Aktindsigt i brevveksling med byfornyelsesselskab om taksationskommissionssag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i brevveksling med byfornyelsesselskab om
taksationskommissionssag
Et aktieselskab (A) klagede
over at Bygge- og Boligstyrelsen ved afgørelse af 9. maj 1994 afslog at give
selskabet aktindsigt i en kommunes brevveksling med kommunens advokat og et
byfornyelsesselskab. Sagens omstændigheder var følgende:
Den 21. december 1988 indgik
kommunen og et byfornyelsesselskab en "Forretningsføreraftale om
udarbejdelse og gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning for området
afgrænset af Bredgade, Nygårdsvej, Nygade og Nørregade i (...).".
Byfornyelsesselskabet skulle
ifølge forretningsføreraftalen orientere de berørte ejere om den påtænkte
byfornyelsesbeslutning inden den blev vedtaget, jf. byfornyelseslovens § 9.
Byfornyelsesselskabet skulle bl.a. udarbejde udkast til
byfornyelsesbeslutningen og forestå den praktiske gennemførelse, herunder
føre erstatningsforhandlinger med og anvise erstatningsboliger til de berørte
grundejere. Byggeadministrationen var også omfattet af
forretningsføreraftalen
idet byfornyelsesselskabet bl.a. skulle koordinere "gennemførelse af
nedrivning, retablering, gårdanlæg samt ombygning af
rådighedsejendomme".
Endelig skulle byfornyelsesselskabet udarbejde et offentligt
gennemførelsesprojekt
vedrørende fællesanlæg. Byfornyelsesselskabet havde ingen generel
bemyndigelse
til at indgå aftaler på kommunens vegne, men kunne efter en styringsgruppes
nærmere bestemmelser bemyndiges hertil.
Den 12. marts 1991 vedtog
kommunen i henhold til byfornyelseslovens kapitel II beslutningen om
byfornyelse. I forbindelse med byfornyelsesbeslutningen blev det besluttet at
Læs alt
ekspropriere (bl.a.) en del af A's ejendom.
Da der ikke kunne opnås
enighed om erstatningens størrelse, indbragte kommunen den 8. maj 1991 sagen
for taksationskommissionen. Der blev ført forligsforhandlinger sideløbende
med
taksationskommissionssagen.
Sagen blev afsluttet, og
erstatningens størrelse fastsat af taksationskommissionen ved kendelse af 30.
november 1992.
Som forudsat i
forretningsføreraftalen rådførte kommunen sig med byfornyelsesselskabet
forud for og under taksationssagen, ved forligsforhandlingerne og ved
overvejelserne om hvorvidt kendelsen skulle ankes til
overtaksationskommissionen.
Ved overvejelsen af om kendelsen skulle ankes, havde kommunen også
brevveksling
med et udenforstående advokatfirma.
Den 30. marts 1993 gennemgik
en medarbejder i A på kommunens rådhus en del af materialet i sagen.
I brev af 31. marts 1993
anmodede A kommunen om aktindsigt i bl.a. registerudskrifter og kommunens
brevveksling med henholdsvis dennes advokat og byfornyelsesselskabet.
Ved brev af 13. april 1993
afslog kommunen at give A yderligere aktindsigt. Bygge- og Boligstyrelsen
fastholdt afslaget i brev af 30. juli 1993. Bygge- og Boligstyrelsen anførte
bl.a.:
"...
Brevveksling ved overvejelse
af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres er ikke nævnt i
forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4 (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min
tilføjelse), men Bygge- og Boligstyrelsen er af den opfattelse, at de hensyn,
der har ligget bag ved denne undtagelsesbestemmelse, ligeledes må føre til,
at
kommunens brevveksling med en sagkyndig, dvs. kommunens advokat, ved
overvejelse af, om en sag ved overtaksationskommissionen bør føres, er
undtaget fra modpartens ret til aktindsigt.
Det samme må gælde
brevveksling mellem kommunen og byfornyelsesselskabet i det omfang, denne
brevveksling har drejet sig om vurdering af taksationskommissionens afgørelse
og overvejelserne over, om kommunen skulle anke sagen.
..."
A klagede i brev af 29.
september 1993 til mig over afgørelserne. I brev af 27. januar 1994 udtalte
jeg at Bygge- og Boligstyrelsen ikke havde haft de omhandlede akter til
gennemsyn, og at afgørelsen derfor var truffet på et ufuldstændigt grundlag.
