Utilstrækkeligt grundlag for en overordnet myndigheds behandling af en klage over afslag på aktindsigt.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Utilstrækkeligt grundlag for en overordnet myndigheds
behandling af en klage over afslag på aktindsigt.
Et selskab, A, klagede over
Bygge- og Boligstyrelsens afslag på selskabets anmodning om aktindsigt i
dokumenter vedrørende en sag om ekspropriation.
Det fremgik af sagen at
selskabet den 22. marts 1992 anmodede om aktindsigt i X Kommunes sag om
ekspropriation af arealet matr. nr. 344 c, del af matr. nr. 337, X
Bygrunde. Den 30. marts 1993 gennemgik en repræsentant for
A på rådhuset det materiale, som kommunen havde fremlagt. Det fremgik af
selskabets skrivelse af 31.marts 1993 at der ikke i dette materiale indgik
"- nogen form for
notater interne såvel som eksterne.
- ingen korrespondance med
den juridiske konsulent, der repræsenterede kommunen ved
taksationsforretningen.
- ingen oplysninger om de af
kommunen anvendte rådgivere i sagen, ej heller nogen korrespondance herom.
-
ingen oplysninger om indhentede udtalelser i
ministeriet o.l."
Det materiale, A havde fået
aktindsigt i, var stort set det materiale, som A allerede kendte. Derfor
anmodede A i skrivelse af 31. marts 1993 om aktindsigt i det komplette
materiale.
I et brev af 13. april 1993
svarede X Kommune bl.a. således:
"... under henvisning
til lov om offentlighed i forvaltningen, meddeles, at der efter kommunens
skøn
Læs alt
ikke forefindes dokumenter i sagen - udover de allerede forelagte - som ikke
er
omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, idet man bl.a. skal henvise til
lovens § 7, § 10 stk. 4 og § 13 stk. 5, hvoraf fremgår:
... (de nævnte
bestemmelser
citeredes, min tilføjelse)..."
Kommunen afsluttede
skrivelsen med at vejlede om at afgørelsen kunne påklages til
Trafikministeriet.
A klagede til
Trafikministeriet over kommunens afslag på aktindsigt. A nævnte i
klageskrivelsen kommunens mulighed for efter offentlighedslovens § 4 at give
aktindsigt efter princippet om
meroffentlighed.
På baggrund af A's klage
udtalte X Kommune den 10. maj 1993 følgende til Trafikministeriet:
"...
Kommunen er enig med klager i, at der parterne (klager
og kommunen) imellem har været enighed om, at erstatningsbeløbet efter
ekspropriationen skulle afgøres af en taksationskommission, at sagen alene
drejede sig om erstatningens størrelse, og at taksationssagen er endeligt
afsluttet.
Kommunen kan bekræfte, at kommunen har tilbageholdt
aktstykker i sagen. De tilbageholdte aktstykker omfatter arbejdsnoter,
kladder,
anvendte og uanvendte udkast til breve, registerudskrifter o. lign.,
protokoludskrifter fra lukkede møder, enkelte interne notater samt aktstykker
vedrørende vurdering af taksationssagens udfald, grundlaget for
taksationskommissionens afgørelse og overvejelse over, om kommunen skulle
anke
kommissionens afgørelse. Disse sidstnævnte aktstykker omfatter interne
notater
samt korrespondance med kommunens advokater.
Bortset fra ovennævnte
omfatter de fremlagte sagsakter de notater og den korrespondance, som er ført
i
sagen. Herunder et internt notat, som klager/klagers advokat blev bekendt med
under sagsforløbet og selv anvendte som bilag til sit processkrift I.
Kommunen har ikke indhentet
udtalelser hos ministerier eller andre myndigheder i sagen.
Der er ikke fra kommunen
tilgået taksationskommissionen sagsakter, som ikke indgår i det fremlagte
materiale.
Ekspropriationen og taksationen af klagers jordstykker
gennemførtes som led i en byfornyelse efter byfornyelseslovens kap. II af den
karree, som klagers ejendom er beliggende indenfor.
Byfornyelsesselskabet (B) er forretningsfører for kommunen i
byfornyelsessagen
og bistod således også kommunen i taksationssagen. I forbindelse med
vurderingen
af taksationskommissionens afgørelse og overvejelserne over, om kommunen
skulle
anke sagen, rådførte kommunen sig desuden med et "udenforstående"
advokatfirma.
4. ..."
