Udtalelse om kommunaltilsynets kompetence vedrørende en kommunes eventuelle erstatningsansvar, overholdelse af lovgivningen om udarbejdelse af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter § 71 og 72 i lov om social service, overholdelse af lovgivningen om ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, overholdelse af vejledningspligt samt overholdelse af lovgivningens regler om klagevejledning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udtalelse om kommunaltilsynets kompetence
vedrørende en kommunes eventuelle erstatningsansvar, overholdelse af
lovgivningen om udarbejdelse af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp
efter § 71 og 72 i lov om social service, overholdelse af lovgivningen om
ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet,
overholdelse af vejledningspligt samt overholdelse af lovgivningens regler om
klagevejledning.
Ved telefax af 27. april 2001 har De på vegne af Dansk Folkeparti i
Københavns Borgerrepræsentation rettet henvendelse til
Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) vedrørende
hjemmehjælpen i Københavns Kommune. De har bl.a. anført,
at Københavns Kommune alene udfører 55-74 pct. af de
hjemmehjælpsopgaver, som kommunen har truffet afgørelse om at
udføre.
Ved brev af 15. august 2001 har Landsforeningen Ældre Sagen rettet
henvendelse til ministeriet vedrørende forholdene på
hjemmehjælpsområdet i Københavns Kommune. Ældre
Sagen har bl.a. anført, at samtlige hjemmehjælpsmodtagere i
Københavns Kommune bør tilbydes erstatningstimer for de
aflysninger, der har fundet sted. I tilfælde, hvor
hjemmehjælpsmodtagere kan dokumentere udgifter i forbindelse med
aflysninger af hjemmehjælpen, har Ældre Sagen tillige
anført, at kommunen må forpligtes til at refundere disse
udgifter.
Ved brev af 31. august 2001 har Socialministeriet på baggrund af
oplysninger modtaget fra Københavns Kommune vedrørende
kommunens aflysninger på hjemmehjælpsområdet anmodet
Indenrigsministeriet om at vurdere sagen nærmere, idet oplysningerne
efter Socialministeriets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang
udrydder enhver tvivl om, at der ikke stadig er/vil være problemer
Læs alt
vedrørende Københavns Kommunes tildeling af
erstatningshjælp for aflyste hjemmehjælpstimer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen.
Københavns Kommune har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse ikke før Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 3.
september 2001, hvormed Sundhedsforvaltningens udkast til kvalitetsstandarder
blev godkendt, udarbejdet kvalitetsstandarder, der er i overensstemmelse med
de krav, lovgivningen stiller, og som i overensstemmelse med § 30, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er
drøftet med kommunens ældreråd. Kvalitetsstandarderne er
efterfølgende godkendt af Københavns Borgerrepræsentation
den 11. oktober 2001.
Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation
ministeriets retsopfattelse vedrørende dette
spørgsmål.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i 1. halvår af
2001 har aflyst op til 1,6 % af de tildelte hjemmehjælpsbesøg.
Københavns Kommune har oplyst, at der endvidere er truffet
afgørelser om tildeling af hjemmehjælp, uden at den tildelte
hjælp er ydet, hvilket ifølge Københavns Kommune skyldes,
at der er visiteret flere timers hjemmehjælp til borgerne, end der
reelt har været ressourcer til. Efter det oplyste skyldes anslået
8 % af forskellen på den tid, der er visiteret hjælp til i
kommunen, og den tid, der reelt er præsteret i form af
hjemmehjælpsbesøg, ressourcemæssige årsager.
Det forhold, at Københavns Kommune ikke yder hjemmehjælp
inden for rimelig tid i tilfælde af aflysninger, og det forhold, at
Københavns Kommune træffer afgørelser, hvormed der
tildeles hjemmehjælp til opgaver, som af ressourcemæssige
årsager ikke efterleves, er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse ikke i overensstemmelse med lov om social service.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har taget en række
initiativer for at undgå aflysning af hjemmehjælp. Kommunen har
endvidere oplyst, at kommunen - inden for sociallovgivningens rammer - vil
revurdere de trufne afgørelser om hjemmehjælp på baggrund
af de vedtagne kvalitetsstandarder, således at serviceniveauet
tilpasses de afsatte ressourcer.
Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation
ministeriets retsopfattelse og anmodet om at blive underrettet om effekten af
kommunens initiativer på området.
