Spring til indhold

Retsinformation

Utilstrækkeligt grundlag for en overordnet myndigheds behandling af en klage over afslag på aktindsigt.

FOU nr 1994.52UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Utilstrækkeligt grundlag for en overordnet myndigheds

behandling af en klage over afslag på aktindsigt.

Et selskab, A, klagede over

Bygge- og Boligstyrelsens afslag på selskabets anmodning om aktindsigt i

dokumenter vedrørende en sag om ekspropriation.

Det fremgik af sagen at

selskabet den 22. marts 1992 anmodede om aktindsigt i X Kommunes sag om

ekspropriation af arealet matr. nr. 344 c, del af matr. nr. 337, X

Bygrunde. Den 30. marts 1993 gennemgik en repræsentant for

A på rådhuset det materiale, som kommunen havde fremlagt. Det fremgik af

selskabets skrivelse af 31.marts 1993 at der ikke i dette materiale indgik

"- nogen form for

notater interne såvel som eksterne.

- ingen korrespondance med

den juridiske konsulent, der repræsenterede kommunen ved

taksationsforretningen.

- ingen oplysninger om de af

kommunen anvendte rådgivere i sagen, ej heller nogen korrespondance herom.

-

ingen oplysninger om indhentede udtalelser i

ministeriet o.l."

Det materiale, A havde fået

aktindsigt i, var stort set det materiale, som A allerede kendte. Derfor

anmodede A i skrivelse af 31. marts 1993 om aktindsigt i det komplette

materiale.

I et brev af 13. april 1993

svarede X Kommune bl.a. således:

"... under henvisning

til lov om offentlighed i forvaltningen, meddeles, at der efter kommunens

skøn

Læs alt

ikke forefindes dokumenter i sagen - udover de allerede forelagte - som ikke

er

omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, idet man bl.a. skal henvise til

lovens § 7, § 10 stk. 4 og § 13 stk. 5, hvoraf fremgår:

... (de nævnte

bestemmelser

citeredes, min tilføjelse)..."

Kommunen afsluttede

skrivelsen med at vejlede om at afgørelsen kunne påklages til

Trafikministeriet.

A klagede til

Trafikministeriet over kommunens afslag på aktindsigt. A nævnte i

klageskrivelsen kommunens mulighed for efter offentlighedslovens § 4 at give

aktindsigt efter princippet om

meroffentlighed.

På baggrund af A's klage

udtalte X Kommune den 10. maj 1993 følgende til Trafikministeriet:

"...

Kommunen er enig med klager i, at der parterne (klager

og kommunen) imellem har været enighed om, at erstatningsbeløbet efter

ekspropriationen skulle afgøres af en taksationskommission, at sagen alene

drejede sig om erstatningens størrelse, og at taksationssagen er endeligt

afsluttet.

Kommunen kan bekræfte, at kommunen har tilbageholdt

aktstykker i sagen. De tilbageholdte aktstykker omfatter arbejdsnoter,

kladder,

anvendte og uanvendte udkast til breve, registerudskrifter o. lign.,

protokoludskrifter fra lukkede møder, enkelte interne notater samt aktstykker

vedrørende vurdering af taksationssagens udfald, grundlaget for

taksationskommissionens afgørelse og overvejelse over, om kommunen skulle

anke

kommissionens afgørelse. Disse sidstnævnte aktstykker omfatter interne

notater

samt korrespondance med kommunens advokater.

Bortset fra ovennævnte

omfatter de fremlagte sagsakter de notater og den korrespondance, som er ført

i

sagen. Herunder et internt notat, som klager/klagers advokat blev bekendt med

under sagsforløbet og selv anvendte som bilag til sit processkrift I.

Kommunen har ikke indhentet

udtalelser hos ministerier eller andre myndigheder i sagen.

Der er ikke fra kommunen

tilgået taksationskommissionen sagsakter, som ikke indgår i det fremlagte

materiale.

Ekspropriationen og taksationen af klagers jordstykker

gennemførtes som led i en byfornyelse efter byfornyelseslovens kap. II af den

karree, som klagers ejendom er beliggende indenfor.

Byfornyelsesselskabet (B) er forretningsfører for kommunen i

byfornyelsessagen

og bistod således også kommunen i taksationssagen. I forbindelse med

vurderingen

af taksationskommissionens afgørelse og overvejelserne over, om kommunen

skulle

anke sagen, rådførte kommunen sig desuden med et "udenforstående"

advokatfirma.