A kommenterede i et brev til
Trafikministeriet af 18. maj 1993 kommunens udtalelse. Da A nu var blevet
bekendt med hvilke sagsakter selskabet ikke havde fået aktindsigt i,
præciserede A sin aktindsigtsanmodning til at angå anvendte udkast til breve,
registerudskrifter, protokoludskrifter fra lukkede møder, aktstykker
vedrørende vurdering af taksationssagens udfald, korrespondance med kommunens
advokat og korrespondance mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet B samt med
"udenforstående advokat". A henviste til at en part i en sag kunne
forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser kunne ikke anvendes, fordi sagen var blevet afgjort
af
taksationskommissionen og ikke under en retssag. A påpegede at selskabet ikke
havde fået en fortegnelse over sagens akter og derfor ikke havde kunnet
konkretisere
sin aktindsigtsanmodning.
I en skrivelse af 28. maj
1993 meddelte Trafikministeriet A at Trafikministeriet samtidig havde
oversendt
sagen til Bygge- og Boligstyrelsen til videre behandling og afgørelse.
Ministeriet henviste til at Bygge- og Boligstyrelsen var den rette
ressortmyndighed, fordi afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages
særskilt
til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag,
som begæringen om aktindsigt vedrører.
Bygge- og Boligstyrelsen
underrettede den 10. juni
1993 A
om at styrelsen samme dato havde bedt X Kommune om at oplyse, i henhold til
hvilken lovbestemmelse ekspropriationen var foretaget.
Den 30. juli 1993 meddelte
Bygge- og Boligstyrelsen selskabet at ekspropriationen var foretaget efter §
14
i lov om byfornyelse og boligforbedring. Bygge- og Boligstyrelsen er
klagemyndighed med hensyn til en sådan ekspropriationsbeslutning. Dette
medfører, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4, at Bygge- og Boligstyrelsen
også
er klageinstans med hensyn til en parts adgang til aktindsigt i
ekspropriationssagen.
Bygge- og Boligstyrelsen udtalte herefter følgende om den afgørelse, som
kommunen havde truffet om selskabets adgang til aktindsigt i
ekspropriationen:
"...
Kommunen har i sin skrivelse
af 10.5.1993 gjort rede for, hvilke aktstykker kommunen har tilbageholdt i
sagen. Af kommunens skrivelse af 13.4.1993 fremgår, at de tilbageholdte
aktstykker efter kommunens opfattelse er omfattet af nærmere angivne
bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen, der indeholder
undtagelser
fra den almindelige ret til aktindsigt. Tilsvarende undtagelsesbestemmelser
findes i forvaltningsloven, hvis kapitel 4 indeholder de særlige regler, der
gælder med hensyn til en
parts
ret
til aktindsigt i en sag.
Bygge- og Boligstyrelsen skal
i tilknytning til disse oplysninger fra kommunen og med henvisning til Deres
skrivelse af 21.5.1993 bemærke følgende i anledning af Deres klage:
Udkast til breve må i henhold
til forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, (offentlighedslovens § 7, nr. 1)
betragtes som kommunens interne arbejdsdokumenter, der ikke er omfattet af en
parts ret til aktindsigt.
Registerudskrifter, som
findes i kommunens sag, er efter Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse
omfattet
af retten til aktindsigt, såfremt de indeholder faktiske oplysninger, der har
været af væsentlig betydning for ekspropriations- eller taksationssagens
afgørelse (forvaltningslovens § 12, stk. 2). Hvorvidt dette har været
tilfældet,
må Bygge- og Boligstyrelsen overlade til kommunens nærmere vurdering, da
styrelsen ikke selv har praktisk mulighed for nogen
efterprøvelse
heraf.
Protokoludskrifter fra
lukkede møder må betragtes som interne referater og er dermed undtaget fra
retten til aktindsigt. Dog følger det af forvaltningslovens § 13, nr. 1, at
de
er omfattet af retten til aktindsigt, hvis de alene gengiver indholdet af
kommunens endelige beslutning vedrørende ekspropriationssagens afgørelse.
Vedrørende brevveksling
mellem kommunen og dennes advokat i forbindelse med vurderingen af
taksationskommissionens afgørelse og overvejelserne over, om kommunen skulle
anke sagen, bemærkes, at i henhold til forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr.
4,
omfatter retten til aktindsigt ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige
til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Spørgsmål, der i en sag som
Deres kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for
domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Brevveksling
ved overvejelse af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres, er
ikke
nævnt i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, men Bygge- og Boligstyrelsen
er af den opfattelse, at de hensyn, der har ligget bag ved denne
undtagelsesbestemmelse, ligeledes må føre til, at kommunens brevveksling med
en sagkyndig, dvs. kommunens advokat, ved overvejelse af, om en sag ved
overtaksationskommissionen bør føres, er undtaget fra modpartens ret til
aktindsigt.
