Spring til indhold

Retsinformation

Uddannelsesstøtte til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige lighedsgrundsætning.

FOU nr 1994.427UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uddannelsesstøtte

til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige

lighedsgrundsætning.

A indgav på vegne af Metodistkirken i Danmark en klage til

mig over SU-Styrelsen.

Sagens faktiske omstændigheder var følgende:

I september 1992 søgte B, C og D om uddannelsesstøtte til

gennemførelse af studiet på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige.

Ifølge ansøgningerne skulle uddannelsen gennemføres fra januar måned 1993 til

juni måned 1996.

Den 14. december 1992 meddelte SU-Styrelsen afslag på

ansøgningerne. Styrelsen henviste til at uddannelsen ikke ville kunne

anerkendes offentligt i Danmark, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, i

Undervisningsministeriets

bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Afgørelserne

var

ikke nærmere begrundet.

Ved skrivelse af 9. januar 1993 rettede A henvendelse til

SU-Styrelsen og gjorde gældende at den omhandlede uddannelse opfyldte de

betingelser, der er indeholdt i § 36 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte.

A anførte bl.a. at Metodistkirken siden 1866 havde været et anerkendt

trossamfund i Danmark.

I en skrivelse af 18. februar 1993 forelagde SU-Styrelsen

sagen for Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet, der

er

nedsat med hjemmel i § 46 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte, skal bl.a.

i

særlige tilfælde udtale sig om hvorvidt uddannelser i udlandet indebærer ret

til uddannelsesstøtte. I skrivelsen anførte SU-Styrelsen bl.a. følgende:

"Hovedlinien på området har gennem årene været, at vi

Læs alt

ikke har godkendt uddannelser af denne type. Ministeriet har som ankeinstans

godkendt denne praksis. Vi må dog erkende, at den linie, vi har fulgt, ikke

har

været helt klar, idet der også har været givet godkendelser på området. Dette

har ofte været forårsaget af, at det kan være vanskeligt at gennemskue,

hvilket

idegrundlag den enkelte uddannelse bygger på.

I forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, hvor det nu

direkte fremgår af bekendtgørelsen, at uddannelsen skal kunne offentligt

anerkendes her i landet, også hvad angår de nordiske uddannelser, har vi

forsøgt at føre en linie, hvor vi ikke giver støtte til teologi- og

religionsuddannelser inden for andre tros- og kirkesamfund. Dette svarer til

de

retningslinier, der følges, når uddannelser godkendes som støtteberettigende

i

Danmark, og til de retningslinier, ministeriet har tilkendegivet overfor

styrelsen.

...

Det vil, så vidt vi erfaringsmæssigt kan vurdere, give os

store afgrænsningsproblemer, hvis vi begynder at godkende diverse uddannelser

på dette område. Vi ønsker derfor at fastholde en stram praksis, hvor der kun

gives støtte til uddannelser, der modsvarer de danske

universitetsuddannelser.

Vi mener heller ikke, at uddannelser af denne type opfylder betingelserne i

bekendtgørelsen."

Det fremgik af et telefonnotat, der var dateret den 22.

februar 1993, at nævnets medlemmer havde tilsluttet sig styrelsens

synspunkter.

Nævnet afgav ikke en skriftlig udtalelse, og det omtalte telefonnotat

indeholdt

ikke oplysninger om de overvejelser der lå til grund for nævnets standpunkt.

På denne baggrund meddelte SU-Styrelsen A ved skrivelse af

10. marts at man måtte fastholde afgørelserne af 14. december 1992.

Ved skrivelse af 1. juli 1993 rettede Dansk Ungdoms

Fællesråd henvendelse til Undervisningsministeriet om sagen. Skrivelsen - der

efter det oplyste ikke blev besvaret af Undervisningsministeriet - indeholdt

bl.a. følgende oplysninger:

"

Dansk

anerkendelse af uddannelsen:

Metodistkirken har siden 1866 været et af staten anerkendt

trossamfund bl.a. på baggrund af kirkens varetagelse af præsternes

uddannelse.

