Uansøgt afsked af kaptajn i Flyvevåbnet. Partshøring og afgørelsens adressat.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uansøgt afsked af
kaptajn i Flyvevåbnet. Partshøring og afgørelsens adressat.
A klagede i skrivelse af 21. oktober 1991 over, at
Forsvarsministeriet ved skrivelse af 20.september 1991 uden ansøgning havde
afskediget A fra sin stilling som tjenestemand i forsvaret fra udgangen af
december 1991, hvilket blev meddelt A ved Forsvarskommandoens skrivelse af
25.
september 1991.
I anledning af A's henvendelse indhentede jeg en udtalelse
af 16. december 1991 fra Forsvarsministeriet, som A kommenterede i skrivelse
af
17. januar 1992. Jeg modtog endvidere sagens akter.
Det fremgik af oplysningerne i sagen, at A i 1979 overgik
fra at være kontraktansat militær pilot til at være tjenestemandsansat
linieofficer med tjeneste i flyvevåbnet, og at A i 1987 blev udnævnt til
kaptajn. Fra maj 1988 blev A efter ansøgning udstationeret som
tjenestegørende
ved B, hvor A forrettede flyvetjeneste.
Den 31. juli 1990 blev A i Tyskland taget for
spirituskørsel, idet A havde ført et civilt motorkøretøj med en promille på
2,44. A blev i den anledning straks meddelt midlertidigt flyveforbud som
fartøjschef under sagens videre forløb, hvilket indebar, at A herefter alene
kunne flyve som 2. pilot. I relation til myndighederne i Tyskland førte sagen
til, at A vedtog en bøde og blev frakendt retten til at føre motorkøretøj i
Tyskland i 6 måneder.
Episoden gav anledning til, at spørgsmålet om bevarelse
eller frakendelse af A's flyverstatus blev taget op til bedømmelse i
Kommissionen til Vurdering af Sager vedrørende Piloters Spiritus- og
Promillekørsel, som behandlede sagen på et kommissionsmøde den 5. december
1990, hvortil A var indkaldt for at afgive forklaring. A blev efterfølgende
Læs alt
af
kommissionen gjort bekendt med, at kommissionen ville indstille til
Forsvarsministeriet,
at A - efter en kraftig påtale - blev meddelt tilladelse til genoptagelse af
flyvning.
Forinden Forsvarsministeriet havde truffet afgørelse i
sagen, foretog A's eskadrillechef i marts 1991 indberetning om nogle
episoder,
som havde fundet sted på en base i Grækenland, hvorunder A havde optrådt
spirituspåvirket og havde udvist en adfærd, som gjorde, at A ikke længere var
ønsket i eskadrillen. Indberetningen medførte, at A blev hjemkommanderet til
anden tjeneste i Danmark.
Ved skrivelse af 5. april 1991 meddelte Forsvarskommandoen
A, at Forsvarsministeriet ved skrivelse af 25. marts 1991 havde truffet
afgørelse om at inddrage A's tilladelse til flyvning indtil videre på grund
af
den høje promille og sagens omstændigheder i øvrigt. A blev samtidig
orienteret
om, at Ældste Danske Officer ved NATO Airborne Early Warning Force var blevet
anmodet om at meddele A en mundtlig misbilligelse, idet A ikke havde levet op
til de krav om ansvarlighed, der må stilles til en officer og luftfartøjschef
såvel i som uden for tjenesten. I skrivelsen var afslutningsvis anført
følgende:
"Nærværende skrivelse er at betragte som en mundtlig
misbilligelse, der foreligger bekræftet i skriftlig form og vil som sådan
indgå
i den samlede vurdering af Deres forhold, såfremt der inden for de nærmeste
to
år regnet fra den 31. JUL 1990 måtte blive tale om at tildele Dem en advarsel
som følge af, at De igen forser Dem i eller uden for tjenesten.
6. FMN har som følge af ÆDO/NAEWF indberetninger af
henholdsvis 13. og 14. MAR 1991 vedrørende Deres optræden under
udstationering
til ... i perioden 12.-26. FEB 1991 anmodet FKO om senest den 31. MAJ 1991 at
fremkomme med en fornyet samlet indstilling om, hvorvidt der vurderes at være
grundlag for eventuel generhvervelse af flyverstatus - og i givet fald
hvornår.
