Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
108/1996
En kvindelig journalist har klaget til Pressenævnet
over, at Berlingske Tidende har afslået at bringe et genmæle i
relation til en artikel bragt i Berlingske Tidende den 8. september 1996.
Artiklen havde følgende overskrift:
"Berigtigelse - Artikelserie om giftstoffer i
modermælkserstatning" og bl.a. følgende indhold:
"Berlingske Tidende har i perioden 1.-4. september bragt
en serie artikler om indholdet af endotoxiner i modermælkserstatning.
Det anførtes med et internationalt forskerskema som kilde, at visse
modermælkserstatninger, herunder Nestlés produkter, kunne
være livsfarlige for spædbørn.
Berlingske Tidende har efterfølgende måttet
konstatere, at Berlingske Tidendes kilde ikke har kunnet fremlægge
videnskabelig dokumentation for, at indholdet af endotoxiner
(cellevægge fra bakterier) i modermælkserstatning udgør
nogen sundhedsrisiko for spædbørn, og at der derfor ikke var den
fornødne dokumentation for artiklernes centrale udsagn. Berlingske
Tidende har også måttet konstatere, at ingen andre videnskabelige
kilder har kunne bekræfte det fremsatte udsagn.
....
Berlingske Tidende beklager overfor berørte
forbrugere og Nestlé de gener, som artiklernes oplysninger kan have
givet anledning til."
De nævnte artikler, der blev bragt i bladet i
perioden 1.-4. september, var skrevet af klageren.
Klageren har i et brev af 19. september 1996 til
bestyrelsesformand Ole Scherfig, Berlingske Tidende, anmodet om en uvildig
undersøgelse af sagsforløbet omkring Berlingske Tidendes
Læs alt
håndtering af sagen om endotoxiner i modermælkserstatning og
anmodet om at hun derefter får den fornødne genoprejsning.
Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. oktober
1996 fra Ole Scherfig, hvori denne afviser at behandle
spørgsmålet.
Klageren har den 14. november 1996 anmodet Berlingske
Tidende om at optage følgende genmæle:
"Berlingske Tidende bragte den 8. september 1996 en
berigtigelse af den serie artikler, som freelance journalist [navn] har
skrevet i perioden 1.-4. september om endotoxiner i
modermælkserstatning. Det anførtes med et internationalt
forskerteam som kilde, at visse modermælkserstatninger kunne være
livsfarlige for børn.
Berigtigelsen fastslår, at "Berlingske Tidende
efterfølgende har måttet konstatere, at Berlingske Tidendes
kilde ikke har kunnet fremlægge videnskabelig dokumentation" for
påstanden, at ingen andre videnskabelige kilder har kunnet
bekræfte det fremsatte udsagn," og at der ifølge
Levnedsmiddelstyrelsen/Statens Seruminstitut "ingen kendt
sundhedsmæssig risiko er ved at give raske nyfødte og
spædbørn modermælkserstatninger på grund af
indholdet af endotoxiner."
Det er ukorrekt. Berlingske Tidende har haft adgang til op
mod 100 videnskabelige afhandlinger, udarbejdet af andre forskere, der
påviser fødeindtagelsens betydning for udvikling af endotoxin i
blodet (endotoxinæmi) med helbredsricici hos nyfødte og
spædbørn til følge. Det fremgår af disse
afhandlinger, offentliggjort i anerkendte, internationale tidsskrifter,
at "ud af 322 tilfælde af endotoxinæmi var
43 tilfælde før fødeindtagelse og 279 efter",
at "blodforgiftning med endotoxin med sikkerhed vil
kunne bidrage til sygelighed hos nyfødte - herunder hjerneskader,
betændelse af kar, lungeødem, nyresvigt, leverbetændelse,
obstruktiv gulsot, koagulationsforstyrrelser og mangel på
blodplader,"
at "indholdet af endotoxiner i forskellige væv
(lever, lunge, milt og hjerne) i nogle af de for tidligt fødte
børn, der bukkede under for vuggedød, var anseelig,"
og
at "endelig bekræfter eksistensen af mulig
neontal endotoxinæmi den vigtige rolle, yderligere skadelige agens
(incl. endotoxinforurenet mælk) kan spille ved forårsagelsen af
vuggedød".
Der er udbredt enighed om, at der endnu ikke findes sikker
viden om, hvor lille en endotoxin-koncentration, der skal til for at
udløse skader."
Bladet har den 18. november 1996 afvist at bringe
genmælet under henvisning til, at anmodningen er fremkommet for sent,
jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3.
Klageren har gjort gældende, at det ikke bør
komme hende til skade, at hun i første omgang forsøgte at holde
sagen inden for Det Berlingske Hus, ved at anmode bestyrelsesformanden om en
intern undersøgelse. Svaret herpå fik hun først efter
fire uger, og hun mener derfor, at medieansvarslovens klagefrist bør
tage udgangspunkt i svaret af 21. oktober 1996.
Bladet har i en udtalelse om sagen anført, at der
ikke i henvendelsen til bestyrelsesformand Ole Scherfig fremkom noget krav
om genmæle.
Brevet kan derfor ikke bruges som undskyldning for, at
klageren ikke har overholdt medieansvarslovens regler om genmæle.
Formanden udtaler:
Anmodning om genmæle kan efter medieansvarslovens §
36, stk. 2, fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller
efter dennes død af de nærmeste pårørende.
Da der ikke i avisen er bragt oplysninger, der
vedrører klageren, er hun ikke berettiget til at fremsætte et
krav om genmæle.
Klagen er derfor åbenbart grundløs og afvises
i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.
Afsagt den 17. december 1996.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 5/2000 Retsinformation · 3. marts 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00379 Retsinformation · 9. januar 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-742 Retsinformation · 31. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/5 Retsinformation · 4. marts 2011
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0329 Retsinformation · 18. oktober 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00177 Retsinformation · 3. januar 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00806 Retsinformation · 25. august 2015