Uddannelsesstøtte til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige lighedsgrundsætning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uddannelsesstøtte
til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige
lighedsgrundsætning.
A indgav på vegne af Metodistkirken i Danmark en klage til
mig over SU-Styrelsen.
Sagens faktiske omstændigheder var følgende:
I september 1992 søgte B, C og D om uddannelsesstøtte til
gennemførelse af studiet på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige.
Ifølge ansøgningerne skulle uddannelsen gennemføres fra januar måned 1993 til
juni måned 1996.
Den 14. december 1992 meddelte SU-Styrelsen afslag på
ansøgningerne. Styrelsen henviste til at uddannelsen ikke ville kunne
anerkendes offentligt i Danmark, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, i
Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Afgørelserne
var
ikke nærmere begrundet.
Ved skrivelse af 9. januar 1993 rettede A henvendelse til
SU-Styrelsen og gjorde gældende at den omhandlede uddannelse opfyldte de
betingelser, der er indeholdt i § 36 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte.
A anførte bl.a. at Metodistkirken siden 1866 havde været et anerkendt
trossamfund i Danmark.
I en skrivelse af 18. februar 1993 forelagde SU-Styrelsen
sagen for Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet, der
er
nedsat med hjemmel i § 46 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte, skal bl.a.
i
særlige tilfælde udtale sig om hvorvidt uddannelser i udlandet indebærer ret
til uddannelsesstøtte. I skrivelsen anførte SU-Styrelsen bl.a. følgende:
"Hovedlinien på området har gennem årene været, at vi
Læs alt
ikke har godkendt uddannelser af denne type. Ministeriet har som ankeinstans
godkendt denne praksis. Vi må dog erkende, at den linie, vi har fulgt, ikke
har
været helt klar, idet der også har været givet godkendelser på området. Dette
har ofte været forårsaget af, at det kan være vanskeligt at gennemskue,
hvilket
idegrundlag den enkelte uddannelse bygger på.
I forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, hvor det nu
direkte fremgår af bekendtgørelsen, at uddannelsen skal kunne offentligt
anerkendes her i landet, også hvad angår de nordiske uddannelser, har vi
forsøgt at føre en linie, hvor vi ikke giver støtte til teologi- og
religionsuddannelser inden for andre tros- og kirkesamfund. Dette svarer til
de
retningslinier, der følges, når uddannelser godkendes som støtteberettigende
i
Danmark, og til de retningslinier, ministeriet har tilkendegivet overfor
styrelsen.
...
Det vil, så vidt vi erfaringsmæssigt kan vurdere, give os
store afgrænsningsproblemer, hvis vi begynder at godkende diverse uddannelser
på dette område. Vi ønsker derfor at fastholde en stram praksis, hvor der kun
gives støtte til uddannelser, der modsvarer de danske
universitetsuddannelser.
Vi mener heller ikke, at uddannelser af denne type opfylder betingelserne i
bekendtgørelsen."
Det fremgik af et telefonnotat, der var dateret den 22.
februar 1993, at nævnets medlemmer havde tilsluttet sig styrelsens
synspunkter.
Nævnet afgav ikke en skriftlig udtalelse, og det omtalte telefonnotat
indeholdt
ikke oplysninger om de overvejelser der lå til grund for nævnets standpunkt.
På denne baggrund meddelte SU-Styrelsen A ved skrivelse af
10. marts at man måtte fastholde afgørelserne af 14. december 1992.
Ved skrivelse af 1. juli 1993 rettede Dansk Ungdoms
Fællesråd henvendelse til Undervisningsministeriet om sagen. Skrivelsen - der
efter det oplyste ikke blev besvaret af Undervisningsministeriet - indeholdt
bl.a. følgende oplysninger:
"
Dansk
anerkendelse af uddannelsen:
Metodistkirken har siden 1866 været et af staten anerkendt
trossamfund bl.a. på baggrund af kirkens varetagelse af præsternes
uddannelse.
Præsterne ordineres af biskopperne, og ansøgningen om indsættelse i
præsteembedet stiles til Kirkeministeriet, der meddeler præsten offentlig
anerkendelse ved kongelig resolution til at udøve sit embede i henhold til de
af Kirkeministeriet anerkendte regulativer. Uddannelsen fra Metodistkirkens
teologiske seminarium er anerkendt som det primære grundlag for ansættelse i
Metodistkirken.