I tilknytning hertil ønskes en vurdering af, om der fortsat findes grundlag
for
at opretholde Deres tjenesteforhold.
FMN vil herefter bl.a. vurdere, hvorvidt der skønnes
anledning til at søge færdselsforseelsen indbragt for en dansk domstol.
7. Foranlediget heraf, har FKO anmodet Chefen for
Flyvertaktisk Kommando om at foranledige Dem fremstillet for
Statuskommissionen
for piloter, navigatører og flyveledere m.fl."
Statuskommissionen behandlede sagen på et møde den 8. maj
1991. Af referatet herfra fremgår, at kommissionen gennemgik A's samlede
tjenesteforløb og A's adfærd såvel i som uden for tjenesten. Efter en lang
drøftelse konkluderedes, at A ikke levede op til den standard, som forventes
af
en pilot og officer i flyvevåbnet, og at A heller ikke kunne forventes at
honorere
dette krav i fremtiden. Efter en drøftelse af, om A ville kunne placeres i en
ikke statusbetinget stilling, blev A tilkaldt og præsenteret for sagen og for
kommissionens bemærkninger i sammenfattet form. Af referatet fremgik bl.a.,
at
A's specielle personlighed og temperament i forbindelse med omgang med
spiritus
blev omtalt i den sammenhæng. Efter at A havde besvaret kommissionens
spørgsmål, foretog kommissionen en afsluttende vurdering af sagen. A blev
herefter orienteret om, at der i kommissionen var enighed om at indstille A
til
fortsat fratagelse af flyverstatus, samt at et flertal af
kommissionsmedlemmerne
anbefalede, at A blev indstillet til afsked, idet man ikke kunne anbefale A
overført til andre tjenesteområder, mens et mindretal mente, at A burde have
endnu en chance.
Ved skrivelse af 21. maj 1991 til Forsvarschefen meddelte
chefen for Flyvertaktisk Kommando, at han kunne tiltræde kommissionens
anbefaling af, at A indstilledes til afsked.
Ved skrivelse af 29. maj 1991 til Forsvarsministeriet blev A
af Forsvarskommandoen indstillet til afskedigelse uden ansøgning i medfør af
kundgørelse for forsvaret B. 21-1979.
Den 6. juni 1991 afholdtes et uformelt møde mellem
repræsentanter for Forsvarets Pilotforening og Forsvarsministeriet, og den 1.
juli 1991 fremsendtes til Forsvarsministeriet et notat udarbejdet af
Forsvarets
Pilotforenings advokat vedrørende sagen.
Efter at have indhentet en udtalelse fra Finansministeriet
vedrørende A's pensionsforhold anmodede Forsvarsministeriet i skrivelse af 1.
august 1991 Forsvarskommandoen om at meddele A, at Forsvarsministeriet havde
til hensigt at afskedige A som følge af utilfredsstillende tjeneste med
sædvanligt
varsel i medfør af tjenestemandslovens § 28, idet Forsvarskommandoen samtidig
blev anmodet om at foranledige, at der blev givet A lejlighed til at
fremkomme
med en skriftlig udtalelse i sagen. Forsvarsministeriet orienterede samtidig
Statstjenestemændenes Centralorganisation II herom, idet der blev givet
organisationen en frist på 3 uger til at fremkomme med en eventuel udtalelse
i
sagen.
Ved Forsvarskommandoens skrivelse af 8. august 1991 blev A
orienteret om Forsvarsministeriets skrivelse af 1. august 1991, idet A,
såfremt
han ønskede at afgive en skriftlig udtalelse i sagen, blev anmodet om at
sørge
for, at den var Forsvarskommandoen i hænde senest den 16. august 1991.
Ved skrivelse af 15. august 1991 stilet til
Forsvarskommandoen protesterede A imod, at hans tjenstlige forhold skulle
kunne
begrunde en afskedigelse af ham, idet A, hvis han fortsat ikke kunne meddeles
flyvetilladelse, var interesseret i at blive beordret til anden tjeneste. A
vedlagde endvidere en personalebedømmelse fra sit seneste tjenestested.
