Spring til indhold

Retsinformation

Uansøgt afsked af kaptajn i Flyvevåbnet. Partshøring og afgørelsens adressat.

FOU nr 1992.85UdtalelserFolketinget5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uansøgt afsked af

kaptajn i Flyvevåbnet. Partshøring og afgørelsens adressat.

A klagede i skrivelse af 21. oktober 1991 over, at

Forsvarsministeriet ved skrivelse af 20.september 1991 uden ansøgning havde

afskediget A fra sin stilling som tjenestemand i forsvaret fra udgangen af

december 1991, hvilket blev meddelt A ved Forsvarskommandoens skrivelse af

25.

september 1991.

I anledning af A's henvendelse indhentede jeg en udtalelse

af 16. december 1991 fra Forsvarsministeriet, som A kommenterede i skrivelse

af

17. januar 1992. Jeg modtog endvidere sagens akter.

Det fremgik af oplysningerne i sagen, at A i 1979 overgik

fra at være kontraktansat militær pilot til at være tjenestemandsansat

linieofficer med tjeneste i flyvevåbnet, og at A i 1987 blev udnævnt til

kaptajn. Fra maj 1988 blev A efter ansøgning udstationeret som

tjenestegørende

ved B, hvor A forrettede flyvetjeneste.

Den 31. juli 1990 blev A i Tyskland taget for

spirituskørsel, idet A havde ført et civilt motorkøretøj med en promille på

2,44. A blev i den anledning straks meddelt midlertidigt flyveforbud som

fartøjschef under sagens videre forløb, hvilket indebar, at A herefter alene

kunne flyve som 2. pilot. I relation til myndighederne i Tyskland førte sagen

til, at A vedtog en bøde og blev frakendt retten til at føre motorkøretøj i

Tyskland i 6 måneder.

Episoden gav anledning til, at spørgsmålet om bevarelse

eller frakendelse af A's flyverstatus blev taget op til bedømmelse i

Kommissionen til Vurdering af Sager vedrørende Piloters Spiritus- og

Promillekørsel, som behandlede sagen på et kommissionsmøde den 5. december

1990, hvortil A var indkaldt for at afgive forklaring. A blev efterfølgende

Læs alt

af

kommissionen gjort bekendt med, at kommissionen ville indstille til

Forsvarsministeriet,

at A - efter en kraftig påtale - blev meddelt tilladelse til genoptagelse af

flyvning.

Forinden Forsvarsministeriet havde truffet afgørelse i

sagen, foretog A's eskadrillechef i marts 1991 indberetning om nogle

episoder,

som havde fundet sted på en base i Grækenland, hvorunder A havde optrådt

spirituspåvirket og havde udvist en adfærd, som gjorde, at A ikke længere var

ønsket i eskadrillen. Indberetningen medførte, at A blev hjemkommanderet til

anden tjeneste i Danmark.

Ved skrivelse af 5. april 1991 meddelte Forsvarskommandoen

A, at Forsvarsministeriet ved skrivelse af 25. marts 1991 havde truffet

afgørelse om at inddrage A's tilladelse til flyvning indtil videre på grund

af

den høje promille og sagens omstændigheder i øvrigt. A blev samtidig

orienteret

om, at Ældste Danske Officer ved NATO Airborne Early Warning Force var blevet

anmodet om at meddele A en mundtlig misbilligelse, idet A ikke havde levet op

til de krav om ansvarlighed, der må stilles til en officer og luftfartøjschef

såvel i som uden for tjenesten. I skrivelsen var afslutningsvis anført

følgende:

"Nærværende skrivelse er at betragte som en mundtlig

misbilligelse, der foreligger bekræftet i skriftlig form og vil som sådan

indgå

i den samlede vurdering af Deres forhold, såfremt der inden for de nærmeste

to

år regnet fra den 31. JUL 1990 måtte blive tale om at tildele Dem en advarsel

som følge af, at De igen forser Dem i eller uden for tjenesten.