Med hensyn til anerkendelse af denne uddannelse som grundlag
for ansættelse i Folkekirken, giver de teologiske fakulteter i Danmark ikke
generelle bedømmelser af andre uddannelser end deres egne.
Men på baggrund af forespørgsel fra SU-Styrelsen i 1987 foreligger
en udtalelse fra Pastoralseminarets rektor i Århus, (E) via forespørgsel fra
biskop (F). (E) vurderede bl.a., at uddannelsen fra Metodistkirkens Nordiske
Teologiske Seminarium i tilfælde af studieskift ville modsvare en del af en
dansk cand.teol. uddannelse. På baggrund af denne vurdering har studerende
fra
både baptistsamfundet og Metodistkirken indtil nu oppebåret SU.
Der har ikke været problemer med at få meritoverførsel til
de danske teologiske fakulteter for studerende med uddannelse fra de
frikirkelige
uddannelser i Sverige.
Erhvervskompetence i
Danmark:
Metodistkirkens uddannelse er det primære grundlag for
ansættelse i Metodistkirken i Danmark, ligesom baptisternes uddannelse er det
for ansættelse i Baptistsamfundets kirker. De studerende er efter forstudiet
bedømt som forhåndsgodkendte til efter fornøden uddannelse at kunne bestride
præsteembedet.
Kirkeministeriet har ikke givet en forhåndsgodkendelse af de
frikirkelige uddannelser som adgangsgrundlag for ansættelse som præst i
Folkekirken,
men
i praksis
er der i de senere år
sket en del ansættelser i Folkekirken på baggrund af uddannelse fra
Metodistkirkens
Teologiske Seminarium i Sverige eller med en "Master of
Divinity"-eksamen - også fra Sverige. Desuden har flere med frikirkelige
uddannelser fundet arbejde i kirkelige organisationer m.v."
Det fremgik i øvrigt af sagens akter at SU-Styrelsen
tidligere havde anerkendt at uddannelsen på Metodistkirkens Teologiske
Seminarium i Sverige indebar ret til uddannelsesstøtte. Således fremgik det
af
styrelsens skrivelse af 9. september 1987 at:
"Styrelsen har den 24. august 1987 modtaget en
udtalelse fra Kirkeministeriet om den 3-årige præsteuddannelse ved
Metodistkyrkans
Teologiska Seminarium i Göteborg. (...)
Uddannelsen kan herefter godkendes som støtteberettiget
efter gældende regler.
Danske statsborgere, der er under uddannelse ved seminaret i
Göteborg, kan henvende sig til styrelsen med henvisning til denne skrivelse.
Ansøgningsmateriale vil derefter blive sendt til de pågældende."
Afgørelsen hvilede på en udtalelse af 10. august 1987 fra
rektor ved Pastoralseminaret i Århus. Udtalelsen lød i sin helhed således:
"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende
følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning:
Den uddannelse, til hvilken der søges
støtte, giver erhvervskompetance som præst inden for
Methodistkirken i Danmark.
Efter min bedømmelse vil uddannelsen,
efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give
adgang
til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på
opnåelse af en teologisk kandidateksamen."
Ved skrivelse af 18. marts 1993 indbragte A sagen for mig. I
den anledning indhentede jeg en udtalelse af 19. april 1993 fra SU-Styrelsen.
Heri hed det bl.a. følgende:
"I 1987 havde vi en ansøgning om godkendelse af
Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg som støtteberettigende til
høring i Kirkeministeriet.
Kirkeministeriet indhentede i den anledning vedlagte
udtalelse af 10. august 1987 fra Pastoralseminaret. Som det fremgår, var det
Pastoralseminarets opfattelse, at efteruddannelse ved Metodistkirkens
Teologiske Seminarium i Göteborg efter meritoverførelsesprocedure kunne give
adgang til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med
henblik
på at opnå en teologisk kandidateksamen.
På denne baggrund godkendte vi i brev af 9. september 1987
uddannelsen som støtteberettigende efter de dagældende regler, det vil sige
efter reglerne i bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om
uddannelsesstøtte.