Jeg bad styrelsen om at genoptage sagen. (Udtalelsen er optrykt i
Folketingets
Ombudsmands beretning for 1994, s. 52ff).
Herefter genoptog Bygge- og
Boligstyrelsen sagen. Den 18. marts 1994 modtog styrelsen fra kommunen de
akter
i sagen der ikke var givet aktindsigt i.
Ved brevet af 9. maj 1994
fastholdt Bygge- og Boligstyrelsen kommunens afslag af 13. april 1993 på at
give selskabet yderligere aktindsigt. Styrelsen anførte:
"...
Efter at Bygge- og
Boligstyrelsen nu har gennemgået de sagsakter, som styrelsen har modtaget fra
kommunen, er styrelsen ligesom kommunen af den opfattelse, at der - bedømt
efter de retningslinier, som fremgår af styrelsens skrivelse af 30.7.1993 -
ikke blandt de modtagne sagsakter findes dokumenter, som De kan gøre krav på
at
blive gjort bekendt med i henhold til forvaltningslovens regler om
aktindsigt.
..."
Herefter klagede selskabet i
brev af 16. maj 1994 til mig. A anførte:
"...
Vi tillader os hermed at
klage over Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, idet vi anmoder om at få
brevveksling mellem kommunen og dennes advokat samt brevveksling mellem
kommunen og byfornyelsesselskabet udleveret,
da disse papirer efter sagens afslutning ikke kan være til brug for en
retssag.
Vi mener ikke, at
undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4
(brevveksling
med sagkyndige til brug i retssager) (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min tilføjelse)
kan anvendes i denne sag, idet vor anmodning om aktindsigt er fremsat, efter
at
sagen er afgjort af taksationskommissionen og efter at ankefristen til
overtaksationskommissionen er udløbet. Anke til overtaksationskommission er
forudsætningen for at kunne indbringe sagen for domstolene.
Vi kan forstå, at
taksationskommissionens afgørelser i denne forbindelse sidestilles med
retssager. Det vil efter vor mening betyde, at vi ikke ville kunne have fået
aktindsigt i denne brevveksling
under
sagen
, men ikke at vi efter sagens afslutning kan blive nægtet denne
aktindsigt. Brevvekslingen kan efter sagens afslutning, ikke anvendes til
brug
for en retssag, der handler om det materielle i sagen, nemlig erstatningens
størrelse.
Hvilken interesse kan
kommunen have i at nægte aktindsigt i papirer, som
ikke længere er til brug
i en retssag.
Forvaltningslovens regler om
aktindsigt må vel være lavet for at give borgerne en mulighed for at se, om
der
på noget tidspunkt er sket magtmisbrug i en sag. Såfremt denne
undtagelsesbestemmelse kan fortolkes så vidtgående, som gjort i denne sag,
kan
vi kun betragte retten til aktindsigt som temmelig begrænset og illusorisk.
..."
I anledning af A's klage
modtog jeg udtalelser af 5. august og 30. september 1994 fra henholdsvis
kommunen og Bygge- og Boligstyrelsen. Jeg gjorde A bekendt med udtalelserne
ved brev af 5. oktober 1994. Jeg modtog de akter som A ikke havde fået
aktindsigt i fra Bygge- og Boligstyrelsen sammen med udtalelsen af 5. august
1994. Jeg modtog den 12. januar 1995 de akter som A havde fået aktindsigt i
fra
kommunen.
Kommunen anførte i udtalelsen
af 5. august 1994 at A's klage ikke gav kommunen anledning til bemærkninger.
I udtalelsen af 30. september
1994 anførte Bygge- og Boligstyrelsen:
"...
I denne forbindelse rejses
spørgsmålet om forståelsen af undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens §
14, stk. 1, nr. 4 (nu § 14, stk. 1, nr. 3; min tilføjelse), idet klageren vil
hævde, at selv om man ved anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse vil
sidestille taksationskommissionens/overtaksationskommissionens behandling af
erstatningsspørgsmål med retssager (jf. Bygge- og Boligstyrelsens skrivelse
af
30.7.1993), kan aktindsigt ikke nægtes efter taksationssagens afslutning og
ankefristens
udløb, idet der da ikke længere kan blive tale om at anvende den pågældende
brevveksling
i en retssag eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Bygge- og Boligstyrelsen er
ikke enig i en sådan indskrænkende fortolkning af lovbestemmelsen, som der
ikke
er holdepunkt for hverken i lovens tekst eller i den af Justitsministeriet
udsendte
vejledning om forvaltningsloven. Det afgørende må i alle tilfælde være, at
den
brevveksling, der er tale om, i sin tid er sket med henblik på en retssag
(taksations- eller overtaksationssag) eller i forbindelse med overvejelsen
af,
om en sådan sag skulle føres. Selv om den pågældende sag er afsluttet eller
overvejelsen endt med, at sag ikke skal føres, behøver dette ikke at betyde,
at
de hensyn, der har ført til at undtage brevvekslingen fra modpartens
almindelige
ret til aktindsigt, nu ikke længere gør sig gældende.