6. FMN har som følge af ÆDO/NAEWF indberetninger af

henholdsvis 13. og 14. MAR 1991 vedrørende Deres optræden under

udstationering

til ... i perioden 12.-26. FEB 1991 anmodet FKO om senest den 31. MAJ 1991 at

fremkomme med en fornyet samlet indstilling om, hvorvidt der vurderes at være

grundlag for eventuel generhvervelse af flyverstatus - og i givet fald

hvornår.

I tilknytning hertil ønskes en vurdering af, om der fortsat findes grundlag

for

at opretholde Deres tjenesteforhold.

FMN vil herefter bl.a. vurdere, hvorvidt der skønnes

anledning til at søge færdselsforseelsen indbragt for en dansk domstol.

7. Foranlediget heraf, har FKO anmodet Chefen for

Flyvertaktisk Kommando om at foranledige Dem fremstillet for

Statuskommissionen

for piloter, navigatører og flyveledere m.fl."

Statuskommissionen behandlede sagen på et møde den 8. maj

1991. Af referatet herfra fremgår, at kommissionen gennemgik A's samlede

tjenesteforløb og A's adfærd såvel i som uden for tjenesten. Efter en lang

drøftelse konkluderedes, at A ikke levede op til den standard, som forventes

af

en pilot og officer i flyvevåbnet, og at A heller ikke kunne forventes at

honorere

dette krav i fremtiden. Efter en drøftelse af, om A ville kunne placeres i en

ikke statusbetinget stilling, blev A tilkaldt og præsenteret for sagen og for

kommissionens bemærkninger i sammenfattet form. Af referatet fremgik bl.a.,

at

A's specielle personlighed og temperament i forbindelse med omgang med

spiritus

blev omtalt i den sammenhæng. Efter at A havde besvaret kommissionens

spørgsmål, foretog kommissionen en afsluttende vurdering af sagen. A blev

herefter orienteret om, at der i kommissionen var enighed om at indstille A

til

fortsat fratagelse af flyverstatus, samt at et flertal af

kommissionsmedlemmerne

anbefalede, at A blev indstillet til afsked, idet man ikke kunne anbefale A

overført til andre tjenesteområder, mens et mindretal mente, at A burde have

endnu en chance.

Ved skrivelse af 21. maj 1991 til Forsvarschefen meddelte

chefen for Flyvertaktisk Kommando, at han kunne tiltræde kommissionens

anbefaling af, at A indstilledes til afsked.

Ved skrivelse af 29. maj 1991 til Forsvarsministeriet blev A

af Forsvarskommandoen indstillet til afskedigelse uden ansøgning i medfør af

kundgørelse for forsvaret B. 21-1979.

Den 6. juni 1991 afholdtes et uformelt møde mellem

repræsentanter for Forsvarets Pilotforening og Forsvarsministeriet, og den 1.

juli 1991 fremsendtes til Forsvarsministeriet et notat udarbejdet af

Forsvarets

Pilotforenings advokat vedrørende sagen.

Efter at have indhentet en udtalelse fra Finansministeriet

vedrørende A's pensionsforhold anmodede Forsvarsministeriet i skrivelse af 1.

august 1991 Forsvarskommandoen om at meddele A, at Forsvarsministeriet havde

til hensigt at afskedige A som følge af utilfredsstillende tjeneste med

sædvanligt

varsel i medfør af tjenestemandslovens § 28, idet Forsvarskommandoen samtidig

blev anmodet om at foranledige, at der blev givet A lejlighed til at

fremkomme

med en skriftlig udtalelse i sagen. Forsvarsministeriet orienterede samtidig

Statstjenestemændenes Centralorganisation II herom, idet der blev givet

organisationen en frist på 3 uger til at fremkomme med en eventuel udtalelse

i

sagen.

Ved Forsvarskommandoens skrivelse af 8. august 1991 blev A

orienteret om Forsvarsministeriets skrivelse af 1. august 1991, idet A,

såfremt

han ønskede at afgive en skriftlig udtalelse i sagen, blev anmodet om at

sørge

for, at den var Forsvarskommandoen i hænde senest den 16. august 1991.