4. ..."

A kommenterede i et brev til

Trafikministeriet af 18. maj 1993 kommunens udtalelse. Da A nu var blevet

bekendt med hvilke sagsakter selskabet ikke havde fået aktindsigt i,

præciserede A sin aktindsigtsanmodning til at angå anvendte udkast til breve,

registerudskrifter, protokoludskrifter fra lukkede møder, aktstykker

vedrørende vurdering af taksationssagens udfald, korrespondance med kommunens

advokat og korrespondance mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet B samt med

"udenforstående advokat". A henviste til at en part i en sag kunne

forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser kunne ikke anvendes, fordi sagen var blevet afgjort

af

taksationskommissionen og ikke under en retssag. A påpegede at selskabet ikke

havde fået en fortegnelse over sagens akter og derfor ikke havde kunnet

konkretisere

sin aktindsigtsanmodning.

I en skrivelse af 28. maj

1993 meddelte Trafikministeriet A at Trafikministeriet samtidig havde

oversendt

sagen til Bygge- og Boligstyrelsen til videre behandling og afgørelse.

Ministeriet henviste til at Bygge- og Boligstyrelsen var den rette

ressortmyndighed, fordi afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages

særskilt

til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag,

som begæringen om aktindsigt vedrører.

Bygge- og Boligstyrelsen

underrettede den 10. juni

1993 A

om at styrelsen samme dato havde bedt X Kommune om at oplyse, i henhold til

hvilken lovbestemmelse ekspropriationen var foretaget.

Den 30. juli 1993 meddelte

Bygge- og Boligstyrelsen selskabet at ekspropriationen var foretaget efter §

14

i lov om byfornyelse og boligforbedring. Bygge- og Boligstyrelsen er

klagemyndighed med hensyn til en sådan ekspropriationsbeslutning. Dette

medfører, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4, at Bygge- og Boligstyrelsen

også

er klageinstans med hensyn til en parts adgang til aktindsigt i

ekspropriationssagen.

Bygge- og Boligstyrelsen udtalte herefter følgende om den afgørelse, som

kommunen havde truffet om selskabets adgang til aktindsigt i

ekspropriationen:

"...

Kommunen har i sin skrivelse

af 10.5.1993 gjort rede for, hvilke aktstykker kommunen har tilbageholdt i

sagen. Af kommunens skrivelse af 13.4.1993 fremgår, at de tilbageholdte

aktstykker efter kommunens opfattelse er omfattet af nærmere angivne

bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen, der indeholder

undtagelser

fra den almindelige ret til aktindsigt. Tilsvarende undtagelsesbestemmelser

findes i forvaltningsloven, hvis kapitel 4 indeholder de særlige regler, der

gælder med hensyn til en

parts

ret

til aktindsigt i en sag.

Bygge- og Boligstyrelsen skal

i tilknytning til disse oplysninger fra kommunen og med henvisning til Deres

skrivelse af 21.5.1993 bemærke følgende i anledning af Deres klage:

Udkast til breve må i henhold

til forvaltningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, (offentlighedslovens § 7, nr. 1)

betragtes som kommunens interne arbejdsdokumenter, der ikke er omfattet af en

parts ret til aktindsigt.

Registerudskrifter, som

findes i kommunens sag, er efter Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse

omfattet

af retten til aktindsigt, såfremt de indeholder faktiske oplysninger, der har

været af væsentlig betydning for ekspropriations- eller taksationssagens

afgørelse (forvaltningslovens § 12, stk. 2). Hvorvidt dette har været

tilfældet,

må Bygge- og Boligstyrelsen overlade til kommunens nærmere vurdering, da

styrelsen ikke selv har praktisk mulighed for nogen

efterprøvelse

heraf.

Protokoludskrifter fra

lukkede møder må betragtes som interne referater og er dermed undtaget fra

retten til aktindsigt. Dog følger det af forvaltningslovens § 13, nr. 1, at

de

er omfattet af retten til aktindsigt, hvis de alene gengiver indholdet af

kommunens endelige beslutning vedrørende ekspropriationssagens afgørelse.

Vedrørende brevveksling

mellem kommunen og dennes advokat i forbindelse med vurderingen af

taksationskommissionens afgørelse og overvejelserne over, om kommunen skulle

anke sagen, bemærkes, at i henhold til forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr.