Præsterne ordineres af biskopperne, og ansøgningen om indsættelse i

præsteembedet stiles til Kirkeministeriet, der meddeler præsten offentlig

anerkendelse ved kongelig resolution til at udøve sit embede i henhold til de

af Kirkeministeriet anerkendte regulativer. Uddannelsen fra Metodistkirkens

teologiske seminarium er anerkendt som det primære grundlag for ansættelse i

Metodistkirken.

Med hensyn til anerkendelse af denne uddannelse som grundlag

for ansættelse i Folkekirken, giver de teologiske fakulteter i Danmark ikke

generelle bedømmelser af andre uddannelser end deres egne.

Men på baggrund af forespørgsel fra SU-Styrelsen i 1987 foreligger

en udtalelse fra Pastoralseminarets rektor i Århus, (E) via forespørgsel fra

biskop (F). (E) vurderede bl.a., at uddannelsen fra Metodistkirkens Nordiske

Teologiske Seminarium i tilfælde af studieskift ville modsvare en del af en

dansk cand.teol. uddannelse. På baggrund af denne vurdering har studerende

fra

både baptistsamfundet og Metodistkirken indtil nu oppebåret SU.

Der har ikke været problemer med at få meritoverførsel til

de danske teologiske fakulteter for studerende med uddannelse fra de

frikirkelige

uddannelser i Sverige.

Erhvervskompetence i

Danmark:

Metodistkirkens uddannelse er det primære grundlag for

ansættelse i Metodistkirken i Danmark, ligesom baptisternes uddannelse er det

for ansættelse i Baptistsamfundets kirker. De studerende er efter forstudiet

bedømt som forhåndsgodkendte til efter fornøden uddannelse at kunne bestride

præsteembedet.

Kirkeministeriet har ikke givet en forhåndsgodkendelse af de

frikirkelige uddannelser som adgangsgrundlag for ansættelse som præst i

Folkekirken,

men

i praksis

er der i de senere år

sket en del ansættelser i Folkekirken på baggrund af uddannelse fra

Metodistkirkens

Teologiske Seminarium i Sverige eller med en "Master of

Divinity"-eksamen - også fra Sverige. Desuden har flere med frikirkelige

uddannelser fundet arbejde i kirkelige organisationer m.v."

Det fremgik i øvrigt af sagens akter at SU-Styrelsen

tidligere havde anerkendt at uddannelsen på Metodistkirkens Teologiske

Seminarium i Sverige indebar ret til uddannelsesstøtte. Således fremgik det

af

styrelsens skrivelse af 9. september 1987 at:

"Styrelsen har den 24. august 1987 modtaget en

udtalelse fra Kirkeministeriet om den 3-årige præsteuddannelse ved

Metodistkyrkans

Teologiska Seminarium i Göteborg. (...)

Uddannelsen kan herefter godkendes som støtteberettiget

efter gældende regler.

Danske statsborgere, der er under uddannelse ved seminaret i

Göteborg, kan henvende sig til styrelsen med henvisning til denne skrivelse.

Ansøgningsmateriale vil derefter blive sendt til de pågældende."

Afgørelsen hvilede på en udtalelse af 10. august 1987 fra

rektor ved Pastoralseminaret i Århus. Udtalelsen lød i sin helhed således:

"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende

følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning:

Den uddannelse, til hvilken der søges

støtte, giver erhvervskompetance som præst inden for

Methodistkirken i Danmark.

Efter min bedømmelse vil uddannelsen,

efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give

adgang

til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på

opnåelse af en teologisk kandidateksamen."

Ved skrivelse af 18. marts 1993 indbragte A sagen for mig. I

den anledning indhentede jeg en udtalelse af 19. april 1993 fra SU-Styrelsen.

Heri hed det bl.a. følgende:

"I 1987 havde vi en ansøgning om godkendelse af

Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg som støtteberettigende til

høring i Kirkeministeriet.

Kirkeministeriet indhentede i den anledning vedlagte

udtalelse af 10. august 1987 fra Pastoralseminaret. Som det fremgår, var det

Pastoralseminarets opfattelse, at efteruddannelse ved Metodistkirkens

Teologiske Seminarium i Göteborg efter meritoverførelsesprocedure kunne give

adgang til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med

henblik

på at opnå en teologisk kandidateksamen.