Ved skrivelse af 15. august 1991 stilet til

Forsvarskommandoen protesterede A imod, at hans tjenstlige forhold skulle

kunne

begrunde en afskedigelse af ham, idet A, hvis han fortsat ikke kunne meddeles

flyvetilladelse, var interesseret i at blive beordret til anden tjeneste. A

vedlagde endvidere en personalebedømmelse fra sit seneste tjenestested.

Ved skrivelse af 19. august 1991 fremkom Statstjenestemændenes

Centralorganisation II med en udtalelse i sagen, hvori det konkluderedes, at

man ikke var enig i, at der forelå grundlag for afskedigelse. Organisationen

anmodede samtidig i medfør af tjenestemandslovens § 48, stk. 2, om en

forhandling

i sagen.

Der blev herefter den 30. august 1991 afholdt et møde til

drøftelse af sagen mellem repræsentanter for de involverede faglige

organisationer, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

Ved skrivelse af 20. september 1991 traf Forsvarsministeriet

afgørelse om at afskedige A uden ansøgning fra flyvevåbnets linie fra

udgangen

af december 1991. Afgørelsen var bl.a. begrundet således:

"...

Den af CO II ønskede forhandling fandt sted den 30. august

1991. På CO II('s) anmodning gav Forsvarsministeriet en uddybende begrundelse

for den påtænkte afsked. Det blev herunder anført, at ministeriets afgørelse

er

baseret på en helhedsvurdering, hvis væsentligste elementer er, at

vedkommende

·

på grund af alkoholproblemer er frataget

flyvestatus, og derfor ikke kan bestride sin primære

funktion,

·

har udvist en adfærd og haft et

tjenesteforløb, der på en række områder har været stærkt kritisabelt,

·

ikke anses for egnet til officersfunktioner

uden for pilotfunktionsområdet,

·

ikke vurderes i stand til at ændre adfærd, og

·

af såvel Flyvertaktisk Kommando som

Forsvarskommandoen er indstillet til afsked.

De anførte forhold er dokumenteret gennem referat af

Statuskommissionens møde samt foreliggende personelbedømmelser,

indberetninger

m.v.

Der blev fra organisationsside fremsat et kompromisforslag

omfattende en nærmere afgrænset prøveperiode i en stilling uden for

pilotfunktionsområdet kombineret med en kontrolleret behandling for

alkoholproblemet.

Efter en fornyet vurdering finder Forsvarsministeriet

fortsat, at de forhold, der danner grundlag for statuskommissionens

konklusioner og for Forsvarskommandoens indstilling om afsked, er så

tungtvejende

og velunderbyggede, at der ikke findes grundlag for at opretholde

ansættelsesforholdet.

..."

Forsvarsministeriets afgørelse af 20. september 1991 var

stilet til Forsvarskommandoen, som blev anmodet om at underrette A om

ministeriets afgørelse, hvilket skete ved Forsvarskommandoens skrivelse af

25.

september 1991 til A.

Jeg forstod A's henvendelse af 21. oktober 1991 til mig

således, at A's klage vedrørte følgende forhold:

at afskedigelsen efter A's opfattelse i

realiteten var en samlet straf for forseelserne i Tyskland

og Grækenland, men at disse episoder allerede

havde resulteret i en mundtlig misbilligelse,

hvorfor Forsvarsministeriet ikke var berettiget til at skride til

afskedigelse af A på samme grundlag,

at tjenestemandslovens § 24 ikke var

overholdt, idet der ikke havde været afholdt tjenstligt

forhør i sagen,

at Forsvarskommandoens skrivelse af 8.

august 1991 til A, ved hvilken A blev givet lejlighed til at fremkomme med en

skriftlig udtalelse i sagen, ikke indeholdt en fornøden redegørelse for

grundlaget for den påtænkte afskedigelse, idet der i skrivelsen alene var

henvist til

utilfredsstillende

tjeneste,

at

afskedigelsen ikke var sagligt begrundet, og at den var i strid med gældende

praksis, idet

Forsvarsministeriet A

bekendt aldrig tidligere havde afskediget tjenestemænd på et tilsvarende

grundlag, og

at afskedigelsen ikke i overensstemmelse med

tjenestemandslovens § 26, stk. 2, var foretaget af forsvarsministeren.

Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg følgende i en

skrivelse til A:

"

Ad punkt 1:

Det fremgår af luftfartslovens § 150, stk. 8, at en pilot,

som bliver frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget i medfør

af færdselsloven, af luftfartsvæsenet kan blive frataget retten til at gøre

tjeneste på et luftfartøj i et tilsvarende tidsrum, såfremt det strafbare

forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for

misbrug af denne ret.

Hvad angår flyvning med militære luftfartøjer bestemmer

luftfartslovens § 154, stk. 1, at forsvarsministeren træffer bestemmelse om,

i

hvilken udstrækning og eventuelt med hvilke ændringer og tilføjelser

luftfartslovens bestemmelser om civil luftfart skal finde anvendelse.

I FLVBST FSB 3 152-2 fra august 1978 om bl.a. kommissoriet

for Kommissionen til Vurdering af Sager vedrørende Piloters Spiritus- og

Promillekørsel er bestemt, at kommissionen bl.a. har til opgave at foretage

en

helhedsvurdering af sager, hvori en pilot i forsvaret er dømt for

spirituskørsel, og på grundlag heraf indstille til Forsvarsministeriet,

hvilke

konsekvenser sagen bør få for den pågældende, herunder med hensyn til

spørgsmålet om bevarelse eller frakendelse af flyverstatus, idet den endelige

afgørelse herom træffes af Forsvarsministeriet.

I kundgørelse for forsvaret B. 21-1979 er fastsat nærmere

regler for personel med pilotuddannelse i flyvevåbnet, hæren og søværnet, der

i

overensstemmelse med pilotuddannelsen anvendes i stillinger, hvor

pilotuddannelsen er nødvendig, og som normalt forudsætter opretholdelse af

flyverstatus (pilotfunktionsområdet). I kundgørelsens kap. 1, pkt. 1, om

flyvevåbnet er bl.a. bestemt følgende:

"...

Overførsel til en stilling uden for pilotfunktionsområdet

sker efter ansøgning eller på grund af forhold, der skyldes den pågældende

selv, og medfører, at den pågældende, for så vidt angår grad og løn m.v.,

placeres som om den hidtidige tjeneste var forrettet uden for

pilotfunktionsområdet,

forudsat ansættelsesforholdet ikke straks bringes til ophør."

Det fremgår endelig af FLVBST FSB 3 152.5 fra juli 1981, at

spørgsmålet om bl.a. piloters fortsatte deltagelse i flyvetjeneste eller

anden

operativ tjeneste behandles i den såkaldte Statuskommission, som bl.a. har

følgende kommissorium:

"3. Statuskommissionen har til opgave i sådanne sager,

som måtte blive den forelagt af Chefen for Flyvevåbnet, at foretage endelig

behandling af og stille forslag til afgørelse af, hvorvidt:

a. Personel til

flyvetjeneste

, der af

lægelige, tjenstlige eller af andre årsager er meddelt eller indstillet til

flyveforbud, skal

- forrette fortsat flyvetjeneste, eventuelt på andre

flytyper eller i begrænset form eller

- have mulighed for på et senere tidspunkt på ny at forrette

flyvetjeneste eller

- fortabe status og i forbindelse hermed have mulighed for

eventuel overførsel til anden tjeneste.

...

5. Når kommissionen skønner, at grundlaget for en

persons/fremstillet persons fortsatte tjeneste i flyvevåbnet ikke er til

stede,

kan kommissionen foreslå, at den pågældendes ansættelsesforhold bringes til

ophør."