Efter § 3, stk. 2, i denne bekendtgørelse kan uddannelse i et andet nordisk
land godkendes som støtteberettigende, hvis de samme betingelser, som gælder
for en uddannelse i Danmark, er opfyldt, og hvis uddannelsen derudover giver
en
erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller
indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende
uddannelse
i Danmark.
Vi har på grundlag af den godkendelse, der blev givet i
1987, givet støtte til 3 studerende til uddannelsen ved Metodistkirkens
Teologiske
Seminarium i Göteborg. De er alle begyndt på uddannelsen i 1987. Vi har ikke
ved en gennemgang af de ansøgninger, som vi siden 1987 har fået om støtte til
uddannelser i de andre nordiske lande, fundet frem til andre studerende, der
har fået støtte til denne uddannelse.
Den 1. juli 1992 blev der indført nye regler om støtte til
uddannelser i udlandet. Det fremgår nu direkte af bekendtgørelsen, at
uddannelsen skal kunne offentlig anerkendes her i landet for at være
støtteberettigende.
Med de ændrede støtteregler til uddannelser i udlandet blev
der nedsat et sagkyndigt nævn, som skal rådgive styrelsen i sager om støtte
til
uddannelser i udlandet. Klageadgangen til Undervisningsministeriet bortfaldt
samtidig.
Da vi i slutningen af 1992 igen fik ansøgninger fra
studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige efter nogle år
uden ansøgninger om støtte til uddannelsen, afviste vi at godkende denne som
støtteberettigende. Baggrunden for afslaget er, at vi vurderer, at der er
tale
om en uddannelse, som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.
Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om
en uddannelse, der har et snævert erhvervssigte. Vi har endvidere set på,
hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet her i landet. Vi kan i den
forbindelse henvise til, at Undervisningsministeriet i vedlagte brev af 3.
juli
1992 har afvist at godkende en præsteuddannelse ved Baptistsamfundets
Teologiske Seminarium som støtteberettigende.
Styrelsen har haft forelagt sagen for Nævnet for
støtteberettigende uddannelser i udlandet, som er enig i denne vurdering.
Nævnet er nedsat i henhold til § 46 i bekendtgørelsen om
uddannelsesstøtte."
Ved skrivelse af 16. juni 1993 fremsatte advokat G på
Metodistkirkens vegne en række bemærkninger til SU-Styrelsens udtalelse.
Advokat G anførte bl.a. følgende:
"En ikke uvæsentlig andel af de studerende, som har
gennemført det Teologiske Seminarium, har efter uddannelsen taget ansættelse
blandt andet som undervisere, vejledere og som præster i den danske
folkekirke
samt endelig som præster i andre kirkemenigheder.
...
Det bestrides derfor, at der er tale om et sådant snævert
erhvervsmæssigt sigte, at dette kan begrunde et afslag på SU, således som
anført i SU-Styrelsens skrivelse af 19/04 1993 til ombudsmanden.
Endvidere blev det fastslået allerede i udtalelsen af 10/08
1987 fra Patoralseminaret, at eksamen og/eller deleksamener fra Det
Teologiske
Seminarium kunne danne grundlag for meritoverførsler. Dette førte til, at
anmodning
om SU blev imødekommet i 1987 ved skrivelse af 09/09 1987 i medfør af den
dagældende bekendtgørelse § 3, stk. 2.
Bekendtgørelsen er senere blevet ændret på en række andre
punkter, men det gøres gældende, at der i forhold til SU-berettigelse ved
uddannelser
i andre nordiske lande, alene er tale om systematiske ændringer af
bestemmelsen
fra § 3, stk. 2, til § 36, og at der ikke herved er tilsigtet nogen
realitetsændring i relation til den foreliggende situation.
Det gøres derfor gældende, at uanset omfanget af det
erhvervsmæssige sigte er der tale om en fra SU-Styrelsens side tilhjemlet
praksisændring."
Som bilag til advokat G's skrivelse var vedlagt et notat om
de danske kandidater fra Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium.
Heraf
fremgik det bl.a. at stort set alle kandidater havde opnået ansættelse som
præst i Metodistkirken, og at enkelte kandidater senere - efter at have
aflagt
såkaldt bispeeksamen - havde opnået ansættelse som præst i Folkekirken.