Ved skrivelse af 19. august 1991 fremkom Statstjenestemændenes
Centralorganisation II med en udtalelse i sagen, hvori det konkluderedes, at
man ikke var enig i, at der forelå grundlag for afskedigelse. Organisationen
anmodede samtidig i medfør af tjenestemandslovens § 48, stk. 2, om en
forhandling
i sagen.
Der blev herefter den 30. august 1991 afholdt et møde til
drøftelse af sagen mellem repræsentanter for de involverede faglige
organisationer, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.
Ved skrivelse af 20. september 1991 traf Forsvarsministeriet
afgørelse om at afskedige A uden ansøgning fra flyvevåbnets linie fra
udgangen
af december 1991. Afgørelsen var bl.a. begrundet således:
"...
Den af CO II ønskede forhandling fandt sted den 30. august
1991. På CO II('s) anmodning gav Forsvarsministeriet en uddybende begrundelse
for den påtænkte afsked. Det blev herunder anført, at ministeriets afgørelse
er
baseret på en helhedsvurdering, hvis væsentligste elementer er, at
vedkommende
·
på grund af alkoholproblemer er frataget
flyvestatus, og derfor ikke kan bestride sin primære
funktion,
·
har udvist en adfærd og haft et
tjenesteforløb, der på en række områder har været stærkt kritisabelt,
·
ikke anses for egnet til officersfunktioner
uden for pilotfunktionsområdet,
·
ikke vurderes i stand til at ændre adfærd, og
·
af såvel Flyvertaktisk Kommando som
Forsvarskommandoen er indstillet til afsked.
De anførte forhold er dokumenteret gennem referat af
Statuskommissionens møde samt foreliggende personelbedømmelser,
indberetninger
m.v.
Der blev fra organisationsside fremsat et kompromisforslag
omfattende en nærmere afgrænset prøveperiode i en stilling uden for
pilotfunktionsområdet kombineret med en kontrolleret behandling for
alkoholproblemet.
Efter en fornyet vurdering finder Forsvarsministeriet
fortsat, at de forhold, der danner grundlag for statuskommissionens
konklusioner og for Forsvarskommandoens indstilling om afsked, er så
tungtvejende
og velunderbyggede, at der ikke findes grundlag for at opretholde
ansættelsesforholdet.
..."
Forsvarsministeriets afgørelse af 20. september 1991 var
stilet til Forsvarskommandoen, som blev anmodet om at underrette A om
ministeriets afgørelse, hvilket skete ved Forsvarskommandoens skrivelse af
25.
september 1991 til A.
Jeg forstod A's henvendelse af 21. oktober 1991 til mig
således, at A's klage vedrørte følgende forhold:
at afskedigelsen efter A's opfattelse i
realiteten var en samlet straf for forseelserne i Tyskland
og Grækenland, men at disse episoder allerede
havde resulteret i en mundtlig misbilligelse,
hvorfor Forsvarsministeriet ikke var berettiget til at skride til
afskedigelse af A på samme grundlag,
at tjenestemandslovens § 24 ikke var
overholdt, idet der ikke havde været afholdt tjenstligt
forhør i sagen,
at Forsvarskommandoens skrivelse af 8.
august 1991 til A, ved hvilken A blev givet lejlighed til at fremkomme med en
skriftlig udtalelse i sagen, ikke indeholdt en fornøden redegørelse for
grundlaget for den påtænkte afskedigelse, idet der i skrivelsen alene var
henvist til
utilfredsstillende
tjeneste,
at
afskedigelsen ikke var sagligt begrundet, og at den var i strid med gældende
praksis, idet
Forsvarsministeriet A
bekendt aldrig tidligere havde afskediget tjenestemænd på et tilsvarende
grundlag, og
at afskedigelsen ikke i overensstemmelse med
tjenestemandslovens § 26, stk. 2, var foretaget af forsvarsministeren.
Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg følgende i en
skrivelse til A:
"
Ad punkt 1:
Det fremgår af luftfartslovens § 150, stk. 8, at en pilot,
som bliver frakendt retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget i medfør
af færdselsloven, af luftfartsvæsenet kan blive frataget retten til at gøre
tjeneste på et luftfartøj i et tilsvarende tidsrum, såfremt det strafbare
forhold, for hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for
misbrug af denne ret.