Den standardblanket vedrørende kommunens afgørelser om
hjemmehjælp, som er en del af bilagsmaterialet til den af
Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 godkendte
kvalitetsstandard, indeholder ikke oplysninger om muligheden for at klage til
det sociale nævn og om fremgangsmåden ved sådan klage og
opfylder derfor ikke kravene til klagevejledning i forvaltningslovens § 25.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag meddelt Københavns
Borgerrepræsentation ministeriets retsopfattelse og anmodet om
underretning om, hvad kommunen foretager i denne anledning.
Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere
begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse.
Sagens baggrund:
Efter at have modtaget Deres telefax af 27. april 2001 anmodede
Indenrigsministeriet i brev af 16. maj 2001 Københavns
Borgerrepræsentation om en udtalelse i sagen, herunder om oplysninger
om, i hvilke situationer aflysninger af hjemmehjælpen i praksis finder
sted, og om hvorvidt Københavns Kommune tildeler hjemmehjælp til
modtagerne på andre tidspunkter som erstatning for aflyst
hjemmehjælp. Indenrigsministeriet anmodede i den forbindelse om at
få tilsendt en kopi af Københavns Kommunes kvalitetsstandarder
for personlig og praktisk hjælp m.v. efter § 71 og § 72 i lov om social
service samt eventuelle andre generelle beslutninger om eller retningslinier
for opgaveudførelsen i tilknytning til afgørelser om
hjemmehjælp.
Til brug for drøftelse i Folketingets Socialudvalg har
Københavns Kommune efter anmodning fra Socialministeriet udarbejdet et
notat af 13. august 2001 om kommunens administration og praksis på
hjemmehjælpsområdet. Af notatet fremgår bl.a., at kommunens
administrationsgrundlag var en socialplan fra 1997 samt en beslutning i
Social- og Omsorgsudvalget fra april 2001 om serviceniveauet. Det
fremgår endvidere, at en kvalitetsstandard var under udarbejdelse. I
brev af 14. august 2001 til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen,
anmodede Socialministeriet om uddybende oplysninger i forlængelse af
kommunens notat af 13. august 2001.
Ved brev af 14. august 2001 har Københavns Kommune,
Sundhedsforvaltningen, understreget over for alle kommunens
hjemmeplejeledere, at de skulle være særligt opmærksomme
på, at det så vidt muligt undgås at aflyse planlagte
besøg, og at der - såfremt besøg aflyses - altid skal
tilbydes et erstatningsbesøg.
Efter at have modtaget Landsforeningen Ældre Sagens brev af 15.
august 2001 oplyste Indenrigsministeriet i brev af 27. august 2001 til
Ældre Sagen, at ministeriet ville inddrage Ældre Sagens
henvendelse i behandlingen af denne sag vedrørende hjemmehjælpen
i Københavns Kommune, som ministeriet allerede var i færd med at
behandle.
Ved brev af 27. august 2001 fremsendte Indenrigsministeriet Ældre
Sagens henvendelse til Københavns Borgerrepræsentations
orientering. Indenrigsministeriet anmodede endvidere på baggrund af
Ældre Sagens henvendelse Københavns Borgerrepræsentation
om at oplyse, i hvilket omfang hjemmehjælpsmodtagere i kommunen
vejledes om muligheden for efter § 71, stk. 3, i lov om social service selv
at udpege en person til at udføre opgaverne.
Efter at have modtaget Socialministeriets brev af 31. august 2001 oplyste
Indenrigsministeriet i brev af 5. september 2001 til Socialministeriet, at
ministeriet ville inddrage Socialministeriets henvendelse i behandlingen af
denne sag vedrørende hjemmehjælpen i Københavns Kommune,
som ministeriet allerede var i færd med at behandle.
I brev af 11. september 2001 med bilag til Indenrigsministeriet har
Københavns Kommune oplyst, at Københavns
Borgerrepræsentation har behandlet sagen i møde den 6. september
2001. Københavns Kommune har endvidere oplyst, at
Borgerrepræsentationen i samme møde besluttede at give en
tillægsbevilling til ældreområdet på 10,1 millioner
kr. med henblik på at hæve serviceniveauet allerede for 2001.
Derudover har kommunen oplyst, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i møde
den 3. september 2001 har godkendt Sundhedsforvaltningens udkast til
kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune.
Sundhedsforvaltningens udkast har været drøftet med kommunens
ældreråd.
I den godkendte kvalitetsstandard er der bl.a. gjort rede for
værdigrundlag og omsorgsfilosofi i Københavns Kommune, og
kommunens visitationskriterier samt sagsgange er beskrevet. Som bilag er
vedlagt visitationsblanketter, herunder en blanket benævnt
"afgørelse om hjemmepleje", hvori det bl.a. skal anføres,
hvilken hjemmeplejeydelse der er tildelt borgeren, og der er en rubrik, hvori
bevilling/afslag skal begrundes. Det er endvidere anført, at
afgørelsen kan påklages til klagerådet, og henvist til, at
klagevejledning vedlægges.