Det forhold, at De ved Forsvarsministeriets afgørelse af 25.

marts 1991 blev frataget flyverstatus indtil videre, bevirkede i

overensstemmelse med de oven for citerede bestemmelser, at spørgsmålet om

Deres

fremtidige ansættelsesforhold, herunder om det burde bringes til ophør, blev

taget op til vurdering i Statuskommissionen, hvilket De blev underrettet om

ved

Forsvarskommandoens skrivelse af 5. april 1991.

At De ved samme skrivelse blev meddelt en påtale for

tjenesteforseelse, finder jeg ikke kan afskære Forsvarsministeriet fra at

foranledige iværksat en vurdering af Deres fremtidige ansættelsesmuligheder

som

en konsekvens af, at De var blevet frataget Deres flyverstatus.

Ad punkt 2

:

Hvorvidt Forsvarsministeriet forinden afskedigelsen burde

have ladet afholde tjenstligt forhør, må bedømmes på baggrund af

tjenestemandslovens regler om afskedigelse af tjenestemænd.

Ifølge lovens § 24 kan som disciplinær straf for tjenstlig

forseelse bl.a. anvendes afskedigelse. Afsked som straf for tjenesteforseelse

kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter

afholdelse af tjenstligt forhør, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.

Herudover kan tjenestemænd ifølge lovens § 28

"afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en

måned".

Den sidste bestemmelse omhandler den såkaldte

"diskretionære" afskedigelse, det vil sige en afskedigelse, der

anvendes som et led i ansættelsesmyndighedens arbejdsgiverbeføjelser - og

ikke

som en disciplinær foranstaltning.

Om der burde have været afholdt tjenstligt forhør, beror

derfor på, om Forsvarsministeriet ved beslutningen om at meddele Dem uansøgt

afsked har lagt vægt på forhold, som er blevet tilskrevet Dem som

tjenesteforseelser.

Efter min gennemgang af sagen er det imidlertid min

opfattelse, at Forsvarsministeriet har foretaget en selvstændig vurdering af,

hvorvidt De, efter at De var blevet frataget flyverstatus, fortsat kunne

anses

for egnet til at være ansat i forsvaret, og at afskedigelsen er begrundet i

denne vurdering, og ikke i forhold, som kan karakteriseres som

afskedsbegrundende tjenesteforseelser. Afskedigelsen er i overensstemmelse

hermed blevet meddelt med det i § 28 foreskrevne varsel, ligesom der er

blevet

tillagt Dem pension.

Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at

ministeriets beslutning er blevet truffet uden afholdelse af tjenstligt

forhør.

Ad punkt 3

:

Det er fast antaget, at der i sager om uansøgt afsked på

grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v., inden

afskedigelsen

sker, i almindelighed bør gives den ansatte en redegørelse - der efter

omstændighederne bør være skriftlig - for grundlaget for den påtænkte

afgørelse. Der sigtes herved til en redegørelse, der angiver de forhold fra

den

ansattes side, der lægges vægt på, og som - for så vidt der foreligger

bevismæssige spørgsmål - angiver det bevismæssige grundlag for, at de

pågældende forhold antages at foreligge. Det er endvidere min opfattelse, at

der herefter bør gives den ansatte lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse,

der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens endelige

stillingtagen, jf. herved også tjenestemandslovens § 31, stk. 1. (Se f.eks.

Jørgen Mathiasen, Forvaltningspersonellet s. 121 med henvisninger og

Folketingets Ombudsmands beretning for 1990 s. 363).

Jeg er enig i, at Forsvarskommandoens skrivelse af 8. august

1991 - ved hvilken der blev givet Dem lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse i anledning af, at Forsvarsministeriet havde til hensigt at

afskedige

Dem efter tjenestemandslovens § 28 - ikke indeholdt en tilstrækkelig

redegørelse

for afskedigelsesgrundlaget.