Danske Kirkers Samråd afgav ved skrivelse af 17. juni 1993
til mig et indlæg i sagen. Heri hed det bl.a. følgende:
"Danske Kirkers Samråd har diskuteret en konkret
afgørelse truffet af SU-Styrelsen vedrørende Det Nordiske Teologiske
Seminarium
i Göteborg.
Der er tale om et teologisk seminarium, hvis uddannelse
kvalificerer til præstetjeneste i en af Den danske Metodistkirkes
præstestillinger.
Uddannelsen er således kompetencegivende inden for et af de historisk
anerkendte kirkesamfund i Danmark, og det forekommer derfor at være udtryk
for
en urimelig forskelsbehandling, når der gives afslag på SU til studier ved
dette seminarium."
SU-Styrelsen afgav ved skrivelse af 16. juli 1993 en
afsluttende udtalelse i sagen. Heri hed det bl.a. følgende:
"Vi fastholder, at uddannelsen ved Metodistkirkens
Teologiske Seminarium i Göteborg har et snævert erhvervsmæssigt sigte. Som
det
fremgår af vores udtalelse af 19. april 1993, har vi imidlertid også i vores
afgørelse lagt vægt på, hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet
her
i Danmark. På denne baggrund har vi vurderet, at der er tale om en
uddannelse,
som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.
Baptistsamfundets Teologiske Seminarium har søgt om at blive
godkendt som støtteberettigende i Danmark. Når denne uddannelse, som det
fremgår
af ministeriets breve af 3. juli 1992 og 6. juni 1990, ikke kan godkendes som
støtteberettigende, er det nærliggende at antage, at det samme gælder med
hensyn til Metodistkirkens uddannelse.
Vi mener ikke, at det forhold, at uddannelsen i 1987 blev
godkendt som støtteberettigende, afskærer os fra nu at afslå at godkende den
som støtteberettigende. Vi henviser herved til de nye regler, der den 1. juli
1992 blev indført om støtte til uddannelser i udlandet, og i øvrigt til, at
det
er almindeligt antaget, at forvaltningen er berettiget til at ændre praksis
under hensyn til indvundne erfaringer, lancering af nye synspunkter osv. (Se
Juridisk Grundbog III, 3. udgave, side 652)."
Den 22. februar 1994 modtog jeg en række yderligere
sagsakter fra SU-Styrelsen.
I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende:
"1. SU-Styrelsens afgørelser af 14. december 1992 er
truffet i medfør af § 36 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 554
af
22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
"§ 36.
Uddannelsessøgende kan få
uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen
er offentligt anerkendt og foregår ved
en
offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution,
er ulønnet og tilrettelagt som
heltidsundervisning
af mindst 3 måneders
sammenhængende varighed og
er af en sådan art, at den ville kunne
offentligt
anerkendes i Danmark.
Stk. 2.
Uddannelsen skal
give en erhvervskompetence, der kan
finde
almindelig anvendelse i Danmark,
eller
indgå som en del af eller give adgang til
en
kompetencegivende uddannelse i
Danmark."
Som anført traf SU-Styrelsen den 9. september 1987 afgørelse
om, at uddannelse ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium indebar ret til
uddannelsesstøtte. Denne afgørelse er truffet i medfør af § 3, stk. 2, jf.
stk.
1, i Undervisningsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts
1987 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen lød således:
"§ 3.
En uddannelse i Danmark godkendes af
styrelsen som støtteberettigende, når den:
er en offentligt anerkendt
ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,
foregår ved en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution,
er tilrettelagt som heltidsundervisning
og af mindst 3 måneders varighed, og
er ulønnet.
Stk. 2.
En uddannelse, der foregår i et andet
nordisk land, er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis
den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i
Danmark
eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende
uddannelse i Danmark."
2. SU-Styrelsens begrundelse for ikke at anerkende
uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium er, at uddannelsen ikke
kan anerkendes offentligt i Danmark, jf. den nugældende bekendtgørelses § 36,
stk. 1, nr. 3. Det er således kun dette spørgsmål, jeg har anledning til at
tage stilling til.