Københavns Kommune har endvidere oplyst følgende:
"Aflysninger
I 2001 havde kommunen i første halvår planlagt 2,0 millioner
besøg. Af dem er 30.962 aflyst af kommunen, hvilket svarer til 1,6
pct. Aflysningerne vedrører stort set altid rengøring. Kommunen
yder også mange ekstrabesøg, flere end antallet af aflysninger.
Disse registreres særskilt i kommunens IT-system, og nogle af disse
besøg gives reelt som erstatningsbesøg for aflyste
besøg. Det er dog ikke muligt at få et præcist tal herfor,
men det betyder, at antallet af aflyste besøg reelt er lavere end de
1,6 pct.
Aflysning sker i tre situationer. For det første i situationer,
hvor en borger kan have akut behov for yderligere hjælp, hvilket
betyder at hjemmehjælperen er nødt til at omorganisere dagens
øvrige arbejde. For det andet i forbindelse med akut opstået
sygdom blandt medarbejderne, og for det tredje i sager hvor et nødkald
henvist fra kommunens døgnvagt betyder, at en medarbejder må
tage et akut besøg hos en borger.
Københavns Kommune har som resultatkrav i budgettet, at der ikke
må ske aflysninger af praktisk hjælp uden at der tilbydes et
erstatningsbesøg, samt at hjælp til personlig pleje ikke
må aflyses. Den aktuelle situation med op mod 1,6 pct. aflyste
besøg er derfor ikke acceptabel. ...
Registrering af tidsforbrug i hjemmeplejen
...Af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutningsprotokol af 26. marts 2001
fremgår det, at der i gennemsnit i 2000 i BR-kommunen kun blev
præsteret 64 pct. af den visiterede tid, der i kommunens IT-system var
registreret som udmålt til borgerne.
På basis af en stikprøve skønner
Sundhedsforvaltningen, at godt 10 pct. point vedrører vejtiden,
borgernes egne aflysninger udgør ca. 6 pct. af de planlagte
besøg. Passive borgere (fx borgere der er på ferie, eller ikke
fremover skal modtage hjælp, og som endnu ikke er tilrettet i
IT-systemet) udgør 10 pct. af de planlagte besøg.
Sundhedsforvaltningen har alene oplysninger om passive borgere på antal
besøg og kender derfor ikke den nøjagtige tid, men
skønner, at når omfanget er 10 pct. af besøgene, så
udgør det tilsvarende 10 pct. af den samlede visiterede tid.
Derudover er der kommunens aflysninger på 1,6 pct. i 1. halvår
2001, aflysninger er ligeledes opgjort på antal besøg og ikke
på tid.
Den resterende forskel mellem visiteret tid og præsteret tid
på ca. 8 pct. bunder i, at der er visiteret flere timers
hjemmehjælp til borgeren end der reelt har været ressourcer til.
Problemet med, at der er visiteret flere timer end der reelt er ressourcer
til skal løses ved revisitering ud fra et politisk godkendt
serviceniveau, som er afstemt med de afsatte ressourcer, jf.
Socialministeriets vejledning til Serviceloven, hvor det er tilladt at
fastsætte serviceniveauet i overensstemmelse med de afsatte ressourcer
samt at tilpasse serviceniveauet, såfremt det viser sig at der ikke er
nok ressourcer. Det drejer sig på kort sigt f.eks. om ændring af
tid til rengøring fra et ugentligt besøg til besøg hver
anden uge, og på lang sigt om revisitation i vedlagte
"Kvalitetsstandarder for Ældreområdet i Københavns
Kommune", ...
...
Serviceniveau
... Sundhedsforvaltningen [har] udarbejdet en "Kvalitetsstandarder for
Ældreområdet i Københavns Kommune" - oplæg til
ensartet serviceniveau, hvori indgår kvalitetsstandarder og en
beskrivelse af det serviceniveau, der skal gælde i kommunen. ...
Efter politisk godkendelse af et nyt serviceniveau forventes der at
gå op mod et halvt år, før alle
hjemmehjælpsmodtagere er revisiteret og der herved er udarbejdet en
funktionsvurdering og en ydelsestildeling ud fra de politisk fastsatte
kvalitetsstandarder.