4,

omfatter retten til aktindsigt ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige

til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Spørgsmål, der i en sag som

Deres kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for

domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Brevveksling

ved overvejelse af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres, er

ikke

nævnt i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, men Bygge- og Boligstyrelsen

er af den opfattelse, at de hensyn, der har ligget bag ved denne

undtagelsesbestemmelse, ligeledes må føre til, at kommunens brevveksling med

en sagkyndig, dvs. kommunens advokat, ved overvejelse af, om en sag ved

overtaksationskommissionen bør føres, er undtaget fra modpartens ret til

aktindsigt.

Det samme må gælde

brevveksling mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet (B) i det omfang, denne

brevveksling har drejet sig om vurdering af taksationskommissionens afgørelse

og overvejelserne over, om kommunen skulle anke sagen. Anden brevveksling

mellem kommunen og byfornyelsesselskabet vedrørende ekspropriationssagen vil

derimod være omfattet af Deres ret til aktindsigt.

..."

Den 14. september 1993

bekræftede X Kommune på selskabets anmodning at der ikke udover de

dokumenter,

der allerede var givet aktindsigt i, efter kommunens skøn fandtes dokumenter

i

sagen, som ikke var omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser.

I A's klage til mig gav A

udtryk for at selskabet var bekendt med, at Bygge- og Boligstyrelsen ikke

havde

haft sagens akter til gennemsyn, inden styrelsen traf afgørelse i sagen.

Derfor anså A snarere styrelsens behandling af sagen for et juridisk

responsum

end for en afgørelse i den konkrete sag. Bygge- og Boligstyrelsen havde på

baggrund af styrelsens afgørelse om aktindsigt overladt det til kommunen at

træffe afgørelse om, hvorvidt der skulle gives aktindsigt i

registerudskrifter

og brevveksling mellem kommunen og Byfornyelsesselskabet B. A anførte igen at

afgørelsen i sagen var truffet af en taksationskommission og ikke kunne

prøves

ved en domstol. A var nemlig på forhånd enig med kommunen om at lade

taksationskommissionen

afgøre erstatningens størrelse.

Bygge- og Boligstyrelsen

udtalte i anledning af selskabets klage bl.a. følgende:

"I marts 1993 havde

klageren efter anmodning herom lejlighed til at gennemse akterne i kommunens

sag om ekspropriationen. Klageren fandt imidlertid, at kommunen kun havde

givet

aktindsigt i ringere omfang, end bestemmelserne i forvaltningsloven og lov om

offentlighed i forvaltningen giver ret til, og indsendte en klage herover til

Trafikministeriet, der senere efter brevveksling med kommunen og klageren

oversendte klagesagen til Bygge- og Boligstyrelsen som rette myndighed, jf.

forvaltningslovens § 16, stk. 4, og offentlighedslovens § 15, stk. 2. Man kan

i denne forbindelse henvise til Ombudsmandens skrivelse af 30.6.1993 (...)

til

klageren.

Bygge- og Boligstyrelsens

besvarelse af den modtagne klage over aktindsigtens omfang er sket ved

styrelsens skrivelse af 30.7.1993, som findes blandt bilagene til klagerens

skrivelse af 29.9.1993 til Ombudsmanden.

Af en skrivelse af 14.9.1993

fra kommunen til klageren, der ligeledes findes blandt de bilag, som klageren

har medsendt til Ombudsmanden, fremgår det nu, at efter kommunens opfattelse

har klageren allerede tidligere fået aktindsigt i det omfang, som Bygge- og

Boligstyrelsens skrivelse af 30.7.1993 åbner mulighed for.

Til klagerens argumentation

med hensyn til Bygge- og Boligstyrelsens behandling af sagen skal styrelsen

bemærke, at det ikke er et normalt led i Bygge- og Boligstyrelsens

klagesagsbehandling at kræve den myndigheds sagsakter forelagt, hvis

afgørelse, der klages over. Styrelsen har heller ikke i det foreliggende

tilfælde anset det for sin opgave som klagemyndighed selv at foretage en

gennemgang af de enkelte akter i kommunens sag.

I øvrigt ville en indsendelse

af kommunens sagsakter til Bygge- og Boligstyrelsen formentlig i sig selv

have

den konsekvens, at kommunens interne materiale, f.eks. referater af lukkede

møder, derefter ikke længere kunne betragtes som blot internt, dvs. at

klageren

ville kunne forlange, at Bygge- og Boligstyrelsen gjorde ham bekendt med

sådant

materiale, efter at styrelsen havde modtaget det fra kommunen.

