlige for børn.

Berigtigelsen fastslår, at "Berlingske Tidende

efterfølgende har måttet konstatere, at Berlingske Tidendes

kilde ikke har kunnet fremlægge videnskabelig dokumentation" for

påstanden, at ingen andre videnskabelige kilder har kunnet

bekræfte det fremsatte udsagn," og at der ifølge

Levnedsmiddelstyrelsen/Statens Seruminstitut "ingen kendt

sundhedsmæssig risiko er ved at give raske nyfødte og

spædbørn modermælkserstatninger på grund af

indholdet af endotoxiner."

Det er ukorrekt. Berlingske Tidende har haft adgang til op

mod 100 videnskabelige afhandlinger, udarbejdet af andre forskere, der

påviser fødeindtagelsens betydning for udvikling af endotoxin i

blodet (endotoxinæmi) med helbredsricici hos nyfødte og

spædbørn til følge. Det fremgår af disse

afhandlinger, offentliggjort i anerkendte, internationale tidsskrifter,

at "ud af 322 tilfælde af endotoxinæmi var

43 tilfælde før fødeindtagelse og 279 efter",

at "blodforgiftning med endotoxin med sikkerhed vil

kunne bidrage til sygelighed hos nyfødte - herunder hjerneskader,

betændelse af kar, lungeødem, nyresvigt, leverbetændelse,

obstruktiv gulsot, koagulationsforstyrrelser og mangel på

blodplader,"

at "indholdet af endotoxiner i forskellige væv

(lever, lunge, milt og hjerne) i nogle af de for tidligt fødte

børn, der bukkede under for vuggedød, var anseelig,"

og

at "endelig bekræfter eksistensen af mulig

neontal endotoxinæmi den vigtige rolle, yderligere skadelige agens

(incl. endotoxinforurenet mælk) kan spille ved forårsagelsen af

vuggedød".

Der er udbredt enighed om, at der endnu ikke findes sikker

viden om, hvor lille en endotoxin-koncentration, der skal til for at

udløse skader."

Bladet har den 18. november 1996 afvist at bringe

genmælet under henvisning til, at anmodningen er fremkommet for sent,

jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.

Klageren har gjort gældende, at det ikke bør

komme hende til skade, at hun i første omgang forsøgte at holde

sagen inden for Det Berlingske Hus, ved at anmode bestyrelsesformanden om en

intern undersøgelse. Svaret herpå fik hun først efter

fire uger, og hun mener derfor, at medieansvarslovens klagefrist bør

tage udgangspunkt i svaret af 21. oktober 1996.

Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at der

ikke i henvendelsen til bestyrelsesformand Ole Scherfig fremkom noget krav

om genmæle.

Brevet kan derfor ikke bruges som undskyldning for, at

klageren ikke har overholdt medieansvarslovens regler om genmæle.

Formanden udtaler:

Anmodning om genmæle kan efter medieansvarslovens §

36, stk. 2, fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller

efter dennes død af de nærmeste pårørende.

Da der ikke i avisen er bragt oplysninger, der

vedrører klageren, er hun ikke berettiget til at fremsætte et

krav om genmæle.

Klagen er derfor åbenbart grundløs og afvises

i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afsagt den 17. december 1996.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter