Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i brevveksling med byfornyelsesselskab om taksationskommissionssag

FOU nr 1995.81UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i brevveksling med byfornyelsesselskab om

taksationskommissionssag

Et aktieselskab (A) klagede

over at Bygge- og Boligstyrelsen ved afgørelse af 9. maj 1994 afslog at give

selskabet aktindsigt i en kommunes brevveksling med kommunens advokat og et

byfornyelsesselskab. Sagens omstændigheder var følgende:

Den 21. december 1988 indgik

kommunen og et byfornyelsesselskab en "Forretningsføreraftale om

udarbejdelse og gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning for området

afgrænset af Bredgade, Nygårdsvej, Nygade og Nørregade i (...).".

Byfornyelsesselskabet skulle

ifølge forretningsføreraftalen orientere de berørte ejere om den påtænkte

byfornyelsesbeslutning inden den blev vedtaget, jf. byfornyelseslovens § 9.

Byfornyelsesselskabet skulle bl.a. udarbejde udkast til

byfornyelsesbeslutningen og forestå den praktiske gennemførelse, herunder

føre erstatningsforhandlinger med og anvise erstatningsboliger til de berørte

grundejere. Byggeadministrationen var også omfattet af

forretningsføreraftalen

idet byfornyelsesselskabet bl.a. skulle koordinere "gennemførelse af

nedrivning, retablering, gårdanlæg samt ombygning af

rådighedsejendomme".

Endelig skulle byfornyelsesselskabet udarbejde et offentligt

gennemførelsesprojekt

vedrørende fællesanlæg. Byfornyelsesselskabet havde ingen generel

bemyndigelse

til at indgå aftaler på kommunens vegne, men kunne efter en styringsgruppes

nærmere bestemmelser bemyndiges hertil.

Den 12. marts 1991 vedtog

kommunen i henhold til byfornyelseslovens kapitel II beslutningen om

byfornyelse. I forbindelse med byfornyelsesbeslutningen blev det besluttet at

Læs alt

ekspropriere (bl.a.) en del af A's ejendom.

Da der ikke kunne opnås

enighed om erstatningens størrelse, indbragte kommunen den 8. maj 1991 sagen

for taksationskommissionen. Der blev ført forligsforhandlinger sideløbende

med

taksationskommissionssagen.

Sagen blev afsluttet, og

erstatningens størrelse fastsat af taksationskommissionen ved kendelse af 30.

november 1992.

Som forudsat i

forretningsføreraftalen rådførte kommunen sig med byfornyelsesselskabet

forud for og under taksationssagen, ved forligsforhandlingerne og ved

overvejelserne om hvorvidt kendelsen skulle ankes til

overtaksationskommissionen.

Ved overvejelsen af om kendelsen skulle ankes, havde kommunen også

brevveksling

med et udenforstående advokatfirma.

Den 30. marts 1993 gennemgik

en medarbejder i A på kommunens rådhus en del af materialet i sagen.

I brev af 31. marts 1993

anmodede A kommunen om aktindsigt i bl.a. registerudskrifter og kommunens

brevveksling med henholdsvis dennes advokat og byfornyelsesselskabet.

Ved brev af 13. april 1993

afslog kommunen at give A yderligere aktindsigt. Bygge- og Boligstyrelsen

fastholdt afslaget i brev af 30. juli 1993. Bygge- og Boligstyrelsen anførte

bl.a.:

"...

Brevveksling ved overvejelse

af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres er ikke nævnt i

forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4 (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min

tilføjelse), men Bygge- og Boligstyrelsen er af den opfattelse, at de hensyn,

der har ligget bag ved denne undtagelsesbestemmelse, ligeledes må føre til,

at

kommunens brevveksling med en sagkyndig, dvs. kommunens advokat, ved

overvejelse af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres, er

undtaget fra modpartens ret til aktindsigt.

Det samme må gælde

brevveksling mellem kommunen og byfornyelsesselskabet i det omfang, denne

brevveksling har drejet sig om vurdering af taksationskommissionens afgørelse

og overvejelserne over, om kommunen skulle anke sagen.

..."