Bygge- og Boligstyrelsen kan

i øvrigt henholde sig til, hvad der er anført i styrelsen(s) nævnte skrivelse

af 30.7.1993, herunder også vedrørende forholdet til undtagelsesbestemmelsen

i

forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, jf. klagerens bemærkninger i denne

anledning.

..."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Som anført af Bygge- og

Boligstyrelsen følger det af § 16, stk. 4, i forvaltningsloven at afgørelsen

om

aktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i

forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Det vil

i

dette tilfælde sige Bygge- og Boligstyrelsen.

Selskabet har i klagen påpeget

at Bygge- og Boligstyrelsen ikke i forbindelse med behandlingen af klagen

over

afgørelsen om aktindsigt gennemgik kommunens sagsakter. Bygge- og

Boligstyrelsen har i sin udtalelse bekræftet at det ikke er et normalt led i

styrelsens klagesagsbehandling at kræve myndighedens sagsakter forelagt.

Udgangspunktet for en

klagemyndigheds sagsbehandling ved prøvelse af en afgørelse truffet af en

underordnet myndighed er at myndigheden skal foretage en fuldstændig

efterprøvelse

af alle sagens faktiske omstændigheder og af

alle sagens retlige spørgsmål. På dette grundlag skal klagemyndigheden

konkret tage stilling til om indholdet af den påklagede afgørelse er korrekt.

Jeg henviser til det der er anført i Juridisk Grundbog, Bind 4,

Forvaltningen,

s. 264. De undtagelser der gælder fra dette udgangspunkt, har kun relation

til

tilfælde, hvor den overordnede myndigheds prøvelse efter loven er begrænset.

Det er på denne baggrund min

opfattelse at en udtømmende prøvelse af kommunens afgørelse om afslag på

aktindsigt måtte forudsætte en gennemgang af de akter, som kommunen har

afslået

at give aktindsigt i. Bygge- og Boligstyrelsen burde på denne baggrund

konkret

have taget stilling til, om selskabet havde fået meddelt aktindsigt i de

dokumenter, som selskabet efter forvaltningslovens regler var berettiget til.

Jeg skal bemærke at jeg kan

tilslutte mig, at Bygge- og Boligstyrelsen har anvendt reglerne i

forvaltningsloven

om aktindsigt. Forvaltningslovens regler regulerer partens adgang til

aktindsigt, mens offentlighedsloven regulerer den adgang som alle andre har

til aktindsigt. Da selskabet er part i ekspropriationssagen er det

forvaltningslovens

regler der skal anvendes ved sagens afgørelse.

Bygge- og Boligstyrelsen har

i sin udtalelse til mig anført at "en

videresendelse

af kommunens sagsakter til Bygge- og Boligstyrelsen formentlig i sig selv

(ville) have den konsekvens, at kommunens interne materiale, ... derfor ikke

længere kunne betragtes som blot internt, dvs. at klageren ville kunne

forlange, at Bygge- og Boligstyrelsen gjorde ham bekendt med sådant

materiale,

efter at styrelsen havde modtaget det fra kommunen".

Efter forvaltningslovens §

12, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Sådanne interne arbejdsdokumenter mister normalt deres

interne karakter hvis de videregives til en anden myndighed.

Dette gælder dog ikke når

interne arbejdsdokumenter videregives som led i behandlingen af en klage

vedrørende afslag på aktindsigt i de pågældende dokumenter. At

klagemyndigheden

modtager og gennemgår dokumenterne som led i sin behandling af klagen over

afslag på aktindsigt medfører ikke, at dokumenterne af den grund mister deres

interne karakter, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1978, s.

400 ff.

Bygge- og Boligstyrelsen har

således efter min opfattelse truffet afgørelse på et utilstrækkeligt

grundlag,

når styrelsen ikke ved sin gennemgang af sagen har haft sagsakterne til

gennemsyn.

Jeg har derfor henstillet til

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, at tage klagen over kommunens

afslag på aktindsigt op til fornyet behandling og, efter en gennemgang af

sagens akter, træffe en ny afgørelse i sagen.

Jeg har bedt Bygge- og

Boligstyrelsen underrette mig om hvad styrelsen foretager sig i sagen.

..."

NOTER (*1)

Jf. FOB

1978, s. 400ff

Lignende dokumenter