Indtil der er en politisk godkendelse af Sundhedsforvaltningens
oplæg til ensartet serviceniveau, udmåler Sundhedsforvaltningen
hjemmehjælp på grundlag af det serviceniveau, der er fastsat med
Borgerrepræsentationens beslutning den 17. maj 2001, hvor Sundheds- og
Omsorgsudvalget blev tildelt en tillægsbevilling til bl.a. at fastholde
det generelle serviceniveau uændret, sådan at der tilbydes
rengøring hver 2. uge, tøjvask hver 4. uge, indkøb hver
uge og uændret serviceniveau i weekenden, og hvorefter al hjælp
skal gives på grundlag af en individuel vurdering, ....
Dette har givet anledning til, at borgere som før f.eks. fik
rengøring en gang om ugen nu er blevet revisiteret til at få
denne hjælp hver anden uge, medmindre særlige forhold gør
sig gældende.
Den 28. august 2001 er der indgået en politisk aftale om
Københavns Kommunes budget for 2002.... Aftalen betyder, at
ældreområdet får tilført 81 mio. kr. i 2002. Konkret
betyder aftalen bl.a., at ældre, som visiteres, skal tilbydes vaske
service hver 14. dag og supplering af den nuværende rengøring
med en grundig hovedrengøring hvert halve år.
Af andre elementer kan nævnes, at der afsættes midler til
oprettelse af et flyverkorps, der skal yde erstatningstimer i tilfælde
af kommunale afbud. Dette flyverkorps skal fortrinsvis bestå af erfarne
medarbejdere. Endvidere er der afsat midler med henblik på at styrke
personalerekrutteringen og fastholde medarbejdere på
ældreområdet, herunder til etablering af
voksenelevløn..
Derudover er der fremsat forslag i Borgerrepræsentationen den 6.
september 2001. Forslaget fremsættes for at sikre bedre service i
ældreplejen allerede fra 2001 og indebærer, at der gives en
tillægsbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 10,1
mill.kr., sådan at der tilbydes vask hver 2. uge, købes ekstra
plejeboliger og oprettes flyverkorps med virkning allerede for 2001...
Vejledning om § 71, stk. 3, i lov om social service
Indenrigsministeriet har ved brev af 27. august 2001 ønsket
yderligere oplysninger vedr. hjemmeplejen. Således kan det oplyses, at
hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune vejledes om
muligheden for, efter § 71, stk. 3, i lov om social service, selv at udpege
en person til at udføre opgaverne. Vejledningen om ordningen gives i
forbindelse med visitation og revisitation fra Pensions- og
Omsorgskontorerne, hvor også pjecen om "Selvvalgte
hjemmehjælpere" medsendes, når borgerne modtager den skriftlige
information om bevillingen efter et visitationsbesøg.
Derudover er borgerne informeret i juli måned 1998. Informationen
foregik ved at samtlige hjemmehjælpsmodtagere modtog en pjece om den ny
ordning. Derudover findes der information, om muligheden for selv at udpege
en person til at udføre opgaverne, på kommunens hjemmeside.
I forbindelse med forespørgslen fra Indenrigsministeriet er det
indskærpet, at proceduren i forhold til informationen til borgerne ved
revisitation og ny visitation skal overholdes."
I brev af 26. oktober 2001 med bilag til ministeriet har Københavns
Kommune fremsendt supplerende oplysninger i sagen. Københavns Kommune
har bl.a. oplyst, at kvalitetsstandarderne for ældreområdet har
været forelagt Borgerrepræsentationen i møde den 11.
oktober 2001 med henblik på Borgerrepræsentationens endelige
politiske stillingtagen. Indstillingen om godkendelse blev vedtaget af et
flertal af Borgerrepræsentationens medlemmer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:
Det tilsyn, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udøver over for
Københavns Kommune, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun
spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af
lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i
lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni
2001).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke tage stilling til, om
Københavns Kommunes dispostioner er rimelige eller
hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende
skønsudøvelse, så længe skønnet
udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Endvidere viger ministeriets tilsyn med kommunen - som anført i
ministeriets brev til Dem af 16. maj 2001 - hvis der er en særlig
klageinstans, som kan træffe afgørelse i klagesagen. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet kan derfor ikke tage stilling til afgørelser om
praktisk hjælp i enkeltsager, der kan indbringes for det sociale
nævn.
Beslutninger vedrørende kommunens generelle serviceniveau, herunder
overordnede beslutninger vedrørende tildeling af hjemmehjælp i
kommunen, kan i henhold til § 60 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 267 af 12.
april 2000 som senest ændret ved lov nr. 490 af 7. juni 2001) ikke
påklages til det sociale nævn, og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har derfor mulighed for at tage stilling hertil. Det
gælder bl.a. spørgsmål om, hvorvidt kommunens
administrationsgrundlag - f.eks. i form af interne retningslinier - er i
overensstemmelse med lovgivningen, herunder lov om social service.