..."
I et brev af 17. maj 1995 til
A udtalte jeg følgende:
"Den tidligere § 14,
stk. 1, nr. 3, i forvaltningsloven om visse dokumenter vedrørende
EF-spørgsmål blev ophævet ved lov nr. 347 af 6. juni 1991.
Bestemmelsen om at retten til
aktindsigt ikke omfatter "Myndigheders brevveksling med sagkyndige til
brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres", findes
derfor nu i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3. En tilsvarende
bestemmelse findes i offentlighedslovens § 10, nr. 4.
En bestemmelse svarende til
den nuværende forvaltningslovs § 14, stk. 1, nr. 3, og den nuværende
offentlighedslovs § 10, nr. 4, fandtes i den tidligere offentlighedslov fra
1970 i § 5, nr. 7.
Begrundelsen for undtagelsen
er at sikre at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til - som
grundlag for sine overvejelser forud for eller i forbindelse med en retssag -
at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre skulle have adgang til
at
gøre sig bekendt med sådanne responsa, jf. betænkning nr. 325/1963, s. 67
(angående den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedsloven af 1963, §
6).
Af Folketingstidende 1969/70,
tillæg B, sp. 2150 og sp. 2152ff fremgår, at de kommunale organisationer
under
behandlingen af forslaget til offentlighedsloven fra 1970 fremsatte ønske om
at
der tilvejebragtes hjemmel for at undtage brevveksling mellem en
kommunalbestyrelse og konsulenter der ikke var ansat i kommunens tjeneste.
Organisationerne begrundede bl.a. forslaget med at mange kommuner i vid
udstrækning benytter private ingeniør- og arkitektfirmaer som rådgivende i
tekniske spørgsmål. Undtager man ikke fra offentlighedsprincippet
brevveksling
mellem kommunalbestyrelse og sådanne private konsulenter, vil resultatet
blive
at et arbejde vil være undtaget fra offentlighedsprincippet når det udføres
af
kommunens egen tekniske forvaltning, medens det samme arbejde kan være
omfattet af offentlighedsprincippet hvor det udføres for kommunen af private
arkitekt- og ingeniørfirmaer. Organisationerne henviste også til at de
kommunale sammenslutninger og andre kommunale fællesinstitutioner i vid
udstrækning fungerede som konsulenter for kommunerne i juridiske,
administrative og andre spørgsmål.
Justitsministeren oplyste i
et svar til det folketingsudvalg der behandlede lovforslaget, bl.a. følgende:
"4. I henvendelsen fra de
kommunale organisationer fremsættes der endvidere ønske om, at der
tilvejebringes hjemmel for at undtage brevveksling mellem en
kommunalbestyrelse
og konsulenter, der ikke er ansat i kommunens tjeneste. Der sigtes herved
navnlig til advokater, rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaer samt
landinspektører. I forbindelse hermed ønskes der mulighed for at undtage
brevveksling i forbindelse med den konsulentvirksomhed, der udøves over for
de
enkelte kommuner af de kommunale sammenslutninger og andre kommunale
fællesinstitutioner.
Disse ønsker vil i et vist
omfang være tilgodeset ved bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 7, der gør
undtagelse for "myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i
retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres".
Denne bestemmelse omfatter
også brevveksling med andre end juridisk sagkyndige under forudsætning af, at
brevvekslingen finder sted i det angivne øjemed.