I 1987 anerkendte SU-Styrelsen uddannelsen som
støtteberettiget efter de dagældende regler. Også efter disse regler var det
en
betingelse, at uddannelsen kunne anerkendes offentligt i Danmark; jeg
henviser
til den tidligere bekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med stk. 2.
Retsgrundlaget er således uændret. Jeg må derfor anse det
for mindre retvisende, når SU-Styrelsen i udtalelsen af 19. april 1993 til
mig
har anført, at det "nu" fremgår af reglerne, at uddannelsen skal
kunne anerkendes offentligt i Danmark.
3. Det følger herefter af forvaltningsrettens almindelige
lighedsgrundsætning, at SU-Styrelsen ikke uden videre kan fravige den
praksis, der blev fastlagt ved afgørelsen af 9. september 1987. Herved
bemærker
jeg, at denne afgørelse fremtræder som en principiel afklaring af det rejste
fortolkningsspørgsmål.
SU-Styrelsen har ganske vist (udtalelsen af 16. juli 1993
til mig) anført, at forvaltningen har en almindelig adgang til - i lyset af
nye
erfaringer m.v. - at ændre praksis. Hertil skal jeg bemærke, at den adgang,
forvaltningen har til - generelt og af saglige grunde - at ændre praksis,
navnlig vedrører udøvelsen af rene skønsmæssige beføjelser, jf. herved Jens
Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (2. udg., 1989), s. 249. Er
der derimod som i den foreliggende sag tale om subsumption under en mere
normerende retsregel, vil forvaltningen som udgangspunkt være bundet af det
fortolkningsresultat, man tidligere har fastslået.
Det følger af det anførte, at SU-Styrelsen kun ville kunne
fravige det fortolkningsresultat, der er lagt til grund ved afgørelsen af 9.
september 1987, såfremt det viser sig, at denne afgørelse var urigtig; herved
bemærker jeg, at den almindelige lighedsgrundsætning ikke giver borgerne
krav på en ulovlig retsstilling. I en sådan situation vil hensynet til
ansøgernes
berettigede forventninger om en uændret retsstilling dog skulle inddrages i
overvejelserne, jf. herved Bent Christensen, Forvaltningsret - Opgaver,
Hjemmel, Organisation (1991), s. 206.
4. Herefter er spørgsmålet, om SU-Styrelsens afgørelser af
14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af en tidligere
urigtig afgørelse. Dette afhænger af, om styrelsen i 1987 fejlagtigt er gået
ud
fra, at seminaruddannelsen kunne opnå offentlig anerkendelse i Danmark.
a) Grundlaget for afgørelsen af 9. september 1987 var efter
det oplyste alene Pastoralseminarets udtalelse af 10. august 1987. Udtalelsen
lyder som nævnt således:
"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende
følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning:
Den uddannelse, til hvilken der søges
støtte, giver
erhvervskompetance som
præst inden for Methodistkirken i Danmark.
Efter min bedømmelse vil uddannelsen,
efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give
adgang
til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på
opnåelse af en teologisk kandidateksamen."
Der er ikke under sagen fremlagt oplysninger, der kan drage
rigtigheden af denne udtalelse i tvivl.
b) Metodistkirken er - som det flere gange i sagen har været
fremhævet - et offentligt anerkendt trossamfund, jf. kongelig resolution af
22. september 1965. Om retsvirkningen heraf hedder det i Preben Espersen,
Kirkeret, Almindelig Del (1993), s. 186, bl.a. følgende:
"Selve anerkendelsens indhold består i, at der fra
statens side gives vedkommende trossamfund tilsagn om, at dets enkelte
menigheder og præster under visse forudsætninger og efter et skøn i hvert
enkelt tilfælde kan forventes anerkendt ved ny kongelig resolution.
...
Som nævnt kan anerkendte trossamfunds præster anerkendes som
sådanne, hvis de findes egnede hertil. Ved anerkendelsen bliver de
bemyndigede
til at udføre kirkelige handlinger (dåb, vielser) med borgerlig gyldighed
samt
til at føre ministerialbøger og udstede attester og udskrifter efter disse
med
samme offentlige troværdighed, som tilkommer de af folkekirkens
kirkebogsførende sognepræster udstedte attester."