Ministeriet kan ikke tage stilling til privatretlige
spørgsmål, herunder spørgsmål om en kommunens
erstatningsansvar på baggrund af almindelige ulovbestemte
erstatningsretlige grundsætninger. Ministeriet kan således ikke -
som anmodet om i Landsforeningen Ældre Sagens klage til ministeriet -
tage stilling til Københavns Kommunes pligt til at dække
udgifter, som en hjemmehjælpsmodtager kan dokumentere at have afholdt
på grund af aflysninger af hjemmehjælpen.
På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den
foreliggende sag vedrørende hjemmehjælpen i Københavns
Kommune taget stilling til følgende spørgsmål:
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om udarbejdelse
af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social
service
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om ydelse af
hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
Københavns Kommunes overholdelse af kommunens vejledningspligt om,
at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har mulighed for selv at udpege en
person til at udføre praktisk hjælp
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningens regler om
klagevejledning
Ad 1.
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om
udarbejdelse af kvalitetsstandarder om m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72
i lov om social service
§ 110, stk. 2, i lov om social service (Lovbekendtgørelse nr. 844
af 24. september 2001) har følgende ordlyd:
"Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal
træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af
hjælp efter §§ 71-72, samt følge op på disse
beslutninger."
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1997/1998,
1. samling, Tillæg A, s. 2425, fremgår bl.a. følgende:
"Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau
(indhold og omfang), som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.
Kvalitetsstandarden skal indeholde en så præcis beskrivelse, at
der samtidig opstilles operationelle mål, som indsatsen skal
bedømmes på.
Formålet med kvalitetsstandarden er blandt andet at sikre ensartede
afgørelser - inden for samme kommune - om hjælp til ældre
med samme behov. Herudover skal kvalitetsstandarden sikre, at de ældre
kender deres rettigheder, idet de informeres om indhold og omfang af den
hjælp, de kan forvente fra kommunen. Endelig skal kvalitetsstandarden
og de operationelle mål anvendes af ledelsen som et redskab til at
sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål og den faktiske
myndighedsudøvelse og opgaveudførelse. Kvalitetsstandarden skal
drøftes med kommunens ældreråd efter reglerne herom.
Der bør opstilles klare regler, som skal sikre, at den tildelte
hjælp faktisk bliver ydet, og at der i tilfælde af aflysninger
gives kompensation, fx i form af ekstra erstatningshjælp.
Det er endvidere hensigten at forpligte den enkelte kommune til at
udarbejde en årlig evaluering af kvaliteten og styringen af
hjælpen efter §§ 71-72. Evalueringen skal blandt andet være et
instrument til at sikre en bedre tilrettelæggelse af hjælpen,
så en større del af ressourceindsatsen kommer de ældre til
gode. Evalueringen skal også følge udviklingen i
sygefraværet og arbejdsmiljøet samt sikre, at de politiske
mål for kommunens indsats nås, herunder at de ældre
får den hjælp, der er truffet afgørelse om.
Evalueringsrapporten skal drøftes med kommunens klageråd."
§§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om
kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social
service har følgende ordlyd:
"§ 1.
Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt
udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v.
efter §§ 71 og 72 i lov om social service.
Stk. 2. En kvalitetsstandard skal indeholde generel
serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra
kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v.
Kvalitetsstandarden skal dermed indeholde en beskrivelse af det
serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.
Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen
skal være præcis, og der skal samtidig opstilles
kvalitetsmål (operationelle mål), som det efterfølgende er
muligt for kommunalbestyrelsen at bedømme indsatsen efter, jf. § 2,
stk. 2.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt
følge op på kvaliteten og styringen af hjælpen efter §§ 71
og 72 i lov om social service.
Stk. 2. Opfølgningen skal ske på grundlag af
de operationelle mål i kvalitetsstandarden, således at der
følges op på de politiske mål for kommunens indsats,
herunder de politiske mål for udviklingen i sygefraværet og
arbejdsmiljøet.
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde den
første kvalitetsstandard for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om
social service inden den 1. januar 1999."
Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden den 1. januar 1999
været forpligtet til at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og
praktisk hjælp m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service og
derefter mindst én gang årligt evaluere kvaliteten og styringen
af kommunens hjælp efter de nævnte bestemmelser samt tage
stilling til, om kvalitetsstandarden skal revideres. Kommunen skal, jf. § 30,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, hvorefter kommunalbestyrelsen skal høre
ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre,
inddrage kommunens ældreråd i udarbejdelsen og eventuelle
ændringer af kvalitetsstandarden.
