Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om kommunaltilsynets kompetence vedrørende en kommunes eventuelle erstatningsansvar, overholdelse af lovgivningen om udarbejdelse af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter § 71 og 72 i lov om social service, overholdelse af lovgivningen om ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, overholdelse af vejledningspligt samt overholdelse af lovgivningens regler om klagevejledning.

UDT nr 9957 af 13/03/2002UdtalelseSocial- og Boligministeriet3. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse om kommunaltilsynets kompetence

vedrørende en kommunes eventuelle erstatningsansvar, overholdelse af

lovgivningen om udarbejdelse af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp

efter § 71 og 72 i lov om social service, overholdelse af lovgivningen om

ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet,

overholdelse af vejledningspligt samt overholdelse af lovgivningens regler om

klagevejledning.

Ved telefax af 27. april 2001 har De på vegne af Dansk Folkeparti i

Københavns Borgerrepræsentation rettet henvendelse til

Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) vedrørende

hjemmehjælpen i Københavns Kommune. De har bl.a. anført,

at Københavns Kommune alene udfører 55-74 pct. af de

hjemmehjælpsopgaver, som kommunen har truffet afgørelse om at

udføre.

Ved brev af 15. august 2001 har Landsforeningen Ældre Sagen rettet

henvendelse til ministeriet vedrørende forholdene på

hjemmehjælpsområdet i Københavns Kommune. Ældre

Sagen har bl.a. anført, at samtlige hjemmehjælpsmodtagere i

Københavns Kommune bør tilbydes erstatningstimer for de

aflysninger, der har fundet sted. I tilfælde, hvor

hjemmehjælpsmodtagere kan dokumentere udgifter i forbindelse med

aflysninger af hjemmehjælpen, har Ældre Sagen tillige

anført, at kommunen må forpligtes til at refundere disse

udgifter.

Ved brev af 31. august 2001 har Socialministeriet på baggrund af

oplysninger modtaget fra Københavns Kommune vedrørende

kommunens aflysninger på hjemmehjælpsområdet anmodet

Indenrigsministeriet om at vurdere sagen nærmere, idet oplysningerne

efter Socialministeriets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang

udrydder enhver tvivl om, at der ikke stadig er/vil være problemer

Læs alt

vedrørende Københavns Kommunes tildeling af

erstatningshjælp for aflyste hjemmehjælpstimer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Københavns Kommune har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse ikke før Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 3.

september 2001, hvormed Sundhedsforvaltningens udkast til kvalitetsstandarder

blev godkendt, udarbejdet kvalitetsstandarder, der er i overensstemmelse med

de krav, lovgivningen stiller, og som i overensstemmelse med § 30, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er

drøftet med kommunens ældreråd. Kvalitetsstandarderne er

efterfølgende godkendt af Københavns Borgerrepræsentation

den 11. oktober 2001.

Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation

ministeriets retsopfattelse vedrørende dette

spørgsmål.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i 1. halvår af

2001 har aflyst op til 1,6 % af de tildelte hjemmehjælpsbesøg.

Københavns Kommune har oplyst, at der endvidere er truffet

afgørelser om tildeling af hjemmehjælp, uden at den tildelte

hjælp er ydet, hvilket ifølge Københavns Kommune skyldes,

at der er visiteret flere timers hjemmehjælp til borgerne, end der

reelt har været ressourcer til. Efter det oplyste skyldes anslået

8 % af forskellen på den tid, der er visiteret hjælp til i

kommunen, og den tid, der reelt er præsteret i form af

hjemmehjælpsbesøg, ressourcemæssige årsager.

Det forhold, at Københavns Kommune ikke yder hjemmehjælp

inden for rimelig tid i tilfælde af aflysninger, og det forhold, at

Københavns Kommune træffer afgørelser, hvormed der

tildeles hjemmehjælp til opgaver, som af ressourcemæssige

årsager ikke efterleves, er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse ikke i overensstemmelse med lov om social service.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har taget en række

initiativer for at undgå aflysning af hjemmehjælp. Kommunen har

endvidere oplyst, at kommunen - inden for sociallovgivningens rammer - vil

revurdere de trufne afgørelser om hjemmehjælp på baggrund

af de vedtagne kvalitetsstandarder, således at serviceniveauet

tilpasses de afsatte ressourcer.

Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation

ministeriets retsopfattelse og anmodet om at blive underrettet om effekten af

kommunens initiativer på området.

Den standardblanket vedrørende kommunens afgørelser om

hjemmehjælp, som er en del af bilagsmaterialet til den af

Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 godkendte

kvalitetsstandard, indeholder ikke oplysninger om muligheden for at klage til

det sociale nævn og om fremgangsmåden ved sådan klage og

opfylder derfor ikke kravene til klagevejledning i forvaltningslovens § 25.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag meddelt Københavns

Borgerrepræsentation ministeriets retsopfattelse og anmodet om

underretning om, hvad kommunen foretager i denne anledning.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere

begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Efter at have modtaget Deres telefax af 27. april 2001 anmodede

Indenrigsministeriet i brev af 16. maj 2001 Københavns

Borgerrepræsentation om en udtalelse i sagen, herunder om oplysninger

om, i hvilke situationer aflysninger af hjemmehjælpen i praksis finder

sted, og om hvorvidt Københavns Kommune tildeler hjemmehjælp til

modtagerne på andre tidspunkter som erstatning for aflyst

hjemmehjælp. Indenrigsministeriet anmodede i den forbindelse om at

få tilsendt en kopi af Københavns Kommunes kvalitetsstandarder

for personlig og praktisk hjælp m.v. efter § 71 og § 72 i lov om social

service samt eventuelle andre generelle beslutninger om eller retningslinier

for opgaveudførelsen i tilknytning til afgørelser om

hjemmehjælp.

Til brug for drøftelse i Folketingets Socialudvalg har

Københavns Kommune efter anmodning fra Socialministeriet udarbejdet et

notat af 13. august 2001 om kommunens administration og praksis på

hjemmehjælpsområdet. Af notatet fremgår bl.a., at kommunens

administrationsgrundlag var en socialplan fra 1997 samt en beslutning i

Social- og Omsorgsudvalget fra april 2001 om serviceniveauet. Det

fremgår endvidere, at en kvalitetsstandard var under udarbejdelse. I

brev af 14. august 2001 til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen,

anmodede Socialministeriet om uddybende oplysninger i forlængelse af

kommunens notat af 13. august 2001.

Ved brev af 14. august 2001 har Københavns Kommune,

Sundhedsforvaltningen, understreget over for alle kommunens

hjemmeplejeledere, at de skulle være særligt opmærksomme

på, at det så vidt muligt undgås at aflyse planlagte

besøg, og at der - såfremt besøg aflyses - altid skal

tilbydes et erstatningsbesøg.

Efter at have modtaget Landsforeningen Ældre Sagens brev af 15.

august 2001 oplyste Indenrigsministeriet i brev af 27. august 2001 til

Ældre Sagen, at ministeriet ville inddrage Ældre Sagens

henvendelse i behandlingen af denne sag vedrørende hjemmehjælpen

i Københavns Kommune, som ministeriet allerede var i færd med at

behandle.

Ved brev af 27. august 2001 fremsendte Indenrigsministeriet Ældre

Sagens henvendelse til Københavns Borgerrepræsentations

orientering. Indenrigsministeriet anmodede endvidere på baggrund af

Ældre Sagens henvendelse Københavns Borgerrepræsentation

om at oplyse, i hvilket omfang hjemmehjælpsmodtagere i kommunen

vejledes om muligheden for efter § 71, stk. 3, i lov om social service selv

at udpege en person til at udføre opgaverne.

Efter at have modtaget Socialministeriets brev af 31. august 2001 oplyste

Indenrigsministeriet i brev af 5. september 2001 til Socialministeriet, at

ministeriet ville inddrage Socialministeriets henvendelse i behandlingen af

denne sag vedrørende hjemmehjælpen i Københavns Kommune,

som ministeriet allerede var i færd med at behandle.

I brev af 11. september 2001 med bilag til Indenrigsministeriet har

Københavns Kommune oplyst, at Københavns

Borgerrepræsentation har behandlet sagen i møde den 6. september

2001. Københavns Kommune har endvidere oplyst, at

Borgerrepræsentationen i samme møde besluttede at give en

tillægsbevilling til ældreområdet på 10,1 millioner

kr. med henblik på at hæve serviceniveauet allerede for 2001.

Derudover har kommunen oplyst, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i møde

den 3. september 2001 har godkendt Sundhedsforvaltningens udkast til

kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune.

Sundhedsforvaltningens udkast har været drøftet med kommunens

ældreråd.

I den godkendte kvalitetsstandard er der bl.a. gjort rede for

værdigrundlag og omsorgsfilosofi i Københavns Kommune, og

kommunens visitationskriterier samt sagsgange er beskrevet. Som bilag er

vedlagt visitationsblanketter, herunder en blanket benævnt

"afgørelse om hjemmepleje", hvori det bl.a. skal anføres,

hvilken hjemmeplejeydelse der er tildelt borgeren, og der er en rubrik, hvori

bevilling/afslag skal begrundes. Det er endvidere anført, at

afgørelsen kan påklages til klagerådet, og henvist til, at

klagevejledning vedlægges.

Københavns Kommune har endvidere oplyst følgende:

"Aflysninger

I 2001 havde kommunen i første halvår planlagt 2,0 millioner

besøg. Af dem er 30.962 aflyst af kommunen, hvilket svarer til 1,6

pct. Aflysningerne vedrører stort set altid rengøring. Kommunen

yder også mange ekstrabesøg, flere end antallet af aflysninger.

Disse registreres særskilt i kommunens IT-system, og nogle af disse

besøg gives reelt som erstatningsbesøg for aflyste

besøg. Det er dog ikke muligt at få et præcist tal herfor,

men det betyder, at antallet af aflyste besøg reelt er lavere end de

1,6 pct.

Aflysning sker i tre situationer. For det første i situationer,

hvor en borger kan have akut behov for yderligere hjælp, hvilket

betyder at hjemmehjælperen er nødt til at omorganisere dagens

øvrige arbejde. For det andet i forbindelse med akut opstået

sygdom blandt medarbejderne, og for det tredje i sager hvor et nødkald

henvist fra kommunens døgnvagt betyder, at en medarbejder må

tage et akut besøg hos en borger.

Københavns Kommune har som resultatkrav i budgettet, at der ikke

må ske aflysninger af praktisk hjælp uden at der tilbydes et

erstatningsbesøg, samt at hjælp til personlig pleje ikke

må aflyses. Den aktuelle situation med op mod 1,6 pct. aflyste

besøg er derfor ikke acceptabel. ...

Registrering af tidsforbrug i hjemmeplejen

...Af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutningsprotokol af 26. marts 2001

fremgår det, at der i gennemsnit i 2000 i BR-kommunen kun blev

præsteret 64 pct. af den visiterede tid, der i kommunens IT-system var

registreret som udmålt til borgerne.

På basis af en stikprøve skønner

Sundhedsforvaltningen, at godt 10 pct. point vedrører vejtiden,

borgernes egne aflysninger udgør ca. 6 pct. af de planlagte

besøg. Passive borgere (fx borgere der er på ferie, eller ikke

fremover skal modtage hjælp, og som endnu ikke er tilrettet i

IT-systemet) udgør 10 pct. af de planlagte besøg.

Sundhedsforvaltningen har alene oplysninger om passive borgere på antal

besøg og kender derfor ikke den nøjagtige tid, men

skønner, at når omfanget er 10 pct. af besøgene, så

udgør det tilsvarende 10 pct. af den samlede visiterede tid.

Derudover er der kommunens aflysninger på 1,6 pct. i 1. halvår

2001, aflysninger er ligeledes opgjort på antal besøg og ikke

på tid.

Den resterende forskel mellem visiteret tid og præsteret tid

på ca. 8 pct. bunder i, at der er visiteret flere timers

hjemmehjælp til borgeren end der reelt har været ressourcer til.

Problemet med, at der er visiteret flere timer end der reelt er ressourcer

til skal løses ved revisitering ud fra et politisk godkendt

serviceniveau, som er afstemt med de afsatte ressourcer, jf.

Socialministeriets vejledning til Serviceloven, hvor det er tilladt at

fastsætte serviceniveauet i overensstemmelse med de afsatte ressourcer

samt at tilpasse serviceniveauet, såfremt det viser sig at der ikke er

nok ressourcer. Det drejer sig på kort sigt f.eks. om ændring af

tid til rengøring fra et ugentligt besøg til besøg hver

anden uge, og på lang sigt om revisitation i vedlagte

"Kvalitetsstandarder for Ældreområdet i Københavns

Kommune", ...

...

Serviceniveau

... Sundhedsforvaltningen [har] udarbejdet en "Kvalitetsstandarder for

Ældreområdet i Københavns Kommune" - oplæg til

ensartet serviceniveau, hvori indgår kvalitetsstandarder og en

beskrivelse af det serviceniveau, der skal gælde i kommunen. ...

Efter politisk godkendelse af et nyt serviceniveau forventes der at

gå op mod et halvt år, før alle

hjemmehjælpsmodtagere er revisiteret og der herved er udarbejdet en

funktionsvurdering og en ydelsestildeling ud fra de politisk fastsatte

kvalitetsstandarder.

Indtil der er en politisk godkendelse af Sundhedsforvaltningens

oplæg til ensartet serviceniveau, udmåler Sundhedsforvaltningen

hjemmehjælp på grundlag af det serviceniveau, der er fastsat med

Borgerrepræsentationens beslutning den 17. maj 2001, hvor Sundheds- og

Omsorgsudvalget blev tildelt en tillægsbevilling til bl.a. at fastholde

det generelle serviceniveau uændret, sådan at der tilbydes

rengøring hver 2. uge, tøjvask hver 4. uge, indkøb hver

uge og uændret serviceniveau i weekenden, og hvorefter al hjælp

skal gives på grundlag af en individuel vurdering, ....

Dette har givet anledning til, at borgere som før f.eks. fik

rengøring en gang om ugen nu er blevet revisiteret til at få

denne hjælp hver anden uge, medmindre særlige forhold gør

sig gældende.

Den 28. august 2001 er der indgået en politisk aftale om

Københavns Kommunes budget for 2002.... Aftalen betyder, at

ældreområdet får tilført 81 mio. kr. i 2002. Konkret

betyder aftalen bl.a., at ældre, som visiteres, skal tilbydes vaske

service hver 14. dag og supplering af den nuværende rengøring

med en grundig hovedrengøring hvert halve år.

Af andre elementer kan nævnes, at der afsættes midler til

oprettelse af et flyverkorps, der skal yde erstatningstimer i tilfælde

af kommunale afbud. Dette flyverkorps skal fortrinsvis bestå af erfarne

medarbejdere. Endvidere er der afsat midler med henblik på at styrke

personalerekrutteringen og fastholde medarbejdere på

ældreområdet, herunder til etablering af

voksenelevløn..

Derudover er der fremsat forslag i Borgerrepræsentationen den 6.

september 2001. Forslaget fremsættes for at sikre bedre service i

ældreplejen allerede fra 2001 og indebærer, at der gives en

tillægsbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 10,1

mill.kr., sådan at der tilbydes vask hver 2. uge, købes ekstra

plejeboliger og oprettes flyverkorps med virkning allerede for 2001...

Vejledning om § 71, stk. 3, i lov om social service

Indenrigsministeriet har ved brev af 27. august 2001 ønsket

yderligere oplysninger vedr. hjemmeplejen. Således kan det oplyses, at

hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune vejledes om

muligheden for, efter § 71, stk. 3, i lov om social service, selv at udpege

en person til at udføre opgaverne. Vejledningen om ordningen gives i

forbindelse med visitation og revisitation fra Pensions- og

Omsorgskontorerne, hvor også pjecen om "Selvvalgte

hjemmehjælpere" medsendes, når borgerne modtager den skriftlige

information om bevillingen efter et visitationsbesøg.

Derudover er borgerne informeret i juli måned 1998. Informationen

foregik ved at samtlige hjemmehjælpsmodtagere modtog en pjece om den ny

ordning. Derudover findes der information, om muligheden for selv at udpege

en person til at udføre opgaverne, på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med forespørgslen fra Indenrigsministeriet er det

indskærpet, at proceduren i forhold til informationen til borgerne ved

revisitation og ny visitation skal overholdes."

I brev af 26. oktober 2001 med bilag til ministeriet har Københavns

Kommune fremsendt supplerende oplysninger i sagen. Københavns Kommune

har bl.a. oplyst, at kvalitetsstandarderne for ældreområdet har

været forelagt Borgerrepræsentationen i møde den 11.

oktober 2001 med henblik på Borgerrepræsentationens endelige

politiske stillingtagen. Indstillingen om godkendelse blev vedtaget af et

flertal af Borgerrepræsentationens medlemmer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udøver over for

Københavns Kommune, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun

spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af

lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i

lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni

2001).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke tage stilling til, om

Københavns Kommunes dispostioner er rimelige eller

hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende

skønsudøvelse, så længe skønnet

udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Endvidere viger ministeriets tilsyn med kommunen - som anført i

ministeriets brev til Dem af 16. maj 2001 - hvis der er en særlig

klageinstans, som kan træffe afgørelse i klagesagen. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet kan derfor ikke tage stilling til afgørelser om

praktisk hjælp i enkeltsager, der kan indbringes for det sociale

nævn.

Beslutninger vedrørende kommunens generelle serviceniveau, herunder

overordnede beslutninger vedrørende tildeling af hjemmehjælp i

kommunen, kan i henhold til § 60 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 267 af 12.

april 2000 som senest ændret ved lov nr. 490 af 7. juni 2001) ikke

påklages til det sociale nævn, og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har derfor mulighed for at tage stilling hertil. Det

gælder bl.a. spørgsmål om, hvorvidt kommunens

administrationsgrundlag - f.eks. i form af interne retningslinier - er i

overensstemmelse med lovgivningen, herunder lov om social service.

Ministeriet kan ikke tage stilling til privatretlige

spørgsmål, herunder spørgsmål om en kommunens

erstatningsansvar på baggrund af almindelige ulovbestemte

erstatningsretlige grundsætninger. Ministeriet kan således ikke -

som anmodet om i Landsforeningen Ældre Sagens klage til ministeriet -

tage stilling til Københavns Kommunes pligt til at dække

udgifter, som en hjemmehjælpsmodtager kan dokumentere at have afholdt

på grund af aflysninger af hjemmehjælpen.

På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den

foreliggende sag vedrørende hjemmehjælpen i Københavns

Kommune taget stilling til følgende spørgsmål:

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om udarbejdelse

af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social

service

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om ydelse af

hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

Københavns Kommunes overholdelse af kommunens vejledningspligt om,

at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har mulighed for selv at udpege en

person til at udføre praktisk hjælp

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningens regler om

klagevejledning

Ad 1.

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om

udarbejdelse af kvalitetsstandarder om m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72

i lov om social service

§ 110, stk. 2, i lov om social service (Lovbekendtgørelse nr. 844

af 24. september 2001) har følgende ordlyd:

"Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal

træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af

hjælp efter §§ 71-72, samt følge op på disse

beslutninger."

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1997/1998,

1. samling, Tillæg A, s. 2425, fremgår bl.a. følgende:

"Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau

(indhold og omfang), som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.

Kvalitetsstandarden skal indeholde en så præcis beskrivelse, at

der samtidig opstilles operationelle mål, som indsatsen skal

bedømmes på.

Formålet med kvalitetsstandarden er blandt andet at sikre ensartede

afgørelser - inden for samme kommune - om hjælp til ældre

med samme behov. Herudover skal kvalitetsstandarden sikre, at de ældre

kender deres rettigheder, idet de informeres om indhold og omfang af den

hjælp, de kan forvente fra kommunen. Endelig skal kvalitetsstandarden

og de operationelle mål anvendes af ledelsen som et redskab til at

sikre overensstemmelse mellem de politisk fastlagte mål og den faktiske

myndighedsudøvelse og opgaveudførelse. Kvalitetsstandarden skal

drøftes med kommunens ældreråd efter reglerne herom.

Der bør opstilles klare regler, som skal sikre, at den tildelte

hjælp faktisk bliver ydet, og at der i tilfælde af aflysninger

gives kompensation, fx i form af ekstra erstatningshjælp.

Det er endvidere hensigten at forpligte den enkelte kommune til at

udarbejde en årlig evaluering af kvaliteten og styringen af

hjælpen efter §§ 71-72. Evalueringen skal blandt andet være et

instrument til at sikre en bedre tilrettelæggelse af hjælpen,

så en større del af ressourceindsatsen kommer de ældre til

gode. Evalueringen skal også følge udviklingen i

sygefraværet og arbejdsmiljøet samt sikre, at de politiske

mål for kommunens indsats nås, herunder at de ældre

får den hjælp, der er truffet afgørelse om.

Evalueringsrapporten skal drøftes med kommunens klageråd."

§§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om

kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social

service har følgende ordlyd:

"§ 1.

Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt

udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v.

efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Stk. 2. En kvalitetsstandard skal indeholde generel

serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra

kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v.

Kvalitetsstandarden skal dermed indeholde en beskrivelse af det

serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.

Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen

skal være præcis, og der skal samtidig opstilles

kvalitetsmål (operationelle mål), som det efterfølgende er

muligt for kommunalbestyrelsen at bedømme indsatsen efter, jf. § 2,

stk. 2.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen skal mindst een gang årligt

følge op på kvaliteten og styringen af hjælpen efter §§ 71

og 72 i lov om social service.

Stk. 2. Opfølgningen skal ske på grundlag af

de operationelle mål i kvalitetsstandarden, således at der

følges op på de politiske mål for kommunens indsats,

herunder de politiske mål for udviklingen i sygefraværet og

arbejdsmiljøet.

§ 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde den

første kvalitetsstandard for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om

social service inden den 1. januar 1999."

Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden den 1. januar 1999

været forpligtet til at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og

praktisk hjælp m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service og

derefter mindst én gang årligt evaluere kvaliteten og styringen

af kommunens hjælp efter de nævnte bestemmelser samt tage

stilling til, om kvalitetsstandarden skal revideres. Kommunen skal, jf. § 30,

stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, hvorefter kommunalbestyrelsen skal høre

ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre,

inddrage kommunens ældreråd i udarbejdelsen og eventuelle

ændringer af kvalitetsstandarden.

Ministeriet har forstået Københavns Kommunes oplysninger

sådan, at kommunen først i september/oktober 2001 har udarbejdet

kvalitetsstandarder for ældreområdet. Københavns Kommune

har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse således ikke

før Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 3. september 2001,

hvorved Sundhedsforvaltningens udkast til kvalitetsstandarder blev godkendt,

udarbejdet kvalitetsstandarder, der er i overensstemmelse med de krav,

lovgivningen stiller, og som i overensstemmelse med § 30, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område er

drøftet med kommunens ældreråd. Kvalitetsstandarderne er

efterfølgende godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober

2001.

Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation

ministeriets retsopfattelse vedrørende dette

spørgsmål.

Ad 2.

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningen om

ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

§ 71, stk. 1 og 2, i lov om social service har følgende

ordlyd:

"§ 71.

Kommunen sørger for tilbud om

personlig hjælp og pleje,

hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i

hjemmet og

hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som

på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver."

§ 75, stk. 1 og 2, i lov om social service har følgende ordlyd:

"§ 75.

Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en konkret individuel

vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre.

Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at

afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer. "

Af kapitel 5 i Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om sociale

tilbud til ældre m.fl. fremgår bl.a. følgende:

"5.1. Personlig og praktisk hjælp

Generelt

43. Kommunen har efter § 71 stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, i serviceloven

pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for

personlig hjælp/pleje og praktisk hjælp/støtte til

nødvendige opgaver i hjemmet, kan få tilbud om hjælp til

disse funktioner.

...

5.3.1. Myndighedsfunktionen

Kommunalbestyrelsens kompetence

57. Der findes ikke i serviceloven nærmere bestemmelser om indhold

og omfang af den hjælp, som kommunen skal tilbyde efter §§ 71 og 72.

Kommunalbestyrelsen har både det indholdsmæssige og det

økonomiske ansvar for hjælpen. Smh.m. retssikkerhedslovens § 15.

Lovgivningen forudsætter, at kommunalbestyrelsen - afhængigt af

lokale forhold - fastlægger indholdet og omfanget af hjælpen og

bevilger ressourcer til området i overensstemmelse med disse

overordnede politiske beslutninger om serviceniveau. Se kapitel 5.3.3. om

justering af ressourcerne og ændringer i serviceniveauet.

Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, hvilke tilbud om

hjælp, der skal stilles til rådighed for borgerne, og hvilke

kriterier kommunen (forvaltningen) skal anvende ved tildeling og

udmåling af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal ved

fastlæggelsen af disse kriterier være opmærksom på,

at hjælpen skal have et aktiverende sigte, jf. pkt. 44 om hjælp

til selvhjælp."

Det følger af § 71 i lov om social service, at kommunen har pligt

til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for

hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i

hjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner, og at

tilbudene skal gives til personer, som på grund af midlertidigt eller

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke selv kan udføre opgaverne.

Det fremgår af § 75 i lov om social service, at tilbud efter bl.a. §

71 i loven skal gives efter en konkret individuel vurdering af behovet til

opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre, og at tilbudene

løbende skal tilpasses modtagerens behov.

Uanset at § 71 i lov om social service og Socialministeriets vejledning af

6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl. ikke indeholder en

præcis beskrivelse af, hvilke arbejdsopgaver i et hjem der skal anses

for at være nødvendige, eller hvilke persongrupper der må

anses for at have behov for hjemmehjælp, følger det af

bestemmelsens ordlyd, at den enkelte kommunalbestyrelse ikke er overladt et

frit skøn med hensyn til, om kommunen skal tilbyde borgerne

hjemmehjælp, og hvilken hjemmehjælp kommunen skal tilbyde dens

borgere.

Almindelig rengøring med jævne intervaller må efter

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse anses som en arbejdsopgave, der

efter den almindelige opfattelse i samfundet som et minimum skal

udføres i et vist omfang i et hjem. En sådan opgave må

derfor betragtes som en nødvendig praktisk opgave i hjemmet.