På denne baggrund godkendte vi i brev af 9. september 1987

uddannelsen som støtteberettigende efter de dagældende regler, det vil sige

efter reglerne i bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om

uddannelsesstøtte.

Efter § 3, stk. 2, i denne bekendtgørelse kan uddannelse i et andet nordisk

land godkendes som støtteberettigende, hvis de samme betingelser, som gælder

for en uddannelse i Danmark, er opfyldt, og hvis uddannelsen derudover giver

en

erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller

indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende

uddannelse

i Danmark.

Vi har på grundlag af den godkendelse, der blev givet i

1987, givet støtte til 3 studerende til uddannelsen ved Metodistkirkens

Teologiske

Seminarium i Göteborg. De er alle begyndt på uddannelsen i 1987. Vi har ikke

ved en gennemgang af de ansøgninger, som vi siden 1987 har fået om støtte til

uddannelser i de andre nordiske lande, fundet frem til andre studerende, der

har fået støtte til denne uddannelse.

Den 1. juli 1992 blev der indført nye regler om støtte til

uddannelser i udlandet. Det fremgår nu direkte af bekendtgørelsen, at

uddannelsen skal kunne offentlig anerkendes her i landet for at være

støtteberettigende.

Med de ændrede støtteregler til uddannelser i udlandet blev

der nedsat et sagkyndigt nævn, som skal rådgive styrelsen i sager om støtte

til

uddannelser i udlandet. Klageadgangen til Undervisningsministeriet bortfaldt

samtidig.

Da vi i slutningen af 1992 igen fik ansøgninger fra

studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige efter nogle år

uden ansøgninger om støtte til uddannelsen, afviste vi at godkende denne som

støtteberettigende. Baggrunden for afslaget er, at vi vurderer, at der er

tale

om en uddannelse, som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om

en uddannelse, der har et snævert erhvervssigte. Vi har endvidere set på,

hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet her i landet. Vi kan i den

forbindelse henvise til, at Undervisningsministeriet i vedlagte brev af 3.

juli

1992 har afvist at godkende en præsteuddannelse ved Baptistsamfundets

Teologiske Seminarium som støtteberettigende.

Styrelsen har haft forelagt sagen for Nævnet for

støtteberettigende uddannelser i udlandet, som er enig i denne vurdering.

Nævnet er nedsat i henhold til § 46 i bekendtgørelsen om

uddannelsesstøtte."

Ved skrivelse af 16. juni 1993 fremsatte advokat G på

Metodistkirkens vegne en række bemærkninger til SU-Styrelsens udtalelse.

Advokat G anførte bl.a. følgende:

"En ikke uvæsentlig andel af de studerende, som har

gennemført det Teologiske Seminarium, har efter uddannelsen taget ansættelse

blandt andet som undervisere, vejledere og som præster i den danske

folkekirke

samt endelig som præster i andre kirkemenigheder.

...

Det bestrides derfor, at der er tale om et sådant snævert

erhvervsmæssigt sigte, at dette kan begrunde et afslag på SU, således som

anført i SU-Styrelsens skrivelse af 19/04 1993 til ombudsmanden.

Endvidere blev det fastslået allerede i udtalelsen af 10/08

1987 fra Patoralseminaret, at eksamen og/eller deleksamener fra Det

Teologiske

Seminarium kunne danne grundlag for meritoverførsler. Dette førte til, at

anmodning

om SU blev imødekommet i 1987 ved skrivelse af 09/09 1987 i medfør af den

dagældende bekendtgørelse § 3, stk. 2.

Bekendtgørelsen er senere blevet ændret på en række andre

punkter, men det gøres gældende, at der i forhold til SU-berettigelse ved

uddannelser

i andre nordiske lande, alene er tale om systematiske ændringer af

bestemmelsen

fra § 3, stk. 2, til § 36, og at der ikke herved er tilsigtet nogen

realitetsændring i relation til den foreliggende situation.

Det gøres derfor gældende, at uanset omfanget af det

erhvervsmæssige sigte er der tale om en fra SU-Styrelsens side tilhjemlet

praksisændring."