I relation til den
tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedslovens § 6, nr. 4, har det været
gjort gældende, at denne bestemmelse efter omstændighederne må kunne finde
anvendelse, også når et ministerium indhenter en udtalelse fra
Kammeradvokaten
om en påtænkt forvaltningsafgørelses lovlighed, selv om der på dette
tidspunkt
ikke er udsigt til, at sagen vil blive indbragt for domstolene. ... Samme
betragtning må efter omstændighederne kunne anlægges i forhold til udtalelser
om juridiske tvivlsspørgsmål, der indhentes fra andre advokater eller
juridisk
sagkyndige, herunder de kommunale sammenslutninger, når de optræder som
juridisk konsulent for en kommune.
Denne udvidende fortolkning
af bestemmelsen kan imidlertid næppe finde anvendelse på brevveksling med
andre
end juridisk sagkyndige, da den må ses i sammenhæng med, at det ikke under et
civilt søgsmål kan pålægges en part at fremlægge et juridisk responsum efter
reglerne i retsplejelovens § 298.
5. De hensyn, der ligger bag
bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 7, jfr. offentlighedskommissionens
betænkning side 67, kan ikke anføres til støtte for gennemførelsen af en
yderligere undtagelsesbestemmelse som foreslået af de kommunale
organisationer.
De synspunkter, som
organisationerne i deres henvendelse har anført som begrundelse for deres
forslag, har imidlertid i sig selv betydelig vægt.
Baggrunden for organisationernes
forslag er, at materiale til brug for de interne overvejelser om afgørelsen
eller behandlingen af en sag i større kommuner typisk udarbejdes af teknisk
sagkyndige medarbejdere eller juridisk uddannet personale og derfor vil være
undtaget fra aktindsigt efter lovforslagets § 5, nr. 3-5 (om internt
arbejdsmateriale, min tilføjelse). I mindre kommuner vil man derimod ofte
tilvejebringe materiale af samme karakter ved indhentelse af sagkyndige
udtalelser udefra, navnlig fra advokater og rådgivende arkitekt- og
ingeniørfirmaer; sådanne udtalelser vil som udgangspunkt ikke kunne anses som
internt arbejdsmateriale, men vil være undergivet aktindsigt efter
lovforslagets almindelige regler.
Det må således erkendes, at
der efter det foreliggende lovforslag bliver en vis forskel med hensyn til
aktindsigtens omfang alt efter størrelsen og organisationen af den enkelte
kommunes egen forvaltning, og der må i og for sig også gives de kommunale
organisationer medhold i, at det var ønskeligt, om man ved udformningen af
undtagelsesbestemmelserne
i lovforslagets § 5 havde kunnet tage hensyn til disse forskelle i de enkelte
kommuners arbejdsvilkår.
Efter justitsministeriets
opfattelse vil det imidlertid næppe være muligt at foretage en
tilfredsstillende
afgrænsning af det materiale, der herefter skulle sidestilles med internt
arbejdsmateriale, over for andre sagkyndige udtalelser, der indhentes udefra,
men hvor tilsvarende særlige hensyn ikke gør sig gældende.
...
Man skal endvidere pege på,
at brevveksling mellem en kommune og kommunens konsulenter i forbindelse med
en
sags forberedelse formentlig i vidt omfang vil kunne undtages efter
bestemmelserne
i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2-4. Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget vil disse bestemmelser f. eks. kunne finde anvendelse i sager om
forberedelse af byplanmæssige foranstaltninger, i forhold til dokumenter, der
indeholder en vurdering af afgivne tilbud om køb og salg af fast ejendom
eller
løsøre til brug for forvaltningen eller om optagelse af lån, samt i forhold
til
dokumenter vedrørende forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og
personaleforhold. For så vidt angår brevveksling mellem en kommune og dens
konsulent vedrørende juridiske tvivlsspørgsmål henvises til bemærkningerne
ovenfor under 4."
I betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision er bestemmelsens anvendelsesområde beskrevet på
s.
237ff. På s. 239 anfører udvalget bl.a. følgende:
"Indledningsvis
bemærkes, at bestemmelsens anvendelsesområde er brevveksling med
sagkyndige
i det angivne øjemed, dvs.
til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Bestemmelsen
kan ikke antages at være begrænset til sagkyndig rådgivning om juridiske
tvivlsspørgsmål. Det må således anses for utvivlsomt, at også andre typer af
sagkyndige udtalelser f. eks. om tekniske, regnskabsmæssige og lægelige
forhold, vil kunne undtages fra adgangen til aktindsigt med hjemmel i
bestemmelsen, ...