Den enkelte kommunalbestyrelse vil således efter ministeriets

opfattelse være forpligtet til at sørge for hjemmehjælp

til bl.a. rengøring i hjemmet for visse persongrupper, som efter

funktionsniveau og forholdene omkring de foreliggende arbejdsopgaver i

hjemmet ikke er i stand til at udføre denne opgave.

Når der er truffet afgørelse om, at en borger tildeles

hjemmehjælp til en given opgave, f.eks. rengøring, kan borgeren

støtte ret på den trufne afgørelse, indtil kommunen

eventuelt, jf. herved bl.a. § 75, stk. 1, 2. pkt., hvorefter hjælpen

løbende skal tilpasses modtagerens behov, ændrer

afgørelsen ved at træffe en ny afgørelse. Det betyder, at

borgeren, indtil afgørelsen ændres, har krav på at modtage

hjælp til de opgaver, der ifølge afgørelsen skal tildeles

hjemmehjælp til.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan det ikke anses for

at være i strid med en truffen afgørelse om hjemmehjælp,

at kommunen i visse tilfælde bliver nødsaget til at ændre

arbejdstilrettelæggelsen og flytter det tidspunkt, hvor den tildelte

hjælp ydes, i det omfang hjælpen ydes inden for en rimelig tid

efter det oprindeligt aftalte tidspunkt. I det omfang hjælpen ikke ydes

inden for en rimelig tid efter det oprindeligt aftalte tidspunkt for

udførelsen af hjælpen, vil der efter ministeriets opfattelse

derimod være tale om, at kommunen undlader at tildele borgeren

hjælp til de opgaver, som borgeren i henhold til den trufne

afgørelse er berettiget til.

En kommunalbestyrelse kan inden for de rammer, som lov om social service

sætter, justere serviceniveauet på

hjemmehjælpsområdet. En effektuering af en justering af

serviceniveauet, der indebærer, at serviceniveauet forringes, vil

kræve, at de af kommunen trufne afgørelser om tildeling af

hjemmehjælp revurderes, og at nye afgørelser træffes.

Indtil sådanne nye afgørelser er truffet, vil kommunen

være forpligtet til at yde den hjælp, der i henhold til den

gældende afgørelse er tildelt den enkelte borger.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i 1. halvår af

2001 har aflyst op til 1,6 % af de planlagte hjemmehjælpsbesøg,

uden at hjælpen efterfølgende er ydet inden for 1. halvår

af 2001. Ministeriet har forstået kommunens oplysninger sådan, at

kommunen i disse tilfælde ikke efterfølgende har ydet

hjemmehjælp inden for en rimelig tid.

Københavns Kommune har oplyst, at der endvidere er truffet

afgørelser om tildeling af hjemmehjælp, uden at den tildelte

hjælp er ydet, hvilket ifølge Københavns Kommune skyldes,

at der er visiteret flere timers hjemmehjælp til borgerne, end der

reelt har været ressourcer til. Efter det oplyste skyldes anslået

8 % af forskellen på den tid, der er visiteret hjælp til i

kommunen, og den tid, der reelt er præsteret i form af

hjemmehjælpsbesøg, ressourcemæssige årsager.

Det forhold, at Københavns Kommune ikke yder hjemmehjælp

inden for rimelig tid i tilfælde af aflysninger, og det forhold, at

Københavns Kommune træffer afgørelser, hvormed der

tildeles hjemmehjælp, som af ressourcemæssige årsager ikke

efterleves, er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke i

overensstemmelse med lov om social service.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har taget en række

initiativer for at undgå aflysning af hjemmehjælp. Kommunen har

endvidere oplyst, at kommunen - inden for sociallovgivningens rammer - vil

revurdere de trufne afgørelser om hjemmehjælp på baggrund

af de vedtagne kvalitetsstandarder, således at serviceniveauet

tilpasses de afsatte ressourcer.

Ministeriet har i dag meddelt Københavns Borgerrepræsentation

ministeriets retsopfattelse og anmodet om at blive underrettet om effekten af

kommunens initiativer på området.

Ad 3.

Københavns Kommunes overholdelse af kommunens

vejledningspligt om, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har mulighed

for selv at udpege en person til at udføre praktisk hjælp

§ 71, stk. 3, i lov om social service er sålydende:

"En person, som efter en afgørelse truffet af kommunen er

berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1, nr. 2, skal

kunne vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne.

Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå

skriftlig aftale med den pågældende om omfang og indhold af

opgaverne samt om betaling mv."