A klagede i brev af 29.

september 1993 til mig over afgørelserne. I brev af 27. januar 1994 udtalte

jeg at Bygge- og Boligstyrelsen ikke havde haft de omhandlede akter til

gennemsyn, og at afgørelsen derfor var truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Jeg bad styrelsen om at genoptage sagen. (Udtalelsen er optrykt i

Folketingets

Ombudsmands beretning for 1994, s. 52ff).

Herefter genoptog Bygge- og

Boligstyrelsen sagen. Den 18. marts 1994 modtog styrelsen fra kommunen de

akter

i sagen der ikke var givet aktindsigt i.

Ved brevet af 9. maj 1994

fastholdt Bygge- og Boligstyrelsen kommunens afslag af 13. april 1993 på at

give selskabet yderligere aktindsigt. Styrelsen anførte:

"...

Efter at Bygge- og

Boligstyrelsen nu har gennemgået de sagsakter, som styrelsen har modtaget fra

kommunen, er styrelsen ligesom kommunen af den opfattelse, at der - bedømt

efter de retningslinier, som fremgår af styrelsens skrivelse af 30.7.1993 -

ikke blandt de modtagne sagsakter findes dokumenter, som De kan gøre krav på

at

blive gjort bekendt med i henhold til forvaltningslovens regler om

aktindsigt.

..."

Herefter klagede selskabet i

brev af 16. maj 1994 til mig. A anførte:

"...

Vi tillader os hermed at

klage over Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, idet vi anmoder om at få

brevveksling mellem kommunen og dennes advokat samt brevveksling mellem

kommunen og byfornyelsesselskabet udleveret,

da disse papirer efter sagens afslutning ikke kan være til brug for en

retssag.

Vi mener ikke, at

undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4

(brevveksling

med sagkyndige til brug i retssager) (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min tilføjelse)

kan anvendes i denne sag, idet vor anmodning om aktindsigt er fremsat, efter

at

sagen er afgjort af taksationskommissionen og efter at ankefristen til

overtaksationskommissionen er udløbet. Anke til overtaksationskommission er

forudsætningen for at kunne indbringe sagen for domstolene.

Vi kan forstå, at

taksationskommissionens afgørelser i denne forbindelse sidestilles med

retssager. Det vil efter vor mening betyde, at vi ikke ville kunne have fået

aktindsigt i denne brevveksling

under

sagen

, men ikke at vi efter sagens afslutning kan blive nægtet denne

aktindsigt. Brevvekslingen kan efter sagens afslutning, ikke anvendes til

brug

for en retssag, der handler om det materielle i sagen, nemlig erstatningens

størrelse.

Hvilken interesse kan

kommunen have i at nægte aktindsigt i papirer, som

ikke længere er til brug

i en retssag.

Forvaltningslovens regler om

aktindsigt må vel være lavet for at give borgerne en mulighed for at se, om

der

på noget tidspunkt er sket magtmisbrug i en sag. Såfremt denne

undtagelsesbestemmelse kan fortolkes så vidtgående, som gjort i denne sag,

kan

vi kun betragte retten til aktindsigt som temmelig begrænset og illusorisk.

..."

I anledning af A's klage

modtog jeg udtalelser af 5. august og 30. september 1994 fra henholdsvis

kommunen og Bygge- og Boligstyrelsen. Jeg gjorde A bekendt med udtalelserne

ved brev af 5. oktober 1994. Jeg modtog de akter som A ikke havde fået

aktindsigt i fra Bygge- og Boligstyrelsen sammen med udtalelsen af 5. august

1994. Jeg modtog den 12. januar 1995 de akter som A havde fået aktindsigt i

fra

kommunen.

Kommunen anførte i udtalelsen

af 5. august 1994 at A's klage ikke gav kommunen anledning til bemærkninger.

I udtalelsen af 30. september

1994 anførte Bygge- og Boligstyrelsen:

"...