Det kan derimod give
anledning til nogen tvivl, om begrebet "sagkyndige" må antages at
være undergivet begrænsninger i organisatorisk henseende. Såvel bestemmelsens
formulering som bemærkningerne dertil antyder, at man fortrinsvis har tænkt
på
udtalelser, der indhentes fra andre sagkyndige end administrative
myndigheder,
f. eks. selvstændige konsulentfirmaer, faglige organisationer og for så vidt
angår juridiske responsa navnlig advokater, herunder Kammeradvokaten,
universitetslærere og (under den tidligere gældende ordning) de juridiske
fakulteter som sådanne, jfr.
kommentaren
,
side 84.
...
Udtrykket
"til brug i retssager eller ved
overvejelse af, om retssag bør føres" skal forstås i vid forstand. Det
fremgår som nævnt af folketingsudvalgets betænkning til
offentlighedslovforslaget, at udtrykket "retssag" omfatter en
voldgiftssag, jfr. F.T. 1969/70, tillæg B, sp. 2056. Også retshandlinger i
forbindelse med håndhævelsen eller fuldbyrdelsen af retskrav, som f. eks.
fogedforbud, udsættelsesforretninger og formentlig også tvangsauktioner, må
anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 5, nr.
7....
...
Undtagelsesadgangen efter § 5, nr. 7, vedrører som nævnt ikke blot
brevveksling med sagkyndige i forbindelse med verserende retssager, men også
ved overvejelse af,
om retssag bør føres. Det er givet, at enhver sådan
brevveksling om muligheden for en retssag vil være omfattet af bestemmelsen,
uanset at sandsynligheden for et sagsanlæg må betegnes som ringe. Det er
imidlertid herudover antaget, at også brevveksling med sagkyndige om
juridiske tvivlsspørgsmål
, der ikke har
direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette
må
underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende
sag,
vil kunne unddrages adgangen til aktindsigt med hjemmel i § 5, nr. 7. Dette
har
antagelig størst praktisk betydning i forhold til offentlige myndigheders
brevveksling med Kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige om en
påtænkt
foranstaltnings lovlighed, ..."
Udvalget indstillede ikke
nogen ændring i udformningen af eller anvendelsesområdet for bestemmelsen der
nu findes i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og offentlighedslovens §
10, nr. 4.
Taksationskommissionen og
overtaksationskommissionen er administrative myndigheder.
Derfor kan sager behandlet af
taksations- og overtaksationskommission efter min opfattelse ikke sidestilles
med retssager.
Spørgsmålet er herefter om
det forhold at sagen på baggrund af de afgørelser der træffes af
taksationskommission
og overtaksationskommission eventuelt vil blive indbragt for domstolene,
medfører
at en brevveksling må anses for at være sket "ved overvejelse af, om
retssag bør føres".
Det fremgår af de ovenfor
citerede forarbejder til bestemmelsen at der ved afgrænsningen af hvor
nærliggende muligheden for en domstolsprøvelse skal være, skelnes mellem
brevveksling med sagkyndige om
juridiske
tvivlsspørgsmål
og andre spørgsmål. Når der er tale om afklaring af
juridiske tvivlsspørgsmål, behøver der ikke at være en direkte sammenhæng med
et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg for at brevveksling kan undtages fra
aktindsigt
efter forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Brevveksling med kommunens advokat
I kommunens korrespondance
med advokaten søger kommunen advokatens råd om hvorvidt
taksationskommissionens
afgørelse bør ankes. Der er tale om konkret juridisk rådgivning.
Efter lovbek. nr. 498 af 28.
juni 1990, som ændret ved lov nr. 274 af 8. maj 1991 og lov nr. 380 af 6.
juni
1991 om byfornyelse og boligforbedring (byfornyelsesloven) § 55, stk. 4,
kunne
sag ikke anlægges ved domstolene medmindre taksationskommissionskendelsen af
30. november 1992 forinden var indbragt for overtaksationskommissionen.
Uanset at der ikke var en
verserende retssag, eller man på dette tidlige tidspunkt af sagen ikke vidste
om der ville komme en retssag, mener jeg at denne juridiske rådgivning var
omfattet af bestemmelsen i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og dermed
kunne undtages fra retten til aktindsigt. Der var utvivlsomt tale om
brevveksling med en sagkyndig om juridiske tvivlsspørgsmål. Selv om der ikke
var en nær sammenhæng med en retssag, må brevvekslingen anses for omfattet af
undtagelsesbestemmelsen.