Ministeriet har forstået Københavns Kommunes oplysninger
sådan, at kommunen først i september/oktober 2001 har udarbejdet
kvalitetsstandarder for ældreområdet. Københavns Kommune
har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse således ikke
før Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 3. september 2001,
hvorved Sundhedsforvaltningens udkast til kvalitetsstandarder blev godkendt,
udarbejdet kvalitetsstandarder, der er i overensstemmelse med de krav,
lovgivningen stiller, og som i overensstemmelse med § 30, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område er
drøftet med kommunens ældreråd. Kvalitetsstandarderne er
efterfølgende godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober
2001.
Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation
ministeriets retsopfattelse vedrørende dette
spørgsmål.
Ad 2.
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om
ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
§ 71, stk. 1 og 2, i lov om social service har følgende
ordlyd:
"§ 71.
Kommunen sørger for tilbud om
personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i
hjemmet og
hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder.
Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som
på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan
udføre disse opgaver."
§ 75, stk. 1 og 2, i lov om social service har følgende ordlyd:
"§ 75.
Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en konkret individuel
vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre.
Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at
afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. "
Af kapitel 5 i Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om sociale
tilbud til ældre m.fl. fremgår bl.a. følgende:
"5.1. Personlig og praktisk hjælp
Generelt
43. Kommunen har efter § 71 stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, i serviceloven
pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for
personlig hjælp/pleje og praktisk hjælp/støtte til
nødvendige opgaver i hjemmet, kan få tilbud om hjælp til
disse funktioner.
...
5.3.1. Myndighedsfunktionen
Kommunalbestyrelsens kompetence
57. Der findes ikke i serviceloven nærmere bestemmelser om indhold
og omfang af den hjælp, som kommunen skal tilbyde efter §§ 71 og 72.
Kommunalbestyrelsen har både det indholdsmæssige og det
økonomiske ansvar for hjælpen. Smh.m. retssikkerhedslovens § 15.
Lovgivningen forudsætter, at kommunalbestyrelsen - afhængigt af
lokale forhold - fastlægger indholdet og omfanget af hjælpen og
bevilger ressourcer til området i overensstemmelse med disse
overordnede politiske beslutninger om serviceniveau. Se kapitel 5.3.3. om
justering af ressourcerne og ændringer i serviceniveauet.
Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, hvilke tilbud om
hjælp, der skal stilles til rådighed for borgerne, og hvilke
kriterier kommunen (forvaltningen) skal anvende ved tildeling og
udmåling af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal ved
fastlæggelsen af disse kriterier være opmærksom på,
at hjælpen skal have et aktiverende sigte, jf. pkt. 44 om hjælp
til selvhjælp."
Det følger af § 71 i lov om social service, at kommunen har pligt
til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i
hjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner, og at
tilbudene skal gives til personer, som på grund af midlertidigt eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke selv kan udføre opgaverne.
Det fremgår af § 75 i lov om social service, at tilbud efter bl.a. §
71 i loven skal gives efter en konkret individuel vurdering af behovet til
opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre, og at tilbudene
løbende skal tilpasses modtagerens behov.
Uanset at § 71 i lov om social service og Socialministeriets vejledning af
6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl. ikke indeholder en
præcis beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver i et hjem der skal anses
for at være nødvendige, eller hvilke persongrupper der må
anses for at have behov for hjemmehjælp, følger det af
bestemmelsens ordlyd, at den enkelte kommunalbestyrelse ikke er overladt et
frit skøn med hensyn til, om kommunen skal tilbyde borgerne
hjemmehjælp, og hvilken hjemmehjælp kommunen skal tilbyde dens
borgere.
Almindelig rengøring med jævne intervaller må efter
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse anses som en arbejdsopgave, der
efter den almindelige opfattelse i samfundet som et minimum skal
udføres i et vist omfang i et hjem. En sådan opgave må
derfor betragtes som en nødvendig praktisk opgave i hjemmet.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil således efter ministeriets
opfattelse være forpligtet til at sørge for hjemmehjælp
til bl.a. rengøring i hjemmet for visse persongrupper, som efter
funktionsniveau og forholdene omkring de foreliggende arbejdsopgaver i
hjemmet ikke er i stand til at udføre denne opgave.