I denne forbindelse rejses

spørgsmålet om forståelsen af undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens §

14, stk. 1, nr. 4 (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min tilføjelse), idet klageren vil

hævde, at selv om man ved anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse vil

sidestille taksationskommissionens/overtaksationskommissionens behandling af

erstatningsspørgsmål med retssager (jf. Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse

af

30.7.1993), kan aktindsigt ikke nægtes efter taksationssagens afslutning og

ankefristens

udløb, idet der da ikke længere kan blive tale om at anvende den pågældende

brevveksling

i en retssag eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Bygge- og Boligstyrelsen er

ikke enig i en sådan indskrænkende fortolkning af lovbestemmelsen, som der

ikke

er holdepunkt for hverken i lovens tekst eller i den af Justitsministeriet

udsendte

vejledning om forvaltningsloven. Det afgørende må i alle tilfælde være, at

den

brevveksling, der er tale om, i sin tid er sket med henblik på en retssag

(taksations- eller overtaksationssag) eller i forbindelse med overvejelsen

af,

om en sådan sag skulle føres. Selv om den pågældende sag er afsluttet eller

overvejelsen endt med, at sag ikke skal føres, behøver dette ikke at betyde,

at

de hensyn, der har ført til at undtage brevvekslingen fra modpartens

almindelige

ret til aktindsigt, nu ikke længere gør sig gældende.

..."

I et brev af 17. maj 1995 til

A udtalte jeg følgende:

"Den tidligere § 14,

stk. 1, nr. 3, i forvaltningsloven om visse dokumenter vedrørende

EF-spørgsmål blev ophævet ved lov nr. 347 af 6. juni 1991.

Bestemmelsen om at retten til

aktindsigt ikke omfatter "Myndigheders brevveksling med sagkyndige til

brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres", findes

derfor nu i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3. En tilsvarende

bestemmelse findes i offentlighedslovens § 10, nr. 4.

En bestemmelse svarende til

den nuværende forvaltningslovs § 14, stk. 1, nr. 3, og den nuværende

offentlighedslovs § 10, nr. 4, fandtes i den tidligere offentlighedslov fra

1970 i § 5, nr. 7.

Begrundelsen for undtagelsen

er at sikre at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til - som

grundlag for sine overvejelser forud for eller i forbindelse med en retssag -

at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre skulle have adgang til

at

gøre sig bekendt med sådanne responsa, jf. betænkning nr. 325/1963, s. 67

(angående den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedsloven af 1963, §

6).

Af Folketingstidende 1969/70,

tillæg B, sp. 2150 og sp. 2152ff fremgår, at de kommunale organisationer

under

behandlingen af forslaget til offentlighedsloven fra 1970 fremsatte ønske om

at

der tilvejebragtes hjemmel for at undtage brevveksling mellem en

kommunalbestyrelse og konsulenter der ikke var ansat i kommunens tjeneste.

Organisationerne begrundede bl.a. forslaget med at mange kommuner i vid

udstrækning benytter private ingeniør- og arkitektfirmaer som rådgivende i

tekniske spørgsmål. Undtager man ikke fra offentlighedsprincippet

brevveksling

mellem kommunalbestyrelse og sådanne private konsulenter, vil resultatet

blive

at et arbejde vil være undtaget fra offentlighedsprincippet når det udføres

af

kommunens egen tekniske forvaltning, medens det samme arbejde kan være

omfattet af offentlighedsprincippet hvor det udføres for kommunen af private

arkitekt- og ingeniørfirmaer. Organisationerne henviste også til at de

kommunale sammenslutninger og andre kommunale fællesinstitutioner i vid

udstrækning fungerede som konsulenter for kommunerne i juridiske,

administrative og andre spørgsmål.

Justitsministeren oplyste i

et svar til det folketingsudvalg der behandlede lovforslaget, bl.a. følgende:

"4. I henvendelsen fra de

kommunale organisationer fremsættes der endvidere ønske om, at der

tilvejebringes hjemmel for at undtage brevveksling mellem en

kommunalbestyrelse

og konsulenter, der ikke er ansat i kommunens tjeneste. Der sigtes herved

navnlig til advokater, rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaer samt

landinspektører. I forbindelse hermed ønskes der mulighed for at undtage

brevveksling i forbindelse med den konsulentvirksomhed, der udøves over for

de

enkelte kommuner af de kommunale sammenslutninger og andre kommunale

fællesinstitutioner.

Disse ønsker vil i et vist

omfang være tilgodeset ved bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 7, der gør

undtagelse for "myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i

retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres".

Denne bestemmelse omfatter

også brevveksling med andre end juridisk sagkyndige under forudsætning af, at

brevvekslingen finder sted i det angivne øjemed.