Som bilag til advokat G's skrivelse var vedlagt et notat om

de danske kandidater fra Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium.

Heraf

fremgik det bl.a. at stort set alle kandidater havde opnået ansættelse som

præst i Metodistkirken, og at enkelte kandidater senere - efter at have

aflagt

såkaldt bispeeksamen - havde opnået ansættelse som præst i Folkekirken.

Danske Kirkers Samråd afgav ved skrivelse af 17. juni 1993

til mig et indlæg i sagen. Heri hed det bl.a. følgende:

"Danske Kirkers Samråd har diskuteret en konkret

afgørelse truffet af SU-Styrelsen vedrørende Det Nordiske Teologiske

Seminarium

i Göteborg.

Der er tale om et teologisk seminarium, hvis uddannelse

kvalificerer til præstetjeneste i en af Den danske Metodistkirkes

præstestillinger.

Uddannelsen er således kompetencegivende inden for et af de historisk

anerkendte kirkesamfund i Danmark, og det forekommer derfor at være udtryk

for

en urimelig forskelsbehandling, når der gives afslag på SU til studier ved

dette seminarium."

SU-Styrelsen afgav ved skrivelse af 16. juli 1993 en

afsluttende udtalelse i sagen. Heri hed det bl.a. følgende:

"Vi fastholder, at uddannelsen ved Metodistkirkens

Teologiske Seminarium i Göteborg har et snævert erhvervsmæssigt sigte. Som

det

fremgår af vores udtalelse af 19. april 1993, har vi imidlertid også i vores

afgørelse lagt vægt på, hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet

her

i Danmark. På denne baggrund har vi vurderet, at der er tale om en

uddannelse,

som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.

Baptistsamfundets Teologiske Seminarium har søgt om at blive

godkendt som støtteberettigende i Danmark. Når denne uddannelse, som det

fremgår

af ministeriets breve af 3. juli 1992 og 6. juni 1990, ikke kan godkendes som

støtteberettigende, er det nærliggende at antage, at det samme gælder med

hensyn til Metodistkirkens uddannelse.

Vi mener ikke, at det forhold, at uddannelsen i 1987 blev

godkendt som støtteberettigende, afskærer os fra nu at afslå at godkende den

som støtteberettigende. Vi henviser herved til de nye regler, der den 1. juli

1992 blev indført om støtte til uddannelser i udlandet, og i øvrigt til, at

det

er almindeligt antaget, at forvaltningen er berettiget til at ændre praksis

under hensyn til indvundne erfaringer, lancering af nye synspunkter osv. (Se

Juridisk Grundbog III, 3. udgave, side 652)."

Den 22. februar 1994 modtog jeg en række yderligere

sagsakter fra SU-Styrelsen.

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende:

"1. SU-Styrelsens afgørelser af 14. december 1992 er

truffet i medfør af § 36 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 554

af

22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"§ 36.

Uddannelsessøgende kan få

uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen

er offentligt anerkendt og foregår ved

en

offentligt anerkendt

uddannelsesinstitution,

er ulønnet og tilrettelagt som

heltidsundervisning

af mindst 3 måneders

sammenhængende varighed og

er af en sådan art, at den ville kunne

offentligt

anerkendes i Danmark.

Stk. 2.

Uddannelsen skal

give en erhvervskompetence, der kan

finde

almindelig anvendelse i Danmark,

eller

indgå som en del af eller give adgang til

en

kompetencegivende uddannelse i

Danmark."

Som anført traf SU-Styrelsen den 9. september 1987 afgørelse

om, at uddannelse ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium indebar ret til

uddannelsesstøtte. Denne afgørelse er truffet i medfør af § 3, stk. 2, jf.

stk.

1, i Undervisningsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts

1987 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen lød således:

"§ 3.

En uddannelse i Danmark godkendes af

styrelsen som støtteberettigende, når den:

er en offentligt anerkendt

ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

foregår ved en offentligt anerkendt

uddannelsesinstitution,

er tilrettelagt som heltidsundervisning

og af mindst 3 måneders varighed, og

er ulønnet.

Stk. 2.