Forvaltningslovens § 14, stk.
1, nr. 3, indeholder ikke nogen tidsmæssig begrænsning. Den omstændighed at
en
retssag er afsluttet, eller myndighedens overvejelser er endt med at der ikke
skal føres sag, medfører således ikke at brevvekslingen bliver undergivet
retten til aktindsigt, jf.
John Vogter
,
Kommenteret offentlighedslov, 1992, s. 174 (om bestemmelsen i
offentlighedslovens
§ 10, nr. 4).
Jeg kan derfor ikke kritisere
at Bygge- og Boligstyrelsen ved afgørelsen af 9. maj 1994 stadfæstede
kommunens
afslag på aktindsigt i brevvekslingen med advokaten.
Kommunens brevveksling med byfornyelsesselskabet.
Byfornyelsesselskabet var
forretningsfører for kommunen i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse
af byfornyelsesbeslutningen. I forbindelse med at byfornyelsesselskabet i
øvrigt bistod kommunen ved byfornyelsen, skulle selskabet som en ydelse løse
afståelses- og erstatningsspørgsmål såsom erstatningsforhandlinger, indgåelse
af aftaler inden for givne bemyndigelser, udarbejde indstillinger vedrørende
sager der lå uden for bemyndigelsen, udfærdige dokumenter, tinglysning og
anvisning/berigtigelse.
Byfornyelsesselskabet var på
denne måde generel rådgiver for kommunen i forbindelse med byfornyelsens
gennemførelse. Spørgsmålet er om en sådan rådgiver, foruden at bistå kommunen
praktisk og med rådgivning på en række områder ved gennemførelsen af
byfornyelsen, også kan være omfattet af den gruppe af sagkyndige som er nævnt
i
forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Efter min opfattelse taler
forarbejderne til bestemmelsen imod at vurderinger indhentet fra det firma
der
er kommunens forretningsfører, anses for at være brevveksling med sagkyndige
til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør føres. Dette
gælder selv om disse vurderinger er af juridisk karakter. Efter min
opfattelse
tager bestemmelsen ikke sigte på korrespondance med den gruppe af
udefrakommende rådgivere som bistår kommunen ved gennemførelsen af selve
projektet. Bestemmelsen retter sig mod den helt uafhængige rådgivning som en
offentlig, administrativ myndighed har behov for, når der opstår situationer
hvor en retssag er aktuel eller forudses som en nærliggende mulighed.
Derfor mener jeg ikke at kommunens
brevveksling med byfornyelsesselskabet kan undtages fra aktindsigt i medfør
af
forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3. Selskabet falder således efter min
opfattelse
ind under de udenforstående rådgivere som efter forarbejderne til
offentlighedsloven ikke anses for omfattet af bestemmelsen.
Jeg har henstillet til
Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, at tage klagen over kommunens
afslag på aktindsigt i brevvekslingen mellem kommunen og
byfornyelsesselskabet
op til fornyet behandling i lyset af de synspunkter jeg har anført.
Jeg har bedt Bygge- og
Boligstyrelsen underrette mig om hvad styrelsen videre foretager sig i
sagen."
Ved brev af 16. juni 1995
meddelte Bygge- og Boligstyrelsen mig at styrelsen havde anmodet kommunen om
at
give aktindsigt i kommunens brevveksling med byfornyelsesselskabet.
Ved skrivelse af 22. juni
1995 meddelte jeg Bygge- og Boligstyrelsen at jeg havde taget det oplyste til
efterretning, og at jeg herefter ikke foretog mig videre.
NOTER (*1) Jf.
FOB 1994, s. 52.
Lignende dokumenter
- Utilstrækkeligt grundlag for en overordnet myndigheds behandling af en klage over afslag på aktindsigt. Retsinformation · 25. juni 2003
- Byfornyelse - ekspropriation - erstatning Retsinformation · 24. september 1997
- 1989 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG REALKREDITLOVEN (BYGGESKADEFOND, INDFØRELSE AF KONKURRENCE PÅ RÅDGIVNINGSOMRÅDET, FRIAREALBESLUTNINGER M.V.) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1988 BTL 166 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG BYGGELOVEN NR L 166 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1989
- Byfornyelse - goodwill - erstatning Retsinformation · 24. september 1997
- Byfornyelse - ekspropriation - lokalplan og byfornyelsesbeslutning - utidssvarende byområde Retsinformation · 24. september 1997