I relation til den

tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedslovens § 6, nr. 4, har det været

gjort gældende, at denne bestemmelse efter omstændighederne må kunne finde

anvendelse, også når et ministerium indhenter en udtalelse fra

Kammeradvokaten

om en påtænkt forvaltningsafgørelses lovlighed, selv om der på dette

tidspunkt

ikke er udsigt til, at sagen vil blive indbragt for domstolene. ... Samme

betragtning må efter omstændighederne kunne anlægges i forhold til udtalelser

om juridiske tvivlsspørgsmål, der indhentes fra andre advokater eller

juridisk

sagkyndige, herunder de kommunale sammenslutninger, når de optræder som

juridisk konsulent for en kommune.

Denne udvidende fortolkning

af bestemmelsen kan imidlertid næppe finde anvendelse på brevveksling med

andre

end juridisk sagkyndige, da den må ses i sammenhæng med, at det ikke under et

civilt søgsmål kan pålægges en part at fremlægge et juridisk responsum efter

reglerne i retsplejelovens § 298.

5. De hensyn, der ligger bag

bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 7, jfr. offentlighedskommissionens

betænkning side 67, kan ikke anføres til støtte for gennemførelsen af en

yderligere undtagelsesbestemmelse som foreslået af de kommunale

organisationer.

De synspunkter, som

organisationerne i deres henvendelse har anført som begrundelse for deres

forslag, har imidlertid i sig selv betydelig vægt.

Baggrunden for organisationernes

forslag er, at materiale til brug for de interne overvejelser om afgørelsen

eller behandlingen af en sag i større kommuner typisk udarbejdes af teknisk

sagkyndige medarbejdere eller juridisk uddannet personale og derfor vil være

undtaget fra aktindsigt efter lovforslagets § 5, nr. 3-5 (om internt

arbejdsmateriale, min tilføjelse). I mindre kommuner vil man derimod ofte

tilvejebringe materiale af samme karakter ved indhentelse af sagkyndige

udtalelser udefra, navnlig fra advokater og rådgivende arkitekt- og

ingeniørfirmaer; sådanne udtalelser vil som udgangspunkt ikke kunne anses som

internt arbejdsmateriale, men vil være undergivet aktindsigt efter

lovforslagets almindelige regler.

Det må således erkendes, at

der efter det foreliggende lovforslag bliver en vis forskel med hensyn til

aktindsigtens omfang alt efter størrelsen og organisationen af den enkelte

kommunes egen forvaltning, og der må i og for sig også gives de kommunale

organisationer medhold i, at det var ønskeligt, om man ved udformningen af

undtagelsesbestemmelserne

i lovforslagets § 5 havde kunnet tage hensyn til disse forskelle i de enkelte

kommuners arbejdsvilkår.

Efter justitsministeriets

opfattelse vil det imidlertid næppe være muligt at foretage en

tilfredsstillende

afgrænsning af det materiale, der herefter skulle sidestilles med internt

arbejdsmateriale, over for andre sagkyndige udtalelser, der indhentes udefra,

men hvor tilsvarende særlige hensyn ikke gør sig gældende.

...

Man skal endvidere pege på,

at brevveksling mellem en kommune og kommunens konsulenter i forbindelse med

en

sags forberedelse formentlig i vidt omfang vil kunne undtages efter

bestemmelserne

i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2-4. Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget vil disse bestemmelser f. eks. kunne finde anvendelse i sager om

forberedelse af byplanmæssige foranstaltninger, i forhold til dokumenter, der

indeholder en vurdering af afgivne tilbud om køb og salg af fast ejendom

eller

løsøre til brug for forvaltningen eller om optagelse af lån, samt i forhold

til

dokumenter vedrørende forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og

personaleforhold. For så vidt angår brevveksling mellem en kommune og dens

konsulent vedrørende juridiske tvivlsspørgsmål henvises til bemærkningerne

ovenfor under 4."

I betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision er bestemmelsens anvendelsesområde beskrevet på

s.