Hvad angår flyvning med militære luftfartøjer bestemmer
luftfartslovens § 154, stk. 1, at forsvarsministeren træffer bestemmelse om,
i
hvilken udstrækning og eventuelt med hvilke ændringer og tilføjelser
luftfartslovens bestemmelser om civil luftfart skal finde anvendelse.
I FLVBST FSB 3 152-2 fra august 1978 om bl.a. kommissoriet
for Kommissionen til Vurdering af Sager vedrørende Piloters Spiritus- og
Promillekørsel er bestemt, at kommissionen bl.a. har til opgave at foretage
en
helhedsvurdering af sager, hvori en pilot i forsvaret er dømt for
spirituskørsel, og på grundlag heraf indstille til Forsvarsministeriet,
hvilke
konsekvenser sagen bør få for den pågældende, herunder med hensyn til
spørgsmålet om bevarelse eller frakendelse af flyverstatus, idet den endelige
afgørelse herom træffes af Forsvarsministeriet.
I kundgørelse for forsvaret B. 21-1979 er fastsat nærmere
regler for personel med pilotuddannelse i flyvevåbnet, hæren og søværnet, der
i
overensstemmelse med pilotuddannelsen anvendes i stillinger, hvor
pilotuddannelsen er nødvendig, og som normalt forudsætter opretholdelse af
flyverstatus (pilotfunktionsområdet). I kundgørelsens kap. 1, pkt. 1, om
flyvevåbnet er bl.a. bestemt følgende:
"...
Overførsel til en stilling uden for pilotfunktionsområdet
sker efter ansøgning eller på grund af forhold, der skyldes den pågældende
selv, og medfører, at den pågældende, for så vidt angår grad og løn m.v.,
placeres som om den hidtidige tjeneste var forrettet uden for
pilotfunktionsområdet,
forudsat ansættelsesforholdet ikke straks bringes til ophør."
Det fremgår endelig af FLVBST FSB 3 152.5 fra juli 1981, at
spørgsmålet om bl.a. piloters fortsatte deltagelse i flyvetjeneste eller
anden
operativ tjeneste behandles i den såkaldte Statuskommission, som bl.a. har
følgende kommissorium:
"3. Statuskommissionen har til opgave i sådanne sager,
som måtte blive den forelagt af Chefen for Flyvevåbnet, at foretage endelig
behandling af og stille forslag til afgørelse af, hvorvidt:
a. Personel til
flyvetjeneste
, der af
lægelige, tjenstlige eller af andre årsager er meddelt eller indstillet til
flyveforbud, skal
- forrette fortsat flyvetjeneste, eventuelt på andre
flytyper eller i begrænset form eller
- have mulighed for på et senere tidspunkt på ny at forrette
flyvetjeneste eller
- fortabe status og i forbindelse hermed have mulighed for
eventuel overførsel til anden tjeneste.
...
5. Når kommissionen skønner, at grundlaget for en
persons/fremstillet persons fortsatte tjeneste i flyvevåbnet ikke er til
stede,
kan kommissionen foreslå, at den pågældendes ansættelsesforhold bringes til
ophør."
Det forhold, at De ved Forsvarsministeriets afgørelse af 25.
marts 1991 blev frataget flyverstatus indtil videre, bevirkede i
overensstemmelse med de oven for citerede bestemmelser, at spørgsmålet om
Deres
fremtidige ansættelsesforhold, herunder om det burde bringes til ophør, blev
taget op til vurdering i Statuskommissionen, hvilket De blev underrettet om
ved
Forsvarskommandoens skrivelse af 5. april 1991.
At De ved samme skrivelse blev meddelt en påtale for
tjenesteforseelse, finder jeg ikke kan afskære Forsvarsministeriet fra at
foranledige iværksat en vurdering af Deres fremtidige ansættelsesmuligheder
som
en konsekvens af, at De var blevet frataget Deres flyverstatus.