Det samme må gælde
brevveksling mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet (B) i det omfang, denne
brevveksling har drejet sig om vurdering af taksationskommissionens afgørelse
og overvejelserne over, om kommunen skulle anke sagen. Anden brevveksling
mellem kommunen og byfornyelsesselskabet vedrørende ekspropriationssagen vil
derimod være omfattet af Deres ret til aktindsigt.
..."
Den 14. september 1993
bekræftede X Kommune på selskabets anmodning at der ikke udover de
dokumenter,
der allerede var givet aktindsigt i, efter kommunens skøn fandtes dokumenter
i
sagen, som ikke var omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser.
I A's klage til mig gav A
udtryk for at selskabet var bekendt med, at Bygge- og Boligstyrelsen ikke
havde
haft sagens akter til gennemsyn, inden styrelsen traf afgørelse i sagen.
Derfor anså A snarere styrelsens behandling af sagen for et juridisk
responsum
end for en afgørelse i den konkrete sag. Bygge- og Boligstyrelsen havde på
baggrund af styrelsens afgørelse om aktindsigt overladt det til kommunen at
træffe afgørelse om, hvorvidt der skulle gives aktindsigt i
registerudskrifter
og brevveksling mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet B. A anførte igen at
afgørelsen i sagen var truffet af en taksationskommission og ikke kunne
prøves
ved en domstol. A var nemlig på forhånd enig med kommunen om at lade
taksationskommissionen
afgøre erstatningens størrelse.
Bygge- og Boligstyrelsen
udtalte i anledning af selskabets klage bl.a. følgende:
"I marts 1993 havde
klageren efter anmodning herom lejlighed til at gennemse akterne i kommunens
sag om ekspropriationen. Klageren fandt imidlertid, at kommunen kun havde
givet
aktindsigt i ringere omfang, end bestemmelserne i forvaltningsloven og lov om
offentlighed i forvaltningen giver ret til, og indsendte en klage herover til
Trafikministeriet, der senere efter brevveksling med kommunen og klageren
oversendte klagesagen til Bygge- og Boligstyrelsen som rette myndighed, jf.
forvaltningslovens § 16, stk. 4, og offentlighedslovens § 15, stk. 2. Man kan
i denne forbindelse henvise til Ombudsmandens skrivelse af 30.6.1993 (...)
til
klageren.
Bygge- og Boligstyrelsens
besvarelse af den modtagne klage over aktindsigtens omfang er sket ved
styrelsens skrivelse af 30.7.1993, som findes blandt bilagene til klagerens
skrivelse af 29.9.1993 til Ombudsmanden.
Af en skrivelse af 14.9.1993
fra kommunen til klageren, der ligeledes findes blandt de bilag, som klageren
har medsendt til Ombudsmanden, fremgår det nu, at efter kommunens opfattelse
har klageren allerede tidligere fået aktindsigt i det omfang, som Bygge- og
Boligstyrelsens skrivelse af 30.7.1993 åbner mulighed for.
Til klagerens argumentation
med hensyn til Bygge- og Boligstyrelsens behandling af sagen skal styrelsen
bemærke, at det ikke er et normalt led i Bygge- og Boligstyrelsens
klagesagsbehandling at kræve den myndigheds sagsakter forelagt, hvis
afgørelse, der klages over. Styrelsen har heller ikke i det foreliggende
tilfælde anset det for sin opgave som klagemyndighed selv at foretage en
gennemgang af de enkelte akter i kommunens sag.
I øvrigt ville en indsendelse
af kommunens sagsakter til Bygge- og Boligstyrelsen formentlig i sig selv
have
den konsekvens, at kommunens interne materiale, f.eks. referater af lukkede
møder, derefter ikke længere kunne betragtes som blot internt, dvs. at
klageren
ville kunne forlange, at Bygge- og Boligstyrelsen gjorde ham bekendt med
sådant
materiale, efter at styrelsen havde modtaget det fra kommunen.
Bygge- og Boligstyrelsen kan
i øvrigt henholde sig til, hvad der er anført i styrelsen(s) nævnte skrivelse
af 30.7.1993, herunder også vedrørende forholdet til undtagelsesbestemmelsen
i
forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, jf. klagerens bemærkninger i denne
anledning.
..."
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Som anført af Bygge- og
Boligstyrelsen følger det af § 16, stk. 4, i forvaltningsloven at afgørelsen
om
aktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i
forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Det vil
i
dette tilfælde sige Bygge- og Boligstyrelsen.