237ff. På s. 239 anfører udvalget bl.a. følgende:

"Indledningsvis

bemærkes, at bestemmelsens anvendelsesområde er brevveksling med

sagkyndige

i det angivne øjemed, dvs.

til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Bestemmelsen

kan ikke antages at være begrænset til sagkyndig rådgivning om juridiske

tvivlsspørgsmål. Det må således anses for utvivlsomt, at også andre typer af

sagkyndige udtalelser f. eks. om tekniske, regnskabsmæssige og lægelige

forhold, vil kunne undtages fra adgangen til aktindsigt med hjemmel i

bestemmelsen, ...

Det kan derimod give

anledning til nogen tvivl, om begrebet "sagkyndige" må antages at

være undergivet begrænsninger i organisatorisk henseende. Såvel bestemmelsens

formulering som bemærkningerne dertil antyder, at man fortrinsvis har tænkt

på

udtalelser, der indhentes fra andre sagkyndige end administrative

myndigheder,

f. eks. selvstændige konsulentfirmaer, faglige organisationer og for så vidt

angår juridiske responsa navnlig advokater, herunder Kammeradvokaten,

universitetslærere og (under den tidligere gældende ordning) de juridiske

fakulteter som sådanne, jfr.

kommentaren

,

side 84.

...

Udtrykket

"til brug i retssager eller ved

overvejelse af, om retssag bør føres" skal forstås i vid forstand. Det

fremgår som nævnt af folketingsudvalgets betænkning til

offentlighedslovforslaget, at udtrykket "retssag" omfatter en

voldgiftssag, jfr. F.T. 1969/70, tillæg B, sp. 2056. Også retshandlinger i

forbindelse med håndhævelsen eller fuldbyrdelsen af retskrav, som f. eks.

fogedforbud, udsættelsesforretninger og formentlig også tvangsauktioner, må

anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 5, nr.

7....

...

Undtagelsesadgangen efter § 5, nr. 7, vedrører som nævnt ikke blot

brevveksling med sagkyndige i forbindelse med verserende retssager, men også

ved overvejelse af,

om retssag bør føres. Det er givet, at enhver sådan

brevveksling om muligheden for en retssag vil være omfattet af bestemmelsen,

uanset at sandsynligheden for et sagsanlæg må betegnes som ringe. Det er

imidlertid herudover antaget, at også brevveksling med sagkyndige om

juridiske tvivlsspørgsmål

, der ikke har

direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette

må

underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende

sag,

vil kunne unddrages adgangen til aktindsigt med hjemmel i § 5, nr. 7. Dette

har

antagelig størst praktisk betydning i forhold til offentlige myndigheders

brevveksling med Kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige om en

påtænkt

foranstaltnings lovlighed, ..."

Udvalget indstillede ikke

nogen ændring i udformningen af eller anvendelsesområdet for bestemmelsen der

nu findes i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og offentlighedslovens §

10, nr. 4.

Taksationskommissionen og

overtaksationskommissionen er administrative myndigheder.

Derfor kan sager behandlet af

taksations- og overtaksationskommission efter min opfattelse ikke sidestilles

med retssager.

Spørgsmålet er herefter om

det forhold at sagen på baggrund af de afgørelser der træffes af

taksationskommission

og overtaksationskommission eventuelt vil blive indbragt for domstolene,

medfører

at en brevveksling må anses for at være sket "ved overvejelse af, om

retssag bør føres".

Det fremgår af de ovenfor

citerede forarbejder til bestemmelsen at der ved afgrænsningen af hvor

nærliggende muligheden for en domstolsprøvelse skal være, skelnes mellem

brevveksling med sagkyndige om

juridiske

tvivlsspørgsmål

og andre spørgsmål. Når der er tale om afklaring af

juridiske tvivlsspørgsmål, behøver der ikke at være en direkte sammenhæng med

et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg for at brevveksling kan undtages fra

aktindsigt

efter forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Brevveksling med kommunens advokat

I kommunens korrespondance

med advokaten søger kommunen advokatens råd om hvorvidt

taksationskommissionens

afgørelse bør ankes. Der er tale om konkret juridisk rådgivning.

Efter lovbek. nr. 498 af 28.

juni 1990, som ændret ved lov nr. 274 af 8. maj 1991 og lov nr. 380 af 6.

juni

1991 om byfornyelse og boligforbedring (byfornyelsesloven) § 55, stk. 4,

kunne

sag ikke anlægges ved domstolene medmindre taksationskommissionskendelsen af

30. november 1992 forinden var indbragt for overtaksationskommissionen.