Det bemærkes, at kandidater fra Metodistkirkens Teologiske
Seminarium ikke uden videre kan ansættes som præster i Folkekirken, jf. § 1,
stk. 1, i lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i
Folkekirken; ansættelse kan dog eventuelt ske efter bestemmelsen i lovens § 2
eller efter den særlige kåringsbestemmelse i lovens § 12. Det fremgår af det
ovenfor omtalte notat, som jeg har modtaget fra advokat (G), at flere
kandidater fra Metodistkirken gennem tiden har opnået ansættelse som præst i
Folkekirken.
c) Endelig bemærker jeg, at man i tvivlstilfælde kan
tillægge grundlovens § 67 - hvorefter borgerne har en særligt beskyttet ret
til
at forene sig i andre trossamfund - en vis normerende betydning, jf. herved
Jens Garde, Grundlovens Frihedsrettigheders Betydning i Forvaltningens
Praksis (Nordisk Administrativt Tidsskrift 1986, s. 168 ff). Dog understreger
jeg, at den omstændighed, at der er tale om en religiøs uddannelse,
naturligvis ikke i sig selv medfører, at myndighederne har pligt til at yde
uddannelsesstøtte.
5. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at afgørelsen
af 9. september 1987 ikke var i overensstemmelse med den dagældende - og
dermed
også den nugældende - bekendtgørelse.
SU-Styrelsen har under sagen været inde på det problem, der
består i, at man ikke har den fornødne sagkundskab til at vurdere de enkelte
uddannelsers karakter og indhold; jeg henviser til styrelsens skrivelse af
18. februar 1993 til Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.
De samme tanker er kommet til udtryk i undervisningsministerens skrivelse af
26. oktober 1993 til medlem af Folketinget Merethe Due Jensen.
I en sådan situation påhviler det SU-Styrelsen at søge
bistand fra sagkyndige myndigheder eller om fornødent fra private eksperter.
Dette følger af, at det efter forvaltningsrettens almindelige
undersøgelsesprincip er styrelsens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst
til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, jf. Kaj Larsen m.fl.,
Forvaltningsret (1994), s. 300.
I overensstemmelse med det anførte søgte SU-Styrelsen - da
man i 1987 første gang stod over for spørgsmålet om uddannelsesstøtte til
studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium - sagkyndig bistand fra
Kirkeministeriet og Pastoralseminaret. På samme måde burde styrelsen nu -
såfremt man ønskede at gøre en anden retsopfattelse gældende - i hvert fald
have indhentet en sagkyndig udtalelse, der kunne støtte en sådan opfattelse.
Den mundtlige og ubegrundede udtalelse, man har indhentet fra Nævnet for
Støtteberettigende
Uddannelser i Udlandet, er efter min opfattelse ikke et tilstrækkeligt
grundlag
for styrelsens ændrede standpunkt.
6. Sammenfatningsvis skal jeg herefter udtale, at det ikke
på det foreliggende grundlag er sandsynliggjort, at SU-Styrelsens afgørelser
af 14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af afgørelsen
af
9. september 1987.
På denne baggrund har jeg i dag henstillet til SU-Styrelsen,
at man tager sagen op til fornyet overvejelse. Jeg har udbedt mig
underretning
om sagens udfald.
..."
Med kopi af et brev af 15. september 1994 til de tre
studerende underrettede SU-Styrelsen mig om at styrelsen havde truffet en ny
afgørelse i sagen, hvorved styrelsen havde godkendt tildeling af
uddannelsesstøtte til uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i
Sverige.
Jeg meddelte herefter SU-Styrelsen at jeg ikke foretog mere
i sagen.
Lignende dokumenter
- SU-berettigende uddannelser. Partshøring. Begrundelse. Lighedsgrundsætning. Skøn under regel Retsinformation · 12. januar 2002
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. februar 2013. — L.N. mod Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. EU-domme · 21. februar 2013
- Sag om SU til udenlandsk online jurauddannelse og SU-bekendtgørelsens 25 pct. grænse for fjernundervisning i forhold til EU-retten Domsdatabasen · 24. marts 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. Retsinformation · 23. marts 2001
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- SU – Handicaptillæg – Ansøgningsfrist - Papiransøgning Retsinformation · 16. maj 2014