Ad punkt 2
:
Hvorvidt Forsvarsministeriet forinden afskedigelsen burde
have ladet afholde tjenstligt forhør, må bedømmes på baggrund af
tjenestemandslovens regler om afskedigelse af tjenestemænd.
Ifølge lovens § 24 kan som disciplinær straf for tjenstlig
forseelse bl.a. anvendes afskedigelse. Afsked som straf for tjenesteforseelse
kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter
afholdelse af tjenstligt forhør, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.
Herudover kan tjenestemænd ifølge lovens § 28
"afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en
måned".
Den sidste bestemmelse omhandler den såkaldte
"diskretionære" afskedigelse, det vil sige en afskedigelse, der
anvendes som et led i ansættelsesmyndighedens arbejdsgiverbeføjelser - og
ikke
som en disciplinær foranstaltning.
Om der burde have været afholdt tjenstligt forhør, beror
derfor på, om Forsvarsministeriet ved beslutningen om at meddele Dem uansøgt
afsked har lagt vægt på forhold, som er blevet tilskrevet Dem som
tjenesteforseelser.
Efter min gennemgang af sagen er det imidlertid min
opfattelse, at Forsvarsministeriet har foretaget en selvstændig vurdering af,
hvorvidt De, efter at De var blevet frataget flyverstatus, fortsat kunne
anses
for egnet til at være ansat i forsvaret, og at afskedigelsen er begrundet i
denne vurdering, og ikke i forhold, som kan karakteriseres som
afskedsbegrundende tjenesteforseelser. Afskedigelsen er i overensstemmelse
hermed blevet meddelt med det i § 28 foreskrevne varsel, ligesom der er
blevet
tillagt Dem pension.
Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at
ministeriets beslutning er blevet truffet uden afholdelse af tjenstligt
forhør.
Ad punkt 3
:
Det er fast antaget, at der i sager om uansøgt afsked på
grund af påstået uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v., inden
afskedigelsen
sker, i almindelighed bør gives den ansatte en redegørelse - der efter
omstændighederne bør være skriftlig - for grundlaget for den påtænkte
afgørelse. Der sigtes herved til en redegørelse, der angiver de forhold fra
den
ansattes side, der lægges vægt på, og som - for så vidt der foreligger
bevismæssige spørgsmål - angiver det bevismæssige grundlag for, at de
pågældende forhold antages at foreligge. Det er endvidere min opfattelse, at
der herefter bør gives den ansatte lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse,
der kan indgå i grundlaget for afskedigelsesmyndighedens endelige
stillingtagen, jf. herved også tjenestemandslovens § 31, stk. 1. (Se f.eks.
Jørgen Mathiasen, Forvaltningspersonellet s. 121 med henvisninger og
Folketingets Ombudsmands beretning for 1990 s. 363).
Jeg er enig i, at Forsvarskommandoens skrivelse af 8. august
1991 - ved hvilken der blev givet Dem lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse i anledning af, at Forsvarsministeriet havde til hensigt at
afskedige
Dem efter tjenestemandslovens § 28 - ikke indeholdt en tilstrækkelig
redegørelse
for afskedigelsesgrundlaget.
Det fremgår imidlertid af oplysningerne i sagen, at
Statuskommissionen i forbindelse med sit møde den 8. maj 1991 orienterede Dem
om kommissionens overvejelser og indstilling, ligesom De efter det for mig
oplyste havde kendskab til referatet af kommissionens møde samt til
foreliggende personelbedømmelser og sagens øvrige akter gennem aktindsigt.
Jeg
må således lægge til grund, at De, da De modtog Forsvarskommandoens skrivelse
af 8. august 1991, allerede var bekendt med grundlaget for den påtænkte
afskedigelse.
Såvel De som Deres faglige organisation har endvidere
benyttet adgangen til at fremsætte udtalelser i sagen, ligesom
afskedigelsesgrundlaget
herefter, forinden afgørelsen blev truffet, har været drøftet udførligt på et
møde med Deres faglige organisation.
Under de således foreliggende omstændigheder har jeg ikke
grundlag for at kritisere Forsvarsministeriet for at have truffet afgørelse i
sagen uden forinden at have givet Dem fornøden lejlighed til at udtale Dem om
den påtænkte afgørelse og grundlaget herfor.