Uanset at der ikke var en

verserende retssag, eller man på dette tidlige tidspunkt af sagen ikke vidste

om der ville komme en retssag, mener jeg at denne juridiske rådgivning var

omfattet af bestemmelsen i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og dermed

kunne undtages fra retten til aktindsigt. Der var utvivlsomt tale om

brevveksling med en sagkyndig om juridiske tvivlsspørgsmål. Selv om der ikke

var en nær sammenhæng med en retssag, må brevvekslingen anses for omfattet af

undtagelsesbestemmelsen.

Forvaltningslovens § 14, stk.

1, nr. 3, indeholder ikke nogen tidsmæssig begrænsning. Den omstændighed at

en

retssag er afsluttet, eller myndighedens overvejelser er endt med at der ikke

skal føres sag, medfører således ikke at brevvekslingen bliver undergivet

retten til aktindsigt, jf.

John Vogter

,

Kommenteret offentlighedslov, 1992, s. 174 (om bestemmelsen i

offentlighedslovens

§ 10, nr. 4).

Jeg kan derfor ikke kritisere

at Bygge- og Boligstyrelsen ved afgørelsen af 9. maj 1994 stadfæstede

kommunens

afslag på aktindsigt i brevvekslingen med advokaten.

Kommunens brevveksling med byfornyelsesselskabet.

Byfornyelsesselskabet var

forretningsfører for kommunen i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse

af byfornyelsesbeslutningen. I forbindelse med at byfornyelsesselskabet i

øvrigt bistod kommunen ved byfornyelsen, skulle selskabet som en ydelse løse

afståelses- og erstatningsspørgsmål såsom erstatningsforhandlinger, indgåelse

af aftaler inden for givne bemyndigelser, udarbejde indstillinger vedrørende

sager der lå uden for bemyndigelsen, udfærdige dokumenter, tinglysning og

anvisning/berigtigelse.

Byfornyelsesselskabet var på

denne måde generel rådgiver for kommunen i forbindelse med byfornyelsens

gennemførelse. Spørgsmålet er om en sådan rådgiver, foruden at bistå kommunen

praktisk og med rådgivning på en række områder ved gennemførelsen af

byfornyelsen, også kan være omfattet af den gruppe af sagkyndige som er nævnt

i

forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Efter min opfattelse taler

forarbejderne til bestemmelsen imod at vurderinger indhentet fra det firma

der

er kommunens forretningsfører, anses for at være brevveksling med sagkyndige

til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør føres. Dette

gælder selv om disse vurderinger er af juridisk karakter. Efter min

opfattelse

tager bestemmelsen ikke sigte på korrespondance med den gruppe af

udefrakommende rådgivere som bistår kommunen ved gennemførelsen af selve

projektet. Bestemmelsen retter sig mod den helt uafhængige rådgivning som en

offentlig, administrativ myndighed har behov for, når der opstår situationer

hvor en retssag er aktuel eller forudses som en nærliggende mulighed.

Derfor mener jeg ikke at kommunens

brevveksling med byfornyelsesselskabet kan undtages fra aktindsigt i medfør

af

forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3. Selskabet falder således efter min

opfattelse

ind under de udenforstående rådgivere som efter forarbejderne til

offentlighedsloven ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Jeg har henstillet til

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, at tage klagen over kommunens

afslag på aktindsigt i brevvekslingen mellem kommunen og

byfornyelsesselskabet

op til fornyet behandling i lyset af de synspunkter jeg har anført.

Jeg har bedt Bygge- og

Boligstyrelsen underrette mig om hvad styrelsen videre foretager sig i

sagen."

Ved brev af 16. juni 1995

meddelte Bygge- og Boligstyrelsen mig at styrelsen havde anmodet kommunen om

at

give aktindsigt i kommunens brevveksling med byfornyelsesselskabet.

Ved skrivelse af 22. juni

1995 meddelte jeg Bygge- og Boligstyrelsen at jeg havde taget det oplyste til

efterretning, og at jeg herefter ikke foretog mig videre.

NOTER (*1) Jf.

FOB 1994, s. 52.

Lignende dokumenter