En uddannelse, der foregår i et andet

nordisk land, er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis

den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i

Danmark

eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende

uddannelse i Danmark."

2. SU-Styrelsens begrundelse for ikke at anerkende

uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium er, at uddannelsen ikke

kan anerkendes offentligt i Danmark, jf. den nugældende bekendtgørelses § 36,

stk. 1, nr. 3. Det er således kun dette spørgsmål, jeg har anledning til at

tage stilling til.

I 1987 anerkendte SU-Styrelsen uddannelsen som

støtteberettiget efter de dagældende regler. Også efter disse regler var det

en

betingelse, at uddannelsen kunne anerkendes offentligt i Danmark; jeg

henviser

til den tidligere bekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med stk. 2.

Retsgrundlaget er således uændret. Jeg må derfor anse det

for mindre retvisende, når SU-Styrelsen i udtalelsen af 19. april 1993 til

mig

har anført, at det "nu" fremgår af reglerne, at uddannelsen skal

kunne anerkendes offentligt i Danmark.

3. Det følger herefter af forvaltningsrettens almindelige

lighedsgrundsætning, at SU-Styrelsen ikke uden videre kan fravige den

praksis, der blev fastlagt ved afgørelsen af 9. september 1987. Herved

bemærker

jeg, at denne afgørelse fremtræder som en principiel afklaring af det rejste

fortolkningsspørgsmål.

SU-Styrelsen har ganske vist (udtalelsen af 16. juli 1993

til mig) anført, at forvaltningen har en almindelig adgang til - i lyset af

nye

erfaringer m.v. - at ændre praksis. Hertil skal jeg bemærke, at den adgang,

forvaltningen har til - generelt og af saglige grunde - at ændre praksis,

navnlig vedrører udøvelsen af rene skønsmæssige beføjelser, jf. herved Jens

Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (2. udg., 1989), s. 249. Er

der derimod som i den foreliggende sag tale om subsumption under en mere

normerende retsregel, vil forvaltningen som udgangspunkt være bundet af det

fortolkningsresultat, man tidligere har fastslået.

Det følger af det anførte, at SU-Styrelsen kun ville kunne

fravige det fortolkningsresultat, der er lagt til grund ved afgørelsen af 9.

september 1987, såfremt det viser sig, at denne afgørelse var urigtig; herved

bemærker jeg, at den almindelige lighedsgrundsætning ikke giver borgerne

krav på en ulovlig retsstilling. I en sådan situation vil hensynet til

ansøgernes

berettigede forventninger om en uændret retsstilling dog skulle inddrages i

overvejelserne, jf. herved Bent Christensen, Forvaltningsret - Opgaver,

Hjemmel, Organisation (1991), s. 206.

4. Herefter er spørgsmålet, om SU-Styrelsens afgørelser af

14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af en tidligere

urigtig afgørelse. Dette afhænger af, om styrelsen i 1987 fejlagtigt er gået

ud

fra, at seminaruddannelsen kunne opnå offentlig anerkendelse i Danmark.

a) Grundlaget for afgørelsen af 9. september 1987 var efter

det oplyste alene Pastoralseminarets udtalelse af 10. august 1987. Udtalelsen

lyder som nævnt således:

"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende

følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning:

Den uddannelse, til hvilken der søges

støtte, giver

erhvervskompetance som

præst inden for Methodistkirken i Danmark.

Efter min bedømmelse vil uddannelsen,

efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give

adgang

til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på

opnåelse af en teologisk kandidateksamen."

Der er ikke under sagen fremlagt oplysninger, der kan drage

rigtigheden af denne udtalelse i tvivl.

b) Metodistkirken er - som det flere gange i sagen har været

fremhævet - et offentligt anerkendt trossamfund, jf. kongelig resolution af

22. september 1965. Om retsvirkningen heraf hedder det i Preben Espersen,

Kirkeret, Almindelig Del (1993), s. 186, bl.a. følgende:

"Selve anerkendelsens indhold består i, at der fra

statens side gives vedkommende trossamfund tilsagn om, at dets enkelte

menigheder og præster under visse forudsætninger og efter et skøn i hvert

enkelt tilfælde kan forventes anerkendt ved ny kongelig resolution.