Når der er truffet afgørelse om, at en borger tildeles
hjemmehjælp til en given opgave, f.eks. rengøring, kan borgeren
støtte ret på den trufne afgørelse, indtil kommunen
eventuelt, jf. herved bl.a. § 75, stk. 1, 2. pkt., hvorefter hjælpen
løbende skal tilpasses modtagerens behov, ændrer
afgørelsen ved at træffe en ny afgørelse. Det betyder, at
borgeren, indtil afgørelsen ændres, har krav på at modtage
hjælp til de opgaver, der ifølge afgørelsen skal tildeles
hjemmehjælp til.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan det ikke anses for
at være i strid med en truffen afgørelse om hjemmehjælp,
at kommunen i visse tilfælde bliver nødsaget til at ændre
arbejdstilrettelæggelsen og flytter det tidspunkt, hvor den tildelte
hjælp ydes, i det omfang hjælpen ydes inden for en rimelig tid
efter det oprindeligt aftalte tidspunkt. I det omfang hjælpen ikke ydes
inden for en rimelig tid efter det oprindeligt aftalte tidspunkt for
udførelsen af hjælpen, vil der efter ministeriets opfattelse
derimod være tale om, at kommunen undlader at tildele borgeren
hjælp til de opgaver, som borgeren i henhold til den trufne
afgørelse er berettiget til.
En kommunalbestyrelse kan inden for de rammer, som lov om social service
sætter, justere serviceniveauet på
hjemmehjælpsområdet. En effektuering af en justering af
serviceniveauet, der indebærer, at serviceniveauet forringes, vil
kræve, at de af kommunen trufne afgørelser om tildeling af
hjemmehjælp revurderes, og at nye afgørelser træffes.
Indtil sådanne nye afgørelser er truffet, vil kommunen
være forpligtet til at yde den hjælp, der i henhold til den
gældende afgørelse er tildelt den enkelte borger.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i 1. halvår af
2001 har aflyst op til 1,6 % af de planlagte hjemmehjælpsbesøg,
uden at hjælpen efterfølgende er ydet inden for 1. halvår
af 2001. Ministeriet har forstået kommunens oplysninger sådan, at
kommunen i disse tilfælde ikke efterfølgende har ydet
hjemmehjælp inden for en rimelig tid.
Københavns Kommune har oplyst, at der endvidere er truffet
afgørelser om tildeling af hjemmehjælp, uden at den tildelte
hjælp er ydet, hvilket ifølge Københavns Kommune skyldes,
at der er visiteret flere timers hjemmehjælp til borgerne, end der
reelt har været ressourcer til. Efter det oplyste skyldes anslået
8 % af forskellen på den tid, der er visiteret hjælp til i
kommunen, og den tid, der reelt er præsteret i form af
hjemmehjælpsbesøg, ressourcemæssige årsager.
Det forhold, at Københavns Kommune ikke yder hjemmehjælp
inden for rimelig tid i tilfælde af aflysninger, og det forhold, at
Københavns Kommune træffer afgørelser, hvormed der
tildeles hjemmehjælp, som af ressourcemæssige årsager ikke
efterleves, er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke i
overensstemmelse med lov om social service.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har taget en række
initiativer for at undgå aflysning af hjemmehjælp. Kommunen har
endvidere oplyst, at kommunen - inden for sociallovgivningens rammer - vil
revurdere de trufne afgørelser om hjemmehjælp på baggrund
af de vedtagne kvalitetsstandarder, således at serviceniveauet
tilpasses de afsatte ressourcer.
Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation
ministeriets retsopfattelse og anmodet om at blive underrettet om effekten af
kommunens initiativer på området.
Ad 3.
Københavns Kommunes overholdelse af kommunens
vejledningspligt om, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har mulighed
for selv at udpege en person til at udføre praktisk hjælp
§ 71, stk. 3, i lov om social service er sålydende:
"En person, som efter en afgørelse truffet af kommunen er
berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr. 2, skal
kunne vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne.
Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå
skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold af
opgaverne samt om betaling mv."
Det følger således af § 71, stk. 3, i lov om social service,
at i det omfang kommunen har truffet afgørelse om tildeling af
hjemmehjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, herunder
rengøringsopgaver, har hjemmehjælpsmodtageren ret til selv at
vælge den person, der - efter kommunens godkendelse og efter
nærmere aftale med kommunen - skal udføre opgaven.
§ 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som
ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) har følgende ordlyd:
"En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og
bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden
for myndighedens sagsområde."
Bestemmelsen giver forvaltningsmyndighederne pligt til i fornødent
omfang at yde vejledning og bistand til borgerne.