Det fremgår imidlertid af oplysningerne i sagen, at

Statuskommissionen i forbindelse med sit møde den 8. maj 1991 orienterede Dem

om kommissionens overvejelser og indstilling, ligesom De efter det for mig

oplyste havde kendskab til referatet af kommissionens møde samt til

foreliggende personelbedømmelser og sagens øvrige akter gennem aktindsigt.

Jeg

må således lægge til grund, at De, da De modtog Forsvarskommandoens skrivelse

af 8. august 1991, allerede var bekendt med grundlaget for den påtænkte

afskedigelse.

Såvel De som Deres faglige organisation har endvidere

benyttet adgangen til at fremsætte udtalelser i sagen, ligesom

afskedigelsesgrundlaget

herefter, forinden afgørelsen blev truffet, har været drøftet udførligt på et

møde med Deres faglige organisation.

Under de således foreliggende omstændigheder har jeg ikke

grundlag for at kritisere Forsvarsministeriet for at have truffet afgørelse i

sagen uden forinden at have givet Dem fornøden lejlighed til at udtale Dem om

den påtænkte afgørelse og grundlaget herfor.

Ad punkt 4

:

Tjenestemandslovens § 28 giver mulighed for at afskedige

tjenestemænd efter et frit skøn, der dog er undergivet de for diskretionære

forvaltningsakter almindeligt gældende grundsætninger, herunder at der skal

foreligge et sagligt grundlag for afskedigelsen.

Hvorvidt en afskedigelse kan anses for sagligt begrundet,

beror til en vis grad på en skønsmæssigt præget vurdering, som jeg efter de

regler, der gælder for min virksomhed, ikke kan kritisere, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder.

Efter min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet, at der

foreligger sådanne særlige omstændigheder, at jeg har grundlag for at

kritisere

Forsvarsministeriets afgørelse om at afskedige Dem i medfør af

tjenestemandslovens § 28.

Ad punkt 5

:

Tjenestemandslovens § 26, stk. 2, er sålydende:

"Andre tjenestemænd afskediges af den minister, under

hvem De hører, eller af den, ministeren bemyndiger dertil. Dog kan uansøgt

afsked kun foretages af ministeren."

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, 2. pkt., udelukker dog ikke

intern delegation fra ministeren til departementets embedsmænd.

Afgørelsen om at afskedige Dem blev truffet ved

Forsvarsministeriets skrivelse af 20. september 1991, underskrevet af

ministeriets departementschef. Afgørelsen var stilet til Forsvarskommandoen,

som herefter har underrettet Dem om afgørelsen ved skrivelse af 25. september

1991.

Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere

Forsvarsministeriet for ikke at have overholdt tjenestemandslovens § 26, stk.

2.

Almindelige regler om god forvaltningsskik tilsiger dog

efter min opfattelse, at afgørelsen i en sag normalt bør meddeles direkte til

parten af den myndighed, som har truffet afgørelse i sagen, og ikke "ad

tjenstlig vej", jf. herved allerede Statsministeriets cirkulære nr. 245

af

23. november 1923 (pkt. 5), Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s.

366 f. (med yderligere henvisninger), s.

386 f. og s.

421 f. Herved undgås misforståelser med hensyn

til, hvilken myndighed afgørelsen hidrører fra, ligesom der opnås en

hurtigere

og mere smidig og serviceorienteret betjening af borgerne.

Jeg har på denne baggrund henstillet til Forsvarsministeriet

at ændre ministeriets hidtidige praksis, hvorefter indstillende myndighed

tilskrives om ministeriets afgørelse m.v. med anmodning om, at myndigheden

underretter den pågældende medarbejder."

I

skrivelse af 5. februar 1993 meddelte Forsvarsministeriet mig, at ministeriet

har ændret praksis i afskedssager, således at ministeriets afgørelse nu

meddeles direkte til den pågældende medarbejder.

Jeg tog det oplyste til efterretning og foretog ikke videre

i sagen.

NOTER: (*1) Jf.

FOB 1990, s. 339

(s.

366 f,

386 f

og

421 f

) og

FOB 1991, s. 207

(

248 f

).

Lignende dokumenter