Selskabet har i klagen påpeget
at Bygge- og Boligstyrelsen ikke i forbindelse med behandlingen af klagen
over
afgørelsen om aktindsigt gennemgik kommunens sagsakter. Bygge- og
Boligstyrelsen har i sin udtalelse bekræftet at det ikke er et normalt led i
styrelsens klagesagsbehandling at kræve myndighedens sagsakter forelagt.
Udgangspunktet for en
klagemyndigheds sagsbehandling ved prøvelse af en afgørelse truffet af en
underordnet myndighed er at myndigheden skal foretage en fuldstændig
efterprøvelse
af alle sagens faktiske omstændigheder og af
alle sagens retlige spørgsmål. På dette grundlag skal klagemyndigheden
konkret tage stilling til om indholdet af den påklagede afgørelse er korrekt.
Jeg henviser til det der er anført i Juridisk Grundbog, Bind 4,
Forvaltningen,
s. 264. De undtagelser der gælder fra dette udgangspunkt, har kun relation
til
tilfælde, hvor den overordnede myndigheds prøvelse efter loven er begrænset.
Det er på denne baggrund min
opfattelse at en udtømmende prøvelse af kommunens afgørelse om afslag på
aktindsigt måtte forudsætte en gennemgang af de akter, som kommunen har
afslået
at give aktindsigt i. Bygge- og Boligstyrelsen burde på denne baggrund
konkret
have taget stilling til, om selskabet havde fået meddelt aktindsigt i de
dokumenter, som selskabet efter forvaltningslovens regler var berettiget til.
Jeg skal bemærke at jeg kan
tilslutte mig, at Bygge- og Boligstyrelsen har anvendt reglerne i
forvaltningsloven
om aktindsigt. Forvaltningslovens regler regulerer partens adgang til
aktindsigt, mens offentlighedsloven regulerer den adgang som alle andre har
til aktindsigt. Da selskabet er part i ekspropriationssagen er det
forvaltningslovens
regler der skal anvendes ved sagens afgørelse.
Bygge- og Boligstyrelsen har
i sin udtalelse til mig anført at "en
videresendelse
af kommunens sagsakter til Bygge- og Boligstyrelsen formentlig i sig selv
(ville) have den konsekvens, at kommunens interne materiale, ... derfor ikke
længere kunne betragtes som blot internt, dvs. at klageren ville kunne
forlange, at Bygge- og Boligstyrelsen gjorde ham bekendt med sådant
materiale,
efter at styrelsen havde modtaget det fra kommunen".
Efter forvaltningslovens §
12, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne
arbejdsdokumenter. Sådanne interne arbejdsdokumenter mister normalt deres
interne karakter hvis de videregives til en anden myndighed.
Dette gælder dog ikke når
interne arbejdsdokumenter videregives som led i behandlingen af en klage
vedrørende afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter. At
klagemyndigheden
modtager og gennemgår dokumenterne som led i sin behandling af klagen over
afslag på aktindsigt medfører ikke, at dokumenterne af den grund mister deres
interne karakter, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1978, s.
400 ff.
Bygge- og Boligstyrelsen har
således efter min opfattelse truffet afgørelse på et utilstrækkeligt
grundlag,
når styrelsen ikke ved sin gennemgang af sagen har haft sagsakterne til
gennemsyn.
Jeg har derfor henstillet til
Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, at tage klagen over kommunens
afslag på aktindsigt op til fornyet behandling og, efter en gennemgang af
sagens akter, træffe en ny afgørelse i sagen.
Jeg har bedt Bygge- og
Boligstyrelsen underrette mig om hvad styrelsen foretager sig i sagen.
..."
NOTER (*1)
Jf. FOB
1978, s. 400ff
Lignende dokumenter
- Ekspropriation til offentlig parkeringsplads i Skive Retsinformation · 1. oktober 1997
- Handelsværdien af en forurenet erhvervsejendom. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Sagen drejer sig om ekspropriationserstatning, herunder hvorvidt der skal udmåles erstatning for forventningsværdien for areal Domsdatabasen · 4. januar 2019
- Byfornyelse - ekspropriation - erstatning Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt deklarationer lyst på nogle ejendomme i forbindelse med anbringelsen af ledninger indebærer, at gæsteprincippet er fraveget. Vejdirektoratet overtog de pågældende ejendomme ved ekspropriation med det formål at opføre en motorvej mellem Herning og Holstebro og indtrådte hermed i de tidligere ejeres rettigheder og forpligtelser Domsdatabasen · 29. januar 2021
- Udtalelse om en kommunes adgang til at opkøbe fast ejendom med henblik på videresalg Retsinformation · 25. november 2002