Der kan ikke stilles formkrav til den henvendelse fra borgeren, hvori der
ligger en anmodning om vejledning. Den kan således fremsættes
skriftligt, telefonisk eller ved personligt fremmøde hos
forvaltningsmyndigheden. Myndigheden har også vejledningspligt over for
en borger, som myndigheden er i forbindelse med, selv om vedkommende ikke
direkte eller indirekte har bedt om vejledning, men hvor det fremstår
som naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning,
eventuelt i form af supplerende oplysninger m.v., i anledning af den sag, som
har givet anledning til kontakten mellem myndigheden og borgeren.
Der kan henvises til John Vogter, Den kommenterede forvaltningslov, 1999,
side 204.
§ 71, stk. 3, i lov om social service sammenholdt med forvaltningslovens §
7, stk. 1, indebærer efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at det, særligt i tilfælde, hvor en kommune ser sig
nødsaget til at ændre arbejdstilrettelæggelsen og flytte
tidspunktet for ydelse af tildelt hjælp til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet, fremstår som naturligt og relevant, at kommunen af
egen drift giver hjemmehjælpsmodtagerne vejledning om, at den enkelte
hjemmehjælpsmodtager har mulighed for selv at udpege den person, der
skal udføre opgaverne.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i alle tilfælde,
hvor hjemmehjælp tildeles, af egen drift vejleder den enkelte
hjemmehjælpsmodtager om muligheden for selv at udpege den person, der
skal udføre opgaven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund ikke
grundlag for at antage, at Københavns Kommunes ikke overholder
kommunens vejledningspligt om, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har
mulighed for selv at udpege en person til at udføre praktisk
hjælp.
Ministeriet foretager derfor ikke videre vedrørende dette
spørgsmål.
Ad 4.
Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningens
regler om klagevejledning
§ 25, stk. 1, i forvaltningsloven er sålydende:
"§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden
forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være
ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og
oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om
eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt
ud giver den pågældende part medhold."
Afgørelser om hjemmehjælp, som en kommune efter den 1. juli
1998 har truffet i medfør af §§ 71 og 75 i lov om social service, kan
i henhold til § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, indbringes for det sociale nævn af den
person, afgørelsen vedrører.
Efter § 75, stk. 3, i lov om social service er det en betingelse for at
indbringe en klage over en afgørelse efter § 71, at klagen har
været behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og at
kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.
Efter § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område drøfter, vurderer og videreformidler
klagerådet klager over afgørelser om tilbud efter §§ 71 og 72 i
lov om social service.
Efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal der gives klagevejledning i
forbindelse med afgørelser, der kan påklages til en anden
forvaltningsmyndighed, og klagevejledningen skal oplyse om muligheden for
klage til denne forvaltningsmyndighed. Klagevejledningen skal omfatte
oplysning om fremgangsmåden ved klage.
Afgørelser om hjemmehjælp, der ikke giver ansøgeren om
hjemmehjælp fuldt ud medhold, herunder afgørelser, hvormed
hjemmehjælp helt eller delvis inddrages, skal derfor indeholde en
klagevejledning, der skal omfatte oplysning om, at afgørelsen - efter
forudgående indbringelse for klagerådet og efter at
kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling -
kan påklages til det sociale nævn.
Den standardblanket vedrørende kommunens afgørelser om
hjemmehjælp, som er en del af bilagsmaterialet til den af
Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 godkendte
kvalitetsstandard, indeholder ikke oplysning om muligheden for klage til det
sociale nævn og om fremgangsmåden ved sådan klage og
opfylder derfor ikke kravene til klagevejledning i forvaltningslovens §
25.
Indenrigsministeriet har i dag meddelt Københavns
Borgerrepræsentation ministeriets retsopfattelse og anmodet om
underretning om, hvad kommunen foretager i denne anledning.
Kopi af dette brev er sendt til Landsforeningen Ældre Sagen,
Socialministeriet og Borgerrepræsentationen.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Lignende dokumenter
- Om en kommunalbestyrelses beslutning om inddragelse af hjemmehjælp. Retsinformation · 23. oktober 2000
- Udtalelse afgivet af Velfærdsministeriet om en kommunes godkendelse og kontraktindgåelse efter fritvalgsordningen i lov om social service Retsinformation · 18. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.) Retsinformation · 12. august 2002
- 1997 LSF 115 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGE OVER AFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- Sagen omhandler fastsættelse af afregningspris for hjemmepleje omfattet af frit valg efter servicelovens § 83, jf. § 91 Domsdatabasen · 5. juli 2021
- Get Care ApS mod Hvidovre Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. juli 2019