Det følger således af § 71, stk. 3, i lov om social service,

at i det omfang kommunen har truffet afgørelse om tildeling af

hjemmehjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, herunder

rengøringsopgaver, har hjemmehjælpsmodtageren ret til selv at

vælge den person, der - efter kommunens godkendelse og efter

nærmere aftale med kommunen - skal udføre opgaven.

§ 7, stk. 1, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som

ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) har følgende ordlyd:

"En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og

bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden

for myndighedens sagsområde."

Bestemmelsen giver forvaltningsmyndighederne pligt til i fornødent

omfang at yde vejledning og bistand til borgerne.

Der kan ikke stilles formkrav til den henvendelse fra borgeren, hvori der

ligger en anmodning om vejledning. Den kan således fremsættes

skriftligt, telefonisk eller ved personligt fremmøde hos

forvaltningsmyndigheden. Myndigheden har også vejledningspligt over for

en borger, som myndigheden er i forbindelse med, selv om vedkommende ikke

direkte eller indirekte har bedt om vejledning, men hvor det fremstår

som naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning,

eventuelt i form af supplerende oplysninger m.v., i anledning af den sag, som

har givet anledning til kontakten mellem myndigheden og borgeren.

Der kan henvises til John Vogter, Den kommenterede forvaltningslov, 1999,

side 204.

§ 71, stk. 3, i lov om social service sammenholdt med forvaltningslovens §

7, stk. 1, indebærer efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at det, særligt i tilfælde, hvor en kommune ser sig

nødsaget til at ændre arbejdstilrettelæggelsen og flytte

tidspunktet for ydelse af tildelt hjælp til nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet, fremstår som naturligt og relevant, at kommunen af

egen drift giver hjemmehjælpsmodtagerne vejledning om, at den enkelte

hjemmehjælpsmodtager har mulighed for selv at udpege den person, der

skal udføre opgaverne.

Københavns Kommune har oplyst, at kommunen i alle tilfælde,

hvor hjemmehjælp tildeles, af egen drift vejleder den enkelte

hjemmehjælpsmodtager om muligheden for selv at udpege den person, der

skal udføre opgaven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på denne baggrund ikke

grundlag for at antage, at Københavns Kommunes ikke overholder

kommunens vejledningspligt om, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har

mulighed for selv at udpege en person til at udføre praktisk

hjælp.

Ministeriet foretager derfor ikke videre vedrørende dette

spørgsmål.

Ad 4.

Københavns Kommunes overholdelse af lovgivningens

regler om klagevejledning

§ 25, stk. 1, i forvaltningsloven er sålydende:

"§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden

forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være

ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og

oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om

eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt

ud giver den pågældende part medhold."

Afgørelser om hjemmehjælp, som en kommune efter den 1. juli

1998 har truffet i medfør af §§ 71 og 75 i lov om social service, kan

i henhold til § 60, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, indbringes for det sociale nævn af den

person, afgørelsen vedrører.

Efter § 75, stk. 3, i lov om social service er det en betingelse for at

indbringe en klage over en afgørelse efter § 71, at klagen har

været behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og at

kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.

Efter § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område drøfter, vurderer og videreformidler

klagerådet klager over afgørelser om tilbud efter §§ 71 og 72 i

lov om social service.

Efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal der gives klagevejledning i

forbindelse med afgørelser, der kan påklages til en anden

forvaltningsmyndighed, og klagevejledningen skal oplyse om muligheden for

klage til denne forvaltningsmyndighed. Klagevejledningen skal omfatte

oplysning om fremgangsmåden ved klage.

Afgørelser om hjemmehjælp, der ikke giver ansøgeren om

hjemmehjælp fuldt ud medhold, herunder afgørelser, hvormed

hjemmehjælp helt eller delvis inddrages, skal derfor indeholde en

klagevejledning, der skal omfatte oplysning om, at afgørelsen - efter

forudgående indbringelse for klagerådet og efter at

kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling -

kan påklages til det sociale nævn.

Den standardblanket vedrørende kommunens afgørelser om

hjemmehjælp, som er en del af bilagsmaterialet til den af

Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001 godkendte

kvalitetsstandard, indeholder ikke oplysning om muligheden for klage til det

sociale nævn og om fremgangsmåden ved sådan klage og

opfylder derfor ikke kravene til klagevejledning i forvaltningslovens §

25.

Indenrigsministeriet har i dag meddelt Københavns

Borgerrepræsentation ministeriets retsopfattelse og anmodet om

underretning om, hvad kommunen foretager i denne anledning.

Kopi af dette brev er sendt til Landsforeningen Ældre Sagen,

Socialministeriet og Borgerrepræsentationen.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Lignende dokumenter