...

Som nævnt kan anerkendte trossamfunds præster anerkendes som

sådanne, hvis de findes egnede hertil. Ved anerkendelsen bliver de

bemyndigede

til at udføre kirkelige handlinger (dåb, vielser) med borgerlig gyldighed

samt

til at føre ministerialbøger og udstede attester og udskrifter efter disse

med

samme offentlige troværdighed, som tilkommer de af folkekirkens

kirkebogsførende sognepræster udstedte attester."

Det bemærkes, at kandidater fra Metodistkirkens Teologiske

Seminarium ikke uden videre kan ansættes som præster i Folkekirken, jf. § 1,

stk. 1, i lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i

Folkekirken; ansættelse kan dog eventuelt ske efter bestemmelsen i lovens § 2

eller efter den særlige kåringsbestemmelse i lovens § 12. Det fremgår af det

ovenfor omtalte notat, som jeg har modtaget fra advokat (G), at flere

kandidater fra Metodistkirken gennem tiden har opnået ansættelse som præst i

Folkekirken.

c) Endelig bemærker jeg, at man i tvivlstilfælde kan

tillægge grundlovens § 67 - hvorefter borgerne har en særligt beskyttet ret

til

at forene sig i andre trossamfund - en vis normerende betydning, jf. herved

Jens Garde, Grundlovens Frihedsrettigheders Betydning i Forvaltningens

Praksis (Nordisk Administrativt Tidsskrift 1986, s. 168 ff). Dog understreger

jeg, at den omstændighed, at der er tale om en religiøs uddannelse,

naturligvis ikke i sig selv medfører, at myndighederne har pligt til at yde

uddannelsesstøtte.

5. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at afgørelsen

af 9. september 1987 ikke var i overensstemmelse med den dagældende - og

dermed

også den nugældende - bekendtgørelse.

SU-Styrelsen har under sagen været inde på det problem, der

består i, at man ikke har den fornødne sagkundskab til at vurdere de enkelte

uddannelsers karakter og indhold; jeg henviser til styrelsens skrivelse af

18. februar 1993 til Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

De samme tanker er kommet til udtryk i undervisningsministerens skrivelse af

26. oktober 1993 til medlem af Folketinget Merethe Due Jensen.

I en sådan situation påhviler det SU-Styrelsen at søge

bistand fra sagkyndige myndigheder eller om fornødent fra private eksperter.

Dette følger af, at det efter forvaltningsrettens almindelige

undersøgelsesprincip er styrelsens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst

til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, jf. Kaj Larsen m.fl.,

Forvaltningsret (1994), s. 300.

I overensstemmelse med det anførte søgte SU-Styrelsen - da

man i 1987 første gang stod over for spørgsmålet om uddannelsesstøtte til

studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium - sagkyndig bistand fra

Kirkeministeriet og Pastoralseminaret. På samme måde burde styrelsen nu -

såfremt man ønskede at gøre en anden retsopfattelse gældende - i hvert fald

have indhentet en sagkyndig udtalelse, der kunne støtte en sådan opfattelse.

Den mundtlige og ubegrundede udtalelse, man har indhentet fra Nævnet for

Støtteberettigende

Uddannelser i Udlandet, er efter min opfattelse ikke et tilstrækkeligt

grundlag

for styrelsens ændrede standpunkt.

6. Sammenfatningsvis skal jeg herefter udtale, at det ikke

på det foreliggende grundlag er sandsynliggjort, at SU-Styrelsens afgørelser

af 14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af afgørelsen

af

9. september 1987.

På denne baggrund har jeg i dag henstillet til SU-Styrelsen,

at man tager sagen op til fornyet overvejelse. Jeg har udbedt mig

underretning

om sagens udfald.

..."

Med kopi af et brev af 15. september 1994 til de tre

studerende underrettede SU-Styrelsen mig om at styrelsen havde truffet en ny

afgørelse i sagen, hvorved styrelsen havde godkendt tildeling af

uddannelsesstøtte til uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i

Sverige.

Jeg meddelte herefter SU-Styrelsen at jeg ikke foretog mere

i sagen.

Lignende dokumenter