Ad punkt 4
:
Tjenestemandslovens § 28 giver mulighed for at afskedige
tjenestemænd efter et frit skøn, der dog er undergivet de for diskretionære
forvaltningsakter almindeligt gældende grundsætninger, herunder at der skal
foreligge et sagligt grundlag for afskedigelsen.
Hvorvidt en afskedigelse kan anses for sagligt begrundet,
beror til en vis grad på en skønsmæssigt præget vurdering, som jeg efter de
regler, der gælder for min virksomhed, ikke kan kritisere, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
Efter min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet, at der
foreligger sådanne særlige omstændigheder, at jeg har grundlag for at
kritisere
Forsvarsministeriets afgørelse om at afskedige Dem i medfør af
tjenestemandslovens § 28.
Ad punkt 5
:
Tjenestemandslovens § 26, stk. 2, er sålydende:
"Andre tjenestemænd afskediges af den minister, under
hvem De hører, eller af den, ministeren bemyndiger dertil. Dog kan uansøgt
afsked kun foretages af ministeren."
Bestemmelsen i § 26, stk. 2, 2. pkt., udelukker dog ikke
intern delegation fra ministeren til departementets embedsmænd.
Afgørelsen om at afskedige Dem blev truffet ved
Forsvarsministeriets skrivelse af 20. september 1991, underskrevet af
ministeriets departementschef. Afgørelsen var stilet til Forsvarskommandoen,
som herefter har underrettet Dem om afgørelsen ved skrivelse af 25. september
1991.
Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere
Forsvarsministeriet for ikke at have overholdt tjenestemandslovens § 26, stk.
2.
Almindelige regler om god forvaltningsskik tilsiger dog
efter min opfattelse, at afgørelsen i en sag normalt bør meddeles direkte til
parten af den myndighed, som har truffet afgørelse i sagen, og ikke "ad
tjenstlig vej", jf. herved allerede Statsministeriets cirkulære nr. 245
af
23. november 1923 (pkt. 5), Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s.
366 f. (med yderligere henvisninger), s.
386 f. og s.
421 f. Herved undgås misforståelser med hensyn
til, hvilken myndighed afgørelsen hidrører fra, ligesom der opnås en
hurtigere
og mere smidig og serviceorienteret betjening af borgerne.
Jeg har på denne baggrund henstillet til Forsvarsministeriet
at ændre ministeriets hidtidige praksis, hvorefter indstillende myndighed
tilskrives om ministeriets afgørelse m.v. med anmodning om, at myndigheden
underretter den pågældende medarbejder."
I
skrivelse af 5. februar 1993 meddelte Forsvarsministeriet mig, at ministeriet
har ændret praksis i afskedssager, således at ministeriets afgørelse nu
meddeles direkte til den pågældende medarbejder.
Jeg tog det oplyste til efterretning og foretog ikke videre
i sagen.
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1990, s. 339
(s.
366 f,
386 f
og
421 f
) og
FOB 1991, s. 207
(
248 f
).
Lignende dokumenter
- Kundgørelse for Forsvaret B. 21-1979. BESTEMMELSER vedr. personel med pilotuddannelse i flyvevåbnet, hæren og søværnet, der anvendes i overensstemmelse med pilotuddannelsen i stillinger, hvor pilotuddannelsen er nødvendig, og som normalt forudsætter opretholdelse af flyvestatus (pilotfunktionsområdet). Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. ikke fradrag for udgift til erstatningsforpligtelse Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse af 28. juni 2002 vedr. Fradrag for befordring og dobbelt husførelse Retsinformation · 12. september 2003
- Kundgørelse for Forsvaret B.11-1987. BESTEMMELSER om AFLØNNING M.V. AF STAMPERSONEL OG KONTRAKTANSATTE OFFICERER MED PILOTUDDANNELSE. Retsinformation · 25. september 1997
- Standardfordelinger for viss kategorier af skrivelser Retsinformation · 25. september 1997
- Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om ansættelses-, udnævnelses- og afskedigelseskompetence vedrørende ikke-tjenestemandsansat personel samt tillæggelse af militære grader mv. inden for Forsvarsministeriets område Retsinformation · 25. september 1997